Samarbejde og læring i Google Docs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde og læring i Google Docs"

Transkript

1 Samarbejde og læring i Google Docs Speciale i it-didaktisk design Jesper Vedel Bertelsen Studienummer 1288 Vejleder: Søren Smedegaard Bengtsen

2 Indhold 1. Abstract Indledning Metode Casebeskrivelse Casedefinition Google Docs Interview Teori Systemteori Praksisfællesskaber Kooperation eller kollaboration Klasseværelset og skærmen Analyse Elevernes samarbejde i Google Docs Google Docs ud fra en lærers synspunkt Flere muligheder i Google Docs Diskussion Kommunikation og kollaboration Klasseværelsets place og computerens space Metodediskussion Konklusion Litteraturliste

3 1. Abstract This thesis concerns itself with the use of Google Docs in a Danish comprehensive school covering the primary educational area. In recent years the growth in the use of ICT has offered a vast number of digital learning materials and Web 2.0 resources. As a consequence of that there has been an increased awareness of the use of ICT and Web 2.0 resources in the Danish public schools. In 2013 a new reform of the public schools in Denmark was enacted and the reform stresses the increased use of ICT in schools. Prior to the new school reform, the Danish government granted 500 million kroner for a three year period. The amount was granted to support and finance the increased use of ICT. In 2012 the city council in Odense enacted a digitisation strategy. The strategy demands, that the public schools in Odense uses cloud computing and Google Docs as their platform for work and communication. The expectations are, that this will contribute to give the students 21. century skills. My research questions are as follows: What are the possibilities for learning and collaboration with the use of Google Docs? How does the online working method differ from the conventional class teaching and do they exclude each other? To help me answer my research questions I use four different theories as my main point of orientation. The first one is Etienne Wenger s theory on communities of practice. This theory regards learning as being situated in a social context, where groups of people learn from each other and develop the community. Secondly I turn to Niklas Luhmann s systems theory. Luhmann regards communication as being fundamental in communities. Thirdly I use the theories of Danish researchers Jørgen Bang and Christian Dalsgaard. They distinguish between the terms cooperation and collaboration as models for describing the work in groups. Finally I turn to Norm Friesen and his theory on the differences between digital learning and the traditional face-to-face classroom learning. My analysis revolves about two sixth grade primary classes and their use of Google Docs in school. The analysis is based on focus group interviews with the students and individual interviews with two of their teachers. I have found that Google Docs offers a setting for an online community of practice. The students work together and act as learning partners in developing their community. Some being legitimate peripheral participants and others being more experienced. Furthermore the students tend to work in collaborative ways in their respective groups. There is a dynamic development of their work and the participants in the communities of practice all share a common goal. They are 2

4 interdependent in fulfilling the tasks given to them. By combining multimodality with the written word different approaches to learning are taken into account. Google Docs also offers a setting for communication. The communication takes place via chat, commentary boxes or directly in the document. The communication takes place in writing only. The non-verbal communication offers the timid, cautious and reserved students a possibility to be a more active part of their community of practice. If they had been part of a group that were physically close to each other, and they had to express themselves verbally, they would not have been as active as they were in the non-verbal process. The combination of synchronous, asynchronous and near-synchronous communication has possibilities for immediate response or to reflect a little bit before you write something. That offers a safe zone for the students where they don t feel as obliged to answer or write something immediately as in opposition to face-toface contact where silence can be intimidating. With a combination of online and offline approaches to learning it is possible to meet the didactical aspects of teaching. Teaching as representation, teaching as experience and teaching as interaction are all different aspects of the didactical triangle. By combining online and offline settings these three dimensions in the didactical triangle have better possibilities of being met. Finally I found out that digital learning and traditional face-to-face classroom learning have different things to offer. Face-to-face encounters offer more intimacy, gestures and facial expressions. On the other hand online encounters and communication is a limited experiental space where you must adapt to communicate and collaborate differently. The place of the classroom and the space of the screen complement each other, and neither one of them is to be ruled out in teaching and learning. Summative there are potentials in using Google Docs for collaborative work,communication and learning. Communities of practice can be build up and developed and students can learn from each other. By combining the digital technology with the traditional face-to-face classroom teaching different didactical aspects of teaching and learning can be offered. Online collaboration does not rule out offline collaboration so why not use the best of both worlds. 3

5 2. Indledning De seneste års øgede digitalisering har betydet, at der er kommet langt flere muligheder for at inddrage it til at understøtte læring. Der er et øget fokus på, at folkeskoler benytter sig af digitale læremidler, herunder Web 2.0-ressourcerne 1, i forbindelse med undervisningen. Det ses af den den nye folkeskolereform, hvor brugen af it og digitale læremidler yderligere betones (Undervisningsministeriet 2014). I perioden er der afsat 500 millioner kroner til øget anvendelse af it i undervisningen. Størstedelen af pengene er afsat til at medfinansiere de enkelte kommuners indkøb af digitale læremidler. Odense Kommune stiller i deres digitaliseringsstrategi krav om, at der skal bruges cloud computing 2, i hele kommunen (Odense Kommune 2012). Det betyder så også, at alle folkeskolerne i højere grad skal benytte sig af webbaserede tjenester, og som en naturlig konsekvens af det, skal Odense Kommune benytte sig af Google Docs 3 som kontorpakke. Dermed har kommunen aktivt taget skridtet i retning af en øget digitalisering. Som det kan læses ud af baggrunden for Odense Kommunes Digitaliseringsstrategi, så bunder det i en økonomisk tænkning. Man har vurderet, at man kan spare penge ved en øget digitalisering. Derudover har man beskrevet nogle fordele ved, at det digitale får en mere fremtrædende plads i kommunen og på folkeskolerne. Set i lyset af kommunens udmeldte strategi om at benytte Google Docs finder jeg det interessant at dykke nærmere ned i den teknologi. Jeg har valgt at se på, hvilke muligheder der ligger for samarbejde samt kollektive og kollaborative læreprocesser. Derudover ønsker jeg at sammenligne brugen af Google Docs med den mere traditionelle brug at et tekstbehandlingsprogram. Er der fordele eller ulemper ved den ene måde at arbejde på frem for den anden. Jeg har valgt dette fokus da jeg finder det væsentligt, hvordan man bruger de digitale læremidler og teknologier der findes. Derudover er der fra ministerielt og kommunalt hold stor fokus på, hvordan it inddrages og bruges i forbindelse med undervisning. I forhold til den nye folkeskolereform, siger Jeppe Bundsgaard: Hvis man gerne vil have undervisning, som retter sig mod det 21. århundredes kompetencer eller Ny Nordisk Skole, så er it et redskab, som skal bruges til at kommunikere, organisere, strukturere og producere - til at samarbejde med. (Bundsgaard 2014). Derudover er der fra ministeriel side fokus på den digitale dannelse og de digitale kompetencer, og i faghæfte 48 står der følgende: Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb. (Fælles Mål 2009: 4). 1 Web 2.0 refererer til tjenester på internettet, som lader brugere samarbejde om og dele informationer online. jvf. 2 Cloud computing betyder, at alt materiale lagres og hentes på internettet. 3 For mere om Google Docs se afsnit 3.2 4

6 Der er altså et ønske om, at eleverne i højere grad bliver medskabere af deres læring, ligesom der er fokus på, at læringen ikke nødvendigvis kun foregår i formaliserede rammer, som eksempelvis et klasselokale. Den uformelle læring skal bringes mere i spil, ligesom læringen skal flyttes til andre kontekster: Videnssamfundets vægtning af uformelle læringstilgange betyder bl.a., at skolen kan og bør støtte, at eleverne får øget indflydelse på deres egne læreprocesser. I disse processer kan digitaliseringen og web 2.0 medvirke til, at eleverne opøver kompetencer i selvstyring, og derved skabe rum for, at elevernes uformelle og fritidsbaserede omgang med it aktivt kommer til at indgå i tilrettelæggelsen af skolens dagligdag. (Fælles Mål 2009: 4). Der skal dermed tages udgangspunkt i elevernes egen medieøkologi og deres personlige læringsmiljø for på den måde at kunne integrere det i skolen på en tidssvarende og vedkommende måde. Skolen skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i deres digitale dannelse. Den lokale udmeldte strategi kombineret med den ministerielle danner dermed ramme om min problemformulering, som er: Hvilke muligheder er der i Google Docs for læring og samarbejde? Hvordan adskiller den digitale arbejdsform sig fra den traditionelle klasseundervisning og udelukker de hinanden? Min problemformulering besvarer jeg gennem en analyse af min case, som består af to 6. klasser samt to dansklærere, som underviser i klasserne.. Elevernes arbejde er blevet observeret, ligesom jeg har foretaget fokusgruppeinterviews med eleverne og individuelle interviews med lærerne. Fokusgruppeinterviewene er gennemført med 3 grupper af 4 deltagere i hver fokusgruppe. Mine observationer bestod af både at være med online i deres Google Docs arbejde og se eleverne over skulderen ved det arbejde, der ikke foregik i Google Docs. Mine observationer er dokumenteret ved hjælp af skærmdumps og lydfiler. Lydfilerne har jeg dog valgt ikke at benytte mig af, da jeg vurderede, at de ikke kunne kaste et andet lys over analysen end det materiale, jeg allerede havde brugt. Analysen fremstiller jeg i tre afsnit, hvor jeg anvender de i afsnit 4 fremstillede teorier. Slutteligt laver jeg en diskussion med en efterfølgende konklusion, hvor jeg opsamler og afrunder mine analyseresultater. 5

7 3. Metode 3.1 Casebeskrivelse I afsnit 2 i dette speciale har jeg udvalgt en case, hvorpå jeg vil applicere det i afsnit 4 opstillede teori- og begrebsapparat. Min case har fokus på to 6. klasser på Hjalleseskolen i Odense, som skal samarbejde omkring danskfaglige aktiviteter via Google Docs 4 samt på mere traditionel vis via et tekstbehandlingsprogram. Ved at udvælge to forskellige klasser, så giver det mig adgang til flere nuancer og perspektiver, som jeg kan benytte mig af i min analyse af den indsamlede empiri. Jeg observerer altså min case flere gange over tid. Hjalleseskolen er en forstadsskole med 570 elever og 38 lærere og er som sådan et billede af en gennemsnitlig folkeskole i Odense Kommune. Hjalleseskolen har igennem de seneste tre år haft øget fokus på anvendelsen af digitale ressourcer i undervisningen. Dette som en konsekvens afledt af de ministerielle og kommunale krav om digitalisering. Et af de nyeste tiltag er implementeringen af Google Docs. 3.1 Casedefinition Jeg tror på, at der i videnskabelige studier ikke findes nogen endegyldig sandhed. Mit valg af case skal dermed ses som et forsøg på at belyse dette speciales problemstilling ved hjælp af eksemplets magt: Man kan ofte generalisere på grundlag af en enkelt case, og casestudiet kan bidrage til den videnskabelige udvikling gennem generalisering som supplement eller alternativ til andre metoder. Formel generalisering er imidlertid overvurderet som kilde til videnskabelig udvikling, mens eksemplets magt er undervurderet (Flyvbjerg 2010: 473). Eksemplets magt tjener herved, sammen med teori- og begrebsapparatet, det formål at give en mere nuanceret beskrivelse af undersøgelsens fænomen. Ved at være eksemplarisk kan eksemplet altså synliggøre forståelse eller elementer af en given sammenhæng. Der er således en generaliserbarhed. Ved at se på en enkelt case frem for flere, så kan der opnås en mere dybdegående viden i stedet for en mere flygtig viden (Gerring 2007: 1). Yderligere er man nødt til at vælge, om det kvantitative eller det kvalitative skal være i fokus i undersøgelsen. Vil man have en rækkevidde, der rækker kvantitativt større, så mister man fokus på det konkrete og ser på de overordnede aspekter. Er der fokus på det kvalitative, så mister man et blik for den større sammenhæng (Gerring 2007: 20). Der er altså tale om en handel, som man er nødt til at lave med sig selv. Det kendetegnende ved et kvalitativt casestudie er, at man ved undersøgelse af enkelttilfælde får blik for det almene. Man kan på den måde bevæge sig fra begynderstadiet til ekspertstadiet og få en forståelse for det almene, ved det man undersøger, ved først at have blik for 4 Se afsnit 3.2 for mere om Google Docs 6

8 enkelttilfældet (Flyvbjerg 2010: 466). Som nævnt tidligere i dette afsnit, så giver det en generaliserbarhed. I dette speciale ser jeg på to forskellige klasser. Min case er at betragte som én case, da de to klasser ikke er meget forskellige fra hinanden, men de er udvalgt på baggrund af, at de er sammenlignelige. Klasserne udgør dermed to forskellige elementer af den samlede case. En case kan bestå af mange ting alt afhængigt af, hvad det er man gerne vil undersøge. Casen er det, som man gerne vil undersøge eller belyse. John Gerring beskriver det på følgende måde: Case connotes a spatially delimited phenomenon (a unit) observed at a single point of time or over some period of time. It comprises the type of phenomenon that an interference attempts to explain. Thus, in a study that attempts to elucidate certain features of nation-states, cases are comprised of nation-states (across some temporal frame); in a study that attempts to explain the behavior of individuals, cases are comprised of individuals, and so forth. Each case may provide a single observation or multiple (within-case) observations. (Gerring 2007: 19). Min case observerer jeg flere gange over en tidsperiode for at få mange forskellige observationer. Dette gør jeg, da det er vigtigt, i forhold til min problemformulering, at få et mere nuanceret og dybdegående indblik i, hvordan de kollektive og kollaborative læreprocesser foregår. Muligheden for dybdegående analyse er en af fordelene ved et casestudie, frem for det, som Gerring definerer som cross-case studies: By the same token, one of the primary virtues of the case study method is the depth of analysis that it offers. (...) Typically a cross-case study aims only to explain the occurence/nonoccurence of a revolution, while a case study might also strive to explain specific features of that event - why it occured when it did and in the way it did. Case studies are thus rightly identified with holistic analysis and with thick description of events. (Gerring 2007: 49). Det er væsentligt at pointere, at den ene form for casestudie ikke er at foretrække frem for den anden. Det afhænger af det fokus, man som forsker vælger at lægge. Når man arbejder med cases, så er det nyttigt at kunne definere, hvilken type case det er, man har med at gøre. Bent Flyvbjerg arbejder med flere forskellige definitioner og forståelser af, hvilken type case det er, man har med at gøre (Flyvbjerg 2010: 475). Desuden er en case ikke bare en case, men det er en case på noget bestemt (Flyvbjerg 2010: 475), og en case er at betragte som et afgrænset fænomen, der observeres over en afgrænset periode (Gerring 2007: 19). I forhold til nærværende speciale, så er min case en paradigmatisk case (Flyvbjerg 2010: 475). Jeg har valgt to klasser på Hjalleseskolen, som min case, men det kunne lige så godt have været to andre klasser på en helt anden skole i Danmark. Der er ikke noget, der taler for, at min case er et mønstereksempel på en typisk tendens på andre skoler i Danmark. Så jeg kunne for så vidt godt have undersøgt min problemformulering et andet sted i landet. Der findes ingen norm for den paradigmatiske case, fordi den selv sætter normen (Flyvbjerg 2010: 477). 7

9 Det der gør denne case interessant er sammenligningen af den mere traditionelle klasseundervisning med tekstbehandling, blyant og papir overfor brugen af Google Docs. Hvad kan den ene undervisningssituation frem for den anden og udelukker de nødvendigvis hinanden? I foråret 2012 vedtog Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune en digitaliseringsstrategi for folkeskolerne i kommunen. I strategien er der fire indsatsområder: Et af de fire indsatsområder i strategien er en bredere anvendelse af digitale læremidler (Odense Kommune 2012: 7). Under dette indsatsområde står der bl.a. at Der er et potentiale i at tænke digitale arbejdsformer ind i kernen af de enkelte fag (Odense Kommune 2012: 7). Når jeg læser digitaliseringsstrategien, så betyder digitale arbejdsformer ikke at arbejde med en computer. Læremidler og værktøjer skal så vidt muligt være net-baserede, også kendt som cloud computing (Odense Kommune 2012: 6). De tjenester man benytter sig af, og de ting man lagrer, findes på internettet, og der lagres dermed ikke noget lokalt på ens computer. Der er således fleksibel adgang til det hele. Forstået på den måde, at man ikke er afhængig af at skulle bruge en bestemt computer eller være på et bestemt sted for at tilgå de forskellige filer, som man har gemt. Bare der er internetadgang. Som en naturlig følge af det, så overgår skolerne i kommunen til at benytte sig af Google Docs. Dermed bliver min case interessant, da de klasser, jeg undersøger, er en del af Odense Kommune, og de er dermed underlagt den digitaliseringsstrategi, som de kommunale politikere har vedtaget. Yderligere skal skolen også leve op til de ministerielle krav fra faghæfte 48, som jeg omtalte i mit indledende afsnit. Inden jeg går videre med en beskrivelse af mit empiriske fokus, så er det på sin plads med en kort præsentation af Google Docs. 3.2 Google Docs I dette speciale beskæftiger jeg mig med brugen af Google Docs. Google Docs er en del af Google Drev 5, hvor der også er mulighed for at benytte sig af formularer, regneark og præsentationer. Derudover er det muligt at installere tilføjelsesprogrammer, som man kan åbne direkte fra Google Drev. Ofte hører man betegnelsen Google Apps, som dækker over den før omtalte funktion, hvor man kan installere diverse tilføjelsesprogrammer. Da jeg udelukkende har fokus på dokumentfunktionen i Google Drev, så bruger jeg gennem hele specialet termen Google Docs. Som ordet siger, så er Google Docs dokumentfunktion tilsvarende et traditionelt tekstbehandlingsprogram, som for eksempel Word. Når brugeren benytter sig af Google Docs, så gemmes det, som vedkommende har skrevet, automatisk i Google Drev. Dermed bliver dokumenterne tilgængelige overalt, hvor man har forbindelse til internettet. Derudover indeholder Google Docs muligheder for kommentarer til dokumentet samt chatfunktion. Der er også mulighed for, at flere brugere kan skrive i et dokument på samme tid. Disse muligheder vender jeg tilbage til i afsnit 5. For at kunne benytte sig af Google Docs, så kræver det, at man har oprettet en brugerkonto. Det er gratis at oprette en brugerkonto. Odense Kommune benytter sig af Google Apps for Education. Her har alle elever og lærere på skolerne i kommunen fået 5 Google Drev er en online tjeneste, hvor man kan gemme sine dokumenter, billeder og meget andet. De filer man uploader til Google Drev ligger tilgængeligt på ens brugerprofil, uanset hvilken computer man benytter til at logge sig på med. 8

10 tildelt en konto, som de så kan benytte sig af. Et af dilemmaerne ved brugen af Google Docs har været bekymringen for, om de data, som brugerne uploader, nu også bliver behandlet varsomt. Af samme årsag er det i Odense Kommune ikke tilladt at bruge Google Docs til at dele personfølsomme oplysninger. 3.3 Interview Mit empiriske fokus er, som nævnt i afsnit 2 baseret på kvalitative interviews samt observation. Ved at benytte mig af kvalitative interviews kommer fokus til at være på, hvordan de personer, som jeg interviewer, opfatter den relation og situation, som de er sat i. I dette tilfælde bliver det hvordan de opfatter det, der sker, når de arbejder med Google Docs. Dermed bliver der ikke fokus på kausalitet, men der er mulighed for at dykke dybere ned i konteksten, for at se på, hvilke dynamikker der er i spil.e også Ved at interviewe får man adgang til den interviewedes livsverden, og disse informationer kan man så bruge til at fortolke (Kvale og Brinkmann 2009: 19). Det, at den interviewede får mulighed for at forklare sin livsverden, er en fænomenologisk tilgang til interview. Interviewet kan næsten betragtes som en hverdagssamtale, men dog med et professionelt formål. Det er semistruktureret, det vil sige, at det hverken er en lukket skabelon eller en hverdagssamtale (Kvale og Brinkmann 2009: 45). Der er med andre ord udformet en interviewguide, som intervieweren går ud fra, men der er mulighed for at fravige den og lade sig inspirere af den interviewedes respons på spørgsmålene. Deri består vekselvirkningen mellem det dialogiske og det eksplorative. Ved det kvalitative forskningsinterview er den situerede kontakt et vigtigt element. Selv om man har udarbejdet en interviewguide hjemmefra, så er det ingen garanti for, at interviewet bliver en succes. At stille de eller det rigtige spørgsmål kan ikke læres på forhånd, da det først viser sig i løbet af samtalen, hvad de rigtige spørgsmål er (Fog 2007: 31). Man kan derimod forberede sig på at være så tilpas åben over for den, man interviewer, at man kan fornemme, hvad de rigtige spørgsmål måtte være. Samtalen er både redskabet og det empiriske materiale (Fog 2007: 31). Opmærksomheden mod en man interviewer er væsentlig. Man skal ikke fortabe sig i sine egne noter, men derimod rette den fulde opmærksomhed mod den person, som man interviewer. Ellers kan det gå galt, og man opnår ikke tilliden fra og relationen til den interviewede, som er vigtig for det vellykkede interview (Fog 2007: 46). Jeg har valgt at kombinere individuelle interviews med fokusgruppeinterviews. Fokusgruppeinterviewene skal være med til at validere mine analysefund og min konklusion på analysen. De kan også være med til, at jeg som forsker får adgang til et andet perspektiv og en anden dynamik, som jeg kan bruge i min analyse. I et fokusgruppeinterview kommer deltagerne til at påvirke hinandens holdninger og udtalelser. Det kan give den før omtalte dynamik og give mig adgang til andre oplysninger, som jeg ellers ikke ville have fået. Denne sociale interaktion gør, at deltagerne i fokusgruppeinterviewet diskuterer deres egne forståelser og erfaringer med hinanden. Det gør de ud fra en kontekstuel forforståelse, som intervieweren måske ikke har. Et fokusgruppeinterview kan dermed generere mere komplekse data, end summen af mange individuelle interviews kan: 9

11 What makes the discussion in focus groups more than the sum of separate individual interviews is the fact that the participants both query each other and explain themselves to each other. (Morgan 1996: 139). Ved at observere fokusgruppen, får man som forsker en mulighed for at se på, hvordan gruppen reagerer i forhold til ideer samt ved enighed og uenighed. Derudover kan man bede de interviewede om selv at komme med sammenligninger af deres erfaringer og synspunkter, frem for selv at skulle gisne om, hvorfor forskellige individuelle interviews afviger fra hinanden i forhold til resultater (Morgan 1996: 139). Italesættelser af egne oplevelser er på denne baggrund med til at give et skarpere indblik i, hvad det er, som eleverne mener, de får ud af at arbejde med Google Docs. Som nævnt ovenover, er min metodiske tilgang til mine interviews inspireret af bl.a. Kvale og Brinkmann. I mit analyseafsnit har jeg, blandt andre, et systemteoretisk perspektiv på de indsamlede data. I forbindelse med interview kan det systemteoretiske også bringes i spil. I systemteoretisk optik, er et interview at betragte som et selvstændigt interaktionssystem (La Cour et al. 2005: 11). Det betyder så, at når man tolker et interview, iagttager man et interaktionssystem, der iagttager iagttagelser. Altså en iagttagelse af en iagttagelse af en iagttagelse, som også kan betegnes som en 3. ordens iagttagelse (La Cour et al.2005: 13). I dette konkrete tilfælde er genstanden de interviewede på Hjalleseskolen, som dermed er en 1. ordens iagttagelse. Når man interviewer, så kommunikerer man om genstanden og anlægger en 2. ordens iagttagelse, da man iagttager, hvordan genstanden iagttager sig selv. Når man analyserer ud fra et interview, så foretager man en iagttagelse af, hvordan interviewet har iagttaget genstandens iagttagelse af sig selv. I den situation anlægger man en 3. ordens iagttagelse (La Cour et al. 2005: 13). Det enkelte interview udgør et lukket system, og på den måde skyder det sig ind mellem forskeren og genstanden. Det er en udfordring for den videnskabelige iagttagelse at iagttage, hvordan interviewet iagttager. Det kan normalt ikke ske under interviewet, for ellers ville interviewsituationen sætte to genstande, iagttagelsen af fænomenet og iagttagelsen af, hvordan fænomenet iagttages (La Cour et al. 2005: 12). Dermed er interviewet i systemteoretisk optik en konstruktion og ikke en repræsentation af virkeligheden. Som interviewer er det en udfordring at styre samtalen, så den iagttager kommunikation og ikke bevidsthed. Spørgsmålene skal fokusere på at få den/de interviewede til at tale om den kommunikation, der udgør den genstand, som man ønsker at analysere. Dermed får man anlagt en 2. ordens iagttagelse af systemet frem for at få at vide, hvad systemet betyder for den interviewede. I mine interviews har jeg bestræbt mig på at undgå en sammenblanding af begge perspektiver. Som nævnt tidligere, skal man som forsker være engageret og autentisk i forhold til de personer, som man interviewer. Dermed er det vanskeligt at skille de to forståelser fra hinanden, men jeg har bestræbt mig på det. Særligt i analysefasen har jeg været opmærksom på at skille tingene ad. 10

12 Som supplement til mine interviews benytter jeg mig af observationer. At kalde mine observationer for et etnografisk studie er noget af en tilsnigelse, men jeg er inspireret af den etnografiske metode. Min tilgang til observationerne er tilrettelagt set ud fra en systemteoretisk optik. Når man observerer, eller iagttager, så er man deltager og medproducent af det observerede fænomen: There is no way to escape becoming a participant and, as such, co-producer of the observed phenomenon. There is no such thing as a neutral or objective description. (Keiding 2010: 1). Dermed er det ikke muligt at indtage en position som neutral iagttager. Når man iagttager, så markerer systemet en forskel. Man iagttager ud fra denne forskel, og man kan på samme tid ikke benytte denne forskel til at se det, som man ser med. Det kendes som den blinde plet. 6 En 2. ordens iagttagelse vil bringe nye informationer i spil om det observerede objekt, og iagttageren bliver det ekskluderede tredje i sin observation:...or directly translated the observer is the excluded third of his or her observation. Consequently, there is no such thing as an objective or neutral observation. (Keiding 2010: 8). Det en elev siger eller gør i en given undervisningssituation er måske fuldstændig anderledes i den næste undervisningslektion. Handlingen udspringer og refererer til det sociale system, som den pågældende elev er en del af i lige nøjagtig den lektion (Keiding 2010: 3). Sociale systemer består af kommunikation, og som iagttager iagttager man kommunikationen. Man kan som iagttager kun iagttage kommunikationen, handlinger og fysiske fænomener. Man har ikke adgang til hvad eleverne tænker eller føler, og man har heller ikke adgang til deres motiver (Keiding 2010: 5). Ved at iagttage ser man genstanden, som den fremtræder ud fra den valgte forskel, som man benytter i iagttagelsen. Ligeledes er den sociale interaktion skabt gennem den valgte forskel, ikke som som den observeres: Correspondingly, human individuals and social interaction are not observed as they are but are shaped or created through the selected distinction. (Keiding 2010: 7). Som iagttager skal man altså være bevidst om, at man er deltager. Det er ikke muligt, ud fra et systemteoretisk perspektiv, at undslippe det at være deltager og medproducent af det observerede fænomen. Det kræver transparens i iagttagelsen at være iagttager. For at skabe denne transparens skal man være opmærksom på, at man som iagttager skal vælge, hvad man vil iagttage, da man ikke både kan iagttage noget og samtidig iagttage iagttagelsesprocessen (Keiding 2010: 16). 6 For yderligere om den blinde plet se afsnit 4 11

13 Under analysen af mine interviews har jeg valgt en hermeneutisk tilgang. Det hermeneutiske består i at fortolke de afgivne svar og danne mening (Collin og Køppe 2012: ). Denne fortolkning kan så danne en forforståelse, som kan danne grundlag for en ny fortolkning, som igen kan danne en forforståelse. Det betegnes som den hermeneutiske cirkel (Collin og Køppe 2012: 145) og illustreres fint ved nedenstående figur. Figur 1 fra Videnskab.dk I forbindelse med interview spiller reliabilitet og validitet en rolle. Reliabilitet handler om troværdigheden af forskningsresultater. Som interviewer skal man holde sig reliabiliteten for øje under interview, under transskriptionen og under analysen af ens interview. Reliabiliteten påvirkes, hvis man åbent giver udtryk for sin personlige holdning. I forbindelse med transskription af interview kan man sikre reliabiliteten ved at lade to forskellige personer transskribere interviewene og dermed identificere hvor der er sammenfald og uenigheder i transskriptionen. Det kendes også som intersubjektiv reliabilitet (Kvale og Brinkmann 2009: 206). Validitet refererer til, om man undersøger det, som man har til hensigt at undersøge. Validitet hænger sammen med hele forskningsprocessen og kan kort beskrives som det at kontrollere (Kvale og Brinkmann 2009: 276). 12

14 4. Teori I dette afsnit præsenterer jeg mine hovedteorier, som jeg anvender i min analyse. Under gennemgangen af de enkelte teorier vil jeg argumentere for, hvorfor det lige nøjagtigt er disse nøgleteorier, som jeg har valgt at beskæftige mig med. Ud over mine nøgleteorier, så vil der undervejs også være andre teoretiske indgangsvinkler til den empiriske analyse. Disse teoretiske indgangsvinkler bliver præsenteret, hvor de bringes i spil. 4.1 Systemteori Niklas Luhmann opererer med 3 systemtyper inden for sin systemteori; biologiske, psykiske og sociale systemer. Her vil jeg dog kun have fokus på de psykiske og sociale systemer. Begrebet autopoiesis, som er et centralt begreb i Luhmanns systemteori, blev introduceret af biologen Humberto Maturana. Han fremsatte, at autopoietiske systemer er lukkede i forhold til deres omgivelser, dog uden at være uafhængige af dem. Luhmann betragtede de autopoietiske systemer som selvreferentielle. Der Begriff Selbstreferenz bezeichnet die Einheit, die ein Element, ein Prozess, ein System für sich selbst ist. (Luhmann 1991: 58). Der overføres ikke informationer fra omgivelserne til nervesystemet, da nervesystemet er afhængigt af nervesystemet selv (Rasmussen 2007: 136 og Luhmann 1992: 61). Det betyder, at genstande i omgivelserne kun fungerer som udløsere for strukturændringer, der allerede er bestemt af systemets struktur og videre, at det er nervesystemet, der afgør, hvad det overhovedet vil anse for at være en forstyrrelse (Rasmussen 2007: 136). Luhmann lod sig inspirere af Maturanas arbejde med autopoietiske systemer og indarbejdede det i sin egen systemteori. Ifølge Luhmann opstår sociale systemer, når der kommunikeres, og denne kommunikation er med til at producere nye kommunikative hændelser (Keiding 2012: 111). På samme måde er det med psykiske systemer. Tanker og indtryk producerer nye tanker og indtryk. Dermed er systemerne autopoietiske, da de på denne måde skaber sig selv. Ved at lave strukturelle koblinger har autopoietiske systemer mulighed for at iagttage deres omverden. Ved en strukturel kobling glider systemet ikke sammen med omverdenen eller et andet system, men der er et sammenfald i, hvad de to systemer beskæftiger sig med. Denne iagttagelse kan så benyttes fremadrettet (Keiding 2012: 111). Kommunikation består af information, meddelelse og forståelse. Information er når man opfatter noget som værende forskelligt fra verden og informationen gives videre ved hjælp af en meddelelse. Det tredje ben er differentieringen mellem information og meddelelse, og denne skelnen giver en forståelse af den meddelelse, man modtager. Forståelsen kan ses som modtagerens iagttagelse af meddelelsen, hvor modtageren indfører en skelnen mellem den information, han formoder, der ligger bag meddelelsen og alle andre tolkninger af meddelelsen. Kommunikationen i et socialt system er på den måde en lang kæde af processer, som forholder sig til tidligere kommunikation. Hvis 13

15 man bidrager med kommunikation og ikke forholder sig til tidligere kommunikation, så kommer ens input ikke videre til den tredje selektion, som er forståelsen. Dermed vil fremtidig kommunikation ikke koble sig op på det, som man forsøger at bidrage med. Disse kommunikative forbindelser er det, som udgør et socialt system, og dermed reproducerer det sig selv ved at bruge kommunikationen til at lave ny kommunikation. (Seidl og Becker 2006: 16). Det er, som også beskrevet ovenover, det kendetegnende ved et autopoietisk system. Som jeg beskriver lidt længere nede i dette afsnit, så optræder det autopoietiske system rekursivt. Luhmann knytter iagttagelse sammen med markering af forskelle. Iagttagelse af forskelle er..en operation, hvor noget skelnes fra og betegnes frem for alt andet (Luhmann 2000: 75, her efter Keiding 2012: 112). Når man iagttager, så har det betydning, hvilken vinkel man lægger på iagttagelsen, altså hvilken forskel systemet benytter sig af i iagttagelsen. Et system kan ikke iagttage noget og samtidig iagttage hvilken forskel det benytter i iagttagelsen (Keiding 2012: 113). Systemet kan altså ikke se, hvilken forskel det benytter. Man kan ikke se det grundlag man står på, med mindre man flytter fødderne. Derfor bliver det nødvendigt at spørge til iagttagerens betingelser for at iagttage, for at se, hvad han eller hun ikke kan se. Dette kan gøres af andre eller af iagttageren selv i en ny iagttagelse af den første iagttagelse, som om han eller hun ser sig selv udefra (Rasmussen 2007: 146). Luhmann betegner det som 2. ordens iagttagelser eller refleksive iagttagelser (Keiding 2012: 113). Fænomenet kendes også som den blinde plet. Som nævnt lige før, så kan man ved hjælp af 2. ordens iagttagelser iagttage den forskel hvormed man iagttager. Men denne 2. ordens iagttagelse er også en iagttagelse ved hjælp af en blind plet, som dermed også kan iagttages og så fremdeles. Enhver iagttagelse kan altså kritiseres af en anden iagttagelse, hvorom det samme gælder Autopoietiske systemer opererer rekursivt, som betyder, at resultatet af en operation gennem feedbackmekanismer kan bruges som input for følgende operationer (Keiding 2012: 114). Man kan altså iagttage følgerne af noget man har sat i gang og vurdere dem i forhold til hensigten. Ens vurderinger kan derefter benyttes som input til ens næste handlinger. Man handler altså på baggrund af tidligere erfaringer. Positiv og negativ feedback har indvirkning på et autopoietisk system, og dets strukturer ændres gennem de operationer, som systemet foretager. Det betyder, at autopoietiske systemer kan betragtes som lærende systemer (Keiding 2012: 115). For at kunne lære må systemet reducere omverdenens kompleksitet. Dette sker ved, at systemet øger sin egen kompleksitet. Jo mere systemet ved jo mere komplekst bliver systemet, men samtidig bliver omverdenen mindre kompleks. Luhmann selv siger det på følgende måde. Nur Komplexität kann Komplexität reduzieren. (Luhmann 1991: 49). Ved psykiske systemer sker det ved forandring i bevidsthedsstrukturer, mens det ved sociale systemer sker ved forandring i kommunikative strukturer. Autopoietiske systemer tager hele tiden udgangspunkt i deres egne strukturer, viden og erfaringer. Systemet fortolker og iagttager med udgangspunkt i dets viden og erfaringer. Ved at sammenholde forventninger med iagttagelser, så lærer systemet. Den positive og negative feedback bidrager til systemets læring. Negativ feedback er med til at korrigere viden og erfaringer, mens positiv feedback er med til at bekræfte viden og erfaringer (Keiding 2012: 116). Det er også et fænomen, som 14

16 kendes fra Gregory Batesons logiske kategorier for læring, det at et system skal lære at lære og korrigere sig selv (Keiding og Laursen 2007). Luhmann taler om tre slags sociale systemer: Interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer. Interaktionssystemer opstår, når de tilstedeværende handler. Man er sammen om noget. Organisationssystemer kræver et medlemskab, og de beslutningsprocesser der er, danner baggrund for medlemskabet. Man skal med andre ord være medlem for at kunne bidrage med kommunikation. Samfundssystemet består af både interaktionssystemer og organisationssystemer. Det er dermed et system, som består af den samlede mængde kommunikation. Som nævnt tidligere, så opstår sociale systemer, når der kommunikeres, og det er derfor, at systemteorien er interessant set i forhold til min problemstilling. Skoleklasser er et socialt system, som består af både interaktions- og organisationssystemer. Ved at anlægge en systemteoretisk optik kan jeg få et nærmere indblik i, hvad der er på spil i forhold til min problemstilling. Kommunikationen foregår ikke kun eleverne imellem, men også mellem lærer og elever, og derfor kan det også kaste lys over, hvad der sker, når lærer og elev kommunikerer med hinanden, og når elever kommunikerer med hinanden. 4.2 Praksisfællesskaber Jean Lave og Etienne Wenger er arkitekterne bag den sociale læringsteori om situeret læring og legitim perifer deltagelse. Wenger har sidenhen arbejdet videre med de grundsten, som de lagde sammen, og skrevet om praksisfællesskaber. I det følgende vil jeg runde begge områder. Lave og Wenger betragter læring som en proces, der udspringer af en social kontekst. Læring er ikke bare noget der foregår inde i hovedet på den enkelte, men det sker i et samspil. Selve processen definerer de som legitim perifer deltagelse (Lave og Wenger 2010: 31). Ved legitim perifer deltagelse forstås den proces, hvor nye deltagere i et praksisfællesskab bliver til fuldgyldige deltagere. Det er at sammenligne med mesterlæreprincippet, hvor en lærling lærer et fag eller håndværk af mesteren, det vil sige den erfarne. Det bliver hermed tydeligt, at legitim perifer deltagelse er impliceret i en social struktur og kontekst, hvor engagementet og placeringen kan variere. Periferitet antyder, at der er mangfoldige, forskelligartede, mere eller mindre engagerede og omfattende måder at være placeret på inden for de områder af deltagelse, som fællesskabet definerer.(...) Skiftende placeringer og perspektiver er en del af aktørernes læringsbaner, udviklingsidentiteter og former for medlemskab (Lave og Wenger 2010: 37). Den legitime perifere deltagelse fører altså gennem stigende deltagelse til fuld deltagelse (Lave og Wenger 2010: 38). Man går dermed fra at være nyankommen til at være veteran (Lave og Wenger 2010: 52). 15

17 Mesterlæreprincippet kan sammenholdes med begrebet tavs viden. Den, der mestrer noget, besidder en hel masse tavs viden. Jørgen Bang skelner mellem operationel og deklarativ viden (Bang 2004: 19), hvor den operationelle viden kan sidestilles med den tavse viden. Den bliver først gjort eksplicit, eller deklarativ, når der bliver sat ord eller symboler på. Mesterens tavse viden bliver altså først gjort eksplicit i det tilfælde, at der er nogen at give det videre til. Her i form af legitim perifer deltagelse, hvor lærlingen skal lære af mesteren. Inden jeg dykker nærmere ned i begrebet praksisfællesskaber, vil jeg se nærmere på meningsforhandling, deltagelse og tingsliggørelse. Disse 3 begreber spiller en vigtig rolle for den karakter en given praksis har. Begrebet mening handler i Wengers optik ikke om, at man finder svar på væsentlige og store eksistentielle og filosofiske spørgsmål, men faktisk det omvendte. Praksis handler om mening som en hverdagserfaring (Wenger 2004: 66). Begrebet meningsforhandling bruger Wenger som en betegnelse for den proces, som individet oplever verden igennem og dets ageren deri som meningsfuld (Wenger 2004: 67). Menneskets handlinger får i sig selv ikke mening, men i en sammenhæng med en bredere forhandlingsproces (Wenger 2004: 324). Dermed skal ordet forhandling ses som en måde at udtrykke det kontinuerlige samspil, der er i livet. Mening er ikke konstant og uforanderlig, men vi må hele tiden indgå i nye meningsforhandlingsprocesser. En sådan meningsforhandling skaber hele tiden nye vilkår for videre forhandling og mening (Wenger 2004: 68). Meningsforhandling er altså en kontinuerlig genforhandlingsproces. Ud fra dette perspektiv er mening altid produktet af forhandlingen af den, hvormed jeg mener, at den eksisterer i denne forhandlingsproces. Mening eksisterer hverken i os eller i verden, men i den dynamiske relation, som livet i verden udgør (Wenger 2004: 68). Deltagelse skal i Wengers terminologi forstås som både det at indgå i en proces, samt det at indgå i relationer med andre, som er en del af processen. Deltagelse er dermed både social og personlig (Wenger 2004: 70). Deltagelse omfatter hele personligheden, og det er en aktiv proces. Ved at indgå i relationer spejler vi os i hinanden. Ved at være del af en samtale, kan man genkende noget af en selv. Man er derfor med til at forme hinandens oplevelse af mening. Relationen er ikke nødvendigvis ligeværdig, men der forhandles stadigvæk mening (Wenger 2004): 71). Deltagelse er en identitetsskabende faktor. Når skolelæreren går hjem fra arbejde kl. 16, så holder han ikke op med at være skolelærer. Han slukker altså ikke for sin deltagelse, når han går hjem. Dermed rækker deltagelse videre end et direkte engagement med bestemte mennesker omkring specifikke aktiviteter (Wenger 2004: 72). Tingsliggørelse (reifikation) udgør sammen med deltagelse det andet element i meningsforhandlingen. Ved tingsliggørelse gør man noget abstrakt til noget virkeligt. Man gør en idé eller et fænomen til noget konkret. Et eksempel kunne være fremstillingen af web ressourcer som et undergrundskort. 8 På den måde kan man hurtigt forklare noget, som ellers ville kræve mange ord og lang tid. Det kunne også være metaforer som det står ned i stænger 7 Web 2.0 refererer til tjenester på internettet, som lader brugere samarbejde om og dele informationer online. jvf

18 eller jeg går op i limningen. Tingsliggørelse behøver ikke at være af materiel eller eksplicit karakter. Uskrevne regler går også under tingsliggørelse. Eksempelvis det at række hånden op i en forsamling, når man ønsker taletid. Wenger mener, at man skaber fokuspunkter, som meningsforhandlingen kan organiseres omkring, når man tingsliggør, og det er en vigtig ting for ethvert praksisfællesskab (Wenger 2004: 73). Tingsliggørelse og deltagelse fungerer som komplementære størrelser i meningsforhandlingsprocessen, og dermed betragtes de ikke dikotomisk. Tingsliggørelsen af et undervisningsforløb er at betragte som en formular eller skabelon. For at forløbet skal blive til noget, så kræver det deltagelse af elever og lærere. Hvis man som lærer har fået et undervisningsforløb fra en kollega og man undrer sig over, hvad det er vedkommende præcist har tænkt med dette eller hint, så ville man have problemer, hvis tingsliggørelse og deltagelse udelukkede hinanden. Ved at spørge ophavsmanden til forløbet, kan man få klarhed over, hvad det er, som vedkommende har tænkt. Dennes deltagelse bliver dermed væsentlig og er sammen med tingsliggørelsen med til at danne grobund for meningsforhandlingen. Dualiteten mellem deltagelse og tingsliggørelse er altså væsentlig for succes. Man kan i et fællesskab ikke udelukke det ene frem for det andet, hvis det skal give mening at deltage i det pågældende fællesskab (Wenger 2004: 82). Wenger beskriver et praksisfællesskab som hængende sammen via tre dimensioner, som det ses af figur 2. Figur 2 er efter Wenger 2004: 90 17

19 For at der kan eksistere en praksis i et fællesskab, så er det nødvendigt med et gensidigt engagement fra medlemmerne. Det er det, der definerer fællesskabet (Wenger 2004: 91). Homogenitet er ikke en forudsætning for et praksisfællesskab. Man trækker på hinandens kompetencer, og den diversitet, der er i et praksisfællesskab, bliver dermed styrken. Gensidigt engagement er altså ikke kun forbundet med vores egen kompetence, men også med andres. Et praksisfællesskab er hverken en havn af samhørighed eller en ø af fortrolighed isoleret fra politiske og sociale relationer. Uoverensstemmelse, udfordringer og konkurrence kan alle være måder at deltage på. Som deltagelsesform afslører oprør ofte et større engagement end passiv konformitet (Wenger 2004: 94). Wenger bruger betegnelsen fælles virksomhed om den hensigt, som fællesskabet har (Wenger 2004: 95). En fælles virksomhed kræver ikke enighed, men deltagerne i den fælles virksomhed arbejder, måske på hver sin måde, frem mod et fælles mål. Deraf opstår den gensidige ansvarlighed og den fælles forhandling. Alle har altså noget at skulle have sagt, og den enkeltes bidrag er med til at udvikle. Det tredje kendetegn er et fælles repertoire. Over tid skaber den fælles udøvelse ressourcer, som kan indgå i meningsforhandlingen (Wenger 2004: 100). Medlemmerne opbygger ressourcer, som kan være symboler,rutiner eller artefakter. Alle disse forskellige ressourcer indgår ii det specifikke praksisfællesskabs fælles repertoire og er med til at skabe mening. Det fælles repertoire kombinerer både reifikative og participative aspekter (Wenger 2004: 101). Min case tager udgangspunkt i online praksisfællesskaber. Wenger forholder sig ikke i sine bøger til det fænomen, men udelukkende til praksisfællesskaber i en offline kontekst. Dog skriver han følgende på sin hjemmeside: A community of practice is not defined by the medium through which members connect. Mutually relevant challenges of practice are much more important than modes of interaction. the key to a community of practice is the ability of participants to recognize the practitioner in each other and that the basis, to act as learning partners. If online interactions alone allow people to do this in meaningful ways (and by now there is enough evidence that it is possible), then the result is an online community of practice. (Wenger 2014, postet december 2011). Derfor bruger jeg i dette speciale praksisfællesskaber som en term, der både dækker over online og offline kontekster, og termen er ganske relevant i forhold til min problemformulering. 18

20 4.3 Kooperation eller kollaboration Jørgen Bang og Christian Dalsgaard skelner mellem begreberne kooperation og kollaboration i forbindelse med samarbejde og hvilken type samarbejde, der egner sig bedst til læring og vidensdeling. Bang og Dalsgaard definerer kooperation som et samarbejde, hvor en given arbejdsopgave er inddelt i mindre bidder, som hver især er uddelt til de enkelte deltagere i samarbejdet, og de arbejder uafhængigt af hinanden på hver deres arbejdsopgave (Bang og Dalsgaard 2005: 2). Hver enkelt deltager i samarbejdet behøver ikke at vide, hvad de andre beskæftiger sig med. Man har hver sin målsætning, som man skal opfylde. Det er altså ikke nødvendigt at kende slutproduktet i detaljer. Der kan i den forbindelse trækkes en parallel til vareproduktion i industrien (Bang og Dalsgaard 2005: 4); den enkelte industriarbejder producerer en lille del, som skal bruges til noget større, eksempelvis et fly. Modsætningen til kooperation er kollaboration. Ved kollaborativt samarbejde er deltagerne fælles om at løse en arbejdsopgave. De er afhængige af hinanden og arbejde mod et fælles mål. I og med at deltagerne indgår i et fællesskab, så ved alle i princippet det samme, og de har dermed en fælles opfattelse af opgaven. Følgende citat rammer det godt ind: Kollaborativt samarbejde er kendetegnet ved, at flere personer i fællesskab og med fælles målsætning løser en opgaver, samt at medlemmerne af arbejdsfællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden og føler et gensidigt ansvar. (Bang og Dalsgaard 2005: 2). Ved et kollaborativt samarbejde er det altså væsentligt, at der kommunikeres og udveksles ideer, viden og erfaringer. Figur 3 illustrerer nogle forskelle mellem det kooperative og det kollaborative samarbejde. Som det ses, så er der en vis forudsigelighed og lukkethed i forhold til arbejdsopgaverne på det kooperative plan, og hver deltager arbejder i sin egen kontekst, ligesom det endelige produkt er kendt på forhånd. Som modpol er det kollaborative. Her er løsningen/målet ikke fastsat på forhånd, og det levner plads til, at arbejdet kan bevæge sig i nye retninger. Der er altså her fokus på proces og udvikling. 19

21 Opgaven Arbejdet Produktet Deltagernes relationer Kooperation (Ud)deling af opgaver Forskellige målsætninger Afgrænsning af ansvarsområder Lukkede arbejdsopgaver Forudsigelige processer Statisk Produktion Kendt produkt Indbyrdes uafhængighed Adskilt (asynkron) opgaveløsning Forskellige kontekster Kollaboration Fælles opgave Fælles målsætning Fælleshed/fællesskab Åbne arbejdsopgaver Uforudsigelige processer Dynamisk Udvikling Nyt produkt Gensidig afhængighed Fælles (synkron) opgaveløsning Fælles kontekst Figur 3 er efter Bang og Dalsgaard 2004: 3 Kooperation læner sig op ad den kognitivistiske forståelse af læring, mens kollaboration læner sig op ad den socialkonstruktivistiske opfattelse af læring. Den kognitivistiske forståelse af læring tager udgangspunkt i individet og abonnerer på den forståelse, at samarbejde som udgangspunkt ikke er en forudsætning for læring og vidensdeling (Bang og Dalsgaard 2005: 6), da man som menneske lærer gennem sin individuelle behandling af de informationer, som tilgår en. Samarbejde i en helt bestemt betydning kan dog godt være med til at styrke læring. Samarbejde som læringsmål, læringsstil og vidensdeling kan være med til at styrke læring. Den kognitivistiske tilgang til vidensdeling er af mere traditionel karakter, hvor viden bliver organiseret, administreret, leveret og modtaget (Bang og Dalsgaard 2005: 6). I denne tilgang er der altså fokus på at organisere og lagre den viden, der er, så det er muligt for andre at gøre brug af den. Altså en statisk tilgang til vidensdeling. Det defineres også som knowledge management (Bang og Dalsgaard 2005: 6). Kollaboration lægger sig op ad den socialkonstruktivistiske læringsforståelse. Her er læring og vidensdeling opfattet som en social aktivitet i en praktisk kontekst (Bang og Dalsgaard 2005: 7). Dermed er læringen, modsat den kognitivistiske tænkning, ikke individuel. Lave og Wenger taler om, at læringen er situeret gennem deltagelse i praksisfællesskaber 9, hvor den sociale kontekst er fælles for alle deltagerne. Derfor er det væsentligt, at man som deltager ikke kun beskæftiger sig med en lille del af arbejdet, men det er vigtigt med en indsigt i hele praksissen. Qua denne indsigt bliver der tale om kollaboration og ikke kooperation. Når deltagerne er engagerede i et fælles arbejde og alle kommer med input, så er det altså gavnligt for mulighederne for samarbejde, men hvis der er en deling af arbejdsopgaverne, så er der ringere mulighed for samarbejde. 9 Se afsnit 4.2 for yderligere om dette emne. 20

22 Et kooperativt samarbejde i betydningen af at dele eller udveksle viden med hinanden på tværs af kontekst vil med andre ord begrænse mulighederne for vidensdeling og læring. En socialkonstruktivistisk tilgang kræver derfor et alternativ til den kognitivistiske knowledge management. Alternativet skal styrke en vis grad af kollaborativt samarbejde, der i højere grad kan medvirke til at konstruere et fælles arbejde. Modsat kooperation styrkes kollaborativt samarbejde gennem en dynamisk og konstruktiv form for vidensdeling, der indebærer en høj grad af kommunikation og interaktion. (Bang og Dalsgaard 2005: 8). Det er altså ikke nok bare at være en del af fællesskabet, men man skal bidrage aktivt. Fællesskabets kompetence hviler på de kompetencer, som de enkelte medlemmer har. Hvis medlemmerne ikke er med til at udvikle samarbejdet, så går det i stå (Wenger 2007: 69). For at fremme læring og vidensdeling, skal der fokus på knowledge construction(kollaboration) i stedet for knowledge management (kooperation) (Bang og Dalsgaard 2005: 10). Man skal altså holde sig for øje, at det i højere grad handler om kommunikation og samarbejde. Ideen om knowledge construction betyder, at et samarbejdssystem ikke skal fungere som et sted, hvor viden lagres og administreres, men i stedet som et sted, hvor viden løbende konstrueres af deltagerne i samarbejdet. Det skyldes, at kollaborative samarbejdsprocesser først og fremmest indebærer, at fokus flyttes fra den viden, der er lagret og lagres i systemet, og i stedet placeres på de kollaborative aktiviteter, hvori deltagerne konstruerer viden i systemet. (Bang og Dalsgaard 2005: 10). Kollaboration bliver altså understøttet af et samarbejdssystem, hvor der er mulighed for kommunikation og interaktion via deling af tanker, ideer, resultater og lignende. Det kan sidestilles med Wengers teori om praksisfællesskaber, hvor der er fokus på opbygning af en fælles kontekst med plads til at viderebearbejde og diskutere viden i stedet for et fokus på lagring og udveksling. Dermed kan alle medlemmer af det pågældende praksisfællesskab bidrage aktivt til det fælles mål. Bang og Dalsgaards teorier vinder i denne konkrete forbindelse indpas, da jeg undersøger, hvilke kollaborative og kollektive læreprocesser, der finder sted, når Google Docs bruges til samarbejde. Deres teorier kombineret med de andre, som jeg har fremstillet, er med til at give et nuanceret og fyldetsgørende billede af min case i forbindelse med analysen. 21

23 4.4 Klasseværelset og skærmen I sin bog The Place of the Classroom and the Space of the Screen dykker Norm Friesen ned i ligheder og forskelle mellem det at modtage klasseundervisning på traditionel vis og modtage online undervisning. Norm Friesen bruger metaforerne lived space, lived time, lived body og lived relation, som han henter fra Max van Manen (Friesen 2011: 25). Lived space handler ikke om et rums fysiske størrelse og udbredelse, men derimod om den måde hvorpå man som menneske oplever rummet. Space er vanskeligt at oversætte med et bestemt ord, da det afhængigt af den enkelte kontekst har forskellige betydninger. Hvis man tale om open space, så har det betydning af vidder og landskab, hvor man kan føle sig fri. Omvendt kan man også tale om små lukkede rum med mange mennesker, hvilket kan virke klaustrofobisk. Det giver en anden betydning af space. Man bliver det rum (space), som man er en del af (Friesen 2011: 26). Begrebet lived time handler om vores opfattelse af tid. Har vi det sjovt, så går tiden hurtigt, men keder vi os, så kan tiden føles langsom. Begrebet hænger sammen med det førnævnte begreb lived space (Friesen 2011: 26). Lived body handler om vores kropssprog. Kropssproget siger meget om os, og det bruges både bevidst og ubevidst. Det fjerde begreb, lived relation, refererer til vores dagligdags erfaringer med andre mennesker. Vores relationer til andre mennesker er, i lighed med lived space, lived time og lived body påvirket af vores følelser og indtryk (Friesen 2011: 27). Begreberne space og place er indbyrdes afhængige. Den kinesiske geograf Yi-Fu Tuan beskriver det på følgende måde: In experience, the meaning of space often merges with that of place."space" is more abstract than "place." What begins as undifferentiated space becomes place as we get to know it better and endow it with value. Architects talk about the spatial qualities of place;they can equally well speak of the locational place) qualities of space.the ideas space and place require each other for definition. (Tuan 2001: 6). Place har mere karakter af et fysisk domæne. For eksempel har ens hjem mere karakter af place end af space. Som ovenstående citat siger, så er space mere abstrakt end place. Begge begreber er centrale i Norm Friesens bog, og i det følgende kommer jeg flere gange tilbage til dem. Friesen kobler begreber use og user på brugen af computerteknologi (Friesen 2011: 55). I det følgende har jeg tilladt mig at oversætte udtrykkene til brug og bruger. Brug og bruger er ifølge Friesen multifacetterede. Ordet brug bruges tit i forbindelse med et stykke værktøj, som man benytter sig af. Det kunne for eksempel være en hammer, som man bruger til at slå søm i med eller en telefon som man bruger til at skrive en sms med. Hvis man er dybt involveret i et computerspil eller det at skrive en opgave på sin computer, så bruger brugeren ikke kun teknologien som et stykke værktøj, men man er absorberet og fordybet i den opgave og den teknologi, som man er i gang med at løse. Andre gange kan brugen betegnes som tidsfordriv, hvis man for eksempel surfer rundt på internettet på må og få eller bare slår tiden ihjel foran computeren (Friesen 2011: 55-56). Friesen mener, at ved at kategorisere det som brug og bruger, så reducerer man teknologien til et stykke værktøj, som kun er til for at løse en specifik opgave, og forholdet mellem personen og teknologien får kun karakter af en funktion: 22

24 To apply the term use to all of these instances, moreover, is to tacitly confirm that the computer is just a tool - something that is designed to be used - rather than something more multifacetted. Despite the broad generalization implied in the terms use and user, they have the effect in this sense of reducing the relationship between technology and person to one of function. (Friesen 2011: 56). Norm Friesen fokuserer derimod på, at der via computerteknologi skabes rammer for at facilitere erfaringsmæssige muligheder og oplevelser, selvom ordet brug er endimensionelt og reducerer teknologien til et stykke værktøj (Friesen 2011: 56). Ydermere påpeger Friesen, at begreberne learner og learning, den lærende og læring, er blevet generelle begreber, som dækker alle og ikke ekskluderer nogen. I lighed med begreber user og use, så bliver begreberne learner og learning til en fælles karakteristik på bekostning af nuancer (Friesen 2011: 58). Dermed bliver der tale om funktion, som på samme måde med use og user. Just as a person who is a user is defined (implicitly) as using the computer like a tool to accomplish a specific task, learner, as Biesta argues, is a person who is actively engaged in a process to acquire determinate knowledge or skills. (...) A school or a classroom becomes a learning environment, designed to facilitate the implementation of pedagogies or rather learning goals or outcomes. This way of speaking aligns each of the elements involved in education as a means to a predetermined and particular end: The teacher is supporting learning; the environments and techniques used are designed to accelerate learning, and this acquisition of knowledge is brought to a much finer, instrumental point in pre-determined learning outcomes that these accumulated means are intended to achieve. (Friesen 2011: 58) Der er altså lagt vægt på funktionalitet, hvor de enkelte elementer bliver sidestillet som et værktøj til at opnå et prædefineret mål. Læreren understøtter læringen og teknikkerne accelererer læringen. Når Norm Friesen taler om klasseværelset og skærmen, så inkorporerer det to forskellige verdener: Den fysiske verden af ens umiddelbare omgivelser og en virtuel, imaginær eller mental verden, som bliver åbnet via computerskærmen eller gennem den skrevne tekst. Denne skelnen mellem klasseværelse og papir på den ene side og computerskærmen og de digitale medier på den anden side, er ikke absolut (Friesen 2011: 87). Det er naturligvis muligt at benytte computere i klasseværelset, ligesom det er muligt at skrive på et stykke papir med sin blyant, mens man bruger computeren uden for klasseværelset. Future development in technology and the practice (e.g., laptops, e-readers, and blended learning ) are likely to blur these boundaries further. (Friesen 2011: 87). 23

25 Den kommunikation, der foregår i klasseværelset, eller face to face, er anderledes end den kommunikation, der foregår online via en computer. Det at skabe en bestemt stemning eller en følelse af imødekommenhed, når der kommunikeres online, kræver, at kompositionen af teksten vægtes højt. Ved face to face kommunikation er der andre mekanismer i spil. In face-to-face situations, the cultivation of an appropriate atmosphere occurs rather differently. Instead of involving the careful and deliberate exercise of descriptive and compositional skill in front of a computer screen (over what can be an extended period of time), this cultivation of tone or atmosphere entails much more spontaneity and much less direct control. Tone is not set through the work of descriptive evocation, careful wording, or even a description of one s own background. Instead, a kind of tone can be expressed or set through what might be called a person s attitude, disposition, or even their presence in the classroom. (Friesen 2011: 115). Stemningen, ved face to face kommunikation, bliver sat gennem den man er som person, ens attitude, hvordan man agerer og ens fremtoning. Der er dermed tale om, at man bruger kroppen i forbindelse med kommunikationen. I forbindelse med både online og offline arbejde er der tale om, at kroppen er i spil. Når man skriver på computeren, så sker der en legemliggørelse af computeren som teknologi. Det er med andre ord en relationel strategi, som bunder i ens opfattelser og erfaringer. Det er forudsætningen for, at man kan omfavne en given teknologi. Et eksempel er brugen af et forstørrelsesglas på computerskærmen, som kræver, at man har en relationel strategi i forhold til at bruge det (Friesen 2011: 77). Friesen pointerer med udgangspunkt i Robert Rosenberger den kropslige dimension på følgende måde: Just as the use of a magnifying glass in enlarging text on a page involves a strategy of positioning and aligning the text, the lens and the eye, so too does computer engagement with a computer bring with it its own type of comportments, habits, and embodiment. The face of the reader/writer and that of the screen must meet or interface at a prescribed angle, almost as parallel planes. Additionally, to do anything more than reading or watching the screen, both hands must also be engaged, one on the keyboard and a second on the mouse. (Friesen 2011: 77). Nå man er i computerens space, så er der også tale om, at kroppen er i brug. Man trækker på sine erfaringer fra klasseværelsets, eller en anden fysisk lokations, place, og computeren bliver legemliggjort. Man er dermed fysisk til stede, selvom man opererer i et online miljø. Omend denne kropslige interaktion med computeren og skærmen er låst og ufleksibel i forhold til, at man kan benytte sig af andre relationelle strategier og kropslig adfærd. Det er som oftest nødvendigt med en specifik vinkel i forhold til computerskærmen, når man skal læse eller skrive. Hvis man derimod har en fysisk bog eller et fysisk dokument, så kan man læse og skrive i toget, sengen eller hængekøjen og på den måde benytte sig af forskellige strategier og positioner, som ikke ville være mulige foran en skærm (Frisen 2011: 77). Nogle forskere taler om fængsling i forhold til, at man som bruger af en computer er begrænset til at være foran skærmen og tasterne og det bliver en legemliggørelse af computeren (Friesen 2011: 78). Computeren kan på samme tid både frigøre og indespærre. I klasseværelset er der ligheder 24

26 mellem den kropslige dimension foran skærmen. Eleverne sidder på deres pladser og er engagerede i aktiviteter, som ikke er særligt forskellige fra dem de udfører foran skærmen. De er umiddelbart bundne til deres pladser i klassen, og de skal udføre opgaver som skrives i hånden på papir. Udover de umiddelbare ligheder peger Friesen også på væsentlige forskelle mellem klasserummet og skærmen: Although I have so far emphasized similarities between the classroom and the screen, the descriptions I have used also point to some important differences - specifically in terms of the presence or absence of others in theses highly routinized habitualized settings. (Friesen 2011: 81-82). Friesen lægger her vægt på, at tilstedeværelsen eller fraværet af andre personer er afgørende for forskellen mellem at arbejde i klasserummet eller med en computer. Når man arbejder med en computer er man alene med sine tanker. Også selvom man arbejder med et stykke tekst, som er forfattet af en anden end en selv, så arbejder man alene. Man stirrer ud af vinduet eller trykker på tasterne uden at være sammen med andre (Friesen 2011: 82). I klasserummet er læreren i forskellige modus af engagement. Han går rundt mellem eleverne og giver dem feedback eller skriver sammen med dem, i deres hæfter.. Computeren derimod er en fysisk artefakt, som er designet til at blive brugt af en person ad gangen (Friesen 2011: 82). While such a computer can, of course, enable people to write and revise a document collaboratively, this collaborative work occurs through tools that are nonetheless designed for individual use, with users sending and receiving information over vast spaces, but all the while remaining physically tethered to the keyboard and the screen. (Friesen 2011: 82). Computeren som fysisk artefakt gør altså, at man som bruger er tøjret til tastaturet og skærmen, selvom man er en del af et kollaborativt samarbejde omkring et dokument. Både aktiviteter online og i klasserummet repræsenterer på hver deres måde domæner, igennem hvilke der skabes mening og oplevelser. Skærmens virtuelle verden tilgås via tastaturet og musen, mens den mentale abstrakte verden tilgås i klasserummet ved at læse og gennem papir og blyant (Friesen 2011: 83). Friesen bruger, som jeg har nævnt tidligere, begreberne time, space og body 10. Computerens space er det virtuelle rum, som bliver åbnet via de aktiviteter, som foregår ved hjælp af computeren. Over for det står klasserummets space, som kommer til udtryk via ens fordybelse i en tekst eller ved at skrive. Her kan man tale om at være væk i en bog. (Friesen 2011: 83). Computeren giver mulighed for, at man kan være flere steder på en gang. Man kan være til stede i det arbejde, som man er ved at udføre på computeren, men det er også muligt at være andre steder i verden. Dette eksempelvis ved at tjekke vejrudsigten eller læse nyheder omhandlende andre steder, end der hvor man sidder mens man skriver. Teksten i en bog eller på et stykke papir kan også være med til at bringe læseren andre steder hen. I den henseende bliver kroppen som fysisk domæne ikke den eneste mulighed for oplevelser, men teksten, som man læser, har en kropslig eksistens, som kan appellere til følelserne og 10 Jeg har i det følgende stykke valgt ikke at oversætte ordene fra engelsk, da jeg mener, at det er vanskeligt at finde tilsvarende danske ord, som kan forklare begreberne på samme måde. 25

27 kropslige oplevelser. Just as the computer cursor and its many modalities extends the body onto the world of the screen, in reading, too, it is possible to experience embodiment in and through the text, both in terms of its physical form and the meanings that it can bring to life. In this sense, the lived body does not end at the skin or at the physical extremities. (Friesen 2011: 86). Skærmen og klasserummet indbefatter altså to verdener. Den fysiske verden, som er ens umiddelbare omgivelser, og en virtuel, fiktiv verden, som bliver åbnet ved hjælp af computerens skærm eller en tekst på et stykke papir. Som omtalt tidligere i dette afsnit, så er en skelnen mellem computerskærmen og klasseværelset ikke absolut, men den stadige udvikling af teknologi er med til at sløre grænserne. Et andet perspektiv i forhold til online/offline kommunikation og samarbejde er stilhed. Stilhed online fremstår som et særligt dilemma og kan på nogle virke uhøfligt, oprivende og brutalt. Stilheden kan betyde mange ting, og de, der er stille, kan både være syge, have tekniske problemer, mangle tid eller have manglende interesse i det, der foregår. Det er umuligt at finde ud af, med mindre man kan få den pågældende person i tale (Friesen 2011: 133). Det kan man gøre i et klasserum, hvor man er fysisk til stede og deler det space, der er, med de andre i rummet. Saying something or even remaining silent in a classroom or a similar physical setting involves a kind of vulnerability and trust that is part of this shared bodily presence. Being bodily present in class means that I can be addressed and asked a question - if not by the instructor then at least by my neighbor. (Friesen 2011: 134). I klasserummet muliggør den fysiske tilstedeværelse, at man kan tilgå stilheden på en anden facon end stilheden online, og stilheden får en anden betydning. Stilheden i klasseværelset er ikke nødvendigvis noget negativt eller et udtryk for passivitet. Friesen giver et eksempel med en normal stille og tilbageholdende dreng, der pludselig deltager, meget livligt og fortælller om forældrenes alkoholmisbrug, og hvad det gør ved ham. Det medfører i den pågældende situation stilhed hos de andre i klassen, hvorefter de alle deltager i en snak om problemet. (Friesen 2011: 135). Stilheden i klassen er en åbenhed og en opmærksomhed mod det, som drengen fortæller. I forhold til stilheden online, så virker den ikke skræmmende og uhøflig. Klassens stilhed, i ovennævnte tilfælde er anderledes, end den stilhed som kommer, når underviseren beder om det. Det er en samlet stilhed, som fremkommer, uden at der er blevet bedt om det, eller klassen er blevet enige om det (Friesen 2011: 138). Norm Friesen kigger i denne forbindelse også nærmere på forskellene mellem klasseværelset som place og computerskærmen som space. 26

28 If place is germane to rest and stasis, to the absence of overt activity, then the physical classroom is in this sense akin to place. It is a place in which silence can express receptivity, and in which reticent withholding can be a valuable pedagogical act, in and of itself. By contrast, the computer screen and online environments generally are much more readily comparable to space, as inviting, perhaps even insisting on, explicit action and interaction. (Friesen 2011: 158). Skærmen inviterer altså umiddelbart til eksplicitte aktiviteter, interaktioner og mere effektivitet end klasseværelset gør. Det er dog ikke så simpelt, at effektivitet og lettere arbejdsgange i sig selv er vigtige. Det er derimod den pædagogiske værdi, som eleverne bliver udsat for, hvad enten den det foregår online eller offline, der er vigtig (Friesen 2011: 159). Face to face-kontakt er en anden form for kontakt end den der er online, men det betyder ikke, at online-kommunikation er fuldstændig blottet for autenticitet, og man kan ikke koge det ned til, at online-kommunikation og samarbejde har med tegn på en computerskærm at gøre og kommunikation og samarbejde i klasseværelset er face to face (Friesen 2011: 155). I en offline kontekst skabes samarbejdets atmosfære via gestik, tonefald og kropssprog. Online skabes atmosfæren gennem ens evner til at formulere sig på skrift, og denne kommunikation kan revideres og gennemlæses flere gange, inden den sendes afsted. Evnerne til det er vanligvis erhvervet gennem formel træning. Derudover fremmer den online kontekst former af specialisering, som hele tiden skal modvirkes af både elever og undervisere....the offline classroom clearly appears as a place that is suitable for pedagogical practice. Online contexts, by contrast, impose forms of specialization and classification that need to be consistently combated and counteracted by both students and teachers. (Friesen 2011: 157). Der er dermed forskel på de færdigheder, som man benytter sig af, hvad enten det er i en online eller offline kontekst. Min undersøgelse forholder sig til både offline og online kontekster, og Friesens bog berører begge aspekter. På den måde er hans teorier relevante i forhold til at kunne sige noget om, hvad der er på spil online og offline, samt fordele og ulemper ved det ene frem for det andet. 27

29 5. Analyse I forhold til at undersøge de muligheder der ligger i Google Docs for samarbejde og læring, har jeg gennemført tre fokusgruppeinterviews, to individuelle interviews samt fire observationer fordelt over en periode på en måned. Dette er udgangspunktet i relation til min analyse. Analysen har jeg valgt at inddele i tre hovedafsnit. Det første afsnit har fokus på brugen af Google Docs set fra elevers synspunkt. De to næste afsnit har fokus på brugen af Google Docs set fra læreres synspunkt. 5.1 Elevernes samarbejde i Google Docs Som beskrevet under afsnit 3.1 har jeg set på to forskellige 6. klassers brug af Google Docs. I det følgende afsnit kigger jeg nærmere på de muligheder, der er for samarbejde og læring i forbindelse med en prædefineret opgave fra underviserens side. Figur 4: Screendump Som det kan ses af figur 4, er der i øverste højre hjørne bogstaverne E, M og N med hver deres farve. Det indikerer, at der på det pågældende tidspunkt er tre andre brugere ud over en selv. I det pågældende tilfælde er det mig, som har dokumentet åbent, og de tre bogstaver hører til tre forskellige elever. Bogstaverne svarer til forbogstavet i den enkelte brugers navn. Farverne på bogstaverne korresponderer med farven på cursoren i selve dokumentet. Desuden kommer der en boks frem med navnet på den person, der skriver. Hvis brugeren har tilknyttet et billede til sin brugerprofil, vises billedet i stedet for bogstavet. Som det vises på figur 4, så er personen med den orange cursor og boks i gang med at skrive noget, mens de to personer med den grønne 28

30 og lilla er inaktive på det pågældende tidspunkt. Flere personer er fælles om et dokument, som for så vidt lige så godt kunne have været et dokument på et stykke papir eller i et traditionelt tekstbehandlingsprogram. En af de væsentlige forskelle er, at de personer, som har adgang til dokumentet, alle kan skrive i realtid. Dermed skal dokumentet ikke først gemmes og sendes til de andre brugere, så de kan skrive deres bidrag ind, for så at rundsende det til de andre brugere igen. Opgaven, som eleverne skal løse, er en fælles opgave. Der er en fælles målsætning, og de deltager i et fællesskab omkring løsningen af opgaven. I og med at alle, der har adgang til dokumentet, kan skrive og redigere i det, så bliver det en åben arbejdsopgave, hvor processen er uforudsigelig. En elev kan pludselig skrive noget, som en af de andre elever tager op og skriver videre på. Der opstår dermed en dynamik, hvor alle deltagere i fællesskabet bidrager til alle dele i udviklingen af det produkt, som det skal føre frem til. De er gensidigt afhængige af hinanden i den kontekst, som de er en del af. Elevernes læring er situeret i det praksisfællesskab, som er bygget op omkring den givne opgave og der er en fælles social kontekst, som danner udgangspunktet for det samarbejde og den læring, der foregår. I og med, at alle elever bidrager til alle dele af processen, så bliver der tale om et kollaborativt samarbejde (Bang og Dalsgaard 2005: 3). Det, at man er en del af hele processen og kan følge med i de andres arbejde, påpeger eleverne som en styrke ved at arbejde i Google Docss frem for på en traditionel måde i et tekstdokument på computeren eller på et stykke papir: Det minder jo meget om det, men det er mere det der med, at vi allesammen kan sidde på samme tid og skrive, og så kan jeg se, hvad de andre skriver på deres computer, det kan jeg så se på min egen computer. (Bilag 1 linje 8). Det bliver overskueligt for alle i gruppen, hvad det enkelte medlem foretager sig, og hvor langt hele gruppen er i processen. Dette kan følges i realtid på ens egen computer. Det, at man hører til et praksisfællesskab, bliver her tydeligt. Den fælles virksomhed 11, som deltagerne er en del af, bliver en integreret del af den praksis, der foregår. Med andre ord bliver den fælles virksomhed ikke kun et mål, men der skabes gensidig ansvarlighed blandt deltagerne. Wenger omtaler den fælles virksomhed på følgende måde: Den er ikke blot et erklæret mål, men skaber blandt deltagerne relationer af gensidig ansvarlighed, der bliver en integreret del af praksis. (Wenger 2004: 95). 11 Se afsnit

31 Figur 5: Screendump En anden funktion i Google Docs er muligheden for at chatte med de andre aktive brugere. Som det ses af figur 5, så har deltagerne i dokumentet gang i en kommunikation omkring, hvad der nu skal ske i deres tekst. Dette foregår i realtid, omend der kan være en vis forsinkelse i forhold til, hvornår de andre deltagere responderer på det, som der er blevet skrevet. I relation til chat, så er det hverken asynkron eller synkron kommunikation, men kan betragtes som nærsynkron. Tiden er her en faktor. Tidligere indlæg i chatten glider bagud og kan ikke længere ses, når der kommer nye indlæg i chatten. Der er her en skelnen mellem fortid /fremtid, hvor nuet er forskellen hvormed der iagttages. Herunder hører også en skelnen mellem om kommunikationen er synkron/asynkron. Her hæfter det nærsynkrone sig til forskellen. (Tække 2010: 11). Chatfunktionen opfattes af eleverne som et godt redskab til at italesætte, hvad det er, de ønske skal ske, med deres arbejde. (Bilag 1, linje 13 og bilag 3 linje 24). Det bliver af eleverne opfattet som lettere og mere tilgængeligt at bruge chatfunktionen, når der ikke er mulighed for at sidde ved siden af hinanden eller i det samme lokale. Dog er det ikke alle elever, som opfatter chatten som det bedste redskab for kommunikationen, men kan de ikke sidde sammen, så er det et godt alternativ til at samarbejde omkring en given opgave. Det kommer an på om man sidder tæt på hinanden med computeren eller langt fra hinanden. Nogle gange kan det godt være lidt irriterende at skrive alt det, som man vil sige i den der chat. Så er det lettere bare at sige det. Mens hvis man sidder tæt på hinanden, så kan man jo også bare sige det. (Bilag 3 linje 53). Processen, omkring hvad det er, som der skal skrives, er en dynamisk proces. Alle deltagerne er her med til at udvikle den tekst, som de er fælles om. Som omtalt i afsnit 4.2, så benytter Etienne Wenger tre begreber i relation til praksisfællesskaber; Meningsforhandling, deltagelse og tingsliggørelse. I forhold til chatfunktionen, så foregår der her meningsforhandling. Meningsforhandlingen er en proces, som bliver dannet af mange forskellige elementer og som påvirker disse elementer. Forhandlingen forandrer konstant den eller de situationer, som den 30

32 giver mening og påvirker alle deltagerne. Forhandling af mening omfatter i den forbindelse både fortolkning og handling. (Wenger 2004: 68). I ovenstående tilfælde, hvor der samarbejdes om en tekst, er der, som tidligere nævnt, tale om et praksisfællesskab. Det at være med i praksisfællesskabet, er det samme som at være deltager. Selve teksten, som der samarbejdes omkring, kan betragtes som tingsliggørelse, men også selve teknologien, Google Docs, kan tingsliggøre den aktivitet, som deltagerne er fælles om. Et godt værktøj tingsliggør en aktivitet, så dens virkninger forstærkes, samtidig med at aktiviteten bliver ubesværet. (Wenger 2004: 76). Tingsliggørelse og deltagelse kan ikke betragtes isoleret, men de opfattes som gensidigt afhængige (Wenger 2004: 78). De elever, der har adgang til dokumentet og dermed deltager i praksisfællesskabet, handler i gensidighed, og tingsliggørelsen er deres dokument og den teknologi, som de benytter sig af. Tingsliggørelsen i gruppen er organiseret omkring den tekst, som de skal skrive. Teksten bliver det tingsliggjorte hvori det abstrakte giver mening. Det abstrakte er den opgave, som den pågældende gruppe har fået stillet. Når opgaven igennem teksten bliver tingsliggjort, så danner den et eller flere fokuspunkter, som meningsforhandlingen kan organiseres omkring (Wenger 2004: 73). Tingsliggørelsen refererer her både til proces og produkt, og disse to størrelser kan ifølge Wenger ikke adskilles (Wenger 2004: 75). Meningsforhandlingen er dermed en dobbelt proces. Når man er del af en gruppe i et samarbejde, er kommunikationen, omkring det man laver, af væsentlig karakter. Sidder man i samme lokale, kan man tale sammen om det, der skal foregå i ens tekst, eller hvordan man ønsker, at en given situation skal udspille sig. Når man kommunikerer face to face, er det langt lettere at aflæse gestik, kropssprog og toneleje på de personer, som man kommunikerer med. Det er dermed lettere at afkode hvordan en af de andre i samarbejdet forholder sig til et forslag om en ændring i teksten eller et forslag til hvordan selve handlingen skal skifte karakter i en given passage. De sociale tegn eller markører er sværere at afkode, når man kommunikerer skriftligt. I digitalt medieret kommunikation løses det ved hjælp af forkortelser og emoticons. Forkortelserne og de emoticons, der benyttes, er med til at give deltagerne i kommunikationen en fornemmelse af, hvordan de andre deltagere i kommunikationen stiller sig til et bestemt forslag, eller hvordan deres humør er. Emoticons kan laves ved hjælp af forskellige tegn. Eksempelvis :-) som skal illustrere, at den der laver den emoticon er glad, mens :-( illustrerer, at vedkommende ikke er tilfreds. Som det kan ses af figur 6, så kan emoticons også have et mere grafisk udtryk, hvilket gør, at de kan være lettere at tyde, og dermed eksplicitere kommunikationen (Baym 2010: 60). En anden mulighed for at eksplicitere kommunikationen er brugen af akronymer. Et eksempel er LOL, som betyder laughing out loud og dermed indikerer, at vedkommende, der har skrevet det, griner højlydt og morer sig. ASAP betyder as soon as possible og indikerer, at noget skal ske så hurtigt som muligt (Baym 2010: 61). Akronymer er altså med til at indikere afsenderens humør og reaktioner, og samtidig er de med til at gøre kommunikationen hurtigere, da man ikke behøver at skrive hele sætninger, for at det giver mening. På figur 5 ses både brugen af akronymer og emoticons i forbindelse med chatten i et dokument. Hjerterne og de smilende ansigter taler deres tydelige sprog i forhold til, hvad afsenderen ønsker at indikere. Akronymet ilm er i stedet 31

33 for at skrive i lige måde. Omvendt kan det også være, at den, der har lavet de enkelte smileys/ emoticons i teksten, måske ikke er i så godt humør, som man forestiller sig. Det kan også være, at vedkommende dybest set ikke bryder sig om den person, som han/hun skriver til. I det tilfælde, hvor man kender hinanden rigtig godt, så er man ikke så meget i tvivl om hvordan den person, som skriver til en, ser på en, og hvilket forhold man har til hinanden. Det gør det lettere at fortolke de skriftlige formuleringer, smileys og lignende, som den eller de andre personer benytter sig af. Figur 6: Screendump I forhold til chatfunktionen, spurgte jeg eleverne, hvordan de sikrede sig, at kommunikationen imellem dem ikke blev misforstået, når den kun kunne foregå via skrift. Her var svaret, at det for dem ikke er noget problem, at de ikke kommunikerer face to face, men udelukkende skriftligt. Som det ses af nedenstående uddrag fra bilag 2, så vælger de også at komplementere deres smileys med et super godt. Ja det kan vi, altså for der udtrykker man sig jo også med smileyer, det gør vi i hvert fald, og så skriver vi også super godt. (Bilag 2 linje 41). I ovenstående citat, hvor en smiley bliver efterfulgt af et super godt for at understrege ens pointe, er der tale om redundans (Fiske 1990: 11). Redundans er med til at effektivisere kommunikationen, så man kan undgå eventuelle kommunikationsproblemer: So redundancy is concerned primarily with the efficiency of communication and the overcoming of communication problems. (Fiske 1990: 13). 32

34 De emoticons, som bliver brugt til at illustrere den nonverbale kommunikation, kan betragtes som ikoner. Et ikon har en lighed til det objekt, som det skal illustrere. Eksempelvis vejskiltet, som skal vise, at du kører på en motorvej eller det ikon på din computers skrivebord, der fortæller dig, hvor du skal klikke for at åbne dit mailprogram (Fiske 1990: 47). Benyttelsen af smileys, emoticons og akronymer har altså betydning for, hvordan kommunikationen opfattes af de andre deltagere, som der er omkring det praksisfællesskab, der er det fælles for deltagerne. Redundans, i kombination med andre former for skriftlige markører, som eksempelvis ikoner, kan være med til at lette kommunikationen. Kommunikationen er dog ikke så entydig, som det ovenstående måske kan give indtryk af. Hvis man benytter sig af asynkron kommunikation, som eksempelvis s, har man mulighed for at revidere ens tekst og overveje flere gange, om det man skriver, nu også er helt i orden og om det eventuelt kan misforstås af modtageren, inden man sender mailen afsted. Man kan med andre ord kalde det for refleksionszonen (Suler 2004: 20). Denne form for kommunikation er mindre spontan end face to face samtale eller synkron online-kommunikation, og samtidig er det, som man skriver synligt, og det kan gemmes. Ord i en samtale gemmes ikke, medmindre samtalen bliver optaget. Selvom en samtale bliver optaget, så er en optagelse aldrig det samme som at være der. Ved at optage, så mister man alle de dele af den konkrete kontekst, som er kendetegnende for face to face kommunikation (Baym 2010: 11). Evnerne til at formulere sig skriftligt er af væsentlig betydning, ellers kan det føre til konflikter: Poor writing can result in misunderstandings and possibly conflicts. In the absence of an accurate perception of what the other is trying to say, people tend to project their own expectations, anxieties, and fantasies onto the other. (Suler 2004: 21). Det, at man ikke kan se og føle den eller de personer, som man kommunikerer med, gør, at man kan have en tendens til at projicere ens egne tanker, forventninger og ængstelse over på den, som man kommunikerer med. Man kan på denne måde opfatte andre som fjendtligt indstillede over for en selv, selvom det ikke er tilfældet. Ved face to face kommunikation er 62tonefald, gestik og kropssprog vigtige signaler, som man kan bruge til at tolke på det, som den man taler med siger. Manglen på disse signaler kan være med til at besværliggøre kommunikationen (Suler 2004: 23 og Friesen 2011: 155). Når først man har mødt den, man kommunikerer med på skrift, så opfatter man det, som vedkommende skriver, på en anden måde, end hvis man ikke havde mødt personen: The text will now be read against the carnal qualities that make up this person. The body is written back onto the text as it were, and the text rewrites the face-to-face relation. (van Manen og Adams 2009: 17). 33

35 Det at kunne sætte ansigt og kød og blod på dem, som man kommunikerer med har dermed betydning for, hvordan man opfatter det, som de skriver. In online text spaces - discussion-boards, , blogs-we come to know the other through writing alone. Relation is not perturbed or infected by visuality or orality, physical presence or vocal discourse. We do not meet the other s eyes; rather, we read and are read by the other s text. We move and are moved by ord alone. Online, we have no access or visceral response to the pre-reflective, tacit understandings of another s bodily beeing, voice and gesture, smell and presence. We come to know the other through a single modality: text. Here, textuality is the sole interstitial site of meaning, presence, contact and touch. (van Manen og Adams 2009: 17). Som omtalt ovenover, så har det, at kunne sætte et menneske bag ved kommunikationen, stor betydning. Online har vi ikke noget indtryk af den eller de personer, som vi kommunikerer med, hverken via gestik, lugt eller forforståelser af, hvordan den anden er. Lige så snart kommunikationen kan forbindes med et levende menneske, som man har mødt, så ændrer det sig. I nedenstående figur 7 er der et skærmprint fra en nærsynkron kommunikation i chatten omkring, hvad den pågældende gruppe ønsker at beskæftige sig med. Der kører en diskussion, eller brainstorm, frem og tilbage omkring hvilket emne, som skal være det fælles udgangspunkt. Alle i gruppen byder ind med forslag, som de ud fra deres egen optik finder interessante. Det kan være fordi dyr er søde, eller fordi man har en specifik viden omkring et givent område. Det, som går igen i dette udsnit af chatten, er, at der ikke argumenteres for, hvorfor det lige nøjagtigt skal være det ene eller andet emne. Derudover er der en, som skriver, at det skal handle om bacon. Som læser af denne kommunikation virker det som om, at forslaget om bacon ikke er seriøst. Det er dog ikke til at vide, da man ikke kan se den, som skriver bacon, og man heller ikke er en del af den kontekst, hvori det er skrevet. Bacon ville givetvis have været opfattet anderledes, hvis kommunikationen var foregået face to face. Der ville man have muligheden for at tolke på afsenderens kropssprog og toneleje. De andre gruppemedlemmer, som i forvejen kender den elev, som skriver om bacon, tolker svaret på en anden måde. De har en relation til den pågældende elev i forvejen, og de kan dermed lettere dissekere og finde mening i det, som vedkommende skriver. 34

36 Figur 7. Screendump Figur 8 er en fortsættelse af gruppes kommunikation omkring valg af emne. To af medlemmerne bliver enige om YouTube som emne, mens den sidste, som tidligere foreslog bacon, tydeligvis ikke er interesseret i emnet, da der bliver skrevet nej med versaler. Til sidst forlader den pågældende elev gruppechatten. Spørgsmålet er så, om den pågældende elev virkelig er sur og skuffet, eller om han ikke tager det så tungt. Man kommer altså, som tidligere nævnt, til at projicere ens tanker og forestillinger over på den anden person og opbygger et billede af den anden i ens eget hoved. Det kendes også som solipsistisk introjektion (Suler 2004: 49). Et af de andre medlemmer i gruppen svarer med en smiley, som understreger, at vedkommende er ret godt tilfreds med, at valget er faldet ud til YouTubes fordel. Eleven, der responderer med en ret glad smiley, kender den anden elev i forvejen, og dermed tolkes meningen med smileyen anderledes af ham, end for eksempel af mig. Uden at være en del af konteksten, kan smileyen både opfattes som medfølende, oprigtig glæde eller en hån. Skærmens space åbner for umiddelbarhed og effektivitet i forhold til at få afklaret, hvad der fremadrettet skal ske i gruppen. Det er anderledes, end hvis det skulle foregå i klasserummets place. 35

37 Figur 8. Screendump Samtidig har manglen af fysisk tilstedeværelse og signaler forskellig effekt på forskellige personer. Nogle vil opfatte det som mangel på engagement, mens andre vil opfatte det som positivt, at der ikke er visuel kontakt (Suler 2004: 24). Følelsen af at man træder ind i skærmens space er fremtrædende i forbindelse med den skriftlige kommunikation, hvad enten den er synkron, asynkron eller nærsynkron (Suler 2004: 31). Det er i tråd med Norm Friesens termer omkring space og place. Space er af psykologisk karakter, mens place mere har karakter af noget fysisk. 12 Samarbejdet bliver ifølge eleverne på en anden måde, end hvis de havde arbejdet på traditionel vis i et tekstbehandlingsprogram eller ved at skrive i hånden: For normalt vil vi cirka sidde to på en computer, en til at lave research og så en til at skrive på, og så ville de andre også sidde med deres mobiler eller ipads og søge. Her kan man skrive imens, at man har research. (Bilag 1 linje 31). Eleverne opfatter samarbejdet som mere effektivt og givtigt. Dette trækker tråde til selve konstruktionen af deres tekst. Der er i flere af grupperne en konsensus omkring, at det er ok at rette i det, som de andre har skrevet, uden at man på forhånd har afklaret med de andre i gruppen om det nu også er ok: For der er nogen gange, hvor jeg havde lavet en eller anden fejl, grammatisk eller et eller andet. Så er der nogle andre, der lige har været inde at se det og har rettet det eller sagt, det retter jeg lige. (Bilag 1, linje 42). 12 For mere om space og place se afsnit

38 Det betragtes som positivt, at de andre kan redigere i det, som man har skrevet. En af eleverne nævner, at det er godt, da de så under en fremlæggelse ikke vil få at vide, at det ikke er godt nok, fordi der er fejl af faktuel eller grammatisk karakter (Bilag 1 linje 47). Yderligere er denne konsensus understøttet af, at man spørger, inden man retter (Bilag 1 linje 57). Her bliver der tale om en 2. ordens iagttagelse af det, som eleven tidligere har lavet. Autopoietiske systemer tager hele tiden udgangspunkt i deres egne strukturer, viden og erfaringer. Systemet fortolker og iagttager med udgangspunkt i dets viden og erfaringer. Ved at sammenholde forventninger med iagttagelser, så lærer systemet. Den positive og negative feedback bidrager til systemets læring. Negativ feedback er med til at korrigere viden og erfaringer, mens positiv feedback er med til at bekræfte viden og erfaringer. Det er netop tilfældet i ovenstående eksempel med de andre gruppemedlemmers korrigering, af det, som er blevet lavet tidligere. I denne forbindelse kommer det autopoietiske system til at optræde rekursivt. I relation til selve produktionen af elevernes tekster, så nævnes det, at det er en fordel, at flere kan skrive i det samme dokument på en gang og bidrage til processen og det færdige produkt. Det kollaborative aspekt betones i praksisfællesskabet: Inde på Google der kan man skrive flere på en gang. Så der kan godt være nogen, der skriver på den ene side og nogen på den anden. Man kan godt skrive flere på en gang. (...) Så går det hurtigere, så kan alle sammen lave noget på en gang. (Bilag 3 linje 6). Alle kan lave noget samtidig, og det dynamiske aspekt i forbindelse med produktionen af teksten kommer i fokus. Det er dog ikke helt så entydigt, at Google Docs som samarbejdsplatform per automatik medfører kollaboration. Det kræver også, at deltagerne i praksisfællesskabet arbejder på en kollaborativ måde. Når man for eksempel skal lave en opgave, hvor der er ti opgaver, og så siger man, at man er tre i en gruppe, og så siger man, så deler vi det op, så tager du den, den og den og så kan man gå i gang og hvis alle så er stort set lige hurtige, eller der er en der er hurtigere, så hjælper de dem bare ad med de sidste opgaver. (Bilag 3 linje 11). I relation til ovenstående citat er der mere fokus på kooperation end kollaboration. Arbejdsopgaverne er opdelte, og hvert medlem i praksisfællesskabet har et afgrænset ansvarsområde. Processen er stadig dynamisk, men der er tråde af både kooperation og kollaboration. Her bør det også bemærkes, at kollaboration ikke udelukker kooperation, og omvendt. Begreberne optræder ikke kun i deres rene form, men de vil være vævet ind i hinanden. Læringen her er både individuel og social. Den individuelle læring er i spil i forbindelse med de enkelte elevers produktion i relation til deres egne ansvarsområder, hvorimod læringen situeret i praksis kommer til udtryk, når de andre deltagere i gruppen læser, og lærer af det, som de andre har skrevet. I denne sammenhæng kommer elevernes samarbejde til at have træk af, at de både producerer og bruger. De udveksler viden og erfaringer gennem en dynamisk og konstruktiv interaktion med hinanden. I den forbindelse kommer Axel Bruns begreb om produsage i spil (Bruns 2007). Ordet produsage er en sammenskrivning af production (produktion) og usage (brug). I stedet for at se det som den 37

39 klassiske industrielle tænkning med producent=>distributør=>bruger, så taler han om, at forholdet mellem producent og bruger smelter sammen, så dem, der før blev betragtet som brugere, nu også er en fast del af produktionen og dermed en medbestemmende del af deres eget produkt. ( )the production of ideas takes place in a collaborative, participatory environment which breaks down the boundaries between producers and consumers and instead enables all participants to be users as well as producers of information and knowledge (Bruns 2007: 3). Eleverne kommer til at optræde som både producenter og brugere i det kollaborative samarbejde, som er en del af deres praksisfællesskab. Dermed udviskes grænserne mellem de to dele. Den brugerdrevne kreation af indhold kommer dermed i fokus og kan række ud over den kontekst, som eleverne er sat i i skolen. Det,at eleverne konstant har muligheden for at tilgå internettet, gør, at de i langt højere grad end tidligere er tilgængelige for deres netværk. Deres netværk kan bestå af mange relationer på tværs af forskellige kontekster, men for nærværende koncentrerer jeg mig om den relation, som de har til de andre elever i deres klasse eller i deres praksisfællesskab omkring deres arbejde med den tekst, som de skal producere. Den konstante, eller perpetuale, kontakt til internettet gør, at eleverne kan trække deres arbejde med i andre kontekster (Attwell 2007: 3). Man kan også godt gå ind på det på sine telefoner, for hvis man har 3G 13, så har man nærmest altid internet. (Bilag 3 linje 66). Elevernes positive indstilling over for tilgængeligheden understreges yderligere af det følgende citat: Jeg synes, at det er bedst at sidde sammen i et rum og skrive, men det er jo det der er det smarte. Man skal ikke til at tage hjem til nogen. (Bilag 3 linje 3). Ovenstående citat sætter fokus på, at den pågældende elev synes, det er bedst at sidde sammen i fysisk nærhed af hinanden. Når det så er sagt, så synes vedkommende, at tilgængeligheden af vedkommendes arbejde vægter højt. Dermed kommer den perpetuale kontakt til at stå som modpol til den fysiske kontakt. Den perpetuale kontakt kan relateres til Giddens begreb om udlejring: ( )at sociale relationer løftes ud af lokale interaktionskontekster og restruktureres på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande (Giddens: 26). 13 3G står for tredjegenerations mobilnetværk. 38

40 Uafhængig af geografisk placering kan man stadig være en del af sit netværk og bidrage til udviklingen af fællesskabets arbejde. Det, at eleverne eksempelvis kan tilgå deres tekster via mobiltelefon, tablets eller andre enheder, uafhængig af kontekst, gør, som citatet illustrerer, at de konstant kan arbejde med deres dokumenter, hvis det er de, som de vil. En negativ konsekvens af den perpetuale kontakt er, at man konstant er på og dermed kan miste fokus på den fysiske kontekst, som man er placeret i. (Dalsgaard et. al. 2013: 8). Dette er dog ikke et fænomen, som jeg i denne forbindelse vil dykke nærmere ned i, men det er dog alligevel værd at bemærke sig. Ved at benytte sig af sin mobiltelefon eller tablet, så drager eleverne nytte af deres PLE (Personal Learning Environment). Graham Attwell beskriver PLE på følgende måde: A PLE is comprised of all the different tools we use in our everyday life for learning. (Attwell 2007: 4). Som nævnt ovenover, så er mobiltelefonen eller en tablet en del af elevernes PLE. Deres individuelle PLE ser forskellig ud, alt efter hvem de er, og den kan tilpasses i forhold til, hvordan deres personlige tilgang til læring er. A Personal Learning Environment could allow a learner to configure and develop a learning environment to suit and enable their own style of learning. (Attwell 2007: 3). Deres egen tilgang til læring er dermed i fokus, ligesom grænserne mellem formel og uformel læring udviskes: As it is indicated by the concept of PLE (as opposed to LMS 14 ), personalisation removes the boundaries between formal and informal learning situations. (Dalsgaard 2009: 25). Så det,at grænserne mellem den formelle kontekst i skolen og den uformelle kontekst, som kunne være hvor som helst, udviskes, gør, at læringen foregår på flere niveauer i flere forskellige kontekster. 14 LMS er Learning Management System, som er et kommunikationssystem til brug for undervisning på nettet og webbaseret e-læring. Et eksempel er systemet Fronter eller Pages. 39

41 5.2 Google Docs ud fra en lærers synspunkt Læreren MK betragter selv resultatet af forløbet med Google Docs, som overraskende positivt (Bilag 4, linje 13). Han havde nogle forventninger og forbehold inden forløbet og var i det hele taget lidt skeptisk indstillet over for, om teknologien kunne bruges til noget relevant (Bilag 4 linje 5). Følgende citat illustrerer den skepsis, som MK var i besiddelse af: Det, der var så intuitivt, at børnenes brug af det ikke var lig med hvor meget jeg havde forstået af det. Men at børnene selv, med en kort indkøring, kan arbejde videre på det selv og tage nogle veje i det, jeg ikke havde set. Så det ikke er et lærerstyret værktøj, men et elev-lærer-værktøj. (...) Hvor det før måske var værktøjer, som jeg havde fundet på og jeg skulle indstudere dem i, og så kunne de gøre de ting jeg havde sagt, og så blev det kedeligt. (...) Her kan børnene selv forme og gøre ting af sig selv; se udveje, og jeg behøver ikke fortælle dem, at det her er smart, de kan godt selv se det. (Bilag 4 linje14). MK anlægger her en 2. ordens iagttagelse. Hans første iagttagelse var, at han ikke var specielt positivt indstillet over for teknologien, Google Docs, som han skulle være med til at afprøve. Efterfølgende anlagde han en iagttagelse af sin iagttagelse, altså en 2. ordens iagttagelse. Denne refleksive betragtning er så grundlaget for en ny iagttagelse. Desuden påpeger MK, at eleverne selv finder udveje i forhold til et givent problem eller en kommunikation. I det tilfælde anlægger eleverne en 2. ordens iagttagelse, hvor de iagttager og reflekterer over, hvad de i første omgang iagttog. Denne iagttagelse danner dermed grundlaget for den næste handling og iagttagelse. I denne forbindelse kan man også koble Gregory Batesons logiske kategorier for læring på. Bateson inddeler læringen i fem niveauer fra Læring 0 til Læring IV (Keiding og Laursen 2007: 63). I nærværende tilfælde er der tale om Læring II. Læring II er kontekstlæring og kan også betegnes som at lære at lære. Ved Læring II reflekteres der over de handlinger og interaktioner, som eleverne har været igennem. Derudaf vurderer de så, om det er en hensigtsmæssig strategi eller handlemønster og viser det sig gennem interaktionen, at velkendte handlingsmønstre ikke giver det forventede resultat, har individet flere muligheder. Det kan ignorere skuffelsen og fastholde handlingen (Læring 0), det kan vælge en anden handling (Læring I) og endelig kan det revidere sin kontekstualisering. Det er denne sidste mulighed, vi betegner som momentan, refleksiv Læring II. (Keiding og Laursen 2007: 67). Læring II åbner dermed for nye alternativer og nye muligheder, som eleverne så kan benytte sig af i forbindelse med deres læring. Samarbejdet i grupperne opfatter MK som mere bindende, og at det ikke var muligt for elever at gemme sig og ikke være aktive i samarbejdet. Dette bunder i, at det er muligt for dem at lave simultant arbejde. I et traditionelt dokument ville de kunne dække sig under, at nu er der en anden der arbejder på dokumentet, og så kan jeg i hvert tilfælde ikke lave noget. (Bilag 4 linje 33). Muligheden for at arbejde samtidig i dokumentet medfører, at de løbende kan se, hvad de 40

42 andre i gruppen har lavet. Dermed har de alle i praksisfællesskabet en indsigt i, hvordan det går med processen, og i hvilken retning deres tekst bevæger sig; også selvom eleverne har hver deres ansvarsområde. Ved at samarbejde i et traditionelt dokument ville eleverne kunne finde på at klippe deres ansvarsområder sammen til den færdige tekst, men ikke tænke over, om det i det hele taget hænger sammen (Bilag 4 linje 38). Alle eleverne i det konkrete praksisfællesskab har en fælles målsætning og dermed en fælles opgave at løse. Det er en dynamisk proces, da alle kan se, hvad alle laver, og på den baggrund kan alle komme med input til den videre udvikling af teksten og endda omskrive dele af et stykke tekst, som andre lige har lavet (Bilag 4 linje 40). Konteksten er selve dokumentet, som der skrives i, og derfor bliver det en fælles kontekst, og deltagerne i praksisfællesskabet er gensidigt afhængige omkring udviklingen af teksten. I og med, at deltagerne kan skrive i dokumentet på samme tid, bliver deres indbyrdes relation synkron. Som modpol står kooperationen. Havde der været tale om kooperation, så ville det have været en mere statisk og forudsigelig proces, hvor relationen imellem deltagerne ville være, at de er gensidigt uafhængige af hinanden. Dette som konsekvens af, at der er en skarp opdeling af ansvarsområder og de forskellige kontekster, som de enkelte medlemmer arbejder i. Arbejdet bærer præg af, at der er en individuel opgaveløsning og der på den måde er asynkronitet frem for synkronitet. Et andet element, som MK betoner i interviewet, er elevernes mulighed for at kunne samarbejde omkring et projekt, hvor en del af gruppen er på skolen, mens en anden del af gruppen er på tur (Bilag 4 linje 60). En del af gruppen tager på ekskursion for at undersøge specifikke forhold omkring, som nævnt i interviewet, en domkirke. Her kan de så optage film, tage billeder eller notere relevante ting i deres dokument. Billederne, filmklippene og teksten, som de måtte skrive, kan i realtid ses af de elever, som ikke er med på turen. MK ser det som en fordel, at grupperne på den måde ikke behøver at gå i stå, som han siger. Informationer kan flyttes over lang afstand i realtid, og en dynamisk proces er med til at katalysere gruppearbejdet. Lærerens rolle i forbindelse med brugen af Google Docs ændrer sig i følge MK. Han vurderer, at hans rolle mere har karakter af vejleder, som skal vejlede på indholdet i stedet for decideret undervisning (Bilag 4 linje 69). Han har heller ikke på samme måde brug for at holde eleverne til ilden, som han udtrykker det. Der er en høj grad af gruppejustits i de enkelte konstellationer, og det gør, at grupperne selv klarer mange af de udfordringer der måtte være i forbindelse med at få alle til at lave noget. (Bilag 4 linje 71). I den henseende er det den fælles virksomhed, som er udslagsgivende for, hvordan gruppens praksis bliver udmøntet. Som det ses af figur 2, så består den fælles virksomhed blandt andet af gensidig ansvarlighed, forhandlet virksomhed og lokal reaktion. Fællesskabets viden og udvikling afhænger af deltagernes engagement og ansvarlighed og den fælles virksomhed skaber relationer af gensidig ansvarlighed mellem deltagerne. Dette fælles system af gensidig ansvarlighed spiller en central rolle i forbindelse med definitionen af de omstændigheder, hvorunder medlemmer som et fællesskab og som enkeltpersoner er interesseret i eller ikke interesseret i, hvad de foretager sig, og hvad der sker for og omkring dem, og hvorunder de forsøger, undlader eller afviser at forstå, hvad der sker, og søge nye meninger. (Wenger 2004: 99). 41

43 Medlemmernes gensidige ansvarlighed danner altså dermed grobund for, hvorvidt de enkelte medlemmer deltager i meningsforhandlingen og er med til at udvikle praksisfællesskabet. Det, at medlemmerne bliver fælles i et praksisfællesskab åbner på denne måde for meningsforhandlingen. Den lokale reaktion, eller virksomhed, i den føromtalte gruppe er en del af et større system. I dette tilfælde er hele klassen et større virksomhed, men samtidig er klassen en lokal virksomhed, set i forhold til hele skolen, som så er en større virksomhed (Wenger 2004: 97). Et andet område, som MK tillægger værdi, er det faktum, at elevernes konstante mulighed for at få adgang til internettet åbner for gode muligheder i forbindelse med den pædagogiske tilgang til undervisningen. Som det ses af nedenstående citat, så åbner det for læring på tværs af kontekster. Elevernes PLE danner igen rammen om den formelle og uformelle læring, ligesom feedback fra de andre elever og fra læreren kan komme meget hurtigt. Det autopoietiske systems rekursivitet kommer her også til at have en betydning, da den hurtige respons giver anledning til en 2. ordens betragtning, som kan danne grundlag for en ny handling i relation til det arbejde, som gruppen er i gang med. Jeg har hele tiden haft det, at meget af det it vi har, det har ikke nogen pædagogisk merværdi, vi har det fordi, det er smart. Hvor jeg tror, det her rent faktisk har en pædagogisk merværdi fordi det netop giver dem mulighed for en hurtig respons, en hurtig evaluering. Det de laver, det gemmes automatisk. De kan ikke smide noget væk. De dukker ikke op uforberedte, altså alle ting har de med sig hele tiden, fordi skyen ligesom tager over for alt deres teenagerod. Det der med, at de kan flytte det,ligegyldigt hvor de er. (...) Selv på smartphones kan de åbne det, de behøver ikke engang at have den samme platform. (Bilag 4 linje 76). Samarbejdet eleverne imellem er i MK s optik anderledes ved at arbejde i Google Docs frem for i et traditionelt tekstdokument eller ved at skrive i hånden. Alt efter hvor gode de er til at arbejde med computer og hvor gode skriftligt de er. Der er jo nogle, der er bedre til verbalt at fortælle noget, så de andre ligesom før har taget over og skrevet deres ideer ned måske. Der er nogen som måske bliver lidt hæmmet, hvis de ikke sidder ved siden af de andre, fordi deres kreativitet skal sættes ind i et system de måske ikke er vant til, altså sættes i kasser. Hvor de har været vant til at nogen har grebet deres ideer og sat dem ned. Den tilgodeser de gode funderede skriftlige personer. Dem der er fagligt stærke i dansk. Med mindre man begynder at koble lyd og billede på. (...) Jeg tror ikke, man skal underkende den fysiske kontakt stadigvæk. (Bilag 4 linje 90). For de elever, der ikke er så skriftligt velfunderede, kan det være et problem at begå sig i et fællesskab med de andre elever. MK s opfattelse er, at det multimodale element er af stor gavn for de elever, som ikke er så stærke til at udtrykke sig på skrift. Ved at koble lyd og billeder på, kan den type af elever bedre være med på lige fod med de skriftligt stærke elever. Multimodaliteten er ud fra MK s optik værd at beskæftige sig med. Den fysiske kontakt ser MK 42

44 stadig som værende af vigtig karakter, da den kan bibringe noget, som ikke kan opnås ved udelukkende medieret kontakt. Det at være en del af klasserummets place er for nogle elever vigtigt, da de andre elevers presence, eller tilstedeværelse, er væsentlig for dem. Lacking sounds and images, text conversations are not robust sensory encounters. Internet telephoning and videoconferencing attempt to re-create the more sensory-rich sights and sounds of an in-person encounter. (Suler 2008: 105). Følelsen af ikke at kunne se eller fornemme de andre elevers presence kan forsøges dannet ved hjælp af billede og lyd. Dette kunne eksempelvis være via Skype eller Google Hangout, hvor man kan se et levende billede af den, man kommunikerer med, i realtid. En anden mulighed, som MK pointerer, er, at eleverne stadig sidder sammen fysisk, selvom de arbejder i Google Docs. Det der med, at Google Apps jo faktisk fungerer meget godt, hvis de sidder fysisk ved siden af hinanden. Fordelen er, at man arbejder i samme dokument. De har både skrift og billeder og øjenkontakt og det hele. Det fungerer meget godt. Jeg tror ikke man behøver at tænke Google Apps som noget hvor man fysisk behøver at skille sig fra hinanden. Bare det at man sidder ved siden af hinanden, man kan arbejde i det samme, det binder hinanden helt op på nogle andre parametre end det gjorde før. (Bilag 4 linje 101). Ved at sidde ved siden af hinanden kombinerer man både klasserummets place og skærmens space. Det giver interessante muligheder i forhold til samarbejdet i grupperne. Space og place har dermed mulighed for at komplementere hinanden og bringe det bedste i spil fra begge områder. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet Man skal ikke tænke i at skille hinanden ad fordi, at det er smart teknisk. Altså bare fordi vi kan sidde fra hinanden, så tror jeg ikke,man skal sige, så skal vi sidde fra hinanden. Man skal sige, vi kan ikke sidde ved siden af hinanden, og så er det smart, at vi kan løse det på denne måde. (Bilag 4 linje 117). Som det ses her, så opfatter MK det som om, at Google Docs er et godt værktøj, hvis man, af forskellige årsager, ikke kan være til stede i et fælles place. Dimensionen af face to face kontakt skal ikke underkendes 43

45 5.2.1 Flere muligheder i Google Docs Forventningen fra GR var, at eleverne ville være mere aktive i gruppeprocessen omkring et stykke skriftligt arbejde ved at bruge Google Docs, end hvis de skulle arbejde på traditionel vis med et tekstbehandlingsprogram eller med papir og blyant. Den forventning blev indfriet: Alle var mere aktive i den der gruppeproces, end når de sidder og der er en der tager ansvaret for at skrive. Så bliver det ofte også den, der sætter dagsordenen for, hvad skal indholdet være. (Bilag 5 linje 11). Et andet fund, som GR noterede sig, var det, at hun kunne følge med i, hvad de enkelte elever i gruppen havde bidraget med i forbindelse med arbejdet med teksten (Bilag 5 linje 16). Figur 9. Screendump Som det ses af figur 9, så er det revisionsoversigten, som GR taler om. Ved at benytte sig af denne funktion kan man følge med i, hvad de enkelte deltagere i dokumentet har bidraget med og hvornår. Af figuren ses det, at eleven med lyserød farve ikke har været aktiv i de seneste ti minutter. Yderligere kan det ses, hvad eleverne med gul og grøn hver især har skrevet i teksten. Det kan bruges aktivt af underviseren i forhold til en bevidstgørelse for den enkelte elev omkring dennes arbejdsproces, og hvad der fremadrettet skal være fokus på. Det kan give underviseren et mere nuanceret billede af, hvor den enkelte elevs styrker og svagheder ligger. Så det kan både bruges for mig, men jeg kan også bruge det i arbejdet med ligesom at bevidstgøre eleven om, hvad er det, jeg skal have fokus på, hvor er det, jeg skal blive bedre. (Bilag 5 linje 24). 44

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative. MoreToMath 1 2. Matematik er mere end fakta MATEMATIK PROBLEMLØSNING SAMARBEJDE KOMMUNIKATION

Fremtiden tilhører de kreative. MoreToMath 1 2. Matematik er mere end fakta MATEMATIK PROBLEMLØSNING SAMARBEJDE KOMMUNIKATION Fremtiden tilhører de kreative MoreToMath 1 2 Matematik er mere end fakta MATEMATIK PROBLEMLØSNING SAMARBEJDE KOMMUNIKATION Matematik til aktive elever Med MoreToMath 1 2 vil dine elever glæde sig til

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Oplæg om historie-dilemmaspil v/ Marianne Dietz Om oplægsholderen PhD-studerende med fokus på spil i historieundervisningen, adjunkt v/ HistorieLab

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Workshop Københavns Kommune 23. februar 2015

Workshop Københavns Kommune 23. februar 2015 Workshop Københavns Kommune 23. februar 2015 Fremtidens folkeskole Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Dagens spørgsmål Hvad skal eleverne lære (og

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis

Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis og ledelse af... Kreativitet (associering) Innovation (struktur) Forandring (proces) Kreativt arbejde er essentielt i bestræbelsen på at innovere.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Krydsfelter. Udfordringer og dilemmaer i socialpsykiatrisk praksis. - en udforskningsproces med henblik på vidensskabelse om samfundssystemets grænser

Krydsfelter. Udfordringer og dilemmaer i socialpsykiatrisk praksis. - en udforskningsproces med henblik på vidensskabelse om samfundssystemets grænser Krydsfelter Udfordringer og dilemmaer i socialpsykiatrisk praksis - en udforskningsproces med henblik på vidensskabelse om samfundssystemets grænser Speciale af Helle Vase Sørensen (20011856) Institut

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS Bloggen er en webbaseret dagbog, hvor indlæggene præsenteres i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. med de nyeste først (1)(s. 4). Bloggen fungerer som et interaktionsredskab,

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen SKETCHING MED VIDEO Hvorfor sketching? Video sketching som metode Quick start med Premiere Pro Peter Vistisen Fra viden mod indsigt Nu skal der ideer på bordet...hvordan når vi fra data om hvad der er,

Læs mere

Overgangen fra det analoge til det digitale sendenet

Overgangen fra det analoge til det digitale sendenet Majbritt og Signe Overgangenfradetanalogetildetdigitalesendenet Case:Kampagnen Detnyetv signal fradetoffentlige.kampagnenerstartet somfølgeaffolketingetsbeslutningomlukningenafdetanalogetv signal,som erstattesafetdigitalt.kampagnenhartilformålatsikre,atingengårisort

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt?

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? tema 4 web concept Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? The objective for this project is to make a campaign that motivates children to eat more fruit. In the campaign there must be information

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Resilience a Key Skill for Education and Job

Resilience a Key Skill for Education and Job Resilience a Key Skill for Education and Job NVL Vejledning i Arbejdslivet Nuuk Grönland 18-19, marts2014 Mål Objektive Projektets mål er at etablere modstardskraft som fokus i voksnen uddannelsen. I projektet

Læs mere

Status på det trådløse netværk

Status på det trådløse netværk Status på det trådløse netværk Der er stadig problemer med det trådløse netværk, se status her: http://driftstatus.sdu.dk/?f=&antal=200&driftid=1671#1671 IT-service arbejder stadig med at løse problemerne

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse FRA KURSIST TIL ELEV Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse PROBLEMFORMULERING I hvilken grad har lørner efter bestået PD2: - de nødvendige og tilstrækkelige sproglige og kommunikative kompetencer og strategier

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere