25. maj Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25. maj 1993. 1. Indledning --------------------------------------------------------------"

Transkript

1 25. maj Indledning H.C. Andersens eventyr har - lige fra deres første udgivelse - dannet grundlag for utallige dramatiseringer: Spillet af børn for andre børn, på modelteatret eller som skole- eller dagligstuekomedie. Spillet af voksne - oftest - for børn, danset, sunget, som modelteater, som marionetspil, og på masser af andre måder. Den lille Havfrue, som ifølge Andersen selv 1 "skal være blevet opført i Wien", har måske æren af at være det første; Andersen selv har i 1850 og 51 benyttet eventyrene "Ole Luk-Øie" og "Hyldemor" som udgangspunkt for dramatiske værker. Jeg selv har set nogle få vældig gode eksempler, og absolut flest dårlige. Jeg var derfor egentlig kommet til den overbevisning, at eventyrene gjorde sig bedst i deres oprindelige form. Det var altså mere tilfælde end tilbøjelighed, der førte til, at jeg kom til at yde dramaturgisk bistand ved nogle dramatiseringer af H.C. Andersens eventyr. Samtidig med, at jeg måtte sætte mig ind i de pågældende eventyrs baggrund og historie, og dermed også i H.C. Andersens, kom jeg til at beskæftige mig med H.C. Andersens egne dramatiske værker. Det interesserede mig, hvordan det kunne gå til, at en person, som kunne skrive så underfundige, vittige og dybe eventyr, og som hele sit liv har været forelsket i teatret, kunne skrive så umiddelbart for nutiden at se "kedelige", melodramatiske og omstændelige dramatiske værker. Man kan spørge sig, hvad Andersen selv har søgt i teatret, som den flittige teatergænger, han var, og hvad er det han har søgt at formidle gennem sine egne dramatiske værker? Hvad er det vi søger og finder i hans eventyr, og hvad er det, vi gerne vil formidle videre, når vi insisterer på at omsætte dem til scenen? Kan man overhovedet omsætte Andersens eventyr til dramatik? Det forekommer mig, at eventyrene med deres forskellige fortælleplaner er så rige, at billedet på scenen har en tendens til at begrænse, og ikke berige eventyrets fortolkningsmuligheder. Jeg kunne forestille mig, at man ved at se på Andersens egen dramatik, og sammenholde den med eventyrenes "indbyggede" dramatik, kunne udtrykke nogle muligheder og nogle begrænsninger for omsætningen af eventyrene til scenen. 1

2 Som aktuelle eksempler på dramatiseringer af H.C. Andersen-eventyr foreligger Det kongelige Teaters "børneballet" 2 og Folketeatrets "musical" 3 over "Den lille Havfrue". Yderligere har jeg selv ydet dramaturgisk bistand på forestillingen "Im Labyrinth der Schnecke" 4, som er baseret på det samme eventyr - uden at anvende Andersens tekst. Fra mine egne erfaringer kommer også "Den grimme Ælling" med den oprindelige arbejdstitel: "Skal - skal ikke" 5. De to eventyr ("Den lille Havfrue" fra 1837, "Den grimme Ælling" fra 1843) regnes for centrale i forfatterskabet, og deres temaer går igen i flere sammenhænge. De er begge "selvopfundne" - selv om havfruemotivet kendes fra "Undine"-fortællingerne, er bearbejdelsen her ganske anderledes og selvstændig. Det er begge alvorlige historier, det første med en tragisk udgang, den anden med en lykkelig. Herudfra har jeg valgt at se nærmere på tre af Andersens dramatiske værker: Succes'en "Mulatten" og fiaskoen "Maurerpigen" - begge fra 1840 og begge i den alvorlige genre. Motivet i "Mulatten" kan sammenlignes med motivet i "Den grimme Ælling", mens "Maurerpigen" umiddelbart har stor lighed med "Den lille Havfrue". Til sammenligning har jeg (uden at foretage en egentlig analyse) set på "Ole Luk-Øie" fra en solid succes på det folkelige Casino. Min hensigt har været at forsøge at tegne et omrids, i forhold til de erfaringer, som jeg indtil nu har haft. Materialet må derfor nødvendigvis have et vist omfang. Det gør det til gengæld ikke muligt inden for denne opgaves rammer at gå i dybden. Litteraturen om H.C. Andersen har et enormt omfang, og der er sikkert meget relevant materiale, som jeg ikke har fundet frem til. De analyser, som jeg gennemfører, vil sikkert kunne uddybes og stoffet belyses også fra andre sider, end dem jeg ud fra mine subjektive fornemmelser har prioriteret. De konklusioner, jeg måtte komme frem til, må tilsvarende have en foreløbig karakter, og mere antyde hypoteser og mulige videre undersøgelsesområder, end fastslå endelige "sandheder". Som forfatter er H.C. Andersen så aktuel som nogensinde. At jeg ikke er alene om at mene det, viser en stadig strøm af nye bøger om forfatterskabet og om forfatteren selv, og ikke mindst de mange forsøg på at bringe eventyrene på scenen. Det må derfor være relevant at forsøge at tage hul på de problemer, som omsætningen af eventyrene tydeligvis - i hvert fald efter min opfattelse - rejser. Om denne problemstilling, og om Andersens "egen" dramatik, er der - såvidt jeg har kunnet se - hidtil ikke skrevet meget. 2

3 2. H.C. Andersens dramatik omfang og karakter: Når man i almindelighed ser Andersens dramatik affærdiget med korte bemærkninger eller fodnoter, må man ikke glemme, at han faktisk skabte mere end 25 selvstændige sceniske værker, som tilsammen spillede mere end 1000 forestillinger. Han var, som det udtrykkes, ingen "skabsdramatiker" 6, og hans produktion omfatter alle teatrets genrer: Vaudeviller og "salonkomedier", romantiske syngespil, tragedier, operatekster og aftenunderholdninger, samt folkelige eventyrkomedier. De mest spillede 7 er uden diskussion eventyrkomedierne, hovedsagelig spillet på Casino: "Meer end Perler og Guld" (1849), efter østrigeren Ferdinand Raimund 8, som igen benytter et motiv fra Tusind og een Nat 9, er spillet 162 gange, "Ole Luk-Øie" fra 1850, efter hans eget motiv fra eventyret, spillet 117 gange. Dernæst kommer den lille salonkomedie: "Den nye Barselstue", som han i 1845 indsendte anonymt til Det kongelige Teater, med 116 opførelser. "Mulatten" fra 1840, som han selv satte højt, og som med 21 opførelser efter tidens forhold var en succes, var den umiddelbare årsag til de svenske studenters hyldest til ham i Topscorer er "Liden Kirsten" (1846), som med Hartmanns musik er "den mest opførte danske opera" med 310 opførelser 11. Endelig er det Andersen, som til Det kongelige Teaters hundredårsfest i 1848 får æren af at udforme festprologen "Kunstens Dannevirke". Sagt således kan Andersens dramatiske produktion ses positivt. Set på en anden måde nåede kun 11 af hans sceniske værker mere end 10 opførelser 12. Et stykke opføres aldrig, seks tages af plakaten efter en til 3 opførelser 13. Otte stykker opnår hver 6-7 opførelser, og ses ikke siden på repertoiret 14. Praktisk taget alle hans værker for teatret har et eller andet forlæg, som Andersen - som det også sker i eventyrene - forholder sig til og digter videre på 15. Diskussionen om det "originale" i Andersens digtning for teatret begynder allerede med debut'en "Kjærlighed paa Nikolaj Kirketaarn" og kulminerer med diskussionen omkring "Mulatten", som er en adaption af en fransk novelle. 3

4 At "indholdet" i hans dramatiske arbejder ikke fuldt ud er "egen opfindelse" er kun en del af den kritik, han møder....men af en Poet (og dette vil Hr.A. jo dog engang passere for) med alle de Prætensioner han har og skriver med, kan ville byde sit Renommé og det danske Teater et saa umodent, ubearbejdet, i sin Characteer usselt, i Dialog trivielt og i Diction mangengang pøbelagtigt-smagløst og lavt Product som dette, kan opbringe mig ligesaa meget som, at en Cand.Phil. paa 30 Aar eller da henved, som hvert Fjerdingaar eller Halvaar hjemsøge Teatret med sine knap halv fuldbaarne Fostre eller Misfostre, aldrig vil lære at skrive sit Modersmaal. - skriver en af teatrets censorer, Molbech, 4. april Efter denne afvisning udvirker Andersens velgører, Jonas Collin at tidens førende kritiker, Johan Ludvig Heiberg, afgiver en kritik af de indsendte arbejder. I sit svar giver Heiberg udtryk for, at Andersen sætter sit digterry til ved sin dramatik, og betegner ham som "lyrisk improvisator" 17 - en kritik, som indirekte giver Andersen ansatsen til gennembrudsromanen "Improvisatoren" (1835). Andersens fortid på teatret og hans lidenskab for teatret gør ham imidlertid til en praktisk teater"skrædder", som kender teatrets arbejdsbetingelser, og forstår at udnytte de sceniske muligheder. Hvad har tiden søgt i teatret: Ser vi på det danske samfunds historie i perioden fra omkring 1815 til den tid, hvor H.C. Andersen går i teatret - finder vi på det udenrigspolitiske område afslutningen af krigen med England i 1814, med tabet af Norge. I følger "Treårskrigen", og i 1864 krigen med tabet af Sønderjylland. "Indenrigspolitisk" begynder perioden med statsbankerot i 1813, og en landbrugskrise som er medvirkende til det "bondeoprør", som i 1848 fører til afskaffelsen af husmandshoveri og tugteret. I 1834 indføres stænderforsamlingerne, i 1848 kommer Folketoget som fører til Junigrundloven I 60-erne finder vi den begyndende arbejderbevægelse, med en af hovedbegivenhederne - "Slaget på Fælleden" - i I 1857 fik ugifte kvinder lige myndighed med mænd og søstre lige arveret med brødre 18. Ingen af disse politiske og sociale begivenheder har tilsyneladende væsentlig præget den dramatik, som man foretrak i Det kongelige Teater. Borgerskabet søger sig selv - kigget ind ad egne "Vindver" 19 - søger naturen, men i idealiseret form. Man sværmer for det romantiske, det eksotiske, man vil gerne gyse, men det må ikke gå til yderligheder. Man finder behag i efterligningen af virkeligheden, i illusionen, men ynder ikke realisme. Teatrets fiktion er en fiktion om virkeligheden - man idealiserer naturen. 4

5 Som eksempel på tidens ånd kan følgende citat af Johan Ludvig Heiberg tjene 20 : "Hos nationer af finere dannelse findes en vis blufærdighed i kunsten, en følelse der ikke blot ytrer sig i at undgå udelikate hentydninger til kønsforholdet, men som ligesåvel undgår eller ved påtrykning af ideens stempel formilder alle skildringer af menneskets underordnede, altså ikke helt menneskelige interesser. Når forfattere fremstiller personer der siger og ytrer at de er sultne fordi de ikke har råd til at tilfredsstille livets første fornødenheder, da hører dette til uanstændigheder i ordets æstetiske betydning. Digteren må ej lade ideernes udtryk ødes på reelle prosaiske uheld der ikke er al den anstrengelse værd." Nøgleordene er dannelse og smag: Dannelse og smag var i Heiberg-tiden identiske størrelser. Dannelsen var en kulturel identitet - en harmonisering af fornuft/følelse, idealitet/virkelighed og religion/ humanitet.den personlige dannelse var forudsat af en åndelig udvikling, der indebar både kundskaber, velopdragenhed og en viden om den rette smag inden for såvel påklædning, opførsel som vurdering af kunst... Heibergs hjem kom til at danne rammen om en kultur, der lukkede sig for tidens nye strømninger. Omkring stuens tebord diskuteredes de åndelige interessesfærer med kirken og kongen som de samfundsbevarende holdepunkter. Biedermeier-kulturen holdt strengt på det formelle, det sømmelige og det anstændige, og i Heiberghjemmet blev disse regler overholdt i den hensigt at skabe harmoni mellem det gode, det sande og det skønne 21. Om det, man ønskede at se på scenen hedder det: Tidens erklærede yndlingsforfatter er Eugene Scribe ( ) I løbet af år skrev han fra 20-årsalderen af med let hånd omkring 350 skuespil. På det kongelige teater opførtes i årene stykker af Scribe ialt 2423 gange... Intet af Shakespeares, Schillers eller Oehlenschlægers stykker blev opført tilnærmelsesvis så mange gange som de mest spillede af Scribes Den omtalte periode er netop den periode, hvor Andersen er at finde i Det kongelige Teater, og disse tal kan vi så sammenholde med det samlede antal opførelser af Andersens dramatiske værker, som nævnt ovenfor. Samtidig med Andersens opvækst og uddannelse opstod imidlertid en ny teaterstil, markeret med Victor Hugo's forord til "Cromwell" 1827: 5

6 .."romantikkens første programtragedie, der forkynder natursandheden, karakteriseret ved modsætning mellem skønt og hæsligt, ophøjet og plumpt, som kunstens højeste mål med foragt for alle love og regler: "De tre enheder", kunstarternes strenge adskillelse o.s.v. "Cromwell" opføres ikke - først med "Hernani" 1830 "holder romantikken sin tumultariske indtog" 23. Denne nye teaterstil har Andersen som passioneret teatergænger naturligvis kendt. Andersens beskrivelse af Meyerbeers "Robert le Diable" - et af det romantiske teaters højdepunkter - som han ser i Paris i er indeholdt i "Kun en spillemand" 24. Gennem hele den periode, hvor Andersen skrev sine stykker, var skuespilkonventionerne uændrede. Men de var påvirkede - ændringerne blev forberedt i de samme år 25. Ibsen besøger som ung instruktør Andersen, som henviser ham til Raimund som et forbillede - en opfordring han følger med "Peer Gynt" - og da "Meer end Perler og Guld" når sin opførelse nr. 100 i november 1872, ser Andersen den sammen med William Bloch, som senere bliver naturalismens instruktør ved Det kongelige Teater 26. Hvad har H.C. Andersen søgt i teatret, som teatergænger: I dagbøgernes og almanakkernes notater kan man følge H.C.Andersens vej gennem Europas teatre 27. Fra sin tidligste tid er han i teatret, så snart han har mulighed for det, og han ser alt, hvad han kan komme til at se. Man kan antage, at for den ensomme Andersen, som hele livet forblev i en socialt set speciel situation, fungerede teatret også som en slags klub, hvor han under formaliserede men uforpligtende former kunne mødes med de mennesker, som var vigtige for ham. Desværre udtrykker han sig i dagbøgerne ofte kun med ord som "godt", eller bemærker, at han forlod teatret før forestillingen var slut - så vi får ikke så meget at vide om karakteren af de forestillinger, han har set, og hvad det præcist er, som han finder tiltrækkende, eller som han afviser. Men den "idealforestilling", som hans ros og dadel lader fremtræde, synes at være en blanding af underholdning og oplysning, teknisk godt sat i scene, gerne med overraskelser i form af panoramaer og lokalkolorit (han er glad når han kan genkende et sted!) Det må endelig ikke langtrukkent - så forlader han simpelthen teatret, og han keder sig ved "den megen snak" hos Ibsen. Han oplever farveindtryk intenst - synsindtrykket er måske i det hele taget det vigtigste for ham. Den højeste ros er: Som i naturen - som hentet ud af virkeligheden. 6

7 Teatergængeren Andersen vil engageres, leve sig ind i illusionen, uden at blive forstyrret af - uvillede - brud. Han raser over ligegyldige og sjuskede valg af kulisser - han beundrer og han noterer sig nye teatereffekter. "Det kalejdoskop af genrer og indflydelser som Andersen var udsat for i sin ungdom - Holbergs komedier, den Wieneriske trylleopera, Casortis pantomimer, den franske opera comique, de spektakulære pantomimiske balletter af Galeotti, de romantiske sensationer Rolf Blåskæg og Robert le Diable, spøgelser og trolde fra Der Freischütz-genren - den statelige nordiske romantik fra Oehlenschläger, den sprudlende urbanitet fra Heiberg - er den kontekst i hvilken hans intentioner som dramatiker skal tolkes" 28. Og man kan tilføje, at selv om han med tiden blev mere kræsen, og måske undgik ting, som han vidste ikke ville smage ham, og genså forestillinger, som han beundrede, så søgte han fortsat også "kalejdoskopet", og "udsatte sig" for mangt og meget på sit nomadeliv i Europa. Hvad søger han at formidle som dramatiker: Man kan undre sig over, hvad det er der får Andersen til i den grad at "ville" teatret: Kunne det ikke blive som danser, sanger eller skuespiller, så måtte det blive som dramatiker. I årene 1829 til 1853 indgiver han 29 dramatiske arbejder - altså i gennemsnit mere end et om året 29. Derefter holder han en pause, først i årene , på sin karrieres højeste, producerer han igen dramatik - men fortsat uden den helt store succes. I Andersen-litteraturen er der gjort mange forsøg på at forklare det, også som et rent patologisk tilfælde. Mere jordnære forklaringer kan søges 30. Andersen var blevet "dannet" i de borgerlige idealer: At blive en nyttig borger, at kunne forsørge sig selv 31. Om denne motivering skriver han indirekte selv i fortalen til det tredie eventyrhæfte i 1837, således: "I et lille Fædreland bliver altid Digteren en fattig Mand; Æren er derfor den Guldfugl, han især maa gribe efter. Det vil vise sig, om jeg fanger den, ved at fortælle Eventyr." 32 Han er præget af tidens opfattelse af teatret som en underholdende og dannende institution - han vil "forkynde for 100 hvad næppe 10 vil læse" 33 - det er den opfattelse, han giver udtryk for i "Mit livs eventyr". Dette synspunkt finder udtryk også i eventyret "Moster" fra 1866: "Theatret er min Skolegang," sagde hun, "min Kundskabs Kilde, derfra har jeg min opfriskede Bibelhistorie: "Moses", "Joseph og hans Brødre", det er nu Operaer! Jeg har fra Theatret min Verdenshistorie, Geographi og Menneskekundskab!" 34 7

8 Teatret var vel også for Andersen i barneårene og de første ungdomsår et universitet - et sted hvor man også som uformuende og ulærd kunne uddanne sig, modtage oplysning og dannelse. Og som en kommentar - såvel til det foregående, hvad Andersen selv ønskede at opleve i teatret, men måske også til, hvad han ønskede at formidle, kan anføres et citat fra dagbogen, mandag d. 21. juni 1841: "Naar man nu kommer hjem skal man da høre Fru H[eiberg] i Emilies Hjertebanken, hun gjør det fortræffeligt, men evigt at høre disse Ubetydeligheder det er da virkeligt som altid at maatte see de samme Kortkunster, de blive nu gjorte saa fortræffeligt som tænkeligt er, der hører et ret spidsborgerligt Smaakjøbsted Sind til at lade sig nøje ja være lyksalig; I gode Borgere og I blinde Elskere vredes ikke men husk paa i Theatret skal man opbygges aandeligt, eller more; ja det gjør vi sige I, naa saa seer det daarligt ud for Eders Smag". 35 Selv om det er året efter at fru Heiberg havde såret Andersen dybt, ved - efter først at have fået ham til at ændre rollens karakter - at afslå at spille titelrollen i "Maurerpigen", kan det vel ikke udelukkes, at udbruddet ikke blot skyldes sårede følelser, men faktisk også udtrykker Andersens opfattelse. Citatet fortæller da, at Andersen har været opmærksom på en dyb modsætning mellem tidens teori - som han altså selv hyldede - og den udøvede praksis. Hvor man, som Andersen kun altfor godt vidste, ikke kan tilegne sig virkelig dannelse - det være sig "hjertets" eller "åndens" - uden at anstrænge sig, udsætte sig for et pres, eller måske smerte, og hvor "det Sande, det Skønne og det Gode" kun kan sætte sig igennem ved at bekæmpe sin modsætning, så satte man i borgerskabet og Heiberg-kliken måske snarere "dannelse" ligmed at undgå at vække anstød. Der kan være mange grunde til, at Andersens dramatik stødte an - det er næppe altid ganske uvillet, om end næppe heller altid ganske bevidst. 8

9 3 eksempler på H.C. Andersens dramatik: Ideen til "Mulatten" opstår i 1837 og stykket skrives færdig i I 1840 kommer det til premiere. Det bliver som nævnt en succes, med 21 opførelser, men efterfølgende avisskriverier om stykkets manglende "originalitet" drypper malurt i bægeret. Det fremgår af den omfattende korrespondance, som belyser stykkets tilblivelse, at Andersens eget tema for stykket er: "Ånd er den sande adel" 36. "Maurerpigen" er skrevet i 1840 umiddelbart efter succes'en med Mulatten. Det afvises først, og optages først efter nogen polemik med teatrets ledelse. Fru Heibergs rolle i sagen er allerede nævnt. Stykket opnår kun 3 opførelser. Der er ikke i den litteratur, som jeg har fundet frem til, angivet noget om Andersens egen idé med stykket. Det mest umiddelbart indlysende tema synes at være forholdet mellem pligt og kærlighed. De to stykker er analyseret hovedsagelig udfra Göran Lindström "At läsa dramatik", men også andre analysemodeller er inddraget, bl.a. fra Jytte Wiingaard "Teatersemiotik". I analyserne er der ikke taget stilling til, hvad Andersen selv har "villet" eller bevidst har indskrevet i teksten, men alene arbejdet ud fra, hvad teksten kan meddele en nutidig læser. Dette analyseresultat er derefter forsøgt indlæst i den historiske virkelighed, som Andersen levede i, i det håb, at stykkernes skæbne derved kan gøres mere forståelig. Selv om der er langt fra den nutidige læser til datidens tilskuer, er denne fremgangsmåde for mig berettiget ved, at stor dramatisk litteratur overlever i århundreder og sågar i årtusinder. Selv om hver tidsalders tolkning kan være forskellig, må den grundsubstans, som tolkningerne knytter sig til, være mulig at finde, og må have en kvalitet. Det er svært at definere, hvad "god dramatik" er - og ikke nemmere at definere hvad det er, der gør et dramatisk værk "dårligt". Men det kan konstateres som et faktum, at Andersens dramatik ikke har overlevet hans egen tid. Selv om den negative bestemmelse ikke altid blot er det modsatte af den positive, forekommer det mig ikke urimeligt at antage, at også en sådan "ikke overlevende" dramatik, kan gøres til genstand for analyser, som kan vise, hvor teksten lukker sig for os, selv om den åbnede sig for sin tids tilskuere - eller omvendt - og måske også sandsynliggøre, hvorfor et dramatisk værk afvises - af sin samtid såvel som af nutiden. De gennemførte analyser bekræfter for mig denne antagelse. 9

10 "Mulatten": Den rige, grove og materialistisk indstillede plantageejer Rebellieres Hustru og en ung pige, hans myndling, er i hans fravær rejst ud for at besøge et kursted i skoven. De overraskes af en storm og søger - også af angst for bortløbne slaver - tilflugt i et ensomt beliggende hus. Huset viser sig at tilhøre en mulat - et dannet og åndfuldt menneske med interesse for natur og kunst - og på trods af den uvante situation og de herskende fordomme kommer de to damer til at synes om ham. Da han dagen efter redder dem fra at blive voldtagne af en bortløben slave, bliver de venner. Da Rebelliere vender tilbage, vil han genetablere tingenes orden: For ham er mulatten en herreløs slave. Da hans hustru forsvarer mulatten, gribes han af jalousi, og får den opfattelse, at hendes venskab med mulatten dækker over et forhold til en anden (hvid) mand. Familien vender tilbage til civilisationen, hvor myndlingens myndighedsdag skal fejres. Ved festens begyndelse meddeler Rebelliere, at han har fanget mulatten og kastet ham i fængsel. Den unge pige vil frelse ham, og det opklares nu, at mulatten er søn af den tidligere ejer af det hus, han bor i, og en slavinde, og at det er grunden til, at hans herre har sørget for hans opdragelse og uddannelse, samt endelig, at han i virkeligheden som slave tilhører pigen. Rebellieres hustru røber i søvne for sin mand, at det er mulatten, hun elsker - Rebelliere sværger at dræbe ham. Dagen efter reddes mulatten fra at blive solgt og udleveret til Rebellieres mishandling ved at den nu myndige pige tager ham til ægte. Rebellieres hustru forlader ham. Umiddelbart ligner det en "Den grimme Ælling"-historie: Ved at tage sin "uægte" søn til sig og sørge for hans opdragelse sikrer den retfærdige og ædle plantageejer, at mulatten kan udvikle sig til en "hvid mand" - i hvert fald hvad holdning og kultur angår. Selv om temaet - at det ikke drejer sig om det ydre skin, men om indholdet - er det samme i "Den grimme Ælling" som i "Mulatten", så handler det i "Ællingen" om de medfødte anlæg, som ikke kan fornægtes, og i "Mulatten" om miljøets betydning - om at få adgang til mulighederne, opdragelsen og dannelsen. For at blive et menneske, må man behandles som et menneske. Her er der en tydelig identifikation til Andersen selv. Stykket udtrykker derved en af borgerskabets yndlingsteser, om "sjælens adel" overfor den "fødte adel", 1789 er endnu ikke langt væk, og der er kun kort til Det er endnu ikke myten om avisdrengen, som blev millionær, men det er tæt på. Den ydre ramme om historien - slaveriet - er et aktuelt tema. Slaverne på De vestindiske Øer blev først frigivet i 1848, selv om slavehandelen der var blevet forbudt allerede i Harriet Beecher-Stowes "Onkel Toms Hytte" - som påstås at have bidraget til at fremkalde den amerikanske borgerkrig ( ) - udkom i På det manifeste plan kan det ses som en historie om slaveforholdets uværdighed, og hvordan det korrumperer sjælene, men 10

11 overvindes ved bevidst modstand fra dem, som nægter at lade sig trække ned, og som kan skelne mellem det ydre og det indre. På dette plan ligger en (skjult) kritik af det materialistisk indstillede, borgerlige samfund, som imidlertid neutraliseres i den afsluttende scene, hvor det er det borgerlige retssamfund, som danner grundlaget for det godes sejr. Bag ved denne historie ligger så et psykologisk motiv, som - selv i det for os at se opstyltede sprog - er skildret med mange realistiske og præcist sete træk: Den ærlige borger, der svarer enhver sit, men også kræver sin ret, og ved, på hvilke betingelser, rigdommen opstår. Borgerskabets evige ægtemand, der giver konen alt hvad hun peger på, og dog er hun ikke tilfreds. Den forsømte og følelsesmæssigt udsultede hustru, indspundet i et væv af fordomme, og som - ligesom næsten 40 år senere en Nora 37 - på et tidspunkt tager konsekvensen og går. En analyse ud fra dramaets rum understøtter den psykologiske tolkning. Fra det eksotiske, ensomt beliggende hus, hvor naturen studeres, tørres og hænges op på væggen, bevæger vi os ud i den vilde skov med lidenskab, had og voldtægtstrusler, men som i næste billede også - via teltet - er bragt under kontrol. Herfra overrumples vi af den materielle civilisations magtdemonstration og flyttes til dens balsal-kehraus og dens fængsel. Slutscenen er selve symbolet på det borgerlige liv: Markedspladsen, hvor også mennesker er til salg, men hvor retfærdigheden, friheden og kærligheden tilsammen vinder sejren. På generationsniveauet kan man måske gå så vidt som til at betragte de kvindelige rollefigurer som forskellige sider af een personlighed, og de mandlige som forskellige sider af en anden. Det bliver da en historie om splittelsen i sindet - mellem idealet og virkeligheden, mellem kærligheden og begæret, mellem englen og dyret, som også har selvoplevelsens realistiske præg 38. De tre fortolkningslag belyser og udvider gensidigt hinanden. I forhold til dramaets tid bevæger handlingen sig konstant i et indviklet forløb mellem fortid, nutid og fremtid, og heri inddrages også andre geografiske rum: Frankrig, Afrika, Amerika. Disse "spring" er ordmalerier, og tjener umiddelbart set hovedsagelig intrigen. De er sammen med den sproglige form medvirkende til at gøre dramaet vanskeligt tilgængeligt for den moderne læser. "Mulatten" kan altså ses som et debatindlæg, et både på det sociale og det psykologiske plan samfundskritisk stykke i en eksotisk ramme, som modsvarede tidens interesser og idealer. Heraf måske studenternes hyldest og Brandes' senere advokering (1929) for genoptagelse af stykket? 39 Samtidig betjener stykket borgerskabets myte om sig selv. Det må være opskriften på succes. 11

12 "Maurerpigen": En ung forældreløs kvinde er vokset op i lejren hos den spanske hær som en glødende patriot i de kristnes kamp mod maurerne. Da sejren og den unge konges kroning skal fejres, kaldes hun til hovedstaden for at være med ved festlighederne. Her viser det sig, at kongen - hvis liv hun en gang har frelst i kamp - har til hensigt at gifte sig med hende og derved sikre sig folkets støtte. Ærkebispen sætter sig ikke imod pigens tilstedeværelse som frille, hvis blot kongen gifter sig med den af hans afdøde fader udvalgte brud, en fransk prinsesse, og derved sikrer sig Frankrigs støtte. Dette afslår kongen. Af troskab mod nationen og kirken vælger pigen, trods sin kærlighed til kongen, at flygte. Hun gifter sig med en spansk adelsmand, som hun ikke elsker, men som elsker hende, og vil skjule sig i skoven indtil kongens bryllup har fundet sted. Ægtemanden keder sig i skoven og bliver hurtigt træt af pigen, og da maurerkongen og hans datter forvilder sig og kommer til deres hytte, vælger han at gå med dem for at vise dem vej, men også af nysgerrighed og interesse for den smukke datter. Han bliver i maurerkongens by, og da det ved et tilfælde afsløres, at hans kone i virkeligheden (også) er datter af maurerkongen, vælger han at forråde den hemmelige sti til den spanske konges by. Imens søger den spanske konge i skoven efter den unge pige. Han finder hende netop som hun i bøn bekender sin kærlighed til ham. I samtalens løb bliver pigen klar over, at et anslag fra maurerne er under udvikling. Sammen med kongen griber hun ledelsen og slår angriberne tilbage. Nu afsløres det, at hendes egen ægtemand er forræder, og at den forhadte maurerkonge er hendes far. Ægtemanden henrettes, pigen falder i afmagt, imens lader kongen maurerkongen gå fri. Tilbage i hovedstaden vil kongen ægte pigen, men ærkebispen sætter sig fortsat imod, nu også på grund af hendes mauriske oprindelse. Pigen sørger da sammen med ærkebispen for, at den franske prinsesse træder i hendes sted ved brylluppet, og begår derefter selvmord. På det manifeste plan vil stykket kunne fungere, hvis maurerkongen spilles som en frister, en djævel i menneskeskikkelse, benyttende sin egen smukke datter som lokkemad for den letfængelige spanier. Pigen er da den, som kan gennemskue det hedenske blændværk. Kongens opfattelse - at han sikrer riget ved at gifte sig med folkets repræsentant, den klarsynede Raphaella - modsiges af ærkebispens, som ved, at riget kun sikres ved kontinuitet og mægtige alliancer, og at folket må ofre sig - eller ofres, som det nu kan falde sig. Pigen er fortsat den klarsynede, som - sammen med kirken/ ærkebispen - atter redder sin elskede - denne gang ikke fra døden, men fra en fatal fejltagelse, som vil betyde undergang for hans land og hans folk. Det afgørende er ikke at hun har djævelskabet i sig, men at hun har lært at gennemskue og bekæmpe det. Ser man på, hvorledes de enkelte rollefigurer er defineret, er der imidlertid store modsætninger og mange "brud". Først og fremmest gribes man af en stærk sympati for maurerne 12

13 som står for kunst, kultur, frisind, skønhed, visdom - og et ønske om fred og fordragelighed - mens den kristne, spanske kultur udtrykkes tydeligst ved ærkebispens "statsraison" - en kombination af hykleri, løgn og bedrag. Vi får også et glimt af en overgiven pøbel, samt viden om, at adelen ikke er til at stole på - beviset leverer adelsmanden, Raphaellas ægtemand. Hvad er det, Raphaella forsvarer med sit liv? Hvad er det, hun afviser? Det er således svært at finde en entydig tolkning. Den manifeste: Den sande kærlighed ofrer alt - også livet og (ved selvmordet) sin sjæls frelse - for sin genstand - modsiges af den transformatoriske: Den sande kærlighed ofrer sig for en "fornuft", hvis basis er hykleri og løgn. Raphaella dømmer sin ægtemand til døden for hans forræderi, og understøttet af ærkebispen ofrer hun ikke blot sit eget liv, men dømmer også sin elskede konge til et kærlighedsløst liv sammen med den absolut sagesløse franske prinsesse, for et fædreland, hvis værdier sammenlignet med de mauriske forekommer højst tvivlsomme. Og hvordan vil det folk, som hun kommer fra, og som kongen gennem hende ville vinde, reagere, når hun er væk - vil de tro på selvmord, eller vil de anklage kongen og ærkebispen for mord? Dermed rejses spørgsmålet om hensigter og midler, og man kunne fristes til at trække en parallel til Brechts: "Forholdsreglen", hvor man kan finde ligheder såvel i den episodiske opbygning, som i personernes samfundsmæssige fremfor psykologiske definition, og endelig med hensyn til det modsætningsfyldte indhold. I den forstand kan Andersens stykke kaldes "moderne" - og det bliver også nemmere at forstå fru Heibergs modvilje mod Raphaellas rolle. Måske har det været den erfarne skuespillers fornemmelse af usikkerhed overfor en rolle, som ud fra sine egne forudsætninger er vanskelig at forsvare. Man kan måske tro, at rollefiguren også på anden måde kan have foruroliget fru Heiberg, hvis skæbne ikke var så forfærdelig meget anderledes end H.C. Andersens, men hvor en af forskellene netop var hendes jødiske oprindelse. Der er så hermed ikke taget stilling til, om Andersen selv ønskede at skrive det drama, vi finder på det manifeste plan, eller det andet. Hans hensigt var næppe at gå fru Heiberg for nær, men snarere at skabe et eksotisk og fascinerende scenisk billedværk "helt hans egen opfindelse" - med den romantiske morale: Alt for fædrelandet. De væsentlige betydninger ligger imidlertid i modstillingen og vurderingen af de to verdener: Den mauriske og den spanske, og netop her kommer dramaet så til at skride fra det manifeste plan, og afsløre et grundlæggende bedrag, med en beklagelig karakter af virkelighed, som det er svært at forestille sig, at familien Heiberg og det øvrige gode borgerskab ville kunne acceptere. Stykket viser et umiddelbart sammenfald med motiverne i "Den lille Havfrue" fra 1837: Havets og jordens uforenelige verdener, den hedenske og den kristne, pigen, som forlader alt og opgiver alt 13

14 for sin kærlighed og sin udødelige sjæl. Også her finder Prinsen en anden brud, og hun må betale med sit liv. Hvor hun i eventyret bliver til en luftånd, som kan svæve gennem vore stuer og tilvifte os lidt køling, bliver hun i skuespillet landets skytsånd. Den grundlæggende forskel mellem Raphaella og Havfruen er måske, at Havfruen ved, at hun hører til i havet 40, og fra dette udgangspunkt vælger hun bevidst at gå over til den anden side, selv om det koster hende både krop og stemme. Raphaellas tilhørsforhold er ikke udtryk for hendes bevidste valg, men hviler på en illusion - en fortrængt voldtægt. Den lille Havfrue efterlades med valget at dræbe sin elskede, eller selv at dø. Idet hun vælger det sidste, frelser hun sin sjæl. Raphaella kunne have valgt sin konge på trods af ærkebispen, hun vælger døden og fortabelsen, fordi hun tror, at hun derved frelser landet. Ud fra dramaets egne præmisser må man spørge hvad hun frelser fra hvem, og om hun ikke netop ved sin død kan skade det, hun ville gavne. Dramaets rum og tid viser kraftige bevægelser imellem mange forskellige rum, mellem fortid, nutid og fremtid. I dramets tidsdimension er afsløringen af den voldtægt, som Raphaella er et resultat af, et afgørende element. I dramaets rumdimension ligger der betydning i, at de to hovedstæder faktisk er identiske - maurerne har bygget dem begge. Som i "Mulatten" ligger afgørende pointer altså gemt i billedsiden. "Ole Luk-Øie": Hovedhandlingen følger den brave skorstensfejersvend Christian, som ønsker sig rig, men i en nats drømme lærer, at lykken ikke ligger i rigdom, men i ærlighed, kærlighed, sundhed og godt humør. Drømmene fører ham vidt omkring blandt en mængde fantastiske og modsætningsfyldte figurer, som man godt kunne forestille sig på en moderne scene. Men hvor Strindbergs "Drømmespil" 50 år senere (1902) stiller modsætningerne op, og må nøjes med at konkludere, at "det er synd for menneskene", er Andersens ærinde at harmonisere: At gavne og fornøje. Det modsætningsfyldte og spændende bliver da i figurerne og i billederne, men får ingen umiddelbar dramatisk funktion. Konklusion: I alle de tre her behandlede eksempler på Andersens dramatik ser man billedet - i form af regianvisninger og ordmalerier, rum, steder og genstande som bærer af væsentlige betydninger. Hvor "Maurerpigen" klart ligger udenfor tidens "forventningshorisont" og afvises, og "Mulatten" inden for den afstand, hvor æstetisk reception er mulig, er "Ole Luk-Øie" for mig at se klart "kulinarisk teater"

15 3. At dramatisere H.C. Andersen Eventyrenes omfang og karakter: H.C. Andersens eventyr og historier er ingen entydig "genre"; de bevæger sig fra hvad man kan kalde moralske "søndagsskolefortællinger" - over rejseskildringer - noveller og små essays - til det vi i almindelighed forstår ved "H.C.Andersens eventyr". Til disse sidstnævnte vil man vel regne omkring af de ialt - ifølge H.C. Andersen selv i fortalen til den første samlede udgave i eventyr og historier. De er bygget på folkeeventyr som "Fyrtøjet" og "Svinedrengen" - eller selvopfundne som "Kærestefolkene" eller "Nissen hos Spækhøkeren". I eventyr som "I børnestuen" og "Hyrdinden og skorstensfejeren", er der indlagt små teaterstykker, som uden videre kan sammenholdes med moderne "Objektteater". "Den standhaftige tinsoldat", "Kærestefolkene" og mange flere af hans eventyr er direkte baseret på fiktionen om animerede genstande. Hvad søger og finder vi i H.C. Andersens eventyr: Der er mange bud på, hvad det er, som gør Andersens eventyr til noget særligt. Bruddene, de mange lag, og at vi hele tiden kan genkende virkeligheden i fiktionen - er nogle af de egenskaber, som fastholder os. Alle dialoger, alle personkarakteristikker, alle beskrivelser, overbeviser os ved deres virkelighedskarakter. Vi genkender, og netop via denne genkendelse føres vi ind i fiktionen... det er en grundregel i H.C. Andersens eventyr at naturens love ikke brydes 43. Når Andersen animerer genstande eller legetøj, så opfører tingene sig stadig som de ting, de er - de tillægges ikke egenskaber, som ikke har i det virkelige liv - bortset fra livet. Men hvem kan "bevise", at en tinsoldat eller et strygejern ikke har tanker og følelser? 15

16 Eventyrenes "indbyggede" dramatik: Det er almindelig kendt, at Andersen som barn og stor dreng har spillet dukketeater. Men først hos Bjørn Lense-Møller 44 har jeg fundet den interessante oplysning, at grundlaget for eventyret "I Børnestuen" måske i virkeligheden er et af Andersens første teaterstykker - at nogle af de allerførste rollefigurer, han har sat på scenen, ikke var traditionelle dukketeaterdukker, men blev personificeret ved en vest, en pibe, en handske og en støvle 45. Det er imidlertid, såvidt jeg har oplevet det, ikke denne form, som er den fremherskende, når Andersens eventyr sættes på scenen, heller ikke når dukketeaterformen vælges, og det er næppe heller "animationseventyr" som "Kærestefolkene" eller "Stoppenålen", der som oftest bliver valgt som grundlag for dramatisering. Men det gælder for næsten alle de populæreste eventyr, at de umiddelbart opfordrer til scenisk brug: "Et menneske, der har klippet teaterdukker og ladet dem gå hen over scenen, kan mere naturligt end andre skrive en sætning som: "Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: Een To! Een, To!": Han har nemlig været hele vejen rundt om figuren og ved f.eks. at den har ben - i det meste af samtidens litteratur synes menneskene kun at have haft øjne.." 46 Andersen maler billeder og associerer bevægelse med sine ord. Han skaber en række fantastiske figurer, som ikke blot er personligheder i sig selv, og samtidig har arketypens karakter, men som man også både kan se og høre i Andersens tekst, selv om de måske ikke siger en eneste egentlig "replik". Det er denne "indbyggede dramatik" som er næsten uimodståelig. Hvad søger vi at formidle gennem den dramatiske form: "De vare sex deilige Børn, men den yngste var den smukkeste af dem Allesammen, hendes Hud var saa klar og skjær som et Rosenblad, hendes Øine saa blaa, som den dybeste Sø, men ligesom de Andre havde hun ingen Fødder, Kroppen endte i en Fiskehale. Hele den lange Dag kunne de lege nede i Slottet, i de store Sale, hvor levende Blomster voxte ud af Væggene. De store Rav-Vinduer bleve lukkede op, og saa svømmede Fiskene ind til dem, ligesom hos os Svalerne flyve ind, naar vi lukke op, men Fiskene svømmede lige hen til de smaa Prindsesser, spiste af deres Haand og lode sig klappe." Hvis man ser på det ovenstående uddrag af "Den lille Havfrue" 47, er det formentlig indlysende, hvad det er, der frister. Der er således ikke bare tale om at formidle en "tolkning" af eventyrets helhed i sædvanlig forstand (se herom nedenfor, Folketeatret), men også om en omsætning af tekstbilledet til begribelig, håndfast virkelighed - et ønske om at fastholde sit indre billede i al den rige pragt. 16

17 Ser man på et andet sted i eventyret: "Prindsen sagde, at hun skulde alletider være hos ham, og hun fik Lov at sove udenfor hans Dør paa en Fløiels Pude." 48 så ligger der en hel verden i de to linier, og mange timers analysearbejde alene omkring den teatermæssige omsætning af dem: Hvad de fortæller om Prinsens omgivelser og opdragelse, hans psykologi, hans opfattelsesformåen, og om Havfruens situation, fremmed, stum, uden mulighed for at udtrykke sig med andet end sine bevægelser, hvor hvert skridt gøres som "på spidse Syle og på skarpe Knive". Selv om det ikke udtrykkes, er fortsættelsen af sætningen - metaforen: Som en lille hund - klart til stede. Sætningens modstilling af "alletider være hos ham" og "udenfor hans Dør" får os til at føle hendes - men samtidig også Prinsens - følelser, og får os også til at se en situation for os. For at tydeliggøre, hvad det er jeg mener, kan jeg måske tillade mig at henvise til mig selv som et eksempel: Selv efter flittig og aktuel gennemlæsning af eventyret var jeg overbevist om, at Andersen havde omtalt "en violet fløjlspude". Det har han ikke skrevet, men - kan den have en anden farve? Teksten er så fuld af muligheder, at det også er naturligt at ønske at formidle de opdagelser, man gør. Man vil vise, at man har forstået, og formidle sin forståelse. Men kan man det? Må ikke ethvert menneske og hver ny generation stilles overfor en sætning som den ovenfor citerede, og forstå den - eller ikke forstå den - gennem sit temperament? Hvad nu, hvis puden for andre læsere er gul? Enhver forståelse og enhver tolkning af dette billede, som man bringer på scenen, vil udelukke, eller i hvert fald undertrykke andre, lige så mulige og gyldige tolkninger. Når man læser eventyret, svinger de forskellige tolkninger og betydninger mod hinanden, og man føres som læser igennem en fortsat fascination af "er det - eller er det ikke", "det er - men det er også". Man kommer så at sige selv til at foretage den dramatiske bevægelse, som Bjørn Lense-Møller efterlyser i sin kritik af Andersens dramatik: "Hans stykker savner som regel dramatisk konflikt, forstået som en kamp mellem en interessant protagonist og en magtfuld antagonist, der medfører en flersidig karakterbelysning og en psykologisk magtforskydning illustreret gennem sceniske virkemidler." 49 En dramatisk konflikt mangler "Den lile havfrue" ikke, men det er ikke så let at sige, hvem der er "Antagonist" og hvem der er "Protagonist". Kampen foregår i Havfruen selv, og Prinsen bliver gennem hendes kærlighed også til en helt, fordi hun vil ham. Vil man kunne omsætte ham til scenen uden at definere dette "noget", som han må have, fordi hun forelsker sig i ham? Kan det være nok, at han ser godt ud? 17

18 Man kan måske sige, at disse modsætninger og svingninger ikke bare afspejler Andersens egne menneskelige situation, som den med forskellig teoretisk baggrund er forklaret af f.eks. Nyborg og Lotz, men også en almenmenneskelig situation. Her forekommer det mig, at vi møder Andersens helte og heltinder. En formidling af sådanne svingninger - altså at gennemføre en iscenesættelse på grundlag af en sådan "ikke-tolkning" - vil vel logisk set være umulig - i hvert fald hvis man som udgangspunkt har den klassiske dramaturgi, som ovenfor beskrevet, eller f.eks. den mere moderne aktantmodel. Det er derimod ikke umuligt at finde visse paralleler til Brecht's episke teater, med dets stærke fokusering på modsætningerne, og dets krav om at tilskueren rives ud af en entydig identificering med en helt, selv om også Brecht så sig nødsaget til at dele en figur op, netop for at beskrive sådanne modsætninger, i "Det gode menneske fra Sezuan". Hvilke midler har vi til rådighed: Når vi forsøger at formidle eventyrene, står vi altså overfor den grundlæggende vanskelighed at omgås med modsætningerne og dermed medtage de mange forskellige fortælleplaner, som er indeholdt i teksten, eller at vælge imellem dem. En anden vanskelighed er, at eventyret altid må forudsættes kendt af tilskuerne, som hver for sig sidder med deres erindringer og opfattelser af tekstgrundlaget. For selve teksten's vedkommende 50 risikerer man at tabe al poesi, når/hvis teksten omsættes til dialog. Som antydet med sætningen om fløjlspuden er der ikke blot tale om en "undertekst", som skal med (som udtryk for den talendes holdning til og baggrund for at sige det, han/hun siger) - der er også tale om en "undertekst" på A.'s tekst, som viser hen til helt andre forhold (eksempelvis den ovenfor nævnte lille hund), som overhovedet ikke er "afbildet" eller beskrevet i tekstens fortælleplan, og som kun kan "beskrives" eller "afbildes" via den tolkning, som dramatiseringen har lagt til grund - en tolkning, som altså samtidig vil risikere at udelukke en række andre, lige så mulige/gyldige tolkninger. I skuespillernes gestiske sprog 51 kan bevægelsesmønstrene associere til andre verdener end dem, der vises på scenen - en skuespiller kan vralte som en and uden at være forklædt som sådan eller omvendt. Gennem bevægelse - eller dans - gives altså umiddelbart set en mulighed for at tage endnu en dimension i eventyret ind. Scenografien's 52 problem er, at den - igen som vist i eksemplet med puden - ikke er og ikke kan blive det, man hver for sig har forestillet sig. Den må derfor gives en særlig, selvstændig kunstnerisk værdi

19 Musikken vil kunne knytte sig til bevægelsesmønstrene eller til teksten, som "underlægningsmusik" eller som melodi - men kan i sin forbindelse med teksten imidlertid godt komme i modsætning til den sprogtone og -rytme, som vi umiddelbart forbinder med eventyrene. Men man kan også forestille sig, at den vil kunne indgå som et nyt, selvstændigt element og bærer af et betydningslag. Man måtte altså i en semiotisk analyse af Andersen-dramatiseringer gå ind i hver af disse tegnbærere, og undersøge, om de hver for sig eller flere tilsammen var "bærere" af en kommunikation uden for det direkte fortælleplan. Og man måtte tilsvarende ved opbygningen af en dramaturgi for det første have gjort sig klart, hvilke elementer i eventyret man ville lægge vægt på - hvilken tolkning (eller "ikke-tolkning") man ville lægge til grund, - definere, hvilke yderligere fortællelag, man ville medtage, og først derudfra undersøge mulighederne for at lade de forskellige tegnbærende elementer "bære" de forskellige fortælleplaner. For dramaturgiens vedkommende bliver det da også et spørgsmål om, hvilken dramaturgisk form der er i stand til at rumme det indhold, man vil formidle. Alt dette kan naturligvis også gøres intuitivt - hvor kunstneren, som har valgt at benytte Andersens eventyr som afsæt, i virkeligheden har sit eget projekt, og idet han i en kunstnerisk fuldgyldig form realiserer dette, så at sige "automatisk" også må yde eventyret retfærdighed. Her kan man måske sige, at eventyret benyttes som "selvstændig metafor". I de foreliggende eksempler på dramatiseringer af Andersens eventyr, som beskrives i det følgende, er de enkelte tegnbærere forsøgt beskrevet, og en sådan mulig analyse antydet. 19

20 Fire eksempler på H.C. Andersen-dramatiseringer - tre små havfruer og en grim ælling. Billedbogen - Det kongelige Teater, børneballetten: I Det kongelige Teaters programhæfte er der ingen redegørelser for hensigter og midler. Derimod er der aftrykt en fri gengivelse af eventyret, sådan som det vises på scenen, og således uden slutningen med Havfruens opstigning til "Luftens døtre". Denne tekst kan tjene som et skoleeksempel på, hvordan Andersens historie forsvinder sammen med det sprog, som bærer den 54. Derudover er der kun en omtale af "børneballettens trekløver", Bjørn Wiinblad, Lise la Cour, og Bent Fabricius-Bjerre: "Det startede i 1988 hvor Lise la Cour koreograferede "Hyrdinden og Skorstensfejeren" til August Ennas musik og i Søren Frandsens scenografi. Det blev en succes både hos børn og voksne, og i 1989 samledes trekløveret for første gang bag "Den grimme Ælling" til så stor en succes, at den nu er vist for over mennesker. I 1990 fulgte "Klods Hans" og samarbejdet er nu fortsat med opsætningen af "Den lille Havfrue" i 1992". Man kan ikke undgå at få det indtryk, at der ikke ligger nogen kunstnerisk nødvendighed bag projektet, og at hensigten måske mere er at vise de populære og charmerende balletbørn frem, og at man til det formål så vælger en ramme, hvis popularitet nærmest er garanteret, også hos sponsorerne og i turisterhvervet. Det er børn, som danser, og deres tekniske muligheder er begrænsede. Der fordres da heller ikke noget af børnene, som de ikke kan. Trinene er hovedsagelig enkle danse- og løbetrin, bevægelsesmønstene ukomplicerede. Der er ikke - for mig at se - gjort noget forsøg på at gøre trin og bevægelsesmønstre i "vandscenerne" anderledes end i "landscenerne". Associationen "Billedbog" begynder allerede med forestillingens scenografi. Foran tæppet ligger et par store "bøger", da tæppet går fra ser vi sidekulisser med tilsvarende kæmpebøger i et et hovedsageligt blåt univers. Baggrunden er en endnu større bog, som blades om for hvert sceneskift. Ifølge Politikens anmeldelse ( ) er det Wiinblads "standardscenografi" til børneballetterne. Kostumerne virker umiddelbart mere charmerende på programhæftets tegninger end i virkeligheden, og modsvarer en traditionel eventyrkostumering. Musikken, som kommer fra bånd, er delvis sunget af teatrets operasangere. De enkelte personer karakteriseres ved et sunget lydbillede - Havkongen f.eks.: "Bombadabom" - Heksen: "Heksikraxifaksi". Der er ikke gjort noget forsøg på at "tolke" eventyret, eller at tilføje noget, bortset fra at forholdet mellem den lille havfrue 20

21 og havkongen beskrives som modsætningsfyldt - han forbyder hende f.eks. at beholde statuen af prinsen, og smider den væk. Det begrunder yderligere hendes ønske om at forlade havet, men gør slutningen - hvor man har givet afkald på luftånderne, og blot lader den lille havfrue kaste sig i sin families arme - mere uforståelig. Forestillingen består altså i en række dansede tableauer, og er i det hele taget bedst karakteriseret ved begrebet "illustrativ". Dette gælder så - mærkværdigt nok - netop ikke dansen, som ikke "illustrerer" noget som helst andet end begrebet "dans". Der er ikke noget i vejen med billedbøger, men her er der - fra teksten i programhæftet og til musikken - efter min opfattelse tale om en discountudgave, og af H.C. Andersen er der for mig at se kun navnet tilbage. Gendigtningen - Folketeatret, et musikalsk eventyr: I Folketeatrets programhæfte gennemgår Johan de Mylius nogle af de mange tolkningsmuligheder, som ligger i eventyret om den lille havfrue, som efter hans opfattelse også "rummer.. noget, som går ud over børns umiddelbare fatteevne.. det er ikke bare en livshistorie, det er en kunstnerhistorie... også et dyk ned i det ubevidstes verden. Havet og den evige barndom hører sammen...eventyret handler..om de ubevidste kræfter, der er til stede under tærkslen, men som i sig har en retning mod bevidstheden...naturen rækker op mod menneskenens verden og forsøger at blive integreret i den. Ubevidst er der i naturen en drift, som rækker opad mod højere former, en evighedsdrift, en længsel mod sjælen og udødeligheden, som naturen i sig selv ikke kan realisere... på mange måder også et religiøst eventyr... frelsen kommer af kærligheden, vel at mærke den kærlighed, som ikke vil sit eget..". I programhæftet hedder det videre: "Det har været hensigten at inddrage mange af teatrets virkemidler, så det blev muligt at lege med dette eventyrlige stof. Koreograf og scenograf har søgt at bidrage til historiens magiske univers med dans, bevægelser, scenebilleder og kostumer......teatret fortæller sin historie om havfruen i en stadig vekselvirkning mellem farver og Dvoraks musik. Vi følger det musikalske eventyr, indtil vi til sidst ser havfruen blive løftet op blandt luftens døtre. Op i fortryllelsens kærligt klare lys" 55. Her ønsker man altså at formidle en klassisk - romantisk - opfattelse af eventyret, i en rig teatermæssig form. Man ønsker at fortælle med farver og musik - og at "fortrylle". Man har ikke benyttet Andersens tekst, men har ladet Niels Brunse gendigte og skrive sangtekster til en række temaer af Dvorak. 21

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Mange af jer har sikkert hørt dette billede mange gange, og det sætter mange tanker i gang. Jeg vil i dag koncentrere mig om dette AT FALDE.

Mange af jer har sikkert hørt dette billede mange gange, og det sætter mange tanker i gang. Jeg vil i dag koncentrere mig om dette AT FALDE. 1 7.s.e. Trinitatis. II Præd. 3,1-11; Matt. 10,24-31 754 449-41 // 46 379 14 At falde! at tabe det hele og bære det med sig som en usynlig skønhed lagt til ens eneste ansigt. Indfatte grusomheden i en

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere