Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. NYE INITIATIVER OG TRENDS HØJHASTIGHEDSKOMITEEN UMTS-MIDLERNE DET DIGITALE SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. NYE INITIATIVER OG TRENDS 4 1.1. HØJHASTIGHEDSKOMITEEN 4 1.2. UMTS-MIDLERNE 5 1.3. DET DIGITALE SAMFUND 2009 6"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. NYE INITIATIVER OG TRENDS HØJHASTIGHEDSKOMITEEN UMTS-MIDLERNE DET DIGITALE SAMFUND INFRASTRUKTUR ROAMING KONKURRENCE PÅ BREDBÅNDS- OG MOBILMARKEDET NYE FREKVENSADMINISTRATIVE VÆRKTØJER FREKVENSADMINISTRATION NYE MASTER OG ANTENNER DIALOG MED BRANCHE OG KOMMUNER CLOUD COMPUTING FÆRDIGHEDER FÆRDIGHEDER LÆR MERE-NETVÆRKET IT-FORMIDLER.DK E-LÆRING TIL TASTERNE TILGÆNGELIGHED WEB-TJEK IT-TILGÆNGELIGHEDSPOLITIK SIKKERHED NEMID, DEN NYE DIGITALE SIGNATUR NETSIKKER NU! STATSLIG VARSLINGSTJENESTE FOR INTERNETTRUSLER SIKKERHED I IT- OG TELEINFRASTRUKTUREN PRIVACY NY STANDARD FOR IT-SIKKERHED I STATEN DEN NÆSTE VERSION AF INTERNETTET IPV INDHOLD BORGER.DK GENNEMSIGTIGHED BEDST PÅ NETTET NEMHANDEL OG PEPPOL 21

3 5.5. GEODATA REFERENCEARKITEKTUR FOR STEDBESTEMT INFORMATION OPEN SOURCE OFFENTLIGE DATA I SPIL ODIS IT-ARKITEKTURKONFERENCEN ÅBNE STANDARDER GRØN IT HANDLINGSPLAN FOR GRØN IT I DANMARK OECD-KONFERENCE IDÉ- OG VIDENKATALOG GRØN IT-PRISER BORGERRETTEDE AKTIVITETER 25 2

4 05 Forord / Forord Forord Det seneste år har avisernes overskrifter været præget af den finansielle krise og udfordringerne med faldende vækst og produktivitet ikke blot i Danmark, men i store dele af verden omkring os. Selv om krisen har gjort ondt, har den også skabt opmærksomhed omkring de værktøjer, der kan være med til at bryde den negative spiral. Her har informations- og kommunikationsteknologi (IKT) fået en stadig mere fremtrædende plads. Selv om vi i Danmark allerede er gode til at omsætte IKT til social og økonomisk udvikling, ligger der stadig et stort potentiale og venter på at blive indfriet. I IT- og Telestyrelsen arbejder vi for at indfri potentialet ved at øge udbredelse og brugen af IKT overalt i samfundet og flere undersøgelser viser, at det godt kan betale sig. Senest har Verdensbanken påvist, at højindkomstlande opnår en stigning i BNP på omkring én procent, hvis udbredelsen af bredbånd øges med 10 procentpoint. Andre undersøgelser dokumenterer også positive sammenhænge mellem på den ene side brugen af IKT, og på den anden side produktivitet, innovation, omkostningseffektivitet og jobsikkerhed. IT- og Telestyrelsens indsats på IKT-området tager udgangspunkt i de strategiske målsætninger, der også ligger til grund for regeringens årlige it- og telepolitiske redegørelse til Folketinget. Vi arbejder for at etablere en digital infrastruktur i verdensklasse, så danskerne kan kommunikere elektronisk hvor og hvornår de ønsker det. Danskerne skal også have de nødvendige IKT-færdigheder og føle sig trygge og sikre ved at benytte de digitale muligheder. Samtidig skal det digitale indhold der tilbydes være tilgængeligt, relevant og give værdi for alle danskere. Sidst, men ikke mindst, arbejder vi for, at grønne IKT-løsninger bliver det naturlige valg. Årsberetningen for 2009 beskriver, hvordan IT- og Telestyrelsen har arbejdet med udgangspunkt i disse målsætninger det seneste år - jeg håber, at den vil blive godt modtaget. God læselyst! Jørgen Abild Andersen Direktør

5 05 Nye initiativer og trends / Højhastighedskomiteen 1. Nye initiativer og trends Danmark har i mange år haft en international førerposition, når det drejer sig om at udnytte potentialerne ved brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT). Danmark kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition. Det kræver imidlertid, at der løbende opstilles ambitiøse målsætninger for digitaliseringen af Danmark Højhastighedskomiteen Som et led i de overordnede overvejelser om, hvordan Danmark bedst omsætter IKT til vækst, velfærd og øget produktivitet, nedsatte videnskabsministeren i marts 2009 en særlig komité, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan udviklingen af Danmark som et højhastighedssamfund både teknologisk og anvendelsesmæssigt fremmes. Højhastighedskomiteen blev således bedt om at levere forslag til, hvordan borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kunne få adgang til internethastigheder, der kan håndtere de mest avancerede bredbåndstjenester, samt hvordan anvendelsen af digitale løsninger kan fremmes. Tidligere departementschef og adm. direktør Erik Bonnerup blev udpeget til formand for Højhastighedskomiteen, som derudover bestod af 14 medlemmer. Til at understøtte højhastighedskomiteens arbejde blev der i IT- og Telestyrelsen nedsat et særligt sekretariat. IT- og Telestyrelsen har derudover på komiteens anmodning - bidraget med en række faglige analyser og notater til brug for Højhastighedskomiteens overvejelser. Komiteen afleverede sin rapport i januar 2010.

6 06 Nye initiativer og trends / UMTS-midlerne 1.2. UMTS-midlerne I november 2009 indgik regeringen en aftale med partierne bag teleforliget om fordeling af UMTS-midlerne for perioden Aftalen betyder, at der over de næste tre år vil blive udmøntet 552 millioner kroner til forskning, innovation og IKT. Aftalen understreger, at der er bred politisk enighed om at prioritere IKT-området som et af de væsentlige områder, der skal medvirke til at øge vækst og produktivitet i Danmark. I aftalen er der afsat 125 millioner kroner til forskning og udvikling i IKT samt 120 millioner kroner til andre IKT-formål. Det gør det muligt at gennemføre en række initiativer, der både understøtter udviklingen af den digitale infrastruktur på IKT-området og udbreder anvendelsen af konkrete digitale løsninger. Midlerne til IKT-forskning skal være med til at sikre en mere effektiv udnyttelse af materielle og menneskelige ressourcer samt bidrage til udvikling af nye løsninger inden for offentlig serviceproduktion og velfærdydelser. Især på social- og sundhedsområdet eksisterer der store potentialer for udvikling af løsninger, der kan frigøre ressourcer og hæve serviceniveauet. Forskning i grøn IKT og cloud computing vil også blive styrket med UMTS-aftalen. Især inden for energi-, miljø-, transport- og sundhedsområdet skal mere intelligent ressourcestyring være med til at reducere belastningen af miljøet. Desuden skal der tilvejebringes mere viden om fordele og risici ved brug af cloud computing, herunder udvikling af forretnings- og sikkerhedsmodeller, der kan være med til at fremme brugen. Midlerne til IKT-forskning skal også være med til at opbygge dansk forskningskapacitet på IKT-området. Der eksisterer især et stort potentiale for at øge det danske hjemtag af IKT-midler fra EU s rammeprogrammer for forskning og udvikling, som i perioden forventes at udmønte over tre milliarder euro alene til forskning i IKT. Midlerne til andre IKT-formål skal blandt andet være med til: at fremme et konkurrencepræget softwaremarked med leverandøruafhængighed gennem åbne standarder og open source, at styrke befolkningens IKT-færdigheder, at styrke overvågningen af trusler mod internettets infrastruktur, styrke arbejdet med privacy samt gøre den digitale signatur anvendelig for nye målgrupper som for eksempel udenlandske borgere og virksomheder, og at fremme anvendelsen af grønne it-løsninger.

7 07 Nye initiativer og trends / Det Digitale Samfund Det Digitale Samfund 2009 Det Digitale Samfund er en publikation, der udkom første gang i november Med data fra en række forskellige kilder skaber Det Digitale Samfund et samlet overblik over borgernes, virksomhedernes og offentlige myndigheders holdninger til og brug af IKT. Publikationen er struktureret efter de fem strategiske pejlemærker i regeringens It- og telepolitisk redegørelse - infrastruktur, it-færdigheder, indhold og tjenester, it-sikkerhed og grøn it. Publikationen produceres i samarbejde med Danmarks Statistik og indeholder dels data, der har været publiceret i andre sammenhænge, og dels resultater fra nye undersøgelser, som er foretaget for netop at belyse udviklingen inden for hvert af de strategiske indsatsområder. Det Digitale Samfund 2009 belyser udviklingen på en række centrale digitaliseringsområder. Blandt andet viser publikationen, at Danmark ligger i top i EU og OECD i forhold til udbredelse af bredbånd. Samtidig er priserne på mobiltelefoni og bredbånd faldet betydeligt gennem de senere år. For eksempel er prisen for den billigste 4 Mbit/s-bredbåndsforbindelse faldet fra 249 kr. i juli 2008 til 194 kr. i juli Prisen for fastnettelefoni har været stabil siden Publikationen viser også, at danskernes anvendelse af it og deres it-færdighedsniveau er noget højere end gennemsnittet i de 27 EU-lande. Den viser også, at der er sket en stor udvikling i andelen af danskere, der bruger internettet dagligt - fra 42 procent i 2003 til 72 procent i , netbank og e-handel er de mest benyttede tjenester, men der er stadig flere, der lytter til web-radio, ser web-tv og lægger brugerskabt indhold på nettet. Ifølge Videnskabsministeriets egen måling af befolkningens it-færdighedsniveau er alder, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet de faktorer, der har den største betydning for itfærdighedsniveauet. Halvdelen af befolkningen mener, at de har behov for at styrke deres it-færdigheder, både i forhold til arbejdslivet og dagligdagen i øvrigt. I forbindelse med publikationen har Videnskabsministeriet sammen med Danmarks Statistik foretaget undersøgelser om udbredelsen af grøn it. Resultaterne viser blandt andet, at virksomheders størrelse og branche har en stor betydning for, om der er iværksat initiativer for at reducere energiforbruget. Der er tale om nogle af de første nationale undersøgelser om grøn it, og resultater og metode er blevet præsenteret i OECD og EU.

8 08 Infrastruktur / Roaming 2. Infrastruktur Regeringen har en målsætning om, at bredbånd skal være for alle danskere. Mere end 99 procent af alle husstande og virksomheder i Danmark havde medio 2009 adgang til bredbånd. Bredbåndsdækningen i Danmark består af en kombination af teknologier baseret på fiber, kabel, kobber og trådløse teknologier Roaming I sommeren 2009 reviderede EU de bindende regler om roamingpriser. Roamingpriser er de udgifter, som man betaler for at bruge mobiltelefonen i udlandet. Når en dansker bruger sin mobiltelefon i udlandet, er det nødvendigt for det danske mobilselskab at låne det udenlandske net, og roamingpriserne har været meget høje. Videnskabsministeriet ved IT- og Telestyrelsen har i første halvår af 2009 varetaget arbejdet med at koordinere Danmarks position under forhandlingerne om revisionen af roamingreglerne. Det primære fokus for Danmark er, at forbrugerne får mere rimelige priser ved brug af mobiltelefon på rejser i de andre EU-lande. Derfor har Danmark også presset på i EU-systemet for, at revisionen af reglerne betød, at alle typer tjenester skulle omfattes, og ikke kun taletjenester som hidtil. Endvidere har Danmark også presset på for at sænke prislofterne, så de bedre afspejler de reelle omkostninger for selskaberne. Med de nye regler, som indtil videre gælder indtil juni 2012, blev der fastsat et prisloft for forbrugerne for både tale- og sms-tjenester. For eksempel må det ikke længere koste mere end cirka én krone pr. sms, som sendes fra et andet EU-land. Tidligere var prisen cirka 2,50 kr. pr. SMS. Også datatjenester via mobilen eller mobilt bredbånd via computeren er omfattet af de nye regler. Man har ikke indført et direkte loft for forbrugerpriserne på datatjenester, men der er sat et loft for priserne, som selskaberne skal betale for at låne hinandens net. Selskaberne får dermed bedre muligheder for at sætte prisen på datatjenester ned over for forbrugerne, når forbrugerne rejser i EU. Endvidere har mobilselskaberne siden den 1. marts 2010, som følge af EU-reglerne, været forpligtede til at tilbyde en gratis ordning, således at forbrugere frivilligt kan sætte et maksimumloft for eget forbrug af data i udlandet. Fra den 1. juli 2010 vil alle forbrugere, der ikke har frabedt sig det, være underlagt et maksimumloft. Dermed bør eksempler på uventede, meget høje mobilregninger efter en ferie i et andet EU-land ikke længere kunne forekomme.

9 09 Infrastruktur / Konkurrence på bredbånds- og mobilmarkedet 2.2. Konkurrence på bredbånds- og mobilmarkedet IT- og Telestyrelsens arbejde med at regulere konkurrencen på teleområdet bidrager til at understøtte målsætningen om, at Danmark skal have en digital infrastruktur i verdensklasse. En sund og velfungerende konkurrence på markedet bidrager til et stort og varieret udbud af højhastighedstjenester til slutbrugerne. Udbuddet forudsætter både, at teleselskaberne kan gøre brug af den eksisterende infrastruktur på rimelige vilkår, og at der samtidig er incitament til, at selskaberne selv investerer i udvikling af nye infrastrukturer. For at understøtte konkurrencen er kravene til de vilkår, som TDC skal tilbyde de konkurrenter, der udbyder bredbåndstjenester via TDC s kobbernet, i 2009 blevet skærpet. TDC er desuden blevet pålagt at give andre selskaber mulighed for at tilbyde bredbåndstjenester via TDC s kabel-tv-net. Nødvendigheden af en lignende åbning af TDC s fibernet er ved at blive undersøgt efter TDC s køb af DONG Energys fibernet. IT- og Telestyrelsen vurderer løbende, om konkurrencesituationen på telemarkedet er forbedret så meget, at reguleringen kan ophøre. I 2009 blev det afgjort, at dette var tilfældet på dele af mobilmarkedet. På den del af mobilmarkedet, som vedrører selskabernes aflevering af opkald fra andre selskaber til sine egne kunder, har styrelsens markedsanalyser imidlertid vist, at der ikke er konkurrence. Styrelsen har derfor reguleret priserne siden 2006, hvor priserne udgjorde omkring 1 krone pr. minut. Styrelsen traf i 2009 afgørelse om at nedsætte priserne hos de største mobilselskaber til 44 øre pr. minut pr. 1. maj 2010 mod tidligere 54 øre pr. minut Nye frekvensadministrative værktøjer Ny indberetningsløsning IT- og Telestyrelsen har lanceret en ny digital indberetningsløsning, der bl.a. gør det muligt at ansøge elektronisk herunder via en kortfunktion om frekvenstilladelser og kaldesignaler. Oplysningerne fra ansøgningerne bliver indlæst direkte i styrelsens tilladelsessystem, og der skal ikke foretages yderligere manuelle indtastninger i forbindelse med adresseændringer m.v. Indberetningsløsningen gør dermed ansøgningsprocessen mere smidig, da den sikrer, at styrelsen får de nødvendige oplysninger til brug for behandling af ansøgninger. Når brugeren logger ind på indberetningsløsningen med sin digitale signatur, får brugeren mulighed for at se sine tilladelser. Indberetningsløsningen giver ligeledes brugeren mulighed for at følge ansøgningens status og for at ændre sine oplysninger. Frekvensregistret IT- og Telestyrelsens frekvensregister, som indeholder oplysninger om alle udstedte frekvenstilladelser, er blevet udvidet med et kort, der viser samtlige sendepositioner. Kortet giver brugeren en bedre mulighed for at danne sig et overblik over eventuelle ledige frekvenser i et konkret geografisk område.

10 10 Infrastruktur / Nye frekvensadministrative værktøjer Ny frekvenslov På baggrund af ændrede EU-direktiver har Folketinget vedtaget en ny frekvenslov, der trådte i kraft den 1. januar Den nye lov styrker en nem og fleksibel adgang til frekvenser og opbygning af trådløse infrastrukturer. Loven er helt i tråd med de nye regler for frekvensadministration. Loven åbner også op for en liberalisering af frekvensanvendelsen, lige som adgangen til at overdrage tilladelser er blevet udvidet. Konkurrencen og væsentlige samfundsmæssige hensyn på frekvensområdet vil samtidig blive sikret. I tilknytning til loven har IT- og Telestyrelsen i 2009 udarbejdet en række nye bekendtgørelser og vejledninger. Fremlysning af frekvenser En af nyskabelserne i den nye frekvenslov er muligheden for såkaldt fremlysning af frekvenser. En fremlysning foregår ved, at IT- og Telestyrelsen via styrelsens hjemmeside inviterer interesserede parter til inden en given frist at ansøge om at få udstedt tilladelse til at anvende nogle bestemte frekvenser. Styrelsen vil i den forbindelse oplyse om de procedurer, som gælder for en ansøgning i forbindelse med fremlysningen. Bl.a. vil der skulle betales et depositum i forbindelse med ansøgningen. Det giver IT- og Telestyrelsen muligheden for hurtigere og smidigere at få afklaret, om der er knaphed på bestemte frekvenser. Når fremlysningen er gennemført, kan IT- og Telestyrelsen konstatere, om der er frekvensknaphed. Hvis der ikke er frekvensknaphed, vil ansøgerne få udstedt tilladelser i overensstemmelse med det, de har søgt om. Hvis der er frekvensknaphed, vil der som hovedregel blive afholdt auktion over frekvenserne.

11 11 Infrastruktur / Frekvensadministration 2.4. Frekvensadministration MHz På baggrund af en høring traf videnskabsministeren i juni 2009 beslutning om afholdelse af auktion over de ledige landsdækkende frekvenser i frekvensbåndet MHz. En række høringsparter udtrykte ønske om frekvenstilladelser til landsdækkende formål, mens andre udtrykte interesse for opnåelse af frekvenstilladelser til regionale og lokale anvendelser. Efterspørgslen efter landsdækkende tilladelser til at anvende frekvenser oversteg således udbuddet af ledige frekvenser. 800 MHz-frekvensbåndet Videnskabsministeren og kulturministeren besluttede i juni 2009 efter forelæggelse for henholdsvis teleforligskredsen og medieaftalekredsen, at 800 MHz-frekvensbåndet (MUX 7) i fremtiden skal anvendes til andre formål end tv. Denne beslutning er vigtig for Danmark som højhastighedssamfund. Det skyldes, at de pågældende frekvenser er særdeles velegnede til mobilt bredbånd i de mere tyndt befolkede områder. Frekvenserne kan dermed bidrage til at lukke eventuelle huller i den eksisterende mobildækning. Beslutningen harmonerer med den holdning, som Europa-Kommissionen har til den fremtidige anvendelse af 800 MHz-frekvensbåndet. En række europæiske lande (blandt andet Tyskland, Sverige og Norge) har også allerede besluttet, at frekvensbåndet skal anvendes til mobilt bredbånd. På den baggrund inviterede IT- og Telestyrelsen til en dialog med alle interessenter om, hvordan beslutningen om at anvende frekvenserne i 800 MHz-frekvensbåndet til andre formål end tv implementeres bedst muligt i Danmark. Dialogen blev også understøttet af en netbaseret dialog på styrelsens hjemmeside. I 2010 forventes der at blive truffet beslutning om, hvornår og hvordan frekvenserne i 800 MHzfrekvensbåndet skal tildeles. Frekvenserne er ledige pr. 1. januar Overgang til digitalt tv Det analoge tv-signal blev i Danmark slukket den 31. oktober 2009, og den 1. november 2009 begyndte udsendelse af digitalt tv på fem nye landsdækkende sendenet. Overgangen til digitalt tv blev muliggjort ved den internationale frekvenskonference i 2006 i Genève, hvor Videnskabsministeriet ved IT- og Telestyrelsen forhandlede sig til nye senderettigheder til brug for blandt andet digitalt tv. IT- og Telestyrelsen har op til skiftet fra analogt til digitalt tv forhandlet ibrugtagning af i alt 1665 konkrete senderettigheder med 14 nabolande. Det er sket på baggrund af ønsker fra broadcasterne - DIGI-TV (der varetager DR s og TV2 s sendenet) og Boxer. Ved forhandlingerne med nabolandene lykkedes det IT- og Telestyrelsen at sikre accept af alle broadcasternes ønsker med meget få begrænsninger. Dette arbejde udgjorde således grundlaget for, at de mange danskere, der modtager tv via antenne, kunne modtage digitalt tv fra den 1. november 2009.

12 12 Infrastruktur / Nye master og antenner dialog med branche og kommuner Omfordeling af tilladelser i 900- og 1800 MHz-frekvensbåndene I efteråret 2009 blev der i EU-regi vedtaget nye regler om de frekvenser, der hidtil kun har været anvendt til 2. generationsmobiltelefoni (2G). De nye regler betyder, at disse frekvenser fremover også må anvendes til andre teknologier, f.eks. 3. generationsmobiltelefoni (3G) og mobilt bredbånd. De enkelte medlemslande i EU skal sikre, at de nye regler bliver indført på en sådan måde, at det ikke forvrider konkurrencen. På den baggrund traf IT- og Telestyrelsen i december 2009 afgørelser om, at der med virkning fra den 1. januar 2011 skal omfordeles nogle af de frekvenser til mobiltelefoni, som TDC, Telenor og Telia har i dag. Denne afgørelse sikrer mod konkurrenceforvridning på mobilmarkedet ved, at der frigøres frekvenser til udstedelse af to nye tilladelser til at drive mobilnet til selskaber, som ikke har sådanne tilladelser i forvejen. Derudover fastsættes varigheden i de eksisterende 2G-mobiltilladelser til henholdsvis 2017 og 2019, hvorefter de bortfalder. Telia valgte som det eneste af de teleselskaber, der har tilladelser i dag, at indbringe IT- og Telestyrelsens afgørelser for Teleklagenævnet. Selskabets klage vedrører to delelementer af en af IT- og Telestyrelsens afgørelser. Telia ønsker bortfaldet af to af selskabets tilladelser udskudt med to år og at få fjernet vilkåret om, at selskabet skal dække et bestemt område af landet med 2. generations-mobiltelefoni, som blev fastsat i forbindelse med udbuddet af tilladelsen. Teleklagenævnet forventes at træffe afgørelse i sagen i Teknologineutralitet i 3,5 GHz IT- og Telestyrelsen har implementeret kommissionens beslutning om harmonisering af MHzfrekvensbåndet for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet. Beslutningen har til formål at sikre en mere fleksibel udnyttelse af frekvensspektret i form af højere grad af teknologi- og tjenesteneutralitet. Styrelsen har derefter med virkning fra 2011 ændret vilkår for de tilladelser, der blev udstedt efter udbud i Det betyder, at der ikke længere er begrænsninger på, at frekvenserne skal anvendes til FWA. Det indebærer blandt andet, at frekvenserne kan anvendes til mobile eller nomadiske tjenester. Øvrige eksisterende tilladelser kan ansøge om at få deres tilladelser ændret i overensstemmelse med kommissionsbeslutningen Nye master og antenner dialog med branche og kommuner I løbet af 2009 har IT- og Telestyrelsen bidraget til at styrke dialogen mellem kommuner og teleselskaber om opsætning af master og antenner. Desuden har styrelsen i samarbejde med Centeret for Offentlig Kompetenceudvikling suppleret disse møder med et undervisningsforløb om mastelovssager for kommunale sagsbehandlere. Den nye mastedatabase skal gøre den kommende sagsbehandling lettere, blandt andet ved en hurtigere og mere brugervenlig indsamling af nødvendige dataoplysninger.

13 13 Infrastruktur / Cloud computing 2.6. Cloud computing Cloud computing var et af de mest omtalte begreber i it-debatten i 2009 og blev af flere udråbt til årets itord. Ikke kun i Danmark, men også internationalt kiggede flere regeringsadministrationer på mulighederne for at benytte cloud computing i den offentlige sektor. I forlængelse af IT- og Telestyrelsens målsætning om at sikre Danmark en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse tog styrelsen i første halvdel af 2009 initiativ til en åben dialog om cloud computing i den offentlige sektor. I samarbejde med KL udgav IT- og Telestyrelsen et diskussionspapir, som satte fokus på muligheder og barrierer for udnyttelsen af cloud computing i det offentlige. I det danske diskussionspapir opridsede IT- og Telestyrelsen og KL de muligheder og barrierer, der ligger i cloud computing, både på kort og på lang sigt. I forlængelse af diskussionspapiret afholdt og deltog IT- og Telestyrelsen hen over året i flere workshops, konferencer og gå-hjem-møder spredt over hele landet. Samtidig blev der diskuteret og udvekslet erfaringer på Digitalisér.dk. I forbindelse med denne dialog stod det hurtigt klart, at der er interessante muligheder i cloud computing. Især i lyset af forventningen om, at Danmark i fremtiden vil mangle arbejdskraft i den offentlige sektor. Her kan cloud computing være med til at frigive arbejdskraft fra de driftsmæssige opgaver til de mere borgernære opgaver. Men det stod også klart, at cloud computing fortsat er et forholdsvist nyt begreb, og at der er et stigende pres på udviklingen af forretningsmodellen og de underlæggende teknologier. Der er derfor stadig barrierer og væsentlige overvejelser, der skal tages stilling til, inden man som virksomhed eller offentlig institution tager skridtet ud i cloud computing. En af anbefalingerne fra diskussionspapiret lød derfor: Skab de første erfaringer fra områder, hvor risikoen er lav. På denne baggrund flyttede IT- og Telestyrelsen i slutningen af året sit eget site Digitalisér.dk over på en cloud infrastruktur. Flytningen gik stort set gnidningsløst og gav efterfølgende en væsentlig besparelse på driften. IT- og Telestyrelsen overvejer derfor at flytte mere til en cloud-baseret infrastruktur. Den omfattende dialog viste også, at mange stadig er usikre på, hvad cloud computing egentlig er, og at de derfor ikke tager det med i deres overvejelser, når der skal investeres i nye it-systemer. IT- og Telestyrelsen afsluttede derfor året med at udgive en kort animationsfilm, der kort og let forståeligt forklarer, hvad cloud computing er. Filmen er et værktøj for alle, der har brug for at få en klarere forståelse af, hvad cloud computing er.

14 14 Færdigheder /Færdigheder 3. Færdigheder Grundlæggende it-færdigheder er vigtige for den enkelte for at kunne begå sig i det digitale samfund. Hvad enten formålet er at anvende offentlige eller private digitale selvbetjeningsløsninger, deltage i sociale netværk og demokratisk debat på internettet eller foretage sine indkøb online, kræver det et vist grundniveau af it-færdigheder. I fremtiden vil it-færdigheder også være en vigtig forudsætning for at få og fastholde et job Færdigheder It-færdigheder er nødvendige for løsningen af en lang række opgaver på arbejdsmarkedet. De er og bliver fortsat også af central betydning for samfundsøkonomien som helhed, herunder for konkurrenceevnen og innovationskraften. Derfor er en styrkelse af befolkningens it-færdigheder et væsentligt indsatsområde for regeringen. IT- og Telestyrelsens aktiviteter på området sigter særligt på at styrke it-færdighederne hos den del af den voksne befolkning mellem 16 og 89 år, som har svage eller slet ingen it-færdigheder. Opgaven med styrkelse af befolkningens it-færdigheder er en opgave, der går på tværs af det offentlige, det private og det frivillige område Lær Mere-netværket På denne baggrund har IT- og Telestyrelsen siden 2008 stået i spidsen for etableringen af Lær Merenetværket, som forbinder trådene mellem en bred vifte af de organisationer i Danmark, der har en interesse i at styrke befolkningens it-færdigheder, herunder landsdækkende interesseorganisationer, bibliotekssektoren, folkeoplysningsforbund, fagforeninger, den kommunale sektor m.fl. Ved udgangen af 2009 bestod netværket af 16 organisationer, og det udvides løbende. Gennem netværkssamarbejdet sikres en lokal forankring af undervisningstilbuddene, samtidig med at en central koordinering sikrer synergi. Netværkets aktiviteter sigter på at kunne tilbyde undervisning, der motiverer og modsvarer målgruppens behov. Undervisningen udbydes netop der, hvor målgruppen færdes, og netop når de har behov med udgangspunkt i deres interesser og færdighedsniveau.

15 15 Færdigheder / It-formidler.dk 3.3. It-formidler.dk For at støtte op om arbejdet i Lær Mere-netværket lancerede IT- og Telestyrelsen i 2009 samarbejdsplatformen med det formål at styrke produktion og formidling af gode undervisningsmaterialer og -vejledninger. Platformen giver it-undervisere mulighed for at mødes digitalt og udvikle nyt materiale til brug i deres undervisning på tværs af geografiske og organisatoriske skel. Centralt for idéen om er, at ethvert udviklet materialesæt skal komme alle i netværket til gode. Nyt materiale - enten udviklet via hjemmesiden eller i andet regi - lægges derfor løbende ud på hjemmesiden. Med udgangen af 2009 lå der således over 30 uddannelsesmaterialer, der er udviklet via samarbejdsplatformen og et tilsvarende antal, der er udviklet i anden sammenhæng. Trods forankringen i Lær Mere-netværket er alt undervisningsmateriale på offentligt tilgængeligt, og må således frit anvendes af organisationer eller privatpersoner uden for netværket e-læring IT- og Telestyrelsen har i 2009 endvidere fået udviklet e-læring, der frit kan anvendes af den enkelte borger, uafhængigt af egentlige undervisningsforløb. Målgruppen er også her voksne med meget basale itfærdigheder, som har lyst til at lære mere om it. E-læringen består af en række korte film om forskellige emner, såsom oprettelse af gratis , brug af podcast, telefoni over internettet, filhåndtering, programinstallation osv. Filmene har til hensigt dels at motivere brugerne til at anvende eksempelvis e- mail, dels forklare principperne bag emnet. Til hver film hører en skriftlig vejledning, der trin for trin guider brugerne, når de selv skal i gang. E-læringen stilles gratis til rådighed for alle på herunder også for undervisere, der ønsker at bruge dem som appetitvækkere i deres egen undervisning. Ud over e-læringen om basale it-færdigheder, er der også produceret e-læring til Her præsenteres brugerne ligeledes for korte film, som introducerer dem til brugen af siden Til tasterne Nogle af de store barrierer for tilegnelsen af grundlæggende it-færdigheder er manglende interesse og behov. I 2009 offentliggjorde IT- og Telestyrelsen derfor en pulje til støtte for gennemførelsen af en kampagne, der skulle motivere målgruppen til at lære om it. Danmarks Radio fik tildelt midler under puljen og gennemførte radio-, tv- og internetkampagnen Til tasterne. Den blev gennemført i efteråret og vinteren 2009 og omfattede dels en række tv-udsendelser med quiz-elementer, dels en række indslag i radioen samt en hjemmeside. Hjemmesiden indeholder en række guides og information om it. Formålet med kampagnen var at gøre den del af befolkningen, som har ingen eller få it-færdigheder, opmærksom på fordelene ved at anvende it i dagligdagen. En efterfølgende effektmåling viste blandt andet, at hver tredje voksen over 30 år kendte til kampagnen, og at hver tredje af dem uden eller med få itfærdigheder var blevet mere opmærksomme på fordelene ved at anvende computer og internet.

16 16 Færdigheder / Tilgængelighed 3.6. Tilgængelighed For at sikre at flest mulige borgere, uanset eventuelle funktionsnedsættelser, kan anvende offentlige digitale løsninger, har offentlige myndigheder siden den 1. januar 2008 været forpligtet til at overholde WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) retningslinjerne for tilgængelige hjemmesider for handicappede, i forbindelse med nyindkøb eller større omlægninger af eksisterende løsninger. Overholder en hjemmeside disse retningslinjer, er det i princippet muligt for store grupper af borgere med forskellige funktionsnedsættelser, herunder blindhed, ordblindhed og motoriske handicap, at anvende disse hjemmesider ved hjælp af særlige kompenserende tekniske hjælpemidler. De enkelte hjemmesider skal ikke selv tilbyde den kompenserende teknologi, men de skal være programmeret på en måde, så de eksempelvis kan læses af skærmlæsere og lignende, hvilket er tilfældet, hvis WCAG retningslinjerne overholdes Web-tjek Som opfølgning på Webtjek -kortlægningen af offentlige hjemmesiders tilgængelighed iværksatte IT- og Telestyrelsen i januar 2009 en løbende informationsindsats med målrettet information til henholdsvis ledere og webmastere hos offentlige myndigheder. Flere kommuner har bidraget til informationsindsatsen ved at dele deres erfaringer med tilgængelige hjemmesider gennem nyhedsbreve. Informationsindsatsen vil fortsætte igennem It-tilgængelighedspolitik For at fremme tilgængeligheden af it-systemer i det offentlige generelt udsendte IT- og Telestyrelsen i december 2009 en skabelon til en it-tilgængelighedspolitik, som kan danne baggrund for udarbejdelsen af konkrete it-tilgængelighedspolitiker hos de enkelte myndigheder. Tilgængelige it-systemer gør det muligt for store grupper af borgere med funktionsnedsættelser selvstændigt at kunne udføre arbejdsopgaver, som ellers ville have krævet personlig assistance. Indførelsen af en it-tilgængelighedspolitik hos de enkelte myndigheder kan medvirke til at sikre, at ikke kun offentlige hjemmesider gøres tilgængelige, men også eksempelvis it-fagsystemer, terminaler m.v. Udviklingen af skabelonen er et led i en tværministeriel strategi for øget opmærksomhed om tilgængeligheden af it-baserede arbejdsværktøjer i det offentlige og har blandt andet til hensigt at skabe bedre arbejdsvilkår for medarbejdere med funktionsnedsættelser i den offentlige sektor.

17 17 Sikkerhed / NemID, den nye digitale signatur 4. Sikkerhed Det er en forudsætning for borgeres, virksomheders og det offentliges udbytte af digitaliseringens mange muligheder, at digitale tjenester kan anvendes på en sikker og tillidsvækkende måde, og at infrastrukturen er robust. IT- og Telestyrelsens arbejde med it-sikkerhed er fokuseret på fleksible, let anvendelige og robuste sikkerhedsløsninger, som kan vinde stor udbredelse. Sikre løsninger understøtter tilliden til digitale løsninger og understøtter dermed anvendelsen af it og den værdi, som ligger heri NemID, den nye digitale signatur Den digitale signatur er et centralt element i regeringens arbejdsprogram, der fremhæver vigtigheden af, at borgerne øger anvendelsen af digital selvbetjening. Antallet af danskere med en digital signatur er fortsat stigende. Ved udgangen af 2009 var der i alt udstedt digitale signaturer, heraf til borgere. Det er et godt udgangspunkt for ibrugtagningen af den næste version af digital signatur. I 2009 har IT- og Telestyrelsen i samarbejde med DanID, der er et selskab i PBS-koncernen, udviklet den nye digitale signatur, NemID. Projektet er et unikt udviklingsprojekt, der samler både den offentlige og den finansielle sektor om at skabe en fælles digital signatur, der kan anvendes både til offentlige tjenester, netbankerne samt flere private selvbetjeningsløsninger. NemID vil give øget sikkerhed, brugervenlighed og mobilitet, så borgerne let vil kunne anvende den fra alle computere med internetadgang. Samtidig forventes udbredelsen markant forøget, hvilket vil sikre en nemmere adgang til et stadigt stigende antal digitale services. NemID lanceres til borgere den 1. juli Den nye digitale signatur til erhvervssektoren er planlagt til lancering den 1. december Borgerne vil som hidtil få mulighed for at få den nye digitale signatur gratis, mens danske virksomheder tilbydes op til tre gratis medarbejdersignaturer.

18 18 Sikkerhed / Netsikker nu! 4.2. Netsikker nu! I efteråret 2009 blev netsikker nu!-kampagnen - en borgerrettet kampagne, der omhandler informationssikkerhed - afviklet for femte gang. Kampagnen blev realiseret i samarbejde med 28 samarbejdspartnere, der tæller private virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer. Kampagnens mål er at hjælpe danskerne med at opnå bedre it-færdigheder i forhold til informationssikkerhed, og giver dem mere sikkerhed og tryghed i forhold til it-anvendelsen. I kampagnen var der fokus på to vigtige temaer, nemlig privatlivets fred på sociale netværkstjenester såsom Facebook og MySpace og opdatering af pc en. Privatlivets fred på sociale netværkstjenester er særligt vigtigt, da andelen af danskere, der benytter disse tjenester, er stadigt stigende; Danmark blev i 2009 udråbt til det land med flest antal Facebook-profiler i forhold til befolkningsantal. I løbet af kampagneugen blev der afholdt konkurrencer, undervisning i informationssikkerhed, en demonstration mod virus, foredrag med mere, ligesom der blev produceret filmklip med guidelines til, hvordan man skal agere på nettet. Efter kampagnen kendte cirka hver tredje dansker til netsikker nu! 4.3. Statslig varslingstjeneste for internettrusler Regeringen besluttede i maj 2009, at etablere en internetvarslingstjeneste for staten, en såkaldt GovCERT (Government Computer Emergency Response Team). GovCERT vil være en slags meteorologisk institut for internettet, som leverer varslinger om internetbaserede sikkerhedshændelser og trusler. GovCERT medvirker til, at der i staten er overblik over trusler og sårbarheder i tjenester, net og systemer relateret til internettet. GovCERT vurderer løbende det it-sikkerhedsmæssige risikobillede for statens anvendelse af internettet og informerer relevante myndigheder om aktuelle sikkerhedsmæssige udfordringer. Gennem GovCERT og ministeriernes fælles indsats øges sikkerheden for den statslige anvendelse af internettet. GovCERT medvirker til, at staten kan reagere koordineret på trusler mod informationssikkerheden og dermed hurtigere imødegå konsekvenserne af elektroniske angreb. GovCERT samarbejder blandt andet med politiets og forsvarets efterretningstjenester, DK-CERT og andre landes nationale CERT er. Kundekredsen for GovCERT er som udgangspunkt statens institutioner. Partierne bag teleforliget har desuden i forbindelse med udmøntningen af UMTS-midlerne tilsluttet sig, at der afsættes midler til at udvide GovCERT s dækningsområde i perioden 2010 til Midlerne skal anvendes til at styrke overvågningen af trusler mod kritisk infrastruktur på internettet og informere om truslerne. Derfor har Videnskabsministeriet udvidet dækningen til også at omfatte borgere, små - og mellemstore virksomheder, kommuner, regioner og visse kritiske sektorer (finans-, energi-, samt it- og telesektoren).

19 19 Sikkerhed / Sikkerhed i it- og teleinfrastrukturen 4.4. Sikkerhed i it- og teleinfrastrukturen Samfundet skal råde over en robust elektronisk infrastruktur under alle forhold. Under ekstraordinære forhold, såsom større ulykker eller katastrofer, har samfundets beredskabsaktører brug for elektronisk kommunikation med henblik på at redde menneskeliv og begrænse tabet af samfundsværdier. I 2009 har IT- og Telestyrelsen udstedt en ny bekendtgørelse med krav om, at teleudbyderne løbende vurderer risici i forhold til opretholdelse af deres tjenester, krav til sikring af en grundlæggende robust infrastruktur, samt krav til teleudbydernes beredskabsplanlægning og krisestyringskapacitet. I ekstraordinære situationer, hvor mange borgere ringer for at høre nyt og sikre sig, at pårørende har det godt, kan særligt mobilnettet risikere at blive overbelastet. For samfundets beredskabsaktører er det afgørende, at de kan kommunikere også via mobiltelefonen. IT- og Telestyrelsen har derfor faciliteret en brancheaftale mellem mobiloperatørerne, som giver beredskabsaktører adgang til at foretage og modtage opkald forud for andre mobiltelefonbrugere ved overbelastninger i mobilnettet. Alle typer beredskabsaktører lige fra ambulancetjenester og brandvæsener til ejere af samfundsvigtig infrastruktur såsom el- og teleselskaber og centrale beslutningstagere i det offentlige kan blive tilmeldt ordningen Privacy En hjørnesten i tilliden til digitale tjenester er, at der er tillid til, at private og personfølsomme oplysninger sikres. Derfor har IT- og Telestyrelsen i 2009 løbende prioriteret arbejdet med privacy og har iværksat et arbejde med Privacy Impact Analyses (PIA), som er et værktøj til at vurdere, hvordan personfølsomme oplysninger håndteres i digitale forretningsgange Ny standard for it-sikkerhed i staten I 2009 indledtes et arbejde, som har ført til, at regeringen primo 2010 besluttede at skifte fra den danske standard for informationssikkerhed (DS484) til den internationale standard (ISO/IEC 27001). Overgangen vil ske løbende i takt med statslige organisationers ønsker og behov. Skiftet til den internationale standard giver de statslige organisationer mulighed for at etablere informationssikkerhed med enklere midler. En obligatorisk risikovurdering vil være grundlag for beslutning i den enkelte organisation om, hvordan den til stadighed opretholder en for den enkelte organisation passende informationssikkerhed, og at implementering af kontroller tilpasset den enkelte organisation. Sikkerhedsarbejdet bliver efter den nye standard i højere grad ledelsesforankret, samtidig med at det tager udgangspunkt i det egentlige risikobillede. Overgangen til en international standard forenkler endelig arbejdet med kravspecifikation over for leverandører, der er vant til at agere på internationale markeder, idet de typisk vil være vant til at arbejde med den internationale standard.

20 20 Sikkerhed / Den næste version af internettet IPv Den næste version af internettet IPv6 Det adressesystem (den protokol) som dagens Internet anvender til at transportere data rundt med, er ved at nå sin begrænsning. Kort sagt er man ved at løbe tør for adresser, hvilket har en lang række negative konsekvenser for en yderligere digitalisering af det danske samfund. Afløseren hedder IPv6 og transitionen til den nye protokol er allerede så småt begyndt. Især i Asien er man allerede langt. Hvis det danske samfund skal have en digital infrastruktur i verdensklasse, er der kort sagt ingen vej uden om IPv6. IT- og Telestyrelsen har derfor været meget bevidste om den løbende udvikling i internettet, herunder de mange nye muligheder med it i alting, samt de muligheder for innovation og udfordringer, som den nye internetprotokol, IPv6, åbner op for. Set fra en sikkerhedsvinkel er IPv6 på en række punkter bedre end sin forgænger, men den løser ikke alle de it-sikkerhedsmæssige problemer, som vi har i dag. Særligt overgangsfasen mellem de to protokoller byder på særlige udfordringer, da it-sikkerhedsarkitekturen skal tænkes anderledes. IT- og Telestyrelsen har derfor i 2009 intensiveret sin indsats på IPv6-området. Der er blevet udarbejdet en strategi samt handlingsplan for implementeringen af IPv6 i Danmark. En bred høring viste bred opbakning hertil, og der er nu nedsat et privat/offentligt partnerskab, der skal operationalisere handlingsplanen.

21 21 Indhold / Borger.dk 5. Indhold Realiseringen af IT- og Telestyrelsens vision kræver en strategisk indsats i forhold til indhold. Visionen er, at danskerne i praksis bruger infrastrukturen, fordi der via den udbydes indhold, som giver værdi og nytte Borger.dk Borger.dk som mobilportal Borger.dk arbejder til stadighed på at imødekomme borgernes valg af teknologi, når det drejer sig om at tilgå information på internettet. Den 1. november 2009 har borger.dk derfor fået en mobilportal, som kan tilgås på adressen m.borger.dk via en mobiltelefon. Med mobilportalen blev det muligt for borgerne at læse borger.dk s tekster på mobilen, skrive spørgsmål til borger.dk s kontaktcenter, se nyheder på borger.dk og links til andre offentlige mobile services. Der er også en korttjeneste, som gør det muligt at identificere sin egen lokalitet og finde offentlige institutioner i nærheden. IT- og Telestyrelsen har udarbejdet rapporten Udvikling af principper for mobile services, som er en vejledning og inspirationskilde til myndigheder, som ønsker at udvikle egne mobile services. For at illustrere det mobile potentiale er der udviklet en række scenarier, der beskriver, hvordan mobiltelefonen kan bidrage med værdi for borgeren og de involverede myndigheder. Besøgstal på borger.dk i 2009 i opadgående kurve Borger.dk har gennem 2009 haft et gennemsnitligt besøgstal på godt besøg om ugen. I uge 43 havde borger.dk kampagneuge, hvor landets biblioteker satte fokus på borger.dk i en hel uge i form af kurser, undervisning og tilsvarende aktiviteter. Borger.dk havde udviklet kampagnematerialet, som bibliotekerne tog udgangspunkt i. Det betød bl.a., at besøgstallene i ugerne 43, 44 og 45 lå på over ugentlige besøg. En markant forøgelse i besøgstallet på over 33 procent i forhold til gennemsnittet for året. Det betød samtidig, at november 2009 blev den bedste måned for borger.dk nogensinde med knapt ½ million besøg på borger.dk. Borger.dk fortsætter samarbejdet med Styrelsen for bibliotek og medier, da nytteværdien er tydelig for alle parter i forhold til at få danskerne til at bruge digitale medier i almindelighed og borger.dk i særdeleshed.

22 22 Indhold / Gennemsigtighed 5.2. Gennemsigtighed IT- og Telestyrelsen har et stort fokus på at sikre den generelle gennemsigtighed for forbrugerne på telemarkedet. Styrelsen har arbejdet på en ny og mere brugervenlig udgave af bredbåndsmåleren, som blev lanceret i februar Måleren blev hurtigt en stor succes med over målinger i løbet af de første fire dage. Teleguiden, hvor forbrugerne hurtigt og nemt kan finde den billigste løsning til levering af telefoni og bredbånd, er også blevet opdateret i løbet af året, så man nu kan søge på bredbånd i sit lokalområde. De nye funktioner har ført til en stigende interesse for guiden. Begge værktøjer kan findes på itst.dk. IT- og Telestyrelsen har også foretaget en kortlægning af gebyrer på telemarkedet, som var bestilt af videnskabsministeren. Kortlægningen viste, at gennemsigtigheden på området ikke er god, og at det er vanskeligt for forbrugerne at vide, hvilke gebyrer de kommer til at betale, når de indgår et abonnement. Videnskabsministeren har på den baggrund holdt møde med branchen, som har lovet at vende tilbage inden sommerferien 2010 med en række initiativer til forbedring af gennemsigtigheden på området Bedst på Nettet Den årligt tilbagevendende konkurrence Bedst på Nettet, som blev gennemført første gang i 2001, gennemgik i 2009 en større konceptudvikling. Tidligere bestod konkurrencen primært af teknisk screening og brugerevaluering af en lang række offentlige hjemmesider, men fra 2009 blev konkurrencen suppleret med en selvevaluering med henblik på at få konkurrencens deltagere til at forholde sig til deres digitaliseringsarbejde på et mere strategisk niveau. Der har særligt fra myndighedssiden været stor opbakning til det nye koncept, som ifølge flere af deltagerne har medvirket til at skabe større interesse for de enkelte myndigheders digitale kommunikation på ledelsesniveau NemHandel og PEPPOL Med NemHandel er der blevet sat strøm til hele e-handelsprocessen fra katalog og ordre til faktura. Det er blevet så let som at sende en , og der er flere muligheder for at anvende NemHandel gratis. NemHandel består af en infrastruktur og et fakturaformat, som gør det muligt at udveksle elektroniske forretningsdokumenter sikkert og pålideligt via internettet og at digitalisere hele processen fra katalog og ordre til faktura. NemHandel er baseret på åbne internationale standarder og open source-komponenter. Hele den offentlige sektor understøtter NemHandel, som samtidig også kan anvendes til handel mellem virksomheder. I 2009 har danske virksomheder i høj grad taget NemHandel til sig. Ved udgangen af 2009 var der virksomheder på NemHandel, hvilket i gennemsnit svarer til en vækst på nye brugere hver måned. I december 2009 blev der sendt næsten fakturaer via NemHandel, heraf blev mere end indtastet via fakturablanketten på Virk.dk. Med NemHandel er der etableret en åben national it-infrastruktur, som alle kan koble sig på. Det har betydet, at it-leverandører og serviceudbydere af alle størrelser på lige fod kan bygge

23 23 Indhold / Geodata referencearkitektur for stedbestemt information NemHandel-løsninger baseret på den fælles infrastruktur og de fælles standarder og komponenter. I løbet af 2009 er flere it-leverandører kommet på banen med software og online løsninger til elektronisk handel baseret på NemHandel. Der er med andre ord skabt øget konkurrence, og udbuddet er udvidet med flere e-handelsløsninger målrettet de små og mellemstore virksomheder. NemHandel er dermed med til at give et reelt alternativ til papirfakturaer for de små og mellemstore virksomheder. Og for den offentlige sektor betyder det et skridt nærmere på målet om at slippe af med de indskannede fakturaer, som i vid udstrækning skal behandles manuelt. NemHandel-standarderne er indarbejdet i flere standard it-systemer, herunder Statens ERP-systemer Navision Stat og IndFak, og i flere af de økonomisystemer, som er målrettet små og mellemstore virksomheder. På baggrund af Danmarks erfaringer med NemHandel indgår IT- og Telestyrelsen som en vigtig deltager i EU-pilotprojektet Pan European Public Procurement Online (PEPPOL), som arbejder på at etablere mulighed for elektronisk samhandel inden for EU. PEPPOL-systemet bygger i høj grad på samme principper som det danske NemHandel og skal levere fælles infrastruktur, fælles standarder, et fælles juridisk og lovgivningsmæssigt grundlag samt en fælles model for handelsprocesser Geodata referencearkitektur for stedbestemt information I samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen, KL, FOTdanmark og Danmarks Miljøportal har IT- og Telestyrelsen udarbejdet en fællesoffentlig referencearkitektur for stedbestemt information: Stedet som nøgle. Stedbestemt information er alle data, som rummer en direkte eller indirekte henvisning til et bestemt sted eller et geografisk område og har i disse år stigende betydning, bl.a. for nye borgervendte, mobile tjenester og for effektivisering af planlægning og sagsbehandling. Referencearkitekturen er bestilt af Servicefællesskabet for Geodata og fungerer som et fælles pejlemærke for offentlige forretningsområder og it-løsninger, der beskæftiger sig med stedbestemt information. Referencearkitekturen understøtter ønsket om et tværoffentligt administrationsgrundlag og genbrug af data både mellem myndigheder og med private Open source I 2009 afholdt IT- og Telestyrelsen for første gang konferencen "Open source-software i det offentlige". Konferencen havde 200 deltagere og skabte dels netværk blandt myndigheder og leverandører, som interesserer sig for open source, og dels et indblik i muligheder og status for udbredelsen af open source i den offentlige sektor. Til og med 2009 administrerede IT- og Telestyrelsen endvidere en tilskudsordning, hvor offentlige myndigheder kunne søge tilskud til udvikling af open source-software. Under ordningen har et bredt udvalg af typer af projekter fået tilskud: Fra værktøjer til at understøtte danskundervisningen i folkeskoler til et komplet elektronisk patientjournalsystem. Puljen var etableret for at sætte gang i udvikling af software på open source vilkår i den offentlige sektor, samt for at få projekter med stort genbrugspotentiale oprettet på Softwarebørsen. Ordningen sluttede i I alt 15 projekter modtog tilskud fra ordningen.

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget 2009-10 1. STØRRE POLITISKE UDFORDRINGER OG SAGER PÅ IKT-OMRÅDET. Skriftlig redegørelse

Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget 2009-10 1. STØRRE POLITISKE UDFORDRINGER OG SAGER PÅ IKT-OMRÅDET. Skriftlig redegørelse Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget 2009-10 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse 2010 af 28/4 2010 *. (Redegørelse

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010 GovCERT og DK CERT Forskningsnettet 17. november 2010 Hvad er GovCERT? GovCERT står for Government Computer Emergency Response Team, og er en statslig internet varslingstjeneste plaseret i IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

NemHandel i den offentlige sektor

NemHandel i den offentlige sektor NemHandel i den offentlige sektor Ny lovgivning Helle Schade-Sørensen Chefkonsulent IT og Telestyrelsen De første erfaringer Jan Hansen Indkøbskonsulent Høje Taastrup Kommune NemHandel ny lovgivning Hvad

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark

Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark Regeringen har udsendt en vækstplan for digitalisering i Danmark, herunder tiltag til forbedring af mobil og bredbåndsdækningen. Hovedudtræk af initiativer

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet

Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet Kommenteret høringsoversigt 20. december 2011 Sagsnr. 11-117223 /anjp Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet Den danske telemyndighed iværksatte den 28. oktober

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0313 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0313 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0313 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Mobildækning i Danmark

Mobildækning i Danmark Mobildækning i Danmark 26. april 2012 Jakob Willer Direktør jw@teleindu.dk Mobil +45 2010 2365 Mobilmarkedet 4 operatører med frekvenstilladelser Mere end 35 selskaber der sælger mobiltelefoni Stærk konkurrence

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11

Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse af 30/3 11. (Redegørelse nr. R 9).

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Movias forretningsmodel for Flextrafik skal kunne tilbyde løsninger, som understøtter kommunernes og regionernes behov.

Movias forretningsmodel for Flextrafik skal kunne tilbyde løsninger, som understøtter kommunernes og regionernes behov. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2013 Peter Henriksen 12 Digitaliseringsstrategi for Flextrafik Indstilling: Direktionen indstiller, At arbejdet med digitaliseringsstrategien

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Revideret hjælpeplan 2015

Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Med målsætningen om 80/100 pct. digital kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige, har

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone. Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom 5. februar 2013 /mobljo Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.com Afgørelse om den maksimale pris for terminering

Læs mere

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening NB: Informationer vedrørende Digital Post findes i et særskilt faktaark på For myndigheder på www.borger.dk/kampagne

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Teknisk Workshop om NemHandel. Heinrich Clausen heinrich@hothousecph.dk Tåstrup den 1. marts 2011

Teknisk Workshop om NemHandel. Heinrich Clausen heinrich@hothousecph.dk Tåstrup den 1. marts 2011 Teknisk Workshop om NemHandel Heinrich Clausen heinrich@hothousecph.dk Tåstrup den 1. marts 2011 Agenda 09:00-09:30 Velkommen 09:30-10:30 Introduktion til OIOUBL 10:30-10:45 Pause 10:45-11:45 Introduktion

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

It- og telepolitisk redegørelse 2009

It- og telepolitisk redegørelse 2009 It- og telepolitisk redegørelse 2009 Regeringen Marts 2009 It- og telepolitisk redegørelse 2009 Regeringen Marts 2009 Indhold Ministerens forord 5 Fortsat digital udvikling 6 Grøn it 7 Digital infrastruktur

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt

Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

10 teletiltag, der rykker

10 teletiltag, der rykker Den 30. august 2013 10 teletiltag, der rykker Vi skal fremme den digitale vækst Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere