Censorformandsrapport Alle ingeniørområder Perioden 1/ /8 2009

Transkript

1 Censorformandsrapport Alle ingeniørområder Perioden 1/ / Indledning Denne rapport omfatter de fælles aktiviteter og møder, som censorformandskaberne for samtlige ingeniøruddannelser har været involveret i i perioden 1/ til 31/ Ingeniøruddannelserne dækker over et meget stort område mht. specialer og eksaminer og omfatter i alt 2081 censorer. Der er derfor oprettet 6 censorformandskaber til at dække ingeniøruddannelserne: Censorformandskabet for Bygningsingeniøruddannelsen Censorformandskabet for Kemiingeniøruddannelsen Censorformandskabet for Elektroingeniøruddannelsen Censorformandskabet for Matematik, fysik og samfundsfag (Grundfag) Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen Censorformandskabet for Maskiningeniøruddannelsen Hvert censorformandskab består af en censorformand samt en eller flere næstformænd. Strukturen med de 6 censorformandskaber har været uændret siden den nuværende censorinstitutions oprettelse, hvilket betyder, at de hver især omfatter andre forskellige specialer og nye uddannelser samt at der stadigt kommer nye uddannelser til. Det er i censorformandskabet besluttet, at Design og Arkitektur uddannelsen, som i øjeblikket er en del af Bygningsingeniørformandskabet, fra og med den nye censorbeskikkelsesperiode skal udgøre et selvstændigt censorkorps på samme måde som de ovennævnte 6 censorformandskaber. Der er mere om dette i det nedenstående. Hvert af de 6 ovennævnte censorformandskaber udarbejder en årsrapport for deres område. De 6 censorformandskaber mødes mindst 2 gange om året for at koordinere aktiviteter indenfor ingeniørområdet, og denne rapport er en opsamling af de 6 censorformandskabers årsberetninger med fokus på det fælles koordinerende samarbejde mellem de forskellige ingeniørcensorformandskaber. Medarbejderne på censorsekretariaterne på Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i København og censorformændene for alle ingeniøruddannelserne deltager i møderne, der har været møde den 18. november 2008 på IHK, København og den 5. maj 2009 på AAU. Hovedemnerne på møderne har i det seneste år (2008/2009) været nye regler og bekendtgørelser og deres konsekvenser, herunder en speciel fokus på gruppeeksamen, høringssvar til bekendtgørelser og love, censorbenyttelsen, herunder praksis med hensyn til fordeling af cen Censorformandsrapport_ 2008_2009_alle_ingeniører_ Side 1 af 7

2 suropgaverne mellem de beskikkede censorer samt erfaringer fra ankesager. Emnet omkring gruppeeksamen behandles under punkt 5 i denne rapport. Rapporten indeholder følgende udvalgte emner fra de fælles censorformandsmøder: 1. Censordatabase Beskikkelser, mobilitet og jævnlig brug af censorer 2. Ankesager 3. Høringssvar vedrørende bekendtgørelser og love 4. Opfølgning vedrørende 7 trins skalaen 5. Gruppeeksamen 6. Censorformandskab Arkitektur og Design Det skal bemærkes, at Undervisningsministeriet forkortes til UVM i rapporten samt at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling forkortes til MVTU. 1. Censordatabase Beskikkelser, mobilitet og jævnlig brug af censorer Censordatabasen fungerer rigtig godt og har givet formandskaberne et rigtig godt værktøj i forbindelse med beskikkelser, censoranvendelser mm. Man kan på Censornet se links til de sidste nye bekendtgørelser mm. Nyhedsbreve, formandsrapporter og andre nyttige oplysninger er også tilgængelige på denne side. Alle censorer og institutioner skal anvende databasen. Censorerne skal bruge databasen til at registrere egne data, f.eks. kontaktdata og deltagelse som censor i eksamen. Institutionerne skal eksempelvis anvende databasen i forbindelse med anvendelse af censorer til de enkelte eksamener. Det er vigtigt, at institutionerne hjælper censorformandskaberne med at sikre, at censorerne bliver mindet om pligten til at give en tilbagemelding efter hver eksamen. Censorformandskaberne har gennem anvendelsen af censordatabasen de sidste par år haft stor glæde af de forbedrede muligheder for overvågning af censorbenyttelsen samt fået et meget bedre værktøj til at sikre, at der kun bliver ad hoc beskikket censorer med kompetencer, der ikke i forvejen findes i censorkorpset. Det betyder, at vi har kunnet afvise flere anmodninger om beskikkelser og dermed sikre en mere udbredt anvendelse af eksisterende beskikkede censorer. Institutionerne skal dog fortsat have hjælp til at tænke på censorkorpset som et globalt korps, hvor censorerne kun bliver bedre og mere erfarne, når de bliver brugt jævnligt og på forskellige institutioner. Censorformandskaberne arbejder på, at det fra næste beskikkelsesperiode, der starter 1. april 2010, ikke skal være muligt for institutionerne at se, hvilke censorer, den enkelte institution har indstillet. Dermed skulle det alt andet lige blive endnu mere klart for institutionerne, at mange ikke ejer sine egne indstillede censorer. Institutionerne skal som i sidste årsrapport fortsat opfordres til at checke, om der i databasen på skulle være censorer i korpset, der kan varetage censuropgaven Censorformandsrapport_ 2008_2009_alle_ingeniører_ Side 2 af 7

3 2. Ankesager Antallet af klagesager, som er afgjort af de oprindelige bedømmere (lærer/vejleder samt censor), forekommer fortsat at være særdeles lavt. Der har været 19 ankesager indenfor alle 6 censorformandsområder. Det er et meget lavt tal, når det tages i betragtning, at der i perioden har været afholdt flere tusinde prøver. Det skal dog bemærkes, at 11 af sagerne har været på DTU indenfor maskiningeniørcensorområdet. Der henvises til årsberetningen for maskiningeniørerne for nærmere bemærkninger og kommentarer til disse sager. Det er ikke censorformandskabets opfattelse, at der fremover vil være et lignende forholdsvis højt antal ankesager. Censorformandskabet tager overordnet set antallet af ankesager som udtryk for, at der generelt er stor tillid fra de studerendes side til såvel forløb som bedømmelse af prøver og kursusopgaver samt til de (få) afgørelser af eksamensklager, som træffes af lærere og vejledere. Det er censorformandskabernes erfaring, at censorerne og eksaminatorerne i de senere år har gjort endnu mere ud af at give en god feedback til eksaminanderne, således at de studerende forstår begrundelsen for deres karakterer og bedømmelser. Formandskabet skal fortsat opfordre institutionerne til at være hurtigere med svar på klage- og ankesager, idet de tider, der er nævnt i eksamensbekendtgørelserne er de maksimale og ikke nødvendigvis skal anvendes fuldt ud. Der er i flere ankesager konstateret, at tidsfristen er udnyttet næsten fuldt ud. En langsom sagsbehandling giver alt andet lige den/de studerende en grund, - ganske vist uberettiget, til at tro at sagen blot skal trækkes i langdrag, således at man ikke klager mere eller f.eks. opgiver at gå op til en eksempelvis ny prøve. 3. Høringssvar vedr. studieordninger, bekendtgørelser og love Censorformandskaberne har i løbet af rapportperioden behandlet følgende høringssvar: Undervisningsministeriet: Juni 2009 høring vedr. professionsbacheloruddannelserne Undervisningsministeriet: Juni 2009 høring vedr. revision af eksamensbekendtgørelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Juli 2009 høring vedr. masterbekendtgørelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Juli 2009 høring vedr. uddannelsesbekendtgørelsen. Censorformandskaberne kan med stor tilfredshed se, at flere af de bemærkninger, som formandskaberne er fremkommet med efterfølgende er blevet indarbejdet i de ændrede bekendtgørelser Censorformandsrapport_ 2008_2009_alle_ingeniører_ Side 3 af 7

4 4. Opfølgning vedrørende 7 trins skalaen Den nye karakterskala, 7-trinsskalaen fungerer overordnet set godt, selvom der også har været nogle klage- og ankesager, der flere gange har handlet om fortolkningen af 4-tallet og 7- tallet. Censorformandskaberne for ingeniørerne har dog anbefalet, at der sker en justering af formuleringen for karaktererne 4 og 7, hvor de studerende ofte opfatter dem som dårligere end de er tænkt. Det er specielt fortolkningerne at mindre væsentlige og en del mangler. Censorformandskaberne anbefaler derfor fortsat en revision af beskrivelsen af 7-tallet. Der er på møder med censorerne blevet efterlyst en oversættelsestabel fra 13-skalaen. Vi har svaret, at en sådan tabel ikke findes og ikke vil blive lavet, da den nye skala er relativ, hvor vurderingen foregår i forhold til målbeskrivelser. Det er tilsyneladende mest de studerende, der har haft svært ved at vænne sig til de store spring mellem f.eks. 4, 7 og 10, hvilket i nogle tilfælde har givet censorerne og lærerne behov for at bruge længere tid på at give en tilbagemelding efter en bedømmelse. Ingeniørcensorformandskaberne anbefaler censorer og undervisere, der har brug for at forklare skalaen f.eks. at bruge henvisningen til ECTS-skalaen, A, B, C o.s.v. for at sikre de studerendes rette forståelse af, at et 7-tal er en middelkarakter og ikke en katastrofe. 5. Gruppeeksamen Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne gennemførte i løbet af sommeren 2008 en undersøgelse blandt samtlige 2081 beskikkede censorer i ingeniørcensorkorpsene. Undersøgelsens hovedtema var afvikling og bedømmelse af gruppeeksamen, hvor censorerne kunne svare på et spørgeskema om, hvorledes prøver og eksaminer, hvor grundlaget for eksaminationen bygger på et produkt af mere end en studerende (gruppeprøver), gennemføres indenfor ingeniøruddannelserne i Danmark. Mere end halvdelen af alle ingeniørcensorer svarede på spørgsmålene, og det er meget tilfredsstillende, at så stor en del af censorerne deltog. Spørgeskemaet er bearbejdet til en rapport, som findes på Det væsentligste resultat af undersøgelsen er, at størstedelen af censorerne har et meget klart ønske om, at der på visse betingelser bør kunne ændres på eksamensformen, således at der kan gennemføres projekteksaminationer, hvor en del af eksaminationen sker med en fælles diskussion med samtlige projektdeltagere. Censorerne finder som hovedregel ikke, at dette skaber vanskeligheder for den nødvendige individuelle bedømmelse af den enkelte studerende Censorformandsrapport_ 2008_2009_alle_ingeniører_ Side 4 af 7

5 Censorformandskaberne har præsenteret resultaterne for de to ministerier og for repræsentanter for de politiske partier. Forhåbentligt er der en opblødning på vej væk fra de nuværende meget stive regler. Censorformandskaberne finder overordnet set, at eksamen og prøver forløber i henhold til gældende regler. Der er dog jf. gruppeeksamensundersøgelsen visse udfordringer på området vedrørende gruppeeksamener, og objektivt set kan de nugældende regler vedrørende eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt ikke efterleves til punkt og prikke. Årsagen er ganske enkel og menneskelig at når en censor eller underviser har læst et gruppefremstillet projekt, har vedkommende person allerede dannet sig en mening om niveauet af projektet. Uanset at projektet ofte kun må indgå indirekte i bedømmelsen (som udgangspunkt for eksaminationen), danner den mening, man har om projektets niveau på en eller anden måde basis for de spørgsmål, der måtte komme under eksaminationen. Det er for så vidt fornuftigt nok, men det betyder også, at intentionerne om en 100 % individuel bedømmelse alt andet lige ikke efterleves. Censorformandskaberne synes, at det er meget rimeligt, at den skriftlige rapport på en eller anden måde indgår i den samlede bedømmelse, idet det store skriftlige arbejde, de studerende har lavet også fortjener en bedømmelse uanset, at eksamensprojekterne ofte ikke er individualiserede. Det er i den forbindelse meget uhensigtsmæssigt, at der er forskellige regler på hhv. UVM s område og MVTU s område vedrørende gruppeprøver. Som reglerne er nu, specielt på UVM s område, indgår et skriftligt arbejde/projekt kun i bedømmelsen, hvis det er markeret, hvem der har lavet hvad. Hvis dette ikke er tilfældet, må projektet ikke indgå direkte i bedømmelsen, hvorved det i princippet alene er den mundtlige overhøring, der giver karakteren. På MVTU s område kan der ikke gives en selvstændig karakter for en grupperapport, såfremt det ikke er markeret, hvem der har lavet hvad. Grupperapporten kan dog på MVTU s område indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eller anden prøve at den enkelte studerende. 6. Censorformandskab Arkitektur og Design Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen er gennem flere år i de årlige censorberetninger kommet med bemærkninger om sin stadig voksende tvivl om, hvorvidt det besidder den fornødne kompetence og er det rette hjemsted for beskikkelse og udpegning af censorer, hvor der som et af hovedelementerne skal være indgående arkitektfaglig viden. Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen er derudover i tvivl, om det er i besiddelse af alle de kompetencer, der set med aftagerøjne skal til for at føre tilsyn med uddannelserne i arkitektur og design m.v Censorformandsrapport_ 2008_2009_alle_ingeniører_ Side 5 af 7

6 Da civilingeniøruddannelsen i arkitektur og design i sin tid blev oprettet ved Aalborg Universitet var det naturligt, at opgaven som censorformandskab blev varetaget af bygningsingeniørformandskabet, der klart lå den nye uddannelse nærmest. I de år der siden er gået siden da, har også andre uddannelsessteder oprettet tilsvarende uddannelser og antallet af studerende/eksamener på området er vokset meget betragteligt. Det har medført et tilsvarende stort behov for beskikkelse af censorer med en arkitektfaglig eller designmæssig baggrund og på i hvert fald nogle af uddannelserne anvendes der slet ikke censorer med en traditionel ingeniørbaggrund. Efter drøftelser i det samlede ingeniørcensorformandskab og drøftelser med Aalborg Universitet har ingeniørcensorformandskaberne besluttet, at der med virkning fra den nye beskikkelsesperiode pr. 1. april 2010 sker en yderligere underdeling af censorformandskabet, således at censorerne for ingeniøruddannelserne i arkitektur og design udskilles fra bygningscensorerne i sin egen gruppe helt parallelt med de eksisterende grupperinger for censorerne ved elektro-, kemi-. maskin-, bygnings- og eksportretningerne samt grundfag. Principielt er der trods de praktiske opdelinger på ingeniørområdet stadig tale om et samlet censorkorps. Afslutning Vi vil på vegne af alle censorformænd for ingeniøruddannelserne benytte lejligheden til at sige tak for institutionernes imødekommenhed i forbindelse med møder og andre kontakter og censorsekretariaternes store arbejde for at hjælpe med det administrative arbejde. Samtidigt vil vi også rette en tak til UVM og MVTU for den gode dialog, som censorformandskaberne har med dem. Vi ser frem til fortsættelse af det gode samarbejde. Michael Vaag og Lars Jørgen Christiansen Censorformænd for Maskin- og kemiingeniøruddannelserne 04. november 2009 Bilag 1: Oversigt over Censorformandskaberne Censorformandsrapport_ 2008_2009_alle_ingeniører_ Side 6 af 7

7 Bilag 1: Navne og adresser på ingeniørcensorformandskaberne: Navn Institution/ansat hos Adresse Telefon Michael Vaag Formand for Maskiningeniørerne Østerløkken 48 a michael.vaag@live.dk eller Institution: Ingeniørhøjskolen i Århus 8381 Tilst p miva@iha.dk Dalgas Avenue Århus C John Cederberg Formand for Bygningsingeniørerne Løvbakken Farum Henrik Nielsen Formand for Elektroingeniørerne Korshøj Veksø Sj. p p johncederberg@mail.dk Henrik.nielsen@surfmail.dk Claës Hagström Formand for Eksportingeniørerne a hagstrom@post3.tele.dk Firma: Jutland Press A/S, Københavnsredaktionen Frederiksberg Alle 59, 1820 Frederiksberg C Per Hedegård Formand for Grundfagene a hedegard@fys.ku.dk Institution: Københavns Universitet Niels Bohrs Instituttet Universitetsparken København Ø Lars Jørgen Christi- Formand for Kemiingeniørerne a ljc@topsoe.dk ansen Firma: Haldor Topsøe A/S Nymøllevej Lyngby Mette Lilje Danmark Tekniske Universitet Anker Engelundsvej, a mel@adm.dtu.dk Kemi, Bygning og Grundfag Sekretariat Bygning 101, 2800 Lyngby Agnethe Rald Ingeniørhøjskolen i København Lautrupvang 15 a agr@ihk.dk Eksportingeniørerne Sekretariat 2750 Ballerup Grethe Nørgaard Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 a gnj@adm.aau.dk Jensen Maskin og Elektro Sekretariat 9220 Aalborg Øst Michael Vaag, Censorformand (M) Side 7 af 7