Methodological by nature and interdisciplinary in scope. Kandidat speciale Astrid Pil Krohn Grunnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Methodological by nature and interdisciplinary in scope. Kandidat speciale 01-09-2012 Astrid Pil Krohn Grunnet"

Transkript

1 1 Indhold Formål... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 7 Opgavens opbygning... 8 Metode Positivisme i biblioteksvidenskaben Den hermeneutiske spiral Definition af vidensfeltet Definition af humaniora Humaniora, humanisme og humanisterne Humanioras udtryksform Shelf Browsing og serendipity Definition af Digital humaniora - the next big thing Who s In Who s out? Digital humaniora eller humanities computing? Every medievalist with a website? Data eller capta? Emneklassifikation Dewey Decimal Classification Vidensklassifikation Vidensklassifikation eller bibliografisk klassifikation Bibliografisk klassifikation som filosofi Viden er magt Salomons hus En general og hans tropper Hvad handler det om? Emneindeksering efter DDC Modernistisk klassifikation Kategorier Formidling The five laws law: Books are for use brug bøgerne!... 69

2 2 2. law: Every reader his book - også uden for det akademiske kredsløb law: Every book its reader alle bøger har en forfatter law: Save the time of the reader men låneren må gerne tænke sig om law: Library is a growing organism methodological by nature, interdisciplinary in scope Konklusion Kilder og henvisninger Ad Fontes Til kilderne Tekster Websider Andre kilder Bilag Formål Jeg har flere formål med denne kandidat opgave. Til at starte med vil jeg definere det nye vidensfelt, Digital humaniora. Dernæst vil jeg undersøge det filosofiske grundlag for Deweys DDC system og undersøge om det egner sig til klassifikation af Digital humaniora. På baggrund af denne undersøgelse, på baggrund af diskussioner af biblioteksvidenskabens metodologi præsenteret i metodeafsnittet og på baggrund af definitionen af Digital humaniora foreslår jeg til slut i afsnit 2 en ny tilgang til emneklassifikation, baseret på kategorier frem for klassifikations-klasser. Sidste afsnit i opgaven er et forslag til nye tilgange til formidling og videnstilegnelse præsenteret som en nyfortolkning af Ranganathans fem love for biblioteksvidenskab. Sideløbende med dette har jeg også til formål at diskutere biblioteksvidenskabens metodologiske tilgang til nye vidensfelter samt undersøge, hvad jeg, som uddannet bibliotekar DB og kandidatstuderende på IVA, er uddannet til i en biblioteksverden i forandring. Metoden, som er nærmere beskrevet i metodeafsnittet, er baseret på hermeneutik og dermed mine egne erfaringer og min undren kombineret med litteraturstudier især pensumlitteratur fra IVA s kurser som et led i undersøgelsen af, hvad jeg har lært. I denne opgave optræder to bagvedliggende præmisser, der begge er subjektive og normative. 1) Bibliotekaren er en vigtig del af et videnskredsløb, forudsat at hendes metodologi tilpasser sig kredsløbet og ikke omvendt. 2) Bibliotekaren må have en aktiv og central position i videnskabelses- og videnstilegnelses processerne, for at hendes metodologi kan tilpasses videnskredsløbet.

3 3 Indledning I 2006 mødte jeg ind på det, der hed Biblioteksskolen i København. Jeg skulle starte på 1. semester på bacheloruddannelsen og var meget spændt. Jeg havde søgt en uddannelse og profession, der arbejdede med formidling af litteratur og viden, en profession der kunne gøre mig i stand til at deltage i arbejdet med at uddanne borgere til livslang læring et arbejde, som i min forståelse, kræver, at de tre professioner: underviser, pædagog og bibliotekar må arbejde sammen. Virkeligheden ændrede sig i de år fra TV-klippet med finansministeren, der stod med udbredte arme og proklamerede, at vi snart kunne købe hele verden, til historierne om de mange nedskæringer. På biblioteksskolen startede man sparerunden med at fyre bibliotekarerne og lade samlingen overgå til administrationen på Det kongelige Bibliotek. Med dette indblik i bibliotekarens rolle på en uddannelsesinstitution som biblioteksskolen gik vi videre med studierne i informationssøgning, vidensorganisering, det videnskabelige kredsløb osv. Jeg skrev min bachelor, flyttede tilbage til Aarhus og skrev mit erhvervsrelaterede projekt sammen med Arkitektskolens bibliotek. Jeg fik mulighed for at afprøve mine nye kundskaber i praksis i et vikariat, hvorefter jeg besluttede at erhverve mig cand.scient.bibl graden. I mellemtiden havde Biblioteksskolen gennemgået en re-branding proces og skiftede pr. 1. juli 2010 navn til Det informationsvidenskabelige Akademi. På det Informationsvidenskabelige Akademi studerer man ikke længere biblioteksvidenskab, men informationsvidenskab og kulturformidling. Med mindre man studerer på den internationale linje, da skolens engelske navn stadig er Royal School of library and information science. På bloggen VidenDanmark.dk skrev Calle Gade Lauritzen 23. juni 2012 Det er interessant at dyrke betydningen af akademi i den sammenhæng. Et akademi er enten en højere læreanstalt, som er en uddannelsesinstitution for grene som videnskab, sport, kunst, filosofi og teologi eller et selskab med et begrænset medlemstal, der har til formål at fremme kunst, kultur eller videnskab. Ofte er medlemmerne specielt udvalgt af de andre medlemmer eller af bestyrelsen 1. Da jeg søgte om optagelse på kandidatstudierne, søgte jeg altså ind på et akademi, en højere læreanstalt for informationsvidenskab, hvor jeg før studerede biblioteksvidenskab på en biblioteksskole. Den 20. juli 2010 skrev Birger Hjørland en artikel i Perspektiv om det nye navn: Det ligger i ordet, at informationsvidenskab er studiet af information. Men hvad er information? I sin søgen efter svar på dette spørgsmål når informationsforsker Michael Buckland i en bog fra 1991 frem til, at man ikke kan sige om noget, at det ikke er information. Der er imidlertid noget ubehageligt ved et 1

4 4 begreb, der på denne måde bliver altomfattende. Det leder jo til spørgsmålet: Er vi, der studerer information, eksperter i alting eller i ingenting? Det synes absolut nødvendigt at finde et tilfredsstillende svar på, hvad informationseksperter er eksperter i, hvilke opgaver Det Informationsvidenskabelige Akademi uddanner studerende til at varetage 2 Nu har skolen indgået en fusion med Købenavns universitet. Biblioteksskolen har altså, i min studie tid, gennemgået en forandring fra at være en tidligere professionsskole, der blev akademiseret, til at blive et akademi, og nu afleverer jeg kandidat-speciale på det 9. institut på humanistisk fakultet i København Dermed står jeg tilbage med en undren; hvor studerer man biblioteksvidenskab på dansk i Danmark? Hvor uddannes der bibliotekarer? Har borgerne ikke længere brug for bibliotekarer, men brug for informationsspecialister og kulturformidlere? Da jeg mødte ind på Akademiet i Ålborg for at påbegynde mine kandidatstudier, var det med Hjørlands ord i baghovedet. Jeg fandt det også yderst nødvendigt at finde ud af, hvad jeg var i gang med at uddanne mig til Hvis the digital library is an oxymoron 3, og der indhentes eksterne konsulenter til at sikre og styrke universitets formidling af grundforskning, så den ikke strander på biblioteket 4, og hvis der lukkes biblioteker og nedlægges bogbusser på stribe, 167 fra , og resten skal spare, hvis arbejdsgivernes syn på bibliotekaren er, at alle ved jo, at bibliotekarer er fjender af forretningsverdenen, en art af kystbane socialister der kun ønsker at få deres løn 6 og hvis forskerne selv skal arkivere deres artikler i Open Acces systemerne og generelt prioritere patentsøgning og forskning til faktura frem for formidling 7 - hvilken position og rolle er jeg så ved at uddanne mig selv til med mine kandidatstudier i informationsvidenskab og kulturformidling på IVA? Umiddelbart havde jeg fundet svaret på dette spørgsmål, da jeg hørte om et videnskredsløb og infrastrukturs projekt kaldet DIGHUMLAB. Pr 1. januar 2012 søgte Aarhus universitet en projektleder til et nationalt projekt omhandlende forskningsinfrastruktur i Digital humaniora. Projektet hedder DIGHUMLAB og er sat i verden af forsknings og innovationsstyrelsen som en del af det danske roadmap for forskningsinfrastrukturer. Projektet har til formål at understøtte digital humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og fungere som den samlende, virtuelle indgang til relevante digitale og digitaliserede resurser for humaniora og 2 Hvorfor skifter biblioteksskolen navn og hvor er uddannelsen og bibliotekarerne på vej hen? 3 The digital library : an oxymoron? 4 Uni-forskning bliver mere relevant p3 nyhederne Biblioteker lukker og slukker 6 sidste kommentar 7 Masser ar forskning med x-faktor

5 5 samfundsvidenskab. DIGHUMLAB skal endvidere indgå i internationale netværker af humanistiske forskningsinfrastrukturer og digital Humanities projekter 8 Jeg tænkte, at jeg havde fundet et spændende klassisk bibliotekarprojekt; et projekt der skal samle data og viden om forskning og gøre den tilgængelig i et tværfagligt miljø. Så jeg skrev til projektets ledere i Aarhus og fik lov at få foden indenfor som studentermedhjælper i opstartsfasen med den bagtanke, at hvis jeg nu beviste mit værd som moderne, digital bibliotekar i et helt nyt tværfagligt vidensfelt, der er sat i verden som et led i national strategi, så havde jeg måske fundet min plads i videnskredsløbet, fundet svar på mine spørgsmål til min egen uddannelse, og min arbejdslykke kunne være gjort. Men i takt med at jeg fik foden indenfor i projektets sekretariat, begyndte flere spørgsmål at melde sig på banen. Umiddelbart skulle man tro, at forskningsinfrastrukturer og virtuelle indgange til digitale ressourcer er opgaver, hvor bibliotekarens kernekompetencer organisering, genfinding og formidling af viden - kan komme i spil, men der er ikke en eneste bibliotekar tilknyttet projektet. Statsbibliotekets forskere har en central rolle i et af delprojekterne, men udelukkende som content providers 9, og de forskere, der er tilknyttet fra Statsbiblioteket, er ikke uddannet bibliotekarer, men dataloger. Det kongelige bibliotek har arbejdet sammen med KU om et databaseprojekt, der nu er overgået til at blive en del af DIGHUMLAB 10. Men KB trak sig ud af projektet allerede i 2009, og de tilknyttede var ikke bibliotekarer, men dataloger. Da de 4 universiteter, der deltager i projektet, skulle diskutere, hvordan de kunne leve op til ministeriets krav om at involvere Statsbiblioteket og Det kongelige bibliotek, handlede det ikke om penge, politik eller administration de ting, jeg som studerende tænkte kunne spænde ben for deltagelse i et nationalt forskningsprojekt; forskerne fra de 4 universiteter mente, at hvis bibliotekerne skulle være en del af projektet, ville de trække dette nye vidensfelt ned i gamle og forældede tanker om bevaring, arkivering og positivistiske tanker omkring systemer. De mente, at en bibliotekars metodiske og ideologiske arbejdsgange og tanker om viden ville gå i konflikt med dette nye tværfaglige, digitale vidensfelt og spænde ben for dets udvikling i Danmark. I forbindelse med at projektets forskere skulle mødes og blive enige om de generelle retningslinjer, befandt jeg mig pludselig midt i en diskussion mellem forskere fra 4 forskellige danske universiteter, der ikke kunne blive enige om, hvordan de skulle klassificere digital humaniora endsige klassificere analog humaniora. Og igen måtte jeg undre mig; hvordan definerer og klassificerer man moderne humaniora, digital humaniora, og hvordan formidler jeg som bibliotekar digital humaniora, hvis vidensfeltet er så uklart defineret? Hvorfor er det så svært at klassificere digital humaniora, når det tilsyneladende bare er 8 Jobannoncen fra ofir 9 Projektbeskrivelse DIGHUMLAB 10 Projektbeskrivelse DIGHUMLAB

6 6 humaniora i digital form? Hvorfor mener forskerne, at bibliotekarens metodiske tilgang til en opgave eller undersøgelse ville spænde ben for deres forskningsinfrastruktur? Hvorfor mener forskerne, at mit eneste ærinde som bibliotekar er bevaring? 21. maj 2012 bloggede Dan Cohen, historieprofessor og direktør for the Roy Rosenzweig center for History and New media på George Mason University, denne besked: Tom Scheinfelt and I have been brewing a proposal for an edited book entitled Hacking the academy. Let s write it together, starting at THATcamp this weekend. And let s do it in one week Today serious scholars are asking whether the institutions of the academy as they existed for decades, even centuries, aren t becoming obsolete. Every aspect of scholarly infrastructure is being questioned. Hacking the academy will both explore and contribute to ongoing efforts to rebuild scholarly infrastructure for a new millennium timer efter beskeden havde projektet modtaget 65 bidrag. Den 28. maj var de oppe på 329 bidrag fra 117 forfattere. Bogen blev gjort færdig på en uge ved at forfatterne læste og kommenterede på hinandens bidrag. Pga. formen og det faktum at bidragene blev skrevet i forbindelse med en THATcamp The Humanities And Technology camp gør at this book is largely written from the perspectives and concerns of our fellow travelers in digital humanites 12 Efter en sorteringsproces er 1/6 del af bidragene blevet udgivet som en opensource bog af Digitalculture.org. 35 af bidragene i den endelig bog handler om de akademiske biblioteker og deres rolle i de forandringer, der sker i den akademiske verden og ikke mindst i Digital humaniora. På den baggrund vil jeg konkludere, at bibliotekaren har en anden, mere fremtrædende, rolle i digital humaniora i USA end i Danmark. En konklusion, der underbygges af en artikel i bogen Debates in the digital humanites, hvor Niel Fraistat redegør for og evaluerer på de mange forskellige Digitale Humaniora centre, der er blevet oprettet på verdens universiteter i takt med opblomstringen af digital humaniora. I USA er disse centre hovedsageligt drevet med et bibliotek eller en bibliotekar som drivende kraft. I USA har centrene, overvejende, en bottom-up tilgang, hvor centrene i Europa og Asien har en topdown tilgang 13. North American centers tend to arise from the bottom up, European and Asian centers from the top down. North American centers tend to focus exclusively on the humanities and, sometimes, the 11 One week, one book, Hacking the academy 12 Preface til hacking the academy 13 The function of digital humanities centers at the present time s. 283

7 7 interpretive social science. European and Asian centers are more likely to be dispersed through the disciplines or to be organized as virtual rather than physically located centers 14 Altså er de akademiske biblioteker i USA en drivende kraft i en bottom-up tilgang til et nyt akademisk vidensfelt. Et vidensfelt med krav til et videnskredsløb og vidensformidling som, baseret på min forståelse af bibliotekarens kompetence og rolle i et vidensskabende miljø, ligger lige til højrebenet for den moderne bibliotekar. Et vidensfelt, der er i opstartsfasen både i USA og Danmark og et vidensfelt hvor metoden og tilgangen til vidensfeltet i Europa og Asien top-down i stedet for bottom-up gør at bibliotekaren bliver placeret, eller placerer sig selv, i en service og bevaringsposition i stedet for at besidde en medvirkende og drivende position. Den sidste påstand underbygges af Christine Madsens bidrag til Hacking the Academy. Det er Christine Madsens pointe, at bibliotekerne spænder ben for sig selv pga. deres tilgang til vidensorganisering, det teoretiske fokus for biblioteksvidenskaben samt det faktum, at bibliotekarer de sidste mange år har fortalt historien om biblioteket som et sted, der indeholder alle former for information, et sted hvor der opbevares information, hvor information kan bestilles, genfindes, vurderes, måles og vejes. Christine Madsen argumenterer for, at bibliotekerne har en forkert og begrænsende filosofi, når det kommer til klassifikation af viden, formidling af viden og ikke mindst deltagelse i videnskabende aktiviteter. Denne lange indledning har til formål at gøre rede for den spiralbevægelse af forståelse-undrenundersøgelse-ny viden-ny forståelse, som mine studier, vikariater og erfaringer de sidste 7 år har ledt mig igennem. En spiral bevægelse jeg vender tilbage til i metodeafsnittet herunder. Med den lange indledning har jeg også til hensigt at give en forståelse for, hvorfor jeg, i denne kandidatopgave, formulerer nedenstående spørgsmål som problemformulering i min undersøgelse. Problemformulering Det overordnede spørgsmål i min opgave er: Hvordan kan bibliotekaren arbejde med Digital humaniora? Som allerede nævnt er bibliotekarens viden ikke umiddelbart til gavn i det danske arbejde med Digital humaniora. Mine studier, de mange ændringer i min uddannelse, samt den praktiske erfaring jeg har erhvervet mig igennem vikariater, gør, at jeg er enig med Christine Madsen i, at bibliotekarens grundlæggende metode og klassifikation spænder ben for bibliotekarens rolle i Digital humanioravidensfeltet. Derudover vil jeg erklære mig enig med Jens-Erik Mai, der i sin PhD afhandling efterlyser et nyt 14 The function of Digital humanities centers at the present time s. 283

8 8 syn på klassifikation. Han argumenterer for, at biblioteksvidenskabens metodologiske tilgang til klassifikation er baseret på positivisme, men at selve klassifikationsprocessens metode i mange henseende viser sig at være hermeneutisk og fortolkende. Derfor er mit første underspørgsmål i min problemformulering: Hvordan kan Digital humaniora emneklassificeres og organiseres? Christine Madsen argumenterer for, at bibliotekerne skal overgå fra det herskende informationscenterfokus til at have fokus på videnskabelsen at vi skal sætte forskeren og videnskabelsen i centrum frem for informationsbegrebet. At bibliotekerne skal udgøre et omdrejningspunkt for skabelsen af ny viden og formidling af denne viden. Og jeg vil argumentere for, at klassifikation og organisering på den ene side, formidling og videnstilegnelse på den anden side er to sider af samme sag. Derfor er mit andet underspørgsmål: Hvordan kan Digital humaniora formidles? Det er ikke min hensigt at komme med retningslinjer, der kan følges som en tjekliste. Når vidensfeltet er så nyt, at de deltagende parter endnu ikke er helt enige om, hvad omdrejningspunktet for forskning i Digital humaniora-feltet er, vil det være meget ambitiøst af mig, som studerende, at fremlægge retningslinjer i en kandidatopgave. Men det er min hensigt at starte en teoretisk diskussion om metoden, som bibliotekaren benytter, når hun arbejder med viden for dermed at starte en diskussion om, hvordan bibliotekaren kan arbejde med Digital humaniora. Derfor spørger jeg heller ikke hvordan skal, men hvordan kan bibliotekaren arbejde med digital humaniora. Dermed bliver min konklusion i sidste ende mit svar på, hvordan min forståelse har formet sig igennem denne undersøgelse af at nyt vidensfelt. Opgavens opbygning Denne opgave er inddelt i 3 kapitler og en række underkapitler. Kapitlet Definition af vidensfeltet er en redegørelse for dels den historiske definition af humaniora feltet samt problemerne ved denne definition. - - Dels det nye vidensfelt, der på engelsk hedder Digital humanities, og som jeg kalder Digital humaniorafeltet. Formålet med dette kapitel er at give forklaring på, hvorfor det er så svært at arbejde med og emneindeksere humaniora og ikke mindst Digital humaniora. Det litterære grundlag for dette kapitel er hovedsageligt bogen Debates in the digital humanities, der er en samling af blogindlæg, twitter feeds osv., og som bruges til definition af den Digitale humaniora. Hjørland og Tibbo danner den litterære ramme om definitionen af den klassiske humaniora. Første del af kapitlet Emneklassifikation er et skridt tilbage i tiden. Hensigten med at se på først den filosofiske og siden den bibliografiske klassifikationshistorie er at undersøge, hvilket grundlag og hvilke

9 9 mentale modeller/sproglige metaforer DDC er bygget på, og på baggrund af disse metaforer finde kilden til den metode der i dag, ifølge Christine Madsen og forskerne i Digital humaniora spænder ben for bibliotekarens arbejde med Digital humaniora. Dernæst vil jeg inddrage Mais syn på den fortolkende indekseringsproces, hans redegørelse for modernistisk klassifikationsteori og komme med mit bud på en klassifikationsteori for Digital humaniora. Det litterære grundlag for dette kapitel er dels de to kompendier fra biblioteksskolen Klassifikationsteori og DK5 da min hensigt med denne opgave også er at undersøge, hvordan jeg har lært at arbejde med viden - Hjørlands teorier om domæneanalyse, samt de originale tekster fra Melvil Dewey, omhandlende hans syn på sit system, de originale tekster fra Francis Bacon, omhandlende hans syn på videnskabelse og læring samt Jens-Erik Mais PhD afhandling. I dette kapitel argumenterer jeg for et opgør med principperne om ekshaustivitet og specifikt klassifikation som en måde at understøtte og klassificere nye, dynamiske og ikke mindst tværfaglige emner, samt indførelse af mere generelle kategorier i emneklassifikationen og en udvidelse af de bibliografiske poster med en metodologisk dimension. Det sidste kapitel er under overskriften Formidling en nyfortolkning/genfortolkning af Ranganathans 5 love om biblioteksdrift. Endnu engang erklærer jeg mig enig med Christine Madsen i at I realize that it is a bit cliché to quote Ranganathan, but I think he is largely misunderstood because few people ever read more than his five laws(and I don t mean the book, but literally the five laws themselves) the evidence lies in the fact that the book has been out of print outside of India for many years.) The real jewels of Ranganathan lay in his deep understanding of the roles and responsibilities of the library, which he summarizes as any good marketer might in his five laws. 15 Med hjælp fra CS Lewis essay A eksperiment in criticism, en TED forelæsning som Tim Bernes-Lee gav i marts 2009, hvori han introducerer til sine tanker om The next web: linked data og min analyse af digital og analog humaniora, vil jeg lave en ny fortolkning af Ranganathans 5 love. Som det fremgår af min indledning samt ovenstående oversigt over opbygningen af min opgave, laver jeg samme metode-krumspring, som Jens Erik Mai gør i sin PhD afhandling; jeg bryder med den gængse metode indenfor biblioteks- og informationsvidenskaben, idet at jeg laver en fortolkende litteraturanalyse baseret på den hermeneutiske spiral og ikke en socialvidenskabelige kvantitativ interview/data undersøgelse baseret på en hypotese. Dermed vil næste kapitel, som er metodeafsnittet, blive længere end mine samtidige specialeforfatteres, da jeg vil argumentere for mit valg af metode. Som Jens Erik Mai slår fast 15 In the wrong business: a new theory of academic libraries

10 10 The method used here needs clarification because given its direct dependence on interpretation; some might suggest that the method is invalid for an LIS study 16 Metode Denne opgave har til formål at undersøge et helt nyt vidensfelt, der godt nok har rødder i en meget gammel akademisk tradition, men som er interessant, fordi den er baseret på nye metoder. Denne opgave har til formål at undersøge, hvordan bibliotekarens metodologi spænder ben for hendes arbejde med Digital humaniora, og den har til formål at undersøge, hvordan bibliotekaren kan formidle Digital humaniora. Men som sagt er dette vidensfelt helt nyt. Det nyopstartede projekt, der skal arbejde med Digital humaniora i Danmark, har først åbnings-event i september2012 der findes ganske enkelt ikke Digital humaniora i Danmark i en udstrækning, som man kan måle og veje på, og som jeg vil argumentere for, så vil en kvantitativ undersøgelse ikke være gavnlig. Dermed står jeg i samme metodeproblem som Jens-Erik Mai: An empirical investigation, therefore, will not reveal much. 17 Dette er en hermeneutisk og fortolkende undersøgelse af klassifikation og formidling af Digital humaniora. Jeg vil i det næste afsnit give en kort redegørelse for den kvalitative fortolkende og kvantitative positivistiske metode, da formålet med denne opgave også er at bevise, at jeg forstår og kan benytte mig af akademiske metoder. Dernæst vil jeg kort argumentere for, at en del af årsagen til, at bibliotekarens metodologi spænder ben for hendes arbejde er, at biblioteksvidenskaben har tradition for at have et positivistisk afsæt, og jeg vil argumentere for, at vi ville få en bredere forståelse af biblioteksvidenskaben, hvis vi inddrager andre metoder specielt når vi taler om at klassificere et vidensfelt, hvor viden er baseret på fortolkning. I library Quartely har Bradley og Sutton undersøgt metodevalget i biblioteksvidenskab. De fandt frem til, at når den kvalitative fortolkende metode bruges i biblioteksvidenskaben, så er det kendetegnet ved at metoden har: Origins in hermeneutics (the view that observation is an interpretive process), relativism (the theory that truth is contingent on the observer and the time and place of the observation) and idealism (the view that reality is essential a property of the mind rather than a phenomenon itself) The subject indexing process. S The subject indexing process. S 3 18 Reframing the paradigm debate s. 406

11 11 Dertil vil jeg tilføje, at denne opgaves og min forståelses syn på viden og videnstilegnelse langt hen ad vejen bygger på Piagets konstruktivistiske syn på læring. Det vil sige, at jeg ser læringsprocessen og videnstilegnelsen som en fortolkningsproces, hvor underviseren eller formidleren ikke kan overføre sin egen viden direkte til eleven. En læringsproces, i min forståelse, bygger på, at underviseren fremlægger information om sin viden som ved hjælp af elevens tankearbejde, tidligere erfaringer og forståelse går via erkendelse til viden. Eller hvis jeg skal bruge Piagets begreber, så sker der en adaption tilpasning eller optagelse af ny viden når der sker en assimilation - ny viden passes ind i de etablerede skemaer, og man dermed kan begribe noget nyt umiddelbart eller en akkommodation de etablerede skemaer rekonstrueres, så man kan optage det nye. Lige meget hvilke begreber vi bruger, er min pointe og min forståelse, at viden ikke kan overføres, som om man trykkede Ctrl+V for at copy/paste noget. Man kan ikke styre, hvilken del af den information man formidler, der erkendes og bliver til viden, og man lære ikke særlig meget ved at gentage og lære udenad. Formidling og undervisning bliver dermed en ukontrollerbar kaotisk proces. Det betyder også, at jeg stiller mig i opposition til de, der mener, at man kan formidle viden direkte. Jeg forstår min rolle som formidler, som den, der kan informere om, hvad andre ved, men ikke som den, der kan formidle viden - altså ser jeg formidleren som en form for fysisk hyperlink. Dermed er jeg også i opposition til de, der mener, at bibliotekaren kan lave rigtig målbar formidling, som der kan evalueres på. Jeg har også et syn på systemer og deres opbygning, som til min sidste moduleksamen blev kaldt dekonstruktivisme. Dekonstruktivisme er en litteraturkritisk tilgang til tekster, og mit ærinde til den eksamen var at stille spørgsmålstegn ved ordet og begrebet videnssamfund. Men hvad enten det er dekonstruktivisme, eller en anden isme, så er mit syn på systemer, at hvis ikke man har et ordentlig filosofisk grundlag, så svarer det til sat på spidsen at forsøge at bygge et moderne, bæredygtigt, nul-energi hus på et giftigt fundament af asbest. Det er ikke mit ærinde at blæse til kamp mod og nedrivning af alle etablerede systemer, men jeg mener, at det er meget vigtigt at kende og forholde sig til det filosofiske grundlag for de systemer, man arbejder med og i for på den måde at kunne navigere i dem, bruge dem og i tide få rettet op og lavet kvalitative gode løsninger og ikke kvantitative lappeløsninger. The users of a particular information service must understand the form of life and world picture which have shaped that service. In other words, users have the responsibility for obtaining the best search results, but the information service has the responsibility for the best organization and representation The subject indexing proces. S 76

12 12 Dette syn på systemer denne isme er hele præmissen for det afsnit, der handler om klassifikationsteori. I min forståelse er det svært at arbejde dynamisk og hermeneutisk med en fortolkende videnskab i et system baseret på positivistisk inddeling af emner, og dermed er jeg inde og pille ved selve det filosofiske grundlag for det system, der bruges på langt de fleste biblioteker. Kvalitativ fortolkning stilles oftest i direkte opposition til kvantitativ positivisme. Omkring den positivistiske kvantitative metode fandt Bradley og Sutton, at metoden hænger sammen med følgende filosofiske traditioner: Realism(the view that objects of sense impressions exist independently of the observer), logical positivism(the view that sense impressions alone are the most valid source of knowledge and that the factuality of propositions is based on those impressions that can be verified), and empiricism(the claim that experience is the only process of gaining knowledge). 20 Den kvalitative metode bygger på en forståelse af en verden, hvor det er muligt at lave en objektiv analyse og adskille undersøgeren fra det, der undersøges. Bradley og Sutton ender med at konkludere, at den kvalitative metode ofte bruges mere pluralistisk, og de fortolkende forskere har generelt den holdning, at det skal være undersøgelsen og undersøgelsens emne, der bestemmer metoden. Jens-Erik Mai citerer Raya Fidel, der siger at: the qualitative approach offers the best methods for exploring human behavior qualitative research methods offers the best solution for investigating a complex but little understood problems 21 Positivisme i biblioteksvidenskaben Jana Bradley lavede i 1998 en undersøgelse af tekster og artikler i det biblioteksvidenskabelige vidensfelt. På baggrund af denne undersøgelse konkluderer hun, at biblioteksvidenskabsfeltet har brugt kvantitative metoder siden 1950 erne 22. Michael H. Harris undersøgte biblioteksvidenskabens filosofiske grundlag i og konkluderede, at man kunne spore det, han et sted kalder a psychosociological research program 24 og et andet sted kalder a positivistic epistemology 25 tilbage til the Carnigie Cooperation s oprettelse af the Graduate School of Library Science på University of Chicago i Harris konkluderer 20 Reframing the paradigm debate s The subject indexing proces. S Methodological issues and practices in qualitative research 23 De to artikler af Harris, kunne jeg ikke skaffe hjem. Jeg bruger citater fra Jens-Erik mais PhD afhandling. 24 The subject indexing process The subject indexing process. 78

13 13 yderligere, at skolen havde held til at forme den tanke, at good research is founded in positivism 26 Mai konkluderer på baggrund af Bradley og Harris, at LIS must separate itself from the positivistic epistemology in the same way that it has been necessary in the social sciences, even though a positivistic or quasi-positivistic approach remains the most widespread approach to research and thinking in the LIS field. This is seen by the emphasis on objectivity, generalization of findings, empirical research, quantification etc. Most importantly such an approach to the field has severely limited the range of questions that can be investigated and has rigidly defined the characteristics of relevant answers a humanistic approach shifts the research focus Epistemological discussions have very often been centered on attempts to define the concept of information and this has resulted in an emphasis on artifacts such as indexes, documents and abstracts at the expense of humans, the authors, the abstractors, the indexers this is the most important change in focus for an interpretive approach The implication is that the field should base its methodology on an approach where the human interactions and processes are stressed the field should be studied as a human study 27 Kigger man på de 17 kandidat specialer, der præsenteres på IVAs hjemmeside, så er der også kun et speciale Oubliarium - Biblioteksutopier fra middelalderen til fremtiden - der benytter sig af en fortolkende hermeneutisk tilgang til undersøgelsen. Ligeledes er det interessant at følge med i IVA s nye formidlingstiltag Pure cloud. For det første er en word cloud, generet på baggrund af tags tildelt forskningspublikationer, i høj grad en kvantitativ tilgang til formidling og dermed en understregning af det positivistiske standpunkt i biblioteksvidenskaben. Desuden vil en Pure cloud generet på baggrund af tags, tildelt af forfatterne selv, afspejle hvad forskerne på IVA mener, er de centrale emner i deres egen forskning. Altså et positivistisk værktøj, der bruges fortolkende. Jeg er enig med Jens-Erik Mai i, at biblioteksvidenskaben er en human science 28, en videnskab der hører til i det fortolkende subjektive felt af videnskabsteorien. Men jeg er ikke nødvendigvis enig i, at vi skal vælge en metode frem for en anden, det må være undersøgelsen, spørgsmålene man stiller, der dikterer metoden ikke omvendt. Jeg vil slutte dette metodeafsnit af med at erklære mig enig med Jens-Erik Mai i, at 26 The subject indexing process The subject indexing process The subject indexing process. 81

14 14 There should be less emphasis on empirical methods, which is only possible if it is acknowledged that information or information needs are not measurable ore prescriptive 29 Fremtiden må også vise, hvordan den tidligere biblioteksskole, nu akademi, klarer sig med en overvejende positivistisk filosofi som 9. institut på det humanistiske fakultet på Købehavns universitet. Den hermeneutiske spiral Dette speciale kommer i lang udstrækning til at være en diskussion om metode og derfor og pga. de grunde jeg allerede har argumenteret for i sidste afsnit vil jeg gå mere i detaljer med min metode, som er baseret på den hermeneutiske cirkel/spiral. På bilag 6 ses den hermeneutiske spiral taget fra Line Holsts introduktion til videnskabsteori. 30 I takt med min bachelor, mit DB projekt, jobansøgninger og nu mine kandidatstudier har mine opgaver, erfaringer og undersøgelser fungeret som enkeltdelene i min hermeneutiske spiral, som gerne skulle ende med en endelig forståelse af min uddannelse og svar på min problemformulering. Når man benytter den hermeneutiske metode, anvender man sine egne erindringer, sine egne oplevelser og sin forudforståelse 31 til at gennemføre sin undersøgelse og finde frem til en tolkning og forståelse. Denne undersøgelse kunne laves med kvantitative metoder, men jeg vil argumentere for, at det ikke ville give mig en forståelse af et vidensfelt, der består af menneskers hermeneutiske undersøgelser af menneskers kunst, ord og handlinger. En positivistisk undersøgelse af Digital humaniora-feltet vil ikke give mig ny viden om et nyt vidensfelt. Det vil dog være spændende at undersøge vidensfeltet, når det har fået etableret sig selv; i den anledning vil kvalitative interviews, data indsamling og evaluering på arbejdsgange være relevant. Altså er undersøgelsesdesignet til en hvis grad rodet og ikke særlig stringent. Jeg vil argumentere for, at når det er en forståelse, man søger, er den hermeneutiske spiral som undersøgelsesdesign bedre end fx at fremsætte en hypotese og verificere eller falsificere denne. Jeg vil sammenligne det med søgemetoderne browsing - der kan sammenlignes med den hermeneutiske metode - og det at stille et helt præcist spørgsmål, med booleske operatorer, til en database en søgemetode der kan sammenlignes med at opstille en hypotese, man søger verificeret eller falsificeret. Med browsing tager søgningen længere tid, og man skal vidt omkring, man kan også risikere at ende et andet sted, end man regnede med, men man står tilbage med en bedre forståelse af sit emne. Med Booleske operatorer finder man ikke nødvendigvis ud af, hvad man ikke ved, man burde vide. 29 The subject indexing process s Videnskabsteori for begyndere s 45

15 15 Definition af vidensfeltet Definition af humaniora Jeg vil starte med at definere humaniora som vidensfelt, men at definere hvilke fag, der udgør humaniorafeltet er ikke helt nemt. Humaniora er studiet af menneskers kulturelle praksis og af produkterne af denne praksis forklarer Per Fibæk Laursen 32 Han skriver videre, at der er ikke nogen absolut og tidløs logik, der definerer, hvad humaniora er[ ]synet på humaniora og dets afgrænsning fra andre fag og videnskaber har ændret sig meget igennem tiderne 33 I Renæssancen, ved humanismens opståen, blev humaniora betegnelsen brugt om alle de fag, der ikke beskæftigede sig med teologi - også teknik og naturfag. Blazek og Aversa citerer The Commission on the Humanities og denne organisations rapport The humanities in American life, der slår fast, at fields alone do not define the humanities og the essence of the humanities is a spirit or attitude toward humanity. 34 Blazek og Aversa slår også fast, at som bibliotekar er det nødvendigt at have en definition for, hvad humaniora-feltet består af, så det er muligt at organisere de ca års humanistisk viden. Blazek og Aversa ender med at definere humaniora som filosofi, religion, de visuelle kunstarter, de udøvende kunstarter, sprog og litteratur. De udelukker historiefaget, da de mener, det placerer sig tættere på samfundsvidenskabens fagområde. Allen beskriver i sin indledning humaniora som noget, der er better understood through observation of their characteristics than by reading definitions. 35 Allen og Couch ender dog som Blazek og Aversa med at definere en række fag som de centrale i humaniora; det drejer sig om kunst(fine arts), historie, litteratur, musik, udøvende kunstner, filosofi og religion. At 4 biblioteksforskere kan have forskellige syn på, hvorvidt historie er et samfunds- eller humaniora fag, vidner om, hvor sløret grænsen mellem samfundsfagene og humaniora er. Jeg vil senere i denne opgave, i afsnittet om hvordan Digital humaniora skal klassificeres, komme mere ind på den udfordring, det er at klassificere humaniora feltet. Indtil da vil jeg lægge mig op ad Allen og Couch s definition og inkludere historie. Humaniora, humanisme og humanisterne For at kunne definere et vidensfelt, må jeg også definere aktørerne i dette vidensfelt. På engelsk kan man skelne mellem en scientist og en scholar; en scienstist er en forsker, der arbejder med 32 Ind på humaniora s Ind på humaniora s Humanities Humanities and the library s. xi

16 16 science fagene naturvidenskaberne. En Scholar er a man of books 36, a learned person (especially in the humanities); someone who by long study has gained mastery in one or more disciplines 37 Ifølge Gyldendals åbne encyklopædi er en humanist en person, der har en uddannelse fra humaniora-feltet, men samtidig forklarer encyklopædien, at humanisme er et uklart begreb, der både kan betyde en personlig holdning med et humanistisk livssyn og en filosofisk periode i europæisk kulturliv 38. Omdrejningspunktet for forskning i humaniora-feltet er menneskeskabte produkter og de produktive og respektive aktiviteter, der er forbundet med henholdsvis skabelsen og tilegnelsen af produkterne. Dertil kommer, at forskerne i humaniora feltet ofte arbejder med produkter, situationer eller ytringer, som er enestående - de kan ikke gentages. Til sidst skal nævnes, at forskerne i humaniora, bevæger sig i kulturens sfære; undersøger den og bidrager til den. Humaniora er i høj grad et diskussions forum, hvor mening med og om kulturel og menneskelig praksis diskuteres. Dertil skal nævnes, som jeg også kommer ind på i definitionen af Digital humaniora, at forskningen ofte er et samarbejde mellem den akademiske verden og den kunstneriske. Disse karakteristiske træk ved forskning i humaniora-feltet gør, at der er megen interesse omkring fagene. Interesse fra forskere, undervisere og studerende, men også fra folk ude fra. Da vi ikke har et klart begreb for en forsker fra humaniora feltet, og da der er andre interessenter end forskerne involveret i humaniora vidensfeltet, vil jeg hermed definere to begreber, som vil gå igen i min opgave. En Humanioraforsker vil i min opgave henvise til de personer, der forsker i humaniora fagene på universitet. En amatørhumanist er alle andre, der har interesse i og bidrager til forskning i humaniora feltet. Når jeg udtaler mig om både humaniora-forskere og amatør-humanister, vil jeg kalde dem humaniora-interessenter. Man kan oversætte Scholar til lærd, men jeg vil gerne undgå at konnotere en bestemt dannelses- eller oplysningstradition. Amatør-humanist klinger en smule nedladende, men det var det begreb, vi stiftede bekendtskab med på Biblioteksskolen. Læserne skal ikke forholde sig yderligere til begreberne end til at forstå, at de er til for, at ingen kan være i tvivl, om hvilken form for humaniora og hvilke former for humanister jeg udtaler mig om. Ligeledes vil jeg bruge begrebet humaniora om det vidensfelt, jeg undersøger og helt undgå begrebet humanisme for at undgå misforståelse. Humanioras udtryksform Der er stor forskel på humanioras litteratur og naturfagenes litteratur. Naturfagenes litteratur består hovedsageligt af artikler i tidsskrifter. Der findes både bredt funderede tidsskrifter som Science og Nature, der giver et bredt overblik over fagets litteratur, og der findes helt specialiserede tidsskrifter med et klart highlight=humanisme

17 17 defineret område f.eks. tidsskrift for frøavl 39 Naturfagenes litteratur har et meget specialiseret sprog og bruger mange præcise fagtermer. Forfatterne såvel som modtagerne af naturfagenes litteratur er hovedsagligt udøvere i naturfagsfeltet. Vibeke Horsten forklarer yderligere, at: science-forskerne er som gruppe betragtet betydeligt mere homogen end andre forskergrupper. Science-forskernes forskningsobjekter er knyttet til gruppen af naturfænomener, der udforskes efter den samme gældende metode.[..]det er således muligt at nå frem til et, om end forenklet mønster, på en science-forsker. Dette er slet ikke muligt i samme grad indenfor de samfundsvidenskabelig og humanistiske fagområder[ ] Det er ydermere tydeligt, at Science-forskernes måde at håndtere faginformation - og litteratur på, i vidt omfang smitter af på andre brugergrupper. Alle med interesse i natur og teknik vil være enormt fokuseret på fx tidsskrifter, de allernyeste informationer og illustrative hjælpemidler af enhver art 40 Humanioras litteratur ser anderledes ud. Humanioras litteratur består hovedsaglige af monografier - a booklength treatment of a single subject 41 - selvom tidsskriftartiklerne bliver mere og mere populære specielt som populærvidenskabelige fremstillinger. Humanioras litteratur har både en analytisk og fortællende form, og hver analyse/fortælling indgår i den store pulje af fortællinger/analyser. Humaniora-forskere og amatør-humanister undersøger kulturelle produkter, men forsøger i deres formidling også at skabe kulturelle produkter. Biografier om historiske personer er gode eksempler herpå; en biografi repræsenterer et stykke humaniora forskning i form af informationsøgning og kildekritik; den repræsenterer også en analyse og en fortolkning af en persons gøren og laden samtidig med, at den repræsenterer en ofte skønlitterær -beretning om en enestående person og dennes samtid. Forfattere og modtagere er ikke nødvendigvis udøvende i humaniora-feltet, således er der mange journalister, der skriver humaniora litteratur og ud af de 4 utopi-forfatter, jeg arbejder med i forbindelse med undersøgelsen af humaniora på biblioteket, er 2 advokater, en er munk og en er filosof. Kort sagt; humaniora-interessenterne har langt fra monopol på at forfatte og modtage humanioras litteratur. Levetiden for humaniora litteratur og naturfaglig litteratur er også meget forskellig, som Langridge forklarer: Science is sequential, producing what are regarded as successively closer approximations to scientific truth. The literature of science therefore has a limited life-span, and sooner or later is relegated to the history of science from the current body of scientific knowledge. The humanities by contrast are cumulative: Plato exists today alongside Kant, Whitehead and A.J. Ayer; in so far as each age has to re Introduktion til bibliotekarisk arbejde science 41 Humanities and the library S 64

18 18 create the past for itself, then no earlier historical writings can be replaced by later 42. Som en sidste forskel på de to felters litteratur skal nævnes, at naturfagenes litteratur overvejende forefindes på engelsk, hvorimod humanioras litteratur ofte forefindes i oversatte udgaver af original værket. Således er det ikke alle humaniora-forskere, og langt fra alle amatør-humanister, der er i stand til at læse Staten på græsk. Humanioras litteratur er altså tekster på nationalsproget - og i nogle tilfælde originalsproget - der beskriver og analyserer kulturelle og menneskelige produkter, situationer eller ytringer, og samtidig er det tekster, der kan regnes for kulturelle og menneskelige produkter. Shelf Browsing og serendipity En anden karakteristisk forskel på Science og humaniora feltets forskere og interessenter er måden, de søger data, inspiration og ny viden på. Shelf Browsing, kædesøgning, citation pearl growing og græsning på hylderne er alle betegnelser for den søgeadfærd, humaniora-interessenterne oftest benytter sig af. Denne søgeadfærd kan bedst forklares med et citat fra John J. Boll: Shelf browsing is often used when a subject rather than a name or title approach is considered useful. Webster defines browsing as reading passages here and there in a book or collection of books The Librarians glossary defines it as to investigate, without a design, the contents of a collection of books or documents Celoria describes primarily one aspect of browsing, serendipity, which the world book dictionary defines as the ability to make fortunate discoveries by accident, such as finding interesting items of information or unexpected proof of one s theories while looking for something else; discovery of things not sought 43 Både Tibbo og Wiberley/Jones konkluderer i deres tekster, at humaniora-interessenterne oftest arbejder alene og sjældent benytter bibliotekarens hjælp. Som Tibbo forklarer: Following from the indirect nature of the search, humanist find browsing to be an important information-seeking strategy. Thus humanists generally do not delegate information searching to others 44 Når man browser og græsser sig frem på hylderne, øger man chancen for at støde på noget, man ikke umiddelbart var på jagt efter. På engelsk kaldes en sådan opdagelse for Serendipity og på dansk oversættes serendipity til lykketræf. Det var kunsthistorikeren Horace Walpole, der opfandt begrebet serendipity i et brev til Sir Horace Mann 45 This discovery, indeed, is almost of that kind which I call Serendipity, a very expressive word, which, as I 42 : Classification and indexing in the Humanities s Shelf browsing, open access and storage capacity in research libraries s Abstracting, information retrieval and the humanities s The letters of Horace Walpole vol 2. S240

19 19 have nothing better to tell you, I shall endeavor to explain to you: you will understand it better by the derivation than by the definition. I ones read a silly fairy tale, called The three princes of Serendip; as their Highnesses travelled, they were always making discoveries, by accident and Sagacity, of things which they were not in quest of: for instance, one of them discovered that a mule blind of the right eye had travelled the same road lately, because the grass was eaten only on the left side, where it was worse than on the right now you understand Serendipity? One of the most remarkable instances of this accidental Sagacity, for you must observe that no discovery of a thing you are looking for comes under this description 46 Serendipity er ikke et ukendt begreb i biblioteksvidenskaben, Boll har også fat i begrebet i citatet her ovenfor. Jeg vil dog argumentere for, at mange misforstår dette ord, fordi de ikke forholder sig til den dobbelte definition fra Walpole: accident and sagacity. Sagacity kan oversættes til klogskab eller skarpsindighed, og Serendipity betyder altså at falde over guldkornet ved et lykketræf, men ens søgen er baseret på klogskab eller skarpsindighed man falder over noget, fordi man leder efter noget andet. Eller man falder over det, man ikke vidste, man kunne bruge, mens man er på jagt efter det, man ved, man skal bruge. At humaniora-interessenterne foretrækker at græsse på hylderne uden videre assistance fra bibliotekarerne, stiller bestemte krav til opbygningen af biblioteket. Boll kalder et af disse krav for open access; open access for the browser, and a resources arrangement that groups related concepts together and therefore permits inspection and shelf browsing 47 De fleste danske biblioteker er organiseret efter DDC systemet med dets 10 overgrupper, 100 undergrupper og en filosofi om, at alverdens emner kan inddeles enumerativt i disse kategorier. Dertil kommer trækkereglerne, der siger, at man skal katalogisere efter det land, sprog eller kultur, der ligger fjernest fra Danmark og tommelfingerreglen om altid at indeksere så specialiseret som muligt. Det er derfor ikke svært at forestille sig udfordringen, når humaniora-interessenten forsøger at browse eller græsse sig frem til sit emne via bibliotekets søgesystemer og den bibliografiske klassifikation. For at undersøge udfordringerne som humaniora-interessenterne står overfor, når de møder bibliotekets klassifikation og organisation, lavede jeg i 2008 en kvalitativ undersøgelse af humanioras litteratur på biblioteket. Min hensigt med denne undersøgelse var at undersøge, hvordan interessenterne - der ikke nødvendigvis er trænet i en akademisk tænkning og tilgang til litteratur, og som ikke nødvendigvis har været trænet i et tænke i samme baner som bibliotekets bibliografiske klassifikation finder frem til litteratur på biblioteket. Den ene del af undersøgelsen bestod af en række interviews med forfattere. Den anden del bestod af en 46 The letters of Horace Walpole vol 2. S Shelf browsing, open access and storage capacity in research libraries s. 6

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på KU

Forskningsbaseret undervisning på KU Forskningsbaseret undervisning på KU Camilla Østerberg Rump, Lektor, PhD Institut for Naturfagenes Didaktik 1 Læringsmål Kan differentiere mellem forskellige former for forskningsbaseret undervisning (FBU)

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Part 5 Leisure Time and Transport

Part 5 Leisure Time and Transport Part 5 Leisure Time and Transport Lesson 3 Situation and Listen & Practice Situation Line and Louise are colleagues. They meet at a café before work. Line is late because h bike had a puncture on the way.

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen SKETCHING MED VIDEO Hvorfor sketching? Video sketching som metode Quick start med Premiere Pro Peter Vistisen Fra viden mod indsigt Nu skal der ideer på bordet...hvordan når vi fra data om hvad der er,

Læs mere

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001 Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave Godkendt:2001-05-18 Digitalt lydbåndoptagersystem med flere kanaler (DATR), spoletil-spolesystem, til professionelt brug Del 3: 24-bits funktion til 16-bits medier

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Model Zenith Design Jens Juul Eilersen

Model Zenith Design Jens Juul Eilersen 84 x 100 cm 180 x 100 cm 240 x 100 / 110 cm 84 x 100 cm 180 x 100 cm 240 x 100 cm 240 x 110 cm English: Zenith is a fusion of our loungers and the classic box sofa. A two-in-one model where you get the

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA HVAD ER DET? FORSKNINGENS BEHOV FOR DIGITAL INFRASTRUKTUR, MED INTERNETTET SOM EKSEMPEL

DIGITAL HUMANIORA HVAD ER DET? FORSKNINGENS BEHOV FOR DIGITAL INFRASTRUKTUR, MED INTERNETTET SOM EKSEMPEL FORSKNINGENS BEHOV FOR DIGITAL INFRASTRUKTUR, MED INTERNETTET SOM EKSEMPEL NIELS BRÜGGER LEDER AF CENTER FOR INTERNETFORSKNING OG AF NETLAB MENU 1. Digital Humaniora humanities og digitalities 2. Analogt

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

KLAR TIL NYE MULIGHEDER

KLAR TIL NYE MULIGHEDER KLAR TIL NYE MULIGHEDER Dagens program Klar til nye muligheder 24. november 2014 Råhavegaard Maribovej 9, 4960 Holeby. 8:30 09:00 Kaffe og registrering på Råhavegaard 09:00 11:00 Rundvisning på byggepladserne

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere