Argumentation og begrundelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Argumentation og begrundelse"

Transkript

1 Argumentation og begrundelse Indledning Begrundelse og argumentation o Erkendelsesteori o Begrundelse. o Slutningsformer. o Et indlæg vedrørende praktisk argumentation. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 1

2 Indledning For at perspektivere diskussionen af den videnskabelige viden og specielt begrundelsen af den videnskabelige viden, kan det være hensigtsmæssigt at se på forskellige vidensformer og indføre nogle distinktioner mellem forskellige typer viden. For det første kan der skelnes mellem forskellige situationer, hvor vi arbejder med forskellige færdigheder (der alle indeholder viden på et eller andet niveau). Dagligdags færdigheder (dagligdags viden). Her tænkes på vores almindelige omgang med vores omgivelser. Håndværksmæssige færdigheder. Her tænkes på de færdigheder som f.eks. en tømre eller en kok har. Professionsmæssige færdigheder. Her tænkes f.eks. på lægestanden eller ingeniørstanden. Videnskabelige færdigheder (videnskabelig viden). Her tænkes f.eks. på fysikeren, sociologen eller psykologen. For det andet kan der skelnes mellem Formulerbar viden. Hvilket er viden, der er eksplicit udtrykt sprogligt eller på anden måde artikulerbart. Denne type viden kaldes også for kodificeret viden eller proportionel viden. Ikke-formulerbar viden. Hvilket er viden, der ikke kan udtrykkes eksplicit i sproget. Denne type viden kaldes også for implicit viden eller tavs viden. For det tredje kan der skelnes mellem Teoretiske færdigheder. Denne type færdigheder benytter teoretisk viden f.eks. hentet fra en videnskabelig teori. Praktiske færdigheder. Denne type færdighed er typisk tillært via en direkte omgang med materien, som udmønter sig i erfaringsbaseret viden eller praktisk viden. Disse distinktioner er hverken tænkt som fuldstændige eller vandtætte distinktioner, men tænkt som et værktøj til at differentiere mellem forskellige typer situationer og færdigheder der anvender viden og disse videntypers udtryksformer. Disse distinktioner kan med fordel anvendes til at kunne placere den videnskabelige viden (og de ingeniørmæssige vidensformer/færdigheder/kompetencer) i et større perspektiv. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 2

3 De to første distinktioner kan kobles på følgende måde (her er dog kun medtaget ydre punkterne i den første distinktion, nemlig dagligdags viden og videnskabelig viden): Formulerbar viden o Dagligdags formuleret viden. Om denne type viden gælder, at den kan udtrykkes i sproget, og kan typisk udtrykkes ved hjælp af ordene: Jeg ved at, f. eks: Jeg ved at jeg har to arme, jeg ved at klokken er 12:00, jeg ved at der er en stol i lokalet, Dagligdags viden er typisk udtrykt i singulære påstande. o Videnskabelig formuleret viden. Om denne viden gælder, at den er formuleret i et klart sprog, at den typisk er opnået under bestemte, kontrollerede omstændigheder, at denne viden typisk udtrykkes i påstande der er generelle, almene og universelle, typisk i form af lovmæssigheder, hypoteser eller teorier, f.eks.: Alle jernstænger udvider sig når de opvarmes, Hooks lov, Newtons love, Ikke-formulerbar viden. o Dagligdags tavs viden. Om denne type viden gælder, at den kun til dels kan udtrykkes i sproget, idet der er tale om at vide hvordan og ikke om at vide at. Tavs viden kan være af praktisk karakter eller være knyttet til færdigheder (f.eks.: Jeg ved hvordan jeg cykler), den tavse viden kan være billedligt (f.eks.: Jeg ved hvordan mine børn ser ud, men kan dog ikke fuldstændig udtrykke det eksplicit), eller den tavse dagligdags viden kan være af følelsesmæssig karakter (f.eks.: Jeg ved hvad det vil sige at være afhængig af tobak). o Videnskabelig tavs viden. F.eks.: Videnskabsmanden ved hvordan man fortolker et røntgenbillede eller et tågekammerbillede. Visse typer videnskabelig viden og dagligdags viden kan altså udtrykkes eksplicit i sproget, typisk i almindelige udsagnssætninger 1 også kaldet for påstande eller domme. Desuden gælder det, at dagligdags viden (både den formulerbare og den ikkeformulerbare) er førvidenskabelig viden, og er en forudsætning for den videnskabelige viden. Vi skal vide noget om reagensglas, planeter og andre mennesker for at kunne forstå videnskabelig viden. Førvidenskabelig viden er forudsætningen for at orientere os og kommunikerer med hinanden. Det er desuden værd at bemærke, at de videnskabelige færdigheder også indeholder tavs viden og ikke kun eksplicit viden (f.eks. i form af den viden der står i lærebøgerne). Med hensyn til første og tredje distinktion kan man sige at der er en overvægt af teoretiske færdigheder (teoretisk viden) indenfor det videnskabelige arbejde i forhold til 1 Udsagnssætninger er sætninger hvorom der gælder, at det de udtrykker, enten er sandt eller falsk. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 3

