Generalforsamling. Tirsdag d. 16. marts 2010 Kl Skolen på La Cours vej

Transkript

1 Generalforsamling Tirsdag d. 16. marts 2010 Kl Skolen på La Cours vej

2 Indholdsfortegnelse: Dagsorden Side 3 Beretninger Side 4 Indkomne Forslag: 1) Forslag A til forretningsorden for FKFs generalforsamling Bilag A Side 17 2) Forslag B til vedtægtsændringer Bilag B Side 18 3) Forslag C til generalforsamlingsvedtagelse om lokalløn Bilag C Side 20 4) Forslag D til generalforsamlingsvedtagelse om bofællesskab med KLF Bilag D Side 20 5) Forslag E til generalforsamlingsudtalelse om pædagogisk ledelse. Bilag E Side 21 6) Forslag F til generalforsamlingsudtalelse om rummelighed. Bilag F Side 22 7) Forslag G til nyt visionspapir Bilag G Separat hæfte Budget for 2010 og kontingentforslag Side 24 Budget for Side 26 2

3 Endelig dagsorden: Der indkaldes hermed til Generalforsamling i Frederiksberg Kommunelærerforening Tirsdag den 16. marts 2010 kl Sted: Skolen på la Cours Vej 1. Valg af dirigent. 2. Beretninger. 3. Regnskab for FKF, herunder delregnskab for understøttelseskassen og for FKF s særlige fond for sidste regnskabsår. 4. Indkomne forslag. 5. Budget for FKF og fastsættelse af almindeligt kontingent til FKF og særlige kontingenter til FKF til de formål, der er beskrevet under 2, pkt. e) og g) i vedtægterne. 6. Valg i henhold til vedtægternes Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter til revision af de i pkt. 3 nævnte regnskaber. 8. Eventuelt. Generalforsamlingen starter med spisning fra kl. 17. Med venlig hilsen Bestyrelsen. 3

4 Bestyrelsens skriftlige beretning: Kommunikation en professionel strategi i det fagpolitiske arbejde På generalforsamlingen i 2009 besluttedes det at afsætte ressourcer til at udvikle og understøtte FKFs mediestrategi. Initiativet havde fire formål: 1) at udbrede FKFs politik til interessenter udenfor medlemsskaren (fx til lokalpolitikere, forældre, øvrige borgere) 2) at øge FKFs indflydelse ved at bruge medierne offensivt i konkrete sager (fx rengøring, IT, rummelighed) 3) at anerkende medlemmernes behov for synliggørelse af FKFs arbejde i det lokale mediebillede 4) at professionalisere og strategistyre bestyrelsens arbejde med pressen, specielt i forhold til Kommunalvalg 2009 Til gennemførelse af dette hyrede bestyrelsen i februar 2009 konsulentfirmaet New Deals (Rasmus Jønsson og Michael Jeppesen, journalister med fokus på strategiske kompetencer og viden om at trænge igennem ). I samarbejde med tillidsrepræsentanterne udarbejdede New Deals en profil ud fra kredsens ressourcer, og bestyrelsen fastlagde derudfra sin kommunikationsstrategi, herunder påbegyndelsen af arbejdet med et person-katalog. Kataloget har til formål at indsamle viden og data på medlemmer, som er særligt vidende på et felt (fx om rummelighed, om dårligt indeklima, om nationale tests osv.) eller hvis arbejdsmæssige funktioner og/eller personlige kundskaber gør dem til gode forbilleder ift. konkrete cases. Det har vist sig vanskeligere end først antaget at indsamle disse data. I flere tilfælde har medlemmerne, når de er blevet kontaktet af bestyrelsen, været usikre på eller følt det grænseoverskridende at skulle interviewes, særligt, hvis det har været til den talte presse. Med en enkelt undtagelse er det dog hver gang lykkedes at finde en kollega til opgaven, og i hvert tilfælde er det bestyrelsens opfattelse, at kollegaen har vist sig meget kvalificeret. Alle interviews er blevet udsendt til tillidsrepræsentanterne med håbet om, at andre kolleger vil lade sig inspirere. FKF-Nyt, Facebook og FKF-Nyt er siden 2006 udkommet med regelmæssige mellemrum efter flere års pause. Siden 2008 har udgivelsen af medlemsbladet været en prioritet for bestyrelsen, og FKF-Nyt udkommer nu ca. 8 gange årligt, sendes ud til alle medlemmer digitalt og lægges på foreningens hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig og få det tilsendt i mailboks hurtigt efter udgivelse. Det har været væsentligt for bestyrelsen, at FKF-Nyt er genkendeligt (layout, klummeskribent, FKF-kalender, leder mm.) og samtidig være medlemmerne vedkommende. I flere af FKF-Nyts numre har der været gæsteskribenter eller citater fra medlemmers indlæg i fx Folkeskolen. 4

