RADIKAL POLITIK 626. august 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RADIKAL POLITIK 626. august 2004"

Transkript

1 RADIKAL POLITIK 626. august 2004 TEMASIDER om 24-års reglen S og R i udlændingekonflikt Menneskerettighedskommissær kritiserer 24-års reglen Centrum-Venstre imod 24-års reglen Kærlighedseksil i Sverige Ekstra debatside om 24-års reglen Læs mere side 3-5 og 12

2 K O L DET MENER JEG Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre DET MENER JEG Støt din lokale vandbærer O F O N REDAKTION: Simon Emil Ammitzbøll (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Lasse Brun og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Janus Bonde. FORSIDEBILLEDE: Scanpix/Christoffer Askman ARKIVFOTO: Henning Olsen (side 7) TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr redaktion: I DANSK FOLKESTYRE er fokus på folketingsgruppernes arbejde. Vælgerne ved, at partierne har vælgerorganisationer, men det er ikke noget, der optager mange andre end netop medlemmerne. Og MF erne, der ikke glemmer, hvor det folkelige mandat startede: Ved opstillingen! En gang om året tændes der op for medielyset, når de menige kommer til landsmødet. Hvis der her vedtages noget med fri hash, så går medierne i selvsving. Så er folketingsgruppen og vælgerorganisationen på kollisionskurs uanset stridens reelle indhold og betydning. Både medievirkeligheden og den rigtige virkelighed ser anderledes ud en uge efter. Medlemmerne går hjem og laver andre ting. F. eks. passer de ofte deres civile erhverv! Og MF erne vender tilbage til den christiansborgske heksekedel. Men der er en gruppe, vandbærerne, mellem de superbelyste stjerner og de menige medlemmer. En gruppe, der gerne skulle repræsentere partiets vækstlag: Folketingskandidaterne. Langt over 80 % af dem ved, at deres personlige valgchancer er mikroskopiske, men de er Det Radikale Venstres repræsentanter og kommer i skudlinjen som de kandidater, vælgerne kan give deres kryds. De har en position, som både forpligter og giver muligheder. Fra kredsbestyrelser og amtsbestyrelser til Hovedbestyrelsen har vi alle pligt til føre en aktiv og konstruktiv gartnerlinje. FOLKETINGSKANDIDATERNE skal nemlig plejes. Vel er de ikke skrøbelige mimoser, men samarbejdet mellem dem, der opstilles, og dem, der har dette ansvar, skal have gode vilkår. Og det er de aktive medlemmer, der først og fremmest skal på banen. Hele tiden, og ikke først, når valget udskrives. Der står intet i vore vedtægter om, at hjælp er forbudt mellem valgene! Kandidaterne må finde sig i, at der spørges ind til deres synspunkter. Der må selvfølgelig også stilles krav til deres personlige kvaliteter og integritet. Medlemskab af en folketingsgruppe fordrer andet og mere end evnen til at indrette sig efter det herskende flertal eller bare lufte særstandpunkter. Kandidaterne har krav på ikke at blive vejet på en nøjeregner-vægt, for man kan ikke forvente overensstemmelse i alt. Der må være råd og plads til forskellighed inden for Det Radikale Venstres frisindede rammer. Især har de krav på to ting: Åbenhed og hjælpsomhed. Og i udvalgte stunder en økonomisk håndsrækning f. eks. til transporten! Hvis der er problemer, må de drøftes redeligt og direkte. Uenighed er en del af alt menneskeligt samvær, men den må på bordet. Og så længe kandidaterne er klar til at gøre noget ved arbejdet med at vise offentligheden, hvad radikal politik er, må de vide sig sikre på deres bestyrelser. Det er ikke kandidaten, der skal lave alt arbejdet. Tænk over, hvornår et medlem af din kredsbestyrelse sidst har gjort noget konkret for jeres kandidat? Stjernerne klarer sig fint, for medierne er vilde med dem. Det er ren symbiose! Partimedlemmerne bestemmer selv, hvor meget de vil lave. Men vores vandbærere har pligter i forhold til offentligheden, som vi skal hjælpe dem med at opfylde. En vigtig forudsætning for radikal succes ved næste valg er netop ivrige og dygtige vandbærere. Det er de nuværende kredsbestyrelsers største opgave = pligt frem til valget!

3 24-ÅRS REGLEN S og R i udlændingekonflikt Uenighed om 24-års reglen mellem S og R er atter brudt ud i lys luge. Det har sat gang i spekulationerne, om en ny SRregering stadig er en mulighed. Marianne Jelved forventer, at regeringen vil sørge for, at Danmark overholder menneskerettighederne. Af Simon Emil Ammitzbøll Marianne Jelved og Mogens Lykketoft har hele sommeren bevæget sig væk fra hinanden i udlændingepolitikken. Især 24-års reglen har været genstand for uenigheden. Baggrunden for uenigheden er en rapport fra Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, der kritiserer Danmark for at have en udlændingelovgivning, der på visse punkter bevæger sig på den forkerte side af menneskerettighederne. Og det har fået Marianne Jelved til at skærpe tonen i forhold til Socialdemokraterne. Uanset om regeringen hedder VK eller SR eller noget helt tredje, må Danmark ændre sin lovgivning, så man overholder konventionerne. En efterlevelse af konventionerne er indiskutabel, siger Marianne Jelved. SR-regering? Den politiske uenighed mellem S og R har fået spekulationerne om en kommende regering til at ændre karakter. Kan der overhovedet dannes en SRregering? Det spørgsmål har været omdrejningspunkt for de fleste politiske kommentatorers analyser i sommerens aviser. Marianne Jelved synes, at diskussionen om regeringsdannelse fjerner fokus fra det centrale; at Danmark overtræder konventionerne. Og hun gyder gerne olie på vandene. Helt stilfærdigt; det vigtigste er, at vi får brudt det flertal, der er i øjeblikket. Og man må gå ud fra, at ansvarlige partier, der ønsker at danne regering, kan løse den slags konflikter, siger hun. Fra Socialdemokraternes hovedbestyrelsesmøde i midten af august lyder der lignende signaler. Vi sigter efter et valgresultat, hvor vi kan stå i spidsen for en regering. Vi vil gerne havde andre, især de radikale, med, siger den socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft i en udtalelse efter mødet. Men han tilføjer også, at Det kommer jo an på, om der kan skrives et regeringsgrundlag. Regeringens ansvar Det er blandt andet 24-års reglen og tilknytningskravet der har fået knubbede ord med på vejen af menneskerettighedskommissæren. Og det har også fået Marianne Jelved til at ransage egne holdninger. Tidligere gik vi efter EU s fælles regler. Det kan man godt, selv om vi har forbeholdene. Men hvis man tager kritikken fra menneskerettighedskommissæren til sig, så er en 21-årsregel også et problem, siger Marianne Jelved. Og Marianne Jelved ønsker ikke, at Danmark skal vente med at overholde menneskerettighederne til efter næste folketingsvalg. Derfor har hun afæsket statsminister Anders Fogh Rasmussen en redegørelse om 24-års reglen. Det afgørende er at få et svar fra regeringen. Hvilke ændringsforslag vil regeringen komme med for at få Danmark til at overholde konventionerne, siger Marianne Jelved, der spændt venter på, hvad Bertel Haarder og regeringens jurister kommer frem til. 3

4 24-ÅRS REGLEN Menneskerettighedskommissær kritiserer 24-års reglen Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, har kritiseret 24-års reglen i en rapport om Danmark. Af Lasse Bruun DEN APRIL BESØGTE Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil- Robles Danmark, og den 8. juli blev hans rapport og Integrationsministeriets kommentarer så offentliggjort samtidig med rapporter om Luxembourg og Sverige. På trods af, at alle tre lande fik kritik, skilte Danmark sig væsentligt ud som det mest kritiserede. Rapporten kritiserer centrale dele af den danske udlændingelovgivning og i særdeleshed den meget omdiskuterede 24-årsregel. Gil-Robles mener, at initiativet bag 24-års reglen for at forhindre tvangsægteskaber ikke er holdbar. Jeg er overbevist om, at et stærkt fokus på den slags initiativer kan medføre meget positive resultater, uden at man er nødt til at anvende den type restriktioner, der er indeholdt i lovgivningen, og som har et omfang, der rækker langt ud over målgruppen, hvilket væsentligt begrænser rettighederne for personer i den giftefærdige alder til at gifte sig og skabe en familie i Danmark, skriver Gil-Robles. Han henviser til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der siger, at alle har ret til et familieliv. I et senere interview siger han, at 24-års reglen er et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, da den betyder, at unge under 24 år ikke har ret til at blive familiesammenført. Den danske lovgivning lever altså ikke op til kerneelementerne i de konventionsbestemte rettigheder til et familieliv. En juridisk vurdering Alvaro Gil-Robles blev i 1999 udnævnt til menneskerettighedskommissær. Hans funktion er primært at besøge medlemslandene, og undersøge, om EU s menneskerettighedskonventioner bliver overholdt. Rapporten over besøget indeholder en kritik, der udmønter sig i nogle anbefalinger til medlemslandet. Selv om der kun er tale om anbefalinger, er rapportens indhold baseret på en juridisk faglig gennemgang af lovgivningen og hævet over politiske holdninger og partiinteresser. Gil-Robles mandat til at kritisere og anbefale er udstedt af Europarådets parlamentariske forsamling. Fra 24 til 18 Anbefalingen i den nye rapport opfordrer Danmark til at Revurdere nogle af bestemmelserne i Udlændingeloven af 2002 vedr. familiesammenføring, især alderskravet på 24 år for begge ægtefæller ved familiesammenføring (...). Gil-Robles gør det altså klart, at med mindre 24-års reglen afskaffes, og retten til at stifte familie eksisterer, fra man fylder 18, så vil Danmark fortsat bryde menneskerettighedskonventionerne. Resten af EU Det Radikale Venstre har hele tiden ønsket, at der skulle være fælles europæiske regler for familiesammenføring. I samtlige EUlande, undtagen Danmark, hænger retten til familiesammenføring sammen med myndighedsalderen på 18 år. Kun Holland overvejer at gøre brug af det EU-direktiv, der giver mulighed for at ændre de 18 år til 21 år. En udvikling Gil-Robles ikke bryder sig om. Faktisk har jeg min tvivl om 21-års reglen. Efter min mening burde det være sådan, at den aldersgrænse, som gælder for ægteskaber i hvert enkelt land, også burde gælde for familiesammenføringen, udtalte han for nylig. S STÅR ALENE: Centrum-Venstre imod 24-års reglen 24-års reglen bør afskaffes. Det er radikal politik. Og der er opbakning fra de øvrige partier, der kunne tænkes at samarbejde med Socialdemokraterne efter næste valg. Af Lasse Bruun DET RADIKALE VENSTRE NÆGTER at acceptere, at Danmark overtræder menneskerettighedskonventionerne. Europarådets menneskerettighedskommissærs anbefalinger bør straks tages til efterretning og implementeres i lovgivningen, lyder det fra gruppeformand Marianne Jelved og integrationsordfører Elsebeth Gerner Nielsen. De vil ikke vente på en retssag. Den omdiskuterede 24-årsregel skal afskaffes, og retten til familiesammenføring følge myndighedsalderen på 18 år. Denne kompromisløse holdning deles af de partier, der efter et valg kunne tænkes at skulle samarbejde med Socialdemokraterne. SF s udlændingeordfører, Kamal Qureshi, hilser det radikale forslag velkomment. SF vil inden for de første 100 dage, i forbindelse med et regeringsskifte arbejde på, at alle myndige statsborgere i eksil kan vende hjem, siger han. Med det henviser han til alle de par, der har måttet flytte til udlandet for at kunne leve sammen som ægtepar. Opbakning fra KD og Enhedslisten Kristendemokraternes udlændingeordfører, Bodil Kornbek, bakker også op. Kristendemokraterne glæder sig over, at de radikale har besindet sig og sluppet tanken om en 21-årsgrænse. Dette er ikke et område, hvor man kan slå halv skade. Det eneste anstændige i denne diskussion vil være at fastholde retten til at kunne gifte sig med den, man holder af, når man er myndig, siger Bodil Kornbek. Søren Søndergaard fra Enhedslisten står også bag kravet om at afskaffe 24-års reglen. Logikken, der ligger bag 24-års reglen, gør, at man lige så godt kan afskaffe ægteskabet for at forhindre tvangsægteskaber. Det er en politik, der tager uskyldige som gidsler. Derfor støtter vi De Radikales forslag 100 %. Jo før det bliver ændret til 18 år, jo bedre, siger han. 4

5 24-ÅRS REGLEN Kærlighedseksil i Malmö Carol og Jesper er et ungt dansk-brasiliansk ægtepar. På grund af den danske udlændingelovgivning må de bo i Sverige. Af Simon Emil Ammitzbøll CAROL OG JESPER ligner et ganske almindeligt ungt par, når de sidder på sofaen og smiler til hinanden. De er forelskede, smågriner og har mod på livet. Men der er skår i glæden. For Jesper er fra Danmark og Carol er fra Brasilien. Og hun er kun 20 år. Derfor står sofaen i en lejlighed på Amiralsgatan i Malmö. For selv om de er gift, kan de ikke få lov til at bo i Danmark. Det har 24-års reglen og det politiske flertal på Christiansborg umuliggjort. Jeg forstår det ikke. Jeg vil kunne forsørge hende, uden at vi på nogen måde ville ligge Danmark til last, siger 26-årige Jesper. Han bryder kun ind i samtalen engang i mellem. Carol gestikulerer og taler ivrigt, mens hun byder på hjemmebagt tærte. Tvang, udbryder hun. Jeg synes ikke om, at vi bliver forhindret i at leve sammen i Danmark, fordi man vil forhindre tvang. Et er at jeg ikke skal bo i mit hjemland, det er svært nok endda. Men at Jesper heller ikke kan bo i sit hjemland, det er svært at forstå, siger Carol. Myndighedsalder, giftealder og familiesammenføring i EU-15 (nye medlemslande er ikke medtaget) Livet i Sverige Carols og Jespers første reaktion på 24-års reglen var, at de kunne flytte til Brasilien i de fire år, indtil Carol fylder 24. Så kunne Jesper bruge sin uddannelse som ingeniør, mens Carol kunne studere. Men det kunne ikke lade sig gøre alligevel. For Carol og Jesper turde ikke flytte til Brasilien med en trussel om at blive ramt af tilknytningskravet, hvis de ville flytte til Danmark bagefter. Derfor lever de nu i Sverige. De bor i en treværelses lejlighed i det centrale Malmö. Sammen med en hvid kanin, som de sarkastisk kalder lejlighedens eneste svensker. Land Myndighedsalder Giftealder Familiesammenføring Danmark 18 år 18 år 24 år Holland (1) 18 år 18/16 år 18 år (regeringen ønsker 21 år) Sverige 18 år 18 år 18 år Belgien 18 år 18 år 18 år Luxembourg (2) 18 år 18 år 18 år Spanien (3) 18 år 18 år 18 år Portugal (4) 18 år 18 år 18 år Grækenland 18 år 18 år 18 år Østrig 18 år 18 år 18 år Irland 18 år 18 år 18 år Storbritannien (5) 18 år 16 år 18 år / 16 år Frankrig (6) 18 år 18 år Ingen specifik aldersgrænse Tyskland 18 år 18 år Ingen specifik aldersgrænse Finland 18 år 18 år Ingen specifik aldersgrænse Italien 18 år 18 år Ingen specifik aldersgrænse Kilder: EU-landenes ambassader i København; Integrationsministeriets Tænketank (feb. 2004); Europa-Parlamentet. Noter: 1) Holland: Regeringen besluttede d. 5. marts 2004 at fremsætte lovforslag om at hæve aldersgrænsen fra 18 til 21 år samt indføre et indkomstkrav (svarende til minimumslønnen gange 1,2). Lovforslaget er ikke vedtaget af parlamentet. Myndighedsalderen og giftealderen er 18 år. Dog kan en pige, som er gravid eller har født et barn, gifte sig med faderen, fra det sekstende år. Dronningen kan også i særlige tilfælde give tilladelse til et tidligere ægteskab. 2) Luxembourg: Der kan gives tilladelse til 17-årige ægtefæller fra udlandet. 3) Spanien: Der kan gives afslag på mistanke om tvangsægteskab. 4) Portugal: Det er muligt at blive gift som f.eks. 17-årig og derefter blive erklæret myndig. 5) Storbritannien: Referencepersonen skal være mindst 18 år og ansøgeren skal være mindst 16 år. Det er tilladt at gifte sig, når man er 16 år. 6) Frankrig: Ifølge ægteskabsloven kan man gifte sig som 18-årig, når man er myndig, og deraf følger, at man kan søge om familiesammenføring som 18-årig, hvis man har boet mindst 1 år i Frankrig. Der hænger små gule sedler overalt i lejligheden. På sedlerne står der danske ord, så Carol kan prøve at lære, hvad tingene hedder. Men det er ikke let, og hun har stadig svært ved at finde rundt i endelserne. Og det bliver ikke lettere af, at hun samtidig skal lære svensk. Det er nemlig en forudsætning for, at hun kan bo i Sverige. De har ikke tænkt sig at blive boende i Sverige for evigt. Deres venner og familie bor i Danmark og Brasilien. Så de vil gerne flytte tilbage. Og som så mange andre, har de fundet en kattelem ind i Danmark takket være EU s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Vil kæmpe for andre Selv om Carol og Jesper godt ved, at de flytter til Danmark, før familiesammenføringsreglerne kan blive ændret, kæmper de stadig imod 24-års reglen og tilknytningskravet. For det drejer sig ikke kun om dem selv. Folk holder jo ikke op med at blive forelsket. Folk holder ikke op med at gifte sig, siger Carol. De indrømmer begge blankt, at de næppe havde tænkt over, hvor uretfærdig den danske udlændingelovgivning er, hvis ikke de selv var blevet ramt af den. Men nu vil de gerne udbrede kendskabet til den stramme udlændingelovgivnings konsekvenser. Og kendskabet til de unge par, der lever i kærlighedseksil i Sverige. Der er medlemsdebat om 24-års reglen på side 12. Du kan selv deltage i debatten på partiets hjemmeside 5

6 Skal vi droppe Venstre? Det Radikale Venstre bør skifte navn til De Radikale. Det mener en række medlemmer, der tager diskussionen op på det kommende landsmøde. Af Simon Emil Ammitzbøll DE RADIKALE. Det skal være Det Radikale Venstres nye navn, hvis det står til en række medlemmer af partiet. Hverken mere eller mindre. Og i hvert fald ikke noget med Venstre! Det er Tina Bostrup, der er folketingskandidat i København og medlem af Hovedbestyrelsen, der har taget initiativ til navneskiftet. Det er misvisende, at vi hedder Det Radikale Venstre. Det antyder jo at vi er en fraktion af Venstre. Og det var måske rigtigt for 100 år siden, men det er det ikke i dag, siger hun til Radikal Politik. Tina Bostrup har sammen med en kreds af medlemmer stillet et resolutionsforslag til det kommende landsmøde, hvor de foreslår, at navneskiftet vedtages ved landsmødet i Selv om det ikke er muligt at vedtage et navneskifte allerede i år, vil Tina Bostrup gerne have landsmødets opbakning til resolutionen. Sådan en navneændring er ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden. Derfor har vi stillet et forslag til landsmødet om at sætte en proces i gang. Det skal foregå ordentligt, og derfor foreslår vi også en 4 måneders høringsfase blandt medlemmerne og behandling i Hovedbestyrelsen, siger Tina Bostrup. Hvem er vi? Frygten for at Det Radikale Venstre skulle miste noget af sin historie ved at skifte navn, giver Tina Bostrup ikke meget for. Ved at skifte navn moderniserer vi os. Vi sender et signal til vores vælgere og vores medlemmer om, at vi ikke er gået i stå. Om at vi er moderne, siger hun. Vi er hverken Venstre eller venstreorienterede. Vi er radikale. Vi er radikale i vores udlændingepolitik, i vores EU-politik og i vores økonomiske politik, lyder det fra Tina Bostrup. Resolutionsforslaget vil blive behandlet på landsmødet i år, og får det en velvillig modtagelse, sættes en proces i gang, der kan ende med at Det Radikale Venstre dropper Venstre 100 år efter, at de radikale og Venstre gik hver til sit. Europarådets menneskerettighedskommissær, har udarbejdet en rapport om Danmark, hvor især udlændingeområdet er i søgelyset. Der rejses alvorlig og konkret kritik af reglerne for familiesammenføring. Generelt peger rapporten om Danmark på, at der mangler retssikkerhed, og derved forringes den fulde beskyttelse af de rettigheder, der er garanteret i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er typisk overladt til myndighederne at skønne om der er basis for undtagelser i behandlingen af de individuelle sager. Der bør i stedet være klare lovmæssige bestemmelser. Tilknytningskravet, der betyder, at familiens samlede tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land, kritiseres for især at ramme indvandrere og for forskelsbehandling af danske statsborgere i forhold til, hvor længe man har været statsborger. Der er ikke lighed for loven. Flygtninges ret til familiesammenføring i Danmark er ikke opfyldt med den nuværende lov. Der er problemer for de par, der ikke kan flytte til et andet land end asyllandet. Der kan gives undtagelser, men de undtagelsesbestemmelser skal fremgå af loven. Om 24 års reglen mener kommissæren, at den rammer langt flere end målgruppen, der skal beskyttes mod MARIANNES KLUMME Menneskerettigheder skal overholdes tvangsægteskaber. Der må sættes fokus på det problem på måder, der ikke antaster andres ret til at stifte familie i Danmark. Bestemmelsen i dansk lovgivning om, at børn over 14 år ikke har ret til at blive familiesammenført kritiseres skarpt for ikke at opfylde Konventionen om Børns Rettigheder. I loven er bestemmelsen, at børn over 14 år ikke har ret til at blive familiesammenført, dog kan myndighederne skønne og gøre undtagelser. Det giver ikke retssikkerhed. Kommissæren peger på en række andre forhold, som også er alvorlige, men som jeg ikke kommer ind på her. Konklusionen er, at dansk lovgivning om familiesammenføring ikke opfylder krav om lighed for loven, om retssikkerhed og om proportionalitet (indgrebet skal stå i rimeligt forhold til formålet med lovgivningen). Desuden sikrer Danmark ved den lovgivning ikke beskyttelse af fundamentale rettigheder i konventioner, som Danmark har forpligtet sig på. Rapporten har fået en ilde medfart af den ansvarlige minister, og Socialdemokraterne mener, at domstolsafgørelser skal afgøre den tvivl, rapporten rejser. Sådan må udtalelser fra flere socialdemokrater udlægges. Men rapporten bekræfter meget klart den kritik, som Det Radikale Venstre har rejst ved utallige lejligheder. I forbindelse med den verserende undersøgelse af afhøringer i den danske lejr i Irak har forsvarsministeren udtalt: Tortur og konventioner kan ikke gradbøjes. Statsministeren har klart bakket op med følgende klare udtalelser: Vi hverken kan eller vil acceptere noget, som på nogen måde kan kritiseres for at være overtrædelser af eller bare på kanten af internationale konventioner. Det er to klare meldinger, som giver håb for ændringer af lovgivningen, så Danmark ikke udsættes for kritik. Konventioner skal overholdes. Det må stå fuldstændigt klart, at Det Radikale Venstre skal forfølge denne sag. Statsministeren lovede på Venstres sommertræf, at regeringen ville komme med en redegørelse, hvor den forholder sig til rapportens kritik punkt for punkt. Det rigtigt skræmmende i denne sag er, at det stort set kun er Det Radikale Venstre, der er gået i offentligheden for at presse flertallet i Folketinget til at leve op til konventionerne. Den eneste måde at beskytte det enkelte menneskes værdighed og integritet på er en klar lovgivning og en klar overholdelse af internationale love. Det krav skal Det Radikale Venstre stå fast på. 6

7 Folketingsgruppen vil ændre bilbeskatningen Den radikale folketingsgruppe er klar med fem principper for en ny og mere miljøvenlig bilbeskatning. Af Simon Emil Ammitzbøll DET SKAL VÆRE BILLIGERE at anskaffe sig en bil - til gengæld skal den være dyrere at køre i. Nogenlunde sådan kan den radikale folketingsgruppes holdning til bilbeskatning sammenfattes. Målet er at vi skal have en beskatning, som lægger mere vægt på miljøet end tilfældet er i dag, siger den radikale trafikordfører, Martin Lidegaard. Folketingsgruppen er blevet enig om fem principper, som skal danne grundlag for en ændring af bilbeskatningen. Ændringerne vil betyde, at det bliver dyrere at eje og køre i bil, samtidig med at registreringsafgiften sænkes. En markant nedsættelse af registreringsafgiften kan dog risikere at få store økonomiske konsekvenser for den enkelte familie. Men folketingsgruppen har nu ikke tænkt sig at ruinere bilister, der har taget store lån for at finansiere deres biler. Det er lidt det samme som med boligmarkedet, forklarer Martin Lidegaard og fortsætter: Der er brug for nogle overgangsperioder, men det er med at komme i gang. Ændringer af tre omgange Martin Lidegaard mener, at ændringerne af bilbeskatningen skal ske i et tretrinsforløb. Først skal registreringsafgiften Folketingsgruppens fem principper for omlægning af skat på biler: Der skal skabes stærke incitamenter til at gøre den danske vognpark mere miljøvenlig. Det skal være billigere at anskaffe sig en bil især en miljøvenlig en og dyrere at have en bil og køre i den. Ét instrument er en større miljødifferentiering i registreringsafgiften Et andet instrument kunne være en mærkbar lempelse af registreringsafgiften mod en hævelse af vægtafgiften. Når de teknologiske muligheder er til stede, ønsker Det Radikale Venstre at indføre kørselsafgifter som erstatning for de kendte skatter, da det er et betydeligt bedre trafikpolitisk reguleringsmiddel. Konkret vil vi spille ud med vejskat på tunge køretøjer á la den ordning Tyskland og andre lande indfører per 1. januar. Enhver ændring i bilbeskatningen skal dog ske på en måde, så ingen grupper i befolkningen bliver urimeligt hårdt ramt, fx billister, der i dag har et stort lån i en brugt bil. ændres, så den har et større miljøfokus. De mest forurenende biler skal beskattes hårdest, mens de mere miljøvenlige biler skal slippe med en mindre afgift. Dernæst skal beskatningen flyttes fra registreringsafgiften til den grønne ejerafgift, efter princippet om at det er forbruget, der skal beskattes. Og endelig - og her taler vi nok først 10 år ude i fremtiden - skal vi gå over til egentlige kørselsafgifter for personbiler, siger Martin Lidegaard Til gengæld kan det til at komme til at gå stærkt med kørselsafgifter for lastbiler. Vognmændene er selv indstillet på, at der kommer kørselsafgifter i Danmark, tilføjer den radikale trafikordfører. I Tyskland findes ordningen allerede, mens et af vores andre nabolande, Sverige, indfører kørselsafgifter for de tunge køretøjer efter nytår. 7

8 Til demokraternes konvent i Boston John Kerry blev kåret som præsidentkandidat på det demokratiske konvent i Boston. Men vi skal ikke forvente os en ny udenrigspolitik, hvis han bliver USA s næste præsident. Forskellen ligger i de indenrigspolitiske spørgsmål. Af Henning Nielsen, formand for Det Radikale Venstres Udenrigspolitiske Udvalg Et amerikansk partikonvent ligner ikke et dansk landsmøde. Det skyldes ikke blot antallet af delegerede til demokraternes konvent fra hele USA men først og fremmest det forhold, at alt på konventet er tilrettelagt for TV. Der vedtages godt nok en politisk platform, men der er ingen diskussion af den og slet ikke nogen resolutionsforslag. Alt er taler og shows, og de vigtigste taler er på i prime time, hvilket i Bostons tilfælde var kl. 22 om aftenen (for da er klokken 19 i Californien). Men det er en spændende og interessant oplevelse at mærke stemningen i salen og bifaldene til de mange talere. De delegerede syntes at have det godt med at være deltagere i en iscenesat fest og fandt sig også i de store sikkerhedsforanstaltninger, der omgav konventet. Indbyggerne i byen måtte finde sig i, at hovedmotorvejen gennem byen og den vigtigste undergrundsstation var lukket under konventet med deraf følgende trafikkaos. Forandringer på vej? Talerne gav naturligvis også et indtryk af, hvilke forandringer vi kan vente, hvis demokraternes præsidentkandidat John Kerry vinder valget 2. november, og det blev underbygget af et spændende program, som Demokraternes internationale organisation NDI havde tilrettelagt for de udenlandske deltagere. På udenrigspolitikkens område skal der ikke regnes med de store forandringer, men det blev af flere understreget, at Kerry og Demokraterne er mere internationalt orienterede og f.eks. også vil lægge større vægt på FN Formanden for Det Radikale Venstres Udenrigspolitisk udvalg, Henning Nielsen, foran Demokraternes konvent i Boston. og betydningen af at tale med og lytte til andre lande. Samtidig er det vigtigt for Kerry at signalere, at han også tager terrorspørgsmålet alvorligt og udvise patriotisk sindelag. Derfor spilles der også meget på, at han deltog i Vietnamkrigen, og som en politisk iagttager bemærkede, betyder det forhold også, at når han selv har mærket krigens rædsler, vil han tøve længere end den nuværende administration med at anvende denne udvej. Indenrigspolitiske forandringer Det bliver dog især på indenrigspolitikken, at forskellen mellem demokrater og republikanere vil vise sig. Kerry vil ændre fordelingspolitikken og omgøre de skattelettelser, Bush har givet de allerrigeste, og han vil ændre energipolitikken, så USA ikke bliver så afhængig af udenlandsk olie. Demokraternes kampagne kører stærkt på, at arbejdsløsheden er steget under Bush, og at det budgetoverskud, som Clinton efterlod, nu er afløst af et gigantisk underskud. Det kan blive af stor betydning for valgets udfald, som i praksis afgøres i de såkaldte swing states, hvor udfaldet ikke er givet på forhånd. Her afgøres det igen af de kun % af vælgerne, som ikke på forhånd er klart indstillet på at stemme hhv. demokratisk og republikansk. Her viser undersøgelser, at flest er tilbøjelige til at stemme på Kerry, hvis det er den økonomiske situation, der kommer mest i fokus i valgkampen. Det gælder f.eks. også det forhold, at benzinprisen nu er nået op på næsten 2$ pr. gallon svarende til 3 kr. pr. liter noget, amerikanerne synes, er uhørt meget, og som altså går ud over den siddende regering. Irakkrigen diskuteres selvfølgelig også, men mindre end man som dansker er tilbøjelig til at tro. Og selv om en undersøgelse blandt de delegerede i Boston viste, at 90 % var imod krigen, vil det være umuligt for deres præsidentkandidat at gå ud med et synspunkt om, at USA skal trække sig ud. Men vinder han, vil der kunne komme en ny start med mulighed for at finde en mere international vinkel. Noget Danmark og Europa bør støtte ham i. 8

9 Del jer efter anskuelser Af Frederik Berling, København EFTER FORSOMMERENS Europa-parlamentsvalgkamp sidder jeg tilbage med et stort spørgsmål. Hvorfor kunne man finde radikale kandidater, der stillede op for Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU? Naturligvis er jeg klar over, at Det Radikale Venstres regler forskriver, at man gerne må stille op for andre lister - men ikke andre partier - til valg. De facto betyder det, at partiets EU-politik kan kritiseres af ethvert medlem af Det Radikale Venstre. Disse kritikere kan endda stille op for en liste og stadig kalde sig radikale. At det så irriterer mig grænseløst, da jeg ikke føler, at EU-kritikerne repræsenterer partiets holdning, er så et personligt problem. I hvert fald så længe partiets love og regler er, som de er. Jeg argumenter ikke for, at vi alle skal være trofaste partisoldater, selv om partitoppen måske ville føle, at det var lettere i det daglige. Men det ville alt andet lige skabe et mindre livligt og meget mere kedeligt radikalt parti. Ingen kan og skal være enig i alle politikområder. Men jeg synes, at det er upassende offentligt, at modarbejde den fælles holdning, vi har fundet frem til. Det viser manglende respekt for de demokratiske processer, der ligger til grund for udarbejdelsen af vores fælles politik. Det skal man holde sig for god til. Men mest mystisk er det dog, at man skal høre, at disse EU-kritikere i Det Radikale Venstre ikke føler sig repræsenteret i partiet. I et parti, der gladeligt yder økonomisk støtte til Radikalt EU-kritisk Netværk og ikke ekskluderer medlemmer med andre holdninger til væsentlige spørgsmål. Og i et parti, hvor der til sidste års landsmøde kun var tre kandidater til de fem pladser som Europa-parlamentskandidater, vi skulle opstille centralt. Hvorfor benyttede man sig ikke af lejligheden til at stille en kritisk kandidat op der, hvis det er så vigtigt? Hvorfor ser man aldrig resolutioner på landsmøderne, der er EU-kritiske, så vi kan få debatten? Lever man bedst i et netværk, hvor man som udgangspunkt er enige og ikke behøver at overbevise andre om sine meninger og holdninger? Har man givet op over for det store flertal af EU-tilhængere? Det harmonerer meget dårligt med den oplevelse jeg har af de radikale medlemmer. Folk der aldrig er bange for en god diskussion i forsøget på at overbevise om det rigtige i netop deres egne argumenter. Hvorfor ikke få debatten i Det Radikale Venstre, hvis den er så påtrængende. Der kan højst ske det, at vi finder ud af, at vi er mere enige om løsningerne, end vi gik og troede. I Hovedstadens Radikale Venstre har vi også haft personer, for hvem det var vigtigere at diskutere offentligt i medierne. Det drejede sig dog om alt andet end EU-politik. Ja, jeg fristes til at sige, at det overhovedet ikke drejede sig om politik. Smart måde at blive kendt på. Skal der kun være plads til jubeleuropæere i Det Radikale Venstre? Men næppe en kendthed, der er særlig konstruktiv inden for partiets rækker. Hvis der virkelig er punkter, hvor man er så meget imod partiets politik, så man føler det nødvendigt, at modarbejde den kraftigt og offentligt kunne man måske overveje, om det Radikale Venstre er det rigtige sted at være medlem. Især, hvis man ikke har lyst eller mod til at diskuterer holdninger. Måske skulle man atter til at lytte efter gode gamle Viggo Hørup med det berømte citat: Del jer efter anskuelser. 9

10 Radikal holdopstilling Radikal Politik har bedt politisk redaktør Thomas Larsen på Berlingske Nyhedsmagasin om at vurdere regeringsrokadens konsekvenser for oppositionen og Det Radikale Venstre. Af Thomas Larsen PÅ SOMMERGRUPPEMØDET I ÅR 2000 blev reklamedirektør Jørn Duus diskret smuglet ind. Hverken han eller folketingsgruppen ønskede pressehistorier om, at Det Radikale Venstre udtænkte smarte reklame- og kommunikationsstrategier ved hjælp af Duus. Den slags benytter radikale sig jo ikke af... Over for folketingsgruppen leverede Jørn Duus da også først og fremmest et foredrag, og så kom han med gode råd om holdopstillingen. Han mente, at den nye generation af radikale med folk som Margrethe Vestager og Morten Helveg Petersen ville appellere stærkt til mange danskere, fordi de repræsenterede værdier, som mange veluddannede under 40 år deler: Hvis jeg skulle rådgive, ville jeg smide tre bestemte unge forrest som debattører, og så skulle Marianne Jelved og Niels Helveg stå som garant for, at det ikke går helt galt. Jeg ville sende signalerne om fornyelse, og så ville jeg gætte på, at hvis de håndterede det smart, ville det betyde temmelig meget for dem. Jørn Duus erkendte i samme åndedrag, at så enkel var virkeligheden ikke i politiske partier, hvor formændene står i første række, når der skal kommunikeres. Derfor er jeg også glad for, at jeg ikke er rådgiver for politiske partier. Det er ikke til at have med at gøre!, lød det bramfrit fra Duus. Foghs sejr Siden vandt Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, som bekendt en sejr ved et af de mest dramatiske folketingsvalg i den nyere politiske historie. Mens Venstre blev største parti på Christiansborg, led Socialdemokraterne et sviende nederlag, venstrefløjen blev sat tilbage og midten i dansk politik blev reduceret til ingenting. De Radikale klarede skærene med en lille mandatfremgang, og det gjorde, at partiet kom mere nådigt i opposition end Socialdemokraterne, som skulle igennem en dyb indre krise og et traumatisk formandsskifte, før partiet kunne blive funktionsdueligt og begynde at ligne en udfordring for Fogh. For Det Radikale Venstre gik det relativt hurtigt med at finde sine ben. Nok gjorde det ondt at være placeret uden for indflydelse, og vel var det hårdt at se på, mens VK-regeringen damptromlede radikale mærkesager men partiet genvandt bemærkelsesværdigt hurtigt formen. VK-krise Medvirkende til det radikale comeback var utvivlsomt, at regeringen i en periode viste sig overraskende sårbar. Centrale ministre kom i problemer, værdikampen løb af sporet, planlagte dagpengebesparelser endte som ydmygende tilbagetog, arbejdsløshed blev et politisk tema, regeringen fik kritik for ikke at nå målene i 2010-planen, og der kom ridser i statsministerens spejlblanke image efter tvdokumentaren Fogh bag facaden. Med krigen i Irak traf regeringschefen samtidig en af de beslutninger, som ikke alene delte partierne i Folketinget, men som kløvede befolkningen. Parallelt med den udvikling lykkedes det for SR-alternativet at fremstå troværdigt hvilket er ret afgørende for partier, som vil i regering. For nogle år siden fortalte Venstres daværende partisekretær Claus Hjort Frederiksen overtegnede, hvordan tilhørerne hulkede af grin, når der rundt om på møder blev talt om VKalternativet. Det var dengang striden i det Konservative Dolkeparti rasede og fejden mellem V og K stod i lys lue. Efter nederlaget i 2001 var Socialdemokraterne på samme måde præget af så stærke opløsningstendenser, at radikale opfattede det som en vittighed at tale om en SR-regering. Men med Lykketoft som ny S-leder skiftede billedet. R-fremgang En anden vigtig forklaring på vælgernes søgen mod de Radikale skyldtes utvivlsomt et professionelt arbejde i Det Radikale Venstre. Allerede før valget i 2001 blev der udarbejdet et notat med titlen Skaf 13 mandater til DRV. Notatet var forfattet af bl.a. Morten Helveg Petersen, Anders Samuelsen og pressechef Lars Nielsen, og det handlede om, hvordan de Radikale skulle profilere sig. Selv Venstrefolk kunne ikke have lavet en mere professionel slagplan. Notatet rummer præcise analyser af Det Radikale Venstres styrker og svagheder, en klar prioritering af budskaber, som skal føres i marken, medieplaner for, hvornår, hvordan og hvor henne budskaber skal sælges, samt oplæg til, hvordan organisationen skal trimmes for at give optimal slagkraft. Efter valget i 2001 var der pludselig fri 10

11 ROKADE: Regeringens nye trumfkort Connie Hedegaard (K) med en tilfreds statsminister i baggrunden. Foto: Scanpix/Thorkild Amdi bane til at forfølge planen mere aggressivt. Nu var partiet ikke længere i regering og der skulle ikke tages samme hensyn til S. Foghs modtræk Måske var Niels Helveg Petersen den, som bedst opsummerede de strømninger, som gradvist førte til radikalt vokseværk i meningsmålingerne. I det tidlige forår sagde han til Berlingske Nyhedsmagasin: Vi oplever både en pull og en push faktor. Vi tiltrækker stemmer, fordi vælgerne går ind for vores politik, men vi bliver også hjulpet af, at regeringen skubber vælgere væk. Spørgsmålet er, om det også fortsætter sådan? Allerede i forsommeren blev det klart, at både S og R nok skulle til at vænne sig til, at de ikke længere kunne lukrere på VK-regeringens fejltagelser. Med starten på den nye politiske sæson er den pointe kun blevet tydeligere: Fogh er ved at genvinde initiativet, med regeringsrokaden har han sikret sig en drømmestart, og vælgerne vender tilbage. Selv statsministerens argeste modstandere har anerkendt i rokaden. Med et minimum af ofre i form af fyrede ministre lykkedes det Fogh at placere regeringen stærkere på felter med betydning for midtervælgere og mange kvindelige vælgere. Han fik samtidig efter den mislykkede og tilbageskuende værdikamp udsendt nye, moderne og progressive signaler til vælgerne. Næsten symbolsk optrådte Fogh kort efter rokaden som modtager af prisen Årets Laks fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Manden, der af mange radikale opfattes som hulemanden i Roald Als tegninger, stod pludselig som symbol på en moderne og progressiv politiker uden jakke og slips. Med rokaden fik Fogh også sat gang i et begyndende generationsskifte, både i sit eget parti og i regeringen. Det har givet en ny dynamik. Fogh står stærkere end nogensinde internt. Hos de Konservative er der jubel over Connie Hedegaards hjemkomst, og hun kan være med til at give sit parti en profil, som kan tiltrække en del af de vælgere, som har foretrukket R efter valget i Endelig har Kristendemokraterne kunnet bruge de nye signaler fra V og K til at rykke væk fra Socialdemokraterne og placere sig tættere på VK-regeringen. Pres på S og R I forlængelse af rokaden arbejder Venstre systematisk på at overtage en række af S- mærkesagerne til ustyrlig irritation for Mogens Lykketoft. Alt sammen har det lagt pres på S og R. Naturligvis vil Fogh styre ind i problemer igen sådan er det at være i regering men faktum er, at han har givet sig selv et bedre udgangspunkt til at vinde midten endnu engang, og at han har sikret sin regering en bedre opstilling. Hvor står så S og R? Marianne Jelved brugte sommeren på at geråde ud i et voldsomt slagsmål med Mogens Lykketoft om udlændingepolitikken. Fortsætter det opgør hvilket man inderligt håber i VKregeringen og Dansk Folkeparti vil resultatet være åbenbart: Udlændingepolitikken vil blive et kardinalpunkt i valgkampen, primært til glæde for VK og Dansk Folkeparti, og alle journalister på Christiansborg vil med radarpræcision overvåge enhver skærmydsel mellem Jelved og Lykketoft. Som alle ved, er det bedste brændstof i enhver journalistisk historie konflikt, og det brændstof ser de to partiledere ud til at kunne levere i rigelige mængder. Det vil igen betyde, at de to ronkedorers indbyrdes slagsmål vil tage opmærksomheden og spærre for fremlæggelsen af offensive, fremadrettede politikker. Paradoksalt nok vil forsøget på radikal frigørelse kunne resultere i det modsatte. Slagsmålene vil understrege eksistensen af den gamle SR-alliance, men med den ekstra dimension, at den tilsyneladende har det rigtigt skidt. Måske vil Det Radikale Venstre kunne vinde ekstra mandater, men det vil næppe være nok til at udløse et regeringsskifte, og for Mogens Lykketoft vil det skitserede forløb være katastrofalt. Han har brug for, at der kommer fokus på partiets mærkesager, han har behov for præcis som Jelved at køre sit nye hold frem i medierne, og så skulle han gerne kunne overbevise vælgerne om, at en eventuel ny SR-regering ikke bliver en genopførelse af den gamle. Det er blevet sværere nu. Både S og R har talenterne klar. Men det bliver op ad bakke at føre dem frem den hårde valgkamp, som reelt allerede er startet. De nye ministre har i langt højere grad initiativretten og adgangen til medierne, og samtidig har Jelved og Lykketoft selv sørget for, at der er mere fokus på de gamles opgør end budskaberne fra næste generation. 11

12 12 24-ÅRS REGLEN Fuld opbakning til Marianne Af Tina Bostrup, hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat Det Radikale Venstre skal hellere være i opposition og have go smag i munden end sidde i regering og være på kant med menneskerettigheder. Respekten for menneskerettighederne er et kardinalpunkt for Det Radikale Venstre. Hvis det viser sig, at ikke bare 24-års-reglen, men også EU s 21-års-regel er i strid med menneskerettighederne, må det laves om. Jeg fatter ikke, at Socialdemokraterne kan gå med på regeringens krav. Danmark indtager førstepladsen som det mest restriktive land i Europa, hvad angår flygtninge- og indvandrerpolitik. For Det Radikale Venstre er valget nemt: Ophæv forbeholdene og udlændingepolitikken i ét hug! Det er alle tiders chance at bruge EU som løftestang på det asyl- og indvandrerpolitiske område. EU s asyl- og indvandringspolitik er i substansen i modsætning til den førte politik i Danmark. Derfor ligger det klart, at hvis Danmark ophæver forbeholdet på det retlige område, bliver den førte udlændingepolitik DEBAT DEBAT Om igen, Marianne Jelved! Af Jørgen Steen Andersen, Gladsaxe Den seneste udvikling i den ulykkelige disput om 24-års reglen er, at Marianne Jelved nu har gjort det til et ufravigeligt krav for en eventuel SR-regering efter næste valg, at 24-års reglen for ægteskab med indbyggere af fremmed nationalitet afskaffes. Denne udmelding skyldes, at Europarådets menneskerettighedskommissær har kritiseret den danske 24- årsregel, der er strammere end den sædvanlige 18-årsregel, der er grænsen for, at indfødte borgere kan indgå ægteskab med en anden indbygger af samme nationalitet. Indførelsen af 24-års reglen er herhjemme indført for at modvirke tvangsægteskaber. Tvangsægteskaber er en ulykke for de herboende danskere af anden etnisk afstamning, der presses ind i dem. Eftersom de ofte også er ledsaget af dårlig integration af den tilrejsende ægtefælle og de resulterende børn, er det også en ulykke for dem og for det omgivende lokalsamfund. At leve i et Til støtte for 24-års reglen Af Preben Kjærulff, formand for Skive Radikale Vælgerforening Den kritik, der i sommerens løb er rejst mod den radikale folketingsgruppes holdninger i forhold til familiesammenføringsreglerne, er delvist berettiget. Folketingsgruppen ønsker lempet reglerne lempet. Forslaget er sympatisk ud fra en menneskerettighedsvinkel, idet enhver burde kunne gifte sig med hvem, man vil. Men problematikken er vanskelig. Jeg er meget enig i, at det ville være fint at kunne afskaffe 24-års reglen, men hvordan undgår vi på en anden måde de menneskerettighedskrænkelser, som sker ved tvangsægteskab? Det har folketingsgruppen ikke reelt taget stilling til. Gruppen fremsatte forslag til ændringer af den opstrammede udlændingelov den 27. lokalsamfund præget af arbejdsløshed, vold og ungdomskriminalitet er måske ikke direkte omfattet af bestemmelser om brud på menneskerettighederne men indirekte skal staten vel også ifølge menneskerettighederne garantere sine borgeres tryghed og sikkerhed. Argumentet om, at der blot kan lovgives imod tvangsægteskaber, er hult. Grænsen mellem kærligheds- og tvangsægteskaber er reelt umulig at drage også fordi de unge naturligvis står i et kærligheds- og afhængighedsforhold til deres familier i ind- og udland. 24-års reglen er altså udtryk for et kompromis mellem flere forskellige hensyn. Det meste lovgivning er et udtryk for sådanne afvejninger. Sådanne beslutninger træffes i demokratiske samfund af de folkevalgte forsamlinger, og i det danske folketing er der et solidt flertal for en regel om 24-årsgrænse for transnationale ægteskaber. marts I forslaget er hensigten god, men forslagene er ikke særlig velovervejede og ganske enkel for blåøjede. Information, samtale og indskærpede formuleringer i straffeloven er sikkert udmærkede værktøjer, men de gør det desværre ikke alene. Sagen er mere kompliceret end som så vi kan ikke oplyse os ud af et hvert problem. Hvis en sådan kulturnorm skal forandres og i forhold til fjernelse af tvangsægteskaber og hele menneskesynet omkring dette taler vi om en integrationsform som assimilation så må der sandsynligvis skrappere midler til for at undgå, at nogle unge i den giftemodne alder bliver presset eller direkte tvunget til ægteskab eller som alternativ er nødt til at helt at bryde nødt til at skifte retning. F.eks. indfører de andre EU-lande ret til familiesammenføring efter blot to års ophold i EU. Det står i skrigende kontrast til Danmarks krav. Tilsvarende er der vedtaget flere gode forslag for flygtninge- og indvandrere i EU-systemet. Det er Venstres dilemma, og derfor arbejder regeringen for at ændre det retlige forbehold til et forbehold over for udlændinge. Det er derfor dybt beklageligt, at Socialdemokraterne er hoppet med på den vogn. Både hvad angår udlændingepolitikken, og tilmed også har givet køb på at fjerne det retlige forbehold helt og aldeles ved blot at lave det om til et udlændingeforbehold. Derfor FULD OPBAKNING TIL MARIANNE. At en menneskerettighedskommissær slet ikke synes, at der bør skelnes mellem ægteskaber mellem landets egne indbyggere og transnationale ægteskaber er et synspunkt, der helt ser bort fra de ovenstående overvejelser om konsekvenserne af, at meget unge indgår transnationale ægteskaber, der for en stor dels vedkommende reelt er tvangsægteskaber. Et sådant synspunkt er naturligvis legitimt det er også legitimt, at Marianne Jelved har det, men det er ikke rimeligt at undsige det danske folketings og det danske befolkningsflertals ret til at vurdere sagen anderledes. Og at gøre dette i den store sammenhæng reelt set ret perifere spørgsmål så centralt, at der nu kan rejses tvivl om, hvorvidt en stemme på liste B er en stemme på en alternativ regering, er udtryk for en svær proportionsforvridning i forhold til de mange problemer, som landet står midt i. Det risikerer at blive til stor skade for De Radikale og til stor skade for Danmark. (Forkortet af red.) med deres familie for at undgå det. Her må de hjælpes af reglerne i vort land, således at spørgsmålet om det familiebestemte ægteskab slet ikke kommer på tale, fordi loven forbyder det. De unge skal ikke udsættes for et dilemma mellem at kunne vælge deres familie eller vælge den udvalgte kone eller mand. Her må politikerne gøre det lidt bedre og lægge hovederne i blød, således at vi både undgår tvangsægteskaber og krænkelser af oprigtige giftelystne unges ønsker om at kunne byde deres tilkomne velkommen i Danmark. Den opgave om at udtænke et sådant regelsæt er kompliceret, fordi den på ingen måde må diskriminere og alligevel skal den imødegå et kulturtræk, vi ikke kan acceptere i det danske samfund. Men opgaven er nødvendig at løse, hvis 24-års reglen, som sandsynligvis også virker mod tvangsægteskaber, skal ændres.

13 En håndsrækning til de psykisk syge Af Nadeem Farooq, kredsformand i Glostrup Som regel er jeg ikke den, der stiller mig forrest, når der lyder krav om offentlige tilskud til dette eller hint. Men jeg må indrømme, at det gjorde indtryk på mig, da jeg i Urban læste, at tusindvis af psykisk trængte danskere ikke har råd til at gå til psykolog, fordi man minimum skal lægge 700 kr. på bordet for en enkelt konsultation. Forespurgt om ikke det offentlige burde give et økonomisk tilskud, svarer Venstres sundhedsordfører på efterhånden vanlig arrogant facon fra den kant, at... det efterhånden er blevet sådan, at danskerne skal til psykolog, hvis de ser en død kat på vejen... I dagens Danmark har mange danskere ondt i psyken. Det er stadig et emne, vi ikke tør tale helt åbent omkring. Problematikken forstærkes og i et vist omfang udspringer af, at den tætte menneskelige kontakt har været svindende gennem årtier. Sygdom behøver ikke at være fysisk betonet, og ved udelukkende at betragte fysiske skavanker som rigtige sygdomme, gør vi det værre for de psykisk syge. Jo mere isolerer vi gruppen af sindslidende. Samspillet mellem psykiske sygdomme og økonomi gør det til en social sag og dermed også en sag for fællesskabet. Jeg foreslår, at det offentlige betaler en vis andel af en psykologregning f.eks. over en vis bundgrænse. På den måde kan man fra offentlig side understøtte, at de psykisk trængte har råd til at gennemføre et tilstrækkeligt behandlingsforløb. Måske er det en sag for Naser? (Forkortet af red.) Overskridelser af svinekvoter bør modregnes Af Jørgen Harder Mange landmænd leverer flere svin, end de har tilladelse til. Især i Fyns Amt har myndighederne været opmærksomme på det. Nogle overtrædelser er så små, at myndighederne har lagt dem i skuffen. Andre er sendt til politiet, hvor de sikkert ligger i nogle andre skuffer. Ole Albæk fra Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse fortalte i en morgenradioavis, at KL arbejder for en afklaring. Hvor stor skal en overtrædelse være, for at den skal retsforfølges. Og hvor lille, for at den kan klares med en påtale. Al respekt for Ole Albæk og KL. Men KL er jo ikke en offentlig myndighed. Det må da være kommuner, amter og stat, der skal sørge for klare bestemmelser og en konsekvent praksis. Mon ikke Det Radikale Venstre burde minde dem om det? Min vigtigste pointe er imidlertid en anden: Så vidt jeg forstod, er en påtale den eneste konsekvens ved små overtrædelser. Det overraskede mig meget. Hvis en arbejdsgiver kommer til at betale en medarbejder for lidt i løn, eller hvis jeg kommer til at betale for lidt i skat, slipper vi da ikke med en påtale. Selv om det er små beløb, skal vi efterbetale mankoen. Det samme bør gælde for svineavleren, der som allermindste konsekvens bør efterbetale overskridelsen. I den forstand at han næste år får reduceret sin kvote med et antal svin, som svarer til overskridelsen. Jeg troede, at det var en selvfølge. Men det er det åbenbart ikke. DEBAT DEBAT Bland dig i debatten Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Våbenembargo over for hele Afrika Af Rasmus Valbjørn, Aalborg USA s udenrigsminister Colin Powell og FN s generalsekretær Kofi Annan truer den sudanske regering med våbenembargo, hvis ikke regeringen griber ind over for sultkatastrofen og de etniske udrensninger i Darfurprovinsen i Sudan. Men der burde for længe siden have været indført våbenembargo over for alle afrikanske lande. I det sidste halve århundrede har der i Afrika været 186 statskup og 26 større krige. Så længe de forskellige parter i borgerkrigene kan få våben, er det vist tvivlsomt, om de mange statskup og borgerkrige i Afrika får ende. Og langt de fleste af de mange hungerkatastrofer i Afrika skyldes krige og ikke misvækst. Befolkningen i det plagede kontinent må lære at tale sig til rette, som man har lært i Europa. Afrika kan ikke forvente at Europa fortsat vil hjælpe, hvis ikke man i Afrika, med de store rigdomme, frugtbar jord, mange mineraler og olie, lærer at udnytte de store muligheder de har, i stedet for at lave statskup og borgerkrige. USA, England, Danmark og andre lande fjerner Sadam Hussein i Irak og besætter landet. Det vil være lige så rimeligt, at de mange diktatorer i Afrika, der misrøgter deres lande, blev fjernet og landene besat med henblik på at indføre demokrati. Vigtigt med skolemad Af Nicolaj Holm, kredsformand Hobro Fedme og overvægt er blevet en folkesygdom et stigende antal af danskerne bliver overvægtige vi lever forkert og spiser for usundt i de små danske hjem. Flere unge mennesker, helt ned i de små barneår, er overvægtige. De rører sig for lidt og spiser forkert! For mange unge er hverdagen ensbetydende med computerspil og coladrikning suppleret med en pose chips! Samtidig har jeg flere gange oplevet, at elever møder op i skolen, umotiveret fordi de ikke har fået morgenmad. De samme elever spiser en pose slik og drikker en cola i spisepausen... så er det ikke længere svært at forstå, at de har svært ved at følge undervisningen! Koncentrationen og vægten er altså de to store problemer hos disse elever! Mit forslag vil være, at man forsøger at finde midler til at indføre skolemadsordninger i folkeskolerne over hele landet! Det ville med garanti hjælpe på såvel koncentrationen som på vægten... 13

14 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: mandag den 13. september Den danske model Af Zenia Stampe, landsformand for Radikal Ungdom FOR NYLIG DELTOG JEG I EN PANELDEBAT med formændene for de andre ungdomspartier. Emnet var Fremtidens velfærdssamfund, og det mest påfaldende ved debatten var, hvor bred enighed der var om behovet for grundlæggende velfærdsreformer. Hvis det stod til os ungdomspolitikere, ville efterlønnen f.eks. blive afskaffet, flere ydelser ville blive gjort indkomstafhængige og skattefinansiering ville i flere tilfælde blive erstattet af forsikringsordninger. Vi ville med andre ord ikke nøjes med at tage et opgør med enkelte velfærdsydelser; vi ville også kaste et kritisk blik på den danske model. Den skattefinansierede og universelle danske velfærdsmodel har ellers været en klar succes: Den har skabt tryghed for de svageste og produceret universelle velfærdsydelser af en så høj kvalitet, at også de ressourcestærke har fundet det meningsfyldt at støtte op om projektet. Men det er tvivlsomt, om den danske model også i fremtiden under nye rammebetingelser vil være den bedste garant for velfærd. Flere ældre og en skærpet international konkurrence betyder, at behovet for serviceydelser og offentlige investeringer stiger. Men den voksende gruppe af ældre betyder samtidig, at skattegrundlaget udhules. Hvis Danmark havde været en lukket økonomi, havde man kunnet løse problemet ved at sætte skatterne op altså lade de erhversaktive betale en større del af deres indkomst til det offentlige. Alt tyder nemlig på, at velstanden vil stige i en sådan grad, at de erhvervsaktive vil kunne aflevere en større del af deres løn i skat, uden at det stiller dem ringere end erhvervsaktive i dag. Men nu befinder Danmark sig imidlertid i en internationaliseret økonomi, hvor såvel arbejdstagere som arbejdsgivere til enhver tid kan rykke teltpløkkerne op og drage videre. Det lægger en naturlig dæmper på skatteniveauet. Samtidig er den universelle model slet ikke rustet til at håndtere arbejdskraftens fri bevægelighed det egner forsikringsmodeller sig langt bedre til. Hvis vi vil have råd til velfærdsstatens kerneopgaver bliver vi nødt til at foretage en benhård prioritering. Det indebærer for os at se først og fremmest, at man får barberet støtten ned til de grupper, der kan klare sig selv. Den såkaldte bestikkelsesteori har i alt for lang tid afholdt os fra at prioritere det vigtigste, nemlig hjælpen til de svageste, serviceydelser af høj kvalitet og investeringer i fremtiden. Middelklassen bør derimod ikke modtage pengeoverførsler fra det offentlige. Den bør forsikre sig selv for arbejdsløshed, for alderdom og for familieforøgelse. Til gengæld bør den kunne forvente (næsten eller hel) gratis adgang til offentlige serviceydelser af meget høj kvalitet. Det gælder ikke mindst børnepasning, uddannelse, ældrepleje og sundhed. Borgerne bør også kunne stole på, at politikerne fører en langsigtet politik og investerer i fremtidens velfærd. Desværre står den offentlige forskning kun for 0.67 pct. af BNP i dag mod 0.77 pct. i slutningen af 1990 erne og mod målet om 1 pct. inden I forhold til lande som Finland og Sverige, der allerede har nået 1 pct-målet, har Danmark et årligt investeringsefterslæb på ca. 4,7 mia.kr. og det vil regeringens nyoprettede forskningsfond i øvrigt ikke ændre på. Den kedelige sandhed er, at fremtiden betaler, når politikerne mangler mod til at prioritere. Radikal Ungdom Made in Denmark Af Vivian Heinola, Medlem af Radikal Ungdoms Forretningsudvalg SÅLEDES STÅR DER med store blå og grønne bogstaver på banneret, der hænger side om side med et banner for vores værter, Unge Venstre (UV) i Norge. En ungradikal delegation bestående af Zenia Stampe (landsformand), Kristine Rishøj Byel (IU-formand) og undertegnede er deltagere på vores norske søsterforenings sommelejr i det sydlige Norge, 4 timers kørsel fra Oslo. Godt og vel 80 unge UV-medlemmer fra hele Norge er valfartet til denne 5 dages begivenhed, hvor der står både faglige oplæg af interne og eksterne oplægsholdere, debatøvelser og rollespil i den mørke skov på programmet. Dertil naturligvis en masse hygge, solbadning, fest og farver. Integration og feminisme uten socialisme Centrale temaer var for sommerlejren integration, norsk EU-medlemskab (som Unge Venstre taler varmt for) og international politik. Særligt indtryk gjorde oplægget om integration på os danskere ikke fordi der blev sagt så forfærdelig meget nyt, men snarere fordi en række pointer blev præsenteret på en ny måde. Som radikal er det undertiden let at miste retningssansen i den danske integrationsdebat, hvorfor det virker Venstre og Unge Venstre i Norge Unge Venstre, Norge, er ungdomspartiet til Venstre i Norge, hvis politik i langt højere grad svarer til de radikales end til Venstres i Danmark. Venstre, Norge, har 2 medlemmer af Stortinget og 3 ministre (landbrug, trafik og justits) i regeringen bestående af Højre, Kristendemokraterne og Venstre. Spærregrænsen er i Norge 4%, og Venstre befinder sig på vippen. Unge Venstre har ca. 500 medlemmer. I juni var 6 medlemmer af UV i Danmark for at hjælpe RU med valgkampen. Hvis du vil vide mere så kig på: ungevenstre.no eller venstre.no så forfriskende og styrkende pludselig at befinde sig blandt en flok mennesker, der deler ens synspunkter. Et andet interessant oplæg handlede om Liberal Feminisme eller som det også blev formuleret Feminisme uten socialisme. Unge Venstre har forsøgt at formulere en liberal ligestillingspolitik i et forsøg på at udfordre, hvad der kan virke som et socialistisk patent. Alt i alt var det et uhyre vellykket besøg. Vi er kommet hjem med en masse gode ideer i bagagen. Såvel politisk som organisatorisk var det vældig inspirerende at udveksle erfaringer med Unge Venstre, der på mange måder minder om os og alligevel gør tingene så forskelligt. Tilbage er der kun at sige som alle nordmændene med bedste københavnske accent efterhånden begyndte at sige at det var Herrefedt totalt panorama. 14 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax radikalungdom.dk

15 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR 31. DECEMBER BALANCE PR. 31 DECEMBER 2003 AKTIVER ÅRS REGSKAB 2003 Indtægter Offentlig partistøtte 4,171,236 4,162,285 Kontingentindtægter fra medlemmer 951, ,589 Private bidrag 3,500 3,405 Bidrag fra erhvervsvirksomh., fonde og foreninger 259, ,000 Informationsvirksomhed 6,796 14,680 Internationale aktiviteter 409, ,301 Andre indtægter 47,690 63,493 5,849,273 5,896,753 Aktivitets- og projektomkostninger Informationsvirksomhed 274, ,483 Rejse- og mødeaktivitet 648, ,315 Internationale aktiviteter 609, ,613 Lokalpolitiske aktiviteter 138,786 95,820 Diverse 8,615 11,000 1,679,834 2,185,231 Bruttoresultat 4,169,439 3,711,522 Kapacitetsomkostninger Lønomkostninger m.m 1,984,987 2,047,189 Øvrige administrative omkostninger 1,110,551 1,013,886 Afskrivninger 52,631 14,330 3,148,169 3,075,405 Resultat før finansiering 1,021, ,117 Finansiering Finansieringsindtægter 70,144 99,031 Finansieringsudgifter -69,731-36, ,694 Årets resultat (overskud) 1,021, ,811 OVERSKUDSDISPONERING Årets resultat 1,021, ,811 Med tillæg af overførsel fra forrige år 218, ,900 Herefter til disposition 1,240, ,711 Som foreslås anvendt således: Henlæggelse til valgfond 500, ,000 Jubilæum 100, ,000 Lokalpolitiske aktiviteter 100,000 0 Overføres til næste år 540, ,711 1,240, ,711 Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Driftsmidler og inventar 0 0 Edb-software105, , , ,224 Finansielle anlægsaktiver Værdipapirer aktier i diverse aviser 28,000 40,540 28,000 40,540 Anlægsaktiver i alt 133, ,764 Omsætningsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 16,379 20,945 Mellemregning med folketingsgruppen 0 79,854 Andre tilgodehavender 65,916 39,552 Periodeafgrænsningsposter 72,297 84, , ,489 Likvide beholdninger Likvide beholdninger 2,972,018 1,547,025 Omsætningsaktiver i alt 3,126,610 1,771,514 Aktiver i alt 3,259,872 1,990,278 BALANCE PR. 31 DECEMBER 2003 PASSIVER Egenkapital Overført overskud 540, , , ,711 Henlæggelser Valgfond 1,303, ,500 Jubilæum 293, ,041 Lokalpolitiske aktiviteter 100, ,696,341 1,000,541 Egenkapital og henlæggelser i alt 2,236,735 1,219,252 Kortfristede gældsforpligtelser EU-nævnet ikke forbrugt bevill., anvendes i ,270 0 Kreditorer og skyldige omkostninger 289, ,834 Mellemregning med Folketingsgruppen 152,740 0 Feriepengeforpligtelse 215, ,565 Anden gæld 230,225 90,977 Periodeafgrænsningsposter 2,190 1,650 1,023, ,026 Gæld i alt 1,023, ,026 LEDELSES PÅTEGNING Forretningsudvalget har dags dato behandlet og vedtaget årsrapporten. Årsrapporten er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede. Årsrapporten for Det Radikale Venstres Landsforbund indstilles til Landsmødets godkendelse. København, den 26. april Søren Bald Cristina Lage 2004 Landsformand Sekretariatsleder LEDELSENS ERKLÆRING I henhold til 4, stk. 2 i Lov nr. 404 af 13. juni 1990, Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber, som ændret ved Lov nr. 394 af 14. juni 1995 og lov nr. 464 af 7. juni 2001, erklæres det hermed af ledelsen for Det Radikale Venstre, at partiet ikke har haft andre indtægter end de i årsrapporten for 2003 anførte. København, den 26. april Søren Bald 2004 Landsformand REVISIONSPÅTEGNING Vi har revideret årsrapporten for Det Radikale Venstres landsforbund for regnskabsåret 1. januar 31. december Forretningsudvalget har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Passiver i alt 3,259,872 1,990,278 DEN UDFØRTE REVISION: Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Revisionsstandarderne kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. SUPPLERENDE OPLYSNINGER: Vi skal bekræfte, at i overensstemmelse med hovedbestyrelsens retningslinier, er der i regnskabsåret ikke modtaget beløb fra erhvervsøkonomiske organisationer. KONKLUSION: Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Det Radikale Venstres landsforbunds aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2003 samt af resultatet af landsforbundets aktiviteter regnskabsåret 1. januar 31. december 2003 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen. København, den 26. april Lise Foss Nielsen 2004 statsautoriseret revisor 15

16 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 30. september Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er fredag den 17. september kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest onsdag den 15. september. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: Træffetider: Tirs. kl og tors. kl Uddannelsespolitisk debat Aftenen 24/8 bliver der diskuteret uddannelsespolitik. Oplæg af folketingskandidat Merete B. Riisager, med efterfølgende debat. Afholdes på Meinungsgade 4, 2. tv., 2200 København N, kl. 19:30. Åbent hovedbestyrelsesmøde med debat om Kulturkampen Hovedbestyrelsen holder åbent møde onsdag den 25. august kl i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. København K. Denne gang lægges der op til en politisk debat mellem kulturpolitisk ordfører for Det Radikale Venstre Naser Khader og forfatter Claes Kastholm Hansen under temaet Kulturkampen hvad kan vi bruge den til, og hvordan får den et reelt indhold? Desuden skal der opstilles en ny folketingskandidat i 4. kreds Sundby, da den tidligere kandidat Barbara Stephensen har trukket sig. Alle medlemmer er meget velkomne, og man behøver ikke at tilmelde sig. Møde med Hovedstadens Ligestillingsudvalg Hovedstadens Ligestillingsudvalg afholder d. 2. september debatmøde om fremtidens ligestillingspolitik i DRV. Der vil være oplæg fra blandt andre Preben Brandt fra Projekt Udenfor, Randi Iversen fra Kvinderådet og Nahid Riazi fra Iranske Kvinders Rettigheder. Mødet begynder kl. 18:00 og afholdes i vælgerforeningens lokaler på Ny Kongensgade 18, 5. tv København V. FREMTIDSVÆRKSTED EKSISTENS OG KULTUR Lørdag den 9. oktober kl i Lyngby Kulturhus Vær med til at kickstarte Det Radikale Venstres nye sektorpolitiske udvalg for Kultur, ret og etik i et fremtidsværksted for politisk nytænkning. Fremtidsværkstedet er et endagsseminar, hvor vi med udgangspunkt i fremtidens udfordringer vil formulere visioner og nye politiske mål for udvalgets områder. Samtidig håber vi at inspirere til nye arbejdsmetoder, der kan bruges i Det Radikale Venstres nye sektorpolitiske udvalgsstruktur. Dagen starter med en række oplæg, der vil sætte rammerne for udvalgets arbejdsområder. Resten af dagen vil blive brugt til en række tematiske arbejdsgrupper, hvor deltagerne først opridser de vigtigste problemstillinger og derefter formulerer fremtidsvisioner og politiske mål. Arbejdsgrupperne vil blive styret af professionelle coaches, og resultaterne vil indgå i udvalgets politikformulering i de kommende år. Som supplement til den politiske diskussion vil en række unge kunstnere i Kulturhusets foyer give deres bidrag til diskussionen under temaet Generobring af Danskheden. PROGRAM : Velkommen ved landsformand Søren Bald og Lis Knudsen, Formand for Biblioteks- og kulturudvalget i Lyngby-Taarbæk : Lars Qvortrup præsenterer en række fremtidsscenarier og fortæller om det lærende samfund som strategi til at håndtere vor tids hyperkompleksitet : 9 x 5 minutters politiske oplæg ved en række folketingspolitikere om: Kultur, Integration, Medier, Etik, Ret/Grundlov, Kirke og Tro, Civilsamfundet, Børnekultur og Ligestilling : Første workshop: Identificering af problemstillinger på området : Frokost : Anden workshop: Opstilling af fremtidsvisioner til om 5 & 10 år : Tredje workshop: Formulering af politiske mål : Kaffepause : 9 x oplæg fra emneområderne : Afrunding ved formand for Kultur- og kirkepolitisk udvalg Susanne Danig Alle deltagere skal vælge, hvilke emner de ønsker at debattere i 1., 2. og 3. workshop. TILMELDING Fremtidsværkstedet er åbent for alle interesserede. Det koster 100 kr. at deltage, hvilket dækker omkostninger til kaffe/the og frokost. Beløbet betales ved ankomst. Lyngby-Taarbæk Lokalforening er gerne behjælpelig med overnatning. Transport for medlemmer af DRV dækkes efter normale regler. dvs. billigste rejseform (hvis DSB excl. pladsbillet) fratrukket 150 kr. Tilmelding med angivelse af navn, adresse, tlf. og samt hvilke 3 emner, man ønsker at debattere i de 3 workshops, skal ske til Kultur- og kirkepolitisk udvalg ved Susanne Danig, Tornebakken 3, 2830 Virum eller Alle medlemmer er velkomne, men tilmelding er ønskelig og kan sendes til: Havnerundfart med de Radikale Så er det igen blevet tid til en Radikal havnerundfart. Denne gang går turen fra Islands Brygge til Nordhavnen og tilbage igen. Formålet med turen er at lade BR-medlem Monica Thon og byplanarkitekt Jan Christiansen fortælle om byplanen, som den konkret tager sig ud her og nu samt hvad planerne for fremtidens havn er. Undervejs på turen vil vælgerforningen for Amager og indre by, som arrangører, byde på hjemmebagt kage og kaffe samt en flaske øl fra et mindre dansk bryghus. Havnerundfarten finder sted søndag den 5. september, kl til 16.30, afgang ud for Islands Brygge beboerhus kl Præcis. Tilmelding er ikke nødvendig men hvis du vil være sikker på at få plads på dagen skal du melde din deltagelse til Der er i begrænset omfang mulighed for at lade din kæreste/ægtefælle deltage. Åbent møde om Amager Strandpark og Helgoland Den radikale bydelsforening for Christianshavn, Islands Brygge og Sundby indbyder til møde om den ny strandpark og det ny Helgoland. Projektchef for anlæg af Amager Strandpark Tove Frederiksen vil fortælle om, hvordan projektet er udformet, om anlægsarbejderne og om de fremtidige muligheder for Amager Strand. Formanden for vinterbaderforeningen Det Kolde Gys Anders Hjorth vil fortælle om Helgoland. Mødet finder sted søndag den 26. september kl i Pejsestuen, Sundby Sejlforening, Amager Strandvej 15. Københavns amt Bo Jellesmark Thorsen Gyvelvej Værløse tlf.: Introduktionsmøde Torsdag 16. september 2004 kl afholdes fælles Introduktionsmøde for nye Radikale medlemmer i København-Frederiksberg, Københavns amt og Frederiksborg amt (indmeldt i perioden til nu). Sted: Fællessalen på Christiansborg. Introduktion og debat ved MF erne Naser Khader, Morten Helveg og Margrethe Vestager. Efterfølgende vil blive arrangeret rundvisning. Invitation vil tilgå de nye medlemmer elektronisk, ligesom tilmelding med navn og adresse skal ske elektronisk. Kredsforeningsformændene er ligeledes velkomne. Glostrupkredsen Afholder ekstraordinær generalforsamling den 22. september kl med henblik på valg af ny folketingskandidat. Nærmere oplysninger vil blive udsendt til kredsens medlemmer. Debatmøde med Martin Lidegaard Torsdag 30. september 2004 kl arrangerer Søllerød Lokalforening i samarbejde med Lyngby Lokalforening debatmøde med Martin Lidegaard,

17 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT MF, om infrastruktur og energiforsyning i vort område. Sted: Fuglevad Mølle, Møllevej 4, Lyngby. Alle interesserede er velkommne. Åbningsdebat Tirsdag 5. oktober 2004 kl på Folketingets åbningsdag arrangeres Åbningsdebat mellem Jens Rohde (V) og Morten Helveg Petersen (DRV). Sted: Fællessalen på Christiansborg. Arrangører: Venstres vælgerforening i Kbh samt den Radikale vælgerforening i Kbh-Frederiksberg og DRV Kbh.amt. Stormøde i Lyngby Kulturhus Lørdag 9. oktober 2004 kl med temaet Eksistens og kultur Fremtidsværksted. En perlerække af Radikale toppolitikere vil give politiske oplæg til det videre arbejde i grupper. Vær med til at kickstarte det nye sektorpolitiske udvalg for Kultur, ret og etik. Alle Radikale med interesse for området er velkomne. Nærmere orientering på: Se også annoncen på side 16. Debatmøde, præsidentvalg i USA Mandag 18. oktober 2004 kl forsøges arrangeret debatmøde om det forestående præsidentvalg i USA ( ). Indledere: Niels Helveg Petersen (DRV) og Svend Auken (S). Sted: Restaurant Viften i Rødovre. Debatmøde om USA og Europa Torsdag 18. november 2004 kl arrangerer DRV i Københavns amt debatmøde om USA og Europa. Indledere: Mikkel Vedby Rasmussen og Morten Helveg Petersen: Sted: Oplyses i næste nummer af Radikal Politik. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: , Møde på Christiansborg for nye medlemmer Torsdag den 16. september kl. 17 inviteres nye medlemmer i Nordsjælland til møde på Christiansborg. Her bliver der lejlighed at mødes med tre folketingsmedlemmer valgt i området: Margrethe Vestager, Naser Khader og Morten Helveg Petersen. Der vil blive udsendt invitation til nye medlemmer med kendt adresse. Se videre enkeltheder under Københavns Amt. Husk landsmødet september Der er stadig nogle ledige pladser på landsmødet. Vi kan ikke tilbyde flere overnatning på Hotel Nyborg Strand. Men vi prøver at hjælpe med at finde alternative overnatningssteder. Tilmelding kan ske på på eller tlf Åbent amtsbestyrelsesmøde afholdes på Allerød Bibliotek mandag den 27. september kl Alle medlemmer i amtet er velkomne. Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens hjemmeside: Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: Gundsø/Roskilde Radikale Venstre Mandag, den 6. september 2004 kl på Rådhuset. Åbent bestyrelsesmøde. Lejre, Hvalsø og Bramsnæs Lokalforening afholder åbent bestyrelsesmøde, onsdag den 15. september kl på Lejre Rådhus. Alle er meget velkomne Lejrekredsen Kredsen afholder åbent kredsbestyrelsesmøde, onsdag den 8. september kl på Lejrevejen 17 D. i Allerslev. På mødet vil landsmødets dagsorden og resolutioner blive drøftet. Alle er velkomne Storstrøms amt Rikke Skuldbøl Jakobsen Herbergervej Nørre-Alslev tlf.: Møde i amtsbestyrelsen: 30. august Planlægning af bestyrelsens mål og handlingsplaner for det kommende år. Landsmødeoptakt: 6. september med deltagelse af folketingskandidat Simon Emil Ammitzbøll. Møde i Amtspolitisk Udvalg 13. september. Vordingborg-Langebæk Fyraftensmøde 13. september kl Nærmere følger. Vordingborg-Langebæk Medlems- og bestyrelsesmøde 21. september kl Nærmere følger Hvor intet andet er nævnt, finder møderne sted på Amtsrådhuset i Nykøbing F., Parkvej 37, 4800 Nykøbing F., kl Alle aktiviteter og referater af møder i amtsforeningen kan fremover findes på medlemsnettet (det radikale netværk). Følg vejledningen på denne adresse: Vestsjællands amt Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse tlf.: Sorøkredsen Tirsdag d. 21. september 2004 kl : Sorøkredsen afholder arrangement med Marianne Jelved med debat af aktuelle emner. Arrangementet er åbent for alle. Ordstyrer: Folketingskandidat for Sorøkredsen Tomas Bech Madsen. Sted: Multisalen på Ankehus Seminarium, Slagelsevej 70, 4180 Sorø. Holbæk Radikale holder julefrokost den 15. januar Sæt allerede nu kryds i kalenderen for det nye års første begivenhed i vælgerforeningen. En ny storkommune De radikale vælgerforeninger i Holbæk, Jernløse, Tølløse, Svinninge og Tornved Kommuner holder den 21. oktober et fælles medlemsmøde om planerne om en sammenslutning af de fem kommuner til en ny storkommune. Mødet bliver dels en orientering om det hidtidige forløb, dels en forberedelse til det arbejde, de radikale i den nye kommune skal have med at udarbejde valgprogram og opstille kandidatliste. Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: Faaborgkredsen Tirsdag den 31. august kl afholdes debatmøde med Margrethe Vestager om en evt. afskaffelse af 10. klassetrin. Andre skoleproblemer drøftes også. Sted: Fåborgegnens Efterskole, Kirkevej 13, Horne. Kertemindekredsen Onsdag den 6. oktober kl afholdes møde med titlen: Kommunalreformen og borgermænd? Regeringen har sagt, at et af hovedformålene med reformen er at bringe borgeren tættere på kommunen. Viceborgmester Ole Albæk, Hirtshals, taler. Alle er velkomne. Sted: Kerteminde Højskole. NY REDAKTØR Radikal Politik skal have en ny redaktør. Redaktøren har ansvaret for produktion af 10 blade om året. Vi forventer, at ansøgere har Stor indsigt i Det Radikale Venstre Mod på at videreudvikle Radikal Politik Erfaring med at skrive og redigere Relevant uddannelsesmæssig baggrund Stillingen er deltids og aflønning vil ske efter relevant overenskomst. Nærmere betingelser aftales ved ansættelse. Yderligere oplysning fås hos sekretariatsleder Lars Nielsen Interesserede kan sende ansøgning med post eller mail til Landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K / Ansøgningsfrist: fredag den 3. september 17

18 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Konference onsdag den 15. september kl i Landstingssalen, Christiansborg Livslangt arbejdsliv? Der er udbredt politisk enighed om, at det er ønskeligt, at flere seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Det er vores opfattelse, at seniorernes forhold til arbejdslivet er en meget mere kompleks problematik end det simple spørgsmål om, hvad der økonomisk kan betale sig for den enkelte. Vi mener, at det er nødvendigt ikke blot at se på, hvad der får den ældre del af arbejdsstyrken til at holde op med at arbejde, men også på, hvad der får den til at blive ved. Ikke kun fordi det vil være samfundsøkonomisk ønskværdigt, men nok så meget for at skabe positive muligheder for individet uanset alder. Temaet for konferencen er derfor: Hvad kan der gøres politisk og på anden måde for at skabe muligheder og fjerne barrierer, for at også seniorer kan have et udviklende, udfordrende og tilfredsstillende arbejdsliv? Progammet for konferencen er Velkomst ved Marianne Jelved Derefter indlæg fra personer, som arbejder med området: Forsker Mona Larsen, Socialforskningsinstituttet Kontorchef Jette Frederiksen, Personalestyrelsen, Finansministeriet Økonom, cand.polit Jens Højgaard, Ældresagen Opklarende spørgsmål til de tre første indlæg Pause (kaffe) Konsulent Erling Elbom Journalist David Rehling, Information Opklarende spørgsmål til de to sidste indlæg Gruppearbejde. 5 grupper, hver med én af indlederne som deltager. Under gruppearbejdet serveres sandwich Pleum i Landstingssalen. Indlederne giver hovedindtryk fra gruppearbejdet Konferencen slutter Deltagere i konferencen vil være indbudte interessenter inden for området og interesserede medlemmer af Det Radikale Venstre. Da deltagerne skal fordeles i grupper af en rimelig størrelse, er deltagerantallet begrænset. Pris: 100 kr. Tilmelding senest fredag den 3. september. Besked om deltagelse kort derefter. Tilmelding til Birgit Voigt på Det Radikale Venstres sekretariat, tlf eller Ved tilmeldingen tilkendegives, hvilken indleders gruppe man foretrækker at deltage i. Skubudvalget v. / Hanne Jakobsen Tilmeldingskupon til konferencen Navn: Adresse: Mail-adresse: tilmelder sig konferencen og foretrækker at deltage i gruppearbejdet med indlederen Mona Larsen (Socialforskningsinstituttet, PhD på en afhandling om fastholdelse af seniorarbejdskraft) Jette Frederiksen (kontorchef i Personalestyrelsen i Finansministeriet) Jens Højgaard (arbejder i Ældresagen bl.a. med ældres økonomiske forhold samt velfærdsdebatten generelt) Erling Elbom (konsulent, erfaring fra chefniveau med seniorpolitik i praksis i private og offentlige virksomheder) David Rehling (samfundsdebattør og journalist på Information) Sendes til Det Radikale Venstre, att. Birgit Voigt, Christiansborg, 1240 København K. Tilmelding kan også ske på mail, eller på telefon Nyborgkredsen Debatmøde om Vandmiljøplan III Onsdag den 29. september kl afholdes debatmøde om Vandmiljøplan III. Formålet er at sætte fokus på problemerne i vandmiljøet og regeringens uambitiøse plan for forbedringer. Herunder også specielt de problemer, den øgede svineproduktion giver. Ryslinge Kommune har den største svinetæthed på Fyn. Præg debatten i amtet, hvor der i efteråret skal tages stilling til nye retningslinier for behandling af sager om udvidelse af svinefarme. Herudover kan der tages andre natur- og miljøproblemer op til debat, afhængigt af den aktuelle situation. Som oplægsholdere kommer de miljøpolitiske ordførere for SF, S og Rad: Jørn Jespersen, Torben Hansen og Elsebeth Gerner Nielsen. Mødet er offentligt. Sted: Ryslinge Forsamlingshus. Odense Radikale Venstre - Heldagsmøde hos Erik Simonsen Vanen tro holder foreningen sit årlige heldagsmøde lørdag den 28. august hos Erik Simonsen. Der vil blive diskuteret lokalpolitik, og familien Simonsen giver frokost. Efterfølgende grill og hyggeligt samvær (medbring selv drikkevarer og grillmad). Tilmelding til Simon senest 26. august på tlf eller Sted: Syvhøjevej 22, 5260 Odense S. Mandag den 6. september kl afholdes mandagsmøde om finanslov og prioriteringer med bl.a. ORVs folketingskandidat Lars Kaspersen. Mødet er arrangeret i samarbejde med FO. Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. Mandagsmøder Mandag den 6. september kl afholdes mandagsmøde om Finanslov og prioriteringer med bl.a. ORVs folketingskandidat Lars Kaspersen. Mødet er arrangeret i samarbejde med FO. Sted: Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. Mandag den 4. oktober kl afholdes mandagsmøde om Uddannelse og kultur. Mød bl.a. ORV s folketingskandidat Morten Kirk Jensen! Flere informationer følger. Sted: Musikbibliotektet, Pantheonsgade i Odense. Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Kragelundvej 8 Kragelund 6330 Padborg Tlf.: E-post: Hjemmeside: Udflugt til Skibelund Krat. DRV i Vejle, Sønderjylland og Ribe amter har arrangeret udflugt til Skibelund Krat 29. august Programmet består af rundgang, frokost og foredrag af fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Alle medlemmer af DRV er velkomne. Se nærmere i annoncen. Amtsbestyrelsesmøde i Aabenraa. Næste møde er 8. september 2004 kl. 19 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa, og er åbent for medlemmer. Udflugt til Skibelund Krat med Niels Helveg 29. august 2004 arrangeret af DRV i Vejle, Sønderjylland og Ribe amter:

19 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Kl : Vi mødes på hjørnet af Kongeåvej og Skibelund Krat i Vejen. Rundgang med efterskolelærer Lars Bang Jeppesen i det historiske Skibelund Krat. Kl : Frokost. Skibelund Efterskole (medbragt frokost) eller Hotel Skibelund Krat. Hvis man ønsker frokost på hotellet, anbefales forudbestilling på Kl : Foredrag på Hotel Skibeluns Krat af fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen: Dansk udenrigspolitik - set i perspektiv. Kaffe 50 kroner Kl (cirka): Afslutning. Ribe amt Palle Ulsted Andersen Gl Vardevej 90, 3. lejl Esbjerg tlf.: Esbjerg kredsen Der afholdes åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 21. september kl hos Jytte Jespersen, Ingemanns Alle 122A, 6700 Esbjerg. Alle er velkomne De radikale fra Vejle, Sdr. Jyllands og Ribe Amter Mødes d Kl ved Hotel Skibelund Krat i Skibelund Krat ved Askov. Kl.10.00: Rundvisning i det historiske Skibelund Krat af Lars Bang Jeppesen. Der spises medbragt frokost på Skibelund Efterskole eller købes frokost på Hotel Skibelund Krat, (God ide at forudbestille frokost på hotellet). Kl taler fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen på Hotel Skibelund Krat over emnet: Aktuel dansk udenrigspolitik- set i perspektiv. Sted: Århus Rådhus vær Kontaktperson er Morten Brænder, ÅRV: Start på kommunevalget Onsdag den 29. september kl Der skal laves temagrupper til et nyt KV-program. Slagplan for Valgkampen. Se aktuelle møder og ændringer af disse på vores hjemmeside: På grund af pladsmangel er temagrupperne ikke nævnt i oversigten, men se dem på vores kalender på hjemmesiden eller blive tilsluttet vores nyhedbrev på Nordjyllands amt Jørgen Harder Elverhøj Nørresundby tlf.: Formøder Aalborg Preben Pedersen holder formøder fredagen før møder i Aalborg Byråd. (13. og 27. sep. og 25. okt.). Tilmelding på Marianne Jelved i Hobro Mandag den 30. august: 12.30: Hobro Gymnasium (gæstelærer) 14.45: Lærermøde på Hobro Nordre Skole 17.30: Debat m. Borgmester Jørgen Pontoppidan (V). På Hobro bibliotek, Store Torv. Aalborg-kredsene Åbent bestyrelsesmøde om landsmøderesolutioner og aktuel politik. Mandag d. 6. september kl. 19 i RU s lokaler Forchhammersvej 5, 1. sal. VEJEN TIL ET BEDRE EUROPA Året var Anders Samuelsens far var radikal folketingsmand og glødende EF-tilhænger hans mor var nordist og imod dansk medlemskab af EF. Danmark stemte ja til dansk medlemskab, og forældrene blev skilt. I Vejen til et bedre Europa forsøger Anders Samuelsen at bygge bro mellem ja-og nej-sigerne i familien og den danske befolkning. Medlemmer af Fremsyn: 75 kr. Medlemskab og bog: 110 kr. I SPIDSEN FOR EUROPA Var det danske EU-formandskab mere end konflikten mellem Anders Fogh og Per Stig? To EU-journalister fortæller historien om de seks måneder med Danmark I spidsen for Europa. Bogen fortæller om udvidelsen, de seje forhandlinger om Kaliningrad, amerikanernes tillid til danskerne, det skrøbelige håb om fred i Mellemøsten, Europas tvetydige forhold til Tyrkiet og meget mere. Medlemmer af Fremsyn: 210 kr. Medlemskab og bog: 240 kr. Bøger bestilles på blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard. Fremsyn støtter udgivelsen af bladet Radikal Politik og socialliberale bøger og skrifter. Som medlem af Fremsyn støtter du et ædelt formål og får bøger billigere. Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st Århus C tlf.: Grenå kredsen, Rønde og Rosenholm lokal: Dannelse af ny forening på Djursland. Torsdag den 2. september i Ebeltoft. Kontaktperson: Carsten Bech Jensen tlf eller E- mail Dagsorden udsendes til alle medlemmer. Integrationspolitisk gruppe møde. Torsdag den 2. september kl i Rosensgade 24, 1. Århus. Medlemsmøde om Århus Kommunes budget Mandag den 6. september kl i Rosensgade 24, 1. Århus. Kommunalpolitisk følgegruppemøde. Tirsdag den 7. september kl Sted: Århus Rådhus vær Kontaktperson er Morten Brænder, Amtsdelegeretmøde 9. sept., kl. 19 på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst: Delegeretmøde : Dagsorden efter vedtægterne, bl.a. amtsrådsarbejde, amtsrådsvalg, EU-beretning og valg af EP-kandidat. Aalborgs budget Mandag d. 20. september kl. 17: Medlemsmøde om Aalborgs budget. Mødested: se eller Derefter offentligt møde i Byrådssalen. NARV s Kommunalpolitiske Udvalg 20. september kl. 18 på Amtsgården: Marianne Jelved, Jonna Petersen m. fl. lægger op til debat om kommunal struktur og de forestående valg. Åbent for alle medlemmer. Aalborg-kredsene Torsdag d. 30. september kl på Aalborgs Tekniske Forvaltning, Stigsborg Brygge Kl : Åbent bestyrelsesmøde. Kl. 17 medlemsmøde om Teknisk Forvaltnings opgaver med rådmand Henrik Thomsen. Generalforsamling 2004 Fremsyn holder generalforsamling lørdag den 11. september kl på Nyborg Strand. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab for Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer, revisor og suppleanter 5. Fastsættelse af kontingent 6. Eventuelt Mere information: blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard. Fremsyn støtter udgivelsen af bladet Radikal Politik og socialliberale bøger og skrifter. Som medlem af Fremsyn støtter du et ædelt formål og får bøger billigere. ÅRV: Møde med Naser Khader Onsdag den 15. september kl i Rosensgade 24, 1. Århus. Kommunalpolitisk følgegruppemøde. Tirsdag den 21. september kl Til USA i efterårsferien? Hvis der er interesse for det, vil Udenrigspolitisk Udvalg arrangere tur til New York og Washington i efterårsferien, med besøg hos FN, den danske ambassade, Demokraterne m.m. Forventet pris ca kr. Skriv en mail til udvalgets formand Henning Nielsen hvis du er interesseret i at høre nærmere. 19

20 RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN FOR DE NÆSTE NUMRE: NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: Radikal Politik Christiansborg 1240 København K Returneres ved varig adresseændring Maskinel magasinpost Synd for Bald! Af Stine Carsten Kendal, Lisa Cassina og Sofie Carsten Nielsen, medlemmer af Hovedstadens Radikale Venstre Hvis enkelte radikale skulle få symptomer, der får dem til at synes, at det er vigtigt at få kvinder på ledende politiske poster, så skal de blot tænke på 1880, hvor Langeland valgte jøden Edvard Brandes til deres folketingskandidat, skriver landsformand Søren Bald i Radikal Politik nr. 5. Dette er besynderligt nok et argument, mener Bald, for, at det IKKE har betydning, om der er kvinder, minoriteter eller andre i det politiske system, der afspejler befolkningen. Langelænderne foretrak politisk kvalitet i valget af repræsentanter, skriver Bald. Det stiller han i modsætning til de radikale (kvinder), der ud over at lave tilløb til ren kønsmytologi, syntes, at det var en svaghed ved den radikale liste ved Europaparlamentsvalget, at den led af kønsskævhed. Dette er overhovedet intet problem, mener Bald, fordi vi jo skal stemme på dem, som vi har tillid til. Tillid er en langt vigtigere relation end køn mv., skriver Bald. Deri kan han jo have ret. Og havde vi tillid til, at der var lige muligheder for alle, og at de bedst kvalificerede og bedst argumenterende kom til magten i Danmark, ja, så var vi jo nok nået så langt, at køn mv. ikke var et kriterium, der behøvede at spille en rolle. Men når nu de fleste, der er med til at træffe beslutninger eller for den sags skyld tjene penge i Danmark, stadig ligner Søren Bald: Mænd, midaldrende og selvgode, så er der altså stadig et stykke vej igen, før tilliden er så veletableret, at vi kan trække os tilbage til kødgryderne og sende de kloge mænd i Folketinget for os. For køn spiller en rolle. Køn er et kriterium. Køn strukturerer i høj grad stadig den måde, vi indretter vores samfund på, og det på en måde så kvinder og mænd stadig ikke har lige muligheder. Lige muligheder er ikke noget, vi blot kan sige, at vi har. Der skal arbejdes bevidst og aktivt for ligestilling, lige behandling og lige muligheder på alle niveauer i vores samfund, for det eksisterer ikke nu. Derfor har vi ikke tillid til et system, der ikke i højere grad afspejler befolkningen. Og derfor er repræsentation en hjørnesten i et reelt demokrati. 125 år efter Edvard Brandes er der stadig kun 28 pct. kvindelige regeringsmedlemmer, 38 pct. kvindelige folketingsmedlemmer, 27 pct. kvinder i kommunalbestyrelserne, 9 pct. kvindelige borgmestre, 20 pct. kvindelige højesteretsdommere, 10 pct. kvindelige professorer, 20 pct. kvindelige ledere i erhvervslivet, 4 pct. kvindelige topledere, 3 pct. kvinder i bestyrelser i det private erhvervsliv, langt færre kvinder end mænd i nævn og råd etc. Der har stadig aldrig været en kvindelig statsminister i Danmark, og det er stadig kvinder, der betaler med deres løn, pension og tid for, at der kommer børn i Danmark. Der er heldigvis mænd, der vil være med til at rejse disse problemstillinger, og Anders Samuelsen er en af dem. Om han ganske alene har sikret barselsfonden, som Bald Radikale og kvinder påstår, eller om andre, inklusive kvindeorganisationen HK ikke hjalp lidt med, behøver vi ikke at diskutere her. Ligestillingen kan ikke undvære mændene, og mænd har også problemer, der er relateret til deres køn. Men de mænd, der i 155 år har regeret Danmark, har altså ikke været i stand til at gøre landet kønsneutralt på den måde, at det for dine muligheder er lige meget, hvilket køn, du fødes med. Det ved ganske mange kvinder af erfaring, og mange mænd efterhånden også. Men der er desværre også en del, selv radikale, der stadig tror, at det at være liberal betyder, at man skal være kønsblind. Det er ikke liberalt at være blind for verdens realiteter men tværtimod at arbejde for reelle lige muligheder i et frit samfund. Og når Bald tager Camilla Hersom som gidsel og spørger, om hun ikke blev nr. 2, fordi hun er dygtig så er det blot et bevis på hans manglende vilje til at ville diskutere ligestilling på en kvalificeret måde. Hvis det ikke var fordi han var formand for et voksende parti, selv om han ikke tager et af dets mærkesager alvorligt, så var det lige før, det var synd for Bald! Vidste du, at det først var i 1988, at de første radikale kvindelige ministre blev udnævnt? Det var miljøminister Lone Dybkjær og socialminister Aase Olesen. De to radikale kvinder blev udnævnt i forbindelse med KVR-regeringen, og den radikale regeringsdeltagelse blev også anledningen til, at partiets folketingsgruppe med Marianne Jelved fik sin første kvindelige formand. I 1991 fulgte landsforbundet trop, og partiet fik sin første kvindelige landsformand, Grethe Erichsen. Der skulle gå endnu to år, før Radikal Ungdom fik en kvinde i front. I 1993 blev Anne Cathrine Lausten den første kvindelige RU-formand. Gik der mange år, før der var kvinder på ledende poster i Det Radikale Venstre, gik det til gengæld hurtigt, da der først var taget hul på bylden. I de sidste 15 år har Det Radikale Venstre haft seks kvindelige ministre, tre kvindelige landsformænd, to kvindelige gruppeformænd og tre kvindelige RU-formænd. 20

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Bemærkninger til Justitsministeriet høringsnotat om L104

Bemærkninger til Justitsministeriet høringsnotat om L104 18. marts 2012 Bemærkninger til Justitsministeriet høringsnotat om L104 I vores to høringssvar til L104 har vi foretaget en ret detaljeret gennemgang af de problemer i forhold til internationale konventioner,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Sådan blev jeg Marianne Jelved: 'Jeg ville vise dem'

Sådan blev jeg Marianne Jelved: 'Jeg ville vise dem' Sådan blev jeg Marianne Jelved: 'Jeg ville vise dem' Hun fylder ikke meget, som hun står der for enden af den lange gang i Kulturministeriet. En lille, sej dame med en stor indflydelse på dansk politik

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes

Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes Valby d. 23 maj. 2011 Integrationsministeren har fremsat et ændringsforslag til L168, som ganske vist vil medføre en lettere adgang til ægtefællesammenføring

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære læser,

Nyhedsbrev. Kære læser, Nyhedsbrev Kære læser, Tingene går hurtigt i disse dage. Det er kun et par uger siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, men på den korte tid er der både kommet nye regler for dansk statsborgerskab og

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. Page 1 of 12 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Fredag d. 10. april 2015 Til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsordførere I forbindelse med det valg der snart bliver

Læs mere

Danmark i Mali. 1. februar 2013

Danmark i Mali. 1. februar 2013 1. februar 2013 Nu er der ikke mange måneder til, den for alvor bryder ud i lys lue: kommunal- og regionalvalgkampen 2013. For Radikale Venstre står meget på spil. Den massive vælgerfremgang fra folketingsvalget

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Det registrerede partnerskab

Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Danmark i verden Verden i Danmark

Danmark i verden Verden i Danmark RADIKALE UDSPIL PÅ UDLÆNDINGEOMRÅDET Danmark i verden Verden i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppe, marts 2003 side 2 ET LUKKET DANMARK Der er brug for en radikal reform af udlændingepolitikken

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere