Vingesuset FASTELAVN. LEKTIECAFÉ der er hjælp og hygge på menukortet NYE MØBLER I FÆLLES- RUMMET. Tranegårdskolen Marts 2012

Transkript

1 Tranegårdskolen Marts 2012 Vingesuset LEKTIECAFÉ der er hjælp og hygge på menukortet FASTELAVN NYE MØBLER I FÆLLES- RUMMET

2 LINDS LEDER Stemningen er god. Der arbejdes og udvikles. Vi har som skole arbejdet med at Re-loade vores kultur. Hvem er vi, og hvad står vi for? I den forbindelse har vi arbejdet med os selv og vores typer. Vi har arbejdet med vores samarbejde og ønsker til fremtiden og ledelsen er blevet målt og vejet igennem ½ år af medarbejderne. Det har både været spændende og også lidt nervepirrende at stille sig selv til rådighed for alle medarbejdernes mening - og også lidt risikabelt. Men vi har vurderet, at hvis vi skal flytte os som skole, skal vi også have modet til at se på os selv og de muligheder, der ligger for at forbedre os i det bestående. Forældrearbejdsdag både for børn og voksne! skolebestyrelsen Ann-Irene Jarlgaard Carsten Hornecker Samtidig med at vi Re-loader Tranegård, er vi i fuld gang med at undersøge mulighederne for at udvikle vores kompetencer, og der har vi fokus på et projekt, der hedder Collaborative Learning. Det tager udgangspunkt i, at vi allerede har en stor kompetence indenfor vores organisation, som vi skal være bedre til at sætte i spil. Måden er kollegial coaching. Det forventer vi os meget af. Mette Thorup Sørensen Niels Erik Friis Pia Samuelsen Schütze Vi er på vej ind i årets planlægningsperiode, og derfor har vi nu også vores opmærksomhed rettet mod hvilke projekter, vi vil foreslå at arbejde med i det kommende skoleår. Vi søger i den anledning om penge og tid i Gentofte Kommunes udviklingspuljer til fx Re-load Tranegård, Collaborative Learning, skriftlig dansk, science, Bootcamp Sorø, faglige miljøer, udearealer mv. Vi søger kun om penge til projekter, vi har lyst til at arbejde med, da belastningen ved at arbejde med projekter er så stor, at motivationen skal være i top, og vi bevarer fokus og retning. Men ellers har vi vores fokus på vores hverdag. Vi har netop fejret 27 elevers flotte indsats i skak. Det er vigtigt at fejre sine sejre. Hos os foregår det bl.a. på scenen, hvor de involverede børn kaldes op, får hædrende omtale, evt. pokaler sættes i pokalskabet, mens alle ser på det, og vi synger Tranesangen. Det er både festligt og vedkommende, og det er tydeligvis noget små som store sætter pris på. Vores fejringer løfter den enkelte såvel os alle. Jeg glæder mig til at se jer til forældrearbejdsdag den 14. april og skolehåndbold den april. Jan Rosiek Michael Jørgensen NY ADMINISTRATIV LEDER Inge Jochumsen er blevet ansat som ny økonomisk administrativ leder Så lykkedes det. Vi har ansat en ny økonomisk administrativ leder fra den 1. februar. Den økonomisk administrative leder hedder, Inge Jochumsen. Der var mange ansøgere til stillingen, så Inge måtte igennem flere samtaler og en personlighedstest, inden hun blev valgt. Inge gav undervejs udtryk for, at hun trives i udfordrende og udviklende arbejde, og at hun løber i fritiden. Vi kan allerede nu godt garantere, at hun både vil få udfordringer og udvikling, samt vil komme til at gøre brug af sine evner til at løbe hurtigt. INDHOLDSFORTEGNELSE Linds Leder Skolebestyrelsen Sådan ser de ud Ny administrativ leder Dinoverden Skolehåndbold Skolebestyrelsesvalg Årets udskolingsfest Da bombeflyene fløj over Tranegårdskolen 8.a s Grønlandstur Relationsmedarbejder Nye møbler i fællesrummet Som økonomisk administrativ leder skal Inge betjene tre skoler: Hellerup Skole, Maglegårdskolen og Tranegårdskolen. Det kalder på stor energi og indlevelsesevne. Opgaverne spænder vidt: Regnskab og budgetter, personaleadministration, resultatrapporter, indrapporteringer, evalueringer, statistikker, indberetninger, dokumentation osv. Inge har allerede travlt, men ikke mere, end at vi nåedet at få en udtalelse til Vingesuset: Jeg glæder mig til samarbejdet med elever, forældre og kollegaer. Der er allerede masser at lave som ansvarlig for skolens administrationsopgaver, udvikling af økonomistyring, ledelsesinformation, kvalitetsstyring, projektstyring og opfølgning samt ikke mindst personaleledelse for vores admini- Casper stopper som GFO leder Julemærker Pippi på besøg Portræt af en frivillig Skakmesterskab for hold Collaborative Learning Planlægning Fællesspisning Kommende nye børnehaveklasser strative medarbejdere: Ditte og Maja, der er skolesekretærer. Der er også det specielle ved stillingen, at jeg er tilknyttet som administrativ leder på tre skoler i Hellerup, Hellerup Skole, Maglegårdskolen og Tranegårdskolen, så jeg deler min arbejdsuge med ca. 1½ dag på hver af skolerne. Tirsdag er min faste dag på Tranegårdskolen. Efter 9. klasse og hvad så? Et springbræt til en bedre skoledag Nyt fra PUC en ELEVRÅDET Sådan ser de ud Terminsprøve Noget ved musikken Mænd Tranefonden Formanden har ordet Ansvarshavende redaktør: Skoleleder, Torben Lind tond@gentofte.dk

3 Dinoverden SKOLEHÅNDBOLD Af Niels og Philip 3.b. Vi fik vores idé fra vores tidligere dinosaurtegning. Nu har vi lavet en bedre tegning. Den store tegning er fuld af fantasi og detaljer. Den er rigtig flot, synes vi selv. Der er mange forskellige farver lavet af Emilie. Tobias har også været en stor hjælp. Han har spidset blyanter og givet ideer. Emilie, Philip, Niels, og Tobias 3.b har arbejdet sammen om det. Tobias, Philip, Emilie og Niels, 3.b. SAXO PRIVATBANK CUP 2012 HIK - håndbold indbyder for 39. gang til sit årlige skolehåndboldstævne i Kildeskovshallerne. Tranegård har en lang tradition for at deltage fuldtalligt. Så derfor vil vi opfordre jer til at tage gummiskoene på og komme i gang med træningen. Vi har lagt en tilmeldingsblanket, en plakat og de samlede turneringsbestemmelser for stævnet på forældretintra. HIK s hjemmeside dk er omdrejningspunkt for alt vedr. stævnet. Gå derfor ind på hjemmesiden og læs mere om dette års stævne under Håndbold - Stævner Skolehåndbold. Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte turneringsledelsen på skolehaandbold@hik.dk VIGTIGE DATOER: 1. APRIL Sidste frist for aflevering af tilmeldingsblanketter UGE 15 Der sendes mail til alle holdledere når programmer er klar Programmet vil også ligge på Internettet på adressen: h t t p : / / Skolehåndbold.aspx APRIL SKOLEHÅNDBOLD Den flotte frise kan ses på væggen i fællesrummet. SKOLEBESTYRELSES- VALG 2012 løbet af foråret skal der vælges I 3 nye forældrerepræsentanter til skolebstyrelsen. Vi afholder valgmøde, hvor vi orienterer om skolebestyrelsens arbejde, informationer om valget og kandidatopstilling. Man kan læse mere om skolen og valget på forældreintra, hvor vi løbende vil orientere om valget. Valgmøde Torsdag den 29. marts Medarbejderrummet ÅRETS UDSKOLINGSFEST Oscarstatuetter, store balkjoler og velklædte mænd. Temaet for dette års udskolingsfest var Hollywood med opfordring til at komme som en kendt, da der var Oscaruddeling. Vanen tro kom alle dressede op, i godt humør og fulde af festenergi, der tilsammen skabte en hyggelig aften startende med buffet i egne klasser og efterfølgende uddelinger og dans. Dagen efter var der normal skolegang og gode historier at fortælle.

4 Da bombeflyene fløj over tranegårdskolen Af Josephine, 3.a. Josephine fra 3.a har interviewet Erik Tranberg-Hansen, som var elev på Tranegårdskolen under 2. verdenskrig. Josephine og Erik bor i samme opgang i Hellerup, og de kom til at snakke om, hvordan det var at gå på Tranegård i en anden tidsalder og under ganske anderledes omstændigheder. Josephine fra 3.a interviewer Erik Tranberg-Hansen, som var elev på Tranegårdskolen under 2. verdenskrig Josephine: Hvornår gik du på Tranegårdskolen? Erik: Jeg gik på Tranegårdskolen fra august 1938 til juni Jeg var seks år, da jeg begyndte i skolen, og jeg kan tydeligt huske min første skoledag. Alle børnene kom med deres mødre, og vores lærerinde bad os som det første om at stave til mor. Skolen var 2-sporet, og vi var 19 børn i vores klasse, 8 piger og 11 drenge. Josephine: Hvad kaldte man klassetrinene dengang? Erik: klasse kaldte man underskolen. Derefter gik man i mellemskolen, der bestod af fire klassetrin. 4. mellem var derfor det samme, som man i dag kalder 9. klasse. Man kunne også vælge at gå i fri mellem efter underskolen. Det var for de elever, som vidste at de skulle være håndværkere eller som havde lidt svært ved at følge undervisningen. Efter mellemskolen kunne man vælge, om man skulle tage realeksamen, som svarer til 10. klasse, eller om man skulle gå i gymnasiet. Josephine: Hvilke fag havde I? Erik: Der var både dansk og skrivning, og så havde vi regning, kristendomsundervisning, historie og geografi. I mellemskolen fik vi også fysik, engelsk og tysk. Det sidste var ikke særlig populært under krigen! Josephine: Hvad lavede I i frikvartererne? Erik: Vi var ude i alle frikvartererne, og det jeg især husker var, at vi legede pigerne efter drengene. Derudover fik vi sjippet en del, men vi måtte ikke spille fodbold i gården. Det måtte vi vente med til om eftermiddagen efter skole. Om sommeren gav inspektøren os dog lov til at spille rundbold og langbold i Store Gård. Josephine: Hvis I gjorde noget, I ikke måtte, hvad gjorde læreren/ inspektøren så? Erik: Uha, så fik vi enten spanskrør, en lussing, blev sendt ned til inspektøren eller fik eftersidninger. Det var kun inspektøren, der måtte give spanskrør, og det kunne for eksempel ske, hvis drengene blev grebet i at lure ved pigernes toiletter. Den enkelte lærer havde bemyndigelse til at uddele lussinger, og det skete ofte. Blandt andet under krigen, hvor hele klassen skulkede fra en tysktime. Dagen efter kom vice-inspektøren ind i klassen sammen med tysklæreren, Hr. Møller. Viceinspektøren spurgte Hr. Møller, Hvad skal vi gøre med dem, eleverne?. Hr Møller svarede, Jeg er sgu ligeglad, bare jeg må stikke dem én på tæven!. Så blev hele klassen stillet op på én lang række, og Hr. Møller gav hver elev en lussing, og da han havde nået sidste mand, vendte han om og gav alle en lussing til på den anden kind. Josephine: Fik man mad på skolen eller havde man selv madpakke med? Erik: Vi havde selv madpakker med, men der var en kommunal mælkeordning, man kunne benytte sig af. Under krigen var der desuden rationering på mange ting, det vil sige at man ikke længere kunne få alt det pålæg, man normalt anvendte. Josephine: Hvordan kom du til og fra skole? Erik: Dengang var der ikke særlig mange biler, så det var reglen, at man gik til skole. Hvis man boede mere end én kilometer fra skolen, kunne man dog søge om tilladelse til at cykle. I så fald fik man et lille metalskilt at sætte på cyklen som bevis for, at man havde cykeltilladelse. Cyklerne var parkeret i skure ud mod Gersonsvej. Josephine: Sang I morgensang? Erik: Ja, hver morgen mellem første og anden time sang vi morgensang i gymnastiksalen (den nuværende PUC). Der var altid to sange: en af de gamle danske sange samt en salme. Josephine: Var I på lejrskole/ hyttetur? Erik: Nej, for der var jo krig, og så var det vanskeligt at rejse rundt i Danmark. Men efter krigen kom vi en tur til Sverige med støtte fra Nordisk Forening, som søgte at styrke fællesskabet mellem de nordiske lande i efterkrigstiden. Josephine: Hvad gjorde mest indtryk på dig under krigen? Erik: Den oplevelse, der ubetinget gjorde størst indtryk på os drenge, var bombningen af Shell-huset 21. marts 1945, da de engelske bombeflys jagereskorte fløj lavt ind over skolen og vippede med vingerne til os. Samtidig kunne man begynde at se de tykke røgsøjler stige op fra København. På det tidspunkt vidste vi ikke, hvilke mål der var blevet ramt (Shell-huset og ved en fejl Den franske Skole på Frederiksberg), men senere på dagen fik vi et meget tættere bånd til begivenhederne og nogle af konsekvenserne af bombningerne. Inspektøren bankede pludselig på døren og bad om at tale med vores lærerinde, Frk. Margrethe Fog. Da hun kom ind igen, kunne vi se, at hun havde grædt. Hendes kæreste, modstandsmanden Hans Heister, havde siddet fanget i Gestapos fængsel øverst i Shell-huset, så vi kunne godt regne ud, at situationen så dyster ud. Nogle dage senere var der til gengæld idel lykke, da det viste sig, at Hans Heister var sluppet helskindet ud af ruinerne og var flygtet til Sverige. Derudover var de sidste måneder af krigen særlig skrap kost, da tyskerne inddrog både Tranegårdskolen og Øregård Gymnasium til brug som Kinderkrankenhaus (børnehospital) for tyske flygtninge fra Østfronten. Patienterne døde som fluer, og de føromtalte cykelskure ud mod Gersonsvej blev anvendt som lighus. I den periode blev al undervisning henlagt til Maglegårdsskolen, men når vi gik forbi Tranegårdskolen, kunne vi se både arme og ben stikke ud mellem plankerne. Erik deltog i Tranegårdskolens 75 års fødselsdag for nogle år siden og ses jævnligt med de gamle klassekammerater. Når han kører på Gersonsvej tænker han tit på, da bombeflyene fløj over Tranegårdskolen.

5 8.A S GRØNLANDSTUR 8.a skal til Grønland efter års planlægning og forberedelse. Vingesuset har talt elever og lærere i 8.a og kigget med på deres flotte hjemmeside: Af Clara Louise, Martin og Christian H, 8.a Torsdag d. 22 marts 2012 sætter vi i 8.a kursen mod Grønland. Skolerejsen vil vare 8 dage og blive usædvanligt dyr. Vi har samlet ind siden 5. klasse, og vi er stadigvæk i gang med indsamlingen. I 5. klasse besluttede vores klasselærer, Ulla Alsly, og vores forældre, at vi skulle på skolerejse til Grønland i 7. klasse. Vi vidste allerede den gang, at det ville blive en meget dyr tur, og at det ville kræve meget tid og mange kræfter at samle pengene ind. Men vi vidste også, at det ville blive en oplevelse for livet, og at det ville blive det hele værd. Siden den gang har både forældre og elever slidt og slæbt for at samle penge ind. Vi har solgt stakkevis af lodder, kager, pølser, vafler, æbleskiver, kakaomælk og meget andet. Vi har lavet auktioner og lavet boder med flødebollekast og nøglelege. Vi har delt reklamer ud, passet børn, slået græs og søgt legater. Men alt dette var ikke nok. Vi manglede stadigvæk rigtigt mange penge. Vi indså, at vi ikke havde råd til at tage af sted i 7. klasse og udskød rejsen Nedenfor bringer vi indlæg fra elever og lærere og uddrag fra hjemmesiden. Så sker det endelig til 8. klasse med den mulighed, at vi måske ikke ville få råd til at komme af sted overhovedet. I slutningen af 7. klasse skete der noget, der ændrede alt. Vores klasselærer fik efter lang tids hårdt arbejde et legat på kr. fra fonden Nordplus Junior. Nu var der ingen tvivl længere. Vi vidste nu, at vi ville få råd til turen. Vi ville stadig blive nødt til at samle penge ind til aktiviteterne deroppe, men rejsen derop og hjem var nu sikker. I kontrakten til Nordplus Junior legatet stod der, at vi skulle samarbejde med en grønlandsk skole om at møde nogle elever fra skolen i Grønland. Vi har været i kontakt med flere forskellige skoler og er ved at få en aftale på plads med en skole i Ilulissat. Vi har selvfølgelig også lært en masse om Grønland i denne proces. Vi har bl.a. haft en ekspert ude og fortælle om vores tur til Grønland, men også om Grønland i det hele taget. Vi har også lært om det grønlandske klima i fysik, lært om den grønlandske fauna og flora i biologi og læst grønlandske myter i dansk og dermed sat os ind i dele af den grønlandske historie. Man kan vist roligt sige, at det siden 5. klasse hvor ideen om Grønland første gang kom på bordet har været en rutsjebanetur, hvorvi til tider har været meget i tvivl, om turen kunne realiseres. Men det hele er jo endt fantastisk, og vi kan nu se frem til denne kæmpe oplevelse, der ligger i den nærmeste fremtid. Vi tror, at turen bliver bedre nu, hvor vi i fællesskab har skaffet penge til turen, i modsætning til, hvis vi bare havde fået sponsoreret hele turen af vores forældre. 8. A på Tranegårdskolen i udveksling med Grønlandsk skole foråret 2012 rejser 8.a fra I Tranegårdskolen i Gentofte på besøg i Ilulissat i Grønland. Baggrunden for rejsen er et ønske om at opnå en bedre forståelse af klimaforandringernes årsag og virkning i den grønlandske hverdag og natur. Dette skal ske gennem kulturudveksling og multietnisk undervisningsform med grønlandske elever. Senere på året vil de grønlandske elever komme på genbesøg i Danmark Tur til Center for Is og Klima Af Amanda Klassen har været inde og se iskerner fra Grønland D. 2/ tog vores klasse på tur til Center for Is og Klima, som ligger i København nær Rigshospitalet. Vi tog dertil for at høre et foredrag, holdt af tyskeren Christopher Stowasser med henblik på at få bedre indsigt i de forskellige elementer i den grønlandske indlandsis, som gør, at man kan forske mange tusinde år tilbage og få informationer om, hvordan verden så ud dengang. Da vi ankom til centeret, blev vi ført op til et lokale, hvor Christopher præsenterede sig selv og begyndte foredraget, imens vi kunne stille ham spørgsmål, hvis vi var i tvivl. Vi havde allerede hørt lidt om det i skolen, men den baggrundsviden fik vi i hvert fald også brug for, da han kom med mange detaljerede forklaringer om, de fem vigtigste egenskaber de måler: De fysiske egenskaber, gasanalyser, urenheder og støv i isen, stabile isotoper og selve the main core af isrøret. Men jeg tror vi alle sammen fandt det meget interessant og særdeles nyttigt i forhold til vores tur til Grønland. Han fortalte også om sine egne erfaringer fra Grønland og viste billeder fra deres lejre deroppe. Efter ca. en time skulle vi videre og opleve centerets fryserum, hvor vi skulle i grupper ind og se først iskrystaller og iskerner i et -15 C fryserum og derefter videre til et -25 C rum, hvor de holdt lager for iskernerne. Det tror jeg, at vi alle i klassen kan blive enige om var en meget kold oplevelse, som sikrede os alle rystende knæ og røde kinder og næser - men en speciel oplevelse var det. Da alle havde været inde, tog vi tilbage til lokalet, hvor folk skiftevis spiste frokost og gik ind for at se laboratoriet, som var fyldt med mange forskellige og avancerede VI har forberedt os i flere år Af Anton og Elizabeth Vi har været længe i gang med at samle penge til turen op til Grønland. Vi begyndte faktisk helt tilbage i 5. klasse, som er fire år siden, hvor vi havde om Grønland. Men når 24 elever og tre lærere skal til Grønland, kommer det jo til at koste rigtigt mange penge. Så vi har alle i klassen været i gang med at tjene penge. Vi har bl.a. solgt brændte mandler, solgt pølser og vi har også været rundt og sælge julelodder. Vi har også solgt vafler på vores egen skole i december måned, og vi har solgt kager på en anden skole. Men vi har ikke tjent alle pengene helt selv. Vi har nemlig også fået sponsorater bl.a. fra Home Charlottenlund og Nordplus Junior, som vi har fået over kr. fra. Her i november. Af Anton og Elizabeth I november måned er vi rigtig begyndt at fokusere på Grønland. Vi har om Grønland i alle Fortsættes næste side...

6 NYE MØBLER I FÆLLES- RUMMET HVEM HAR LAVET MØBLERNE? Møblerne er tegnet af Zinck Arkitekter og udført af møbelsnedker, Christofer Eliasson. Zinck Arkitekter har endvidere stået for opsætningen. geografi- og fysiktimerne, og vi har også været på udflugt til Center for Is og Klima, hvor vi var inde i den store fryser med iskrystaller og iskerner, og hvor vi også fik fortalt en masse om isboringerne på Grønland. Vores hjemmeside er også kommet op at køre, og alt går efter planen. D. 4. november tegnede vi et kæmpe kort over Grønland, som næsten fyldte hele væggen i vores klasselokale, og som vi kan bruge, når vi finder byer og ruter. Vi er også blevet delt ind i seks grupper på fire mand i hver, hvor vi i hver gruppe skal have tjent kr. inden året er omme, og det går rigtigt godt. Vores forventninger i 8.a I næsten fire år har vi planlagt vores tur til Grønland. Der er blevet arbejdet hårdt fra både forældrene og elevernes side for at tjene de nødvendige penge. Vi har solgt brændte mandler, kager, pølser, lodder af forskellig art, lavet boder til Tranegårdskolens 75 års fødselsdag og skrevet ansøgninger til forskellige fonde. Nu er vi begyndt på et ambitiøst projekt, hvor grupper af fire skal samle 3000 kr. ind inden jul. Det er klart, at under denne proces, har alle elever og lærere fået høje forventninger til turen. Vi håber meget på at tjene nok penge til at køre med hundeslæde eller snescooter over indlandsisen, så vi på den RELATIONSMEDARBEJDER måde kan få et endnu bedre indblik i den grønlandske natur. Vi glæder os også meget til et fremtidigt samarbejde med den grønlandske skoleklasse, og til at vi skal opleve og sætte os ind i den grønlandske kultur. Mange har en forhåbning om at se nordlys, og det er der også en meget større chance for på Grønland end i Danmark, da det ligger en del nordligere. Selvom vi i 8.a i forvejen betragter os selv som én stor familie, tror vi på, at vi vil knytte endnu tættere bånd på grønlandsturen, og at vi vil få nogle ekstraordinære fælles oplevelser, som vi vil kunne have sammen og mindes resten at livet. nne Dorte er relationsme- på Tranegårdsko- Adarbejder len. Det giver hende en meget stor berøringsflade med både elever, forældre og ansatte. Vores vision udtrykker, at Tranegård skal være et godt sted at være og et godt sted at lære. Af det kan man forstå, at trivsel har en høj prioritet. Efter grundige overvejelser har vi endelig fået nogle møbler, vi kan være glade for. Møblerne kan ses langs væggen til musiklokalet, ved indgangen til Gersonsvej og langs væggen i mellemrummet mellem scenen og Lindorffs Allé. Casper stopper som leder i GFO en Casper Gregers stopper som leder af GFO en på Tranegård med udgangen af marts måned Zinck Arkitekter Aps Overganden oven Vandet København K kontakt@zinck.info Anne Dorte er her på besøg i 0. klasse for at tale med eleverne om trivsel og godt kammerat-skab. Det foregår både siddende og i bevægelse. Når man er 6 år, kan det være svært at sidde stille og derfor sørger Anne Dorte også for, at eleverne arbejder med trivsel, samtidig med at de får bevæget sig ud og ind mellem hinanden. Det er både sjov, lærerigt og vedkommende. Vi skal derfor i gang med at ansætte en ny leder. Søgeprocessen er i gang. Vi er ved at afklare os på behov og udfærdige en annonce. Indtil vi ansætter en ny leder, vil Torben være konstitueret som GFO-leder, og de mange opgaver vil blive varetaget med pædagogerne som tovholdere. Den nye leder er formentlig på plads den 1. august JULEMÆRKER klasserne solgte godt styret 6. af Jette Malling julehjerter for Børnenes Kontor. Pengene bruges på uddelinger af tøj og fødevarer. Christofer Eliasson Møbelsnedker info@christofereliasson.se

7 Pippi var på besøg i 0. klasserne PORTRÆT AF EN FRIVILLIG Januars kulde og mørke blev i et kort øjeblik fortrængt af Pippi Langstrømpes besøg i 0. klasserne. Januar har sine egen stemning, så derfor var det en opløftende oplevelse at komme i teateret i 0.a og 0.b og se Pippi og hendes bedste venner Tommy og Annika. Lærerne havde iført sig et styk meget rød paryk med stritfletninger, fregner og aben hr. Nilsson, et styk butterfly og et styk hårsløjfe, så rollefordelingen var klar og genkendelig. Og under den kyndige oplæsers vejledning blev vi ledt igennem den kendte historie. Men ikke desto mindre så levede børnene sig fuldstændig ind i historien og kom med kommentarer og engagerede udbrud undervejs. Alt andet var ikke eksisterende i de 20 minutter, forestillingen varede. Pippi er blevet voksen og er nu ansat på Tranegård Vi oplevede verdens stærkeste pige, Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump, også kaldet Pippi og hendes abe hr. Nilsson, der trofast sad på Pippis skulder, Pippis fødselsdag, om ikke at måtte gå på jorden og om at give gaver til dem, der giver gaver. Pippis hest, Lille Gubben, var ikke hjemme, hvad der blev bemærket. Ligesom der blev spurgt til, hvor hendes mor og far var. Det fik vi så også styr på. Pippi kan nok klare sig uden forældre, men ikke uden sine venner, Tommy og Annika, aben hr. Nilsson og hesten Lille Gubben. Livet i Villa Villekulla er tydeligvist fyldt med oplevelser. Men først og fremmest med nærvær og omsorg. Peter og Annette Zinck er forældre til elever på Tranegårdskolen og har i mange sammenhænge arbejdet frivilligt for skolen. Vi blev derfor nysgerrige på, hvem de er, og hvad der driver dem. Vi har et væld af frivillige, som i mange forskellige sammenhænge arbejder for skolen. Nogle kommer for at høre elever i 1. klasse læse højt, nogle maler et skur og andre lærer elever at spille skak. Udgangspunktet er, at alle forældre er fantastiske og har noget at byde på - stort som småt. Man behøver altså ikke at være noget ganske særligt for at være ganske særlig. Vi er glade for alle bidrag. For os gør det en forskel, og det giver god mening til talemåden: Mange bække små I det sidste års tid har Annette og Peter Zinck lagt stor energi og ikke mindst tid i skolen. Dels har de gennem Tranefonden deltaget i en række møder og forældrearbejdsdage, men de sidder også med i en projektgruppe, der klargør projekter for os. Her har vi ikke mindst haft glæde af Annette og Peters talenter som arkitekter i projekter som udearealer og legepladser samt møblering. Udearealer Annette og Peter har således kunne kvalificere os i drøftelserne af, hvordan udearealer og legepladser kan indrettes og se ud. De har mødtes, lyttet, foreslået og udviklet tankerne og til sidst omsat dem i flotte tegninger. Vi har nu sendt vores forslag til Lillegård af sted til vores forvaltning i håb om, at vi kan finde nogle penge i en af udviklingspuljerne i Gentofte. Møbler Annette og Peter Zinck har tegnet vores nye møbler, som er placeret i fællesrummet. De er flotte, funktionelle og passer til fællesrummet. De har ikke bare stået for ideerne og udformningen i tegninger, men de har også fundet frem til den helt rigtige møbelsnedker, Christofer Eliasson, som med stor sans for materialerne og en faglig kunnen har omsat de gode ideer til virkelighed. Christofer er svensker bosat i Malmø, så vi er også internationale i vores samarbejde. Christofer har en klassisk forståelse på sit håndværk. Hans møbel fremstå ligeså meget som et kunstværk som et møbel. Møblerne er funktionelle, praktiske og brugbare. De kan bruges både til at sidde på og stå på. De kan stables, bruges som de står, vendes om, så man kan sidde på tværs, bruges som både bord og stol og så passer de godt til rummet. Ud over deres funktionelle kvaliteter ser de også flotte ud og har et professionelt finish, der gør, at man nok aner, at de er lavet i kærlighed til materialerne og det særlige ved træ. Egenskaber Det er Annette og Peter Zinck, der har tegnet de flotte møbler, stået for hele projektet og styret os så flot igennem. De er lyttende, forstår opgaven og behovet, kan se muligheder og evner at leve sig ind i stedet og ikke mindst at oversætte det hele til nogle flotte møbler. De er kreative, energiske, har styr på projektet, deres håndværk og processen, så vi på kort tid er gået fra ide, til handling og nu et færdigt produkt, vi er glade for. Interview Hvad driver jer i jeres arbejde som arkitekter, Peter? Peter: De rammer vi omgiver os med har uvurderlig indflydelse på vores tilværelse og vores trivsel. Som arkitekter er det vores ønske og mission at bidrage til at gøre disse smukke og funktionelle. Uanset om det er istandsættelsen af den bevaringsværdige bygning, opførelsen af den skræddersyede villa eller indretningen af virksomhedens kontor - ser vi det som vores opgave at gøre det flot og godt. Hvad arbejder I med i det daglige som arkitekter? Paletten er stor. Vi har arbejdet med både byggeri af huse både private og erhvervsbyggeri, ombygning og nybygning, design og indretning, haver og landskaber og møbler ligesom vi laver udstillinger, foredrag og formidling. Vi er ikke så styrede af området, som at kunne hjælpe med at udvikle et personligt resultat i høj kvalitet. Hvorfor arbejder I frivilligt på Tranegårdskolen? Vi har som medborgere og forældre et stort ansvar for fællesskabet - og for at vise det i praksis. Vi har den grundholdning, at man er forpligtet til at gøre sit bedste og til at bidrage til fællesskabet med det, man kan. Og når man comitter sig til noget, så gør man det.

8 Skak-kredsmesterskab for hold Af Pia Samuelsen Schütze, forældre Lørdag den 25. februar deltog Tranegård i kredsmesterskaberne i skak for hold med stor succes. Det er lørdag morgen. Det er koldt udenfor. Vinden får naboens havelåge til at klapre. En af de dage, hvor man har lyst til at blive liggende, bare lige fem minutter mere. Dynen er varm og dejlig. Min yngste søn kryber ind under min dyne med et stort smil og forventningens lysende øjne; uh, hvor jeg glæder mig til i dag. Det er hans første skak turnering og han er spændt. Sammen med fire andre fra 1. klasse og en fra 0. klasse skal han spille på hold 2 i C-rækken. Min store dreng er mere cool. Han har jo prøvet det før, som han siger. C o p e n h a g e n Open på Gentofte Rådhus sidste år. Gid vi går videre til Danmarks Mesterskabet, siger han inden vi går ud af døren klokken Skønt, som selvtilliden er i orden, når man er 9 år og på hold 1 i C-rækken. Vinden bider i kinderne, mens vi går hen mod kælderlokalet på Rosenvængets Allé, hvor Øbro Skakklub holder til. Hold nu k - selv med mine ringe evner indenfor indretning kunne jeg gøre det bedre! Der er tremmer for vinduerne. Slidte gamle buede brune linoleums-fliser på gulvene. De rå kældermure er malet grå for rimelig nylig. Det giver ikke varme og hygge, men de er da nymalet! Møblerne er brune med ternet mønster. Der er et sofabord i træ, hvor der i midte skulle ligge en glasplade, men den er væk, så der er et hul! Hvad bruger man egentlig sådan et sofabord til - Nåh jo, man stiller selvfølgelig kaffekoppen på den kant, der er tilbage. Det er smart. Som dagen skrider frem forsvinder det grimme og vi hygger os. Der er omkring 4-5 rum. Indgangen, hvor de ternede sofaer står, og hvor skaklederen tager imod tilmeldings-50 eren. Et opholdsrum med stole og det omtalte sofabord med hul i og sidst men ikke mindst en lille bod. Bordet i boden er omkring en kvadratmeter stort, men i stedet for at stille slik, boller og sodavand frem ja, så er der et spøjst skakspil lavet med legoklodser og kapsler stillet frem og pudsigt nok spilles der på det næsten hele dagen, sådan for sjov, mens varerne langes henover skakspillet. Videre frem i kælderen er der en garderobe, og der er masser af bøjler og plads til endnu 50 flere gæster. Hvor mange mon kommer her dagligt? Vi er ellers mange i dag. Omkring 100 vil jeg tro. Alene Tranegårdskolen møder op med 27 børn og dertil hørende forældre. Der er vel omkring 6 skoler: Utterslev, Gasværksvejens, Lindevang, Zahles, Tranegård og sikkert nogle, jeg ikke kan huske navnet på. Der er et lokale i nærheden af garderoben til B-rækken med borde, som ser ud præcis som dem jeg sad ved i slut 70 erne på Zahles Skole. Måske har klubben fået dem af vores skakleder på skolen dengang - Peter Dürrfeldt. Tilbage ved boden er endnu et lokale, hvor C-rækken holder til. A- rækken er på en skole i nærheden, så dem ser vi først da pokaler og medaljer uddeles. Plakaterne på væggene har hængt der de sidste 20, nej, 50 år og stolene er dem der hørte til mit skolebord. Men det ser børnene ikke. De glæder sig. De snor sig gennem menneskene og sluger alle de nye oplevelser til sig. Tranegårdskolen stiller med 2 hold i C-rækken klasse. og 4 hold i B-rækken 4.-6.klasse. Et af holdene er et rent pigehold. Jeg er faktisk helt stolt. Tænk, for kun et lille år siden mødte jeg Jan Andersen i Hellerup Kirke, Juleaften. Vi kommer fra Zahles Skole, har haft gode oplevelser med skak og nu er der 5% af skolens børn med til en skak turnering og mindst 25% af alle skolens elever har lært at spille skak. Det er Jans skyld. Han er enestående og har lagt alle sine kræfter og ressourcer til for vores børns skyld. Tusind tak for det. Jeg har det med skak, lidt som med svømning. Mine børn skal lære det og så må de selv bestemme, hvor meget de vil gøre ud af det derefter. Det er så utrolig veldokumenteret, at skak giver skarpere hjerner, så hvorfor ikke lige give dem det med på vejen. Første runde begynder. De har 25 minutter per runde, men det er slet ikke nødvendigt. Børn trækker hurtigere end Clint Eastwood. Efter 5 minutter kommer den første ud. Jeg vandt, siger han og giver high five til sin mor. Indrømmet her er flest mødre, men hankønnet er bestemt ikke i mindretal. En efter en kommer de ud og fortæller deres forælder, hvordan det er gået. Min yngste søns øjne stråler endnu mere end i morges under dynen. Han vandt sin første kamp og Tranegård hold 2 spiller ellers kun mod børn, der er ældre end dem selv. Det er herligt. Casper Yukun Liu fra 0.klasse vandt ALLE sine kampe. Sådan. Min store søn kommer ud med sit cool look, men med øjne der smiler. De taler for sig selv. Vi har kompetente hjælpere med os. Landsholdspiller Marie Frank-Nielsen er vores træner hver mandag. Marie er mødt op som holdleder og støtte til vores skakspillere. Tranegårdskolens lærer Morten Gammelgaard, som blandet andet underviser 5.a i matematik, og som bruger skak i sin undervisning, er her også. Selvfølgelig kommer Jan Andersen også forbi. Dagen er lang. Kaffen, vi forældre køber klokken 13, blev lavet klokken 9 og bollerne er udsolgt efter en time. Men humøret er højt og en tur på legepladsen i frokostpausen giver både børn og voksne en tiltrængt pause fra kælderen. Hver runde starter klokken hel. Men da den række jeg følger er maksimalt 20 minutter om en kamp - så er der 40 minutter at vente i for børnene. Forunderligt nok går tiden, og vi forældre får en snak om klassen, børnene, skolen og skak. Et lokale til forældre uden vinduer gør, at man ikke ænser tiden. Det har de nok lært fra casino erne. Klokken 16 er kredsmesterskabet slut. Hvert hold fik en pokal og hver enkelt en medalje. Pigeholdet Tranegård 1 i B- rækken kom på en flot 5.plads og spillede i sidste runde mod dem, som suverænt vandt Københavnsmesterskabet - og sørgede for at give dem kamp til stregen. Det var ikke 1. pladser vores hold fik, men vi var sammen. Vi var et hold. Vi var fra Tranegårdskolen, og vi spillede godt skak. Vi gør det igen søndag 18. marts til Copenhagen Open kl på Lindevangskolen, Frederiksberg. Mere information på Resultater fra KM 2 hold i C-rækken 0-3. klasse Hold 1: 12,5 point 5.plads 1. August Troldborg Dorph 2. Andrei Puhova 3. Noah Samuelsen Schütze 4. Valdemar Reventlow-Mourier Hold 2: 11 point 7.plads 1. Jacob Rønde Berggreen 2. Joel Samuelsen Schütze 3. Sebastian Winsløv 4. Max Sønderskov 5. Casper Yukun Liu 4 hold i B-rækken 4-6. Klasse Hold point 5.plads 1. Kamille Troldborg Dorph 2. Christina Sofie Olesen 3. Victoria Caroline Sørensen 4. Julie Gamst Hold 2-8,5 point Plads 1. Carl Læssøe Harlang 2. Jens Ulrik Bjerg-Raft 3. Christina Hedberg 4. Elsemarie Munk Riis 5. Lucas Hother-Hald Hold 3-10 point 7-8.plads 1. Christian Frisch 2. Jacob Frisch 3. Alexander Thomsen 4. Alexander Lynge Sørensen Hold 4 10 point Plads 1. Louis Knutssøn 2. William Folke Seibæk 3. Benjamin Emil Brandt 4. Alexander Römer (5.) Christian Hellesen

9 collaborative learning Af Tina Isaksen, pædagog Planlægning Planlægningen er næste skoleår er i fuld gang. Pædagogisk udvalg har været på studietur til Dene Magna i England for at lære om samarbejdsformer og god skole. I oktober og november tog pædagogisk udvalg af sted på studietur til byen Mitcheldean i Gloucestershire i England, for at besøge skolen Dene Magna - a technology college. Vi var 2 pædagoger, 5 lærere, 1 relationsmedarbejder, GFO - og Skoleledelse, som tog af sted, for at få inspiration til at skabe de bedst mulige kompetenceudviklingsmiljøer på Tranegårdskolen. Det vil sige miljøer, hvor der i høj grad gælder om at fastlægge de rammer omkring den daglige praksis i GFO og skole, og som stimulerer og befordrer refleksivitet. Arbejdet med at etablere et kompetencemiljø bidrager til den enkelte pædagog og lærers kompetenceudvikling i praksis - og derved også skolens udvikling. Det betyder, at vi ser muligheder i at udvikle en collaborativelearningskultur på Tranegårdskolen. På Dene Magna har de oparbejdet en collaborativelearningskultur igennem de seneste ca. 10 år. Dene Magnas organisering minder om Tranegårdskolen, de har gode resultater og umiddelbart trivsel og arbejdsglæde bl.a. både hos elever og personale. Det der var rigtig interessant, var naturligvis hvordan denne collabrotive learningskultur var implementeret i Dene Magnas daglige praksis, og hvordan lærerne, samt eleverne coachede hinanden. De havde en model de kaldte GROW : G for agree on the goal R for look at reality O for open possibility W for win and commitment Efter vi var blevet undervist i denne Coaching Training skulle vi selv prøve i grupper på 3, at lave denne coaching session, hvor vi brugte GROW - modellen. Den gjorde, at vi så en pædagogisk eller læringsmæssigt problemstilling med helt nye øjne, og denne model fik én til at tænke over tingene, samt at sætte fokus på et positivt forløb som var fremadrettet og løsningsorienteret. Det var udfordrende og lærerigt, og helt sikkert noget vi kunne bruge kolleger og ledelse imellem på Tranegårdskolen. Det var spændende at høre om børnenes måde at tænke denne GROW - model, og hvordan de brugte den i forhold til at gøre undervisningen bedre og selv være en del af undervisningen. Børnene følte sig set og hørt, og dagligt talte de med én lærer, om deres faglige og sociale udfordringer i skolen, klassen eller hjemme. De havde ansat en Student support (en form for relationsmedarbejder ), som tog sig af børnenes faglige såvel som sociale problemstillinger. Deres job var, at finde den barriere, nogle børn havde for læring. Det kunne enten være problemer i hjemmet, eller blot at der var enkelte fag, som var sværere for en enkelt elev end for andre. Her lavede the student support ( relationsmedarbejderen ) en kontrakt med forældrene og barnet, for at afklare hvilke forventninger der var til hinanden i skolen og der hjemme. Både børn og forældre skulle skrive under på denne Home school parnership agreement. Deres Anti-mobbe program gik ud på at der var Mentorer, altså større elever, som kunne hjælpe de mindre elever, hvis de følte sig mobbet. Her kunne eleverne bruge hinanden, hvis de ikke havde lyst til at inddrage en voksen. Hvis det var mobning via Facebook el lign. havde de kontakt til CEOP (Child Exploitation and Online Protection Centre), som kunne give elever samt lærere hjælp til at løse denne mobning. Vi har efterfølgende talt med lærere og pædagoger om Collaborative Learning og vil allerede i løbet af næste skoleår indarbejde det. Vi er allerede i gang med at planlægge det nye skoleår. Selvom det kan synes, som om det først er om lang tid, det skulle være aktuelt, så kræver det længere tids planlægning. Ikke mindst fordi vi i princippet skal planlægge for et helt år ad gangen som følge af lærerarbejdstidsaftalen. Det vil sige, at vi skal have al planlægning klar den 1. juli for hele skoleåret I planlægningen skal vi inddrage vores resultatrapport og resursetildelingsmodel. Fællesspisning Året rundt har vi forskellige typer af klassearrangementer f.eks. fællesspisning, hvor forældre og børn i en klasse kan mødes. Det kan foregå både ved borde og andre steder. Her er fællesrummet godt fyldt op af glade børn og voksne, der nyder samværet i nogle timer. Timefordelingsplan Skolebestyrelsen skal godkende timefordelingsplanen, og vi skal holde fagfordelingsmøder. Normalt planlægger vi med 2-3 fagfordelingsmøder, hvor vi undervejs laver regnestykker på alle lærerne for at få det til at passe. Når alle opgaver er fordelt, går skemalæggeren i gang med at lægge skema. Det sker elektronisk. Inden vi har et færdigt skema, har vi lagt over versioner af skemaet. Som regel er skemaet klart inden sommerferien. Mens skemalæggeren arbejder, planlægger lærerne deres kommende år. Normering og resursetildeling Vores normering dannes på baggrund af en resursetildelingsmodel. Lærerstillingerne blev tidligere genereret på baggrund af to tildelingsmodeller. En tildelingsmodel for specialundervisningen og en tildelingsmodel for normalundervisningen. Sidste år blev resursetildelingsmodellen for specialundervisning ændret fra en behovsmodel, hvor den enkelte specialundervisningselevs behov blev gjort op, til en matematisk model, hvor tildelingen til specialundervisning er en gennemsnitsbetragtning, hvor vi får tilddelt en gennemsnitstid per elev, som så ganges op med det samlede antal elever, vi har. Det betød, at vi måtte afgive knapt kr. eller to lærerstillinger. Resursetildelingsmodel I normalundervisningen er resursetildelingsmodellen blevet ændret fra at være baseret på klasser suppleret med en tildeling per elev over et vist antal til at skolen har en fast basistildeling på 25% og en variabel tildeling på 75%. Den variable del er elevtalsafhængig. Jo flere elever jo flere penge. Hvad betyder det for Tranegård? Da vi har mange elever i klasserne, har vi lidt under den tidligere tildelingsmodel, der var til fordel for skoler med mange klasser, men få elever i klasserne. Vi håber på, at vi må blive stillet bedre i den nye model. Den nye model vil gælde fra 1. august, så vi skal allerede benytte den i dette års planlægning. I GFO en er der eftermiddagsfrugt, som sagtens kan være suppe, kartoffelbåde eller rugbrød. Afhængig hvad der er i gryden, kan det lugtes på hele skolen.

10 Kommende nye børnehaveklasser Vi har haft indskrivningsmøde for interesserede forældre til kommende børnehaveklassebørn. Hvert år har vi informationsaften for interesserede forældre til kommende børnehaveklasser på Tranegårdskolen. Her kan de høre om Tranegård og skolestart. I år foregik det den 11. januar i vores medarbejderrum. De første forældre dukkede op allerede kvart i 19, og derefter fortsatte de med at komme i en stadig strøm. Vi stod i indgangen og hilste personligt på alle forældrene, hvorefter de satte sig. Vi var i stærkeste opstilling, det vil sige vi mødte frem med vores skolebestyrelsesformand, Michael Jørgensen, de 2 børnehaveklasseledere, Tina Ernst og Karin Rosenkilde, viceskoleleder, Anne Bunch, GFO leder, Casper Gregers, og jeg selv. Vi gør os altid umage. Dels fordi forældrene fortjener det, dels fordi man altid skal gøre sig umage. Vi havde stillet stole op til ca. 80 forældre, men for en sikkerheds skyld havde vi desuden stabelstole stående til ydereligere 30. Alle stole kom i brug, og det var endda ikke nok. Rummet var så fyldt, at de sidste måtte stå. Stemningen var intens fra starten af. Vi startede præcist med en velkomst og præsentation af de fremmødte fra Tranegård. Programmet blev gennemgået og skolebestyrelsesformanden fik ordet for at fortælle om, hvordan det er at være forældre på Tranegård, og hvad man oplever som forældre. Derefter fortalte jeg om Tranegård, vores hverdag, ønsker og håb, så fortalte børnehaveklasselederne om hverdagen i børnehaveklasserne, og GFO lederen fortalte om GFO en. Til sidst rundede jeg af, hvorefter forældrene besøgte vores børnehaveklasselokaler. Skolebestyrelsesformanden og ledelsen blev tilbage og talte med de af forældrene, der havde yderligere spørgsmål eller kommentarer. Årets vigtigste møde Det er et af årets vigtigste møder set med vores øjne, og derfor tillægger vi det meget stor værdi. Det er vores første møde med forældre, vi måske skal arbejde sammen med i 10 år. Det er derfor vigtigt, at vi præsenterer os så tæt på vores hverdagsforståelse som muligt, så forældrene ved, hvilken skole de har med at gøre, hvad vi står for, og vi kan blive afstemte fra starten af. Følelsen Vi fik fortalt om stort og småt, men først og fremmest fik vi syn- liggjort en følelse. Når vi har et møde, spørger vi ikke primært os selv om, hvilke informationer vores gæster skal gå hjem med, men hvilken følelse de skal gå hjem med. I mængden af informationer kan man alligevel ikke huske, hvad der blev sagt, men derimod husker alle altid, den følelse de forlod mødet med. Vi ønsker, at forældrene skal opfatte os som commited, dygtige og professionelle. Til gengæld får de noget med hjem at læse på: Præsentation af Tranegård, et Vingesus og diverse pjecer. Modern Classic Vi prøver ikke på at påstå, vi har hele sandheden, men blot at vi gennem mange år har erfaret, hvad der virker og taget det med os, men vi er også parate til at lære nyt. Vi kalder konceptet for Modern Classic. Mødet med de nye forældre tegner godt. De var positive, nysgerrige og interesserede, så vi glæder os allerede til at mødes med dem igen for sammen at lave god skole. Resultatet Resultatet af mødet blev, at vi da vi lukkede for ansøgere den 15. januar havde 78 ansøgere til vores to børnehaveklasser. Vi optager ekstra i år. Optagelseskravene Kommunalbestyrelsen har vedtaget en styrelsesvedtægt for skolerne, der beskriver optagelseskravene. Der ses på søskendekriteriet, om man bor i skoledistriktet og afstanden fra hjem til skole. Søskendekriteriet betyder, at forældre, der allerede har børn på skolen, er garanteret optagelse af deres barn i børnehaveklassen. Hvis man bor i skoledistriktet, er man kun garanteret plads, hvis der plads i de to klasser. Det betyder, at skoledistriktet kan reguleres, hvis der er for mange børn. Man er altid garanteret et skoledistrikt, men altså ikke nødvendigvis på den skole, man troede, man hørte til. Ændringer i skoledistriktet er ikke populære blandt forældrene. Hvis man som forældre fx tror, at man hører til et skoledistrikt og pludselig bliver klar over, at man er blevet flyttet til et andet skoledistrikt, kan det vække mange følelser. Vores skoledistrikt er i flere omgange blevet reduceret, senest i forbindelse med indeværende skoleår, hvor den yderste tredjedel (ca.) mod vandet blev lagt til Hellerup Skole. Vi fik samtidig lagt en lille trekant til skoledistriktet på den anden side af Bernstorffsvej fra Gentofte Skole. Hvad der gav anledning til følgende muntre bemærkning til vores info-møde i 2011: Vil Tranegårdskolen så sørge for, at skolepatruljen leder børnene fra dette område sikkert over vejen? Bemærkningen skal nok ses som et udtryk for, at pågældende forældre hellere ville til Gentofte Skole. Reduktionerne i skoledistrikt medfører, at vi nogle gange ikke har nok børn i Tranegårds eget skoledistrikt til at fylde to klasser. Heldigvis er søgningen til Tranegård så stor, at vi indtil videre har kunnet fylde vores to børnehaveklasser med børn fra andre skoledistrikter på baggrund af det frie skolevalg. I skoleåret var der ca. 75 ansøgere, hvor alle ansøgere med søskendebørn og fra skoledistriktet blev optaget. Til skoleåret er der som sagt 78 ansøgere. Vi har 18 søskendebørn, som bliver optaget først, hvis de i øvrigt bor i kommunen. Derefter gælder det distriktsbørnene. Det ser ud til her ved deadline, at mange af distriktsbørnene søger os i år. Det betyder, at man igen vil se på vores skoledistrikt med henblik på at regulere det. De forældre, der ikke bliver imødekommet, får tilbudt en anden skole. Hvem bestemmer? Det er forvaltningen, der står for indskrivningen på den enkelte skole, så det er altså ikke Tranegårdskolen selv, der afgør, hvem der starter på skolen. Hvad der måske er meget godt. Ansøgningen om optagelse foregår elektronisk til skoleafdelingen i BUF, Børn, Unge og Fritid, der i første omgang registrerer ønsket og derefter ser, om det kan lade sig gøre. Hvis der er for mange børn til skolen, reguleres skoledistriktet. Hvorefter forældrene får besked. Når det er blevet klart, hvem der skal starte på Tranegård, går vi i gang med næste fase med at invitere de kommende forældre og deres børn på besøg. Men det er en helt anden historie. Hvor kommer forældrene fra? Forældrene kommer både fra skoledistriktet og udenfor skoledistriktet. Vi får således børn fra hele kommunen, men især fra Hellerup Skole og Maglegårdskolen, men også fra Dyssegårdskolen, Gentofte Skole og Tjørnegårdskolen. Karin Rosenkilde, børnehaveklasseleder, fortæller om begynderskrivning og begynderlæsning.

11 Efter 9. klasse og hvad så? Hvad skal mit barn efter 9. klasse? Som professionelt skolemenneske har jeg mange meninger og træffer gerne beslutninger. Det er straks noget helt andet, når det gælder mine egne børn. Der er jeg i præcis den samme situation som så mange andre forældre. Hvad gør man? Datteren er 19 år og meget selvstændig. Efter 9. klasse var vi i tvivl om, hvad der skulle ske. Vi gjorde os overvejelse om en efterskole i Sønderjylland, Deutsche Nachschule Tingleff. Her ville hun både kunne få oplevelser, lære et fremmedsprog og blive mere selvstændig. Vi endte med, at hun kom på et highschoolophold i USA i et år. 1. prioriteten var Beverly Hills, 2. prioriteten var Hawaii, og så var der ikke rigtigt noget mere. Muligheden for at komme til Alaska eller langt ud på landet var for angstprovokerende, så det valgte hun at ignorere. Hun endte med at komme til Ypsilanti i Michigan. Det var et godt år. Efter en lidt hård start på 14 dage, hvor hun måtte skifte familie, fik hun en rigtig sød familie, der tog godt imod hende, og hun havde et dejligt, men hårdt år. Hun skulle følge alle prøver og eksamener. Og så var der de mange d er. No drinking, no driving, no dating og no drugs. I USA skal man også være tidligt hjemme og bidrage til rengøring, maling og andre pligter som fx at rydde sne om morgenen. Desuden skulle hun deltage i Extracurricular activities. Det var i min datters tilfælde fx svømning om morgenen og om eftermiddagen. Noget jeg har moret mig meget over. Hun har gået til svømning, siden hun var 6 år gammel. Da hun blev 12 år ville hun ikke mere, og vi kunne ikke overbevise hende om svømningens lyksaligheder. Men på Ypsilanti Highschool skulle hun vælge noget udenfor skemaet, og svømning var den eneste mulighed, hun kunne se sig selv i. Det betød op kl. 5 for at svømme, inden skolen startede, og igen om eftermiddagen og dertil en række konkurrencer. Danske studerende i USA klarer sig godt, og hun gik derfor i klasser svarende til 2. og 3. G med tilhørende prøver. Venner var der mange af, det samme med familie og oplevelser. Amerikanere er utroligt gæstfri og engagerede, så der gik ikke lang tid, førend hun var en del af den nye familie. Jeg kan kun anbefale at gøre det samme, hvis ens barn har mod på det. Da hun skulle til at vende hjem, fiskede hun efter at måtte blive endnu et år. Men det fik hun ikke lov til. Nu går hun i gymnasiet i Danmark. Man skal have 4 A niveau fag: Dansk og historie er obligatorisk, resten vælger man selv. Hun har valgt matematik (godt hjulpet af faren) og spansk samt fysik og kemi på B niveau. Dertil kommer, at hun har lagt et ekstra A niveau fag til, så hun nu har 5 A niveau fag. Det sidste er engelsk, hvad der vel er fornuftigt nok efter et år i USA. Hun har altså rigeligt at lave. Hvad hun også gør opmærksom på. Men det betyder ikke, at der ikke også er tid til alt det andet, man laver, når man er 19 år. Fester, sammenkomster, kæresten, der skal passes, arbejdet og rengøringen. Det er et travlt liv, hun fører. Der er fart på. Vi skal til det igen. Hvad skal der ske efter 3. G? Som forældre synes vi stadig, vi har noget at skulle have sagt, selvom hun gerne og ofte gør opmærksom på, at hun er blevet voksen. Især når hun selv vil bestemme, men ikke når hun skal hentes sent sent fredag nat et mystisk sted på Sydsjælland. Vi har altså tænkt os at være en del af hendes liv og de afgørende beslutninger lidt endnu. På fredag tager vi ind på Københavns Universitet til åbent hus. Et springbræt til en bedre skoledag Af Jette, Sidsel og Anne Dorte, lærere Lektiecafé er for alle skolens elever. Kom og få hjælp til af tå lavet de opgaver, der skal løses, hjælp til at få et overblik over ugen eller kom og få motivation og hyggeligt samvær sammen med andre. Du kan komme alene eller med en kammerat og være med at til at bringe en rigtig hyggelig stemning i skolens lektiecafé. I caféen vil der altid være en lærer, som byder velkommen og hjælper. Dygtige og stabile elever fra gymnasiet står til rådighed og hjælper alle med et smil og nærvær. Vi er meget stolte af vores lektiecafé på skolen og hver tirsdag, onsdag og torsdag er det et fantastisk tilbud, du kan benytte dig af. Vi glæder os til at se dig! På gensyn og bedste hilsner Jette, Sidsel og Anne Dorte Salma, en af vores dygtige gamle elever, nu elev på Øregård Gymnasium, hjælper til i lektiecaféen. ELEVRÅDET FORMAND: Christian, 8.a NÆSTFORMAND: Sophie, 9.a Nyt fra PUC en Tranegårdskolen får besøg af Kenneth Bøgh Andersen Den populære forfatter Kenneth Bøgh Andersen kommer til Tranegård d. 29. marts og fortæller 5. og 6. klasserne om sit forfatterskab og om, hvordan man arbejder som forfatter. Kenneth Bøgh skriver for det meste fantasy, gys og science Fiction og har en lang række af gode børne- og ungdomsbøger bag sig. Blandt andet serien Antboy er meget populær og er blevet opsat som teaterstykke med danmarkspremiere i januar Antboy har i øvrigt sin helt egen hjemmeside med spil, konkurrencer og meget andet. Tjek den ud: Kenneth Bøgh Andersen har vundet Orlaprisen tre gange og er igen i år nomineret med bogen Antboy Tissemyren vender tilbage, 4. bind i serien. Årets vinder af Orlaprisen offentliggøres d. 16. marts.

12 TERMINSPRØVE Vi har hvert år terminsprøver i både 8. og 9. klasse i januar måned. De foregår i vores to IT-rum, hvor pladsen er trang. I 9. klasse er der terminsprøve i dansk, matematik, engelsk, tysk/ fransk, biologi og geografi. I 8. klasse er der terminsprøve i dansk, matematik og engelsk. Der sat afskærmninger om mellem eleverne, så de kan sidde ugeneret. Eleverne kommer i god tid før prøven for at gøre klar: Mobiltelefonerne skal afleveres inden start (men snart bliver det en mulighed at bruge både mobiltelefon og internetadgang), der skal modtages instruktioner, uddeles kladdepapir og prøver. Prøven må dog først åbnes på signal fra læreren på et aftalt tidspunkt. I skriftligt dansk bruger alle elever computer. Prøven består af 6 forskellige emner, som eleven kan vælge imellem. Det kan fx være en novelle, en artikel, et eventyr, et digt, et essay osv. Efter prøven er sat i gang, er der mulighed for at forlade prøverummet under ledsagelse af en lærer og sætte sig sammen i en gruppe og tale om, hvad de forskellige opgaver består i. Det er ikke alle, der benytter sig af muligheden. I prøverummet er der opsyn. Eleverne må ikke tale. Hvis de skal forlade rummet, må de stilfærdigt række hånden op og vente på, at en lærer kommer. Det er klogt at bruge al den tid, der er til rådighed. Det er de færreste elever, der er så kloge, at de er 110% fejlfri. Der er altid noget, man kan forbedre. Nogle elever er udstyret med slik og andet spiseligt. Det er ok. Blot skal det foregå i stilhed. Ikke noget med skramlende poser. Ordbogen er elektronisk, men de må ikke gå på internettet endnu. Når opgaven er skrevet, bliver den gemt elektronisk. Hvorefter klassens dansklærer skriver opgaven ud og retter den. I perioder med terminsprøver har vi ikke morgensamling af hensyn til terminsprøveleverne. Hjælp til musikken til vores morgensamling Otto, 1.b, er frisk på at hjælpe og på at spille på trommer. Man bruger både højre og venstre fod og begge hænder, og der er meget at holde styr på. Vi nævner i flæng: Stortromme, lilletromme, tam tam, hihat og bækkener. MÆND Der er ikke så mange mænd på Tranegård. Vi fandt to af dem i gang med at forberede sig. Janus til venstre og Morten til højre. Hvad så sker der noget i forældreforeningen!? Forældreforeningen - Tranefonden er ikke et kun kontor, hvor der sidder nogle forældre og laver aktiviteter til højre og venstre. I starten måske. Og i starten gik disse forældre sikkert også meget op i at indsamle midler til at kunne lave disse aktiviteter. Og ja, der har været mange aktiviteter. Og mange flere er på vej. Og ja, der er indsamlet en del midler. Ikke nok - dog en del. Men men. Tranefonden er forhåbentlig mere end nogle centralt arrangerede aktiviteter og lidt håndører. Tranefond projekter Håndbold turnering : Planlægning, kontakt til sponsorer, holdledere for hver klasse GFO er blevet smart og praktisk indrettet med forældre-arkitekt hjælp Ansøgninger til fondsmidler for skolegårdsprojekt Arbejdslørdag Kursus for 5.b og 8.b med far, skuespiller og Stand up komiker Thomas Wievel. Formål er at udvikle elevernes selvtillid til at tale til andre. Det påtænkes at få alle klasser fra til at gennemføre kurset. Tranefondens grundidé: Den engagerede forælder ser ud til at være blevet en del af kulturen. Tranegårdskolens kultur. Det at forældre tilbyder sig og gør en forskel. Der har bredt sig et enormt aktivitetsniveau i mange klasser, hvor forældredrevne projekter krydrer hverdagen til stor glæde og gør forskel. Det at planlægge madgrupper, yde transportmulighed når andre har travlt, lave klassefester, være aktiv i festudvalgene, bestyrelsen, skakklubben osv er i allerhøjeste grad forældreengagement. Din forældreforening Tranefonden bør ikke kun måles på indtægter og store arrangementer. Hverdagens små involveringer er måske de vigtigste! Hver gang du gør det, betyder du noget for andre. Måske huskes du mere end du roses. Men sådan er vi danskere jo. Nå tilbage til spørgsmålet. JO for pokker der sker en masse. Men det vigtigste er måske ved at ske inde i hovedet. Og det konkrete se lige nedenfor: Deltagelse i Copenhagen Open i SKAK og kredsmesterskaber. Yes vi fik pokaler. Alle klasser mellem tilbydes 1-2 gratis boksemotions lektioner hos Verdensmester og far Ashira Oure nede i Wellcome fitness. Det påtænkes at lave en boksemotion summercamp i sommerferien hos Ashira. Der samarbejdes med Wellcome fitnesss og skolens lærere til at finde en model for at skolens elever samt lærere kan benytte Wellcomes faciliteter og undervisere som en del af klassernes gymnastik undervisning. Der arbejdes med SISU Basketball klub for at kunne tilbyde professionel basket undervisning for visse klassetrin i udvalgte perioder. NÆSTE FORÆLDREARBEJDSDAG ER søndag DEN 14. APRIL GRILL FOR DEM, DER HAR LYST Skakklubben har snart 90 elever Fantastisk fælles udflugt til AG håndboldkamp for 185 råbende og hujende børn og forældre Alle tiltag har grønt lys fra skoleledelsen og de relevante lærere og pædagoger.

13 Vingesuset nyt fra skolebestyrelsen forår, fællesskab og forældre Formanden har ordet Af Tranegårdskolens 3 værdier er fællesskab og ordentlighed værdier, hvor vi som forældre særligt kan være med. regler for adfærd og opførsel på skolen og i fritid. Eller man kan give en hånd med, når der skal males eller bores. Der bliver talt meget om forældreengagement og hvor stor en forskel, vi kan gøre ved at være med på skolen, i skolen og om skolen. Det kan være som klasserepræsentanter, festudvalg eller i skolebestyrelsen. Det kan også være via lektiehjælp, tilbyde sig når der er behov for ekstra opmærksomhed i klassen, dialogen med lærerne, opsætter guidelines og Et godt sted at være, hvor fællesskab og ordentlighed trives, er ikke mindst, når forældre og børn kan foretage sig noget sammen. Sammen er du bedst Den april er der Skolehåndboldturnering. Her har vi tradition for at stille op med rigtig mange hold og rigtig mange tilskuere. Det skal vi også gerne i år så saml jeres spillere og meld jer til. Husk vi stiller op for at spille og have det sjovt, og skulle vi vinde, er vi også glade for det. Vores værdier: Faglighed Træn og øv jer - alt det I kan Ordentlighed Vi respekterer dem, vi spiller sammen med og mod. Fællesskab Hvis et hold vinder, vinder alle. Tranegaardskolen Officielle sponsorer - Skolehåndbold 2012 SPONSORER: Audi Gladsaxe Hvis du mener, at Tranefonden gør eller kan gøre en forskel, så er din økonomiske støtte en uvurderlig hjælp. Indbetal på konto: Reg.nr Konto nr De fleste betaler kr. 500 pr skoleår ( pr. familie). huskat DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER AF VINGESUSET ER 22. MAJ 2012 Valgmøde til skolebestyrelse 29. marts Forældrerepræsentantskabsmøde 29. marts Næste forældrearbejdsdag 14. april Skolehåndbold april