4 de praktiske færdigheder (praktisk viden eller empirisk viden) der synes at dominere de dagligdags færdigheder. En illustration af sammenhængen mellem de tre forskellige distinktioner kan ses på nedenstående figur. De to pile angiver en tendens mellem det praktiske/implicitte og det teoretiske/eksplicitte. Praktiskempirisk Teoretisk Dagligdags færdigheder Håndværk Professioner Videnskab Implicit Eksplicit I de følgende afsnit vil der blive fokuseret på den teoretiske, eksplicitte videnskabelige viden, hvilket blot fremover vil blive kaldt den videnskabelige viden. Dette skal ikke forstås således, at praktisk viden og implicit viden ikke er væsentlige ingredienser i det videnskabelige virke, men fordi de klassiske diskussioner omkring begrundelse, argumentation og metode inden for videnskaben, tager for givet at der er tale om eksplicit formuleret viden (typisk af teoretisk karakter). Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 4

5 Begrundelse og argumentation Hvis videnskaben skal leve op til sit navn og skabe viden, så er det relevant at se på vidensbegrebet. Den filosofiske disciplin der beskæftiger sig med dette er erkendelsesteorien. I det følgende vil der primært blive fokuseret på den eksplicitte formulerbare videnskabelige viden i form af formulerbare videnskabelige teorier, hypoteser eller påstande. Erkendelsesteori Erkendelsesteorien eller epistemologien er den del af filosofien, der beskæftiger sig med den menneskelige erkendelse (viden). Erkendelsesteoriens problemfelt vedrører blandt andet følgende forhold: 1. Forholdet omkring den menneskelige erkendelses gyldighed. 2. Forholdet omkring den menneskelige erkendelses oprindelse. 3. Forholdet omkring den menneskelige erkendelses grænser. I det følgende vil det hovedsagligt være det første forhold, der vil være til diskussion. Et klassisk bud på hvad formulerbar viden er (både dagligdags og videnskabelig), er Platons opfattelse af begrebet viden: En person kan have en påstand, der udtrykker viden, hvis påstanden udtrykker en sand, begrundet formodning hos personen. Viden er altså ifølge Platon en sand, begrundet formodning. Formodningskravet: For at have viden må personen mene noget (tro på noget, have en formodning), viden kan opfattes som en psykisk tilstand af overbevisning hos en person. Sandhedskravet: For at påstanden udtrykker viden må påstanden være sand. Der skal være en overensstemmelse mellem ens overbevisning og det som faktisk er tilfældet. Begrundelseskravet: For at påstanden udtrykker viden skal påstanden desuden være begrundet. Der skal være en god grund til af have den pågældende overbevisning eller mene det der menes. Begrundelse er en relation mellem det der menes og et eller flere forhold i virkeligheden som har relevans for det man mener noget om. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 5

6 Et problem med det sidste krav er følgende: Hvis vi skal begrunde vores påstande, så gør vi det med andre påstande. Men disse påstande skal også begrundes. Og her dukker et problem op, idet det ser ud til, at der kun er tre muligheder for at takle dette problem. Disse tre muligheder indgår i det såkaldte Münchhausens trilemma: 1. Hvis påstanden P1 skal begrundes, så må de påstande P2 der begrunder denne påstand også selv skulle begrundes, og dette indebære at begrundelseskæden kan fortsætte i det uendelige. Dette ender med en såkaldt uendelig regres. P 1 P2 P3 2. Den påstand P2 der skal begrunde en påstand P1, kan selv begrundes i denne påstand P 1. Samme påstand forekommer altså både som konklusion og præmis, og begrundelsen begrunder en påstand ved at henvise til sig selv. Dette kaldes for en cirkelslutning (på latin: petitio principii). P 1 P2 P1 3. Den påstand P2 der skal begrunde en påstand P1 udnævnes som værende sande (f.eks. i form af at være selvindlysende eller ubetvivlelige). Denne påstand skal derfor ikke begrundes. Denne situation kaldes for den dogmatiske eller den aksiomatiske situation. P 1 P 2 Det aktuelle problem er altså, hvorledes vi kan begrunde de videnskabelige påstande. Det være sig de singulære videnskabelige påstande eller de universelle videnskabelige påstande? Med hensyn til de singulære påstande f.eks.: Denne jernstang udvider sig ved opvarmning, er de fleste enige om, at det vil være muligt at begrunde denne påstand, ved at observere at det vitterligt er korrekt, at den pågældende jernstang udvider sig ved opvarmningen. Begrundelsen gives via et observationsudsagn, som en eller anden person, der har observeret jernstangen, fremkommer med. Man siger, at der er empirisk evidens for den singulære påstand, hvis vi kan observere, at det der påstås, faktisk viser sig at være tilfældet. På denne måde kan vi altså direkte begrunde eller verificere en singulær påstand. Men med hensyn til de universelle påstande ser situationen anderledes ud. Tag f.eks. den universelle påstand: Alle jernstænger udvider sig ved opvarmning. Her har vi ikke på samme måde, som ved de singulære påstande, mulighed for at ty til observationsudsagn for at begrunde den universelle påstand, da denne påstand går ud over (transcenderer) det, vi faktisk kan observere. Den universelle påstand udtaler sig om alle jernstænger, hvilket vi i princippet er afskåret fra at kunne observere. Vi kan altså ikke direkte begrunde eller verificere en universel påstand. Dette begrundelsesproblem går under betegnelsen: induktionsproblemet, hvilket vil blive taget op i det følgende. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 6

7 Begrundelse Videnskaben er en aktivitet der forsøger at skabe viden. Hvis det epistemiske hovedformål med videnskaben er at opnå viden, så må de metoder som videnskaben anvender, være af en sådan beskaffenhed, at hvis man følger disse metoder, så er man garanteret, at resultatet der følger, vitterlig er viden. Eller udtrykt lidt anderledes: Hvis det erkendelsesmæssige krav fra videnskaben skal legitimeres, så må de videnskabelige metoder være epistemisk begrundet. Dette kan også formuleres som to krav til de videnskabelige påstande: Dels kravet om at de videnskabelige påstande, hypoteser og teorier skal være begrundede og Dels kravet om at denne begrundelse skal være pålidelig. De videnskabelige påstande, hypoteser og teorier skal altså være velbegrundede. En mulighed er, at dette pålidelige begrundelseskrav bliver varetaget af de videnskabelige metoder. De videnskabelige metoder skal sikre, at begrundelsen af de videnskabelige påstande, hypoteser og teorier er pålidelige. Når videnskaben giver os forklaringer på baggrund af videnskabelige påstande, hypoteser eller teorier, så er disse forklaringer begrundet i den evidens, som forskeren har til sin rådighed til at begrunde de pågældende videnskabelige påstande, hypoteser og teorier. Samtidigt hermed sørger de videnskabelige metoder for, at evidensen gør disse videnskabelige påstande, hypoteser og teorier (og dermed de videnskabelige forklaringer) til velbegrundede formodninger. Metodologi er læren om hvorledes videnskaben kommer frem til sine påståede sandheder, altså læren om de videnskabelige metoders pålidelighed. Det handler om at begrunde, at de videnskabelige metoder vitterlig fører frem til begrundede påstande, hypoteser og teorier. Altså hvordan disse videnskabelige påstande, hypoteser og teorier er begrundet ud fra de dyder og karakteristika de anvendte metoder besidder. Der er to områder, hvor disse metoder knytter sig til videnskaben: For det første: Er der situationen om hvorledes de videnskabelige påstande, hypoteser og teorier er opnået? Dette er problemet omkring opdagelsessituationen (engelsk: The context of discovery). For det andet: Er der situationen om hvorledes de videnskabelige påstande, hypoteser og teorier kan godtgøres at være sande (uafhængig af deres oprindelse)? Dette er problemet omkring begrundelsessituationen (engelsk: The context of justification). De videnskabelige metoder kan blandt andet karakteriseres som slutningsformer, og metodologien beskæftiger sig med problemet, hvorvidt de videnskabelige metoder vitterlig er pålidelige slutningsformer (en pålidelig slutningsform er lig med en god begrundelse). Dette indebærer, at det er relevant at se på slutningsformer og diskuterer deres pålidelighed. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 7

