DANSK I%iNG41 IJFJT1D5SKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK I%iNG41 IJFJT1D5SKRIFT"

Transkript

1 - : i -4 I i DANSK I%iNG41 IJFJT1D5SKRIFT KVALITET kendetegner ENTREPRENØR OG VEJ BYG N INGS MASKIN ER Tromleprogranrmet orrfatter såvel STATISKE som VIBRATIONSTROMLER fra 1,4 til 12,5 tons RINGSTED JERNSTØBERI & MASKINFABRIK AIS RINGSTED - TLF. (D3 615) ,-, - - -rk

2 15 E L) HOFM IX kvalitet og bæreevne Det hurtigste og mest effektive middel til forstærk ning af alle slags vejbaner. Kvalitet og bæreevne er under nøje kontrol ved såvel produktion som udlægning i det viste MARSHALL-apparat. Den vi ste borekærne består af 11/2 cm slidlag cm Hot-Mix og 11/2 cm oprindelig asfaltbelægning. VEJEN HERLEV

3 og Nuffield har det, De har brug for: ekstra kraftig chassisramme til påmontering at kraftige redskaber NUFFIELD Iraktorcrne er speaet fremstillet til påbygning af jordflytnrigsrnaterel den kraftige klasse. Både Nuffield 342 og Nuffield 46 har den overdimensionerede chassisramme, der dan ner en klippefast forankring for arbejcismaskinen - samt både robust gearkasse og bagtøj med specielt gode monteringsmuligheder på undersiden af gearkasse og bagakselhuse, hvor der er planslebne anlægsflader med bolthuller. Ce.go Nuffield modeller er udstyret med kraftige BMC dieselmotorer, der er berømte for deres usædvanlige oænomi og holdbarhed - Nufed er der vægt bag på krternc. - - for SKOVGÅRD model C - den soro bagfæsser - påmonteret Nufield 46 har en kapacitet, som ellers kun opnås med 2-3 gange så dyre special maskiner. Lofteevne 2 kg og løftehøjde 27 mm med 57 ltr. skovl. Skovgård model C er fremstil let af de allerbedste materialer og har høstet stor anerkendelse både her og i udlandet kvalitet og arbejdsevne. Henvend Dem til nær meste Nuffield forhandler. 47 (NUFFIELDD A3

4 Enestående modulations-kobling umuliggør Eneste power shift transmission, der går i indgreb uden ryk! INTET RYK, INTET SLID på de vigtige transmission-koblingsenheder det er hvad den nye modulations-kobling betyder for de to store Allis-Chalmers bæltetrak. torer, den 385 hk stærke HD-21P og 25 hk HD-I6DP. Resultatet er lang levetid for transmissionen uden kostbare koblingsfeji og vedligeholdelsesarbejder. Dette blokdiagram over kraftoverføringen illustrerer arbej dsgangen: MODULATIONS-KOBLING Den specielle modulatiuns.kobling er placeret foran torque converteren (for agningen at drejmomentet). Den afkales al olie under tryk... og kan slippes uden varsel ved enhver omdrejningshastlghed fru til fuldt Indgreb uden at der sker skade. Transmtsslons-kobllngsenhederne er altid I fuldt Indgreb førend motorens effekt overføres. Intet rykl Ingen friktionl Udover at beskytte transmission.koblings-enhederne (det mest sårbare led i power shift transmissioner på store traktorer) bidrager modulationskoblingen også på anden måcfe til, at vedligeholdelsen af kraftoverføringen reduceres til et minimum. Bemærk i ovenstående diagram, at der er to dæmpende faktorer, der beskytter kraftoverførin gen mod chokbelastninger torque converteren, der findes i mange konstruktioner, og modulations-koblingen, der kun findes på Allis-Chalmers. SPECIEL ÉTGREBS GEAR- OG HASTIGHEDSKONTROL Fererkontrollen er uovertruffen. Hastighedsområde, frem og bak, vælges ved at bevæge powershift-grebet &idelæns, se cij. Dette bringer koblingsenhederne i indgreb svarende til det valgte område og dette sker kun, når modulationskoblingen er helt ude af indgreb, altså tiden at kraftoverforingen er belastet. Uden at ændre på motoromdr. skifter føreren korseishastighed ved at flytte grebet tilbage eller frem, se Denne bevægelse øger eller mindsker modulations. koblingens indgreb. Reaktionen er øjeblikkelig og giver følelsen af direkte kraftoverføring. Betjeningen er præcis og smidig. IMPORTØR: Autontobmorretningen Ici AIS afd. MASKINER Glostrup - Tlf. (1) A6

5 raktisk talt fejl i transmissionen MODULATIONS KOBLING KOG LING S-ENHE DER I POWER SHIFT TRANSMISSION De eneste bæltetraktorer i verden med modulations-kobling den store 385 lik 22,7 ton HD-21P, der ses ovenfor, og den 16,2 ton hinge 25 hk F{D-I6DP. STØRRE MOTOREFFEKT Når De betaler for hestekræfterne i en stor traktor, så vær også sikker på, at De kan udnytte dem. Med modulations-koblingen kan De arbejde dagen lang på fuld kraft med HD-21P og HD-16DP uden at mindske omdrejningstallet for at skifte. Modulations-koblingen tilpasser bevægelseshastighed og belastning efter hin anden. Motoren kan hele tiden arbejde i dens mest effektive område med fuld kraft i beredskab til øjeblikkelig indsats. Der er meget mere at fortælle om modulations-koblingen. Den er en virkelig ene stående teknisk landvinding. Der er også meget mere at fortælle om Allis-Chalmers bæltetraktorernes formåen. Tal med Allis-Chalmers importøren: Automobilforretnin gen Ici, AIS, Glostrup, og få fuldstændige oplysninger. Modulations koblingen er mere udførlig beskrevet en 6 sider stor brochure, som fås hos Ali is-chalmers importeres I ALLIS-CHALMERS * I VERDENS TJENESTE INDENFOR FABRIKATION * ELKRAFT * KONSTRUKTION * MINEDRIFT * LANDBRUG * VEJVÆ SEN * ATOMKRAFT * VIDENSKABELIG FORSKNING ALUS-CHALMERS INTERNATIONAL, DEPARTMENT 46, MILWAUKEE, WISCONSIN 5321 USA.

6 -ecjbeiwguing iisid#r hoiiiroi.. -J - TROMLEMASKINE Tromlemaskinen anvendes i vort labora torium til at fastlægge bitumenprocenten i et pulvermateriale, således at man ved hjælp af denne maskine kan zikre sig mod, at belægningerne bliver for fede eller for magre. Har De et vejbelægningsproblem, det være sig bedømmelsen af undergrundens bæreevne, opbygning og dimensionering af nybelægninger eller af forstærknings belægninger på ældre veje, slidlag o.s.v., er vore vejteknikere gerne til tjeneste med assistance. DANSK DAMMANN ASFALT A8

7 Dansk Vejtidsskrift Udgivet af Amtsvejinspektorforeningen i Danmark REDAKTION Professor, civilingeniør H. H. Ravn, ansv., Øster Voldgade 1, København K. Telefon (1) 62 PAlæ 667 Redaktionelle medarbejdere Kontorchef F. J. Boas Vejdirektoratet Holmens Kanal 7, København K. Telefon (1) 13 CE Cand. polit. Åge la Cour NORDHAVN-fabriken: PAN-BETON 117 AR TLF. RY 6227 EKSPEDITION Teknisk Forlag AIS Skelbækgade 4. København V Telefon (1) 44 HI *681 FARUM-fabriken: FARUM-PULVER 113 ÅR TLF. LYNGE 183 SILKEBORG-fabriken IPAN-BETON I 6 ÅR TLF. FUNDER 121 I NO HO LO: Laboratoriekontrol Af civilingeniør. Asger-Olsen Odense kommunes vejplan godkendt Nogle kortfattede oplysninger om gummi-asfalt til vejformål Af civilingeniør C. A. Zeuthen Vegenes bæreevne og kostnadene i godstransportene Af cand. oecon. RoIv Slettemark Papirgangen bag specielle transporter Falck og Zonen Motorvejen ved Slagelse Fra ministerierne Side KASTRUP-fabriken AN KA-AS FALTSTEN ASFALT-EMULS ION I 25 ÅR HOVEDKONTOR KASTRUP HANS NISSENSVEJ 12 TLF A9

8 OPAL.for større skridsikkerhed...for blændfri kørsel...for bedre udnyttelse af lyset FO R STØRRE TRAFI KS I KKER NED F A B R I KAT I N A SYNOPAI. A 1

9 bygværk ring. i så de lag ning. venter på vejen. styrke. Ved at Et sådant grundlag for bedømmel fa desto ser stadig som kvalitetskriterium an værre i hævd mange steder, og man gynder vi at dreje boret, idet vi tæl Af Civilingeniør G. Asger-Olsen så må det være et udtryk for, at en vis konservatisme og individualisme Laboratoriekontrol Indledning til gruppesamtale 1, ved Dansk Amtsvejingenørforenings årsmøde i Aabenraa den 1. juni Sorø amts vej inspektorat, motorvejskontoret. en vej kunne sige det samme som om beton, at,,den holder til mere, end man tror. Det gør en vej imidlertid ikke mere. han med sit ansigtsudtryk overbevise tilskuerne om, at han har fået ind blik i disse hemmeligheder. hvis han er,,en gammel rotte, kan dens inderste hemmeligheder; o.s,v. prøver han at fravriste jorden klemme, snuse, ælte, smage, trille formentlig hedensk ritual: og det. Og så foregår der et gammelt eet-eller-andet og tage en håndfuld af bevidst hen til den nærmeste bunke inspektorater på dette område. råder ved mange af landets amtsvej Man ser ofte vejinspektøren ved in spektion på arbejdspladsen styre mål var udmærket dengang, da man ikke havde bedre metoder, og da man om arbejdet med disse. følger given belastning og 3) dette er dyrt. det blevet helt klart, at Med den voldsomme stigning i lan tale, er mere end 1 13 år gamle metoder, jeg i det følgende skal om foreningens årsmødeprogram på et tidspunkt, hvor de fleste af de prøve- Når et emne som dette tages på Dansk J7e)tidsskrifi kvalitet af såvel materialerne som af for de investerede penge må forlange et bygværk, som skal kunne bære en 2) en vej er et bygværk, som skal 1) en vejs bæreevne har en begræns devejsfærdselen efter sidste krig er håndfuld jord eller grus holdes des Det var en fremgangsmåde, som Den føromtalte besværgelse af en naturligt, at man at den er et dyrt Med erkendelsen af, at en vej er kunne bære den færdsel, man for blandet i ved et vej anlæg, er de forundersøgelser, som er grundlæggende for vej ens projektering og befæstelsens sagt ikke være tilfredsstillende sen af vejanlæggets kvalitet kan selv ken for bygherren, som risikerer at få bundens beskaffenhed. Dels den jord, hvorpå vi skal foretage ofte meget og prøvemetoder, som forlængst bur bejdet kasseret på et mere end tvivl ler for en entreprenør, som kan få ar et arbejde af for ringe kvalitet igen, før vi ved nok om vejbygnings somt grundlag. gravningerne og som vi skal opbygge dæmningerne med. de have vundet indpas ved alle amtsvej inspektorater og erstattet de gamle teknik, men vi råder i dag over viden rulle-ælte-ritualer. kendte. Jeg skal her blot repetere, at boret belastes med lodder til en total boratoriekontrol, men jeg mener alli dimensionering. Disse ting kan vel gevel at burde berøre det her næppe betegnes med mødets titel,,ia redrag vil forudsætte lidt kendskab til de forskellige forundersøgelser. da professor Ravn s efterfølgende fo af vejen har vi brug for at kende jord store opfyldninger, som vi henter i af normalt kunne foretage undersøgelser spidsboringer (1), som sikkert er vel til klarlæggelse af, om der findes blø det er nødvendigt at fjerne disse. Til belastning på 1 kg. Når den umid dette formål anvendes almindeligvis ført,,tilsynets skøn. delbare nedsynkning er ophørt, be Der er stadig en meget lang vej Det første, laboratoriet bliver ind Af hensyn til detailproj ekteringen På påfyldningsarealerne vil man og da i hvilken udstrækning hver el især dre om, at en slidt borespids aldrig må anvendes, da den kan forrykke re nisk laboratorium. Da lagfølgeborin ger kræver et ret stort og omfattende sultatet ganske væsentligt. det nødvendigt at vide noget om den jord, vi skal arbejde med. Vi må giver det drej ningsmoment, med hvil kan vi anvende z ingeborel (2), som ket boret påvirkes. Vi får herigennem ved hjælp af en simpel fjedervægt an direkte udtrykt jordens forskydnings til nærmere undersøgelse i et geotek gelser foretages ofte lagfølgeboringer boreapparatur, og da der normalt kun gelse, som med fordel kan overlades er brug for et meget begrænset antal et geoteknisk laboratorium, og jeg skal af disse boringer, er det en undersø derfor ikke omtale den nærmere ved raskelser under arbejdets udførelse, er denne lejlighed. (3) for at hente prøver af jorden op kende dens bæreevneegenskaber (her under dens frostfarlighed) for at kun ne fastlægge befæstelsens dimension ber. Vi kan endvidere med en sådan gere oplysning om, hvilke jordarter også få mere realistiske tilbud fra en treprenørerne, hvis vi kan give fyldi og opbygning, og vi kan formentlig visse dele af råjordsplanum forhåndsviden danne os et indtryk af, der forefindes om vi må påregne at skulle stabilisere fald med hvilken form for stabilise Til bedømmelse af jordens styrke Som supplement til disse undersø Hvis vi vil undgå for store over og flere halve omdrejninger ler, hvor mange halve omdrejninger, om deres egenska stere er bunden. Og så skal jeg erin der får boret til at synke 2 cm. Jo og

10 tørres En sigteanalyse (4) er noget helt fundamentalt. Den giver mangfoldige oplysninger om jordens art, sammen sætning og egenskaber. Der anvendes et sæt af sigter med kvadratiske sker og med maskevidder 64, 32, 16, 8, 4, 2, 1,,5,,25,,125 og,74 mm. Til at foretage sigtningen des almindeligvis elektrisk drevet teapparat, hvori sigterne kan ges oveni hinanden og med den ste sigte øverst. Prøvens størrelse hænger af, hvor grovkornet materialet er. En god regel er, at prøvens størrel. se i kg skal være Ca. en fjerdedel af største kornstørrelse i mm. Hvis vi har et materiale med største kornstørrelse 64 mm, skal prøvens størrelse således være Ca. 15 kg. Prøven skal være så tør, at den kan smuldres med ne. Først sigtes hele prøven på 16 mm-sigten naturligvis ad flere gange. Herved er prøven nu delt i en grov og en fin fraktion. Den grove fraktion tørres i et dertil indrettet meskab ved 11 C, og derefter sigtes den i sigteapparatet på sigterne 64, 32 og 16 mm. Sigteresterne vejes, og sultaterne opføres i skemaet. Af den fine fraktion (mindre end 16 mm) nøjes vi af praktiske grunde med at sigteanalysere en mindre del (Ca. 4 g), idet kornfordelingen i denne del med tilstrækkelig god tilnærmelse er den samme som for hele fraktionen mindre end 16 mm. Vi har brug for at kende tørvægten af hele fraktionen, men for at slippe for at tørre en så anselig jordmængde, udtager vi Ca. 2 g, som vejes, tørres i varmeskab og vejes igen. Med det således fundne procentvise vandindhold kan vi ne torvægten af hele fraktionen dre end 16 mm. Delprøven på Ca. 4 g vejes, og med den fundne cent beregnes tørvægten. Herefter skes prøven på sigte,74, hvorved alt materiale mindre end,74 mm skylles ud af prøven og gennem ten. Resten som altså er større end,74 mm og vejes, og vi kan herefter beregne tørvægten af det bortskyllede silt og ler. Så mangler vi blot at sigte resten af denne deiprøve på sigterne 8, 4, 2, 1,,5,,25,,125 og,74 mm og at omregne de herved fundne gennemfaldsprocenter af frak tionen mindre end 16 mm til procen ter af hele vor oprindelige prøve. De således korrigerede gennemfaldspro ma anven sig anbrin stør af fingre om var re bereg min vandpro va sig center afsættes i det enkelt-logaritmi ske diagram, og vi har den ønskede gradueringskurve eller kornkurve. Den her beskrevne sigteanalyse er den, vi almindeligvis anvender på bejdspladsen ved den løbende kontrol af materialer. Når det imidlertid jer sig om en grundlæggende søgelse, har vi brug for at kende kurvens forløb også i de fraktioner, som er finere end,74 mm. Hertil anvender vi sedimentaizons-analysen Jeg omtalte, at vi ved den delige sigteanalyse vasker materialet på,74 mm-sigten. Til sedimenta tionsanalyseri opsamles vaskevandet (som i dette tilfælde skal være leret) med dets indhold af ler- og siltpartikler. Når vandet stilles til bundfældning, vil de groveste ler bundfældes først. Alt vaskevandet udgør en ret stor mængde, så analy sen foretages i almindelighed kun på en mindre del af det. For at undgå sammenklumpning af de enkelte fine korn tilsættes en peptisator, som er en opløsning af Na (Natriumpyro fosfat). Da der ikke er nogen tydelig overflade af bundfaldet, går vi den vej, at vi til visse tidspunkter (3,7,3 og 9 min, samt 4 og 7 timer) med et hydrometer måler vægtfylden af den ildce bundfældede opsiemning. metrets skala er indrettet til at vise (5). 4PO7 ar dre under korn almin destil partik Hydro vægtfylden i g jord pr. liter opslem ning. Til et givet sæt af hydrometer og måleglas hører en korrektionsta bel, og man kan således beregne væg ten af den endnu ikke bundfældede jord til de bestemte tidspunkter. En anden tabel angiver for ethvert af se tidspunkter den korndiameter større end hvilken partiklerne er dede. Jordens frostfarlighed bestemmes dels udfra sigteanalysen og dels ved undersøgelse af jordens kapillaritet og permeabilitet. Kapillaritelen (6) er et udtryk for, hvor højt grundvandet kan dis bundfæl stige op i den pågældende jordart på grund af hårrørsvirkningen i jordens porer. Den måles med et kapillarime ter, som i princippet er to glasrør forbundne med en slange. Systemet luk fyldes med vand, og øverst i det ene glasrør anbringes en lille beholder med en prøve af den del af jorden, som er mindre end 2 mm. Det åbne rør løftes således, at vandet i det kede rør stiger op i jordprøven. Derefter sænkes det åbne rør, og riteten i jorden vil holde vandet oppe i det andet rør, indtil et vist punkt, hvor jorden,,slipper vandsøjlen. Højdeforskellen mellem vandsøjlerne i det øjeblik, hårrørsvirkningen ves af vægten af denne højdeforskel, kaldes jordens kapillaritet. Denne ve er ikke særligt specifik, idet det naturligvis er individuelt, hvor fast jordprøven er presset sammen i cylin deren, og af denne grund bør den også kun anvendes på sedimentjordar ter. Statens Vejlaboratorium har da også mere eller mindre afskaffet ne prøve. Permeabi/jtete,z (7) er et udtryk for, hvor hurtigt vandet kan strømme gennem jorden. Den måles i et meameter, som i princippet er en linder, hvori jordprøven er anbragt, og som står i et vandbad, hvis vandoverflade holdes i konstant højde ved et overløb. Jordprøven går ikke helt op til cylinderens overkant, og der føres stadig vand således, at vandet i jorden og cylinderen holdes konstant op til cylinderens overkant. Vandet, som i et vist tidsrum er opsamlet fra vandbadets overløb, er strømmet ovenfra og ned gennem jordprøven. Man kan herefter beregne vandmærigden Q cm3/sec. kapilla ophæ prø den per cy til Permeabiliteten beregnes herefter som k Q L cm/sec hvor (8). = h.a L er jordprøvens højde, h er høj deforskellen mellem vandbadets overfla de og cylinderens top, og A er jordprøvens tværsnitsareal. Jordens bæreevne i våd tilstand kan bedømmes ved plasticitetsundersogel ser I denne forbindelse bruger vi betegnelserne plasticitetsgrænse, fly. degrænse og plasticitetsindeks. citetsgrænsen (P. L.) som også des udrulningsgrænsen er det indhold, hvorved man netop kan udrulle en 3 mm tyk pølse af jorden, uden at denne smuldrer. Til denne prøve anvendes den del af jorden, som er mindre end,5 mm. Flydegrænsen (L. L.) bestemmes på samme fraktion af jorden og ved hjælp af det såkaldte Casagrande-apparat. tet består af en lille metalskål hængt i den ene side på en aksel. Ved at dreje et lille håndtag bringes len ved en knast til at løfte sig 1 cm over underlaget og derefter at falde ned på dette. En prøve af jorden an- Plasti kal vand Appara op skå 138 Dansk J7ejtidsskrift

11 om at bringes i skålen, og ved hjælp af en særlig skabelon trækkes en fuge gen nem jordprøven og til skålens bund. Fugens sider er skrå, og jordprøvens tykkelse ved fugen er i cm. Flydegrænsen er defineret som det vandind hold, ved hvilket 25 slag eller fald netop får fugens sider til at flyde sammen. Denne bestemmelse må fore tages på den måde, at man ved for skellige vandindhold finder det antal slag, der får fugen til at lukke sig. Tegner man disse bestemmelser op i et koordinatsystem, kan man aflæse, hvilket vandindhold der svarer til 25 slag. Da plasticitetsgrænsen og flydegrænsen er bestemt som vandindhold, opgives de i %. Plasticitetsindeks er forskellen mellem de to grænser og opgives således også i %. Nu springer jeg frem til den tid, hvor alle disse undersøgelsers resulta ter er blevet anvendt; hvor vejen er projekteret, arbejdet udbudt, og entre prenøren gået i gang med arbejdet. Det første vi må undersøge, er na turligvis, om de leverede materialer tilfredsstiller det betingelsesmateriale, som ligger til grund for kontrakten. Råjorden er vi i reglen bundet til, og der vil således ikke være stillet betingelser for dens kvalitet. Denne er tidligere undersøgt, og projekteringen er foretaget under hensyntagen til jor dens kvalitet. For grusmaterialer vil der være krav om en bestemt kornfordeling. Denne kontrollerer vi ved deri føromtalte sig teanalyse. Kun i særlige tvivlstilfælde vil vi ved undersøgelse af grus også anvende sedimentation af silt-fraktio nen. For grusmaterialer er det vanskeligt ikke umuligt bestemme de plastiske egenskaber på traditionel vis, og man er derfor gået over til at an vende Sand-Ekvivilentbestemmelsen (9). Vi er endnu ikke på helt fast grund med denne prøvemetode. Der skal bruges 9 cm3 grus mindre end 5 mm. Statens Vej laboratorium fore skriver, at det skal være jordfugtigt og ikke må tørres. Dette overholdes her i landet, men visse steder bruger man at tørre materialet ved 11 C. Prøven fyldes i et 43 cm højt måle glas, og der hældes prøvevædske i op til en højde af 1 cm. Prøvevædsken er en opløsning af CaCI formaldehyd. Det henstår i 1 min.,, glycerin og og derefter rystes det i vandret stilling i 3 sek. 9 gange frem og tilbage med 2 cm udsving. Beholderen med prøvevædsken skal stå på en hylde 1 m over arbejdsbordet. Den er forsy net med en slange, og i enden af den ne sidder et ca. 5 cm langt vaskerør med små huller i siden nær ved en den af røret. Efter rystningen af prø ven fyldes op til 38 cm højde med prøvevædske, medens vaskerøret føres op og ned og måleglasset drejes rundt. Prøven står herefter i 2 min. Prøve vædsken reagerer med leret på en så dan måde, at dette expanderer i for hold til sin skadelighed. Det, man ser, er i virkeligheden en sedimentation, hvor de grovere partikler ligger i bun den og de finere ovenpå. Efter de 2 min. bundfældning måler man højden af skillelinien mellem klar vædske og det mere eller mindre bundfældede materiale. Derefter måles højden af det grove materiale i bunden. Over fladen af,,det grove materiale be stemmes som det niveau, hvori et sær ligt udformet stempel standser, når det sænkes ned i måleglasset. Stemp let er en stang, hvis nederste ende er forsynet med en kugle, hvis flade er lidt mindre end måleglassets indven dige mål. I stangens øvre ende er et lod, således, at stemplets samlede vægt er 1 kg. Sand-Ekvivalenten er define ret som den %, den lille højde udgør af den store højde. Den er med andre ord et udtryk for, hvor meget groft materiale, der er i prøven. Man har fundet, at med en S. E.-værdi på un der 2 % er materialet udpræget plastisk. Med en S. E.-værdi på over 3 % er det ikke-plastisk. Blot skal man ikke kritikløst tilstræbe en så høj S. E.-værdi som muligt. En S. E.-vær di på 1 % siger jo, at der intet ler er i materialet, og at det altså er min dre stabilt end med et vist lille lerind hold. Erfaringsmæssigt kan det siges, at med en 5. E.-værdi over 7 % er det vanskeligt at indbygge materialet. Jeg nævnte, at vi endnu ikke er på helt fast grund med denne prøve. Det ses bl. a. også af, at der ved arbejdet på Slagelse-motorvejen er dukket et hidtil ukendt fænomen op; nemlig at 5. E.-værdien for et materiale reduce res, når dette komprimeres. Statens Vejlaboratorium vil i den nærmeste fremtid udføre en række forsøg for at søge at klarlægge dette fænomen nær mere. Efter nogle få undersøgelser sid ste efterår synes det fastslået, at et materiale med en høj 5. E.-værdi for ringes mere end et materiale med en lavere S. E.-værdi. Jeg skal også næv ne, at Statens Vej laboratorium anven der et automatisk rysteapparat til S. E. - undersøgelsen. Herved elimineres een af de individuelle faktorer, som ikke bør forekomme i en prøvemetode, og der er al mulig grund til også at an vende sådanne apparater i vore pladslaboratorier. Den sidste materiale-prøve, jeg skal omtale, er CB.R.-proven (1). C.B.R. betyder California Bearing Ratio, og som navnet siger, er det en undersø gelse af materialets bæreevne. Man ta ger en prøve af materialet mindre end 16 mm, anbringer den i en form og komprimerer efter den såkaldte proc tor-metode. Et stempel med tværsnits areal 3 in2 trykkes ned i den kompri merede prøve med en hastighed af 1/2 in pr. min. Man måler den kraft, som giver en total nedsynkning på 1/1 in. Herefter udregnes hvor man ge % denne kraft udgør af den kraft, som giver samme nedsynkning i et standardmateriale af småkærver, og denne %-del er C.B.R.-værdien. For et mekanisk stabilt grusmateriale vil man f. eks. foreskrive, at den komprimerede prøve skal vandlagres i 4 døgn, og at C.B.R.-værdien deref ter skal være mindst 8 %. Den eneste laboratoriekontrol vi foretager af indbygningsarbej det, er koinprzme; zngskonlrollen (11). Jo bedre et materiale er komprimeret, jo større er materialets rumvægt. Hvis det er meget vandholdigt, er rumvæg ten endnu større. Da et større vand indhold naturligvis ikke betyder, at materialet er bedre komprimeret, hol der vi vandindholdet helt udenfor og taler om tørrumvægt. Princippet er alt så den ganske enkle at tage en prøve af det udlagte materiale og at måle prøvens rumfang og tørvægt. Man kan ikke nøjes med at angive selve tørrumvægten som et mål for kom primeringsgraden, idet to materialer og endog to læs af samme materiale kan gives samme komprimering, men få forskellig tørrumvægte. Derfor må vi have et referance-grundlag, og dette er den største tørrumvægt, som mate rialet kan komprimeres til ved en ganske bestemt komprimeringsenergi. Da,,sk Vejiidsskrift

12 men dog Denne standard-komprimering, som almindeligvis kaldes proctor-indstamp ningen, foregår i en cylinder på Ca. i liter, som anbringes i et indstamp ningsapparat. Materialeprøven er Ca. 3,5 kg med største kornstørrelse 16 mm. Materialet fyldes i cylinderen ad 3 gange, idet hvert af de 3 lag stam pes med 25 slag af en faldhammer, som vejer 2,5 kg, og som har en fald. højde på 3 cm. Cylinderen er forsy net med et aftageligt topstykke, og efter at de 3 lag er stampet 25 gan ge hver, skal prøven stå et lille styk ke op over topstykket. Dette tages af, og det øverste af prøven skrabes af i plan med cylinderens overkant. Cylin derens rumfang kendes, jordprøven vejes, og ved hjælp af den tidligere omtalte vandindholdsbestemmelse be regnes tørvægten af prøven, og heref ter kan tørrumvægten beregnes. Det er en kendt sag, at for en given kompri meringsenergi opnår man den bedste komprimering ved et bestemt vand indhold det optimale. For at be stemme det optimale vandindhold og dermed den maximale tørrumvægt svarende til proctor-indstampningen, er det nødvendigt at foretage en se rie af disse indstampningsforsog på samme materiale men med forskellige vandindhold. Herefter optegnes den såkaldte proctorkurve, som angiver tørrumvægten som funktion af vandindholdet. Af kurvens toppunkt aflæ ses dels det optimale vandindhold og dels den maximale torrumvægt, som altså er vort referancegrundlag, og som kaldes 1 % standard proctor. Undertiden hvor der kræves en kraftigere komprimering anvendes som referancegrundlag 1 % modifi ceret proctor. Dette er den maximale tørrumvægt, som bestemmes ved en helt analog metode. Blot bruges her et 4,5 kg lod med faldhøjde 45 cm, og prøven stampes i 5 lag à 25 slag. Kontrollen af komprimeringsgraden kan foregå på flere måder, men gene relt gælder det, at der optages en pro. ve, hvis rumfang og tørvægt bestem mes. Jeg har nævnt, at der til ind stampningen anvendes materiale min dre end 16 mm. Det skyldes det for hold, at større partikler ville forrykke resultatet væsentligt, idet kornvægt fylden er en hel del større end prø vens tørrumvægt. Af samme grund må man også ved komprimeringskon trollen holde materiale større end 16 mm udenfor beregningen. Når man har optaget prøven, skal den således sigtes på 16 mm-sigten. Rumfanget a partiklerne større end 16 mm bestem mes, og dette trækkes fra hele prøvens rumfang. Herefter vejes prøven uden stenene, vandindholdet bestemmes, og tørvægten kan beregnes. Jeg har tid ligere omtalt vandindhoidsbestemmel serne ved tørring af prøven i ovn. En hurtig knapt så nøjagtig vandindholdsbestemmelse fås ved an vendelse af Speedy Moisture Tester. Det er en miniature mælkej unge med et manometer indbygget i bunden. På en lille, transportabel vægt, som er indbygget i apparatets transportkasse, afvejes 26 g af prøven med største kornstørrelse 4 mm. D.ette anbringes i apparatets låg. I selve spanden an bringes rigeligt karbid. Låges sættes på, skrues fast, og derefter rystes ap paratet, hvorved jord og karbid blan des. Trykket stiger i beholderen, og når det er konstant, kan man på ma nometrets skala direkte aflæse prøvens vandindhold i % af prøvens samlede vægt, og den må således omregnes til % af prøvens tørvægt. Nøj agtigheden af denne metode afhænger af, hvor godt man har kallibreret ap paratet ved sideløbende vandindholds bestemmelser dels ved ovntørring af materiale mindre end 16 mm og dels ved anvendelse af Speedy på materiale mindre end 4 mm. Nu har vi bestemt tørvægten af komprimeringsprøven. Rumfanget kan bestemmes på forskellig vis. En tidli gere meget anvendt metode var at ban. ke en skarpkantet cylinder ned i mate rialet og tage den op med prøven i. Prøvens rumfang skulle således være lig med cylinderens rumfang. Dels kunne nedbankningen imidlertid med føre en vis extra komprimering, og dels var der en ret stor usikkerhed i fyldningen af cylinderen. Man er der for gået over til at grave et mere eller mindre tilfældigt hul og derefter at bestemme rumfanget af dette. Den mest udbredte metode til en sådan rumfangsbestemmelse er den såkaldte sandefterfyldningsmetode. Hertil an vendes først en bakke med et hul med diameter mindst 12 cm. Bakken an bringes, hvor man vil udtage prøven, og denne udgraves gennem hullet i bakken og i ca. 15 cm dybde. En ca. 4 cm høj cylinder med diameter 12 cm og med et kegleformet fodstykke anbringes med keglefladen nøjagtigt dækkende hullet i bakken. Mellem cy linderen og det kegleformede fodstyk ke er et spjæld. En i forvejen afvejet mængde af normalsand fyldes i cylin deren. Spjældet åbnes, og det udgrave de hul samt keglen fyldes med sand. Spjældet lukkes, og det sand, der er tilbage i cylinderen, vejes. Hermed kendes vægten af sandet, som fyldte hullet og keglen. Sandet er et enskor net standardmateriale med kendt rumvægt, og dermed kan man beregne rumfanget af hul og kegle. Når keg lens rumfang er kendt, har man altså bestemt rumfanget af provehullet. Rumfanget af stenene større end 16 mm, som blev frasarteret prøven, trækkes fra, og tørrumvægten kan be regnes. Herefter beregnes, hvor stor %-del denne tørrumvægt udgør af den ved indstampningsforsøget fund ne maximale tørrumvægt, og vi har med andre ord fundet kornprimerings graden udtrykt i % standard proctor (eller mod. proc.) Instrumenter har allerede i nogen tid været i brug i USA., hvor man ved anvendelse af isotoper direkte må ler vandindhold og tørrumvægt. Så danne instrumenter står foreløbig på vor ønskeseddel. Tilbage står blot at omtale en un dersøgelse, som endnu ikke har kun net indføres som en kontrol af arbej det, men nok som en tilnærmet kon trol af, at vi har opnået den tilstræbte bæreevne af vej en. Det er pladebelast,iingsforsoget (12). En cirkulær plade belastes ved hjælp af en donkraft un der en lastbil (dette er den alminde lige, primitive udformning af appara turet) til en bestemt belastning i reglen 6 kg/cm Nedsynkningen af pladen måles ved hjælp af eet eller flere måleure. Derefter aflastes til kg/cm Måleurene aflæses igen, og den elastiske deformation kan bereg nes. Dette belastnings/aflastningsfor søg udføres 3 gange eller indtil to talnedsynkningen ved to på hinanden følgende belastninger ikke afviger me re end,2 mm. Den gennemsnitlige elastiske deformation beregnes, og derefter findes overfladens elasticitets modul som E = 1,5. ap kg/cm 2, hvor a er pladens radius, p er belast 14 Dansk J7e):idsskrifI

13 i - -_ zz.-.l., J m - -- EEEEE..,..... s - \ \ N...r,., ,..r...,., N CCC N -R -i -%-- - r i U) 44 Z I- -l ø c Ifl z VI -I P1 4- (11 w rn m 4- m 3-37 ø ø CD CD -1 CD CD CC -4 ø -4...I.,..,r..I..,.. CC i i... 11d I I I 1 4_ n -4 i, c < ni ø El El zieele El...i...,C.,... ii _t ø- ( CO ø- > z z cl, > - I z (IC L cl, m > Ui -4 - c 3 ø- CD c CO CD CD CD ø- ni 7Ç z rn -1 >4 zr to 7 > CD -4 9 z 4 CC 4- CD CD g -4 > CD ẕ 4 CC CD -4 CC Cl CD Cl Cl r Cl CD CC -4 CD >- 4- CD -l r 4- CD ø CD -i CD CC c II II m -..., - CCC r CC I-

14 ganske og selv i at En Dette En ningen på pladsen og s er den gennem snitlige elastiske deformation. Om pladebelastningsforsøget skal jeg mærke, at der endnu synes at være en del ukendte faktorer, som gør, at prø ven ikke er helt pålidelig. F. ex. ved man, at tilstedeværelsen af en stor sten under målestedet i ret stor dybde indvirker ret betydeligt på måleresultatet. Vi har på Slagelse-mo torvejen endvidere konstateret, at man kort efter vibrationstromling på et grusmateriale måler en meget lav modul. Venter man at par dage, er den steget væsentligt. Endvidere har vi uforklarligt nogle fælde på et mekanisk stabilt bærelag målt en lavere E-modul, end vi på samme sted tidligere havde målt på bundgruset under bærelaget. be E til Jeg har i mit indlæg ikke nævnt undersøgelser af beton, asfaltmateria ler og stenmaterialer, idet disse søgelser er så specielle, og normalt tages i så ringe omfang man i almindelighed vil lade sådanne udføre på Statens Vej laboratorium eller andre speciallaboratorier. Det har ikke været min hensigt at give komplette,,brugsanvisninger for alle de prøver, der foretages i bindelse med et vejarbejde. For danne henvises dels til nedenstående litteraturhenvisninger dels til tens Vejlaboratorium, hvis datablad for en del af de omtalte undersøgelser ses i hosstående figur. Hensigten har været at nævne de prøvemetoder, som kan og bør tages i anvendelse ved ethvert arilægsarbej de, hvor foreningens medlemmer er implicerede. Jeg har forsøgt at skitse re de enkelte prøvers metodik ikke deres specifikationer og jeg har i al spagfærdighed påpeget, at de omtalte prøvemetoder omend det bedste vi har ikke er ganske exakte og barlige. Jeg vil slutte mit indlæg med et hjertesuk affødt af mine foreløbige erfaringer med laboratoriekontrol ved vejanlæg: Vi trænger alvorligt til et komplet sæt normer for prøveudtagning, vehyppighed, undersøgelsesmetoder og -instrumenter, tolerancer o.s.v. Disse normer bør måske indeholde 2 eller 3,,strenghedsgrader af prøver for anvendelse på mere eller mindre under for så Sta ufeji prø bety Odense kommunes vejplan godkendt Vil komme til at koste 29 mill, kroner foruden udgiften til parkeringsanlæg. Der skal skaffes parkeringsplads til 1. biler i og omkring den indre by. Ringgade om den indre bykerne skal mod nord forbinde den østlige og vestlige indførsel fra Fyns motorvej. Ministeriet for offentlige Arbejder har for nylig givet en principiel kendelse af Odense Kommunes lede vejplan, der blev udarbejdet i 1961 i henhold til vejdirektoratets cirkulære af 11. oktober 196. steriet ønskede med disse planer i hænde at danne sig et samlet overblik over de kommende års behov for vejbyggeri i Danmark, også med henblik på i videst mulig udstrækning at ordinere bestræbelserne. For Odenses vedkommende rummer planen arbejder til et samlet beløb af 29 mill. kr., excl, udgifter til ringsanlæg, kalkuleret efter holdene omkring Og hvad står der så på Odenses vejønskeseddel til 29 mill. kr.? god sam Mini ko parke prisfor dende vejanlæg. Det er jo ikke altid påkrævet eller muligt at udføre store og omfattende laboratorieforsøg på samme måde som på Statens Vej ratarium. Et sådant normsæt kunne vedlægges en kontrakt således, at man på arbejdspladsen ikke ville være i tvivl om, hvor mange hvor store og hvordan prøver skal udtages, søges og vurderes. labo under (1) Spidsbo ringer. Dan5k Vejtidsskrift 1955, side 68. (2) Vingeboringer. Dansk J7ejtidsskrifi 1955, side 7. Dansk Vejtidsskrift 1957, side 116. (3) Lagfolgeboringer. Dansk J/ejtidsskrift 1955, side 67. Taylor: Soil jmechanics, side 82. (4) Sigteanalyse. Statens Vejlaboratori jim s vejledn. for udførelse af sigteanalyse og hydrometeranalyse, januar (5) Sedimentationsanalyse. Statens Vejla boratorium s vejledn. for udførelse af sigteanalyse og hydrom eteranalyse, nuar Taylor: Soil Mechanics, side 34. ja De principielle synspunkter. Dansk Vejtidsskrift har bedt stadsingeniør Rich. Honoré, Odense, tælle lidt om planen, og om sin bys vej- og trafikproblemer i det hele get, ligesom vi senere vil kigge i dre købstæders vejplaner. omtale af de overvejelser, der ligger til grund for vejplanen som helhed, vil blive for omfattende, og jeg må derfor hellere fortrinsvis tale forholdene for bymidten, da ne har givet anledning til de fleste overvejelser. er vel også tilfældet for andre byer? meget betydelig del af den samlede kørselsmængde afvikles som bekendt i byerne, og da den aktivitet, for ta an om den (6) Kapillaritet. Stat mis Vejlaboratori jim s i ejledn. for laboraiorieundersc gelser af jordmaterialer med henblik på bæreevne, frostfare, stabilitet rn. ja., januar (7) Permeabilitet. Taylor. Soil Mecha nics, side 11. (8) Plasticitet. Tl illadsen: Vejbygning, side 31. Taylor: Soil Alechanics, side 27. (9) Sand Ekvivalent. Statens Vejlaborato rium s ejledn. for laboratoriejinder sogelser af jordmaterialer med hen blik på bæreevne, frostfare, stabili tet ni. m., januar (1) C. B. R. Statens Vejlaboratorium s vejledning for laboratorieundersogel ser af jordinaterialer med henblik på bæreevne, frostfare, stabilitet ja. ja., januar (11) Komprimeringskontrol. Statens Vejla boratoriu,n s vejledn. for udførelse af komprim eringskontrol, marts Willadsen: Vejbygning, side 38. (12) Pladebelastning. Dansk Vejtidsskrift 1957, side 121. Dansk Vejtidsskrift 1959, side 233. Dansk Vejtidsskrift 1961, side 98 og 19. JJilladsen:J7ejbygning, side Dansk Vejtidsskrif:

15 ,,LEVO VIBRATIONSPLADEN for intensiv komprimcring ved jord- og vejarbejde Model BV 6 Tekniske data: Svingningsmoment 2 kp Frekvens 6-12 a/m Marchhastighed frem og tilbage 2 m/min. Dybdevirkning 6 cm Stampeflade uden påbygningspiade,4 m2 Stampeflade med pbygningsplade,7 m2 Kapacitet 6/9 m /t Farymann-Dieselmotor, luftkølet 7 HK ved 23 alm Brændstofforbrug ca. i Ilt Model BV 1 Tekniske data: Svingningsmoment 4 kp Frekvens 6-12 o/m Marchhasrighed frem og tilbage 2 m/min. Dybdevirkning 1 cm Stampeflade uden påbygningsplade,6 m2 Stampefiade med påbygningsplade 1, m2 Kapacitet 1/16 m2/t Farymann-Dieselmotor, lufrkølet 14 HK ved 173 a/m Brændstofforbrug ca. 2,5 Ic Model BV 2 Tekniske data: Svingningsmoment 8 kp Frekvens 6-12 olm Marchhastighed frem og tilbage 2 m/min. Dybdevirkning 15 cm Stampeflade uden pbygningsplade 1, m2 Stampeflade med pibygningsplade 1,5 m2 Kapacitet 16/22 mt/t Deurz-Dieselmotor. luftkolet 22 HK ved 2 oim Brændstofforbrug Ca. 3,7 l/e J[ JOHS. MOLLERS MASKiNFABRIK 1VIJ OVER-JERSTAL TLF. (45) KØBENHAVN TLF. (1) 44 HI 565 Ali

16 IKAKI Støbeasfalt Pulverasfalt * Maribopulver Asfaltemulsion KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS GRUNDLAGT 19 FREDERIKSHQLMS HAVNEVEJ 9, SV * (1)44 *HILDA 4111 ASFAITMATERIALER B KÆR VE BÆR E LAG IILÜEi1LLJ El H L B Æ K -_.s TELEFON * ROSKILDE TELEFON ,---- GAMMELRAND - TLF. VISKINGE 27 A 12

17 stadsingeniøren. hvilken aflastning en nord-sydgående pålæsning. ne? Jeg Allerede Vil planerne går ud på at lede Vil Nej, De så udvide gaderne? i særdeles og hertil er lille, er det intet under, at de tvunget igennem bykernen. Det Kan Ja, før på grund af gadenettets form bliver ikke har ærinde i bymidten, men som samtidig med at gadearealet i forhold særlig megen anledning til kørsel, den indre by, der dels skulle lede den med hensyn til arten af udnyttelsen. sonbiler. gængere. Vi plan forudsatte et gadesystem omkring % med busser og tog, 11 % med lasl nen? andre steder. Men Det Det Jeg Inden plan er så fulgt op af bebyggelsespla midten? ringgaderne indtil det punkt, hvorfra for i centrum. målet i centrum. Samtidig blev der centrum, for en stor dels vedkommen lernes anvendelse til, hvad der er brug færdsel udenom, som ikke havde ærin foreslået udlagt parkeringspladser i grænset af parkeringsmulighederne og Man bør jo reservere centrumarea ner med udnyttelse blandt andet be de beliggende på bagarealer. Denne den mest bekvemt kunne komme til de i centrum, dels give mulighed for, at færdsien til centmm kunne følge gade øst for bykçrnen ville betyde som udøves i en stor bys midte, giver Da,isb I ejtidiskrift ikke få plads til bilerne i centrum, hvis man tillader en uhemmet eller i gade. Denne kom i daglig tale til at som stadsingeniøren tidligere har hedde,,parallelgaden og er forlængst for de gamle gader. Resultatet af un under anlæg. ge år har trængt til aflastning, siger smalle gader i byerne hed i Odenses bykerne allerede i man dersøgelsen blev nedlagt i en rapport: besparelsen let kunne betale den ny,,færdslen i Odense, som udkom i udstillinger i Odense, sidst for nylig 1951, og som påviste, at færdsels grund for denne plan. er et led i det indre ringgadesystem, sel fra nord til syd og omvendt, som Der er for eksempel en hel del færd så megen færdsel som muligt udenom. høre lidt om de tanker, som ligger til i rådhushallen. Jeg kunne tænke mig, omtalt og også vist på flere byplan ringsanlæg som for arealernes udnyt ter vi måtte udarbejde en dispositions kering vil den affode. plan for såvel gadeanlæg med parke at mange vil være interesseret i at udnyttelse er, jo mere færdsel og par de vi os klart, ud fra hvilke synspunk telse i bymidten. Jo stærkere denne trumsgrundene. Man må her erindre, tilstrækkeligt brede, men man kan kan nok gøre tilfartsvejene Man er nok bare at tænke på gadeobjekter hvert fald for høj udnyttelse af cen Resultatet af vore overvejelser blev de parkeres eller være under af- og at bilerne kun er i fart måske 1 % af tiden. Resten af arbejdsdagen skal De dermed sige, at det ikke for mange år siden gjor har forstået, at dette anlæg pielt for en halv snes år siden. Denne en plan, som byrådet tiltrådte princi ste, vi gjorde, var derfor at undersøge, Arealernes anvendelse har forstået, at arealernes an vendelse og færdslen herfra hænger og færdsiens slurrelse. hvad arealerne bruges til nu, og om sammen, men ved man da noget om, ser af disse forhold for at sikre et der vil være plads til centrumsfunktio på ca. 1 km2, hvoraf,8 km2 er fentliggjort i 1961, om etagearealets realistisk grundlag for fremtidsplaner at foretage ret grundige undersøgel har anset det for væsentligt nerne, efterhånden som byen vokser? anvendelse i de indre bydele, der er ne. Efter en undersøgelse, der blev of grundarealer, fremgår det, at der er ca. heraf, at der er god plads til en udvi citybetonede virksomheder. Det ses geareal anvendes kun en trediedel til delse af centrumsfunktionerne, ved at til og fra bymidten? anden anvendelse fortrænges. 1.. m2 etageareal. Af dette eta efter arbejdstidens ophør. falder det lidt, men er ved 15-tiden når en del folk skal hjem og spise, vokset til 23.. Ved middagstid, ved 11-tiden er antallet af personer 5. bor inden for bymidten, men for udadgående. nesker for indadgående og 175. heraf. Vi har anbragt tælleposter ved en del ret indgående undersøgelser vi har gennem årene foretaget De sige noget om færdslen atter oppe på omkring 23., for en delig at aftage stærkt ved l7tiden ef gaderne, der fører ind og ud af bymidten, og det har vist sig, at disse poster daglig passeres af 175. men knallerter. Med hensyn til bilantal kommer der daglig 45. biler af kommer 8 % på motorcykler eller lastbiler samt busser, og 6 % er per mange kører ud. 4 % er vare- og etablering af en ringgade, vil man op alle arter ind i området, og lige så nå en bedre fordeling af trafikken. at begrænse brugen af biler i byen, selv om det dog er påtænkt at reser hver ca. 6 indbyggere; men man må planlægge for en fordobling af bil tætheden, og det gør vi her som også sigt og administrativt betjener, findes der i øjeblikket en bil af alle arter for Odense Købstad plus de tilgrænsende skal bare køre igennem bykernen. Ved og varevogne, 1 % går, og endelig mer på cykel. 21 i personbiler, 2 for området, det vil sige de biler, der bliver i ker En stor del af bilerne, Ca. 4 %, Hvordan har vist sig, at 3 % kom kommer folk ind til by- kommuner, som byen forretningsmæs I vore prognoser har vi regnet med, vere visse gader fortrinsvis for fod fentlige og private arealer til i alt at skulle skaffe parkeringsplads på of at der i en ikke fjern fremtid vil være tidsparkering. Vi har i øjeblikket i 5. biler i området, og vi forudser 1., fordelt på langtids og kort er ikke hensigten Siadsingeniør Rich. Honoré, Odense

18 Fig. 2. Arbejdet på den ny parallelgade er forlængst sat i gang. Her er en del af den nordlige ende, hvor den fores under banelinien. 144 l)ansk L)tulskr;ft B

19 8..i- og gule linie. I-If I ç -den løfter med lethed ved læsning i grusgrave og på lagerplad ser etc. Lad en aut. Massey-Ferguson de største arbejdsbyrder! forhandler give Dem nærmere oplysninger konstrueret til dé sværeste arbejdsopgaver Massey-Ferguson 356 læssemaskinen er om model NOXS1 r] CrO1 CO1P.ANY A/ FERGUSON den kl ALM HAVN AH. store nyhed i den ENESTÅENDE MANØVREDYGTIGHED Forhjulstræk, baghjulsstyring og hydraulisk styring sikrer Transportkapacitet: 2286 kg ved 6,4 km/t. MASSEY-* hænderne fri til styring og betjening af læsserventilen. Hydraulisk betjent vendegear gør det muligt for føreren HYDRAULISK VENDEGEAR converter giver blødt træk og eliminerer hjulspind. 423 med 57 hkog fremragende,sejtrækkende egenskaber. OVERLEGEN MOTORKRAFT Motoren er en økonomisk Perkins dieselmotor type AD er 3175 kg, som kan løftes til 3,3 meters højde på 5 sekunder, takket være den suveræne hydraulik. let og smidig manovrering under alle forhold. Torque at sætte i frem- eller bakgear med foden - have C-47 A 13 Model 356 har en brydekraft på 48 kg. Lofteevnen KAPACITET I TOPKLASSE

20 TRANSPORTEN indenfor erhvervslivet er præget af den robuste og stabile 1,9 TONS OPEL... Den er efterspurgt i de populære standard-udgaver - lastog kassevogn - men kører også mere og mere med specialbyggede karrosserier alt efter de forskellige branchers transportbehov... Man ser 1,9 TONS OPEL benyttet til bygge- og vejmaterialer, grønsager, frugter, blomster o.s.v. - og man ser den køre for mejerier, vaskerier, busselskaber m.m... 1,9 TO N S P EL løser transportproblemer af enhver art. De mange forskellige versioner af 1,9 TO N SO P EL har samme økonomiske motor - den store, pålidelige 6-cyl. benzin-motor, der yder 79 hk ved 42 omdr./min. - de har også al le et rummeligt, komfortabelt førerhus - langt fremskudt, så den effektive ladlængde er retninger... størst mulig - og med buet forrude, så udsynet er sikret i alle 1,9 TO N S OP E L er idealet af en portvogn - let at manøvrere, hurtig og pålidelig,økonomisk i drift - virkelig rentabel - også for DEM! Stabil til transport -J trans OPEL T5

21 så Hvor I Er Nej, Vi Af Der Hvor Overslaget Det Ja, den indre by parkeringsplads til 3.5 der mangler altså en god del. Gamle huse rives ned for at skaffe plads til parkering. vil De skaffe arealer til dis se pladser? forbindelse med anlægget af parallelgaden og andre gader udlæg ges arealer til parkering, og ved udhulning af karreer kan også fremskaf fes mange pladser. Vi er ved at forbe rede sådanne udhulninger i henhold til tidligere godkendte planer. det ikke meget dyrt at erhver ve arealerne? Til alt held er disse bagarealer stort set kun bebygget med mere eller mindre saneringsmodne huse, og er hvervelsen vil derfor være billigere, end hvis det drejede sig om gode byg ninger. At grundejerne ved disse baggade og parkeringeanlæg får en stor fordel, bør påvirke prisen. Vil den ny landsbyggelovs parke ringskrav ikke kunne dække behovet, uden at det offentlige tager affære? der kan normalt kun stilles krav til udlæg af parkeringsareal ved nyt byggeri, og det, som kan kræves, er utilstrækkeligt, da landsbygnings reglementets bestemmelser i så hense ende ikke er vidtgående nok. Det offentlige må derfor selv udlægge arealer til parkering. Disse alers benyttelse vil efterhånden blive tidsbegrænset i bymidten, men dette skulle gerne animere privat kapital til at investere i parkeringshuse. Andre gadeanlæg. har hidtil talt om problemerne i den indre by. Har motorvejen over Fyn givet anledning til overvejelse i købstaden? færdsien på den nuværende hovedvej A i skal op imod halvdelen til Odense, og det er derfor klart, at vi må have indseende med, hvorledes denne del af færdsien kan ledes ind i byen. Dette er vej direktoratet enig med os i, og der vil derfor fra motorvejen fra øst og fra vest blive ført motor vej sgrene ind til byen. Disse afgrenin ger forbindes med en gade med et bredt profil som en del af den indre ringgade nord om bymidten. Det er ligeledes tanken at anlægge en sydlig forbindelse mellem motorvejsindfo ringerne som en del af den indre ring gade. Overvejelserne om placeringen er dog endnu ikke afsluttede. Der er også i vejplanen forudsat andre for bindelser mellem motorvejen og det øvrige vejnet og andre meget vigtige hovedfærdselsårer. må vel også være gadeanlæg, der, selv om de ikke er af så høj klas se som de nævnte, er af væsentlig be tydning for byens færdsel? Ja, det er klart, men jeg tror, at det vil føre for vidt at gå nærmere ind på dette. Li,iieforingen for den nj pa;illelgade. Udgifterne. store vil udgifterne blive til de i vejplanen forudsatte anlæg? er på 29 mill., hvortil kommer udgifter til offentlige parke ri ngsanlæg. er et stort tal. men jeg vil tro, at i forhold til vejlængde, størrelse af færdsel og indbyggerantal vil man komme til ud gifter af samme relative størrelsesor den i andre byers vejplaner. Sætter man udgiften plus udgifterne i om egenskommunerne i forhold til de for ventede 5. biler, bliver det allige vel ikke mange tusinde pt. bil. Besparelsen for disse ved et godt vejnet kan forrente mange penge. FS. Dansk Vejtidsskrift

22 uden Nogle kortfattede oplysninger om gummi-asfalt til vejformål Af C. A. Zeuthen, rådgivende ciz ilingeniør, Odense. Der har på forskellig vis i de senere år været en hel del omtale af gummi asfalt til vejformål. Da der formentlig alligevel ikke er så mange af dette blads læsere, der har særlige erfaringer på dette speci elle område, kan det forhåbentlig have interesse at der skrives lidt derom. Problemet bør utvivlsomt ofres en hel del mere opmærksomhed og interesse, end det tidligere har været genstand for, og det hos både forbrugerne og hos producenterne. Enhver ved, at man udvinder naturgummi ved at tappe gummisaft af gummitræerne. Denne saft, der kaldes latex, er i princippet en emulsion, hvori mikroskopiske gummidråber svæver i en ydre, vandig fase. På for skellig vis kan denne emulsion stabi liseres, og gummikoncentrationen kan samtidigt forøges til Ca. 6 %. På grund af vandindholdet er det imid lertid forbundet med store praktiske vanskeligheder at blande latex og varm asfaltbitumen i større mængder, at det skal tage en alt for uri melig lang tid. Denne vanskelighed overvinder man derved, at man af latex først fremstiller et meget findelt gummipulver, nærmest et støv. Dette gum mipulver kan på sin vis sammenlig nes med almindelig tørmælk, der, som bekendt, fremstilles på basis af mælk, der er en emulsion, hvori mi kroskopiske fedtdråber svæver i en yd re, vandig fase. Processen og maskinenet til fremstilling af såvel tørmælk som gummipulver er stort set ens. Til belysning heraf kan det oplyses, at man for få år siden overvejede at lade gummipulver fremstille på et dansk mejeri, der havde indstillet sin produktion af bl. a. tørmælk. Den gummi, der i dagliglivet an vendes til mangfoldige formål, er of test vulkaniseret med svovl for at gøre den mere hård og modstandsdyg tig og samtidig gøre den mindre klæ hende. Til vej formål kan der med nogen virkning anvendes et vulkaniseret gummipulver, men det har vist sig, langt fordelagtigere at anvende et uvulkaniseret gummipulver, dels fordi dette oftest vil være mere finkornet, men i øvrigt meget hurtigere at an vende i produktionen. For at modvirke, at det uvulkani serede gummipulver skal klumpe, blandes det med kiselgur, der er et meget findelt, mineralsk støv med rin ge rumvægt. Man kan på denne måde fremstil le en meget ensartet og veldefineret hanjelsvare med en gummikoncentra tion på ca. 6 %. Denne vare frem stilles i Holland og i England, hvor fra den importeres til Danmark. I stedet for at anvende et gummipulver, der er baseret på uvulkanise ret naturgummi, kan man, som det normalt er tilfældet i USA anvende et syntetisk gummi-pulver. Det, der ovenfor er fortalt, gælder ikke eensidigt for anvendelsen af gum mitilsætning til asfaltbitumen til vejformål, men også når der er tale om gummiholdigt bitumen til andre tekni ske formål. Til vej formål har man derimod og så forsøgt, om der var en genvej at gå derved, at man som tilsatstof an vendte raspet, gummiaffald specielt gamle autodæk. Det kan konstateres, at der ved denne fremgangsmåde op nås en vis begrænset virkning, men den er fulgt af flere praktiske van skeligheder, så der er i virkeligheden ingen genvej at gå på denne måde. Når der foran har været talt om at blande gummi i varm asfaltbitumen, burde der snarere have været talt om at smelte gummi i varm bitumen, da det er det, der sker. Hertil kræves der naturligvis en vis ret høj tempera tur, en vis reaktionstid og en omrø ring eller lign. Det viser sig, at det lette kiselgur kan holde sig svævende i den varme bitumen i ret lang tid, in den der sker en bundfældning, der giver sig praktiske udslag. Man kan nu spørge, hvad der prak tisk opnås ved at indsmelte uvulkani seret gummi i varm bitumen til anven delse i vore vejes slidlag. Der sker herved en bemærkelses værdig ændring i bindemidlets fysi ske egenskaber, der viser sig ved: bindemidlet bliver mindre tempera turfølsomt, bindemidlet bliver mere strækbart og modstandsdygtigt over for stødpåvirkninger, bindemidlets ældning forsinkes og bindemidlets klæbeevne bliver stør re, for blot at nævne de mest bemærkel sesværdige forhold. De fleste af de forbedrede egen skaber kan i praksis ret let konstate res, hvis man anvender gummiholdig asfaltbitumen til overfladebehandlin ger. I følge sagens natur tager det noget længere tid at opnå tilsvarende erfaringer, når man anvender gummi holdig asfaltbitumen til tæppebelæg ningsmaterialer. Ved overfladebehandlinger med gummiholdig asfaltbitumen konstate rer man let, at bindemidlet er mindre temperaturfølsomt derved, at det bli ver mindre blødt i sommervarmen og mindre hårdt og sprødt i vinterkul den end det bindemiddel, man nor malt har anvendt. Man konstaterer og så, at man nu får lukket diverse små revner i vej overfladen, også mens det er vinter, og man bemærker et over ordentligt lille stentab. Man opnår derved en både smuk kere og mere holdbar overfladebe 146 Dansk Vejtidsskrift

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser 12.3 Belægninger Af Søren Gleerup, Gleerup RCI 12.3.1 Betonsten og fliser Betonsten og -fliser er plade-formede emner af beton, der anvendes som belægning på fx terrasser, industrigulve, veje og pladser.

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

JINMA TRAKTOR DK Aps. Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk. www.jinma-traktor.dk

JINMA TRAKTOR DK Aps. Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk. www.jinma-traktor.dk JINMA TRAKTOR DK Aps Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk www.jinma-traktor.dk JINMA Jinma traktorerne udfylder springet mellem havetraktorer og de store landbrugstraktorer.takket

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

PLANSILO Systembrochure

PLANSILO Systembrochure PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen I nogle applikationer skal en cylinder køres helt i bund ved høj hastighed. For at afbøde det mekaniske chok kan alle cylinderleverandører

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer

Læs mere

Rengøringsteknik. Sweepmaster 900 / 980 R Fejemaskine Ride-on. Til rationel rengøring af mellemstore arealer

Rengøringsteknik. Sweepmaster 900 / 980 R Fejemaskine Ride-on. Til rationel rengøring af mellemstore arealer Rengøringsteknik Sweepmaster 900 / 980 R Fejemaskine Ride-on Til rationel rengøring af mellemstore arealer Feje-sugemaskiner med sæde og en kapacitet på op til m² pr. time Rationel fejning hurtigt og effektivt

Læs mere

Tipvogne. Alsidig vogn til kørsel af stort set alt materiale. SPECIFIKATIONER

Tipvogne. Alsidig vogn til kørsel af stort set alt materiale. SPECIFIKATIONER vogne FARMER 140BT Alsidig vogn til kørsel af stort set alt materiale. Vognens sider er 150 cm, hvor af de øverste 100 cm kan afmon teres, så at vognens sider kun er 50 cm. De aftagelige sider gør det

Læs mere

GANGKOMFORT OG RULLEMODSTAND

GANGKOMFORT OG RULLEMODSTAND Myndighederne kræver, at gulvene skal have "passende fjedring", men der angives dog ingen metode til måling af fjedringen. Der er metoder til måling af støddæmpning og deformation i gulvbelægninger. Et

Læs mere

NEW HOLLAND 7OOTL 73OTL 74OTL 75OTL 76OTL 77OTL

NEW HOLLAND 7OOTL 73OTL 74OTL 75OTL 76OTL 77OTL NEW HOLLAND 7OOTL 73OTL 74OTL 75OTL 76OTL 77OTL 2 3 NEW HOLLAND LÆSSERE TIL NEW HOLLAND TRAKTORER SPECIALDESIGNET FOR PERFEKT TILPASNING Med afsæt i kundernes ønsker og behov, er 700TL læsserserien specialudviklet

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk PLANSILOELEMENTER Agro og industri rc-beton.dk RC PLANSILO ET KOMPLET SILOSYSTEM Med plansiloer fra RC Beton fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri. Her er der tænkt på alle

Læs mere

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes En stærk dansk betonløsning Variant Støtteblok - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF Variant Støtteblokke, er betonblokke med indbygget låsesystem, der bevirker at muren låser

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN GRÆS- OG AREAL ARMERING BLOKKENE MED EKSTREM BELASTNINGSKAPASITET OG NATURLIG DRÆNING BY BANG græs og areal armering lever fuld ud op til kravene

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

brikkerne til regning & matematik areal og rumfang F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik areal og rumfang F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang,f ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Drevet af den nyeste Dyson digitale motor

Drevet af den nyeste Dyson digitale motor Den har taget syv år at udvikle, men nu har vi opnået noget helt revolutionerende inden for motordesign en af verdens mindste, fuldt integrerede 1600 W motorer. Det var bare begyndelsen for vores nyeste

Læs mere

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere Granulat til plade-undergulve - det 10 gange lettere alternativ til ovntørret sand - Renovering af gulve. - Retter gulve op uden

Læs mere

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik R GYRO Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning Oscillerende slibeteknik Til træ, metal og kunststof - et stærkt og effektivt maskinkoncept..! Et karakteristisk kendetegn

Læs mere

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1 2003 / 1 Betjeningsvejledning Power Line Motor TG 800 Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odensse S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste

Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement

Læs mere

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr én MASKINE - MANgE MulIghEdEr Den bedste produktudvikling sker i tæt dialog med kunderne. Ventrac har levet op til den overbevisning lige siden den første Ventrac rullede ud i terrænet. Brugernes erfaringer

Læs mere

Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør

Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør 10-04- 2 0 1 4 Vi har skrevet til Christian Harlang vedrørende ejendommen matr.nr. 2 ap Hellebækgård, Hellebæk, beliggende Nordre Strandvej 92, kommunens

Læs mere

> Stor maskine i lille indpakning

> Stor maskine i lille indpakning > E Sidros Stor maskine i lille indpakning > Stor maskine i lille indpakning Med E Sidros får du en vaskemaskine der har stor kapacitet men stadig ikke fylder mere end en husholdningsmaskine. Fra ende

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Den innovative gulvvaskemaskine, som gør det muligt at reducere udgifterne til rengøring væsentligt

Den innovative gulvvaskemaskine, som gør det muligt at reducere udgifterne til rengøring væsentligt 60/65/75/85/100 B / M - 70 S Gulvvaskemaskiner Den innovative gulvvaskemaskine, som gør det muligt at reducere udgifterne til rengøring væsentligt Fås i en version med en pladebørste med 60 cm arbejdsbredde,

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Kompaktraktorer. Yanmar EF 200 serien

Kompaktraktorer. Yanmar EF 200 serien Kompaktraktorer Yanmar EF 200 serien Den grønne linje Yanmar TNV dieselmotor med direkte indsprøjtning Den nye TNV dieselmotor med direkte indsprøjtning har både større effekt og en særdeles effektiv forbrænding.

Læs mere

Kantsten og Trappetrin

Kantsten og Trappetrin En stærk dansk belægningsløsning Kantsten og Trappetrin - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Albertslundkantsten. Forside: Fortovskantsten. Rabatkantsten. Bagside: Albertslundkantsten. IBF

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade. Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Læs mere

Trappemaskinen til professionelle. Transportproblemer på trapper? Vi har løsningen! www.aat-online.de

Trappemaskinen til professionelle. Transportproblemer på trapper? Vi har løsningen! www.aat-online.de Trappemaskinen til professionelle Transportproblemer på trapper? Vi har løsningen! A www.aat-online.de At transportere tungt gods op og ned ad trapper, er et af de mest udfordrende transportproblemer.

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI SERIE 300 & SERIE 500 2 FERRARI SERIE 300 tohjulede traktorer. En FERRARI maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads:

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads: Kære alle, Tak for tilsagn om at deltage i rutearbejdsdagene i weekenden. Praktisk vil det foregå således at vi mødes på den runde p-plads kl. 10.00 Lørdag og kl. 10.30 Søndag (Pga. Jagt). Her gennemgår

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening

Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening Klippere for professionelle brugere, der kræver effektivitet og godt arbejdsmiljø Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening SF De ny Iseki baghjulsstyrede redskabsbærere er robust bygget

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Monotec gabioner. - løsninger der bare holder. Inspiration Monteringsvejledning

Monotec gabioner. - løsninger der bare holder. Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning 1 Monotec Gabioner Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Princippet med brug af gitre, som sammenholdes med de specielle

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Produkt program. Gravekasse systemer Horisontal boreteknik Transportvej Supplement

Produkt program. Gravekasse systemer Horisontal boreteknik Transportvej Supplement Produkt program Gravekasse systemer Horisontal boreteknik Transportvej Supplement Indholdsfortegnelse E+S gravekasser... 4 Linear system... 4 Linear spuns system... 5 Magnum gravekasser... 6 Linear gravekasse...

Læs mere

TB-k (tyndlagsbelægninger)

TB-k (tyndlagsbelægninger) TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

marineshaft.com ... move on!

marineshaft.com ... move on! marineshaft.com... move on! Vi betragter opgaven som fuldført i det øjeblik, vores kunde er klar til at...... move on! Om MarineShaft 4-5 Godkendt koldretning af propelleraksler og rorstammer med klassecertifikat

Læs mere

P126 26 HP P260 26 HP P330 33 HP P400 40 HP P510 51 HP KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE

P126 26 HP P260 26 HP P330 33 HP P400 40 HP P510 51 HP KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE P126 26 HP P260 26 HP P330 33 HP P400 40 HP P510 51 HP KOMPAKTE GUMMIHJULSLÆSSERE MANUFACTURED MANUFACTURED 2 PICHON 40 ÅRS ERFARING TIL DERES RÅDIGHED PICHON KNOW-HOW I mere end 40 år har PICHON været

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Den universelle trappemaskine

Den universelle trappemaskine Den universelle trappemaskine Sikker og komfortabel på trapper www.aat-online.de Mobilitet er et væsentligt aspekt i Deres livskvalitet. Derfor bør Deres bevægelsesfrihed indskrænkes så lidt som muligt.

Læs mere