5 Bestyrelsen opfordrede på sidste generalforsamling medlemmerne til at afsætte ressourcer i budgettet til at gennemføre et forsøg med analog trykning af bladet. Siden sommeren 2009 er FKF-Nyt derfor udkommet i farvetryk på ca. 450 ex. og udsendt til skolerne. Det er bestyrelsens opfattelse, at forsøget har en været succes målt ud fra det stigende antal af (positive) medlemshenvendelser på baggrund af artikler, informationer eller aktiviteter, som er beskrevet i FKF-Nyt, og at bladet debatteres på lærerværelserne i større grad end tidligere. FKF-Nyt henvender sig primært til foreningens medlemmer, men bladet sendes også til Børne- og Ungeområdet og på opfordring fra flere lokalpolitikere - til Kommunalbestyrelsens medlemmer. Foreningens hjemmeside bruges som vindue til omverdenen og opdateres flere gange månedligt. Der arbejdes pt. på at klone hjemmesiden med Danmarks Lærerforeningens for at sikre opdateringer og udvide søgefeltet. Derudover anvender bestyrelsen sin Facebook-profil til at udsende kollektive meddelelser til de over 100 medlemmer, som har tilsluttet sig profilen. Bestyrelsen ønsker at udbygge Facebook-chatroomet for at skabe en mere dynamisk og dialogbaseret kommunikation mellem bestyrelse og medlemmer. FKF har indgået it-aftale I foråret 2009 satte FKF sammen med elevrådene på skolerne og med opbakning fra flere af skolernes skolebestyrelse it på den lokale mediedagsorden. FKF var i april/maj 2009 blevet lovet en mærkbar bedring i skolernes netværk, AW-tavler og logontiderne efter sommerferien 2009, og Kommunalbestyrelsen afsatte ekstraordinært kr. 37 mio. til et fremtidssikret it på Frederiksberg. Det var FKF og elevrådenes opfattelse, at Frederiksberg Kommune udviste både politisk og teknisk vilje til at løse it-vanskelighederne, og en varslet demonstration blev aflyst, og annoncer i lokalavisen blev tilbagekaldt. Ved skoleårets begyndelse og fortsat henover efteråret 2009 gav tilbagemeldinger fra skolernes tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter dog meldinger om, at der fortsat var store it-vanskeligheder af teknisk og kommunikativ art, og den varslede gennemførelse af it-handleplanen blev forlænget pga. tekniske vanskeligheder. Det er FKFs opfattelse, at den meget usikre it-situation på 3. år betød en væsentlig belastning for både lærere/børnehaveklasseledere og elever. Bestyrelsen havde i hele forløbet løbende orienteret borgmesteren og Frederiksberg Kommunes it-afdeling om it-situationen. Den 7. december 2009 indgik FKF og Frederiksberg Kommune en aftale om: - anerkendelse til alle lærere/børnehaveklasseledere på kr. 3315,- pr. person. Beløbet kan vælges udbetalt eller anvendt til trivselsfremmende aktiviteter. Pengene gives som ekstraressource, dvs. at de ikke belaster den enkelte skoles økonomi. - etablering af it-sikre zoner på alle skoler - gensidig tillid til processen og gennemførelsen af udbygning og modernisering af skolernes it via it-handleplan, herunder besøg på skolerne hvor lærere/børnehaveklasselederne inddrages og orienteres om forløbet. 5

6 Aftalens principper kom i stand på et møde mellem FKFs formandsskab og borgmester Jørgen Glenthøj (C)og daværende formand for Børne- og Undervisningsudvalget Jan E. Jørgensen (V) samt medlemmer af direktionen og kommunens it-ledelse. Bestyrelsen havde efter aftale med borgmesteren løbende orienteret denne og Frederiksberg Kommunes it-afdeling om it-situationen. Det er FKFs opfattelse, at indgåelsen af aftalen understreger borgmesterens og øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmers politiske vilje og anerkendelse af, at arbejdet har belastet lærerne/børnehaveklasselederne betydeligt. Først med den endelige gennemførelse af it-handleplanen i primo juni 2010, vil foreningens medlemmer mærke en klar forbedring i it-situationen. FKF er derfor i fortsat tæt dialog med kommunens it-ledelse for at hjælpe til med at løse de vanskeligheder, lærerne/børnehaveklasselederne oplever netop nu. Lokalløn på kollektive eller individuelle præmisser? FKFs bestyrelse tog i foråret 2009 hul på debatten om principperne om fordelingen af lokallønsmidlerne i Frederiksberg Kommune. FKFs udgangspunkt har i alle lokallønsforhandlinger bygget på et generalforsamlingsmandat om kollektiv fordeling af ressourcen, et princip FKF fortsat forfægter idet bestyrelsen støtter Danmarks Lærerforenings princip om central løndannelse for at sikre alle medlemmer en reel lønudvikling. FKF-ønske om solidarisk fordeling af lokallønnen Det har været FKFs ønske, at lokallønssummen på 1,25% tillægges Frederiksberg-tillægget jv. Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om lønog arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende for skoleårene 2009/10 og 2010/11 bilag C., alternativt skoletillæggene (som alle skoler etablerede ifm. lokallønsforhandlingerne i sommeren 2009). For psykologerne på PPR, UU-vejlederne, tale/høre-lærerne på Kommunikationscenteret og de pædagogiske konsulenter har FKF haft ønske om en ligelig fordeling blandt de ansatte, foretrukket ved omkvalificering af tillægget til løntrin for tjenestemandsansatte. I alle tilfælde vil TR-eren på den enkelte arbejdsplads deltage i forhandlingerne. Frederiksberg Kommune et ideologisk afsæt i lokallønsforhandlingen Kommunen har, med støtte fra skolelederne, siden indførelsen af lokalløn fastholdt at langt hovedparten af lokallønsmidlerne skal forhandles mellem skoleleder og FKF på den enkelte skole og at lærerne/børnehaveklasselederne på skolen ikke har været sikret udmøntning af de 2.97%, som forventeligt ligger i lokallønspuljen. For at give medlemmerne et overblik over og et sammenligningsgrundlag Frederiksbergskolerne imellem, valgte bestyrelsen i september at udgive en oversigt over fordelingen af lokallønsmidlerne og (på opfordring fra skolelederne) at kommentere oversigten. Oversigten kan findes på 6

7 I forbindelse med OK08 blev der, efter 5 års pause, igen afsat midler af lønpuljen til lokalløn. Pr skal FKF forhandle om yderligere 1,25% af lønsummen til lokalløn. I modsætning til de 2,97 er disse omfattet af udmøntningsgarantien 1. FKF er af formand for skolelederne på Frederiksberg, Svend-Arne Vang (NH), blevet orienteret om, at skolelederne fremover ikke vil tilbageholde midler af de 2,97%, men udmønte dem i lokalløn til lærere og børnehaveklaseledere i overensstemmelse med FKFs og DLFs forventning. Bestyrelsen glæder sig naturligvis over skoleledernes konsensus og tilsagn ift. lokallønsprincipperne. Specifikke krav til udmøntningen af de 1,25% Af de 1,25% er der krav om at aftale lønforløb for lærere med andre kvalifikationer (dvs. ikkelærerudannede lærere) og give tillæg til lærere som har flere arbejdssteder, fx arbejder på flere skoler. FKF har udover ønsket om en kollektiv fordeling af tillægget til Frederiksberg-tillægget haft følgende ønsker: 1) Kravet om kvalifikationsløn for lærere uden grunduddannelse opfyldes således: efter 4 års anciennitet gives et kvalifikationstillæg på kr. 100,- (00-niveau) efter 8 års anciennitet gives et kvalifikationstillæg på kr. 200,- (00-niveau) efter 12 års anciennitet gives et kvalifikationstillæg på kr. 300,- (00-niveau) Såfremt arbejdspladsen fastansætter lærere uden grunduddannelse, betaler arbejdspladsen lærerens tid og kursusafgift til meritlæreruddannelse. Uddannelsen tilbydes den uudannede senest 1 år efter ansættelsen. 2) Til lærere, som har flere/skiftende arbejdssteder, som ikke er en naturlig del af arbejdet, betales der et funktionstillæg på 50 kr. pr. dag. Antallet af dage med flere/skiftende arbejdssteder opgøres og udbetales hver 3. måned. Tillægget vil eksempelvis udløses, såfremt en lærer i en periode afvikler fysikundervisningen på en naboskole på grund af ombygning, eller hvis læreren har undervisningstid på flere matrikler. Fællesmøder for lærere, dvs. PR- og lærerrådsmøder regnes som en naturlig del af arbejdet og udløser ikke matrikeltillæg. Aftalen har virkning fra 1. april 2010 Ad1) Skolerne på Frederiksberg har ikke haft vanskeligt ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, således som det er tilfældet i visse andre geografiske områder af landet. I skrivende stund har foreningen 6 ledige medlemmer, og til hver opslået stilling var der i foråret 2009 gennemsnitligt ca. 70 ansøgere. Det er bestyrelsens opfattelse, at en lærer i folkeskolen skal være læreruddannet for at kunne honorere de høje faglige og pædagogiske krav, der stilles til den professionelle lærer, krav som kommunalbestyrelsen på Frederiksberg forventer opfyldt. 1 Udmøntningsgarantien betyder, at der er garanti for at lønmidlerne bruges til løn. De 2,97% er ikke omfattet af denne garanti. 7

8 Derfor er det også bestyrelsens forventning, at Frederiksberg Kommune sikrer, at de af foreningens medlemmer, som ikke er læreruddannede, får tilbudt at få betalt kursusafgift og den fornødne kursustid til at tage en (merit)læreruddannelse. Ad2) Det er en merbelastning som lærer at arbejde på flere arbejdssteder, og et tillæg alene kan ikke kompensere for denne merbelastning. Det er derfor væsentligt for bestyrelsen at sikre gode arbejdsforhold ved at skabe forståelse for, at lærerne/børnehaveklasselederne i videst muligt omfang kun har sin primære arbejdstid på ét arbejdssted. Lokalløn på de private gymnasieskolers grundskoleafdelinger: På de private gymnasieskolers grundskoleafdelinger udgør lokallønnen en langt større del af lønsummen, end det er tilfældet på de kommunale skoler. Med OK08 blev det endelig pålagt arbejdsgiverne at sikre en minimumslønudmøntning på 2,7% af lønsummen. I FKF er der på de 6 private skoler en væsentlig forskel i lokallønsudviklingen. For at understrege dette forhold og give tillidsrepræsentanterne på de private skoler et forhandlingsmæssigt sammenligneligt afsæt, besluttede bestyrelsen i samarbejde med TR-erne på de private skoler i foråret 2009 at udarbejde en lønpjece som illustrerede udviklingen i lokallønnen på de 6 skoler. Pjecen udkom umiddelbart før skolernes sommerferie i 2009 og kan findes på Samtidig deltog FKF på opfordring fra tillidsrepræsentanten - i forhandlingen af lokallønnen på Prins Henriks Skole. Skolen havde da ikke udmøntet nogen lokallønssum siden etableringen af lokallønnen. Via dialog med skolens styrelse og gennem tæt samarbejde med skolens tillidsrepræsentant og medlemmer, er det lykkedes at få skabt forståelse for en sikring af 3% af lønsummen og en aftale om yderligere 3,2% med virkning fra Samme aftale-procent er indgået på Niels Steensens Gymnasieskole. Reallønsefterslæb Det er dog stadig tydeligt, at der er et reallønsefterslæb på disse to skoler specifikt, men også på de øvrige private gymnasieskoler i Danmarks Lærerforening, og bestyrelsen har et stærkt ønske om at tematisere dette og skolernes lønprofil ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2011 og på kravopstillingskongressen i DLF til september. Arbejdstidsaftaler Professionsaftalen på Frederiksberg I januar vedtog et stort flertal på en ekstraordinær generalforsamling at godkende den kommunale arbejdstidsaftale indgået mellem FKF og Frederiksberg Kommune med virkning fra I perioden fra april august arbejdede lærere/børnehaveklasseledere og ledelse på skolerne med at udvikle og opsætte mål og rammer for skolens opgaver. Nogle af de vedtagne mål og rammer knytter sig til allerede vedtagne retningslinjer fra MEDudvalgene, mens andre har set dagens lys som en konsekvens af A08. 8

9 Den centrale arbejdstidsaftale stiller krav om en løbende evealuering af A08, og på alle TR-møder og temadage for TR/AMR-er har implementeringen af A08 været et væsentligt punkt på dagsordenen. Evalueringen af A08 blandt TR/AMR-erne vist, at A08 generelt må betragtes som værende en succes. Men der er også elementer i den nye aftale, som har vakt bekymring og givet anledning til store udfordringer på skolerne. En afgørende og gennemgående tendens har været den (nye) opgave ift. teamsamarbejdet. TR-ere og lærere har overfor bestyrelsen udtrykt bekymring over arbejdsfordelingen og opgavemængden i specielt årgangs- eller afdelingsteamene. I den gamle arbejdstidsaftale (A05) var der på forhånd, og efter aftale mellem TR og ledelse, afsat tid til hver opgave. Med A08 skal den enkelte lærer/lærerteam selv vurdere, hvor værdifuld opgaven er og dermed selv tildele opgaven den fornødne tid under hensyntagen til ressourcen. Det er tydeligt, at en del af de udfordringer, lærerne står overfor, er begrundet i andre forhold, herunder ressourcetildelingen/undervisningsmængden (som bl.a. den relativt lave faktor 1,14 er udtryk for 2 ), og som ikke er nye i arbejdstidssammenhænge på Frederiksberg, men hvor arbejdstidsaftalens fordring om, at læreren professionelt disponerer opgaverne i tilknytning til undervisningen, gør det vanskeligt for den enkelte lærer at vurdere opgavens værdi. Det er bestyrelsens opfattelse, at der er et øget behov for fokus på pædagogisk ledelse og at denne bør målrettes den enkelte skole og dens ledelse, bl.a. for at - (under)støtte teamene i prioriteringer af arbejdsopgaverne - sikre sammenhæng mellem opgavemængde og ressourcer - sikre en ligelig opgavefordeling i teamet i respekt for den enkeltes kompetencer og under hensyntagen til den enkeltes undervisningstimetal FKF har derfor, som et led i evalueringen af A08, bedt forvaltningen om en drøftelse af, hvordan vi kan sikre arbejdet med og udviklingen af pædagogisk ledelse på alle skoler, og er i skrivende stund i gang med at afdække, om aftalens ressourceneutrale præmis er fastholdt. Arbejdstidsaftale på SOSU Siden september 2009 har FKF i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd forhandlet om en arbejdstidsaftale på Social- og Sundhedsskolen (SOSU)på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Forhandlingerne har båret præg af, at SOSU-skolen i lighed med landets øvrige SOSUskoler lider under væsentlige strukturændringer, besparelser på forberedelsestiden og øget opgavemængde, herunder bla opgaver ifm. rekruttering og fastholdelse af eleverne pga. taxameterordningerne på ungdomsuddannelserne. 2 A08 er centralt fastsat som ressourceneutral. Ved opgørelsen af ressourcen er faktoren på 1,14 time (1,18 for nyuddannede) pr. undervisningstime fremkommet. Den lave faktor er et udtryk for at lærerne på Frederiksberg tidligere og stadig i dag underviser mere, end det er tilfældet i de fleste andre kommuner i Danmark. Eller sagt på en anden måde: Da lærerne jo fortsat skal have en bruttoårsnorm på 1924 timer, er der mindre tid til opgaver udenfor undervisningen på Frederiksberg, end det er tilfældet i mange andre kommuner. 9

