Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
|
|
- Anders Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis antal ambulante patienter er derfor gode overordnede mål for den samlede aktivitet. Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. Antal udskrivninger, somatikken: 1,257 mio. udskrivninger i mod 1,94 mio. udskrivninger i, dvs. en stigning på 163. udskrivninger svarende til 15 pct., jf. figur 1. Antallet af udskrivninger er steget hvert år undtaget i, hvor der var konflikt på sygehusene i 2. kvartal. Antal ambulante besøg, somatikken: I gennemførtes 6,612 mio. ambulante besøg mod 4,917 mio. besøg i, dvs. en stigning på næsten 1,7 mio. besøg eller godt 34 pct., jf. figur 2. Antallet af ambulante besøg er steget hvert år, dog afbrudt af en midlertidig nedgang i som følge af konflikten på sygehusområdet. Figur 1. Antal udskrivninger, somatik. 1. Udskrivninger (somatik) Figur 2. Antal ambulante besøg, somatik. 1. Ambulante besøg (somatik) Kilde: Sundhedsstyrelsen Kilde: Sundhedsstyrelsen Opererede personer. 66. opererede i mod 473. i, dvs eller knap 4 pct. flere opererede i sammenlignet med, jf. figur 3. Antallet af opererede er øget i alle år undtaget konfliktåret. Figur 3. Antal opererede personer Opererede personer
2 2 Anvendelse af ambulant behandling og kortere liggetider somatiske sygehusvæsen Ambulant behandling er ofte mere omkostningseffektivt end behandling under indlæggelse og kan også være mere skånsomt for patienterne. Kortere liggetider som følge af bedre arbejdstilrettelæggelse mv. kan sikre en bedre anvendelse af sygehusvæsenets kapacitet. Udviklingen i andelen af udvalgte operationer, der udføres ambulant, og kortere liggetider kan derfor afspejle en forbedret ressourceanvendelse. Udviklingen i produktiviteten er et samlet udtryk for, hvor meget der fås ud af de anvendte ressourcer. Andel af udvalgte operationer, der udføres ambulant: I var 72 pct. af operationerne ambulante blandt 36 operationstyper, der er særligt velegnede til at foregå ambulant. I var andelen 52 pct., jf. figur 4. Liggetider på sygehusafdelinger, somatik: I udgjorde den gennemsnitlige liggetid for indlagte somatiske patienter 3,8 dage mod 5,2 dage i. Det er et fald på ca. 27 pct. Figur 4. Andel af udvalgte operationer, der udføres ambulant Pct. Andel af udvalgte opr. udført ambulant (36 udvalgte opr.-typer) Figur 5. Liggetid på sygehusafdelinger, somatik. Dage 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 5,2 Liggetid på sygehusafdelinger (somatik) 3,8 Kilde: Sundhedsstyrelsen Kilde: Sundhedsstyrelsen Produktivitet I lå produktiviteten på de somatiske sygehuse næsten 1 pct. over niveauet i perioden til. Bl.a. som følge af konflikten på sundhedsområdet i foråret faldt produktiviteten fra til med 3,2 pct. Figur 6. Udviklingen i produktivitet på de somatiske sygehuse Indeks, =1 1, Produktivitetsudvikling 19,9 16,4 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner m.fl.
3 3 Aktivitet udskrivninger og ambulante besøg i psykiatrien Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis antal ambulante patienter er derfor gode overordnede mål for den samlede aktivitet. Antal udskrivninger, psykiatrien: Antallet af udskrivninger fra psykiatrien udgjorde 45.5 i mod 4.7 i, dvs. en vækst på ca. 12 pct. Antallet af udskrivninger faldt i perioden til, men har siden været stigende. I lå antallet af udskrivninger på 39.1, dvs. et fald på ca. 1.6 udskrivninger eller 4 pct. Fra til er antallet af årlige udskrivninger øget med 16 pct. Antal ambulante besøg og hjemmebesøg, psykiatrien: Antallet af ambulante besøg og hjemmebesøg i psykiatrien udgjorde knap 792. i mod godt 746. i, dvs. en stigning på over 45. eller ca. 6 pct. Antallet af ambulante besøg og hjemmebesøg nåede sit højeste niveau i med ca. 81. eller godt 1 pct. mere end i. Fra til og med faldt antallet tilbage til omtrentligt samme niveau som i -, men faldet er næsten blevet opvejet af væksten i løbet af. Figur 7. Antal udskrivninger, psykiatrien 1. Udskrivninger (psykiatri) 5, 45,5 45, 4,7 4, 35, 3, 25, Figur 8. Antal ambulante besøg, psykiatrien Ambulante besøg/hjemmebesøg (psykiatri) 792
4 4 Ventetider - operationer. Erfaret ventetid er en bagudrettet opgørelse over den gennemsnitlige ventetid til undersøgelse eller behandling. Kun egentlig ventetid, dvs. ventetid, hvor patienten er aktivt ventende og står i kø, indgår. I opgørelsen indgår derfor ikke procestid som f.eks. udredningstid eller patienttid, dvs. ventetid, der skyldes forhold ved patienten, f.eks. afholdelse af ferie. Ventetid på sygehusene, - Ventetiden til operation er reduceret fra 9 dage i til ca. 67 dage i. Det er en reduktion på 23 dage svarende til 25 pct., jf. figur 9 Faldet i ventetiderne blev realiseret i årene til og med. Siden har den gennemsnitlige ventetid udgjort i omegnen af 6 dage. I løbet af er ventetiderne reduceret med omkring 7 dage. Således udgjorde den sæsonkorrigerede ventetid 62 dage i februar 21, jf. figur 1. I foråret under sygehuskonflikten udviste ventetiderne et betydeligt fald som følge af, at aktiviteten under konflikten i høj grad var begrænset til at omfatte behandlinger for livstruende sygdomme. Umiddelbart efter konflikten steg ventetiderne til 7 dage som følge af, at der i tiden efter konflikten blev behandlet mange, som havde fået udskudt deres operation under konflikten. Efterfølgende er ventetiden gradvist nedbragt til omtrent samme niveau som før konflikten. Figur 9. Ventetid til operation, - Dage Ventetid til operation Kilde: Sundhedsstyrelsen og egne beregninger. Figur 1. Sæsonkorrigerede ventetid, januar november Dage jan-8 feb-8 mar-8 apr-8 maj-8 jun-8 jul-8 aug-8 sep-8 okt-8 nov-8 dec-8 jan-9 feb-9 mar-9 apr-9 maj-9 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 jan-1 feb-1 Kilde: Sundhedsstyrelsen og egen sæsonkorrektion.
5 5 Benyttelse af udvidet frit sygehusvalg Patienterne har siden 1. juli haft udvidet frit sygehusvalg. Det udvidede frie sygehusvalg giver patienter ret til at vælge behandling på et privat sygehus eller et sygehus i udlandet, hvis ventetiden på en diagnostisk undersøgelse eller på sygehusbehandling, herunder forundersøgelse på det offentlige sygehus, overstiger en bestemt tidsfrist. Det udvidede frie sygehusvalg omfatter sygehuse, der har indgået en aftale med regionen om at udføre behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg. Da ordningen blev indført var tidsfristen to måneder. Pr. 1. oktober blev tidsfristen fremrykket til én måned. Antal patienter, der har benyttet udvidet frit sygehusvalg Ved udgangen af havde 328. patienter benyttet det udvidede frie sygehusvalg siden ordningen blev indført 1. juli. I 4. kvartal anvendte 33. patienter det udvidede frie sygehusvalg. Figur 11. Akkumuleret antal patienter, der har benyttet det udvidede frie sygehusvalg Akkumuleret antal patienter, som har benyttet det udvidede frie sygehusvalg Anm.: Statistikken er korrigeret for suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i perioden 7. nov. til med 3. jun.. Figur 12. Antal patienter, der har benyttet det det udvidede frie sygehusvalg, 1. kvt. -4. kvt.. Patienter benyttet det udvidede 1. frie sygehusvalg kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Anm.: Statistikken er korrigeret for suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i perioden 7. nov. til med 3. jun..
6 6 Udgifter Der findes flere forskellige kilder til belysning af udviklingen i udgifterne til sundhedsområdet. En opgørelsesmetode er det offentlige forbrug til sundhedsydelser. Denne opgørelse omfatter også sundhedsrelaterede ydelser i den kommunale ældrepleje. En anden opgørelse består i udviklingen i ressourcer til det regionale sundhedsvæsen, som i al væsentlighed omfatter sygehuse, praksissektoren og medicintilskud. Offentligt forbrug Det offentlige forbrug på sundhedsområdet udgjorde 124,7 mia. kr. i mod 99 mia. kr. i, dvs. en vækst på 25,7 mia. kr. eller ca. 26 pct., jf. figur 13. Det regionale sundhedsvæsen er i 21 løftet med 21,1 mia. kr. i forhold til. Figur 13. Offentligt forbrug på sundhedsområdet, - Det offentlige forbrug på sundhedsområdet Mia. kr, -priser 14, 124,7 12, 1, 8, 6, 99, Figur 14. Akkumulerede tilførte midler til det regionale sundhedsvæsen, -21 Akkumulerede tilførte midler til det regionale sundhedsvæsen Mia. kr, 21-priser 25, 21,1 2, 15, 1, 5,, 21 Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Regionernes udgifter til medicintilskud Regionernes udgifter til medicintilskud udgjorde ca. 6,89 mia. kr. i mod 7,33 mia. kr. i. Det er et fald på godt,43 mia. kr. svarende til 6 pct., jf. figur 15. Faldet er sket i forlængelse af en omlægning af medicintilskudsreglerne i. Figur 15. Regionernes udgifter til medicintilskud, -. Mio. kr Regionernes udgifter til medicintilskud Kilde: Lægemiddelstyrelsen.
7 7 Beskæftigede i sygehusvæsenet. Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Antallet af læger I var der knapt 13.9 fuldtidsbeskæftigede læger på de offentlige sygehuse mod godt 1.8 i. Det er en stigning på knapt 3.1 fuldtidsbeskæftigede læger svarende til en vækst på 28 pct., jf. figur 16. Antallet af sygeplejersker I var der knapt 33.5 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på de offentlige sygehuse mod knapt 29.7 i. Det er en stigning på godt 3.8 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker svarende til en vækst på 13 pct, jf. figur 17. Som følge af overenskomstkonflikten var der i en midlertidig nedgang i antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på de offentlige sygehuse. Figur 16. Fuldtidsbeskæftigede læger på offentlige sygehuse, Fuldtidsbeskæftigede læger på offentlige sygehuse Figur 17. Fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på offentlige sygehuse, -. Fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker på offentlige sygehuse Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor, FLD (-) og Sundhedstyrelsen (-) Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor, FLD (-) og Sundhedstyrelsen (-) Antal fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse Fra til er antallet af fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse steget med godt 12.. I var der således godt 12. fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse, jf. figur 18. Figur 18. Fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse, Fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse Læger Sygeplejersker Andre sundhedsfaglige Ikke-sundhedsfagligt personale Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor, FLD (-) og Sundhedsstyrelsen (-)
8 8 Patienttilfredshed Patienttilfredsheden opgøres løbende i forbindelse med de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser. Opgørelserne giver et billede af, hvor godt behandlingen på sygehusene lever op til patienternes forventninger. Patienttilfredshed ved indlæggelse Den patientoplevede kvalitet på landets sygehuse er opgjort siden 2. I hele perioden har omkring 9 pct. af de indlagte patienter haft et virkelig godt eller godt samlet indtryk af deres indlæggelse, jf. figur 19. Patienttilfredshed ved ambulante besøg I er tilfredsheden blandt patienter, der har modtaget ambulant behandling opgjort for første gang. Opgørelsen viser, at omkring 95 pct. af patienterne har haft et virkeligt godt eller godt samlet indtryk af deres ambulante besøg på et offentligt sygehus, jf. figur 19. Patienttilfredshed hos kræftpatienter I er tilfredsheden blandt kræftpatienter opgjort for første gang. Opgørelsen viser, at omkring 96 pct. af kræftpatienterne har haft et virkeligt godt eller godt samlet indtryk af deres udrednings- og behandlingsforløb, jf. figur 19. Figur 19. Patienttilfredsheden på offentlige sygehuse, 2-. Procent Patienttilfredsheden på offentlige sygehuse Indlagte patienter Ambulante patienter Kræftpatienter Kilde: Patienters oplevelser på landets sygehuse 2,,, og samt Landsdækkende undersøgelser af kræftpatienters oplevelser, Enheden for Brugerundersøgelser. Anm.: Opgørelsen omfatter kun patienter på offentlige sygehuse.
9 9 Aktivitet i den primære sundhedssektor Antallet af kontakter til praktiserende læger, vagtlæge og praktiserende speciallæge er summariske mål for aktiviteten hos praktiserende læger og speciallæger samt under vagtlægeordningen. Fordelen ved målet er, at det giver et samlet udtryk for mængden af udførte aktiviteter. Ulempen er, at det ikke tager højde for forskelle i tyngden af de forskellige kontakter. Antal kontakter til praktiserende læge Antallet af kontakter til alment praktiserende læge (inkl. vagtlæge) udgjorde 4 mio. i mod omkring 33,3 mio. i. Det er en stigning på over 2 pct., jf. figur 2. Antallet svarer til, at hver dansker kontaktede almen læge over 7 gange i mod omkring 6 gange i. Antallet af kontakter til vagtlæge har i perioden til ligget stabilt på knapt 3 mio. Antal kontakter til praktiserende speciallæge Antallet af kontakter til praktiserende speciallæge udgjorde 5 mio. i mod omkring 4,6 mio. i. En stigning på godt,4 mio. svarende til knapt 1 pct., jf. figur 21. Figur 2. Kontakter til alment praktiserende læge, -. Kontakter til alment praktiserende læge Mio. kontakter 5, 4, 4, 33,3 3, 2, 1,, Vagtlæge Egen læge Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Figur 21. Kontakter til praktiserende speciallæge, -. Kontakter til praktiserende speciallæge Mio. kontakter 5,1 5, 4,9 4,8 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 4,3 5, Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
10 1 Dødelighed på kræft- og hjerteområdet Udviklingen i befolkningens dødelighed som følge kræft- og hjertesygdomme afspejler en kombination af udviklingen i forekomsten af de pågældende sygdomme og udviklingen i risikoen for at dø af kræft- hhv. hjertesygdom, når sygdommen først er konstateret. En forbedret kræftog hjertebehandling vil isoleret set trække i retning af lavere dødelighed, men er der samtidig en stigende forekomst af kræft- og hjertesygdomme i befolkningen vil det trække i retning af en højere dødelighed og dermed skygge over underliggende forbedringer i overlevelseschancen. Antallet af personer i behandling for kræft er et overordnet mål for omfanget af aktiviteten på kræftområdet. Dødelighed som følge af hjertesygdomme Hjertedødeligheden er i perioden til faldet med næsten en tredjedel. I døde der 176 personer per 1. indbyggere som følge af hjertesygdomme. I var tallet 258, jf. figur 22. Dødelighed som følge af kræftsygdomme Den overordnede kræftdødelighed har været faldende siden. I skete der således 269 dødsfald per 1. indbyggere som følge af kræft mod 287 i. Det er et fald på ca. 6 pct., jf. figur 23. Dødeligheden er faldet på trods af, at flere personer får konstateret kræft. Figur 22. Dødelighed som følge af hjertesygdomme. Hjertedødelighed Dødsfald pr. 1. indbyggere Figur 23. Dødelighed som følge af kræft Kræftdødelighed Dødsfald pr. 1. indbyggere Anm.: Dødeligheden er korrigeret for ændringer i køn- og alder. Anm.: Dødeligheden er korrigeret for ændringer i køn- og alder. Antal personer behandlet for kræft Siden er et stigende antal danskere blevet behandlet for kræft. I modtog omkring 188. personer en kræft- eller kræftrelateret behandling mod godt 142. i. Det er en stigning på næsten en tredjedel, jf. figur 24. Figur 24. Antal personer i kræft- eller kræftrelateret behandling, -. Personer Kilde: Sundhedsstyrelsen Antal personer behandlet for kræft
Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet
Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereNøgletal for sundhed Juni 2007
Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereVentetid til operationer
Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat
Læs mereFakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet
N O T A T 04-06-2015 Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet Hvad viser de nationale tal om udredningsretten på det somatiske område? Patienter der er henvist til udredning, har ret til at få et tilbud
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereFakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet
N O T A T Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet 10-09-2015 Sag nr. 14/2646 Dokumentnr. 45090/15 Marie Bussey Rask Tel. 35298242 E-mail: Mbk@regioner.dk Hvad viser de nationale tal om udredningsretten
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mereANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET
ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs merePresseresumé Budgetredegørelse 2010
Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereNOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.
NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereNØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005
NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26
Læs mereEn sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:
N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab
Læs mereDET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereSundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013
SUN Årsopg ørels e 2 013 «edocadd resscivilc ode» Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 Indhold Sundhed...3 Aktivitetsbestemt medfinansiering...3 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer
Læs mereNedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor
Læs mereData fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal
Læs mereSUNDHEDSVÆSENET I NATIONALT PERSPEKTIV
SUNDHEDSVÆSENET I NATIONALT PERSPEKTIV JUNI 2010 Kolofon: Sundhedsvæsenet i nationalt perspektiv, maj 2010 Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015
Læs mereDet danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S
Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: international, sammenligning, sundhed,
Læs mereDepartementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05
RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2011
REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN OG UDVIKLING ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler 2011 Elektronisk kommunikation: Epikriser Adviser Henvisninger Genoptræningsplaner Periode januar
Læs mereNøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Sammenfatning Indeværende notat giver en gennemgang af området vederlagsfri fysioterapi, som varetages
Læs merePartierne er enige om at drøfte en samlet status for indsatsen primo maj 2009.
Sundhedsområdet Sundhedsområdet har siden 2001 været højt prioriteret. Der er tilført 19,4 mia. kr. fra 2001 til 2009 til sundhedsområdet generelt. Aktiviteten i sygehusvæsenet er samtidig øget markant,
Læs mereAktivitetsopfølgning i Psykiatrien i Region Nordjylland og udfordringer ved måling af produktivitet. DRG-konference 4.
Aktivitetsopfølgning i Psykiatrien i Region Nordjylland og udfordringer ved måling af produktivitet DRG-konference 4. oktober 2013 Indhold Måling af aktivitet i Region Nordjylland hvad er det vi måler
Læs mereGlostrup, den 17. marts Ledighedsudviklingen i Glostrup december 2013 december 2015
Glostrup, den 17. marts 215 Ledighedsudviklingen i Glostrup december 213 december 215 Indeværende notat opstiller ledighedsudviklingen i fire grafer. De fire grafer baserer sig på de senest tilgængelige
Læs mereRegion Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode i 2007.
N O T A T Regionernes henvisninger til det udvidede frie sygehusvalg Region Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereServicemål i somatikken hvad måles der på
NOTAT Bilag 2 Dato: 31. juli 2012 Servicemål i somatikken hvad måles der på Forretningsudvalget har den 29. maj 2012 efterspurgt en særlig redegørelse om servicemålene i driftsaftalerne for de to somatiske
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Mads Fuglede
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 325 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Mads Fuglede Mads.Fuglede@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mereEn stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at
N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.
Læs mereLedelsesinformation, Social Service - december 2016
Ledelsesinformation på scialområdet december 216 Ledelsesinformation, Social Service - december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereData fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,
Læs mereNøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015
Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning
Læs mereKvalitetsmål ventetid ved første kontakt
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs merePrivathospitalernes markedsandel på det somatiske område som andel af al offentligt finansieret aktivitet
Privathospitalerne har gennem de seneste 20 år været en del af tilbuddet til de offentlige patienter. Branchen har været med til at sikre kortere ventelister, konkurrencedygtige priser og har sat de offentlige
Læs mereNøgletal - Social- og Sundhedsudvalget - Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering
Nøgletal Social og Sundhedsudvalget Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering Stationær/ambulant somatik og psykiatri samt sygesikring (1) Antal sygehusudskrivninger Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug
Læs mereNotat. Notatets hovedkonklusioner Ballerup Kommune har en større andel borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb
ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dato: 7. november 2017 Tlf. dir.: 2024 0827 E-mail: casp@balk.dk Kontakt: Casper Brun Pedersen Sagsid: 15.20.00-Ø00-1-17 Notat Status og udvikling på sygedagpengeområdet
Læs mereData fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser,
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2012
Status på udvalgte nøgletal november Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Danmark har haft en sløj BNP-udvikling siden begyndelsen af 28. Ud af de seneste 8 kvartaler,
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt
Dokumentnr. 35553/07 De statslige aktivitetsafhængige puljer i 2008 Regeringen og Danske Regioner indgik den 11-06-2007 aftale om regionernes økonomi i 2008. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i punktet
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) (ca. 20
Læs mereResultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro
Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere...2 2. De unge på offentlig forsørgelse...3 3. Udviklingen i det samlede antal offentligt forsørgede....5
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereINTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*
INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereKOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. maj 2019 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret på
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg
BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg nr. 3 2014 Temperaturen på Aalborg Temperaturmåling Hvordan står det til i Aalborg? Beskæftigelse 1,7% færre fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
Læs mereVentetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til
Læs mereLedelsesinformation, socialområdet - august 2016
Ledelsesinformation, socialområdet - august 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på Social Service område.
Læs mereNøgletal og indikatorer 2014
Nøgletal og indikatorer 2014 0. Nøgletal og indikatorer 2014 Indledning Sundhedsvæsenet skal levere mest mulig sundhed for pengene. Tilgangen er et flersidet fokus på kvalitet, sammenhæng og omkostningseffektivitet.
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på:
BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Befolkning Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn nr. 3 2015 Befolkning Flere indbyggere
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereSagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereLedelsesinformation, Socialområdet - marts 2017
Ledelsesinformation, Socialområdet - marts 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på Social Service område.
Læs mereOpfølgningen gennemføres, som besluttet af Forretningsudvalget den 8. februar 2016, i måneder, hvor der ikke forelægges kvartalsrapporteringer.
Opfølgning på politiske målsætninger, september 2016 Opfølgningen gennemføres, som besluttet af Forretningsudvalget den 8. februar 2016, i måneder, hvor der ikke forelægges kvartalsrapporteringer. Opfølgningen
Læs mereDe nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau
De nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau De 8 nationale mål og tilhørende indikatorer 2 Resultaterne fra den første status rapport 3 Resultaterne fra den første status rapport (fortsat 4 Region
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 14. december 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereKolding Kommune Sidenr. 1
Kolding Kommune Sidenr. 1 Status på arbejdsmarkedsområdet, januar 2017 Sagsid.: 13/8530 Resumé Forvaltningen udarbejder månedligt ledelsesinformationen, der viser: Del 1 nøgletal for den generelle udvikling
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereSTATUS PÅ INDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 1. KVT. 2007
1. De vigtigste tendenser STATUS PÅ INDSATSEN 1. KVT. 20 Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere falder fortsat og er nu nede på ca. 21.500. Aktiveringsgraden er fra januar til februar 20 steget fra 36%
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg
BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg nr. 4 2015 Over 210.000 indbyggere Primo oktober 2015 kom befolkningstallet i Aalborg op over 210.000. Ved udgangen af september 2015 var
Læs mereMonitorering af sundhedsområdet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/19460 Dato: 5. december 2012 Udarbejdet af: Judith Olsen E-mail: Judith.Olsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631349 Notat
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2011
Status på udvalgte nøgletal november 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Turbulensen i verdensøkonomien synes aftaget en smule den seneste måned, men usikkerheden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på:
BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning nr. 2 2015 Nye virksomheder
Læs mereStatus på hjerteområdet i Region Syddanmark
Notat Status på hjerteområdet i Region Syddanmark Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens krav til aktivitetsgrundlag for hjertecentre vedtog regionsrådet den 31. maj 2010 at hjemtage hjertekirurgi
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mere