Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg 2, Alsted Hrd., omtales i Roskildebispens Jordebog med kun lidt Jordtilliggende (»parum in terris«) og svarede da en halv Mark 3. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts Opløsning 1774 kom den under den Del, der købtes af kgl. Forvalter Hans Larsen Fogh blev den solgt til General H. H. Eickstedt, der oprettede Hovedgaarden Store Frederikslund (i Sognet), hvortil Kirken hørte, indtil den gik over til Selveje 19. Febr I gejstlig Henseende hører Kindertofte under Ringsted-Alsted Herreders Provsti. O omtales det, at Gaardmændene i Kindertofte har ladet sætte et Brøndværk om en Kilde i Kirketoften, og at de har ladet indhugge alle deres Navne paa Brøndværket; der savnes imidlertid Oplysning om, hvorvidt der er Tale om en Lægedomskilde 4. Kirken ligger centralt i Sognet, ved den nu kun af et Par Gaarde og Huse bestaaende By. Kirkegaarden er mangekantet og udvidet mod Syd; til de andre Sider en ældre, men stærkt udbedret Hegnsmur af Kamp og Munkesten. Kirken bestaar af romansk Kor og Skib med tre gotiske Tilbygninger: en Korforlængelse, et Vesttaarn og et Vaabenhus foran Syddøren, samt paa Korets Nordside en Udbygning fra Den ældste Del er en romansk Teglstenskirke, ualmindelig lille, den næstmindste i Herredet, og ogsaa ualmindelig lav, Skibet o. 3,75 m højt. Da Korgavlen senere er nedbrudt, kan det ikke uden nærmere Undersøgelse afgøres, om

2 KINDERTOFTE KIRKE 677 Fig. 2. Kindertofte. Plan. 1 : 300. Maalt af K. V. Barfoed 1915 (C. G. Schultz 1930). Koret har haft Apsis. Kirken har haft en tre Skifter høj Sokkel, hvis øverste Skifte er afrundet (Rester bevaret paa Korets Sidemure og paa Skibets Nordside, tidligere ogsaa paa Vestgavlen inde i Taarnrummet). Murtykkelsen er kun cm; Stenstørrelser: ,75 9,5 cm; fem Skifter: 54 cm. Midt i de udglattede Fuger er med Murskeen indskaaret en Rille, altsaa ikke den sædvanlige romanske Rygfuge. Oprindelige Vinduer er kun bevaret i Skibet, det ene midt i Sydmuren, meget lavtsiddende, kun o. 150 cm fra Jordoverfladen til Saalbænken; det er indvendig tilmuret, udvendig blændet (udvendig cm); det andet lidt østligere i Nordmuren er helt tilmuret. De har Fladskifte af krumme Løbere (Formsten) uden om selve Stikket. Paa Nordsiden har der antagelig været to Vinduer, medens Sydsidens oprindelige Antal er uvist (snarest tre). Bag Vaabenhuset og delvis dækket af dettes Loft staar Skibets oprindelige Syddør (Fig. 3) med Helstens og Halvstens Stik, hvert omgivet af et Fladskifte af samme Art som Vinduets. Stenene er riffelhugne paa den lange Smalside. I Buefeltet en Art muret Tympanon. Mod Kirken er Døren noget omdannet og har en høj Fladbue. Af Norddøren er nu hvert Spor forsvundet. Korbuen er udvidet. Bag Taarnet staar endnu Skibets gamle Vestgavl med zigzagmuret Gavlfelt (Fig. 4) og et Savskifte ved Gavlfoden, synligt i Taarnrummet. Gotiske Omdannelser og Udvidelser, alle ligesom den oprindelige Kirke af Munkesten. I Middelalderens sidste Aarhundrede er Skib og Kor blevet overhvælvet med almindelige gotiske, indbyrdes dog noget forskellige og maaske ikke helt samtidige Krydshvælv. Korhvælvets Ribber er kun Kvartsten brede og har Tværsten og Topkvadrat og ret fladt murede Kapper; Skibets Hvælv har Halvsten brede Overribber. Samtidig med Overhvælvningen forhøjedes

3 678 SLAGELSE HERRED Sidemurene og Gavlene betydelig, og Koret fik udkragende Trappegesims. Skibets Østgavl har syv middelalderlige Kamtakker, men der er ingen Antydning af, at Vestgavlen har faaet Kamtakker, inden Taarnet paabyggedes. Udviklingsgangen er da sandsynligvis den, at Taarnet er paabygget efter Skibets Overhvælvning, og at Kamtakkerne paa Skibets Østgavl først er tilføjet senere, i Forbindelse med Korets Forlængelse. Taarnet er udvendig nøjagtig af Skibets Bredde. Taarnrummet har mod Skibet en Spidsbue og til de andre Sider spidsbuede Spareblændinger. Et spidsbuet Vestvindue er omdannet i ny Tid. Rummet er dækket af en samtidig Krydshvælving med Kvartstens Ribber og Halvsten brede Overribber. I et Trappehus med fladrundbuet Indgangsdør paa Sydsiden, opført af Flensborgersten, maaske i Slutningen af 1700 erne eller senere, fører en Trætrappe op til en oprindelig, fladbuet Dør i Mellemstokværket, der har et fladbuet Vindue i Vest. I Klokkestokværkets Nordside et fladbuet Glamhul-Par i fladbuet Blænding, til de andre Sider en enkelt, fladbuet Lydaabning med Fals. Gavlene har 7 tildels ommurede Kamtakker og 5 spidsbuede Blændinger. Vaabenhuset, der er omtrent jævngammelt med Taarnet, har fladbuet (fladrundbuet) Indgangsdør med Fals til begge Sider, udvendig under spidsbuet Spejl. Gavlen har fem Kamtakker og fem spidsbuede Blændinger. I hver af Sidevæggene to fladbuede Blændinger; moderne Østvindue; nyt Bjælkeloft. Yngst af de middelalderlige Tilbygninger er formentlig den østlige Forlængelse af Koret, der herved blev længere end Skibet. Det er muligt, at Overhvælvningen af det gamle Kor først skete samtidig med denne Udvidelse; ialfald fik Sidemurene den samme store Trappegesims, og der kan her intet Skel paavises i Murværket. I Øst et lille fladbuet Vindue; Sydvinduet er moderne. Gavlen har ni Kamtakker og ni aftrappede Højblændinger med vekslende bredere og smallere Mellemrum. I det Indre har Murene brede, spidsbuede Blændinger, Nordmuren desuden længst til Øst en fladbuet Niche, og Rummet dækkes af en samtidig Krydshvælving med Kvartstens Ribber, uden Vægbuer. Kapperne her er noget mere ophvælvede end i det oprindelige Kors Hvælving. Nyere Tilbygninger. Det store Kapel paa Korets Nordside er bygget af Flensborgersten 1741,»da Kirken var for liden«. Det har fladbuede Vinduer og en kraftig Gesims med et hvælvet Led mellem to retkantede Udkragninger. Mod Nord et Valmtag. Rummet har fladt, gibset Loft med en ganske flad, næsten umærkelig Hulkel, høje fladrundbuede Blændinger i Vest og Nord; med Kirken er det forbundet ved en Spidsbue i Bredde med Korets Skjoldbue. Skibet og det oprindelige Kor har middelalderligt Tagværk af Eg med Hanebaand bladede paa Spærene. Korforlængelsens Tagværk er spinklere og meget raat tilhugget. De øvrige Tagværker er nyere.

4 KINDERTOFTE KIRKE 679 Fig. 3. Kindertofte. Skibets Syddør. 1:50. Maalt af C. M. Smidt 1903 (S. 677). M. M Fig. 4. Kindertofte. Skibets oprindelige Vestgavl (S. 677). Bortset fra Korets Østvindue og Nordkapellets er alle Vinduer i Brug moderne, og mindre Partier af Murene er skalmurede i ny Tid. Under Skibets Hvælvinger svære Forankringsbjælker. En svær Støttepille paa Skibets Nordvesthjørne er rimeligvis fra nyere Tid, ialfald yngre end Taarnet. Den raa Udvidelse af Korbuen i Bredde med Skibets østre Skjoldbue er sikkert ogsaa ret moderne. Kirken staar nu hvidtet og tækket med røde Vingetegl. Kun Kamtakkerne har for største Delen Munketegl. INVENTAR Alterbordet, der var muret af store, røde Tegl opad Korets Østvæg, er i Begyndelsen af 1900 erne helt nedtaget og rykket frem fra Østvæggen. Alterbordsforsiden har tre Fyldinger, adskilt ved simple Lister. Altertavle (sml. Fig. 6), af Fyr, formet som en enkel Portal med toskanske Storsøjler og Trekantgavl, i Følge Kirkeregnskabet gjort 1741 af Snedker Ole Jacobsen. Tavlen blev stafferet 1741 af Niels Lund fra Slagelse med»propre og fine Farver«, Marmorering og gule Indskrifter (Joh. 1, 39 og 6, 54). Under nuværende Egemaling og Marmorering er der Spor heraf; i Gavlfeltet er opmalet kronede Spejlmonogrammer: C 6 og SM; paa Arkitraven: Storfeltets oprindelige Billede var et Maleri, Korsfæstelsen, af Skildreren David Høwisch i København 5. Nu er der i Storfeltet indsat et Maleri af Fru Ingemann: Bjergprædikenen, signeret: Lucie Maria Altersølv. Kalk, 22,5 cm høj, af kbh. Prøvesølv 1751, med sekstunget Fod, sekskantet Skaft, stærkt hvælvet, riflet Knop, bred, flad Kumme, hvorpaa indgraveret F. 5 s kronede Spejlmonogram; Mestermærke for A. F. Holling (Olrik 13). Disk af kbh. Prøvesølv 1779 med Cirkelkors; Mestermærke vistnok for Andreas Røymand (Olrik 44). Alterstager, 39,5 cm høje, fra o (sml. Sorterup S. 662).

5 680 SLAGELSE HERRED Fig. 5. Kindertofte. Font (S. 680). M. M V. H Fig. 6. Kindertofte. Indre, set mod Øst. Font (Fig. 5) af gotlandsk Kalksten, fra erne, stor og svær, med halvkugleformet, glat Kumme, 107 cm i Tvm., og cylindrisk Skaft, der forneden har en lille Rundstav; intet Afløbshul. Kumme og Skaft er hugget hver for sig. Fonten er oliemalet. Fad, af Nürnbergerarbejde o. 1550, 42,5 cm i Tvm., med Bebudelsen i en næsten udslidt Minuskelring; paa Kanten indslaaet Rosetter og stemplet: R S. Prædikestol (sml. Fig. 6) af Fyr, gjort 1741 af Snedker Ole Jacobsen og stafferet af Niels Lund (Rgsk.). Stolen hviler paa en lav, profileret Midtstolpe og to profilerede Ben; samtidig Opgang paa to Fag. Ny Egemaling med blaa Smalfelter; i de nedre er opmalet:»forfærdiget 1741 i Kirk Inspecteur Just(itsraad) Helts Tid«; paa Himlen Aarstallet 1741 og Luc. 11,28. Stoleværket er nyt, fra o Ved Indgangen til Kapellet er opsat to Fyldinger fra den tidligere Skriftestol, der var»en indlukt Stol med Vindver for af Gitterværk«. Paa Døren stod udvendig Ps. 119, 92, paa Indersiden var malet et Billede af S. Peder med Nøglen, paa Rygstødet Kristus paa Korset; foran var malede Indskrifter med Givernes Navne, deres Vaaben og forneden Mod Alteret stod Ps. 73 samt:»denne Stoel haver Højædle og Velbaarne Hr. Major Dieterich Roderigo de Pieta 6, med Hans Høyædle og Velbaarne Frue Christina Elisabeth de Roderigo givet Gud til Ære her i Kirken til en Skrifte- Stoel Anno 1681 den 20 Junij«7. Indskrifterne nu fejlfuldt opmalede stod Stolen ved Indgangen til Kapellet. Præstestol, fra 1731 (Rgsk.). Nævnt Paa Degnestolen var»indhugget 1583 og nedenunder Nilus Hansen«7. Pulpitur, fra 1741, i Nordkapellet, med malede Indskrifter, Ps. 63 V. 3 6.»Under Taarnet i Kirken«et Pulpitur, hvorpaa:»tænk paa Din Skabere i din Ungdoms Dage etc. Anno 1753«7.

6 KINDERTOFTE KIRKE 681 Klokker. 1) Treliniet Versal-Indskrift, under en Akantusbladfrise:»O rex gloriæ Christe redemptor mundi veni ad nos in pace. Anno 1600 had mich Josd Bodeker zu Hawelberg gegossen. Joachim Witte Amptschreiber zu Lindow Ern Christianus trewe Pfarher zu Zehe in Zechow und Braunsberge Siman Kammecker und Achim Pepernitz Gotteshausleute zu Zechow«(»O, Ærens Konge, Kristus, Verdens Forløser, kom til os i Fred«) 8. Som Skilletegn: Lilier, Stjerner og Agern. Paa hver Side af Klokkebrystet staar en 14 cm høj Relieffigur, Maria og Johannes. Tvm. 75 cm. 2) Versaler mellem Bladfriser, foroven Akantus, forneden Anemoner m. m.:»gloria in excelsis Deo. Me fecit Friderich Holtzmann Hafniæ 1723«(»Ære være Gud i det Høje. Mig gjorde Friderich Holtzmann i København 1723«). Paa Klokkebrystet Frederik 4 s kronede Spejlmonogram. Tvm. 95 cm. En Klokke blev afgivet ved Klokkeskatten GRAVMINDER Mindetavle over Hans Larsen Fogh, født 18. Dec i Eybye Præstegaard, 1740 Forvalter over det første halve Antvorskovske Distrikt og ved Auktionen derover 1774»Herre af den Del, han til et erkientligt Minde om sin troe Medhielperinde gav Navn af Liiselund«, gift først med Mette Sorterup, derefter med den efterladte Enke Elisabeth Dorothea, født Hansteen, Fader til tre Sønner og otte Døtre, hvoraf to Sønner og en Datter»meget unge ere bortdøde«;»maadeligheds Iagttagelse i Forlystelser gav ham i snehvid Alder Ungdoms Munterhed og Styrke. Gudsfrygt, Retskaffenhed og Menneskekierlighed erhvervede ham alles Højagtelse og Yndest. Duelighed, Sparsommelighed og Fromhed gjorde ham umistelig og kiær for sin ømme Ægtefælle og Børn, som han aldrig bedrøvede før han paa Torpegaard«26. Sept. 1783»bød dem ævig Farvel«. Versaler. Sort Kalksten, 188,5 58 cm, med fire Metalrosetter. I Kapellets Østvæg. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (div. Aar), (RA), (LA). Præsteindberetning 1755 (Kall. 4to. 371). Museumsindberetninger af C. M. Smidt og M. Mackeprang Revideret af P. N. og V. H Fig. 7. Kindertofte Sorø I S Kanc. Brevbøger 27. Jan S. R. D. VII, Aug. F. Schmidt: Danmarks Helligkilder S Ph. Weilbach: Nyt dansk Kunstnerleksikon. I Pontoppidan: Marmora Danica II, Kall. 4to S. 9 ff. (Kgl. Bibl.). Abildgaards Notebog I S. 95 (NM). Stolen brugtes da kun»til fornemme Folk«. 8 Lindow og Zechow i Brandenburg. J. F. Fenger i Kirkehist. Saml. I, 534.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Hemmeshøj. Ydre, set fra Nordøst. HEMMESHØJ KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hemmeshøj. Ydre, set fra Nordøst. HEMMESHØJ KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hemmeshøj. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1936 HEMMESHØJ KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Vemmelev, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med l½ Plovs Land og svarede da 1 Mark

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. P. N. 1917 NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Sønderup, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 6 øre 1.

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Til Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og da svarede 12 Øre 1, fik Justits-

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med to Ploves Land og svarede da en Afgift paa 2 Mark 1. Margrethe

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Kværkeby. Ydre, set fra Sydøst. KVÆRKEBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Kværkeby. Ydre, set fra Sydøst. KVÆRKEBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Kværkeby. Ydre, set fra Sydøst. C. A. J. 1913 KVÆRKEBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. Fra 1574 og til o.

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1917 SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken tilhørte 1319 Antvorskov Kloster, der dette Aar købte Jus patronatus af Herman Greve af Gleichen

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Tystrup. Ydre, set fra Nordøst. TYSTRUP KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Tystrup. Ydre, set fra Nordøst. TYSTRUP KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Tystrup. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1913 TYSTRUP KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 1 Mark 1, blev 1. Febr. 1731 tilskødet Overkammerherre

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Stenmagle. Ydre, set fra Sydøst. STENMAGLE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Stenmagle. Ydre, set fra Sydøst. STENMAGLE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Stenmagle. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 STENMAGLE KIRKE ALSTED HERRED Stenmagle (opr. Stenløsemagle) Sogn hørte tidligere under Merløse Herred og Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog med

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fig. 1. Gyrstinge. Ydre, set fra Sydøst. GYRSTINGE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Gyrstinge. Ydre, set fra Sydøst. GYRSTINGE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Gyrstinge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GYRSTINGE KIRKE ALSTED HERRED Kirken er indviet til Jomfru Maria (sml. Indskriften paa den store Klokke, Alterbordsforsiden og Altertavle). 1687 fik

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der er Anneks til Brøndby-Vester, kom efter Reformationen under Kongen 1. Den blev senere Domænekirke under Staten

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

SLAGELSE. S. PEDERS KIRKE

SLAGELSE. S. PEDERS KIRKE Fig. 1. Slagelse. S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. SLAGELSE. S. PEDERS KIRKE K irken kaldes endnu, ligesom den anden Bykirke, efter sin middelalderlige Værnehelgen, S. Peder. I Roskildebispens Jordebog

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere