rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen"

Transkript

1 rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 2009 høringsudkast svarfrist 8. maj 2009

2 Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: sundhedsberedskab, alarmcentral, akut beredskab, præhospital, vagtcentral Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1,0 Versionsdato: 2. april 2009 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, måned 2009

3 Forord Enhed Måned Navn Titel

4 Indhold 1 Arbejdsgruppens nedsættelse Kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde 9 2 Baggrund Styrket akutberedskab, rapport fra Den præhospitale indsats Udviklingen siden Sundhedsministeriets rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats fra Borgernes indgang til sundhedsvæsenet 13 3 Anbefalinger 15 4 Alarmcentralerne i dag Organisation, placering og befolkningsunderlag Definition af opgaver og snitflader til vagtcentralerne Videregivelse af oplysninger til vagtcentralerne Kompleksitet i opkald operatørens iværksættelse af andre foranstaltninger Elektroniske hjælpemidler operatørernes uddannelse Kvalitetsudvikling 24 5 Vagtcentralerne Nuværende organisering og opgaver Regionernes planlægning af det præhospitale område Muligheder ved den fremtidige organisering 28 6 Sundhedsfaglige opgaver i alarmerings- og disponeringsfasen Sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralen Sundhedsfaglige opgaver på vagtcentralen De sundhedsfaglige udfordringer på alarmcentralerne Nødvendige kompetencer for at løse de sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Kompetencer for sundhedsfagligt personale i alarmeringsfasen 37 7 Lovgivning og administrative procedurer i alarmeringsfasen Præhospitale lederes opgaver Klageprocedure Politiets alarmcentraler Alarmcentralen for Storkøbenhavn Sundhedsvæsenet 39 4

5 7.3 Ansvarsplacering i alarmeringsfasen Sammenfatning vedr. lovgivning og administrative procedurer i alarmeringsfasen 40 8 Udenlandske alarmcentraler WHO rapport om akutområdet i Europa Den svenske model Den norske model 44 9 Initiativer og værktøjer samt modeller Initiativer og værktøjer Beslutningsstøtteværktøj/medicinsk beslutningsstøtte Kontakt til anmelder fra udrykkende køretøj Sundhedsfaglig opkvalificering i alarmeringsfasen Modeller for sundhedsfaglig rådgivning i alarmeringsfasen Hotline til eller backup af sundhedsfagligt personale Tilstedeværelse af sundhedsfagligt personale på alarmcentralen Samarbejde/overlevering af opkald fra alarmcentral til regional vagtcentral/amk ved konferencetelefon Viderestilling af opkald til sundhedsfagligt personale Opsamling på initiativer og værktøjer samt modeller Konklusion Referenceliste Bilagsfortegnelse 61 Begrebsafklaring 61 Dokumentation 61 Undersøgelse foretaget på Alarmcentralen for Storkøbenhavn af udkald af ambulance som ikke resulterede i transport af patient 61 Lovgivning og administrative procedurer 61 Kommunikationsveje på alarmcentralerne 61 Opkaldstyper 61 Valg og udkald af beredskab 61 Pick-liste 61 Kaldsliste for politiets alarmcentraler 61 Disponeringsvejledning Region Midtjylland 61 Årsagskodesystem for Alarmcentralen for Storkøbenhavn 61 Registrering af data på alarmcentralerne 61 Alarmcentralernes teknik operatørernes uddannelse på alarmcentralerne betjent af politiet operatørenes uddannelse på Alarmcentralen for Storkøbenhavn 61 5

6 1 Arbejdsgruppens nedsættelse Med sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008) er der sat fokus på at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet. I vurderingen af kvalitet indgår forekomst, kompleksitet og ressourceforbrug. Forventningerne til det akutte beredskab er som til det øvrige sundhedsvæsen: Høj ensartet kvalitet, sammenhængende patientforløb samt en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Med bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. (nr. 977) af 26. september 2006 er sundhedsloven blevet udmøntet på sundhedsberedskabsområdet. Bekendtgørelsen indeholder eksplicitte krav til planlægning, koordination og kobling mellem det præhospitale område og det øvrige sundhedsberedskab. I 1999 udsendte Sundhedsministeriet Rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats. Rapporten indeholder en række anbefalinger for, hvordan det præhospitale område kan forbedres, herunder hvordan kvaliteten af den ydelse, som alarmcentralerne leverer, kan højnes. En stor del af anbefalingerne er blevet implementeret, og udviklingen i sundhedsvæsenet og særligt på det præhospitale område har gjort det aktuelt igen at se på området. I foråret 2006 traf Det Rådgivende Udvalg derfor som led i specialeplanlægning beslutning om at gennemgå akutberedskabet i Danmark. Gennemgangen af akutberedskabet mundede i 2007 ud i Sundhedsstyrelsens rapport Styrket Akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. Rapporten indeholder anbefalinger om styrkelse af det akutte beredskab i henhold til kvalitet og sammenhæng i det akutte patientforløb. I anbefalingerne fokuseres på entydig indgang til sundhedsvæsnet og en sikring af, at patienten fra start får det rette behandlingstilbud på det rette niveau. Sundhedsstyrelsen nedsatte i sommeren 2008 en arbejdsgruppe med den opgave at konkretisere anbefaling 12 i rapporten Styrket Akutberedskab fra 2007: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der sker en afklaring af de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne, så det formelle ansvar for kompetencer, disponering, hjælp til ændringer, klagesagsbehandling og tavshedspligt over for borgeren fastlægges i sundhedsfagligt regi. 1.1 Kommissorium Sundhedsstyrelsen har nedsat arbejdsgruppen vedr. de sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen med den opgave at konkretisere anbefaling 12. Arbejdsgruppen skulle tage udgangspunkt i de aktuelle forhold for alarmcentralerne og fremsætte konkrete anbefalinger inden for følgende punkter: 1. At afklare de sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen, herunder anbefale hvilke opgaver alarmcentralens personale bør kunne udføre. 2. At beskrive nuværende placering af ansvaret for udførelsen af de sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen. 3. At afklare grundlaget for information og samtykke, tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger mv. og journalføring i forbindelse med borgers opkald til At beskrive operatørernes nuværende uddannelse. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 6

7 5. At beskrive de nuværende kommunikationsveje, der knytter sig til alarmcentralens sundhedsfaglige opgaver, herunder særlige tekniske overvejelser. 6. At beskrive hvordan klagegangen foregår i forhold til politiets opgaver og i forhold til sundhedsprofessioner. 7. At beskrive mulige modeller for sundhedsfaglig rådgivning til alarmcentralerne, herunder krav til alarmcentralens personales kvalifikationer. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Repræsentant Chefrådgiver Kirsten Jørgensen Præhospital leder Freddy Lippert Præhospital leder Poul Kristensen Præhospital leder Torsten Lang-Jensen Præhospital leder Erika Frischknecht Christensen Præhospital leder Flemming Knudsen Vicerigspolitichef Peter Carpentier Politikommissær Steen Herlev Larsen Fuldmægtig Tove Kjeldsen Vagtcentralchef Kim Jakobsen Chefkonsulent Søren Sass Lægelig direktør Sven Trautner Vicekorpslæge Jesper Byrdorf Korpslæge Leif Berner Hansen indtil den 25. august 2008 Chef for Sundhedsplanlægning Lone de Neergaard (Formand) Akademisk medarbejder Sille Arildsen Chefkonsulent Anna Murphy Fuldmægtig Gritt Husum Basse Afdelingslæge Henning Beck Arbejdssted Danske Regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Rigspolitiet Rigspolitiet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Alarmcentralen for Storkøbenhavn (Københavns Brandvæsen) DASYS Falck Danmark A/S Københavns Brandvæsen Gentofte Brandvæsen Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 7

8 Figur 1: Det akutte patientforløb. Den markerede firkant indikerer den del af det akutte patientforløb som har været fokus for arbejdsgruppen. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 8

9 1.3 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har over en periode på godt et halvt år drøftet mulighederne for sundhedsfaglig støtte i alarmeringsfasen. Det er sket med baggrund i den nuværende organisering af området, og de muligheder regionernes ambulanceudbud giver for den fremtidige planlægning af området. Udgangspunktet for arbejdet har været det akutte patientforløb, og arbejdsgruppen har lagt vægt på, at patienter der ringer skal håndteres kvalificeret, og at disponeringen skal foretages under hensyn til en effektiv udnyttelse af ressourcer med gavn for den enkelte patient og beredskabet som helhed. Alarmeringsfasen er i rapporten afgrænset til Modtagelse af opkald Vurdering, prioritering og disponering af de præhospitale ressourcer Rådgivning af anmelder og fremkørsel til skadested/patient Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i kommissoriet valgt at inddrage følgende emner i arbejdet: Den eksisterende praksis Alarmcentralernes procedurer Kommunikationsveje, herunder tekniske overvejelser Sundhedsfaglige opgaver Præhospitale lederes opgaver og ansvar operatørernes nuværende uddannelse Afklaring af administrative procedurer Lægelig delegering og medhjælp Patienters retsstilling herunder grundlag for information og samtykke samt videregivelse af helbredsoplysninger Tavshedspligt for sundhedsfagligt personale og politi Journalføring på alarmcentralerne Klagegange Modeller for sundhedsfaglig rådgivning Udenlandske modeller Hvilke kvalifikationer skal der til for at løse de sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Samarbejde mellem regioner og alarmcentral Faciliteter Kvalitetsudvikling Dokumentation Dokumentation af forskellige organisatoriske løsninger vedr. sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen er sparsom. Samtidig er det svært at overføre erfaringer fra udlandet bl.a. på grund af geografiske, demografiske og organisatoriske forskelle. Enkelte danske videnskabelige artikler med fokus på danske forhold har været studeret og inddraget i arbejdsgruppens betragtninger og anbefalinger. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 9

10 Undersøgelserne, der ligger til grund for artiklerne, sammenholder alarmopkald med de tilhørende akutlægelige diagnoser/hospitalsjournaler. Konklusionen på undersøgelserne er, at der er behov for, at indhentningen af sundhedsfaglige informationer i alarmeringsfasen sker mere systematisk med henblik på at kunne skabe større præcision ved afsendelse af hjælp til borgerne. Herudover har det kun i begrænset omfang været muligt at basere arbejdsgruppens arbejde på litteratur og evidens. Formuleringen af anbefalinger i rapporten er derfor i vid udstrækning baseret på arbejdsgruppens sundhedsfaglige, juridiske og organisatoriske vurderinger. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 10

11 2 Baggrund 2.1 Styrket akutberedskab, rapport fra 2007 Sundhedsstyrelsens rapport Styrket Akutberedskab fra 2007 beskriver et nyt planlægningsgrundlag for det regionale sygehus- og sundhedsvæsen, som vil medføre omfattende ændringer i det samlede sundhedsvæsen. Rapporten fremsætter anbefalinger og krav til organisering, kompetencer mm. for det akutte beredskab, herunder den præhospitale indsats, fælles akutmodtagelser på sygehusene og traumecentre. Formålet med akutrapportens anbefalinger er at sikre alle akutte patienter undersøgelse og behandling på højt fagligt niveau uanset tid og sted. Rapporten anbefaler derfor bl.a. en samling af akutmodtagelser i fælles akutmodtagelser med tilstedeværelsen af flere lægelige specialer. Dermed skabes også grundlag for tanken om at øvelse gør mester, idet den enkelte læge opnår større erfaring og kompetence ved at se flere patienter. Rapporten beskriver, at en samling i fælles akutmodtagelser for nogle patienter vil medføre længere afstand til en akutmodtagelse. Derfor forudsættes samtidig en styrket præhospital indsats, så patienter tilbydes hurtig og effektiv livreddende og specialiseret behandling på skadestedet/i hjemmet. Derudover fremgår det af rapporten, at en samling af akutmodtagelser stiller øgede krav til præcis visitation allerede ved patientens første kontakt til sundhedsvæsenet, som kan ske via alarmcentralen. Anbefalingerne i akutrapporten har medført og forventer fortsat at ville medføre omfattende og markante ændringer i det samlede sygehus- og sundhedsvæsen. Derfor forventes det, at implementeringen vil ske ved trinvise løsninger over en tidsperiode på 5-10 år. Dog fremgår det videre af rapporten, at regionerne allerede fra 2007 skal indtænke rapportens mål, krav og anbefalinger i deres sygehus- og sundhedsplanlægning, herunder deres sundhedsberedskabsplaner. Nedenfor gives en kort beskrivelse af rapportens anbefalinger for det præhospitale beredskab. Den præhospitale indsats Sundhedsstyrelsen anbefaler i rapporten en generel styrkelse af den præhospitale indsats, herunder særligt den landbaserede indsats i form af ambulancer og lægebiler og en landsdækkende lægehelikopterordning som et supplement til de præhospitale landbaserede indsatsordninger. For en generel styrkelse af det præhospitale beredskab og akutmodtagelserne anbefales det endvidere i rapporten, at alt personale involveret i den præhospitale indsats modtager målrettet undervisning, og at der stilles formelle uddannelseskrav til læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere. Tillige tilkendegives det i rapporten, at der er behov for at sikre, at operatørerne har de rette kompetencer, og at deres viden vedligeholdes. Derudover anbefales det, at der udarbejdes én fælles landsdækkende disponeringsvejledning for den præhospitale indsats, udbygning af telemedicinske muligheder og elektronisk registrering af præhospitale data. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 11

12 2.2 Udviklingen siden Sundhedsministeriets rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats fra 1999 I forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslaget om at styrke den præhospitale indsats i maj 1998, fandt man behov for en vurdering af forbedringsmuligheder. Debatten afspejlede et ønske om at forbedre servicen for borgere, der har behov for akut hjælp. Der var fokus på, at forbedringen skulle ske i alle indsatsled, fra alarmering til modtagelse på sygehuset. Forbedringen skulle finde sted ved at tilbyde kontakt med sundhedsfagligt personale i alle led. Der var i øvrigt fokus på ny teknik på alarmcentralerne, som skulle sikre hurtighed i den præhospitale indsats. På den baggrund nedsatte Sundhedsministeriet i oktober 1999 efter aftale med Justitsministeriet, Indenrigsministeriet, Forskningsministeriet og Finansministeriet Udvalget vedrørende alarmering og akut medicinsk indsats. Udvalget blev sammensat af repræsentanter fra relevante ministerier, kommunale og amtskommunale myndigheder, personaleorganisationer og ambulancetjenesterne. Udvalget fik til opgave at redegøre for den akutte medicinske indsats i Danmark og vurdere, om den daværende organisation samt indsats var tidssvarende og eventuelt anbefale forbedringer heraf. Udvalget skulle overveje alarmeringscentralernes organisation, uddannelsen af ambulancepersonale, inddragelse af medicinsk personale i den præhospitale indsats samt beskrivelse af forsøgsordninger og erfaringer på området. Herunder blev det besluttet, at et underudvalg skulle nedsættes med henblik på at redegøre for alarmeringsfunktionen (det såkaldte udvalg). Underudvalget skulle vurdere og inddrage alarmeringscentralernes organisatoriske placering, antallet og den geografiske placering af alarmeringscentralerne, bemanding af alarmeringscentralerne særligt spørgsmålet om medicinsk personale på alarmeringscentralerne eller anden form for kontakt mellem anmelder og medicinsk personale, den tekniske indretning af alarmeringscentralerne, kommunikation mellem de involverede parter samt opkald fra mobiltelefoner, disponering af mandskab og materiel og beskrivelse af forsøgsordninger på området. Underudvalgets anbefalinger gennemgås i det følgende set i forhold til situationen i dag. Status i forhold til udvalgets anbefalinger Udvalgets anbefalinger kan sammenfattes under tre overskrifter, organisering, teknik og sundhedsfaglig rådgivning: Organisering: Antallet af alarmeringscentraler bør reduceres fra de nuværende 41. Alarmeringscentralerne uden for Storkøbenhavn bør fortsat placeres hos politiet. Vagtcentralfunktionen bør fortsat varetages af de enkelte beredskabsaktører. Klagegang bør adskilles således, at klagen behandles af den myndighed, der har ansvaret for den leverede ydelse. Alarmcentralerne uden for Storkøbenhavn er fortsat lovmæssigt forankret i politiet, og antallet af alarmcentraler er reduceret til 8. Ligeledes er det fortsat de enkelte beredskaber (politi, brand/redning og sundhed), der varetager den tekniske disponering over materiel og mandskab (vagtcentralfunktionen). Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 12

13 Klagegangen varetages fortsat af den myndighed, der har ansvaret for den leverede ydelse på de af politiet betjente alarmcentraler. På Alarmcentralen for Storkøbenhavn afgør Region Hovedstaden fortsat klagen, og anbefalingerne fra rapporten er således ikke iværksat. Teknik: Forskelligt tilgængeligt teknisk udstyr der bl.a. kan forbedre identifikation af anmelder og skabe sikker og hurtig disponering på alarmeringscentralerne, bør indføres. Der bør etableres mulighed for, at ambulancemandskabet kan kontakte anmelder/skadelidte under fremkørsel til skadestedet. Siden 1999 rapporten er der indført tidssvarende teknik til understøttelse af hurtig og effektiv modtagelse og viderebehandling af opkald til Dog er disponeringsvejledningerne fortsat overvejende i papirform. Nogle steder i landet har ambulancemandskabet mulighed for, at ringe anmelder/skadelidte op under fremkørsel. Andre steder er dette ikke muligt. Derudover er der med bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet 27, stk. 3 indført, at ambulancer via radio, mobiltelefon eller lignende skal kunne kommunikere med alarmcentralen, ambulanceberedskabets vagtcentral og relevante sygehusafdelinger m.v. For ambulancetjenesternes vedkommende dækkes dette ved kontakt til egen vagtcentral via eget radionet og til sygehusene via mobiltelefon. Sundhedsfaglig rådgivning: Det sundhedsfaglige niveau på alarmeringscentralerne kan forbedres ved udvikling af præcise retningslinjer for disponering af ambulancer samt ved udpegning af en amtskommunal ansvarshavende overlæge til varetagelse af sundhedsfaglige opgaver tilknyttet alarmeringsfunktionen, herunder supplerende uddannelse af operatørerne og udarbejdelse af disponeringsvejledninger. Alarmeringscentralerne bør gives mulighed for at trække på eksisterende lægefaglig ekspertise fx ved, at det sundhedsfaglige personale tilkobles linjen mellem anmelder og alarmeringscentral, men det er ikke nødvendigt at anvende sundhedsfagligt personale til bemanding af alarmeringsfunktionen. Med implementeringen af bekendtgørelse 977 af 26. september 2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. blev der udpeget 5 regionale præhospitale ledere til at lede sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab. Lederne har i samarbejde med politiet en række opgaver vedr. kvalitetssikring af det præhospitale område. Alarmcentralerne kan fortsat ikke trække på lægefaglig ekspertise, men i Region Syddanmark er der mulighed for elektronisk aktivering af AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter). 2.3 Borgernes indgang til sundhedsvæsenet Primo 2009 har borgerne i Danmark følgende muligheder for kontakt til sundhedsvæsenet: Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 13

14 Akut, mulig livstruende eller svær tilskadekomst - landsdækkende alarmcentralen er indgangen for akut henvendelse til politi, brand/redning og sundhedsvæsnet. Akut, ikke livstruende - regionalt Egen praktiserende læge Vagtlæge ( Der er i de fleste regioner etableret ét nummer til lægevagten Andre - fx akutmodtagelse og særskilt skadestuevisitation Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 14

15 3 Anbefalinger 1. Arbejdsgruppen anbefaler, at 112-opkald af tekniske og organisatoriske årsager håndteres ens på tværs af landet, endvidere at en valgt model implementeres i en ensartet og landsdækkende ordning (side 46). 2. Arbejdsgruppen anbefaler en styrkelse af den sundhedsfaglige kompetence i alarmeringsfasen, uanset alarmcentralernes fremtidige struktur. Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et øget samarbejde mellem alarmcentralerne og regionerne om den sundhedsfaglige opgaveløsning i alarmeringsfasen. Arbejdsgruppen har opstillet forskellige modeller herfor (side 46). 3. Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et øget samarbejde mellem de præhospitale ledere og alarmcentralerne med henblik på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på alarmcentralerne, herunder uddannelse af operatørerne (side 51). 4. Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres et beslutningsstøtteværktøj med indbyggede kvalitetscirkler på en elektronisk platform til håndtering af opkald. Derved får personalet bedre forudsætninger for systematisk at udspørge og disponere sundhedsfaglige opkald med det resultat, at kritisk syge hurtigere og mere præcist kan identificeres. Et beslutningsstøtteværktøj kan indføres flere steder, og placeringen af et beslutningsstøtteværktøj vil afhænge af hvilken model der vælges for sundhedsfaglig støtte og rådgivning i alarmeringsfasen. Arbejdsgruppen vurderer, at fx et medicinsk beslutningsstøtteværktøj vil kunne hjælpe sundhedsfagligt personalet med at fokusere interviews på udredning af en sundhedsfaglig problemstilling. Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes, at hvis der indføres et medicinsk beslutningsstøtteværktøj, at der er et klart placeret lægeligt ansvar for instruktion i brugen af værktøjet (side 49). 5. Arbejdsgruppen anbefaler, at alarmcentralerne kan aktivere den relevante regions AMK elektronisk i regionalt prædefinerede situationer, som det gøres i dag i Region Syddanmark (side 23). 6. Arbejdsgruppen anbefaler, at der under hensyn til lokale forhold etableres kontaktmulighed under fremkørsel for udrykkende køretøj til anmelder, enten ved indkobling på linjen mellem personalet, der håndterer opkaldet, og anmelder eller ved selvstændigt opringning til anmelder (side 50). 7. Arbejdsgruppen anbefaler, at opkald, som ikke resulterede i en disponering af præhospitale ressourcer, og hvor anmelder er blevet rådgivet og/eller viderehenvist til egen læge/lægevagt registreres i alarmcentralens log (side 20). 8. Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et formaliseret samarbejde om klager over sundhedsfaglige problemstillinger som følge af forkert disponering af opkald til Det kan fx dreje sig om, at Rigspolitiet og Region Hovedstaden vedr. Alarmcentralen for Storkøbenhavn samt regionerne, anmoder Sundhedsstyrelsen om en sundhedsfaglig vurdering af klager, hvor dette er relevant (side 41). Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 15

16 9. Arbejdsgruppen anbefaler, at data- og voicelogfiler fra alarmcentralerne bliver gemt minimum 2 år, som svarer til fristen for at indbringe klager for Patientklagenævnet (2 år fra det tidspunkt, hvor mistanken opstår eller burde have opstået om, at have modtaget en forkert behandling) (side 21). 10. Arbejdsgruppen anbefaler, at der foretages opfølgning og evaluering på en eventuel valgt og implementeret model, så der skabes grundlag for en kvalitetssikring af håndteringen af opkald og de sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen med henblik på bedst mulig disponering af de præhospitale kompetencer (side 46). Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 16

17 4 Alarmcentralerne i dag 4.1 Organisation, placering og befolkningsunderlag Med Forsyningspligtdirektivet (direktiv 2002/22/EF) artikel 26 blev det fastlagt, at alle EU-lande skal have som alarmnummer. Flere lande i EU har mere end ét alarmnummer, men alarmering i Danmark sker alene via det fælles nummer Nummeret dækker fælles alarmering til politi, brand- og redningstjenesten samt præhospital indsats. Opkald til går til en af de 8 alarmcentraler i Danmark. Politiet betjener de 7 alarmcentraler, som omfatter landet uden for Storkøbenhavn. Alarmcentralen for Storkøbenhavn betjenes af Københavns Brandvæsen. Grundlaget for alarmcentralerne er ikke nærmere beskrevet i lovgivningen, men politiets betjening af alarmcentralerne er forankret i Politilovens 1 (lov nr. 444 af 9. juni 2004), hvor det fremgår at, Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Politiet har endvidere i medfør af beredskabslovens 17 (lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004) ansvaret for koordineringen af den samlede indsats ved større fredstidsskader. Politiets alarmcentraler bemandes af personale, som er ansat i den politikreds, hvor alarmcentralen geografisk er beliggende, og opgaverne på alarmcentralerne udføres med reference til den stedlige politidirektør. Ansvaret for alarmcentralernes teknologi ligger hos Sekretariatet under Rigspolitiet, IT og Tele. Opgavevaretagelsen hos Københavns Brandvæsen er forankret i en aftale med staten. Alarmcentralen ejes af Københavns Kommune og har en koordinerende funktion på tværs af beredskabsaktørerne i det Storkøbenhavnske område. I flere situationer har alarmcentralen også en ressourcestyrende funktion. Alarmcentralerne i Danmark er placeret således (figur 2): Aalborg (Nordjyllands Politi) Århus (Østjyllands Politi) Viborg (Midt- og Vestjyllands Politi) Esbjerg (Syd- og Sønderjyllands Politi) Odense (Fyns Politi) Slagelse (Sydsjællands og Lolland Falster Politi) Hillerød (Nordsjællands Politi) Københavns Brandvæsens Hovedbrandstation i København (dækker 20 kommuner i Storkøbenhavn inkl. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune) Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 17

18 Figur 2: Placering af og befolkningsunderlag for de 8 alarmcentraler Kilde: Rigspolitiet, sekretariatet 4.2 Definition af opgaver og snitflader til vagtcentralerne Opgaver og snitflader mellem alarmcentralerne og vagtcentralerne er i det daglige klart defineret. Snitflader mellem alarmcentralerne i regi af politiet og vagtcentraler (figur 3) Alarmcentralernes opgaver består i at modtage alarmopkald. Efter vurdering sender alarmcentralen elektronisk opgaven videre til politiets vagtcentraler, redningsberedskabets vagtcentraler og/eller sundhedsberedskabets (ambulancetjenesternes) vagtcentraler. I mange tilfælde sendes opgaven direkte til alle indsatskomponenter samtidig. Alarmcentralen foretager således en vurdering af opkaldet, disponerer opkaldet og videreformidler meldingen til det enkelte beredskab og vagtcentral. Denne foretager den tekniske disponering af ressourcerne, da det er vagtcentralen, der har overblik over status og placering af de udrykkende køretøjer. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 18

19 Figur 3: Alarmcentral i regi af politiet Snitflader mellem alarmcentral- og vagtcentralfunktionen på Alarmcentralen for Storkøbenhavn (figur 4) Alarmcentralen for Storkøbenhavn har en koordinerende funktion på tværs af beredskabsaktørerne i det Storkøbenhavnske område. I flere situationer har alarmcentralen også, modsat politiets alarmcentraler, en ressourcestyrende funktion, undtaget for politiet. For redningsberedskaberne varetages den koordinerende funktion ved, at Alarmcentralen for Storkøbenhavn har et statusoverblik for samtlige enheder og opgaver for redningsberedskaberne, uanset om den tekniske disponering for det enkelte redningsberedskab foretages på egen vagtcentral eller direkte fra Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Samtlige redningsberedskaber leverer således konstant status for deres enheder til Alarmcentralen for Storkøbenhavns disponerings- og ressourcestyringssystemer. For ambulancerne gælder, at Alarmcentralen for Storkøbenhavn oppebærer statusoverblik for Københavns Brandvæsens ambulancer, idet øvrige ambulancetjenester selv foretager den tekniske disponering af egne ressourcer. Såfremt de andre ambulancetjenester i Storkøbenhavn efter egen konkret vurdering ikke er i stand til at overholde en acceptabel responstid til en opgave, konfereres med Alarmcentralen for Storkøbenhavn om opgaven, herunder om der kan sendes en ambulance fra en anden og i situationen nærmere ambulancetjeneste. Samtidig er det Alarmcentralen, der disponerer og koordinerer anvendelsen af akutlægebilressourcerne i Storkøbenhavn. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 19

20 Figur 4: Alarmcentralen for Storkøbenhavn i regi af Københavns Brandvæsen Videregivelse af oplysninger til vagtcentralerne I langt de fleste sager foretages kontakten fra alarmcentralen elektronisk til vagtcentralen med det første elektroniske udkald via send 1 (første elektroniske sending af data om hændelsen til vagtcentralen). I de tilfælde, hvor operatøren disponerer en ambulance, kan operatøren afkrydse følgende valgmuligheder: Sygdom Tilskadekomst, herunder hjem, arbejde, øvrige Færdselsuheld, herunder om der er fastklemte Andet Oplysningerne afsendes sammen med identifikation af skade/sygdom og adresse. I de tilfælde hvor operatøren vurderer, at der ikke er brug for en ambulance, afrapporteres der ingen sundhedsfaglige data. Arbejdsgruppen anbefaler, at opkald, som ikke resulterede i en disponering af præhospitale ressourcer, og hvor anmelder er blevet rådgivet og/eller viderehenvist til egen læge/lægevagt, registreres i alarmcentralens log. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 20

21 Politiets alarmcentraler formidler yderligere relevante oplysninger til vagtcentralerne via send 2 (anden elektroniske sending af data om hændelsen til vagtcentralen): Hændelsens omfang og antal personer Køn og skønsmæssig alder (barn/ung/middel/ældre/ukendt) Bevidsthedstilstand (vågen/bevidstløs/ukendt) Vejrtrækning (normal/unormal/ukendt) Kriterier (fx forbrændinger, forgiftninger, graviditet/fødsel, hjertetilfælde, narkoman, tilskadekomst) Der vil fra politiets alarmcentraler altid blive sendt en kopimelding til det stedlige politi parallelt med meddelelsen til vagtcentralen. Såfremt alarmcentralen ved opkaldet modtager og registrerer oplysninger om CPR-nummer, videregives de oplysninger alene til politiet. Der lagres oplysninger både på alarmcentral og vagtcentral, knyttet til den enkelte ydelse, men på en sådan måde, at oplysningerne ikke rapporteres til ambulancejournalen. Dog med undtagelse af Region Nordjylland, hvor hele meldingen fraset CPR-nummer oversendes fra alarmcentralen til den elektroniske ambulancejournal. Alarmcentralen for Storkøbenhavn sender én elektronisk melding til vagtcentralerne. De yderligere relevante oplysninger, der fremkommer under samtale med anmelder efter afsendelse af den elektroniske melding, gives pr. radio direkte til ambulancerne fra Københavns Brandvæsen og til regionens akutlægebiler. Fra Alarmcentralen for Storkøbenhavn sendes der kun kopi til politiet af de meldinger, som alarmcentralen efter aftale med politiet vurderer, har relevans for politiet. Det vil primært være meldinger, hvor politiets tilstedeværelse på skadestedet eller ved en patient er nødvendig, eller skal finde sted med udgangspunkt i en mulig forbrydelse. Alarmcentralernes log indeholder alle oplysninger på de disponeringer, som operatøren har foretaget. På politiets alarmcentraler gemmes loggen elektronisk i 6 måneder og på Alarmcentralen for Storkøbenhavn, gemmes loggen længst mulig tid, afhængig af datakapaciteten og minimum 1 år. Se i øvrigt bilag 12 vedr. alarmcentralernes log. Arbejdsgruppen anbefaler, at data- og voicelogfiler fra alarmcentralerne bliver gemt minimum 2 år, som svarer til fristen for at indbringe klager for Patientklagenævnet (2 år fra det tidspunkt, hvor mistanken opstår eller burde have opstået om, at have modtaget en forkert behandling). 4.3 Kompleksitet i opkald Alarmcentralerne modtager opkald af meget forskellig karakter. I 2006 var der en sundhedsfaglig problemstilling i 84 % af de oprettede sager på politiets alarmcentraler (bilag 9) operatøren skal i disse tilfælde yde vejledning om håndtering af situationen (fx førstehjælpsvejledning og psykologisk vejledning) eller henvise til anden instans (fx lægevagt og akutmodtagelse). Mange opkald har karakter af serviceopkald eller chikane. Således udgør ca. halvdelen af alle daglige opkald (ca på landsplan) i dag fejlopkald fra Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 21

22 mobiltelefoner. Ca. halvdelen af de øvrige opkald, hvor anmelder ønsker kontakt med alarmcentralen, har ikke relevans for hverken politiet, brand- og redningsberedskaberne eller de præhospitale beredskaber i forhold til de gældende disponeringsvejledninger mv., for brug af ressourcer. Ved opkald skal operatøren således først vurdere opkaldets seriøsitet, og art. Dernæst skal operatøren træffe beslutning om, hvilken del af beredskabet der skal aktiveres politi og/eller brand/redning og/eller sundhed i forhold til om der er tale om: Politirelaterede hændelser, herunder foretage korrekt udkald af relevante politimyndigheder Færdselsuheld, herunder om der er fastklemte og evt. brand/brandfare Brande, herunder om der er fare for personer Miljøuheld og forurening Sygdom, jf. disponeringsvejledninger Tilskadekomst, herunder om der er fastklemte Drukneulykker og søredninger, herunder foretage korrekt udkald af andre relevante myndigheder (fx søværnet/sok, helikopterassistance/ftk, lokal dykkertjeneste) Når operatøren skal vælge, hvilke beredskab(er) der skal aktiveres, vælges årsagen ud fra en såkaldt pick-liste, som angiver forslag til årsag og hændelsens art, og dermed angiver hvilke beredskaber, der skal aktiveres i relation til opgaven (bilag 8). Derudover skal operatøren foretage en opgavedisponering af, hvilken type præhospital kompetence der skal sendes udkald til, herunder vurdere om der skal sendes lægebil med, jf. disponeringsvejledningen. Når Alarmcentralen for Storkøbenhavn foretager opgavedisponeringen, benyttes et sundhedsfagligt prioriterings system (et årsagskodesystem). Årsagskodesystemet bruges til at beskrive den forventelige opgave og til at hjælpe med at afgøre, hvilke ambulanceopgaver, der ved ressourcemangel skal vente (se bilag 11) operatøren rådgiver sideløbende anmelder om iværksættelse af almindelig førstehjælp (fx standsning af blødninger, korrekt lejring, vejledning om astma- og hjertemedicin) eller livreddende førstehjælp i form af hjerte-lungeredning. Denne funktion er meget vigtig og kræver sundhedsfaglig indsigt og gode kommunikative egenskaber. Alarmcentralen har ansvaret for, at den anvendte førstehjælpsvejledning på alarmcentralen er korrekt og opdateret. Rådgivning om førstehjælp via telefonen kan være en vanskelig opgave, idet anmelderen ofte er i affekt og reagerer irrationelt operatørens ro, indsigt og empati er derfor ofte afgørende for, om vejledningen får den ønskede effekt. I Region Syddanmark (alarmkredsområde 2 og 6, se figur 2) er det i øvrigt muligt for alarmcentralen at aktivere AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) elektronisk. I resten af landet aktiveres AMK via telefonen. Hovedparten af samarbejdet ved en fællesindsats foregår dog mellem den pågældende politikreds vagtcentral og AMK i det pågældende område. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 22

23 Arbejdsgruppen anbefaler, at alarmcentralerne kan aktivere den relevante regions AMK elektronisk i regionalt prædefinerede situationer, som det gøres i dag i Region Syddanmark operatørens iværksættelse af andre foranstaltninger Sideløbende med afsendelse af besked til beredskaberne kan operatørerne iværksætte en række praktiske foranstaltninger med henblik på at standse ulykken: Ved færdselsuheld fx: Afmærkninger Vejvisninger Strømafbrydelse Skabe ro og tryghed, både for anmelder, tilskadekomne og tilskuere på skadestedet, og rådgive om første hjælp Videregivelse af relevante oplysninger til implicerede samarbejdspartnere Afsluttende skal operatøren sikre, om der er der behov for yderligere assistance, eller om der foreligger yderligere oplysninger, som eventuelt kan videregi- i efterfølgende ves meldinger Elektroniske hjælpemidler I Danmark har regionerne med baggrund i de tidligere amter udviklet forskellige hjælpeværktøjer til alarmcentralerne med henblik på vurdering af opkald med sundhedsfaglige problemstillinger. Tankerne bag systemerne er i tråd med de eksisterende medicinske indeks, der benyttes i Norge og Sverige (se kapitel 8), som er med til at styre operatørens dialog med anmelder i den ønskede retning. Dog er de danske systemer ikke så udviklede som de nordiske, og de 5 regionale model- er ikke ler ens operatørernes uddannelse Politiets operatører er generelt erfarne politifolk med mange års tjeneste. Ud over politiets almene uddannelse har de tillige tilegnet sig praktisk skadestedserfaring og er i stand til at reagere korrekt i stressede situationer. Det forudsættes, at de kan foretage velovervejede disponeringer svarende til hændelsens omfang og i øv- rigt er i stand til at bevare ro og overblik. Politiets operatører har i kraft af politiets generelle uddannelse i afhøringsteknikker stor erfaring i at spørge ind til relevante problemstillinger. Forudsætningerne for at kunne bestride funktionen som operatør er som mi- nimum, at den pågældende har gennemgået kursus for operatører med tilfredsstillende resultat. Uddannelsen skal være afsluttet umiddelbart før funktionen tiltrædes. Uddannelsen af operatører ligger i Politiskolens regi i samarbejde med Rigspolitiets Sekretariat. Den løbende kvalitetskontrol samt efteruddannelse varetages delvist ved politikredsens foranstaltning samt i samarbejde med Politiskolen og Sekretariatet. Det er pålagt regionernes præhospitale ledere at samarbejde Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 23

24 med politiet om den supplerende og vedligeholdende uddannelse af alarmoperatører i førstehjælp og sygdomslære mv., jf. bekendtgørelsen om planlægning af sund- det hedsberedskabet. De præhospitale ledere har ikke noget lægeligt ansvar for sundhedsfaglige indhold i uddannelsen, det har ansættelsesmyndigheden. På Alarmcentralen for Storkøbenhavn anvendes primært personale med beredskabsfaglig uddannelse og mindst 4 års erfaring fra ambulancetjenesten eller redningsberedskabet, forud for den 4 måneder lange uddannelse til operatør. Foruden personale med beredskabsfaglige uddannelse og erfaring ansættes også i mindre omfang personale med vagtcentraluddannelse og erfaring. Dette personale gennemgår en tilrettet uddannelse for at opnå en tilstrækkelig viden om specielt sundhedsfaglige emner, herunder førstehjælp. Herudover gennemgår alle operatø- hvert år 1 uges sundhedsfaglig rer efteruddannelse. Varetagelsen af den 4 måneder lange operatøruddannelse på Alarmcentralen for Storkøbenhavn er hidtil sket i samarbejde med Københavns Brandvæsens korpslæge vedr. de sundhedsfaglige emner i uddannelsen. Uddannelsen relateres i stor grad til håndteringen af sundhedsfaglige problemstillinger via telefon. Der henvises i øvrigt til 16 i bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedska- bet. 4.5 Kvalitetsudvikling Gennem tiden har samarbejdet mellem alarmcentralerne og de tidligere amter og nuværende regioner været grebet forskelligt an. De præhospitale ledere har i varierende omfang deltaget i alarmcentralernes kvalitetssikring mv. på det sundhedsfag- lige område, herunder videreudviklingen af disponeringsvejledninger samt delta- i evaluering af operatørerne gelse opgavevaretagelse. Utilsigtede hændelser og patientsikkerhed Den præhospitale indsats er ikke omfattet af pligten om registrering af utilsigtede hændelser, jf. kapitel 61 i sundhedsloven. Det præhospitale område skal inddrages i ordningen i 2010, jf. L82 (lovforslag om ændring af sundhedsloven, vedtaget den 17. marts 2009). Region Midtjylland har etableret et forum, hvor utilsigtede hændelser drøftes med henblik på gensidig læring. I dette forum, præhospital ERFA, deltager politiet, brand og redningstjenesten samt ambulancetjenesten, lægebiler mm. De anonymi- serede sager, der behandles, har de deltagende parter selv udvalgt og medbragt. Derudover har politiet deres egen interne kvalitetssikring af alarmcentralens virke. Ligeledes har der i Region Nordjylland (og tidligere Nordjyllands Amt) gennem flere år eksisteret en formaliseret kontaktgruppe mellem alarmcentral, vagtcentral, ambulancetjeneste og sygehusenes akutmodtagelser under ledelse af den præhospi- tale leder. I dette forum diskuteres bl.a. ændringer i gældende præhospitale drifts- standarder og disponeringsvejledning, ændringer i sygehusstruktur, utilsigtede hændelser og almene samarbejdsmæssige forhold. Kvalitetssikringen af Alarmcentralen for Storkøbenhavns opgavevaretagelse på det sundhedsfaglige område sker bl.a. gennem alarmcentralens deltagelse i Region Hovedstadens præhospitale samarbejdsforum. Derudover kvalitetssikrer Alarmcentralen for Storkøbenhavn opkaldene på forskellig vis. Der arbejdes bl.a. med en systematisk gennemgang af de opkald, hvor der ikke blev disponeret en akutlægebil, men efterfølgende vurderet behov herfor. Herudover udøver vagt- Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 24

25 holdslederne jævnligt stikprøve-aflytninger af de opkald, hvor ambulancen ikke benyttes til transport af en patient. Dette for at sikre, at der ikke sker et utilsigtet skred i alarmcentralens vurderinger i forhold til disponeringsvejledningen for de præhospitale ressourcer. Endvidere inddrages klagesager, hvor der enten er tale om fejldisponering fra alarmcentralens side eller forekommer misforståelser af anden art, til aktiv læring for alle operatører på alle vagthold. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 25

26 5 Vagtcentralerne Vagtcentralerne foretager i dag den tekniske disponering af opkaldet. 5.1 Nuværende organisering og opgaver Hver sektor (politi, brand/redning og sundhed) har separate vagtcentraler, som modtager meldingerne fra alarmcentralerne. Det centrale i alle vagtcentraler er, at meldingen modtages, og den tekniske disponering foretages, dvs. det specifikke køretøj sendes af sted. Det er ligeledes vigtigt, at overblikket over ressourcerne og kommunikationen med køretøjerne bevares, og at der løbende koordineres med de andre vagtcentraler. Politiet har 12 vagtcentraler én i hver politikreds. Det er vagtcentralerne, der foretager vurderingen af meldingen, og gennemfører den tekniske disponering af de politimæssige opgaver samt bevarer et detaljeret overblik over aktiviteten, og varetager den kommunikationsmæssige kontakt med politifolk i marken. Der sker en løbende kommunikation og tæt koordination med den regionale AMK ved behov. Redningsberedskabets vagtcentraler modtager meldinger vedr. brand og redning fra alarmcentralerne og disponerer på den baggrund selv deres ressourcer til opgaverne. På Alarmcentralen for Storkøbenhavn sendes også meldinger til de redningsberedskaber, der har vagtcentraler. Samtidig foretager Alarmcentralen for Storkøbenhavn en disponering af redningsberedskaberne i eget disponeringssystem således, at status for alle enheder hele tiden er kendt og kan danne grundlag for alle alarmcentralens yderligere opgavedisponeringer. Der kommunikeres samtidig direkte med enhederne. Sundhedsberedskabets vagtcentraler er den kommunikationsfunktion, der kontraktmæssigt i dag er lagt ud hos ambulancetjenesterne, og hvor de sundhedsrelaterede opgaver modtages fra alarmcentralerne. Vagtcentralen gennemfører den tekniske disponering, dvs. disponeringen efter anvisning fra den enkelte region af den præhospitale kompetence ved udkald til det enkelte udrykningskøretøj (fx ambulance, lægebil mm.). Derudover modtager vagtcentralen de fleste opkald fra praktiserende læger og hospitaler, der bestiller ambulancetransporter, akut eller planlagt. På Alarmcentralen for Storkøbenhavn er den tekniske disponering af Københavns Brandvæsens ambulancer integreret med alarmcentralfunktionen, som også fungerer som den koordinerende funktion på tværs af ambulancetjenesterne, når der optræder ressourceknaphed. De 7 sundhedsfaglige vagtcentraler, herunder Alarmcentralen for Storkøbenhavn, kommunikerer og koordinerer tæt med den regionale AMK, vagtcentralerne hos politiet og redningsberedskabet (se i øvrigt afsnit 6.2). 5.2 Regionernes planlægning af det præhospitale område Alle regioner har i 2008 iværksat et ambulanceudbud. Med ambulanceudbuddet planlægger regionerne i 2009 at placere vagtcentralerne i forbindelse med regionens AMK-funktion. Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 26

27 Alle regioner planlægger at indføre sundhedsfaglig visitation på vagtcentralen og en yderligere graduering af ambulanceopgaverne i opgavetyperne A (livstruende), B (hastende, men ikke livstruende), C (ikke hastende) eller D (ingen behov for observation eller behandling under transporten), afhængig af hvor alvorlig og hvor hastende opgaven er. De disponeringsvejledninger, der i dag benyttes på alarmcentralen, er meget enkle og har brede prioriteringskategorier. Regionerne planlægger således at indføre et medicinsk beslutningsstøtteværktøj på de kommende regionale sundhedsfaglige vagtcentraler. Regionernes planer ændrer ikke på organiseringen af alarmcentralerne. Regionernes planer er ikke helt ens og er ikke endeligt afklaret, men er under fortsat udvikling: Region Hovedstaden Regionen hjemtager vagtcentralfunktionen og der etableres en regional vagtcentral, der placeres på Herlev Hospital i Samtidig vil der ske en samordning af regionens akutte funktioner (sundhedsfaglige opkald, ambulance- og akutlægebilskørsel, interhospital transportordning, AMK og andre rådgivningsfunktioner herunder lægevagten) i forbindelse med den nye regionale vagtcentral. Det er således hensigten at akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne samles i en fælles fysisk og organisatorisk enhed der omfatter sundhedsfaglige opkald, vagtcentralopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og samarbejdende med lægevagten. Region Sjælland Der er etableret et præhospitalt driftscenter med ansættelse af en driftschef, en sundhedsfaglig chef og en sekretariatschef. I driftscenteret planlægges det at samle den regionale vagtcentral, regional AMK-central, en regional lægebilsorganisation, det regionale kørselskontor og lægevagtsvisitationen. Driftscenteret placeres på Slagelse Sygehus. Opgaverne vil bl.a. være præhospital disponering og koordinering: Daglig koordinering af præhospital indsats i tilfælde, hvor koordinering er påkrævet Kvalitetssikring af den præhospitale indsats Korrekt og rationel disponering af de præhospitale ressourcer Præhospital visitation og triage Sikring af den præhospitale kommunikation Sikring af overblik over de tilgængelige sygehusressourcer i daglig drift Region Syddanmark Vagtcentralen skal indrettes i en bygning på Odense Universitets Hospitals område og AMK placeres i samme lokale og overvåges af en beredskabs - og AMK koordinator fra regionen. AMK alarmeres direkte fra alarmcentralen, hvorefter vagtcentraloperatørerne tilkalder AMK læger i forbindelse med håndtering af større hændelser. Der planlægges med 5 Akutsygehuse i henholdsvis Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg, Åbenrå med fælles akutmodtagelser. Der vil være et fælles telefonnummer, en fælles visitation på hvert af disse steder. Patienternes indgang til det akutte sundhedsvæsen er: Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 27

28 1-1-2 for akutte livstruende tilstande Egen læge/vagtlæge Henvendelse i en af de åbne akutmodtagelser på akutsygehusene På længere sigt overvejer regionen at inkludere vagtlægeordningen i en fælles vagtcentral. Region Midtjylland Regionen hjemtager vagtcentralen, som planlægges at drives i det selvstændige driftsområde, Præhospitalet, der også skal omfatte det præhospitale område og AMK. Præhospitalet skal være en selvstændig organisatorisk og fysisk enhed med en ledelse består af en driftschef og en lægelig chef. Den lægelige chef varetager funktionen som leder af sundhedsberedskabet, jf. bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet. Den vagthavende AMK-læge vil have det dagligt lægelige ansvar for vagtcentralen. Der er planlagt fem fuldt udbyggede fællesmodtagelser på hospitalerne i Randers, Viborg, Horsens, i Vest samt det højtspecialiserede traumecenter i Århus. Indgang til det akutte sundhedsvæsen er visiteret, og der arbejdes på en model med 2 telefonnumre: for livstruende tilstande og hastende opkald Lægevagtens telefonnummer til de øvrige akutte opkald I dagtiden på hverdage skal borgeren at henvende sig til egen læge. Der arbejdes med en model, hvor lægevagtstelefonnummeret i dagtiden bliver besvaret af sygeplejerske, der henviser til egne læge og kan visitere tilskadekomne til fælles akutmodtagelse/akutklinik. På sigt tænkes på virtuelt samarbejde med og evt. fysisk placering af en af lægevagtsvisitationerne sammen med vagtcentralen. Region Nordjylland Regionen hjemtager vagtcentralen, og den skal drives i regi af Anæstesien i Region Nordjylland. Den placeres i nær tilknytning til skade/modtagelsen på Aalborg Sygehus Syd. Vagtcentralen skal i øvrigt foretage forkantsdisponering, dvs. flytte ledige enheder, således de har en optimal placering i forhold til opnåelse af den bedst mulige dækning af regionen. Personalet på sygehusenes akutmodtagelser skal meddele når en ambulance er fri og klar til ny opgave. Der planlægges med to visiterede indgange til sundhedsvæsnet: for livstruende tilstande og hastende opkald Praktiserende læge/lægevagt Der er endnu ikke taget beslutninger vedrørende AMK s virke i hverdagen, men der forventes en ordning, hvor den kommer til at virke fra vagtcentralen. Der bliver indrettet lokale med nødvendige hjælpemidler på vagtcentralen i tilknytning til kontrolrummet. AMK s arbejde og kommunikationen mellem AMK, akutmodtagelse og vagtcentral understøttes af regionens elektroniske ambulancejournal. 5.3 Muligheder ved den fremtidige organisering Når regionerne planlægger at placere vagtcentralfunktionen sammen med regionens AMK og indføre sundhedsfaglig visitation, giver det nogle andre muligheder for sundhedsfaglig støtte ved håndtering af opkald i alarmeringsfasen og den Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 28

rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen

rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 2009 Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: sundhedsberedskab,

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland 112 dag sundhedsfaglig visitering Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland Sundhedsstyrelsen nedsatte i sommeren 2008 en arbejdsgruppe med den opgave at konkretisere anbefaling

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald i Region Syddanmark

Etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald i Region Syddanmark Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og udviklingsafdelingen Journal nr.: 10/191 Dato: 5. oktober 2010 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Region Hovedstadens nye akutberedskab Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Notat AMK vagtcentral Fremtidig organisering og økonomi

Notat AMK vagtcentral Fremtidig organisering og økonomi Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 14/24519 Dato: 23. februar 2015 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@rsyd.dk Telefon: 76631431 Notat AMK vagtcentral

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 16.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-3 Møde nr. 2 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [25. april 2017, kl , Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [25. april 2017, kl , Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 1700450 Dok. nr.: 318538 Dato:

Læs mere

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Dansk Indeks for Akuthjælp på regionernes AMKvagtcentraler

Dansk Indeks for Akuthjælp på regionernes AMKvagtcentraler Regionshuset Århus Præhospitalet Olof Palmes Allé 34 DK-8200 Århus N Tel. +45 7841 4848 Dansk Indeks for Akuthjælp på regionernes AMKvagtcentraler www.regionmidtjylland.dk Regionsrådsmedlem Bente Nielsen

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:

Læs mere

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Møde i Klyngestyregruppen i Vestklyngen 22. januar 2018 Elin Høymark, Oversygeplejerske AMK-vagtcentralen www.regionmidtjylland.dk Præhospitalet et

Læs mere

Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser

Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser N O T A T 14-05-2012 Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser 1. Indledning Regionerne indfører, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007,

Læs mere

Nyt enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Pr. 1. januar 2014

Nyt enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Pr. 1. januar 2014 Nyt enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Pr. 1. januar 2014 Freddy Lippert, Direktør for Den Præhospitale Virksomhed Peter Gjersøe, Enhedschef for Akuttelefonen 1813 DAGSORDEN 1. Velkommen

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner

Læs mere

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere Information Præhospital forskning - Til samarbejdspartnere Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland KÆRE Samarbejdspartner

Læs mere

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem 04-07-2013 Samarbejdsaftale om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning imellem Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 1. Baggrund og formål

Læs mere

UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Torsdag den 7. juni 2007 Kl. 18.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H3 Møde nr. 4 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB NOVEMBER 2010 Kolofon Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs

Læs mere

AKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland

AKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland AKUTPLAN Rubrik for Region Midtjylland Underrubrik kort fortalt Forslag i høring: 20. juni 14. september Bland dig i debatten se bagsiden Region Midtjylland Udgivet af Region Midtjylland 25. juni 2007

Læs mere

Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Herlufsvænge 14A 4700 4700 Næstved Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse 10. maj 2019 Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats Marts 2007 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Resumé og anbefalinger... 3 1. Indledning...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats Januar 2014 BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A.

Læs mere

Region Midtjylland har i forbindelse med høringen af Sundhedsstyrelsens rapport gennemført en proces, der har involveret specialerådene og %!&!$ +!

Region Midtjylland har i forbindelse med høringen af Sundhedsstyrelsens rapport gennemført en proces, der har involveret specialerådene og %!&!$ +! %!&!$ '&!()* +!,$ -.&/! """!#$!! Regionsrådet skal påpege, at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vil betyde, at der er borgere, der vil få langt til akutmodtagelse. I den forbindelse er det nødvendigt,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år

Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år Dato 05-01-2018 LOST Sagsnr. 4-1010-333/1 Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år For omkring 10 år siden kom Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling

1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling Vejledning om overgangsordning for speciallæger i andet speciale og læger med erfaring i akutmedicin opnået inden etableringen af specialet akutmedicin 1 Indledning I henhold til 20-21 i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område Udvalget om det præhospitale akutberedskab November 2010

Læs mere

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin 1 Indledning og baggrund Ved telemedicin forstås i denne vejledning, at en læge ved hjælp af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Møde i Følgegruppen for behandling og pleje

Møde i Følgegruppen for behandling og pleje Møde i Følgegruppen for behandling og pleje Dato: Mandag den 8. oktober 2018 kl. 12.00-15.00 Sted: Mødelokale M4, Praksisenheden i Kolding, Kokholm 3B, 6000 Kolding Deltagere: Eva Nielsen, Sygeplejefaglig

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar

Læs mere

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Præhospitalet et nyt hospital fra 112 til ankomst på hospitalet

Præhospitalet et nyt hospital fra 112 til ankomst på hospitalet Akutte tilstande Præhospitalet et nyt hospital fra 112 til ankomst på hospitalet Af Erika Frischknecht Christensen Biografi Forfatter er anæstesiolog med interesse for akutområdet, tidligere leder af Århus

Læs mere

Tema vedrørende Førsteindsatsen

Tema vedrørende Førsteindsatsen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Notat (Perspektiveringer af den fremtidige præhospitale indsats) www.regionmidtjylland.dk Tema vedrørende Førsteindsatsen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

INFORMATIONSMØDE REGIONAL DRIFT AF ØPE DECEMBER 2018

INFORMATIONSMØDE REGIONAL DRIFT AF ØPE DECEMBER 2018 INFORMATIONSMØDE REGIONAL DRIFT AF ØPE DECEMBER 2018 HVORFOR ER VI HER I DAG? Regionens Akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler har været i udbud Regionsrådet har på baggrund af indkomne tilbud

Læs mere

Rammesætning for analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland

Rammesætning for analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Rammesætning for analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland Dato

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Region Midtjyllands høringssvar til Sundhedsstyrelsens rapport "Gennemgang af akutberedskabet"

Bilag. Region Midtjylland. Region Midtjyllands høringssvar til Sundhedsstyrelsens rapport Gennemgang af akutberedskabet Region Midtjylland Region Midtjyllands høringssvar til Sundhedsstyrelsens rapport "Gennemgang af akutberedskabet" Bilag til Regionsrådets møde den 27. februar 2007 Punkt nr. 1 Til Regionsrådet Regionshuset

Læs mere

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Basisinformation om præhospitalet

Basisinformation om præhospitalet Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 24. januar 2018 Udarbejdet af: Rasmus Nymand Nielsen E-mail: rnn@rsyd.dk Telefon: 29655027 Notat Basisinformation om præhospitalet

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Side 1.0 Indledning...3 2.0 Beskrivelse af regionen...5 3.0 Den præhospitale indsats...5 3.1 Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår...6 3.2 Andet led i

Læs mere

Rammebeskrivelse for Almen praksis. Risikobaseret tilsyn 2017

Rammebeskrivelse for Almen praksis. Risikobaseret tilsyn 2017 Version 1. juni 2017 Formål og baggrund for udvælgelse Forberedelse Rammebeskrivelse for Almen praksis Risikobaseret tilsyn 2017 Tema: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb Konkret håndtering:

Læs mere

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra

Læs mere

Marts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813

Marts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813 Marts 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016)

Læs mere

Sundhedsbrugerrådet 23. oktober 2008: Arbejdet med tilrettelæggelsen af fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Sundhedsbrugerrådet 23. oktober 2008: Arbejdet med tilrettelæggelsen af fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Sundhedsbrugerrådet 23. oktober 2008: Arbejdet med tilrettelæggelsen af fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Overordnede vision på sundhedsområdet At skabe fremtidens sundhedsvæsen, som er karakteriseret

Læs mere

Notat om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2

Notat om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 108 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. december 2012 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Mads Kruse Sagsnr.: 2011-19203-0028

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift

Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv Ekstern survey Start dato: 11-06-2018 Slut dato: 11-06-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

A B C D E F? AMK-Vagtcentral Rådgiver i Førstehjælp og henviser til hjertestarter

A B C D E F? AMK-Vagtcentral Rådgiver i Førstehjælp og henviser til hjertestarter PRAKSISDAG 24. JANUAR 2019 POUL ANDERS HANSEN PRÆHOSPITAL LÆGEFAGLIG CHEF DEN PRÆHOSPITALE VIRKSOMHED ALARMERING A B C D E F? AMK-Vagtcentral 1 1 2 Rådgiver i Førstehjælp og henviser til hjertestarter

Læs mere

Spørgsmål 1 Jeg vil gerne vide, om Region Hovedstaden efter indførslen af 1813 har haft flere ambulancekørsler

Spørgsmål 1 Jeg vil gerne vide, om Region Hovedstaden efter indførslen af 1813 har haft flere ambulancekørsler Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hilllerød Opgang B & D Telefon 38666000 Mail csu@regionh.dk Journalnummer: 17035631 Sagsbeh..: cran Spørgsmål nr.:

Læs mere

Notat. Hjertestartere. Regionshuset Viborg

Notat. Hjertestartere. Regionshuset Viborg Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Notat www.regionmidtjylland.dk Hjertestartere Hjertestartere Jf. Sundhedsstyrelsen er der hvert år ca. 3.500 personer,

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

E N G I F T I G T O R S D A G H A S L E V S A G E N D E M C

E N G I F T I G T O R S D A G H A S L E V S A G E N D E M C Ole Mazur Hendriksen, olmh@regionsjaelland.dk Præhospital lægelig chef AMK læge. Region Sjælland David Høen-Beck, dho@regionsjaelland.dk Traume- og beredskabsansvarlig overlæge AMK læge. Region Sjælland

Læs mere