Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn"

Transkript

1 Danish Biofuel Grenaa Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn November 2006 Allerød Århus Aalborg Odense Brandstrup Consult

2 Brandstrup Consult Danish Biofuel Grenaa Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn November 2006

3 Brandstrup Consult Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Kattegatvej 3 Åboulevarden Grenaa Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon Telefax Web CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: Endelig Dato: 11. december 2006 Forfattere: Anne Seth Madsen/asm og Svend Brandstrup, Brandstrup Consult Dora Ruth Trummer/drt; Henrik Thomasen/ htn, Christian Seidelin Sørensen / css Kvalitetskontrol: Erik Wormslev / ecw Godkendt af: Erik Wormslev / ecw Sag nr. og filnavn: O:\SAG\08\214.00\Rapport\rap_DBG_nov_2006_11_12_final_.doc

4 Indhold 1 SAMMENFATNING BAGGRUND PROCES Anvendelse Fremstilling LOKALISERING ALTERNATIVER FOR AFSÆTNING AF BIPRODUKTER Biogas Som kvægfoder Som svinefoder DDGS (tørret i pilleform til foderstofindustrien) ØKONOMISK SAMENLIGNING AF SCENARIERNE KOMPARATIVE FORDELE VED EN PLACERING I GRENAA 7 2 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL 10 3 LOKALISERING PLACERING AF ANLÆG I GRENAA PLACERING AF ANDRE ANLÆG PRIS PÅ LEJE AF GRUND OG TANKE 15 4 FABRIKSANLÆG OG PROCESVALG PROCES FABRIKSANLÆG 19 5 GRENAA KRAFTVARMEVÆRK VARME BEHOV GRENAA KRAFTVARMEVÆRK HOVEDDATA FLUKTATIONER I VARMEAFTAG PRIS PÅ VARME - BIOGAS 22 6 AFSÆTNING AF DDGS/ MELLEMPRODUKTER TIL BIOGAS BEREGNEDE POTENTIELLE MÆNGDER FRA ETHANOLANLÆGGET BIOGASANLÆG NORD FOR GRENAA GASPOTENTIALE I BÆRME, WDGS OG THIN STILLAGE 26 7 ALTERNATIVER FOR AFSÆTNING AF BIPRODUKTER 27 1

5 7.1 BIPRODUKTER KAN INDDELES I 4 KATEGORIER TIL FODERBRUG: Som kvægfoder Som svinefoder DDGS (tørret i pilleform til foderstofindustrien) ALTERNATIV AFSÆTNING AF TØRRET DDGS SOM EN BRÆNDSELSPILLE 28 8 FINANSIEL ANALYSE SCENARIER Scenario Scenario Scenario Scenario ETABLERING AF ANLÆG Vand og Spildevand DRIFTSOMKOSTINGER Vand Korn INDTÆGER DDGS som foder Bioethanol Thin Stillage til biogas BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Antagelser Scenario Scenario Scenario Scenario SAMMENLIGNING AF SCENARIERNE PRISEN PÅ BIOETHANOL ØVRIGE RISICI I PROJEKTET 43 9 BILAG 1: UDRÅDNINGSFORSØG: WDGS OG BÆRME METAN POTENTIALE I RESTPRODUKTER FRA BIOETHANOL PRODUKTION Formål Metode Resultat og konklusion BILAG 2: FØLSOMHEDSBEREGNINGER SCENARIO SCENARIO SCENARIO SCENARIO BILAG 3: AFBRÆNDINGSFORSØG DDGS 51 2

6 1 Sammenfatning Med udgangspunkt i de lokale rammebetingelser beskriver denne rapport de investerings-, driftsmæssige og økonomiske forhold ved etablering af en fabrik til fremstilling af bioethanol placeret i Grenaa. Projektet er designet til en produktion af m 3 bioethanol baseret på ca t korn om året. Selve udarbejdelsen af dette studie bygger på Etablering af et bioethanolfabrik i Sønderjylland, november 2004, Sønderjysks Landboforening (publiceret på hjemmeside og ved konferencer), som således er referencen for projektet. Endvidere belyser dette studie mulighederne for alternativ afsætning af biprodukter. Der belyses således et scenario, hvor anlægget modificeres i forhold til alternative afsætninger af biproduktet fra ethanolproduktionen. De undersøgte scenarier for anvendelsen af de biprodukter, der opstår under ethanolprocessen, er: Scenario 1 afspejler et konventionelt bioethanolanlæg, hvor alt bærme tørres og sælges som foder (DDGS). Scenario 2 afspejler en situation, hvor biprodukterne afsættes både som Våd Bærme (WDG) til foder, Thin Stillage til biogas og som DDG. Dette scenario er undersøgt to gange. Scenario 3 er således identisk med scenario 2, bortset fra at prisen på Thin Stillage afspejler de forventede markedsforhold mht. afsætning af råstoffer til biogasproduktion. Scenario 4 er teknisk identisk med scenario 1, men afspejler den forventede markedspris på ethanol, som ligger højere end den konservative salgspris, som er grundlag til scenario 1 3. Produktion af biobrændstof skaber også et nyt link mellem energisektoren og landbruget, der giver nogle nye muligheder for anvendelse af afgrøder og foderprodukter. 1.1 BAGGRUND Denne rapport undersøger også de komparative fordele ved at placere et ethanolanlæg i Grenaa, hvor der findes en række rammebetingelser, der er fordelagtige i forhold til en produktion af ethanol: Mulighed for en placering af anlægget nær ved havnen på areal, der er udlagt til virksomheder med særlige behov. 3

7 Havnedybde på 11 m (kan udvides til 15), og eksisterende tankanlæg er egnet til flydende biobrændstoffer. Overskydende dampkapacitet på kraftvarmeanlægget. Salg af biobrændsler og biogasanlæg er under planlægning, der giver alternative mulighed for afsætning af biprodukter fra produktionen og køb af energi. Mandskab uddannet inden for procesindustri i området. Endvidere findes der i Grenaa mulighed for, at en del af ethanolfabrikkens spildevand behandles i et planlagt biogasanlæg, som skal placeres i nærheden. 1.2 PROCES Anvendelse Bioethanol kan anvendes rent som brændstof eller som tilsætning til benzin og svarer kemisk til drikkespiritus med en væsentligt højere koncentration. I 2003 vedtog EU et biobrændstofdirektiv 2003/30/EF, der indeholder vejledende mål for anvendelsen af biobrændstoffernes andel i 2010 og udgør 5,75 % af det samlede forbrug af motorbrændstof. Der har således været et voksende marked, da en række lande har indført økonomiske incitamenter for brugen af bioethanol og andre biobrændstoffer. I EU er der en stor afsætning for bioethanol, da mange lande tilsætter bioethanol i stor stil i benzin (E5). Da bioethanol med den nuværende prissituation er dyrere end benzin, kræver en tilsætning politisk indgriben, der endnu ikke har fundet sted i Danmark. I 2004 var brændstofforbruget til vejtransport m 3. Benzinselskaberne har en fordel ved at bruge ethanol blandet i benzin, da ethanol kan erstatte andre dyre blandingskomponenter. Den reelle markedspris for ethanol er p.t. ikke veldefineret, da selskaberne først med tiden kan tilpasse sig en ny råvaresituation Fremstilling Projektets udgangspunkt er, at der anvendes kendt teknologi og råvarer (korn) til fremstilling af bioethanol. Den type anlæg vil senere kunne suppleres med fremtidige procesmuligheder (2. generations teknologi, hvor råvarerne er f.eks. halm). Råvaren til ethanolfremstilling antages at være hvede, men vil også kunne suppleres af rug og triticale. 4