10 Det er lykkedes at fastholde en stor del af lærernes forberedelsestid, bl.a. ved at reducere i nye initiativer. Det er dog en fortsat udfordring for kredsen at sikre, at der er afsat de fornødne ressourcer til at implementere nye bekendtgørelser og sikre pædagogisk og faglig udvikling og kompetence for medlemmerne. Normalisering af KLF kan øge FKFs professionalisme Danmarks Lærerforening tiltrådte på sin kongres i september Hovedstyrelsens anbefaling om at gøre Københavns Lærerforening (KLF) til ordinær kreds på linje med fx FKF seneste med udgangen af Ved kravopstilling til OK11 og ved Hovedstyrelsesvalg i 2012 vil KLF have samme rettigheder som landets øvrige kredse. Som en naturlig del af denne normalisering bliver også medlemmerne på de 5 institutioner (Niels Steensens Gymnasieskole, Nathalie Zahles Gymnasieskole, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Det fri Gymnasium samt Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation) som geografisk er beliggende i København en del af KLF. I den sammenhæng har bestyrelsen i flere omgange forhandlet og debatteret positivt med KLF for at sikre medlemmerne på skolerne så god en medlemsopbakning som muligt også fremover, herunder en sikring af TR-netværk mellem de 4 private gymnasieskoler som overgår til KLF og de 2 som er beliggende på Frederiksberg og som fortsat vil være medlemmer hos FKF. KLFs nye status i Danmarks Lærerforening har gjort det naturligt at kombinere ønsket om en øget professionalisering af det fagpolitiske arbejde og sagsbehandlingsdelen i FKF med stordriftsfordele, og bestyrelserne i KLF og FKF er enige om at indgå et bofællesskab i KLFs lokaler på Frydendalsvej på Frederiksberg. FKF har betinget sig generalforsamlingens opbakning og vil derfor fremsætte forslag om dette på foreningens ordinære generalforsamling d. 16. marts Ane Søegaard Formand for FKF Skriftlig beretning fra Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg I udvalget arbejder vi efter et årshjul. I september måned på bestyrelsens årlige internat startede vi med at tilrettelægge vores arbejdsområder. Vi besluttede at arbejde med to hovedområder: Rengøring på skolerne Rummelighed/ specialundervisning Desuden har vi arbejdet med Visionspapiret, som blev fremlagt på TR- kurset i januar 2010 og endeligt skal godkendes på generalforsamlingen i marts. 10

11 Rengøring Pga. de senere års udlicitering af rengøringsområdet på skolerne har vi som lærere oplevet en forringelse af rengøringsstandarden Målet for udvalget var at forbedre rengøringen, og det lykkedes i et vist omfang vha. følgende strategier: Indsamling af status på skolernes rengøringssituation Kontakt til konsulentfirmaet New Deals og lokalpolitikerne Kontakt til medierne med avisartikler, billeder og links med interviews af forskellige lærere, der udtaler sig om den manglende rengøring Orientering til Skolebestyrelserne, hvoraf flere har handlet i forhold til politikerne Rummelighed Udvalgets fokus på rummelighed skal ses i et langsigtet perspektiv. Vi ønsker, at Kommunalbestyrelsen vedtager tydelige målsætninger og handleplaner for skolernes rummelighed og sikrer en ressourcemæssig overensstemmelse mellem mål og rammer på baggrund af en tilbundsgående udredning af specialundervisningsområdet i samarbejde mellem Kommunalbestyrelsen, embedsmændene, FKF og lærerne/bh. kl. lærere. Vores møl er, at alle elever får den undervisning, de har krav på. På et medlemsmøde i september 2009 havde vi inviteret Børne- og Undervisningsudvalget til en debat om rummeligheden i folkeskolen. Politikerne var meget lydhøre over lærernes frustrationer og lovede at se på de overordnede kommunale målsætninger på specialundervisningsområdet, og de var interesserede i en løbende dialog. Politikerne har senere fået resultaterne fra vores rummelighedsundersøgelse på normalområdet. Som led i vores strategi iværksatte vi en rummelighedsundersøgelse på normalområdet for at afdække lærernes indstilling til rummeligheden. Resultatet taler for sig selv: Mere end 60 % af respondenterne oplever, at de har fået flere elever med særlige behov i dag end for 4 år siden. Over halvdelen af lærerne gør opmærksom på, at der går mere end 6 måneder i gennemsnit fra en elev indstilles til udredning hos PPR til elevens udredning afsluttes. 3 ud af 4 lærere er enige eller delvist enige i, at det går ud over de almindeligt motiverede elever, at der skal bruges tid på elever med særligt behov. 3 ud af 4 lærere er enige eller delvist enige i, at det går ud over de særligt motiverede, at der skal bruges tid på elever med særlige behov. 3 ud af 4 lærere er helt eller delvist enige i, at skolens praksis i forhold til kravet om rummelighed går ud over elever med særlige behov. Endvidere anfører 2 ud af 3 lærere, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig tilbud til at møde de udfordringer, som socialt svage elever stiller. Endelig oplever lærerne, at forældrene i nogen eller høj grad (77,8 %) bakker lærerens/teamets PPR indstilling op. 11

12 Vi lavede en tilsvarende undersøgelse på specialskolerne. Vi har endnu ikke færdigbehandlet svarene, men på generalforsamlingen gennemgår vi det samlede billede. Op til kommunalvalget satte vi i samarbejde med BUPL annoncer i lokalbladene med spørgsmål om tildeling af tid til specialundervisningselever. En repræsentant fra hvert parti fik mulighed for at svare på flg. spørgsmål: Vil du arbejde for, at børnene hurtigere får den støtte, de har krav på? Vil du arbejde for, at rammerne for tildeling af timer til støttekrævende børn på 10 timer pr. barn udvides, så børnene kan få de timer, de reelt har behov for? Svarene var overvejende i vores favør, og det er vores hensigt at holde politikerne fast på svarene. På selve valgdagen uddelte vi foldere med citater og konklusioner fra rummelighedsundersøgelsen. Anne Martiny Formand for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg. Organisations og arbejdsmiljøudvalget. I dette år har vi i OA haft fokus på medlemsaktiviteter. Det har været vores mål at nå ud til så mange som muligt, både de tillidsvalgte og de menige medlemmer via flere forskellige arrangementer. I forlængelse af den vedtagne kommunikationsstrategi blev der i februar afholdt medlemskursus med efterfølgende fest. Vi havde inviteret Allan Andreasen, som fortalte om DLF s strategi og om de besværligheder DLF støder på, når de ønsker at komme i medierne. Kursusdelen blev afsluttet med opklarende spørgsmål fra salen. I september blev der atter afholdt medlemskursus med efterfølgende fest, denne gang med rummelighed som tema. Fire politikere fra børn- og undervisningsudvalget stillede op til paneldebat, hvor de først besvarede flg. spørgsmål, som vi havde bedt dem om at forberede: Hvad forstår du ved begrebet en rummelig skole? Hvad er de kommunale mål for skolens rummelighed? Hvordan vil du som kommunalbestyrelsesmedlem sikre, at PPR kan give en hurtigere udredning? Hvordan vil du som kommunalbestyrelsesmedlem sikre, at lærerne får den rette vejledning og kvalificeres til at tilgodese de børn, der skal rummes socialt og fagligt? 12

13 Hvordan vil du som kommunalbestyrelsesmedlem sikre, at loven overholdes? Derefter fik 100 veloplagte medlemmer stillet mange relevante spørgsmål og gjort politikerne opmærksomme på, hvordan virkeligheden ser ud ude på skolerne. Som noget nyt havde vi i år inviteret medlemmerne til at deltage ved 1. maj arrangementet i Fælledparken under parolen VI HAR OGSÅ BRUG FOR AT MARKERE VORES RET TIL BEDRE LØN OG ARBEJDSFORHOLD. DHL-løbet var endnu et initiativ vi tog for at understøtte fællesskabet mellem alle medlemmerne i FKF, vores forhåbning er at endnu flere vil deltage næste år. For de tillidsvalgte (tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter) har der i år været afholdt flere temadage samtidig med, at vi har bevaret de faste møder. Temadagene afholdes for at efteruddanne og kvalificere AMR og TR til at kunne klare de opgaver, der opstår ude på skolerne. I år har temaerne været Implementering af A08 og Lønkursus På de kommunale TR-møder har vi især arbejdet med IT-situationen på de frederiksbergske skoler, rummelighed og implementering af den nye lokale arbejdstidsaftale, A08. På det private område har vi bl.a. arbejdet med teamsamarbejde, ny løn strategi, den centrale arbejdstidsaftale og de lokale arbejdstids- og lønaftaler. På både det kommunale og private område har vi et stort ønske om at styrke samarbejdet mellem AMR og TR, hvorfor der har været afholdt fælles temadage. På TR-kurset i januar 2010, som stod i samarbejdets tegn, deltog arbejdsmiljørepræsentanterne i hele kurset. Samarbejdet med de andre kredse i Hovedstaden øst (HØ) fortsætter. Der er afholdt flere kurser bl.a. om kommunale budgetter og skolebudgetter. Et andet handlede om AMR s rolle og samarbejdet med TR, og i november måned blev der afholdt kursus, som havde emnet Faglig klub, hvordan kan de styrkes på programmet. HØ-kurserne giver AMR og TR en god mulighed for at bliver inspireret af og erfaringsudveksle med AMR og TR fra andre kredse. Annette Juhl Formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget. Årets AM indsats har været båret af en fokus på pædagogisk ledelse i forbindelse med den nye arbejdstidsaftale, der hvor teams møder ledelsen til en dialog om det pædagogiske arbejde. Udover det har følgende punkter haft særlig opmærksomhed: Kredsens arbejde med at gøre AMR, TR og TR.suppl. til et fælles slagkraftigt team. At AM arbejdet bør tildeles flere ressourcer, uddannelse ift. supervision. Mulighed for afvikling af 6 ferieuge. En digitalisering af APV arbejdet. 13

14 Årets opgaver, temadage og kurser for AMR har derfor haft fokus på netop teamarbejde, prioritering, samarbejde, samt rammer og grænser for teams og den enkelte lærer. En opgave som kontinuerligt vil forsætte. Det er en generel opfattelse blandt AMR, at udviklingen blandt andet kræver, at supervision som metode ville kunne hjælpe i en sådan løbende proces. Fokus har også været på indeklima, hvor vi i forhold til vores nabolande halter ubehjælpeligt bagefter, der investeres ikke som i Sverige i styringssystemer til at forbedre luftkvaliteten og dermed udbyttet af undervisningen. Investeringer, som betaler sig selv hjem inden for en kort årrække. Ib Hummelgaard Arbejdsmiljønsvarlig Fraktion 4 Bestyrelsens skriftlige beretning: Antallet af pensionister i kreds 12 er her pr. 1. februar , hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. Det svarer godt til medlemsudviklingen i DLF, der angiver, at mens aktive medlemmers kurve toppede i 2009 og forventes derefter at falde i , stiger pensionistkurven svagt fra Stigningen forventes at vedvare i hvert fald til Årets arbejde: Kongressen i DLF er i ulige år den store kongres, der i år strakte sig over tre dage. Kongressen er i højeste grad rettet mod de aktive lærere. Dette er helt selvfølgeligt, men når dette er sagt ja så er det tankevækkende, at de ti kongresdelegerede fra fraktion 4 har stemmeret, faktisk til alle punkter på dagsordenen med undtagelse af punkter vedrørende overenskomstspørgsmål. Det er vist et særsyn sammenlignet med andre organisationer, men det viser med al tydelighed de aktives respekt for fraktion 4 s medlemmer, samtidig med at det forpligter os pensionister til at sikre, at de kandidater, vi opstiller er velkvalificerede. Dagsordenspunktet på kongressen: Ændring af DL s vedtægter vedr. Københavns Lærerforening havde særlig interesse for pensionisterne og måske især for kreds 12. Københavns Lærerforening har igennem tiderne haft en særstilling i DL s vedtægter, takket være deres forhandlingsret med Københavns Kommune. Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske om, at der for Københavns Lærerforening og dens medlemmer skal være samme vilkår, som for andre lokalkredse og deres medlemmer. Ønsket er blevet aktualiseret efter KL s indmeldelse i Kommunernes Landsforening og den deraf følgende overdragelse af aftaleretten. Pensionisterne i Københavns Kommune har haft deres egen forening og er efter sigende meget aktive med stor mødeaktivitet. 14

15 Fremover 1. optages de københavnske pensionister i fraktion 4 på lige fod med DLF s øvrige pensionister dvs. at de kan opstille og vælge såvel kongresdelegerede som årsmødedeltagere. 2. indgår de københavnske pensionister i det forpligtende samarbejde i Hovedstaden Øst, der omfatter kredsene: Frederiksberg, Tårnby-Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Bornholm og nu også København. De københavnske pensionister tæller ca medlemmer, hvilket er en fordobling af pensionisterne i Hovedstaden Øst. I valgsituationer kan deres store medlemstal godt komme til at påvirke fordelingen af de valgte blandt Hovedstaden Øst s kredse. Men lad os nu se, hvorledes samarbejdet udvikler sig. Vedtægtsændringerne for fraktion 4 er trådt i kraft. De københavnske pensionister har således haft mulighed for at opstille og at deltage i det netop afholdte valg af kongresdelegerede antallet 10 er stadig gældende. De valgte imidlertid at vente til næste valg om 2 år, hvor de forhåbentlig så har fået et bedre kendskab til det pensionistarbejde, de nu er blevet en del af. De københavnske pensionister skal nu vælge 2 repræsentanter, der indgår i det forpligtende samarbejde i Hovedstaden Øst. Så længe lærere er aktive, er de kommunale tjenestemænd. Ved overgang til pensionister bliver de statstjenestemænd. De københavnske pensionister har imidlertid fået lov til at bevare deres kommunale stilling som tjenestemænd og det betyder at de, som de eneste fraktion 4 medlemmer, har stemmeret ved urafstemning om overenskomstfornyelse på det kommunale område. I Hovedstaden Øst vil således halvdelen være kommunale tjenestemandspensionister og halvdelen statstjenestemandspensionister I de 12 år pensionistklubben i kreds 12 nu har eksisteret, har vi kunnet besætte den ene af de 10 pladser som kongresdelegeret. 1/ starter en ny 2-årig valgperiode. Da fristen for indsendelse af kandidatforslag udløb den 20. januar var antallet af kandidater 10, altså netop det antal, der skulle vælges, hvilket betyder, at det blev et fredsvalg. Ved dette valg opstillede kreds 12 s pensionister ikke nogen kandidat. Siden stiftelsen af Rødovre Kommunelærerforenings pensionistklub 1999 har vi haft et nært samarbejde. Da Rødovre ved dette valg for første gang opstiller en kandidat Børge Pedersen som var 1.suppleant for vor kandidat - Kamma Madsen ved sidste kongresvalg, opfordrede vi vore pensionistkolleger til at stemme på Børge Pedersen, i forvisning om, at vi kunne stå inde for at han var velkvalificeret til opgaven og at vi ville få et godt samarbejde med ham i de kommende år. Fraktion 4 s medlemskab af Statspensionisterne Centralforening (SC) ophørte med udgangen af Da vi udgjorde over halvdelen af SC s medlemstal er det klart, at udmeldelsen ikke 15

16 var populær blandt SC s medlemsforeninger, der i forvejen kun tæller en del af det mulige antal foreninger. Vi er imidlertid fuldstændig overbevist om, at det var en helt rigtig beslutning, der dér blev truffet. De 11 års medlemskab af SC viste os med al tydelighed, at SC ikke formåede at leve op til de forventninger, som DL s hovedstyrelse havde ved indmeldelsen i Sociale arrangementer: I følge vore vedtægter skal der i marts/april måned afholdes et møde, hvor der aflægges beretning og foretages valg. Dette møde blev afholdt d. 12. marts i overværelse af mange af vore pensionistkolleger, vor formand Ane Søegaard og vort hovedstyrelsesmedlem Greta Jørgensen. Mødet sluttede med, at nu tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen underholdt med sit foredrag: Er det trygt at leve i Danmark? Hun er så sandelig værd at høre på. Vores årlige skovtur gik i 2009 til Sverige. Vi kørte over Øresundsbroen med en flot udsigt over Saltholm og med Malmø i horisonten gennem smukke skånske landskaber til Sveriges sydligste punkt, hvor vi på Smygehus Havsbad spiste en meget lækker brunch. Resten af dagen tilbragte vi på Svaneholm Slot, en af Skånes mest bemærkelsesværdige renæssanceborge fra 1500 tallet, som rummer et af landets fineste hjemstavnsmuseer. Frokosten og eftermiddagskaffen blev serveret i slottets restaurant. Vejret var som sædvanlig utroligt smukt, snakken var som altid, når vi pensionister er sammen, livlig, og samværet perfekt. Det fremgik helt tydeligt, at deltagerne i høj grad også værdsatte at Ane Søegaard - foreningens formand - gav sig tid til at deltage i turen. Den 10.december om eftermiddagen afholdt vi vort årlige julemøde i Byggeriets Hus. Underholdningen i år var koncert med Duo La Valse, som fremførte et bredt repertoire, der spændte fra opera over musical til julesange. Eftermiddagen afsluttedes med hjemmelavet gløgg, hjemmebagte småkager og hyggesnak. Bestyrelsen for pensionistklubben v/ Kamma Madsen 16

17 Forslag til forretningsorden for FKFs (Bilag A) generalforsamling 1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Konsulenten skriver beslutningsprotokol af mødet. 3. Der vælges et antal mødedeltagere, evt. tillidsmænd, til at bistå ved stemmeoptælling. 4. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Hvis formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, foretages afstemning om den samlede beretning efter behandlingen af disse punkter. 5. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingens deltagere må rette sig efter dirigentens afgørelse. 6. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren, når som helst efter et indlæg, begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 7. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden er dog undtaget denne bestemmelse. Dirigenten eller 5 mødedeltagere kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. 8. Forslag og ændringsforslag skal afleveres skriftligt. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 9. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jævnfør dog vedtægternes 6 og 17. Afstemninger foregår ved håndsoprækning, med mindre 1 medlem begærer skriftlig afstemning. 10. Under forhandlinger kan kredsstyrelsen forlange debatten afbrudt for at holde et kort møde. 17

18 Forslag til vedtægtsændringer: (Bilag B) Ændringer og forslag er markeret med kursiv Til 2 stk. f foreslås følgende ændringer: Formål. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser og styrke sammenholdet mellem medlemmerne. Dette formål søges bl.a. opnået ved: f) at medvirke ved administration af hytterne. (udgår) Til 4 foreslås følgende ændring: 4 Indmeldelse sker ved henvendelse til DLFs medlemsadministration, i reglen gennem skoletillidsrepræsentanten. Om ind- og udmeldelse samt eksklusion henvises i øvrigt til DLF's vedtægter 4, 5 og 10. Til 5stk. a) foreslås følgende ændring: Kontingent 5 Kontingent til foreningen fastsættes på den ordinære generalforsamling på grundlag af et af bestyrelsen udarbejdet budget for det påbegyndte regnskabsår og et foreløbigt budget for 1. kvartal af efterfølgende regnskabsår. Bestyrelsen er berettiget til at lade kontingentopkrævningen foregå ved den lønudbetalende myndigheds bistand, forudsat det enkelte medlem ikke modsætter sig dette. a) medlemmer i fraktion 1, 2 og 3. (udgår) Foruden kontingent til DLF betales der et på den ordinære generalforsamling fastsat almindeligt kontingent til FKF, samt særlige kontingenter til FKF's formål som beskrevet foran i 2 pkt. e) og g). Det samlede årlige kontingent opkræves forud med 1/12 pr. måned. Til 12 foreslås følgende ændring: Bestyrelsen 12 Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en næstformand og en kasserer. Der udsendes referat af bestyrelsens møder til skolernes tillidsrepræsentanter via FKFs hjemmeside. Disse referater udgør foreningens forhandlingsprotokol. Til 13B foreslås følgende ændring: 13B For understøttelseskontoen gælder følgende regler: 18

19 a) Understøttelseskontoen udgør pr kr ,-. c) Indtægterne på understøttelseskontoen anvendes til: - Økonomisk støtte til enkelte medlemmer, medlemmers mindreårige børn, pårørende eller medlemmers efterladte, som medlemmet havde forsørget helt eller delvis, og som har behov for hjælp i en vanskelig situation. Hjælpen ydes som kontant støtte eller som lån. Ved uddeling af understøttelse til efterlevende ægtefælle tages i særlig grad hensyn til gamle og svage, og for aktive medlemmer til dem, der har forsørgerpligt over for børn under 18 år. - Rejselegater til FKF's medlemmer i fraktion 1, 2, 3 (udgår) og 4. - Konsolidering og administration af kontoen. Til 15 A foreslås følgende ændring: Lederne 15 A Medlemmerne i fraktion 3 danner to ledernetværk, - ét omfattende ansatte i Frederiksberg Kommune og ét for de private skoler. Netværkenes funktion og vilkår følger Danmarks Lærerforenings vedtægters 10 B (udgår) Forslag til vedtægtsændringer vedr. særlig fond: Til 1 foreslås følgende ændring: 1 Frederiksberg Kommunelærerforenings særlig fond har til formål at forøge kredsens økonomiske styrke og til i en given situation at kunne yde støtte til kredsens almindelige medlemmer i fraktionerne 1, 2 og 3 (udgår) under konflikter om tjenstlige forhold og lønningsforhold. Til 2 foreslås følgende ændring: 2 Fondens midler tilvejebringes ved bidrag fra Danmarks Lærerforenings særlig fond og ved indbetalinger fra kredsens medlemmer i fraktionerne 1, 2 og 3.(udgår) 19

20 Forslag til generalforsamlingsvedtagelse om lokal løn: (Bilag C) Frederiksberg Kommunelærerforening anerkender at alle lærere og børnehaveklasselederes arbejdsopgaver er ligeværdige, og at lærerne og børnehaveklasseledernes betydning for skolen og undervisningen har samme gyldighed. Frederiksberg Kommunelærerforening skal i forhandlinger om lokalløn derfor tilstræbe følgende: - at alle lærere og børnehaveklasselederes sikres en reallønsudvikling - at lokallønsmidlerne fordeles solidarisk blandt lærere og børnehaveklasseledere under hensyn til de centralt aftalte lønformer Lokallønnen er kommet igen som en konsekvens af OK08 (udmøntningsgaranti på 1,25% pr ) FKF ønsker fornyelse af mandatet fra Det principielle afsæt for FKFs bestyrelse er, at alle lærere og børnehaveklasseledere er lige værdige Forslag til generalforsamlingsvedtagelse om bofællesskab: (Bilag D) Frederiksberg Kommunalforening indgår bofællesskab (lejemål) med Københavns Lærerforening i lokaler på Frydendalsvej på Frederiksberg snarest muligt og senest pr FKF sætter snarest sin lejlighed på Gammel Kongevej 164, 4.th., 2000 Frederiksberg til salg. Bofællesskab med KLF vil give: Professionalisering af sagsbehandlingen (sparring og faglig kompetenceudvikling) Stordriftsfordele Nyrenoverede lokaler på Frydendalsvej, Frederiksberg 20

21 Forslag til generalforsamlingsudtalelse om pædagogisk ledelse: (Bilag E) Lærerne i Frederiksberg Kommunelærerforening samlet til generalforsamling d. 16. marts 2010 udtaler følgende: Styrk skolens ledelse Ledelsen spiller en afgørende rolle i forhold til skolens udvikling. Lærerne i folkeskolen har brug for nærværende, daglig og pædagogisk skoleledelse. Med gennemførelsen af den ny arbejdstidsaftale pr. 1. august 2009 har læreren og teamet generobret retten til at disponere og prioritere arbejdsopgaverne ud fra lærerens/teamets professionelle vurdering. I en tid med stadigt stigende krav til lærerne og folkeskolen er behovet for at prioritere opgaverne en nødvendighed. Derfor stiller den ny arbejdstidsaftale fordringer om styrkelse af den pædagogiske ledelse, dvs ledelse som - kan give pædagogisk sparring og indgå i dialog med og understøtte lærerne/teamet i forhold til deres arbejdsopgaver - er synlig og tydelig i forhold til prioritering af opgaverne i tilknytning til undervisning. - er fysisk tilstedeværende og nærværende på skolen Frederiksberg Kommunelærerforening opfordrer derfor Frederiksberg Kommune og Undervisningsudvalget til at sikre, at skolens ledelse har den fornødne tid, ressourcer, kompetence og kvalifikationer til at varetage denne opgave. 21

22 Forslag til generalforsamlingsudtalelse om rummelighed: (Bilag F) Fasthold fagligheden sæt grænser for rummeligheden! Lærerne i Frederiksberg Kommunelærerforening samlet til generalforsamling d. 16. marts 2010 udtaler følgende: Frederiksberg er en kommune med et ambitiøst skolevæsen præget af meget høj faglighed og et højt undervisningstimetal. Det skal vi fortsat have. Folkeskolen på Frederiksberg er rummelig og skal fortsat være det. Men grænsen for rummelighed går der, hvor fællesskabet og arbejdsmiljøet er i fare. Lærerne på Frederiksberg oplever i disse år en udhuling af undervisningstilbuddene til børn med særlige behov og et skred i normalitetsbegrebet på skolerne. Det har konsekvenser for alle elever og for lærernes arbejdsmiljø. En undersøgelse foretaget af Frederiksberg Kommunelærerforening i efteråret 2009/vinteren 2010 viser, at 3 ud af 4 lærere er enige eller delvist enige i, at det går ud over de almindeligt eller særligt motiverede elever, at der skal bruges tid på elever med særligt behov. Normalklasserne på Frederiksberg skal i dag rumme flere elever, der kræver en særlig indsats. Det drejer sig om elever med faglige, sociale, kulturelle og adfærdsmæssige problemer. Samtidig har eleverne på Sofus Franck Skolen og på kommunens specialklasserækker langt flere og mere sammensatte indlæringsvanskeligheder end tidligere. Det betyder, at den enkelte lærer og lærerteam skal strække sig meget langt og ofte for langt for at kunne praktisere idealet om rummelighed. 2 ud af 3 lærere på Frederiksberg anfører i Frederiksberg Kommunelærerforenings undersøgelse, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelige tilbud til at møde de udfordringer, som de socialt svage elever stiller. Alle elever har krav på at få den undervisning, de har brug for, og Undervisningsministeren har understreget, at specialundervisningen skal gives uden unødig forsinkelse. 22

23 Frederiksberg kommunelærerforening opfordrer derfor Frederiksberg Kommune og Undervisningsudvalget til: - At sikre at den overordnede målsætning for specialundervisning i Frederiksberg Kommune opfyldes 3 - At gå i dialog med lærerne og Frederiksberg Kommunelærerforening om at etablere en langsigtet plan til fortsat sikring af den høje faglighed, herunder analyse af både konsekvenserne af- og afgrænsning for skolens rummelighed - At sikre at elever med særlige behov får den rette støtte hurtigst muligt, herunder at sikre, at skolerne har de nødvendige ressourcer til at tilgodese alle elevers behov 3 Den overordnede målsætning for specialundervisning i Frederiksberg Kommune er: at alle elever undervises på fagligt relevant niveau at så mange elever som muligt fastholdes i normalundervisningen at principperne for den inkluderende specialundervisning er af forebyggende og foregribende karakter at elever, der mistrives af faglige, sociale eller af udviklingsmæssige årsager, tilbydes relevante skoleordninger i det omfang, som skønnes hensigtsmæssigt at alle elever trives og er trygge ved at gå i skole 23

24 Forslag til budget og kontingent for Kontingent for perioden kr. Kontingent for perioden kr. Kontingenter for fraktion 4 og 5 uændret. Indtægter Lokal kontingent for fraktion 1 og kr. fra Lokal kontingent for fraktion 1 og kr. fra Lokal kontingent for fraktion kr. Lokal kontingent for fraktion kr. Kontingent til FKF i alt Skøn ved renteindtægter i alt UTF-midler Særlig fond Indtægter i alt Udgifter Kontingenter: HØ og øvrige kontingenter Frikøb kr kr kr kr kr kr kr. Aktiviteter: Transport DHL-stafet Klubmøder/DL Bestyrelse Andre møder Kongres 6000 Repræsentation/jubilæum Pensionistaktiviteter Sommerfest kr. 24

25 Lærervolley 8000 Projekt I alt Kurser og konferencer: TR/AMR kursus kr. TR/AMR Temadage Best. Internat Andre kurser Generalforsamling I alt Personale Løn/skat (HM) kr. Pension Løn Katrine Feriepenge Lønsumsafgift Løn mm. HL I alt Kontor, merchandise og EDB Lokaleudgifter FKF-nyt og hjemmeside Revision Gebyrer Ejendomskat Flytning (hensættelse) Udgifter i alt Resultat kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 25

26 Forslag til budget for Kontingent uændret Indtægter Lokal kontingent for fraktion 1 og 2 fra Lokal kontingent fraktion 4 Lokal kontingent fraktion kr kr. 750 kr. Kontingenter i alt Skøn ved renteindtægter i alt UTF-midler Særlig fond Indtægter i alt kr kr kr kr kr. Udgifter Kontingenter: HØ og øvrige kontingenter Frikøb Aktiviteter: Kurser og konferencer: Personale Kontor, merchandise og EDB Lokaleudgifter FKF-nyt og hjemmeside Revision Gebyrer Ejendomskat Udgifter i alt Resultat kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 26

27 27

28 28