8 Slutningsformer Når man skal diskutere slutningsformer, så er det naturligt at studere logik, da logik er læren om de grundlæggende principper og regler for korrekte slutninger og gyldige argumenter. I dette afsnit fokuseres på den formelle logik og ikke på en generel argumentationsteori (dette emne bliver kort berørt i næste afsnit). De fleste slutninger har form af et argument, og et argument kan defineres som en række sætninger, hvoraf nogle, der kaldes præmisser, fremsættes som begrundelse for en anden sætning, der kaldes for konklusionen. Konklusionen er det, der skal begrundes, præmisserne er det, der skal tjene som begrundelse eller udgør selve begrundelsen. Præmisserne og konklusionen er sætninger, der opfattes som påstande, og påstande har egenskaben at være enten sande eller falske. Et argument kan opskrives på følgende facon: 1. Præmis 1 2. Præmis 2 3. Ergo: Konklusion I almindelig argumentation adskilles præmisser fra konklusion ved de såkaldte argumentmarkører: derfor, for, fordi, da, følgelig,.(prøv selv at læse en tekst og vær opmærksom på, hvornår og hvordan der bliver argumenteret i teksten). Argumenter kan være lødige eller underlødige (et underlødigt argument er et argument, hvor præmisserne ikke angiver nogen god grund til at mene, at konklusionen er sand). Eksempel på et underlødigt argument: 1. Klokken er 17:33 2. Clara spiser et æble 3. Ergo: Christian spiller fodbold Argumenter kan være fuldstændige eller ufuldstændige (i ufuldstændige argumenter er visse præmisser udeladt, disse argumenter kaldes også for enthymemer). I de fleste tilfælde vil en begrundelse være angivet ved et ufuldstændigt argument, idet nogle alment accepterede præmisser udelades i argumentet. De manglende præmisser er underforstået. Eksempel på et ufuldstændigt argument: Clara får et stykke chokolade 3. Ergo: Clara spiser chokoladen I dette argument er præmissen: Alle mennesker der får et stykke chokolade, spiser chokoladen udeladt, da det i denne sammenhæng tages for givet, at denne præmis er alment gældende (desuden er præmissen: Clara er et menneske udeladt). Selve overgangen fra præmisserne til konklusionen (den handling man udfører, når man går fra præmisser til konklusion) kaldes for en slutning. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 8

9 Argumenter kan være logisk gyldige eller logisk ugyldige. Et logisk gyldigt argument er et argument, hvor konklusionen følger med logisk nødvendighed fra præmisserne. Et logisk gyldigt argument med sande præmisser giver en nødvendig sand konklusion (benægter man en sådan konklusion, gør man sig skyldig i en selvmodsigelse). Denne type argumenter kaldes for holdbare argumenter. Bemærk altså følgende sprogbrug: Når begrebet sandhed anvendes, så angår det en egenskab ved de enkelte præmisser og konklusionen hver for sig. Når begrebet gyldighed anvendes, så angår det sammenhængen mellem præmisser og konklusion. Når begrebet holdbarhed anvendes, så angår det både præmisserne (de skal være sande) og sammenhængen mellem præmisser og konklusion (argumentet skal være gyldigt). Et arguments logiske gyldighed kan klargøres eller afgøres ved at se på argumentets logiske form. Den logiske form af et argument kan gengives ved hjælp af logiske ord (de logiske konnektiver såsom: både og, enten eller, hvis så, ikke, alle, nogle, ) og variable (ord eller udtryk) for de forskellige ikke-logiske ord. Bemærk at der altså skelnes mellem form og indhold. Et vilkårligt logisk gyldigt argument er en instans af et logisk korrekt slutningsskema, hvor det logisk korrekte i slutningsskemaet udelukkende afhænger af skemaets logiske form. I de følgende 3 klassiske eksempler er der tale om logisk korrekte slutningsskemaer. For hver af disse, er der angivet 3 forskellige eksempler, det første er et almindeligt dagligdags eksempel, det andet er et matematisk eksempel og det tredje er argumentets logiske form. Eksempel 1: Den logiske slutningsform: Modus Tollens. 1. Hvis det fryser, så er der is på vandet 2. Der er ikke is på vandet 3. Ergo: Det fryser ikke 1. Hvis x 2, så x 1 2. x < 1 3. Ergo: det gælder ikke at x 2 1. Hvis A så B 2. Ikke B 3. Ergo: Ikke A Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 9

10 Eksempel 2: Den logiske slutningsform: Modus Ponens 1. Hvis det fryser, så er der is på vandet 2. Det fryser 3. Ergo: Der er is på vandet 1. Hvis x 2, så x 1 2. x 2 3. Ergo: det gælder at x 1 1. Hvis A så B 2. A 3. Ergo: B Eksempel 3: Den klassiske syllogisme: Modus Barbara 4. figur 1. Alle grækere er mennesker 2. Alle mennesker er dødelige 3. Ergo: Alle grækere er dødelige 1. For Alle tal x 2 er x 1 2. For Alle tal x 1 er x 0 3. Ergo: For Alle tal x 2 er x 0 1. Alle A er B 2. Alle B er C 3. Ergo: Alle A er C Bemærk at Modus Ponens kan anvendes til at komme med forudsigelser eller gyldige konsekvenser af hypoteser, hvorimod Modus Tollens kan anvendes til at falsificere hypoteser. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 10

11 Desuden er det værdifuldt at se på et par ugyldige argumenter/slutningsskemaerer. Fjerde og femte eksempel, er eksempler på ugyldige slutninger. Sjette eksempel er et klassisk ugyldigt argument fra teaterverdenen. Eksempel 4: 1. Hvis det fryser, så er der is på vandet 2. Der er is på vandet 3. Ergo: Det fryser 1. Hvis x 2, så x 1 2. x 1 3. Ergo: det gælder at x 2 1. Hvis A så B 2. B 3. Ergo: A Eksempel 5: 1. Hvis det fryser, så er der is på vandet 2. Det fryser ikke 3. Ergo: Der er ikke is på vandet 1. Hvis x 2, så x 1 2. x < 2 3. Ergo: det gælder at x < 1 1. Hvis A så B 2. Ikke A 3. Ergo: Ikke B Eksempel 6: (eksemplet er taget fra Ludvig Holbergs Erasmus Montanus ) 1. En sten kan ikke flyve 2. Morlille kan ikke flyve 3. Ergo: Morlille er en sten Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 11

12 Grunden til at det er væsentligt at nævne et par ugyldige slutningsformer er, at det ikke er alle der er klar over, at disse slutningsformer faktisk er ugyldige. Hvilket følgende citat viser: Psykologiske undersøgelser antyder videnskabsmændenes afslappede forhold til elementær logik. I spørgeundersøgelser fra omkring 1980 mente mere end 30 % af de adspurgte forskere, at det nævnte slutningsskema var gyldigt (red. Slutningsskema fra 4. eksempel), og endnu flere mente, at det modsatte skema er ugyldigt (red. slutningsskema fra 1. eksempel), som er en gyldig slutning. 2 Desuden skal det bemærkes, at gyldigheden af de gyldige argumenter intet har med sandheden af de indgående præmisser at gøre. Det er formen af argumentet og ikke indholdet af præmisserne, der er afgørende for, om vi har at gøre med en gyldig slutning. Derfor kan man slutte følgende fra en falsk konklusion i et argument: 1. Enten er argumentet ugyldigt. præmisen er usikker 2. Eller også er mindst én af præmisserne falske. 2 Fra: Kragh, Helge: Videnskabens Væsen, Side 44. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 12

13 Et indlæg vedrørende praktisk argumentation eller uformel logik I det foregående afsnit blev den formelle logik behandlet, og i det følgende skal der knyttes nogle bemærkninger til den uformelle logik. Den formelle logik studerer argumenters gyldighed ud fra argumentets form (det er den logiske form, der afgør om et argument er gyldigt eller ugyldigt) hvorimod den uformelle logik desuden inddrager indhold og kontekst i vurderingen af et argument. Man kan sige at den formelle logik studerer hvorledes man beviser, hvorimod den uformelle logik studerer hvorledes man overbeviser. Den uformelle logik (også kaldet argumentationsteori 3 ) handler om praktisk argumentation f.eks. dagligdags argumentation og til dels den akademiske argumentation (med akademisk argumentation menes den type argumentation, der indgår i fremlæggelsen af f.eks. et videnskabeligt resultat). Med hensyn til dagligdags argumentation vil megen af denne argumentation foregå som ufuldstændige argumenter, hvor der mangler præmisser i argumentationen. Disse manglende præmisser er typisk implicitte (eller underforstået), men bør fremgå indirekte eller direkte af konteksten (jf. eksemplet nederst side 8). I en videnskabelig (akademisk) argumentation forsøger man at undgå denne mangel og forsøger at gøre alle præmisserne eksplicitte. Idealet for den videnskabelige argumentation er holdbare argumenter (jf. definitionen på et holdbart argument på side 9), men i praksis er der sjældent tale om denne form for argumentation i en videnskabelig tekst eller opgave. Stephen Toulmin 4 har skabt en model for denne type argumentation. Toulmin s grundmodel indeholder følgende tre elementer, der alle skal være identificerbare i et argument: Påstand: Det standpunkt som afsenderen ønsker at modtageren skal tilslutte sig (f.eks. i form af en konklusion eller en delkonklusion) Belæg: Den specifikke grund der gives for at acceptere eller tilslutte sig påstanden (f.eks. i form af det konkrete materiale der er indsamlet og bearbejdet). Hjemmel: Den generelle regel der kobler belægget med påstanden (f.eks. i form af en videnskabelig teori eller metode). 3 Den videnskab der dyrker argumentationsteori eller uformel logik kaldes for retorik. 4 Toulmin, S.: The Use of Argument, 2003 (1958). Cambridge university Press. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 13

14 Grundmodellen: Belæg Påstand Hjemmel Eksempel på et argument hvori man kan identificere nogle af grundmodellens elementer: Christian er en meget begavet dreng, fordi han altid løser alle matematikopgaverne på ingen tid. I dette argument kan påstanden og belæget direkte aflæses Påstand: Christian er en meget begavet dreng. Belæg: Han løser altid alle matematikopgaverne på ingen tid. Bemærk at hjemlen er underforstået i dette argument. Argumentet er altså et ufuldstændigt argument, hvor hjemlen skal gøres eksplicit for at argumentet bliver et fuldstændigt argument. Den manglende hjemmel i argumentet er: Hjemmel (underforstået): Hvis man altid løser alle matematikopgaverne på ingen tid, så er man en meget begavet person. Dvs. at det oprindelige ufuldstændige argument kan omformes til et fuldstændigt argument, som lyder således: Hvis man altid altid løser alle matematikopgaverne på ingen tid, så er man en begavet person og Christian løser altid alle matematikopgaverne på ingen tid hvilket indebære at Christian er en begavet dreng. Læg mærke til at Toulmin s model er opbygget efter samme struktur som et almindeligt argument med en konklusion (påstand) der begrundes ud fra nogle præmisser (belæg og hjemmel). Og bemærk desuden at en videnskabelig tekst eller opgave som helhed kan opfattes som et overordnet argument, hvor konklusionen i teksten (opgavens konklusion), begrundes dels via det konkrete materiale der er indsamlet og bearbejdet (dette materiale omtales gerne som dokumentationen for konklusionen) og dels via videnskabelige teorier og metoder der forbinder det konkret indsamlede materiale med konklusionen. Desuden tilføjes modellen nogle såkaldte fakultative elementer (den udvidede model): Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 14

15 Gendrivelser: De forbehold og usikkerhedsmomenter der knytter sig til hjemlens generelle gyldighed (f.eks. i form af forhold der begrænser hjemlens generelle autoritet). Kan udtrykkes via styrkemarkøren. Rygdækning: Dokumentation der understøtter hjemlens generelle gyldighed (f.eks. i form af dokumentation for hjemlens gyldighed/sandhed). Styrkemarkør: Graden af sikkerhed hvormed påstanden fremsættes (påstandens sikkerhed formuleres f.eks. med ordene: sandsynligvis, formodentlig, måske, ofte, tilsyneladende). Disse elementer indgår ligeledes i en velargumenteret videnskabelig tekst eller opgave. Den udvidede model: Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning Eksempel: Christian vil formodentlig klare matematikeksamen med et godt resultat. Han løser og afleverer alle hjemmeopgaverne i matematik, og det viser sig at der er en positiv sammenhæng mellem eksamensresultat og hjemmeopgaveafleveringsfrekvens. Dog er det muligt at klappen går ned for ham under eksamen. Påstand: Christian vil formodentlig klare matematikeksamen med et godt resultat. Belæg: Han løser og afleverer alle hjemmeopgaverne i matematik. Hjemmel (underforstået): Hvis man løser og afleverer alle hjemmeopgaverne i matematik, så klarer man sig godt til eksamen Rygdækning: Det viser sig at der er en positiv sammenhæng mellem eksamensresultat og hjemmeopgaveafleveringsfrekvens. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 15

16 Gendrivelse: Dog er det muligt at klappen går ned for ham under eksamen. Styrkemarkør: Formodentlig. Bemærk at elementerne hjemmel (teori- eller metodevalg), gendrivelse (teorien eller metodens ulemper) og rygdækning (teorien eller metodens fordele) udgør en metodediskussion og at rygdækningen kan være af videnskabsteoretisk karakter. Denne model kan fungere som et redskab: Til at opbygge de mange enkeltargumenter i en opgave. Til at opbygge en opgave som ét stort argument for konklusionen. Til at vurdere kvaliteten af andres argumenter. Samlet set er det altså vigtigt at være sig sine præmisser eller begrundelsesgrundlag bevidst, for det første hvis man ønsker at ens argumentation skal være troværdig og for det andet hvis man ønsker at træffe den rette beslutning, træffe det rette valg eller udføre den rette handling. Derfor er det vigtigt for det første at kende/formulere præmisserne (belæg og hjemmel) i en slutning og for det andet at reflektere over forudsætningerne (rygdækningen) for disse præmisser. Dette er en del af det, der forstås ved faglig redelighed. En anden pointe ved at være sig sine forudsætninger (præmisser eller begrundelsesgrundlag) for ens handlinger bevidst er, at det forøger muligheden for at være kreativ. Hvis kreativitet handler om at bryde de rammer man normalt arbejder under, så skal man kende sine rammer for at kunne bryde dem. Og rammerne for ens handlinger er netop de forudsætninger der ligger til grund for ens handlinger. Som belæg eller hjemmel i et argument anvendes forskellige typer (videns)grundlag som præmisser, altså forskellige typer grundlag som man henviser til, når man skal begrunde sine beslutninger/handlinger. Disse grundlag kan f.eks. være: Videnskabsbaseret grundlag (teoretisk grundlag), Erfaringsbaseret grundlag (personlig erfaring eller eksperimentel erfaring), Normer og krav, standarter og regler, Traditioner, Autoriteter,.. Det er altså vigtigt i en argumentation at være opmærksom på om man henviser til et videnskabsbaseret grundlag (f.eks. den klassiske mekanik) eller man refererer til sine personlige erfaringer. Idet en begrundelse baseret på et videnskabeligt fundament oftest anses for at være mere pålidelig eller troværdig end en begrundelse der er baseret på ens egne erfaringer. Dette hænger sammen med pålideligheden af rygdækningen af det pågældende grundlag. Pålideligheden af videnskabelig viden er større end pålideligheden Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 16

17 af personlige erfaringer (jf. noten vedrørende videnskabens metoder og videnskabelig videns pålidelighed). Til ethvert argument kan man altid stille spørgsmål til præmisserne for konklusionen. F.eks. kan man står overfor et argument der bygger på et ekspertudsagn (altså en autoritets begrundelse) med følgende udseende: E er en ekspert indenfor et område D E påstår at A vides at være sand A indgår som en del af området D Ergo er det plausibelt at anse A for at være sand Hvis de tre præmisser i skemaet repræsenterer pålidelige forudsætninger, så giver slutningen en acceptabel konklusion. Men hvis man er skeptisk vedrørende slutningen, så kan man altid stille følgende 6 spørgsmål: Ekspertise: Hvor pålidelig er E som en ekspert? Domæne: Er E ekspert indenfor det område hvor A befinder sig? Mening: Hvad påstår E som medfører A? Troværdighed: Er E personlig troværdig som kilde? Konsistens: Er A konsistent med det andre eksperter påstår? Evidens: Er E s påstand baseret på evidens? Udover at der kan være forskellige grundlagstyper i en begrundelse, så kan der også være forskelle med hensyn til hvad man anser for værende væsentlige faktorer i en begrundelse eller hvilke begrundelsesperspektiv man arbejder indenfor: o Handler det om sandhed og objektivitet (typisk videnskabelig viden)? o Handler det om effektivitet/anvendelighed (typisk ingeniør løsninger)? o Handler det om økonomi, tid, resurser,...? Indenfor argumentationsteorien behandler man desuden forskellige typer fejlslutninger. I det foregående er nogle eksempler på fejlslutninger angivet. Argumenter der er underlødige, ufuldstændige eller ugyldige er eksempler på fejlslutninger. I det følgende skal nogle flere eksempler på fejlslutninger angives. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 17

18 1) Ugyldige argumenter eller fejlslutninger kan fremkomme, hvis ikke begreberne der anvendes i argumentationen er entydige og præcise. Bemærk at man netop inden for en videnskabelig eller akademisk argumentation forsøger at anvende sine begreber så præcist og entydigt som muligt. Denne præcision kan forekomme ved at definere de indgående begreber så entydigt som muligt. Flertydighed og vaghed i de indgående begreber eller påstande skaber uklarhed og misforståelser. Et begreb eller udtryk er flertydig, hvis begrebet eller udtrykket har flere forskellige betydninger i den sammenhæng hvori det bruges, eller hvis begrebet eller udtrykket har forskellig betydning alt efter sammenhængen. En påstand kan være flertydig, hvis påstanden kan betyde flere forskellige ting. Et eksempel er påstanden: Han slår manden med stokken. Flertydigheden træder frem når man spørger om denne påstand skal forstås således at: Manden med stokken bliver slået eller om: Manden bliver slået med stokken. Et begreb eller et udtryk er vagt, hvis der findes grænsetilfælde, hvor det er ubestemt, om begrebet eller udtrykket kan anvendes. Dette gælder f.eks. begrebet: en bunke. Hvor problemet er hvor mange eller hvor få enheder der skal til for at man kan kalde samlingen af enheder for en bunke. Af andre begreber kan nævnes: gammel, kold, fed, rig, morsom, hurtig,. 2) Minimumskravet til et godt argument er at præmisserne der ligger til grund for konklusionen skal være ikke trivielle, informative (oplysende) og relevante. Trivielle præmisser er af typen: Det tager den tid det tager; man skal ikke tage forhastede beslutninger ; vi skal passe på ikke at skabe en ophidset stemning på for løst et grundlag ; vi skal reagere, når det er nødvendigt, men ikke overreagere når risikoen er begrænset Påstandene er sande, men ikke informative (denne type påstande kaldes for platheder). Præmisserne skal være informative, f.eks. går det ikke at forudsige vejret ved at sige at enten regner det eller også regner det ikke i morgen, eller at sige at alle sorte katte er sorte. Påstandene er logisk sande, men ikke informative, påstandene er sproglige sandheder. En anden type ikke informative argumentation er cirkelslutningerne. Et eksempel på en cirkelslutning kan være, at argumentere for en påstand ved at omdefinering de indgående begreber uheldigt. Eksempel på en cirkelargumentation: Påstand: Kun de bedst egnede overlever udviklingen, hvor man ved bedst egnede mener dem der bedst forstår at tilpasse sig omgivelserne. Men hvem er det der bedst forstår at tilpasse sig omgivelserne? Hvis svaret på dette er dem der overlever så ender det hele med en cirkelslutning idet påstanden kan omformes til: Kun de der overlever, overlever udviklingen. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 18

19 Dette er igen en sproglig sandhed, der ikke fortæller noget som helst om den biologiske udvikling. Desuden skal præmisserne i et argument være relevante (jf. de førnævnte underlødige argumenter). Indenfor argumentationsteorien er der utallige eksempler på denne type fejlslutninger. Her skal blot nævne et par klassiske eksempler: Hvis man går efter personen i stedet for sagen (denne type fejlslutning kaldes for Argumentum ad hominem) o F.eks.: Du ved ikke noget om kvinder, fordi du er en mand. Hvis man refererer til bevæggrunde eller motiver bag begrundelsen. o F.eks.: Du argumentere for at jeg skal spise Guldbare, men det gør du kun fordi du har aktier i Tom s. Hvis man slutter fra en kendsgerning til en vurdering (man går fra hvordan ting faktisk er til hvorledes ting bør være, altså fra er til bør ; denne type fejlslutning kaldes for en naturalistiske fejlslutning). o F.eks.: Darwins redegørelse for den stærkeste, der overlever i udviklingskampen er en beskrivelse af kendsgerninger. Hvis man heraf slutter at vi bør have et politisk system, der ikke tager sig af de svage (lige som i naturen) er det en naturalistisk fejlslutning. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 19

20 Det er værd at være opmærksom på, at en dårlig akademisk opgave kan lide under følgende skavanker, der alle har med argumentationsforhold at gøre: Der fremsættes ingen overordnet påstand. Der fremsættes en masse ubegrundede påstande i den underordnede argumentation (der mangler belæg for påstandene eller påstandene er udokumenterede, hvorved de fremstår som postulater). Der hentes belæg de forkerte steder (f.eks. i form af overdrevne generalisationer eller private erfaringer). Den overordnede argumentation indeholder implicitte præmisser (f.eks. en underforstået hjemmel i form af underforståede teorier eller metoder). Den studerende er ukritisk over for andres argumentation og overtager og fremsætter uden videre, de påstande de fremsætter. Forelæsningsnote i videnskabsteori (CP 2007) 20

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides

01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides 01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides Thomas Bolander 1 Udsagnslogik 1.1 Formler og sandhedstildelinger symbol står for ikke eller og ( A And) hvis... så... hvis og kun hvis...

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger Hanne Andersen Afd. for Medicinsk Videnskabsteori e mail: h.andersen@medphil.ku.dk Kopi af PowerPoint på hjemmesiden www.pubhealth.ku.dk/~haan orienter Jer i tentamensmaterialet i

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere