Nogle faglige aspekter ved anvendelse af HELCOMS reduktionsmål til national regulering af havbrug Fase 1
|
|
- Helge Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nogle faglige aspekter ved anvendelse af HELCOMS reduktionsmål til national regulering af havbrug Fase 1 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. december 2014 Forfatter Lars M. Svendsen 1, Marie Maar 2, Jens Würgler Hansen 2 1) DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 2) Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 22 Faglig kommentering: Internt i forfattergruppen Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk 1
2 Indhold Indledning 3 1 Beskrivelse af forudsætninger og usikkerheder ved beregning af HELCOM s reduktionsmål (inklusiv statistiske usikkerheder og klimaforandringer) Forudsætninger Usikkerheder Klimaforandringer i relation til HELCOM s miljømål 8 2 Beskrivelse af den re-allokering/god-skrivelse af merreduktioner fra et vandområde til et naboområde, herunder anvendte procentsatser og forskelle mellem N og P 10 3 Opgørelse over de opnåede danske reduktioner fordelt på havområder med de nyeste tal fra november Beskrivelse af hvordan HELCOMs Maximum Allowable Inputs (MAI) kan nedbrydes til mindre farvandsområder end de nuværende HELCOM inddelinger og en vurdering af hvor små farvande, det vil være muligt at opdele i Beskrivelse af principperne for fastsættelsen af kompensationens størrelse ift. afstand og strømforhold mellem kompensation(sopdræt) og havbruget En beskrivelse af hvorledes det videnskabelige grundlag for, hvordan næringsstoffer fordeler sig med strømmen (fordeling til hhv. kystnære og åbne farvande, fordeling til forskellige farvandsområder, fordeling til hhv. vandsøjle og havbund), kan omsættes til generelle antagelser 19 7 Referencer 21 2
3 Indledning Naturstyrelsen har bedt DCE, Aarhus Universitet besvare en række faglige spørgsmål som input til Naturstyrelsens regulering af havbrug. Besvarelsen omfatter seks spørgsmål, der besvares i dette notat (fase 1) og en nogle spørgsmål der skal besvares i en fase 2 i Af bestillingen fra Naturstyrelsen fremgår at: Baggrunden for de faglige spørgsmål og udarbejdelse af faglige notater er, at både regeringen og EU Kommissionen ønsker vækst indenfor akvakulturen. I Danmark er forventningen, at flere havbrug på sigt kan placeres offshore i de åbne farvande. Produktionsforøgelsen skal ske inden for de til enhver tid gældende miljømæssige råderum. Rammerne for det miljømæssige råderum sættes af bl.a. den danske lovgivning i form af vandrammedirektiv og havstrategidirektiv, men også af vores internationale forpligtelser såsom HELCOMs reduktionsmål for udledning af næringsstoffer. NST har ønsket følgende beskrevet i Fase 1 notatet: 1. Kortfattet beskrivelse af forudsætningerne og usikkerhederne ved beregning af HELCOMs reduktionsmål (inkl. statistiske usikkerheder og klimaforandringer) 2. Kortfattet beskrivelse af den re-allokering/godskrivelse af merreduktioner fra et vandområde til et naboområde, herunder de anvendte procentsatser og forskelle mellem N og P 3. En opgørelse over de opnåede danske reduktioner fordelt på havområder med de nyeste tal fra november En beskrivelse af hvordan HELCOMs Maximum Allowable Inputs kan nedbrydes til mindre farvandsområder end de nuværende HELCOM inddelinger og en vurdering af hvor små farvande, det vil være muligt at opdele i 5. Beskrivelse af principperne for fastsættelsen af kompensationens størrelse ift. afstand og strømforhold mellem kompensation(sopdræt) og havbruget 6. En beskrivelse af hvorledes det videnskabelige grundlag for hvordan næringsstoffer fordeler sig med strømmen (fordeling til henholdsvis kystvande og åbne farvande, fordeling til forskellige farvandsområder, fordeling til henholdsvis vandsøjle og havbund) kan omsættes til generelle antagelser, som kan udvikles til praksis for myndighederne eller kan omsættes til myndighedernes krav til ansøgernes modellering. Der er efterfølgende anmodet om uddybning af nogle af spørgsmålene i forhold til det beskrevne ovenfor. 3
4 1 Beskrivelse af forudsætninger og usikkerheder ved beregning af HELCOM s reduktionsmål (inklusiv statistiske usikkerheder og klimaforandringer) HELCOM s reduktionmål fremgår af HELCOM s Ministererdeklaration fra 2013 (HELCOM 2013b). Reduktionsmålet er baseret på en række forudsætninger, som der er redegjort for i en baggrundspublikation til HELCOM ministermødet i 2013 (HELCOM 2013c). Man har indledningsvis fastlagt eutrofieringsmål for 18 åbne havområder i Østersøen, se tabel 1.1. Eutrofieringsmålene er i HELCOM TARGREV projektet (HELCOM 2013a) bestemt ud fra en referencetilstand og acceptabel afvigelse. Referencetilstanden er bestemt ud fra tidsserier for ilt og sigtdybde, hvoraf det fremgik, at tilstanden var relativ stabil fra 1900 og frem til ca I denne periode blev middelniveauet for iltgæld og sigtdybde bestemt som referencetilstand, og den øvre 95 % percentil for iltgæld og den nedre 5 % percentil for sigtdybde blev fastlagt som grænser for, hvornår der skete en signifikant overskridelse af variationen i referencetilstanden, dvs. disse percentiler udgør grænserne for acceptabel afvigelse. For næringsstofferne anvendtes 3 modeller til at estimere referencetilstanden (svarende til tilstanden ca. år 1900), som blev kombineret med målingerne, som startede omkring Ud fra udviklingstendensen i ilt og sigtdybde, hvor den acceptable afvigelse svarede til situationen omkring 1960, blev de fastlagte udviklingstender for ilt og sigtdybde projiceret til næringssaltene, og herefter fastlagde man acceptabel afvigelse ud fra estimerede værdier for omkring år Forudsætninger De anvendte data kommer fra BED. BED er en database hos Baltic Nest Institute (BNI), Stockholm Universitet med biologiske, fysiske, kemiske og hydrografiske data om Østersøen indsamlet og kvalitetssikret af BNI. Derudover blev der under TARGREV projektet gennemført en omfattende kvalitetssikring af data baseret på koblinger mellem flere parametre og frasortering af suspekte data (outliers). Der er anvendt data for hele Østersøen fra perioden
5 Tabel 1.1. HELCOM eutrofieringsmål for næringsstoffer, sommer klorofyl a og sommer sigtdybde for Østersøen opdelt i 18 åbne havområder. DIN og DIP er opløst uorganisk kvælstof (N) og fosfor (P). Ud over eutrofieringsmålene i tabellen blev der endvidere opstillet mål for iltgælden (forskellen det aktuelle iltindhold og iltindholdet ved mætning) som for Bothnian Bay og Bothnian Sea er 8,66 mg l -1, for Bornholm Basin: 6,37 mg l -1. Endvidere blev der opstillet en målsætning om, at iltkoncentrationen skal være > 2 mg l -1 i Danish Straits og i Kattegat. Fra HELCOM 2013c. Basin Winter DIN (µmol l -1 ) Winter DIP (µmol l -1 ) Summer Chl a (µg l -1 ) Summer Secchi depth (m) Kattegat The Sound Great Belt Little Belt Kiel Bay Bay of Mecklenburg Gdansk Basin Arkona Sea Bornholm Sea Eastern Gotland Basin Western Gotland Basin Northern Baltic Proper Gulf of Riga Gulf of Finland Åland Sea Bothnian Sea The Quark Bothnian Bay HELCOM har endvidere opgjort de årlige samlede kvælstof (N) og fosfor (P) tilførsler via vandløb, direkte spildevandsudledninger og atmosfærisk nedfald til 7 overoverordnede havområder i Østersøen. Beregning af de maksimalt tilladte udledninger (MAI) til havområderne som på sigt vil tillade at eutrofieringsmålene kan opfyldes, er beregnet ved hjælp af BALTSEM, som er en koblet fysisk-biogeokemisk model, som simulerer forskellige kredsløb og udvikling i stratificering i Østersøen (Gustavsson og Mörth, in prep. og HELCOM 2013c). Modellen drives af meteorologiske parametre, input via floder, vandløb og atmosfæren samt af randbetingelser til Nordsøen. Den simulerer cyklusser for både organiske og uorganiske næringsstoffer og dominerende plankton grupper og tager eksplicit højde for sediment biogeokemien, herunder den interne belastning. Selve fastlæggelsen af MAI er sket i en optimeringsproces, hvor der vil reelt være mange kombinationer af N-P tilførsler til de forskellige havområder, der ville kunne opfylde betingelserne. BNI har genereret 200 års meteorologiske data, fordi man vil simulere tilstanden i Østersøen så langt ud i fremtiden, at man får størst mulig sikkerhed for, at Østersøen er i balance med den belastning til de forskellige havområder, som er lagt ind i modellen. Herudover simulerer modellen yderligere 75 år frem som en ekstra sikring af, at der er balance mellem N-P tilførslerne og tilstanden. I større dele - herunder især i centrale dele - af Østersøen kan der gå mellem år, før denne balance indtræder. Det betyder, at når næringsstoftilførslerne er reduceret til at svare til MAI, vil man i nogle dele af Østersøen skulle vente op til år før miljøtilstanden er i balance med tilførslerne og eutrofieringsmålene opfyldes. For de danske dele af Østersøen vil der generelt gå væsentligt kortere tid, bl.a. grundet større vandskifte, mindre vanddybe, større salinitet m.fl. BNI har lavet en lang række modelsimuleringer med forskellige kombinationer af tilførsler til de forskellige havområder for at finde en kombination 5
6 med den højest mulige næringsstoftilførsler til havområderne, der opfylder eutrofieringsmålene. Man endte med først at optimere tilførslerne til Den Centrale Østersø (som også udgør ca. 50 % af Østersøen), da man ellers ikke vil kunne opfylde eutrofieringsmålene i nabobassinerne. I nogle få tilfælde har man valgt ikke at følge modellens simulering for opfyldelse af miljømålene som f.eks. i relation til kvælstoftilførslen til Botniske Bugt og Riga Bugten, hvor der er ekstrem fosforbegrænsning af økosystemet (og man derved ellers skulle reducere kvælstoftilførslen betragteligt uden at få nogen effekt heraf). Mens man generelt har simuleret N- og P- tilførslerne, således at alle miljømål i et bassin på sigt ville blive opfyldt, har man i Finske Bugt anvendt HEAT 1 tilgangen, således at det accepteres, at man ikke fuldt ud opfylder opløst uorganisk kvælstof vinterkoncentrationsmålet (koncentrationen ligger højere end målet), men i stedet kræver at vinterkoncentrationen for opløst uorganisk fosfor ligger tilsvarende under målet herfor. Man skal være opmærksom på, at for de danske farvande er Danske Stræder behandlet som et havområde. Endvidere er der som iltmål anvendt, at iltkoncentrationen skal være > 2 mg/l (fremfor > 4 mg/l som f.eks. Tyskland anvender som mål i deres del af Østersøen), og der ikke er noget fastlagt et mål for iltgælden. Såfremt der laves beregning på en underinddeling af Danske Stræder, med anvendelse af mere detaljerede belastningsopgørelser og eutrofieringsmål, må det forventes, at der kan være en del af dette havområde, som ville kræve reduktion i tilførslerne ift. reference perioden, selv om havområdet under et ikke har et reduktionskrav til næringsstoftilførslerne ift. referenceperioden. Efter BNI fastlagde MAI til de syv overordnede havområder fandt man det samlede reduktionsbehov ved at trække MAI fra den normaliserede gennemsnit tilførsel af N og P i periode også kaldet referenceperioden. Denne periode blev fastlagt allerede i forbindelse med den oprindelige Østersøhandlingsplan _ fra 2007 (HELCOM 2007) og fastholdt for at sikre konsistens, da man reviderede planen i 2013 (HELCOM 2013b). De afledte reduktionskrav er beregnet ud fra nogle allokeringsprincipper besluttet af HELCOM s Head of Delegations (HOD). Overordnet anvendes forureneren betaler -princippet. Det betyder, at hvis man skal reducere P- tilførslerne til f.eks. Den Centrale Østersø med 65 % ift. tilførslerne i reference perioden, skal alle landene reducere deres respektive P-tilførsler med 65 % sammenlignet med reference perioden. Herudover vedtog HELCOM ministrene i 2013, at der skal tages højde for, at der kommer vand- og luftbårne N- og P-tilførsler fra lande udenfor HELCOM, hvilket betyder, at det er de enkelte medlemslandes nettotilførsler til Østersøen, der er beregnet reduktionskrav for. Desuden har man forudsat, at der på vandbårne N- og P- tilførsler og for luftbårne N-tilførsler fra lande udenfor HELCOM og på skibsfartens N-tilførsler skal ske de forholdsmæssige samme reduktioner, som pålægges HELCOM landene til de enkelte havområder i Østersøen. For Kattegat betyder dette, at der er reduktionskrav til N-tilførslen både for Danmark og Sverige, men også til de øvrige HELCOM lande, øvrige lande udenfor HELCOM samt skibsfarten på Østersøen, der alle bidrager med N- tilførsler til Kattegat. Der er således en række lande ud over Danmark og Sverige, der har bidraget til den reduktion i N-tilførslerne, der er opnået i forhold til Kattegat siden reference perioden (se spørgsmål 3). 1 HEAT (HELCOM Eutrofication assessment tool) er et værktøj der anvendes af HELCOM til at vurdere målopfyldelse af eutrofieringsmål under f.eks. Havstrategi Direktivet, hvor der forskellige mål kan vægtes (se f.eks. HELCOM 2014c) 6
7 1.2 Usikkerheder Det vil være en meget omfattende opgave at redegøre for alle statistiske usikkerhed, der er ved fastlæggelsen af reduktionsmålene (kravene), og hvordan den samlede usikkerhed kan fastlægges. BNI vil i en faglig rapport, der er under udarbejdelse, lave en detaljeret redegørelse omkring usikkerhedskomponenter delt op i bias og præcision for en række emner, og vurdere følsomheden heraf på de beregnede reduktionskrav og hvilke komponenter, som er de mest kritiske m.v.. Dette arbejde er ikke afsluttet (Gustavsson og Mörth, in prep). Nedenfor er der angivet nogle af de væsentlige usikkerhedsfaktorer, men uden at der er givet en samlet vurdering af usikkerheden: Fastlæggelsen af miljømålene: For nogle parametre er der relativt få gamle data fra den periode, hvor man anser tilstanden for at være upåvirket. Det medfører, at der for nogle parametre kan være relativt få data til at fastlægge dels den årlige variation ud fra under upåvirkede forhold og dels den årlige variation ved referencetilstande, som er anvendt ved fastlæggelse af miljømålet. Dette gælder især vinternæringsstofkoncentrationerne. Der findes mere herom i HELCOM 2013a Der er ovenfor omtalt nogle usikkerheder relateret til BALTSEM modellen, og hvor godt den kan modellere tilstanden i forskellige bassiner. Herunder omtales, at modellen er opsat for store åbne havområder og man derfor ikke umiddelbart kan bryde MAI ned til mindre havområder uden at skulle lave en række ekstra beregninger og modellering (se spørgsmål 4). Modellen er endvidere afhængig af hvor gode data, man har på meteorologi, næringsstoftilførsler, hvor godt man modellerer hydrodynamikken, udveksling af vand med Nordsøen og hele komplekset omkring de biogeokemiske processer og kredsløb Opgørelsen af næringsstoftilførslerne til havområderne er blevet væsentligt forbedret, harmoniseret og standardiseret i forbindelse med udviklingen af MAI og reduktionsmålsætningerne til HELCOM Ministermødet i 2013 og datahuller er udfyldt, så man har et mere sikkert og pålideligt estimat for tilførslerne. For de danske farvande skønnes N-tilførslerne at være opgjort med max % usikkerhed på de årlige tilførsler, mens den for fosfor er max % (HELCOM 2015). Til Riga Bugten og Finske Bugten er usikkerheden noget højere. Da man normaliserer tilførslerne for at reducere effekten af skiftende vejrlig, laver tidsserieanalyser m.v., bliver usikkerheden på vurdering af opfyldelse af MAI dog væsentlig lavere. Der er endvidere udviklet statistiske metoder, der implicit tager højde for usikkerhedderne ved vurdering af opfyldelse af MAI og reduktionsmålene Danmark modtager ikke grænseoverskridende N- og P-tilførsler fra andre lande via vandløb. For de lande, som modtager grænseoverskridende næringsstoftilførsler, er der en ganske stor usikkerhed ved opgørelsen af disse, herunder hvor meget af det N og P, som løber ind over grænser til f.eks Polen fra Tjekkiet og Hviderusland, der reelt når frem til Østersøen grundet stofomsætning (retention), mens det strømmer gennem overfladevandet i Polen. Men dette betyder ikke noget for opgørelsen af den samlede stofmængde, der når til Østersøen, da dette måles tæt på, hvor vandløbene udmunder i havet. Usikkerheden på retention får derimod betydning for hvor stor en andel af tilførslerne, der kan allokeres til henholdsvis Polen, Tjekkiet og Hviderusland Der regnes på ret store bassiner, så der gives et gennemsnitsbillede for Danske Stræder. Fremadrettet bør der opdeles i flere del-havområder (de enkelte Bælter f.eks.), hvor der så kan vise sig at være reduktionsbehov til dele af de Danske Stræder. 7
8 I HELCOM 2014a konkluderes, at der er høj sikkerhed ved vurdering af reduktionskravene for kvælstof til f.eks. Kattegat og Den Centrale Østersø og for fosfor til f.eks. Den Centrale Østersø. Dette er baseret på de vurderinger, der vil fremgå af BNI s videnskabelig rapport om estimering af MAI med BALTSEM modellen (Gustavsson og Mörth, in prep). Til gengæld er sikkerheden kun moderat for kvælstof til Danske Stræder, fordi disse burde deles op i delbassiner, hvilket BALTSEM i den anvendte version ikke kunne. Det kan først afklares, når rapporten fra BNI foreligger, om der kan være en systematisk bias for nogle havområder, der generelt leder til en over eller underestimering af MAI. Som omtalt tager den anvendte statistiske metode til vurdering af om tilførslerne overholder MAI højde for usikkerheden i N og P-tilførslerne (Larsen og Svendsen, 2013) se også spørgsmål Klimaforandringer i relation til HELCOM s miljømål Parametrene i HELCOM s miljømål vil blive påvirket af klimaforandringer. Der er dog en meget høj grad af usikkerhed forbundet med vurderinger af klimaforandringernes effekt på miljøparametre og økosystemer. Klimaforandringer er ikke et nyt vilkår. Klimaet har ændret sig markant inden for de seneste årtier, en udvikling som forventes at fortsætte og måske endda forstærkes i årene fremover. Havtemperaturen i de danske farvande er øget 1-1,5 C i løbet af de sidste år, vandstanden er steget cm i samme periode, og der er kommet mere nedbør (DMI 2014, Hansen 2014). De fremtidige klimaforandringer vil bl.a. afhænge af udviklingen i udslippet af kuldioxid (CO 2 ). Inden år 2100 forventes årsgennemsnittet for temperatur, nedbør og vandstanden at stige yderligere henholdsvis 0,3-4,8 C, ca. 10 % og cm, og vindmønstrene vil formodentlig også ændre sig (DMI 2014). Det er også vigtigt at forholde sig til udviklingen i ekstremhændelser, da de ofte har meget stor og i nogle tilfælde større betydning for de miljømæssige forhold end ændringer i årsgennemsnit. Der forventes generelt mere ekstremt vejr i fremtiden i form af flere og kraftigere nedbørshændelser, storme og hedebølger. De fremtidige klimaforandringer forventes overordnet at have en negativ effekt på havmiljøet. Det gælder ved stigning i temperaturen; især hvis ændringen sker så hurtigt, at arter og havmiljøet som helhed ikke kan nå at tilpasse sig. En større eutrofiering som følge af en øget afstrømning fra land og en større våddeposition fra luften vil også hovedsageligt have en negativ indflydelse på havmiljøet. En øget afstrømning fra land påvirker især i de kystnære områder saltbalancen og hydrografien med en række overvejende negative konsekvenser til følge. Vandstandsstigning vil påvirke udvekslingen af vand mellem Kattegat og Østersøen samt forringe lysforholdene og dermed vækstbetingelserne for bundplanterne. Ændrede vindmønstre og flere tilfælde med kraftigt vind kan både have en negativ og en positiv effekt. Længere perioder med svage vinde vil fx stimulere iltsvind, mens flere kraftige storme i iltsvindssæsonen vil skabe øget omrøring i vandsøjlen og begrænse iltsvind. Men en øget omrøring som følge af flere storme vil også omfordele næringsstoffer fra bundvandet til overfladevandet, hvilket vil kunne skabe grundlag for fornyet algevækst i overfladevandet og dermed føre til fornyet eutrofiering. Endelig vil en øget mængde CO 2 betyde faldende ph, hvilket vil være et problem for de kalkdannende organismer såsom kiselalger, koraller og muslinger, mens plantevæksten formodentlig vil stimuleres i et vist omfang. 8
9 HELCOM s miljømål er primært angivet ved vandets klarhed (sigtdybde) og iltkoncentration (iltgæld) og sekundært ved mængden af planteplankton (klorofyl a) og koncentrationen af total-kvælstof (TN) og total-fosfor (TP) (HELCOM 2013). Miljømålene vil ifølge ovenstående samlet set blive påvirket i en uhensigtsmæssig retning af de forventede klimaforandringer. Da der ikke er taget højde for klimaforandringer ved beregning af miljømålene og dermed fastlæggelsen af MAI, må der forventes at være behov for yderligere tiltag, hvis de eksisterende miljømål skal opfyldes trods klimaforandringerne. 9
10 2 Beskrivelse af den re-allokering/godskrivelse af merreduktioner fra et vandområde til et naboområde, herunder anvendte procentsatser og forskelle mellem N og P I HELCOMs Ministerdeklaration fra 2013 (HELCOM, 2013b) er det besluttet, at fordi reduktion i næringsstoftilførsler har vidtfavnende effekt, kan man tage højde for en ekstra reduktion i næringsstoftilførsler til et havområde ved forholdsmæssigt at anvende merreduktionen i et nabohavområde. Det betyder at hvis Danmark tilfører mindre fosfor til Danske Stræder, end det tilladte loft (kaldet input ceilings se under besvarelse af punkt 3), vil en andel af denne mindre tilførsel kunne anvendes til at opfylde det danske fosfor- (P) reduktionskrav i Den Centrale Østersø. Baltic Nest Institute (BNI, Stockholm Universitet) har med deres model, BALTSEM, lavet beregningerne, der fastlægger de maksimale tilladte udledninger til farvandsområderne for at kunne overholde eutrofieringsmålsætningerne kaldet MAI (Maximum Allowable Inputs), og hvor meget de enkelte lande skal reducere kvælstof- (N) og P-tilførslerne til havområderne (Gustavsson og Mörth, in prep). I denne model indgår, at der tages højde for, at der er en udveksling og strømme af næringsstoffer mellem havområderne i Østersøen og hvilken effekt, det har for de samlede tilførsler til et nabohavområde, når der sker reduktioner til et havområde. Det betyder, at når man reducer f.eks. tilførslerne til Danske Stræder, vil det også have en effekt på nettotilførslen af næringsstoffer til f.eks. Kattegat og Den Centrale Østersø. BNI har for både kvælstof og fosfor med modelsimuleringer med BALTSEM beregnet, hvor stor reduktion i tilførslerne til et havområde skal være for at give samme effekt som en direkte reduktion af den land- og luftbaserede (dvs. via vandløb, direkte spildevandsudledninger og luftdeposition) tilførsel i et andet bassin. Resultatet er vist i tabel 2.1 (for kvælstof) og tabel 2.2 (for fosfor). Tabellen 2.1 viser f.eks., at en reduktion i N-tilførslerne til Danske Stræder (DS) med 1,7 tons vil give samme effekt i Kattegat, som hvis man havde reduceret de land- og luftbaserede N-tilførslerne til Kattegat med 1 tons. Tilsvarende vil en reduktion i N-tilførslen på 4,6 tons til DS give samme effekt i Den Centrale Østersø, som hvis man reducerede den land- og luftbaserede N-tilførsel med 1 tons til Central Østersø (BAP). Tilsvarende fremgår af tabel 2.2, at såfremt P-tilførslen til DS reduceres med 3,2 tons P, vil det give samme effekt som hvis man havde reduceret de eksterne P-tilførsler med 1 tons til BAP. Hvis man således vil undgå at skulle reducere tilførslen via vandløb og direkte spildevandsudledninger med 10 tons P til BAP kan man alternativt reducere P-tilførslerne til DS med 32 tons P under det tilførselsloft Danmark har til DS. Det bemærkes at en reduktion på 0,8 tons P/år til Danske Stræder giver samme effekt i Kattegat som hvis der blev reduceret med 1 tons P/år til Kattegat via vandløb, direkte spildevandsudledninger og luften. Denne store effekt skal tilskrives at en temmelig stor del af tilførsler via vandløb, direkte 10
11 udledninger og luften direkte til Kattegat hurtigt ledes til Skagerrak og Nordsø, dette gælder bl.a. tilførslerne fra Göta Älv (Gustafsson, 2000). Det skal understreges at tabel 2.1 og 2.2 er resultat af BNI s modelsimuleringer med BALTSEM modellen, og der kan være et behov for at landene skal vurdere dem ift. de lokale forhold og til hvilken del af havområderne man har haft ekstra reduktioner. Tabel 2.1. Modelsimulering med BNI s BALTSEM model for hvor stor kvælstofreduktionen til et havområde skal være for at give den samme effekt som en reduktion i de eksterne (vand- og luftbårne) tilførsler til bassinet. Man starter med til venstre (en række) at finde et farvandsområde f.eks. Danske Stræder. Her står 1,7 tons N/år reduktion i kolonnen KAT: Det betyder, at 1,7 tons N/år reduktion til Danske Stræder (DS) giver samme effekt i Kattegat (KAT), som hvis man havde 1 tons N/år reduktion i tilførsler til KAT via vandløb, direkte spildevandsudledninger og luftdeposition (fremsendt af BNI Stockholm Universitet til brug i HEL- COM in prep.). Kvælstof Giver den tilsvarende effekt af 1 tons reduktion i de direkte tilførsler til disse bassiner KAT DS BAP BOS BOB GUR GUF KAT DS 1,7 1 4, En reduktion af den BAP angivne størrelse I disse havområder BOS BOB , GUR - - 1, GUF - - 4, Tabel 2.2: Modelsimulering med BNI s BALTSEM model for hvor stor fosforreduktionen til et havområde skal være for at give den same effekt som en reduktion i de eksterne (vand- og luftbårne) tilførsler til bassinet. Man starter med til venstre (en række) at finde et farvandsområde f.eks. Danske Stræder: Her står 3,2 tons P/år reduktion i kolonnen BAP (DEN Centrale Østersø). Det betyder, at 3,2 tons P/år reduktion til Danske Stræder (DS) giver samme effekt i Central Østersø (BAP), som hvis man havde 1 tons P/år reduktion i tilførsler til BAP via vandløb, direkte spildevandsudledninger og luftdeposition (fremsendt af BNI, Stockholm Universitet til brug i HELCOM in prep.). Fosfor Giver den tilsvarende effekt af 1 tons reduktion i de direkte tilførsler til disse bassiner KAT DS BAP BOS BOB GUR GUF KAT 1 4, DS 0,8 1 3, En reduktion af den BAP 2,4 2,8 1 3,3 7,7 14 3,8 angivne størrelse i disse BOS 3,8 4,6 1,5 1 2,6 18 5,8 havområder BOB ,0 8, GUR 3,6 4,3 1,6 4, ,5 GUF 3,6 4,2 1,3 4,
12 3 Opgørelse over de opnåede danske reduktioner fordelt på havområder med de nyeste tal fra november 2014 DCE/AU er p.t. sammen med BNI, Stockholm Universitet (Baltic Nest Institute) ved at vurdere status for opfyldelse af reduktionskravene for kvælstof- (N) og fosfor- (P)-tilførsler til de åbne havområder i Østersøen jf. HELCOM s Ministerdeklaration fra Institutionerne gennemfører disse beregninger baseret på de senest tilgængelige data, som inkluderer data til og med 2012, og resultaterne er endnu ikke publiceret. I tabel 3.1 og 3.2 vises normaliseret N og P input via vandløb og direkte udledninger (water) fra Danmark og luftdeposition på havet (air) fra danske kilder som et gennemsnit for perioden sammenlignet med et tilsvarende gennemsnit for referenceperioden ( ). Herudover er reduktionen vist. Til Kattegat (KAT), Danske Bælter (DS) og Den Centrale Østersø (BAP) er kvælstoftilførslen blevet signifikant reduceret med henholdsvis 20, 25 og 26 %. For fosfor er de tilsvarende reduktioner på henholdsvis 12, 6, og 12 %. For fosfor kan man ikke kvantificere kilder til P-depositionen per land, og den ses som et baggrundsbidrag. Det betyder, at der for Danmark kun er reduktionskrav/krav til maksimale udledninger for de havområder af Østersøen, hvortil Danmark har omliggende landområder (Kattegat, Danske Stræder og Centrale Østersø). Tabel 3.1. Reduktion fra Danmark i de normaliserede kvælstoftilførsler via vandløb og direkte spildevandsudledninger (water) og luftdeposition (air) som gennemsnit i perioden sammenlignet med gennemsnittet for referenceperioden ( ). Data er normaliseret for at udjævne effekten af varierende vejrforhold på kvælstoftilførslerne. Enheden er tons på nær sidste kolonne som er procent. Fra HELCOM in prep. TN Reference Reduction DK Water Air Net Water Air Net Water Air Net Rel. (%) BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT BAS Tabel 3.2 Reduktion fra Danmark i de normaliserede fosfor tilførsler via vandløb og direkte spildevandsudledninger (water) som gennemsnit i perioden sammenlignet med gennemsnittet for referenceperioden ( ). Enheden er tons på nær sidste kolonne som er procent. Fra HELCOM in prep. TP Reference Reduction DK Water Net Water Net Abs. Rel. (%) BAP DS KAT BAS For at opfylde MAI er der for hvert land beregnet et loft (input ceiling) for hvor meget vand- og luftbåren kvælstof henholdsvis fosfor hvert land må udlede til de syv overordnede havområder i Østersøen for at kunne opfylde HELCOM s eutrofieringsmålsætninger for de åbne havområder. I tabel 3.3 er
13 angivet Danmarks inputloft for kvælstof (ceiling f.eks. Kattegat tons), hvor meget Danmark har reduceret sine N tilførsler fra referenceperioden ( ) til perioden (f.eks. Kattegat tons) og hvad den normaliserede tilførsel har været i perioden (input f.eks. Kattegat tons). Endvidere vises, hvor meget N-tilførslen i udgør af input loftet f.eks. 82 % for Kattegat. Det betyder at Danmark som gennemsnit i perioden har udledt 18 % mindre kvælstof end det maksimalt tilladelige. En statistisk analyse udført af DCE viser for alle syv overordnede havområder i Østersøen, at Danmarks tilførsel i lå statistisk signifikant under de maksimalt tilladte tilførsler (ceilings). De tilsvarende tal er vist for fosfor i tabel 3.4. De danske udledninger af fosfor i lå statistisk signifikant under det maksimalt tilladelige for Kattegat og Danske Stræder, men var mere end en faktor 2 (245 %) over loftet til den Central Østersø (BAP). Tabel 3.3. Danmarks loft for kvælstofudledninger (ceiling) til de syv overordnede havområder i Østersøen, reduktion i normaliserede udledninger fra referenceperioden ( ) til perioden (Achieved), normaliserede udledninger (Input) samt hvor meget udledningerne i udgør af de maksimal tilladelige kvælstofudledninger. Enheden er tons på nær sidste kolonne som er procent. Fra HELCOM in prep. Ceiling Achieved Input % of ceiling Denmark BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT Sum Tabel 3.4. Som tabel 3.3 men for fosfor. Ceiling Achieved Input % of ceiling Denmark BAP DS KAT Sum Maksimum allowable inputs (MAI) til de syv overordnede havområder, som svarer til tilførselsloftet (inputs ceilings) fra alle lande og kilder, er vist for kvælstof (tabel 3.5) og fosfor (tabel 3.6). Heraf fremgår at MAI er opfyldt for Danske Stræder og Kattegat i perioden for både kvælstof og fosfor, men ikke for Centrale Østersø. 13
14 Tabel 3.5 Maximum allowable inputs (MAI) (her kaldet ceilings) af kvælstof til de syv overordnede havområder i Østersøen, reduktion i normaliseret kvælstoftilførsel fra reference perioden ( ) til , normaliserede input i (input) og hvor meget de udgør af MAI i % (% ceilings). Enheden er tons på nær sidste kolonne som er procent. Fra HELCOM in prep. Ceiling Achieved Input % of ceiling Total Baltic Sea BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT Sum Table 3.6 Som tabel 3.5 med for fosfor. Ceiling Achieved Input % of ceiling Total Baltic Sea BOB BOS BAP GUF GUR DS KAT Sum Der forventes yderligere reduktioner i f.eks. tilførslerne i de kommende år som konsekvens af forskellige iværksatte og planlagte tiltag til at reducere udledningerne, f.eks. i relation til vandplaner, Gøteborg Protokollen, et kommende NECII direktiv m.v. DCE har til det seneste HOD møde i HELCOM (HOD i HELCOM 2014b) beregnet, hvor langt under tilførselsloftet de normaliserede N- og P- tilførslerne har været i 2012 for de farvande, hvor tilførslerne statistisk sikkert var lavere end MAI, når der tages højde for den statistiske usikkerhed. Resultatet er vist i tabel 3.7 og 3.8. Denne analyse viser, at for Danske Stræder ligger N-tilførslerne mindst tons under loftet (input ceilings) og tilsvarende ligger N-tilførslerne for Kattegat knap tons under. Fosfortilførslerne til Danske Stræder og Kattegat ligger også statistisk sikkert under loftet (MAI), mindst 173 tons P til Danske Stræder og 88 tons for Kattegat. Hvis de 173 tons anvendes til at opfylde reduktionskrav i nabohavområdet Den Centrale Østersø, ville dette tælle for en reduktion i P- tilførslerne på 173/3,2 tons P = 54 tons P jf. tabel 2.2 (se spørgsmål 2). Det fremgår dog ikke af aftalen om HELCOM s reduktionsmål, hvordan en ekstra reduktion i et bassin kan fordeles mellem medlemslande, men i HEL- COM 2014b er vist to metoder, hvordan den ekstra reduktion eventuelt kunne fordeles: i forhold til landets andel af reduktionskravet til havområdet, eller i forhold hvor stor en andel af den opnåede reduktion, det enkelte land har haft. 14
15 Tabel 3.7. Med fed skrift gives et estimat for hvor mange tons de statistisk estimerede normaliseret vand- og luftbårne N- tilførsler i 2012 er under tilførselsloftet (inputs ceiling) når der samtidigt tages højde for den statistiske usikkerhed på disse tilførsler. - Tilførslerne ligger over loftet (input ceiling). Enheden er tons og, er tusinde adskiller. Fra HELCOM in prep. BB BS BP GF GR DS KT Input ceiling 57,622 79, , ,800 88,418 65,998 74,001 Estimated input ,032 72, , ,679 91,222 50,157 64,287 Input 2012 minus input ceiling 1,410-6,876 39,151 15,879 2,804-15,841-9,714 Estimated Uncertainty 1,764 2,220 13,298 2,440 7,153 1,533 1,734 Fulfilment margin - 4, ,308 7,980 Tabel 3.8. Med fed skrift gives et estimat for hvor mange tons de statistisk estimerede normaliseret vand- og luftbårne P- tilførsler i 2012 er under tilførselsloftet (inputs ceiling) når der samtidigt tages højde for den statistiske usikkerhed på disse tilførsler. no : Tilførslerne i 2012 er under tilførselsloftet (input ceiling), men når der også tages højde for den statistiske usikkerhed på tilførslerne kan det ikke statistisk sikkert vurderes om tilførslerne er under loftet. - Tilførslerne ligger over loftet. Enheden er tons og, er tusinde adskiller. Fra HELCOM in prep. BB BS BP GF GR DS KT Input ceiling 2,675 2,773 7,360 3,600 2,020 1,601 1,687 Estimated input ,669 2,376 14,754 7,254 2,566 1,345 1,536 Input2012 minus input ceiling ,365 3, Uncertainty Fulfilment margin no
16 4 Beskrivelse af hvordan HELCOMs Maximum Allowable Inputs (MAI) kan nedbrydes til mindre farvandsområder end de nuværende HELCOM inddelinger og en vurdering af hvor små farvande, det vil være muligt at opdele i. HELCOMs reduktionsmål er opgjort på bassinskala, hvor de danske maksimale tilladte udledninger (MAI) er fordelt på hhv. Kattegat, De Danske Stræder (Danish Straits) og Den Centrale Østersø (Baltic Proper) (HELCOM 2013b). Denne opdeling skyldes, at HELCOM anvender BALTSEMmodellen fra BNI i Stockholm, hvor de resulterende MAI opgøres for kun 7 bassiner i hele Østersøen (Figur 4.1) (HELCOM, 2013c). Det betyder, at den gennemsnitlige miljøtilstand i et bassin ikke nødvendigvis er repræsentativ for alle underområder, og at disse kan have forskellig sårbarhed overfor lokale udledninger. For de danske farvande vil det derfor være hensigtsmæssigt at nedbryde MAI i mindre områder, da der på lokal skala forekommer forskellige grader af vandudveksling med de tilstødende områder, opblanding/lagdeling, størrelse af NP-udledninger, næringsstofomsætning og økologisk tilstand. Områderne må dog heller ikke være for små, da det ikke altid giver nogen mening af adskille dem f.eks. på grund af en stor vandudveksling og fordi man ikke har en så detaljeret opdeling af tilførsler fra luften. En opdeling af et bassin i mindre områder kræver en detaljeret rumlig viden om systemet, som ikke altid kan opnås ud fra moniteringsdata. I denne sammenhæng er 3d hydrodynamiske-økologiske modeller et nyttigt værktøj til at beskrive de komplicerede sammenhænge. En model med en horisontal opløsning på ca.2x2 km og en vertikal opløsning på 1-2 m vil være egnet til at løse denne opgave i næste fase af projektet (Figur 4.2). Desuden skal den økologiske model kunne beskrive næringssaltskoncentrationer (N og P), chl a koncentrationer, secchidybde og iltforhold ved bunden, da disse parametre indgår som miljøindikatorer i Havstrategidirektivet og Østersøhandlingsplanen (the Baltic Sea Action Plan). Den økologiske model skal interkalibreres med BALTSEM modellen på bassinskala for at sikre, at de er konsistente. Modellen skal desuden dække de indre danske farvande, hvor det er påtænkt at etablere havbrug. DCE, Aarhus Universitet råder over en model, som består af den hydrodynamiske model HBM (fra DMI) og den biogeokemiske model ERGOM, som er sat op og valideret for Østersøen-Nordsøen (Figur 4.2) (Maar et al. 2011, 2014). ERGOM omfatter næringsstoffer (N, P og Si), 3 planteplanktongrupper (kiselalger, flagellater og blågrønalger), mikroog mesodyreplankton, detritus, ilt og organisk indhold i sedimentet. Modellen kan bruges til at beregne den bedste fordeling af MAI i forhold til opfyldelse af miljømålene i mindre områder. Det skal dog nævnes, at miljømålene pt. er opgjort for 13 subbassiner i BALTSEM modellen, som for de åbne danske farvande er inddelt i Kattegat, Lillebælt, Storebælt og Øresund. De samme miljømål vil blive anvendt for underområderne, da det vil kræve for store modelkørsler at genberegne miljømål på en mindre rumlig skala. Landbaserede tilførsler og miljøtilstand er dog opgjort på en mindre skala end for miljømålene og kan bruges til en opdeling i underområder. DCE 16
17 modellen vil kunne bruges til at definere størrelsen på underområderne, påpege hvilke underområder, der opfylder miljømålene, og om det er muligt at etablere havbrug i disse områder indenfor rammerne af MAI. Figur 4.1. Bassinopdeling af Østersøen i NEST modellen. KT=Kattegat, DS=danske stræder, BP=centrale Østersø, GR=Rigabugten, GF= Finske Bugt, BS=Botniske Hav og BB=Botniske Bugt. Fra HELCOM. Figur 4.2. Eksempel på årlig gennemsnit af chl a værdier (mg/m3) fra DCE modellen for de danske farvande. Modellen har en horisontal opløsning på 1 sømil. 17
18 5 Beskrivelse af principperne for fastsættelsen af kompensationens størrelse ift. afstand og strømforhold mellem kompensation(sopdræt) og havbruget. Tilladelse til produktion af havbrugsfisk kan være betinget af, der iværksættes en kompensationsproduktion af biomasse af tang og muslinger. Det antages, at udgangspunktet er, at merudledningen af N+P fra den forøgede fiskeproduktion skal balanceres ved høst af en tilsvarende mængde af N+P i form af tang og muslinger. For at kunne vurdere sikkerheden for at kompensationsproduktionen opfylder kravene, kræver det at produktionen af tang og muslinger er testet i fuldskala-anlæg i området. Udover N+Pfjernelse, er der også en miljøgevinst forbundet med kompensationsopdræt, idet muslinger filtrerer vandet for planktonalger og dermed forbedrer vandets klarhed i nærområdet. Omkring farmene belaster muslingekulturer dog den underliggende havbund med sort slam, og tangkulturer skygger for den naturlige tang- og ålegræsvegetation. Ideelt set skal kompensations-opdrættet placeres så tæt som muligt og nedstrøms havbruget for at opnå en tæt kobling mellem udledninger og kompensation. En anden mulighed er at placere kompensationsopdrættet mere kystnært, hvor det samtidig kan afhjælpe eutrofieringsproblemer og bidrage mest til at forbedre havområdet. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for havbruget ved Endelave kan dog komme til at have en indflydelse på kravene til placering af kompensation i fremtiden. Med modelscenarier for forskellige strøm- og miljøforhold, kan der opsættes principper for placeringen og størrelsen af et kompensationsanlæg ift. et havbrug, således at N-balancen opretholdes i området med den størst mulige miljøgevinst. Som eksempel kan der anvendes 3d modeller, som kan opsættes lokalt på forskellig skala (500 m til 2 km), der beskriver spredning af N fra havbruget, optagelsen af N i tang og muslinger i kompensationsopdræt samt miljøeffekter: Eksempler på 3d modellering fra DCE/AU er vist i figur 5.1 og 5.2. Figur 5.1. Eksempel på modelresultat (%-ændring i chl a) fra en muslingefarm i Skive fjord. Fra DCE. Figur 5.2. Eksempel på modelresultat af fortyndingen af chl a (%) omkring et vindmølle-fundament i midten af figuren. Fra DCE. 18
19 6 En beskrivelse af hvorledes det videnskabelige grundlag for, hvordan næringsstoffer fordeler sig med strømmen (fordeling til hhv. kystnære og åbne farvande, fordeling til forskellige farvandsområder, fordeling til hhv. vandsøjle og havbund), kan omsættes til generelle antagelser Havbrug vil medføre en lokal udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor, N+P), som spredes via strømmen væk fra havbruget. Fordelingen af N+P afhænger af strømhastigheder og strømretning samt opblanding af vandsøjlen, hvor en relativ stor gennemstrømning i retningen væk fra kystnære områder vil være mest optimal. Næringsstoffernes fordeling er dog ikke kun afhængige af strømmen, idet de også omsættes i økosystemet. Der findes således ikke nogen generelle antagelser om fordeling mellem vandsøjle og havbunden, da de indre danske farvande er meget dynamiske og forskellige mht. lagdeling, opblanding, strømforhold, dybde osv. Hvordan næringsstofferne konkret vil sprede sig fra et havbrug vil kræve specifik modellering for hvert område. Udledning af kvælstof fra havbruget kan medføre en øget biomasse og produktion af planteplankton, der vil kunne skygge for væksten af makroalger og ålegræs. En øget produktion af planteplankton samt tab af organisk stof fra produktionen kan endvidere medføre forringede iltforhold og iltsvind. Ekskrementer og foderspild fra havbruget kan desuden aflejres som slam på bunden og give negative effekter på bundsamfundet. Hvis NP-udledninger fra havbruget spredes til kystnære områder kan det medføre en forværring af miljøtilstanden i forhold til Vandrammedirektivet. Fordelingen af N+P og størrelsen af miljøpåvirkninger kan modelleres ved anvendelse af avancerede 3d modeller, der kobler fysiske og biologiske forhold i havet. Modellen bør indeholde en 3d hydrodynamisk model med en horisontal opløsning på <2 km og en vertikal opløsning på 1-2 m, samt en biogeokemisk model, der beskriver omsætningen af næringsstoffer (N+P)i vandsøjlen samt sedimentation/resuspension og sedimentprocesser. Modellen skal derfor indeholde N+P, planteplankton, dyreplankton, detritus, ilt og organisk indhold i sedimentet, som bl.a. er indeholdt i ERGOM modellen som anvendes af DCE (Maar et al. 2011, 2014). Modelscenarier for forskellige strømforhold og underområder kan belyse, hvor stor afstand fra kysten havbruget bør placeres for at overholde miljømålene, størrelsen af N-eksporten til nærliggende åbne havområder og hvor stor en del af N-udledningen, der ender i form af detritus og synker ned på havbunden. Resultaterne fra disse modelscenarier kan danne grundlag for generelle antagelser omkring fordelingen af næringsstoffer med strømmen fordelt på underområder. DCE, Aarhus Universitet råder over sådanne 3d modeller, der kan sættes op for forskellige underområder efter behov (Figur 6.1). 19
20 Figur 6.1. Eksempel på modelsimulering af spredning af N fra et havbrug i Kattegat. Fra DCE. 20
21 7 Referencer DMI Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Meteorologiske Institut. Danmarks Klimacenter rapport nr Gustafsson, B.G 2000: Time-Dependent Modeling of the Baltic Entrance Area.1. Quantification of Circulation and Residence Times in the Kattegat and the Straits of the Baltic Sill.Estuaries Vol. 23, No. 2, p April Gustafsson, B.G & Mörth, C.M. In prep. Revision of the Maximum Allowable Inputs and Country Allocation Scheme of the Baltic Sea Action Plan V. 3 with contributions from the BNI team: Bärbel Müller-Karulis, Erik Gustafsson, Bonghi Hong, Christoph Humborg, Steve Lyon, Marmar Nekoro, Miguel Rodriguez-Medina, Oleg Savchuk, Erik Smedberg, Alexander Sokolov, Dennis Swaney, & Fredrik Wulff. Baltic Nest Institute, Stockholm University, SE Stockholm. Hansen, J.W. (red.) 2014: Marine områder NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. HELCOM (in prep): CART follow-up assessment. Evaluating progress in fulfilling the revised Baltic Sea Action Plan nutrient reduction targets based on input data for HELCOM HELCOM Baltic Sea Action Plan (BSAP). HELCOM Ministerial Meeting. Adopted in Krakow, Poland, 15 November HELCOM 2013a. Approaches and methods for eutrophication target setting in the Baltic Sea region. Balt. Sea Environ. Proc. No. 133 HELCOM 2013b. HELCOM Copenhagen Declaration "Taking Further Action to Implement the Baltic Sea Action Plan - Reaching Good Environmental Status for a healthy Baltic Sea". Adopted 3 October HELCOM 2013c. Summary report on the development of revised Maximum Allowable Inputs (MAI) and updated Country Allocated Reduction Targets (CART) of the Baltic Sea Action Plan. Supporting document for the 2013 HELCOM Ministerial Meeting. HELCOM 2014a: Draft Core Pressure Indicator on nutrient inputs. Draft for HELCOM HOD (endelig version publiceres til marts 2015), 25 pp. HELCOM 2014b: Proposal for a CART follow-up system. Draft for HEL- COM HOD (endelig version til HOD-48 juni 2014), 42 pp. HELCOM 2014c: Eutrophication status of the Baltic Sea A concise thematic assessment. Baltic Sea Environment Proceedings No. 143 HELCOM 2015: Updated Fifth Baltic Sea Pollution load compilation (PLC- 5.5). Baltic Sea Environment Proceedings. No. xxx 21
22 Larsen, S.E. and Svendsen, L.M. (2013). Statistical aspects in relation to Baltic Sea Pollution Load Compilation. Task 1 under HELCOM PLC 6. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 34 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 33. Maar, M., Larsen, J., Møller E.F., Madsen K.S., Wan Z., She J., Jonasson L., Neumann, T. (2011). Ecosystem modelling across a salinity gradient from the North Sea to the Baltic Sea. Ecol Model. 222: Maar, M., Rindorf, A., Møller E.F., Madsen, K.S., Christensen A., van Deurs, M. (2014). Zooplankton mortality in 3D ecosystem modelling considering variable spatial temporal fish consumption in the North Sea. Prog Oceanogr. 124:
tilførselsdata til og med 2014 AARHUS AU UNIVERSITET Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 07. marts 2016
Vurdering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførsel til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) baseret på tilførselsdata
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for
Læs mereBaggrundsnotat om beskrivelse af modellen bag HELCOM s udledningslofter og reduktionskrav
Baggrundsnotat om beskrivelse af modellen bag HELCOM s udledningslofter og reduktionskrav Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juli 2019 Lars M. Svendsen 1 og Søren Erik Larsen
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereStenrev som virkemiddel:
Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereHABITATER I FREMTIDENS
AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson,
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereUdlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018
Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereKvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden
Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereMarint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen
Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereInternational Evaluering af vandplansmodeller
International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereBeregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder
Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mere