8 Ethanolanlægget består af modtagefaciliteter, lager til kornet og møllen. Desuden findes der en hal til forbehandling, gæringstanke og destillationskolonner. Det antages, at lagertanke til det færdige ethanol bliver lejet af Grenaa Havn. DDGS (Dry Distillers Grain and Solubles, som er proteindelen fra kornet og ikke omsat stivelse) forarbejdning finder sted i en DDGS workshop. Endvidere kan der etableres gærpropageringstanke, hvor anlægget kan dyrke deres egen gær. Hele anlægget vurderes til at fylde et areal på ca. 7 ha. Det antages, at anlægget forsynes med varme fra Grenaa kraftvarmeanlæg eller anden ekstern leverandør. 1.3 LOKALISERING Dette projekt tager udgangspunkt i, at bioethanolanlægget placeres i industriområdet udlagt nord for Grenaa by i forbindelse med det kommende havneområde. Anlæggets etablering kræver ca. 7 ha, og arealet antages at blive lejet af Grenaa Havn. Endvidere antages det, at Grenaa Havn udlejer m 3 lagertanke, med rørforbindelse til kajanlægget. Procesdamp leveres fra Grenaa Kraftvarmeværk (GKV) i rørledning til anlægget, da der i dag er overskyndende kapacitet på kraftvarmeværket. Spildevand behandles på Fornæs Renseanlæg, Anlæggets etablering er skitseret på nedenstående figur. Figur 1: Det planlagte bioethanolanlæg ved Grenaa Havn.. 5

9 1.4 ALTERNATIVER FOR AFSÆTNING AF BIPRODUKTER Biogas Der er gennemført udrådningsforsøg af WDGS (Wet Distillers Grain and Solubles, som er et vådt biprodukt) og bærme, som optræder i ethanolprocessen, på Danmarks Jordbrugs Forskning, Forskningscenter Bygholm. Biogaspotentiale for begge produkter er på niveau med korn Som kvægfoder WDGS (Wet Distillers Grain and Solubles) kan anvendes som foder primært til kvæg. Holdbarheden er ubehandlet begrænset til ca. 14 dage. Der findes dog muligheder for konservering /ensilering. I projektet blev det konstateret, at der findes afsætningsmulighed for en vis mængde WDG (Wet Distillers Grain) som kvægfoder på Djursland Som svinefoder Fra et tilsvarende svensk anlæg leveres et foderprodukt kaldet Agrodrank 27 med et tørstofindhold på mellem %. Tilsvarende produkt vil kunne indgå i en optimering af foderblandinger til vådfoder til primært slagtesvinebesætninger på Djursland DDGS (tørret i pilleform til foderstofindustrien). Århusegnens Andel har udført beregninger, som viser en værdi af DDGS på ca kr. / tons med udgangspunkt i en hvedepris på 900 kr. / ton (hvilket svarer til + 22 %). Desuden er brændværdien i DDGS undersøgt af FORCE for at vurdere muligheden for en anvendelse som biobrændsel. 1.5 ØKONOMISK SAMENLIGNING AF SCENARIERNE Scenario 1 afspejler en konventionel bioethanolfabrik, hvor alt materiale enten forarbejdes til ethanol og DDGS, der anvendes til dyrefoder. Dette scenario får kun indtægter fra DDGS og ethanolsalg og kræver en kapital på 742 mio.kr. Dette skaber et årligt resultat før afskrivninger, renter og skat på ca.132 mio.kr. Den interne rente beregnet for en egenfinansieringsandel på 35% ved en tidshorisont på 15 år er 15%. I scenario 2 anvendes Thin Stillage på biogasanlægget til fremstilling af biogas, som leveres til Grenaa Kraftvarmeværk, som til gengæld leverer varme til ethanolanlægget. Der opnås således en symbioseeffekt mellem de tre enheder. Det samlede kapitalbehov er lidt lavere, i alt 664 mio.kr. Bioethanolproduktionen er den samme som i scenario 1, men værdien af afsætningen af andre produkter end bioethanol (foder, biogas mv.) er lavere. Resultat før afskrivninger, renter og skat er ca. 105 mio.kr. og således 27 mio. kr. lavere. Dette betyder, at den interne rente i scena- 6

10 rio 2 (ligeledes beregnet for en egenfinansiering på 35 pct.) er 12 % og således lavere end i scenario 1. En af årsagerne til den lavere omsætning er, at der er regnet med en lav pris for biogas produceret på Thin Stillage. Meget taler imidlertid for, at el produceret på biogas fra Grenaa Kraftvarmeværk kan opnå en højere afregningspris. Dette er beregnet i scenario 3. Regnes der med en MWh pris på 150 kr. svarende til en Thin Stillage pris på 36 kr./ m 3, bliver resultatet før afskrivninger, renter og skat 8 mio. kr. højere end i scenario 2, svarende til i alt 113 mio. kr. årligt. Den interne rente beregnet over en tidshorisont på 15 år for en egenfinansieringsandel på 35% er i scenario 3 14%. Hertil kommer, at scenario 3 er mindre følsomt end scenario 1 over for DDGS foderprisen, idet en del af materialet sælges som Thin Stillage. Af denne årsag er rentabiliteten af scenario 3 sammenlignelig med scenario 1. Scenario 1-3 er baseret på en meget konservativ vurdering af det fremtidige niveau for ethanolprisen, svarende til 3,75 kr./l. Scenario 4 er identisk med scenario 1 bortset fra, at der i scenario 4 regnes med en højere ethanolpris på 4,77 kr./l, som er den øjeblikkelige markedspris. Med denne ændrede forudsætning genereres en intern rente over 15 år, beregnet for egenfinansieringsandelen på 35%, på 39%, og resultat før afskrivninger, rente og skat er 285 mio. kr. pr. år. Scenario 4 afspejler således den væsentlige usikkerhedsfaktor i forhold til rentabilitet, nemlig ethanolprisen. I Bilag 2: Følsomhedsberegninger er konsekvensen ved ændringer i prisen på ethanol, korn og DDGS beregnet for de forskellige scenarier. 1.6 KOMPARATIVE FORDELE VED EN PLACERING I GRENAA Når der forhåbentlig snart opstår et hjemmemarked for bioethanol, vil der være plads til flere anlæg i Danmark. DONG arbejder p.t. med en placering af et bioethanolanlæg i Studstrup med en muligt alternativ placering i Kalundborg. Placering af en bioenergiproduktion på et af disse værker vil have en særlig fordel, da der i sommerperioden er varmeoverskud fra el-produktionen, der om sommeren er gratis, da det ellers skal køles bort. Danisco har planer om etablering af et bioethanolanlæg i Nakskov. Da roekampagnen kun varer i få måneder om året, skal anlægget også kunne forarbejde korn i resten af året. Forarbejdning af to råvarer medfører en proces mere, og det kræver en lidt større investering. Det udjævnes ved, at Danisco allerede har et anlæg med kraftvarmeanlæg på stedet. 7

11 Også i Tønder arbejdes der på et bioethanolprojekt som dansk / tysk samarbejde. I Tønder er der ingen direkte adgang til havn og ingen særlige energimæssige fordele i forhold til Grenaa. En placering i Grenaa er fordelagtigt pga. et opland, hvor der produceres korn, og hvor der kan afsættes en del af produkterne til dyrefoder samt en mulig synergi med kraftvarmeværk, biogasanlægget m.m. Derfor hører en placering i Grenaa til de mere gunstige. Såfremt der kan opnås fordele med hensyn til biogasanlægget og symbiose med kraftvarmeanlægget, vil rentabiliteten for et anlæg placeret i Grenaa nærme sig de mest gunstige i Danmark. Figur 2: Billede fra et ethanolanlæg, som svarer til det, der planlægges i Grenaa. En ideel situation for bioethanolfremstilling i Danmark vil være, at den bliver produceret i: Kalundborg (ved DONG / Statoil; forsyning med råvarer fra Sjælland og med afsætning af DDGS uden for øen) Nakskov (Forsyning med råvarer fra Lolland, Falster, og det sydlige Sjælland, med afsætning af DDGS uden for øen) Tønder (Forsyning med råvarer fra Sønderjylland og nordlige Tyskland og med lokal afsætning af DDGS) og Grenaa (Forsyning med råvarer fra Midt- og Nordjylland og med lokal afsætning af DDGS). 8

12 2 Indledning 2.1 BAGGRUND Anvendelse af bioethanol produktion som motorbrændstof er i disse år under kraftig udvikling, primært i Europa og USA. I Brasilien har bioethanol været anvendt til motorbrændstof siden 1975 og udgør nu 40 % af det samlede brændstofforbrug i benzindrevne biler, og i 2004 var produktionen på 15 milliarder liter ethanol 1. Det overordnede mål er alle steder at mindske transportsektorens afhængighed af fossile brændsler, der importeres og dermed øge forsyningssikkerheden med en lokal energiproduktion. Da bioethanol med den nuværende prissituation er dyrere end benzin, kræver en tilsætning en politisk indgriben, der endnu ikke har fundet sted i Danmark. I 2004 var brændstofforbruget til vejtransport m 3. I 2003 vedtog EU et biobrændstofdirektiv 2003/30/EF, der indeholder vejledende mål for anvendelsen af biobrændstoffernes andel i 2010, som udgør 5,75 % af det samlede forbrug af motorbrændstof. Der har således været et voksende marked, da en række lande har indført økonomiske incitamenter for brugen af bioethanol og andre biobrændstoffer. Produktion af biobrændstof skaber et nyt link mellem energisektoren og landbruget, der giver nogle nye muligheder for anvendelse af afgrøder og foderprodukter. I dette studie undersøges Grenaas komparative fordele i forhold til at placere en bioethanolproduktion baseret på korn. Der eksisterer i Grenaa en række rammebetingelser, der er interessante i forhold til en bioethanolproduktion: Mulighed for en placering af anlægget nær ved havnen på et areal, der er udlagt til virksomheder med særlige behov Havne dybde på 11 m (kan udvides til 15) og eksisterende tankanlæg egnet til fyldende biobrændstoffer Overskydende dampkapacitet på kraftvarmanlægget 1 Kraftstoff&action=edit&section=8 9

13 Salg af biobrændsler og biogasanlæg er under planlægning, der giver alternative muligheder for afsætning af biprodukter fra produktionen Mandskab uddannet inden for procesindustri i området Dette studie er udarbejdet på baggrund af bidrag af Grenaa Kommune og en række virksomheder, der har stor interesse i at tiltrække ny produktion og virksomheder til Grenaa. Følgende virksomheder har deltaget i finansieringen af studiet: Grenaa Kommune Djurslands Erhvervsråd Århusegnens Andel Amba Dong Energy (før Elsam Kraft A/S) DjursHalm Amba. NRGI Amba. Djurs Bioenergi Amba Projektet tager udgangspunkt i rapporten Etablering af bioethanolfabrik i Sønderjylland Drift, marked og finansiering, november 2004, Sønderjysk Landboforening og bygger videre på oplysninger om investering og driftsøkonomi, der tilpasses de lokale forhold i Grenaa samt reguleres i forhold til prisudviklingen. 2.2 FORMÅL Formålet med dette studie er at beskrive rammebetingelserne for et bioethanolanlæg i Grenaa og belyse rentabiliteten af anlægget. Projektet tager udgangspunkt i, at der anvendes kendt teknologi og råvarer til fremstilling af bioethanol, også kaldet 1. generations teknologi. Endvidere belyses mulighederne for alternative muligheder for at afsætte biprodukter. Der udarbejdes således et scenario, hvor anlægget modificeres i forhold til alternative afsætninger af biproduktet fra ethanolproduktion. Endelig belyses anlæggets komparative fordele i forhold til andre bioethanolanlæg under overvejelse i Danmark, baseret på betragtninger om infrastruktur, antagelser om pris for damp, lokale råvarer og afsætning samt synergi med andre anlæg. De øvrige projekter, der er baggrund for sammenligningen, er DONG (Studstrup, Kalundborg), Danisco (Nakskov) og Tønder. 10

14 Konceptet bag Grenaa Symbioseprojekter er forsøgt anskueliggjort i figur nedenfor. KORN EL HALM ETHANOL ETHANOL OG DDGS FABRIK Grenå KW KUL Damp / varme DDGS som foder BIOGAS Alternativ kan alle eller dele af mellemprodukterne også anvendes til energiformål i et planlagt biogasanlæg. BIOGASANLÆG Figur 3: Symbioseeffekt mellem Grenaa Kraftvarmeværk og Ethanol og DDGS anlægget, samt sammenspil med det planlagte biogasanlæg. 11

15 12

16 3 Lokalisering 3.1 PLACERING AF ANLÆG I GRENAA Dette projekt tager udgangspunkt i, at bioethanolanlægget placeres i industriområdet udlagt nord for Grenaa By i forbindelse med det etablerede havneområde. På Figur 4 ses forslag til anlæggets placering. Figur 4: Bioethanolfabrikken placeres i industriområdet nord for byen ved den viste pil. Grenaa Kraftvarmeværk (GKV) er beliggende som vist. Arealet ligger nær Grenaa Kraftvarmeværk og Grenaa Havn (se Figur 4). På Figur 5 ses forslag til placering af anlægget på den udvalgte grund (Matr. nr. 8CC) samt den planlagte omfartsvej til industriområdet. På grunden, hvor bioethanolanlægget skal placeres, er der på den østlige del en skrænt på ca. 7 m ned mod vandet. Hele anlægget foreslås placeret oven for skrænten af hensyn til den interne logistik på anlægget. En placering af dele af anlægget neden for skrænten vil give en lidt tættere placering på kajen, men afstanden til kajkanten vil alligevel være over 500 m, og det anses derfor ikke rentabelt at etablere automatisk transportsystem til aflæsning af korn, der måtte komme med skib, før disse kornmængder er meget store. Grenaa Havn udlejer lagertanke og har i tankgården en disponibel kapacitet til udlejning på m 3 med rørforbindelse til kajanlæg- 13

17 get. Grenaa Havn er positiv i forhold til at udleje tanke til ethanol og at levere serviceydelser i forbindelse med udlejningen af tanke. Endvidere råder Grenaa Havn over yderligere 3 tanke med en samlet kapacitet på m 3, hvor der kan etableres rørforbindelse til kajanlægget. Figur 5: Placering af bioethanolanlæg i forhold til den nordlige mole og kajanlæg og den planlagte omfartsvej. Området ejes af Grenaa Havn, og der har været indledende drøftelser med Grenaa Havn om langtidsleje af grunden og leje af tankanlæg. 3.2 PLACERING AF ANDRE ANLÆG Afstanden til Grenaa Kraftvarmeværk (GKV) er fra den vestlige del af grunden ca. 1 km. I tracé for en dampledning mellem GKV og bioethanolanlægget er der ca. 2 km. Der er ikke indregnet, at der etableres jernbaneforbindelse til grunden, men der er adgang til jernbane på Grenaa havn, ca. 200 m fra grunden. Spildevand behandles i Grenaa på Fornæs Renseanlæg, der er beliggende nord for Grenaa By. Bioethanolanlægget kan kobles på spildevandsledninger beliggende ca. 650 m fra grunden. Et biogasanlæg, som er under planlægning, vil blive placeret nær Fornæs Renseanlæg. Se Figur 6. 14

18 Figur 6: Placering af Bioethanolanlæg, renseanlæg, Grenaa Kraftvarmeværk og planlagt biogasanlæg. 3.3 PRIS PÅ LEJE AF GRUND OG TANKE Der er modtaget et oplæg til forhandling på leje af grund og tanke fra Grenaa Havn. Leje af grunden er foreslået til 25 kr./m 2 år og tanke på 10 kr./m 3 år. 15

19 16

20 4 Fabriksanlæg og procesvalg Bioethanol kan anvendes rent som brændstof eller som tilsætning til benzin og svarer kemisk til drikkespiritus men med en væsentligt højere koncentration på ca. 99,9 vol. %. Ethanol har den kemiske formel C 2 H 5 OH og en vægtfylde på 0,789kg /liter 2. I tilsætning til benzin har den vist sig at have en oktanforøgende virkning. I EU er der et stort afsætningsmarked, da det i EU tilsættes i stor stil i blandinger bestående af 5 % ethanol og 95 % benzin, som betegnes som E5. Fremstillingen af ethanol foregår efter dagens teknik ved forgæring (fermentering) af stivelseholdige og sukkerholdige råvarer 3. I Danmark produceres der hvede, triticale, rug og sukkerroer som potentielle råvarer. Korn har det fortrin i forhold til roer, at det er lagerstabilt, og ethanolproduktionen kan derfor tilrettelægges som en kontinuert produktion året rundt. Roer derimod skal forarbejdes inden for 4-5 måneder efter høst, da sukkerindholdet falder ved lagring. I fremtiden vil 2. generations- ethanolanlæg blive et supplement til 1. generationsanlæg. De behandler celluloseholdige råvarer (f.eks. halm), men teknikken er p.t. under udvikling og kommercielt ikke tilgængeligt. 4.1 PROCES Ved selve forgæringen omsætter gærceller sukker til ethanol. Korn består hovedsagligt af stivelse og protein, hvorfor der kræves både en formaling af kornet til mel og en enzymbehandling, som omdanner stivelsen til sukker inden den egentlige forgæring. Ethanoludbytte er afhængigt af råvaren, men af 1 kg hvede kan der fremstilles ca. 0,31 kg ethanol, som svarer til 0,37 liter. 2 Ved 18 C. 3 Ethanolanlæg, som forarbejder sukker og stivelseholdige råvarer, betegnes også som 1. generationsanlæg. 17

21 Ved den tekniske ethanolfremstilling kan processen skematisk opdeles i følgende trin: Kornet males til mel i en mølle. Derefter tilsættes væske og enzymer til melet, en forbehandling, som er delt i forflydigelse og forsukring. Dejen opvarmes, stivelsen bliver nedbrudt til sukker, og massen (mæsk) bliver mindre viskøs. I enkelte tekniske design kan forsukring foregå samtidigt med gæringsprocessen (fermentering) 4. Efter forbehandlingen pumpes mæsken til gæringsprocessen, som foregår ved hjælp af gær (Saccharomyces cerevisiae) ved C i batch processer under udvikling af CO 2. Mæsken gærer i 48 timer, hvorefter den pumpes til destillation. I destillationskolonnen udskilles ethanolen, som bagefter kondenseres, tørres (dehydreres) og oplagres klar til afsætning. Den alkoholfrie bærme, bestående af proteiner og den stivelse, som ikke er blevet omsat i processen, bliver i en centrifuge separeret i kage og Thin Stillage. Kagen kan anvendes som foder (WDG - Wet Distillers Grain), og væskefraktionen (Thin Stillage) kan opkoncentreres og blandes med kagen igen. Fraktionen kan anvendes som foder (WDGS - Wet Distillers Grain and Solubles) eller tørres og distribueres som foder i form af DDGS (Dry Distillers Grains and Solubles). Som biprodukter/restprodukter findes der følgende: Bærme, som er væskefraktionen efter at alkoholen er destilleret fra. Den har et tørstofindhold på 12 %. Denne bærme centrifugeres, hvor der opstår en faststofkage på ca. 30 % TS (Wet Distillers Grain WDG), som kan anvendes som foder. Desuden opstår der en væske i centrifugen - Thin Stillage, med et tørstofindhold op til ca. 7,5 %. Thin Stillage kan derefter inddampes til en fraktion, som kan blandes i kagen (WDG). En opblanding af WDG og inddampet Thin Stillage betegnes som Wet Distillers Grain and Solubles (WDGS med et tørstofindhold på 30 %). 4 Simultaneous Saccharification and Fermentation 18

22 DDGS (Dry Distillers Grain and Solubles er tørret WDGS som kan pilleteres). DDGS har et tørstof indhold på 90 %. Processerne er anskueliggjort i Figur 7. MØLLERI ETHANOL og DDGS FABRIK RÅVARER FORMALING FORBEHANDLING: forflydigelse/ forsukring GÆRINGSPROCES DESTILLATION recirkulering BÆRME ETHANOL 96% SEPARATION THIN STILLAGE (S) AFVANDING FODDERKAGE (WDG) FORDAMPNING TØRRING ETHANOL 99.9% DDGS (TØRRET BÆRME) Figur 7: Processerne under ethanolfremstilling efter whole-grain konceptet. 4.2 FABRIKSANLÆG Teknisk består anlægget af modtagefaciliteter, lager til korn og møllen. Desuden findes der en hal til forbehandling, gæringstanke, destillationskolonner og lagertanke til den færdige ethanol. DDGS forarbejdning finder sted i en DDGS workshop. Endvidere etableres der gær-propageringstanke, hvor anlægget dyrker egen gær. Hele anlægget vurderes til at fylde et areal på ca. 7 ha. 19

23 20

24 5 Grenaa Kraftvarmeværk 5.1 VARME BEHOV Bioethanolprocessen kræver varme til både forflydigelse, gæringsproces og destillation samt varme i den efterfølgende tørring af foderproduktet DDGS (overordnet procesbeskrivelse se Kapitel 0). Ved en bioethanolproduktion på korn med en årlig produktion på m 3 ethanol og ved en tørring af al DDGS til 90 % tørstof er anlæggets varmebehov ca. 40 MW, der årligt vil give et forventet varmeforbrug på ca MWh. Ved anvendelse af mæsk eller våd WDGS eller Thin Stillage til foder eller biogas vil varmebehovet blive reduceret. Det forventede behov for el vil være ca. 5 MW, der årligt giver et forbrug på ca MWh. 5.2 GRENAA KRAFTVARMEVÆRK HOVEDDATA Figur 8 Grenaa Kraftvarmeværk (Kilde: Elsam Kraft A/S (nu DONG Energy) Grenaa Kraftvarmeværk, Grønt Regnskab 2005). Grenaa Kraftvarmeværk er ejet af DONG Energy (tidligere ELSAM) og producerer el, fjernvarme og procesdamp af kul, halm, olie og en 21

25 mindre andel øvrige biobrændsler. Endvidere aftages hedtvand fra affaldsforbrændingsanlægget. I løbet af 2006 er 2 fabrikker, som aftog den overvejende mængde procesdamp fra Kraftvarmeværket, blevet lukket. Således har kraftvarmeanlægget fået ledig kapacitet, der er større end behovet for procesdamp på bioethanolanlægget. Kraftvarmeanlægget er opbygget af en beholderkedel af typen Cirkulerende Fluid Bed typen (CFB-kedlen) og en hjælpekedel. I CFBkedlen indfyres kul og halm, og den har en effekt på 88 MW. I hjælpekedelen indfyres olie, og den har en effekt på 31 MW. Procesdamp leveres med et tryk på ca. 7,5 bar og en temperatur på omkring 190 C. Kondensat returneres i kondensatledning til kraftvarmeanlægget. 5.3 FLUKTUATIONER I VARMEAFTAG Grenaa Kraftvarmeværk havde i 2005 en driftstid på kedlen på timer (338 dage), de øvrige 646 timer (27 dage) var 2 planlagte driftsstop og en revision af anlægget. For at sikre bioethanolanlæggets forsyningssikkerhed skal driftsstop således koordineres mellem de 2 anlæg. 5.4 PRIS PÅ VARME - BIOGAS Der er modtaget et indikativt tilbud fra Grenaa Kraftvarmeværk på procesdamp leveret i rørledning til bioethanolanlægget på 140 Kr. /MWh (39 kr./gj). Prisen er inklusiv etablering af rørledning mellem Grenaa Kraftvarmeværk og bioethanolanlægget, der er estimeret til 35 millioner kr. (afskrivning over 10 år). Prisen er et oplæg til forhandling og vil være afhængig af kontraktens løbetid og garanterede aftag. Det har været drøftet med Grenaa Kraftvarmeværk om at aftage biogas fra et biogasanlæg, der ønskes placeret nær ved Fornæs Renseanlæg (se kapitel 6). Drøftelserne har en indirekte relation til dette projekt, da en af optionerne, der undersøges, er muligheden for at afsætte dele af bærmen eller afledte produkter til det planlagte biogasanlæg. Der foreligger endnu ikke en endelig afklaring af prisen for biogas, der afsættes til kraftvarmeanlægget, der vil blive påvirket af afregningsprisen på biogas-produceret el fra Grenaas Kraftvarmeværk og en forventet regulering af afregningspriser for el produceret på biogas. Der kommunikeres med bl.a. Energistyrelsen for en afklaring af elpris/tilskud til biogas el. På baggrund af de skitserede usikkerheder har GKV afgivet en indikativ pris på biogassen på 97 Kr./MWh (scenario 2). Såfremt de vilkår, 22

26 der gælder for el, som er produceret på biogas, også gælder for den strøm, der er produceret på biogas i Grenaa Kraftvarmeanlæg, er det antaget, at der vil være mulighed for også at opnå en fordelagtig pris på biogassen på 150 kr./mwh (scenario 3). 23

27 24

28 6 Afsætning af DDGS/ mellemprodukter til biogas 6.1 BEREGNEDE POTENTIELLE MÆNGDER FRA ETHANOLANLÆG- GET Bærme, som opstår, efter at ethanol er destilleret fra, kan i separeret eller usepareret form anvendes til biogasfremstilling. I det følgende er mængderne, som potentielt vil være til rådighed i de forskellige led i processen, opgjort. Følgende mellemprodukter vil potentielt kunne anvendes til biogas: Bærme, Thin Stillage og våd DDGS (WDGS eller WDG, hvis Thin Stillage ikke inddampes, men anvendes til biogas). Bliver al bærme anvendt til biogas, vil der naturligvis ikke optræde Thin Stillage eller WDGS. I det følgende er mængderne estimeret. Denne rapport undersøger to forskellige tekniske scenarier med hensyn til anvendelsen af restprodukterne. Scenario 1: al bærme bliver forarbejdet til DDGS. Dette medfører, at der optræder: ca m 3 spildevand til udledning til kloak t DDGS. Scenario 2: alt Thin Stillage vil blive distribueret til biogasanlægget. Dette medfører, at der optræder: m 3 spildevand til udledning til kloak t WDG, hvor det antages, at t bliver direkte udleveret til foder. Den resterende mængde WDG kan tørres til t DDGS. Scenario 3 er teknisk identisk med scenario 2, dog regnes der med en anden afregningspris på Thin Stillage. De økonomiske konsekvenser af disse scenarier er belyst i kapitel BIOGASANLÆG NORD FOR GRENAA På Djursland er der en gruppe landmænd, der arbejder på at realisere et biogasanlæg, der ønskes placeret nær ved Fornæs Renseanlæg. Biogasanlægget skal behandle svinegylle fra en række landmænd omkring 25

29 Grenaa, energiafgrøder samt organisk affald fra områdets industrier (se Figur 6). Anlægget er planlagt til at behandle gylle og organisk materiale om året med en forventet gasproduktion på 7,8 millioner m 3 metan (CH 4 ), hvilket i gennemsnit er 28 m 3 CH 4 /ton input. Anlægget vil være interesseret i at modtage biprodukter (bærme, Thin Stillage, WDG) fra ethanolproduktionen. Gyllebaserede biogasanlæg har en grænse på ca. 12 % tørstof i den tilførte biomasse blanding af hensyn til pumper og omrøring i processen. 6.3 GASPOTENTIALE I BÆRME, WDGS OG THIN STILLAGE I ethanolprocessen optræder bærme, Thin Stillage, WDG og DDGS som mellem- og slutprodukter. I forbindelse med foreliggende projekt er der blevet gennemført forsøg til at bestemme biogaspotentiale i bærme og WDGS, som har vist sig at være højere end forventet ud fra en teoretisk beregning. Bærme og WDGS blev udtaget på Agroethanols anlæg i Norrköping (Sverige), og batch tests er gennemført på DJF Forskningscenter Bygholm. Afrapporteringen af forsøget er vedlagt i bilag 1. Resultaterne er vist i Tabel 1 nedenfor. Tørstof % Glødetab % l CH4 / kg VS CH4 udbytte m3 / m3 ( t) WDGS 29 % 97 % Alkoholfri bærme 12 % 93 % Tabel 1: Resultater af udrådningsforsøg med WDGS og bærme gennemført på DJF Bygholm. Der er ikke gennemført udrådningsforsøg på Thin Stillage, da det ikke var muligt at udtage prøver på tynd saft den pågældende dag, hvor de andre prøver blev udtaget pga. midlertidigt driftsstop. Gaspotentialet er på baggrund af gaspotentialet i WDGS konservativt vurderet til at være 10 % lavere. Tørstof Glødetab l CH4 / kg CH4 udbytte % % VS m3 / m3 ( t) Thin Stillage 7,5% 95% Tabel 2 Gaspotentiale og glødetab i Thin Stillage vurderet ud fra udrådningsforsøg af WDGS. Biogas består af en blanding af metan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ) og små mængder andre gasser. Biogas kan afbrændes i både gaskedler og i kraftvarmemotorer, således at det er muligt at fremstille el og varme. Biogassen kan midlertidigt også anvendes i CFB-kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk. 26

30 7 Alternativer for afsætning af biprodukter 7.1 BIPRODUKTER KAN INDDELES I 4 KATEGORIER TIL FODER- BRUG: Væskefraktionen efter centrifugen betegnes som Thin Stillage ca. (7,5 % TS). WDG Wet Distillers Grain, som er en centrifugeret bærme med et TS indhold på ca. 30 %. En opblanding af WDG og inddampet Thin Stillage betegnes som Wet Distillers Grain and Solubles (WDGS med ca. 30 % TS). DDGS (Dry Distillers Grain and Solubles er tørret WDGS, som kan pilleteres). DDGS har et TS indhold på ca. 90 % Som kvægfoder I Tyskland og Sverige afsættes WDGS som foder til primært kvægbesætninger. Holdbarheden er op til ca. 14 dage, lagret på gården afhængig af årstiden. Der er dog mulighed for at ensilere produktet i plansiloanlæg på gården, derved forlænges holdbarheden til ca. 6 mdr. I ensileringsprocessen er det hensigtsmæssigt at stabilisere PH ved tilsætning af myresyre. Inden for en radius på 80 km fra Grenaa Havn findes der ca. 78 malkekvægsbesætninger med en gennemsnitlig besætningsstørrelse på 92 malkekøer og et potentiale for afsætning af tons WDGS / år ( t TS/år) Som svinefoder Fra det svenske anlæg i Norrköping leveres et foderprodukt kaldet Agrodrank 27 med et TS indhold på mellem 27 29%. Tilsvarende produkt vil kunne indgå i en optimering af foderblandinger til vådfoder til primært slagtesvinebesætninger på Djursland. Med et ca. antal slagtesvinebesætninger på Djursland på og en vurdering af, at ca. 40 % er med vådfodringsanlæg svarer det til en mulig afsætning på tons / år ( t TS/år) DDGS (tørret i pilleform til foderstofindustrien). Århusegnens Andel har beregnet en værdi af DDGS på ca kr. / tons med udgangspunkt i en hvede pris på ca. 900 kr. / tons. 27

31 7.2 ALTERNATIV AFSÆTNING AF TØRRET DDGS SOM EN BRÆND- SELSPILLE Force Technology har foretaget en analyse af brændværdien og forbrændingsprocessen af pilleteret DDGS fra anlægget i Norrköping. (se BILAG 3: Afbrændingsforsøg DDGS) Effektiv brændværdi 4,61 kwh/kg eller 16,61 J/g. Brændværdien er lidt lavere end for rapskagepiller 18,3 J/g og sammenlignet med HP kvalitets træpiller på 19,2 J/g endnu lavere. Med udgangspunkt i erfaringer med afsætning af rapskagepiller for markedet til erstatning af træpiller vil en afsætning af tørret DDGS på markedet for brændselspiller være mulig, hvis prisen afspejles i brændværdien i forhold til træpiller, altså en % lavere pris til erstatning for træpiller. Hvis der forudsættes en pris på træpiller, hele træk (løs vægt) på kr./ton minus den mindre brændværdi på 240 kr./ton, ligger prisen på tørret DDGS lavere end prisen på afsætning til foderstofindustrien. Konsekvensen er derfor, at afsætning til brændselsformål kun er realistisk, hvis prisen på træpiller stiger yderligere, eller foderstofindustrien finder billigere alternativer end tørret DDGS. 28

32 8 Finansiel analyse 8.1 SCENARIER Der arbejdes i projektet med to tekniske scenarier, der skal afdække mulig symbiose med biogasanlægget og for at undersøge projektets muligheder for en symbiose med andre anlæg i Grenaa området Scenario 1 I Scenario 1 antages, at bærme bliver forarbejdet til DDGS. Dette medfører, at der per år produceres og sælges: m 3 ethanol og t DDGS. Nedenstående figur illustrerer scenario 1. RÅVARER MØLLERI FORMALING FORBEHANDLING forflydigelse/ forsukring ETHANOL og DDGS FABRIK GÆRINGSPROCES DESTILLATION recirkulering BÆRME m3 ETHANOL 96% SEPARATION THIN STILLAGE AFVANDING FODDERKAGE FORDAMPNING Våd DDGS 400,000 t TØRRING 99.9% ETHANOL DDGS TØRRET BÆRME t Figur 9: Scenario 1 alt DDGS tørres til foder Scenario 2 I Scenario 2 antages det, at alt Thin Stillage vil blive distribueret til biogasanlægget. Dette medfører, at der per år produceres og sælges: 29

33 m 3 ethanol m 3 Thin Stillage og t WDG, hvor det antages, at t bliver direkte udleveret som foder. Den resterende mængde WDG tørres og distribueres som t tør DDG. Nedenstående figur illustrerer scenario 2. RÅVARER MØLLERI FORMALING ETHANOL og DDGS FABRIK FORBEHANDLING: forflydigelse/ forsukring GÆRINGSPROCES DESTILLATION recirkulering BÆRME ETHANOL 96% SEPARATION THIN STILLAGE THIN STILLAGE til biogas m3 AFVANDING FODDERKAGE Våd WDG Våd WDG til fodder t TØRRING ETHANOL 99.9% DDG t Figur 10: Scenario Scenario 3 Scenario 3 er teknisk identisk med scenario 2, dog antages der en salgspris for Thin Stillage Scenario 4 Scenario 4 er teknisk identisk med scenario 1, men der regnes med en højere bioethanolpris. 8.2 ETABLERING AF ANLÆG Investeringen i bioethanolanlægget bygger på data i et lignede projekt 5. 5 Etablering af bioethanolanlæg i Sønderjylland (Tønder) COWI, november

34 I investeringen til bioethanolfabrikken i Grenaa er der taget højde for justeringer som følge af lokale forhold. Det gælder lokale priser for vand og spildevandstilslutning, el og varme. Desuden er investeringspriser reguleret med Danmarks Statistiks indeks for anlægsarbejder, der fra 2004 til 2006 giver en stigning i priserne på 7,6 % Vand og Spildevand I Grenaa Kommune er etableringsafgiften for nyetablerede ejendomme fastlagt ud fra et standarttilslutningsbidrag, som for erhvervsbyggeri beregnes til kr./påbegyndt m 3 halareal. Ethanolanlæggets areal (m 3 ) er estimeret til: Bebygget m 3 Mølle (30m*20m*25m ) m 3 Kornlager m 3 Gæringstanke m 3 Destillering (30m*20m*25m) m 3 DDGS workshop (25m*90m*54m) m 3 Silo til DDGS m 3 Total: m 3 Det resulterer i et samlet vand tilslutningsbidrag på: m 3 / m 3 * kr. = 7,2 mio. kr. 8.3 DRIFTSOMKOSTINGER Projektets driftsomkostninger baserer sig delvis på data i et lignende projekt, men omkostninger til personale og eksterne ydelser er reguleret med en lønstigning på 6 %. Desuden er det antaget, at projektet lejer m 3 tanklager i 120 kr. / m 3, samt med at 7 ha grund 25 kr. / m Vand Ved dimensionering af anlægget regnes der med et vandforbrug på op til ca m 3 per år, som forventes at blive nedbragt under procesoptimeringen, men vurderes p.t. til at være op til m 3 per år. 6 Under antagelse af, at kornet vejer ca. 700 kg / m 3. 7 Jf. Tønder rapporten 8 Under antagelse af, at DDGS vejer ca. 500 kg / m 3. 31

35 Under processen adskilles vandet igen fra produkterne. Vandet kan oparbejdes og recirkuleres. Yderligere kan spildevandet fordampes ved tørringsprocesserne og distribueres i form af vådt foder (WDG), således at spildevandsmængderne er procesafhængige. Kvaliteten af spildevandet er ligeledes afhængig af råmateriale, teknologi og procesvalg, og BOD kan variere fra mg / liter. Til ethanolanlægget i Grenaa vurderes det dog, at det udledte spildevand har en BOD på under 2000 mg / liter. Vandafledningsbidrag består af en fast afgift 9 samt en variable afgift målt i m 3 vandforbrug. Det forventes, at projektet kan forhandle om den faste vandafledningsafgift samt en reduceret pris for vand og spildevand 10. Spildevand: Variabel afgift (2006) 21,11 kr. / m 3 ex. Moms Vandpris: 4,5 kr. / m 3 De forventede udgifter for vand er estimeret til kr./ år Korn Ved indkøb af råmaterialer til ethanolproduktion skal der tages hensyn til, at materialet har en lav fugtighed på max. 15 % samtidig med, at et højt stivelseindhold og en lav proteinindhold i råvaren vil være fordelagtigt. Det har været muligt at købe hvede fra høst 2006 direkte fra de danske landmænd til kr. per ton. I september 2006 var prisen på ca kr./ton. Prisen på hvede, som leveres med skib via Grenaa Havn, forventes at være kr. lavere/ton. Skibsladninger vil blive leveret med ton/levering. Triticale og rug som alternative råvarer koster ca kr./ton. Triticale og rug forventes at kunne udgøre 25 % af det samlede input. Da kornprisen varierer med udbyttet på verdensplan og en varierende efterspørgsel, anvendes en konservativt høj kornpris på kr./ton korn. 9 Den faste afgift for 2006 udgør 333 DKK/ spildevandsstik. 10 Spildevand (2006): Den variable afgift er 21,11 kr. / m 3 ex. Moms, og vandprisen er 9,5 kr./ m 3. Regulære driftsomkostninger for vandet vil således beløbe sig til: 500,000 m 3 / 30,61 kr. = kr. / år. 32

36 8.4 INDTÆGER DDGS som foder Den alkoholfrie bærme, WDG, WDGS og DDGS kan anvendes i foderbladninger til slagtesvin. Den alkoholfrie bærme kommer ud af processen har et tørstofprocent på ca. 12 %, og det påregnes at, hvis projektet sælger det FOB kan en pris på ca. 120 kr. / ton opnås. Når bærmen har gennemgået separeringen, opstår der foderkager (WDG eller WDGS), som har et tørstofindhold på ca. 30 %. Foderkagen kan også sælges som foder og prisen estimeres til at være omkring 310 kr./ton. Tørret DDGS har efter næringsstofberegninger en værdi på ca kr./ton til svinefoderbladninger. I projektet anvendes en pris på kr./ton DDGS (90% TS), og til WDG til foder anvendes prisen 310 kr./ton Bioethanol Den 30. august 2006 var spotpris på det europæiske marked FOB Rotterdam (jf. HELM AG Hamborg, juli 2006) på 4,77 kr./liter. I projektet er en konservativ pris på 3,75 kr./liter ethanol blevet anvendt i scenario 1, 2 og Thin Stillage til biogas Forhold, som vedrører prisen af Thin Stillage til biogas, er beskrevet i kapitel

37 8.5 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER For at vurdere rentabilitet af projektet er der udarbejdet en finansiel vurdering af scenario 1 til scenario Antagelser I den finansielle vurdering er følgende forudsætninger anvendt: Finansiering: Egenfinansiering udgør 35 %, og resten lånefinansieres. Det antages, at de første 2 år er afdragsfri. Der regnes i faste priser. Realrenten på fremmedfinansiering er fastsat til 6,5%. Lånet betales tilbage over 10 år Scenario Investering Følgende tabel præsenterer den samlede investering i projektet indtil driftsstart. Fabriksinvesteringer Mio. kr. Modtagelse og mølleri 52 Forflydigelse, gærpropagering, kontrol og lab. 16 Gæring 38 Destillering 69 DDGS og udlevering af foder 123 Foderpiller 31 Forsyningsanlæg (køling, kedel, trykluft, CIP mm) 69 Tankgård bioethanol 14 Terræn, vej, hegn, kloak, byggeplads m.m. 39 Bygninger og stålkonstruktioner 60 Rådgiverhonorar 43 Diverse 54 Subtotal 608 Lagerbeholdning Korn (14 dages beholdning = tons) 16 Enzymer 1 Kemi 1 Foder (5 dages beholdning = tons) 2 Ethanol (7 dages produktion = 1600 m3) 5 Reservedele m.m. 4 Subtotal 29 Øvrigt kapitalbehov inden opstart Finansiering, selskabsetablering 25 Kapital i arbejde (debitorer - kreditorer + uforudset ) 75 Myndighedsbehandling 2 Personale (ansættelse og uddannelse) 3 Subtotal 105 Total mio. kr. 742 Tabel 3: Scenario 1 Investering. 34

38 Indtægter I nedenstående tabel præsenteres enhedspriser og de samlede indtægter i Scenario 1. Enhedspriserne er valgt konservativt for at sikre robustheden i den økonomiske vurdering. Baggrund for PRODUKTION Indtægter enhed mængde Enhedspriser, kr. Ethanol m DDGS t Indtægter kr. / år Ethanol DDGS Total kr Tabel 4: Scenario 1 Baggrund for beregning og indtægter Driftsomkostninger Projektscenario 1 medfører et specifikt forbrug af varme m.m. Disse data er anført i tabellen nedenfor. Baggrund for BEHOV driftsomkostninger enhed mængde Enhedspriser, kr. Varme MWh El MWh Vand - spildevand m Korn t Leje af tankanlæg i havnen m Leje af grund m Tabel 5: Scenario 1 mængder og enhedspriser. Nedenstående tabel anfører alle driftsomkostninger, undtagen finansieringsudgifter. Driftsomkostninger kr. / år Varme El Vand - spildevand Korn Enzymer Kemikalier Drift og vedligeholdelse Personale Licenser, forsikringer Eksternt arbejde Leje af tankanlæg Leje af grund Diverse Total kr Tabel 6: Scenario 1 driftsomkostninger. 35

39 8.5.3 Scenario Investering Følgende tabel præsenterer den samlede investering i projektet indtil driftsstart i scenario 2. Fabriksinvesteringer Mio. kr. Modtagelse og mølleri 52 Forflydigelse, gærpropagering, kontrol og lab. 16 Gæring 38 Destillering 69 DDGS og udlevering af foder 74 Foderpiller 19 Forsyningsanlæg (køling, kedel, trykluft, CIP mm) 69 Tankgård bioethanol 14 Terræn, vej, hegn, kloak, byggeplads mm. 39 Bygninger og stålkonstruktioner 49 Rådgiverhonorar 43 Diverse 48 Subtotal 530 Lagerbeholdning Korn (14 dages beholdning = tons) 16 Enzymer 1 Kemi 1 Foder (5 dages beholdning = tons) 2 Ethanol (4 dages produktion = m3) 5 Reservedele mm. 4 Subtotal 29 Øvrigt kapitalbehov inden opstart Finansiering, selskabsetablering 25 Kapital i arbejde (debitorer - kreditorer + uforudset ) 75 Myndighedsbehandling 2 Personale (ansættelse og uddannelse) 3 Subtotal 105 Total mio. kr. 664 Tabel 7: Scenario 2 Investering. 36

40 Indtægter scenario 2 Nedenstående tabel præsenterer enhedspriser og de samlede indtægter i Scenario 2. Enhedspriserne er valgt konservativt for at sikre robustheden i den økonomiske vurdering. Baggrund for PRODUKTION Indtægter enhed mængde Enhedspriser, kr. Ethanol m WDG t Thin Stillage t DDGS t Indtægter kr. / år Ethanol WDG Thin Stillage DDGS Total Tabel 8: Scenario 2 Baggrund for beregning og indtægter Driftsomkostninger scenario 2 Projektscenario 2 medfører et specifikt forbrug af varme. Derfor er disse data anført i tabellen nedenfor. Baggrund for BEHOV driftsomkostninger enhed mængde Enhedspriser, kr. Varme MWh El MWh Spildevand m Korn t Leje af tankanlæg m Tabel 9: Scenario 2 Baggrund til driftsomkostninger. I tabellen nedenfor er de samlede driftsomkostninger præsenteret. 37

41 Driftsomkostninger kr. / år Varme El Vand - Spildevand Korn Enzymer Kemikalier Drift og vedligeholdelse Personale Licenser, forsikringer Eksternt arbejde Leje af tankanlæg Leje af grund Diverse Total kr Tabel 10: Scenario 2 Driftsomkostninger Scenario Investering Scenario 3 er teknisk identisk med scenario 2 og har derfor også det samme investeringsbehov, som er anført nedenfor. Total mio. kr. 664 Tabel 11: Scenario 3 Investering. Da Scenario 3 er teknisk identisk med scenario 2, er også investeringerne lige store Indtægter Nedenstående tabel præsenterer enhedspriser og de samlede indtægter i Scenario 3. Den antagne pris på Thin Stillage afspejler markedsforhold under antagelse af, at vilkår for biogasproduceret el også gælder for Grenaa Kraftvarmeværk, og prisen afspejles i salgsprisen for Thin Stillage. Baggrund for PRODUKTION Indtægter enhed mængde Enhedspriser, kr. Ethanol m WDG t Thin Stillage t DDGS t

42 Indtægter kr. / år Ethanol WDG Thin Stillage DDGS Total kr Tabel 12: Scenario 3 Baggrund for beregning og indtægter Driftsomkostninger Projektscenario 3 har de samme udgifter til driften som scenario 2, som er anført nedenfor. Total kr Tabel 13: Scenario 3 Driftsomkostninger Scenario Investering Scenario 4 er investeringsmæssigt identisk med scenario 1, som anført i tabellen nedenfor. Total mio. kr. 742 Tabel 14: Scenario 4 Investering Indtægter Der er antaget en højere ethanolpris på 4,77 kr./liter, som afspejler den nuværende markedspris. Baggrund for PRODUKTION Indtægter enhed mængde enhedspriser, kr. Ethanol m DDGS t Indtægter kr. / år Ethanol DDGS Total kr Tabel 15: Scenario 4 Baggrund for beregning og indtægter. 39

43 Driftsomkostninger Projektscenario 3 har samme forbrugsdata som scenario 1. Disse data er anført i tabellen nedenfor. Baggrund for BEHOV driftsomkostninger enhed mængde Enhedspriser, kr. Varme MWh El MWh Vand - spildevand m Korn t Leje af tankanlæg i havnen m Leje af grund m Tabel 16: Scenario 4 mængder og enhedspriser. Nedenstående tabel anfører alle driftsomkostninger, undtagen finansieringsudgifter. Driftsomkostninger kr. / år Varme El Vand - spildevand Korn Enzymer Kemikalier Drift og vedligeholdelse Personale Licenser, forsikringer Eksternt arbejde Leje af tankanlæg Leje af grund Diverse Total kr Tabel 17: Scenario 4 driftsomkostninger. 8.6 SAMMENLIGNING AF SCENARIERNE Scenario 1 afspejler en konventionel bioethanolfabrik, hvor alt materiale enten forarbejdes til ethanol eller DDGS, der anvendes til dyrefoder. Dette scenario får kun indtægter fra DDGS, og ethanol salg og kræver en investering på 742 mio.kr. Dette skaber et årligt resultat før afskrivninger, renter og skat på ca.132 mio.kr. Den interne rente beregnet for en egenfinansieringsandel på 35% ved en tidshorisont på 15 år er 15%. I scenario 2 anvendes Thin Stillage på biogasanlægget til fremstilling af biogas, som leveres til Grenaa Kraftvarmeværk, som til gengæld leverer varme til ethanolanlægget. Der opnås således en symbioseeffekt mellem de tre enheder. 40

! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol

! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol 1 COWI præsentation Introduktion! Bioethanol -100% rent drikkesprit - Kan laves på stivelse og på sukker! Verdensmarked! Effekter: - CO2 fortrængning - Afsætning af landbrugsafgrøder - Produktion af proteinfoder

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

Debatoplæg. om etablering af en bioethanolproduktion ved Grenaa Havn TEKNIK OG MILJØ. Februar 2008

Debatoplæg. om etablering af en bioethanolproduktion ved Grenaa Havn TEKNIK OG MILJØ. Februar 2008 Februar 2008 TEKNIK OG MILJØ Debatoplæg om etablering af en bioethanolproduktion ved Grenaa Havn Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg om etablering af en

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Om Maabjerg Energy Concept

Om Maabjerg Energy Concept Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

DEBAT. Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik. Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15

DEBAT. Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik. Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15 DEBAT Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15 Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik Bioethanolfabrik Tanklager Serviceområde (omlægning af vej) Statoil ønsker at gennemføre

Læs mere

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL Kalkgården juni 2009 DANISH Produktionen Råvarer 600.000 tons foderhvede Produkter 200.000 m3/200.000.000 liter bioethanol 150.000 tons proteinfoder (tørt basis) 75.000 tons fiber (klid) 155.000 tons CO2

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Offentligt debatmøde 20.02.2008

Offentligt debatmøde 20.02.2008 Offentligt debatmøde 20.02.2008 Foto Bioethanolanlæg 11/2007 i Tyrkiet I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Dagsorden 20. 02. 2008 1. Velkomst 2. Danish Biofuels vision v/ Svend

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte

Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte Jobindex.dk - Januar 2012 Alfa Laval: Projektlederen er som edderkoppen i spindets midte En anden stor opgave som han har styret, var byggeriet af det norske skib Krillkongen. Det illustrerer ganske godt,

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Elværkernes rolle i brintvisionen

Elværkernes rolle i brintvisionen Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005.

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Dagsorden ifølge vedtægterne. Valg af stemmetællere og dirigent. 1. Godkendelse af formandens beretning. 2. Godkendelse

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere