Om Skov-Kohvede i Bromme Plantage
|
|
- Sandra Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om Skov-Kohvede i Bromme Plantage (af biolog og botaniker John Holst) Del 1, side 2-4 (januar 2004): Skov-Kohvede s (Melampyrum sylvaticum) forekomst i Bromme Plantage. Del 2, side 5-10 (august 2004): Tillæg med konkrete anbefalinger vedrørende naturpleje af Skov-Kohvede (Melampyrum sylvaticum) Bromme Plantage. Del 3, side (juli 2011): Kort om hvad der er sket fra
2 Skov-Kohvede s (Melampyrum sylvaticum) forekomst i Bromme Plantage Denne kortfattede rapport er udarbejdet i forbindelse med, at Stiftelsen Sorø Akademi lægger planer om at udvide grusgravningsområdet i Bromme Plantage. Plantens økologi Skov-Kohvede har en særlig biologi. Som alle andre Kohvede-arter har den sorte frø; - på latin hedder den faktisk Sorthvede efter frøenes farve. Frøene er forsynet med et olieholdigt vedhæng, der er eftertragtet af myrer. Når Skov-Kohvede spredes over længere afstande, er det som følge af, at myrerne bærer frøene hjem til deres tue. De fleste frø falder dog til jorden tæt ved moderplanten og spirer på dette sted. Skov-Kohvede er en et-årig plante, der spirer i to omgange. Om efteråret spirer kimroden, og det følgende forår folder kimbladene sig ud af frøskallen. Skov-Kohvede er en halvsnylter, der med sugevorter hæfter sig fast til andre planters rødder og tager næring fra dem. Efter frøspiringen er det nødvendigt, at Skov-Kohvede hurtigt hæfter sig på en værtsplante, hvis den skal overleve. Den er dog i stand til selv at lave fotosyntese. Skov-Kohvede vokser på en jordbund, der er: Halvtør, neutral til sur og neutral til næringsfattig. Man kan finde den i skovbryn, langs skovveje og i lysåbne skove. Plantens udbredelse i Verden Skov-Kohvede forekommer gennem næsten hele Europa fra Island i nordvest til Vest-Asien i sydøst. I Danmark er planten hyppigst forekommende i Øst-Jylland og på Bornholm; men den er ikke en almindelig plante i nogen af vore landsdele. På Sjælland er Skov-Kohvede meget sjælden, idet 2
3 den kun er angivet fra to steder i henholdsvis Vestsjælland og Nordøstsjælland, - se udbredelseskortet herunder. Kort over Skov-Kohvedes udbredelse i Danmark. Kilde: Anfred Pedersen: Schrophulariaceernes og Orobanchaceernes udbredelse i Danmark, Botanisk Tidsskrift 59: 1-140, Plantens historie i Bromme Plantage I Johan Langes Haandbog i den Danske Flora fra nævner forfatteren, at han har set Skov-Kohvede vokse Ved Bøgholm i Bromme Skov. Den kendsgerning - at planten er fundet i den gamle del af Bromme Plantage, hvor det er Bøg snarere end Skov-Fyr, der dyrkes - er en interessant oplysning. Dette indikerer, at forekomsten af Skov-Kohvede i Bromme Plantage antagelig vis er en indigen forekomst, og at planten således ikke er blevet indslæbt til plantagen i forbindelse med fyrretilplantningen. I dag vokser Skov-Kohvede ikke længere ved Bøgholm, og gennem mange år blev Skov-Kohvede betragtet som uddød i Bromme Plantage. I 1950 erne fandt den soranske botaniker C.O. Egede-Jensen dog Skov-Kohvede på en helt nyt voksested en kilometer længere mod øst; men stadig i Bromme Plantage (punkt A på nedenstående kort). Her voksede planten ved kanten af en skovvej (Møllevej) indtil sidst i 1980 erne, hvor der til sidst blev så megen skygge på voksestedet, at den ikke længere kunne gro der. Heldigvis havde planten først i 1980 erne nået at brede sig til et nyt voksested (punkt B) længere nede ad Møllevej, hvor den havde det rigtig godt med flere hundrede blomstrende individer i en meterbred græsrabat, der gennem årene før havde tjent som opbevaringssted for skovens effekter, før de blev afhentet til savværket. A B 3
4 Da undertegnede sidst besøgte voksested B i 1999, havde bestanden af Skov-Kohvede det stadig godt. Men da undertegnede og forstfuldmægtig Jens Kristian Poulsen fra Stiftelsen i november 2003 besøgte voksestedet, var det under kraftig tilgroning med blandt andet Stor Nælde. Skov- Kohvede var visnet bort; men tilstedeværelsen af Stor Nælde tyder på et stort næringsindhold i jorden, som Skov-Kohvede ikke holder af. Det skal derfor blive spændende at se i vækstsæsonen 2004, hvordan bestanden af Skov-Kohvede har det i dag. Plantens status I Foreløbig Regional Rødliste over særligt beskyttelseskrævende karplanter i Vestsjællands amt 1997 fra Natur & Miljø i Vestsjællands Amt tildeles Skov-Kohvede status R. Status R (Sjælden) angiver: Arter med så få eller små bestande i Vestsjælland Amt, at de er særligt følsomme overfor uagtsomhed eller tilfældige, menneskeskabte eller naturlige svingninger i antal. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport har undertegnede talt med den rødlisteansvarlige amtsbiolog, Peter Leth. Peter Leth fortæller, at han ud fra de givne oplysninger om bestandens forfatning i dag sammenholdt med, at dette er det eneste kendte voksested for Skov-Kohvede i Vestsjælland Amt vil overveje, at tildele Skov-Kohvede status E. Status E (Akut truet) angiver: Meget sjældne arter som er i fare for at forsvinde fra Vestsjællands Amt i nær fremtid, hvis de negative faktorer, der for tiden påvirker dem, fortsat får lov at virke. Anbefalinger Undertegnede mener, at da dette er det eneste voksested for Skov-Kohvede i Vestsjællands Amt, bør det beskyttes og bevares. Rabatten langs hele Møllevej bør gennemgås i sommeren 2004 for at se, om Skov-Kohvede skulle have bredt sig til nye voksesteder. Det bør desuden overvejes i samråd med Natur & Miljø i Vestsjællands Amt, hvordan bestanden om muligt bedst kan plejes fremover. I forbindelse med fremtidig grusgravning i nærheden af voksestedet anbefaler undertegnede, at man bevarer det skovmiljø af blandet, der befinder sig umiddelbart øst til sydøst for voksstedet løvtræ (den nordvestlige del af litra 237b på Stiftelsen Sorø Akademis skovkort). Grusgravningen bør desuden udføres således, at skovmiljøet bevares minimum 30 meter i alle retningen fra Skov- Kohvedes voksested. Suserup, den 8. januar 2004 Botaniker, cand. scient. et art. John Holst SUSERUP1@LIVE.DK - tlf
5 Tillæg med konkrete anbefalinger vedrørende naturpleje af Skov-Kohvede (Melampyrum sylvaticum) i Bromme Plantage Den sydvestligste del af område B, august Plantens økologi Alastair Fitter oplyser i An Atlas of the Wild Flowers of Britain and Northern Europe (1978) følgende om Skov-Kohvede s voksesteder i Nord-Europa: Om lysforholdene på voksestederne: Skov-Kohvede kan findes under alle lysforhold fra det helt lysåbne landskab til den skyggefulde skov. Kun i kraftig skygge som for eksempel tæt bøgeskov eller nåletræsplantage vokser planten ikke. Dette forklarer, hvorfor Skov-Kohvede kun vokser i skovvejsrabatten og ikke inde i nåletræsbeplantningen. Derimod blev der i juni 2004 fundet enkelte individer af Skov-Kohvede inde i den lysåbne løvblandingsskov i den nordøstligste del af område B. 5
6 Blandet løvskov i den nordøstligste del af område B, august Enkelte Skov-Kohvede vokser ved person i hvid t-shirt. Anbefaling: Hvis man ønsker at skabe muligheder for, at bestanden af Skov-Kohvede kan brede sig i fremtiden, anbefales det, at man over en årrække lader nåletræsbeplantningen ved skovvejen overgå til lysåben løvskov. Der findes allerede enkelte pæne eksemplarer af Eg mellem nåletræerne. Således kan man allerede på nuværende tidspunkt gå i gang med at ændre beplantningens karakter. En stor Eg ses inde mellem granerne, august
7 Om jordbundens fugtighedsforhold på voksestederne: Skov-Kohvede vokser på en normalfugtig jordbund. Skovklimaet på voksestedet i Bromme Plantage sikrer, at jordbundens fugtighedsforhold ikke ændres til ugunst for Skov-Kohvede. Om jordbundens surhedsforhold på voksestederne: Skov-Kohvede vokser på mildt sur til neutral jordbund. Der er intet på voksestedet i Bromme Plantage, som umiddelbart truer med at ændre den sandede jordbunds surhedsgrad, så planten ikke længere kan vokse her. Anbefaling: Kalk skal undgås, - for eksempel bør skovvejen her aldrig blive belagt med kalkstabiliseret grus, da dette vil hæve ph på voksestedet og true forekomsten af Skov-Kohvede. Om jordbundens næringsforhold på voksestederne: Skov-Kohvede vokser på den neutrale til den næringsfattige jordbund. På voksestedet i Bromme Plantage er dele af bestanden af Skov-Kohvede flere steder forsvundet siden 1980 erne som følge af kraftig opvækst af især Stor Nælde og Hindbær. Ved den nordøstlige ende af område B har flere store bestande af Hindbær og Stor Nælde bredt sig på bekostning af Skov-Kohvede. Det må antages, at kviste, grene og andet blade fra fældede træer er blevet efterladt i vejrabatten og her har afgivet næringsstoffer i så store mængder, at det har givet grokraft til især Stor Nælde og Hindbær, hvorved Skov-Kohvede er blevet udkonkurreret. Andre steder ligger der et tykt lag af grangrene, at Skov-Kohvede frø ikke kan komme i kontakt med jordbunden. 7
8 Bestanden af Skov-Kohvede vokser mellem skovvejen (Møllevej) og en nåletræsbeplantning. Her ses det tydeligt, at visne grangrene dækker det meste af vejrabatten, så der ikke levnes megen plads til Skov-Kohvede- Anbefaling: Det kan anbefales, at alle døde kviste og grene fjernes fra vejrabatten, og at voksestedet for fremtiden friholdes for disse effekter. Skov-Kohvedes udbredelse i Bromme Plantage Undertegnede talte i juni 2004 individer af Skov-Kohvede i område B i den SØ-lige vejrabat. Undertegnede stoppede med at tælle ved individ nummer 300 og vurderede, at den samlede bestand udgøres af 450 til 600 individer. Område B s nordøstgrænse - stamme med rød streg. Område B s sydvestgrænse - stamme med rød streg. Kan også ses på billedet øverst på side 5. Kan også ses på billedet på side 4. 8
9 Skov-Kohvede blev i 2004 også eftersøgt andre steder langs Møllevej. I område B fandtes et enkelt individ i den nordvestlige vejrabat. Det kan ikke udelukkes, at Skov-Kohvede vil kunne brede sig til denne vejrabat; men p.t. ligger der et tæt lag af visne egeblade fra den tilstødende egebeplantning, som gør det meget vanskeligt for Skov-Kohvede-frøene at nå jordbunden og spire. Anbefaling: Hvis slåmaskinen benyttes i den nordvestlige vejrabat umiddelbart efter slåningen af den sydøstlige vejrabat, kan det tænkes, at slåmaskinen vil rode så meget rundt omkring jordoverfladen, at Skov-Kohvede-frøene har muligheder for at etablere sig. Desuden vil der givetvis spredes frø fra den ene til den anden vejrabat via slåmaskinen. Anbefaling: I den nordvestlige vejrabat umiddelbart nordøst for område B er der et voksested, som virker velegnet for Skov-Kohvede. Også her kunne man forsøge med slåning for at se, om dette kan få Skov-Kohvede til at brede sig. Et kig mod Møllevej umiddelbart nordøst for område B. I område A, hvor Skov-Kohvede voksede tilbage i 1970 erne, er der sket en så kraftig tilgroning af voksestedet med store urter, halvbuske og små træer, at Skov-Kohvede er uddød. I første omgang kan det ikke anbefales at bruge kræfterne på, at genintroducerer Skov-Kohvede til dette voksested, da det er ret lille. Det er langt vigtigere at sikre sig, at bestanden i område B holder sig stor og livskraftig. Skov-Kohvede er desuden eftersøgt andre steder langs Møllevej, dog uden held. 9
10 Yderligere anbefalinger I Storbritannien arbejder man med at lave plejeplaner for eksisterende Skov-Kohvede voksesteder og genintroduceringsplaner for tidligere voksesteder. Her handler det om: (1) at hindre tilføring af næring til voksestedet, - for eksempel i form af luftbårne næringsstoffer fra nærliggende lndbrugsarealer. (2) at finde frem til den rette græsningsintensitet i græsset skovland med Skov-Kohvede. (3) at forhindre nåletræstilplantning af Skov-Kohvedes voksesteder. (4) at intensivere forskningen i Skov-Kohvedes aut-økologi især med hensyn til plantens krav til voksestedet. (Skov-Kohvede producerer få frø, der ikke kan overleve i jorden i ret mange måneder, og som er vanskelige at få til at spire i kultur ). Undertegnede har gennem de sidste årtier observeret, at bestanden i område B i sin tid opstod og især udviklede sig til en tusindtallig bestand som følge af årlig græsslåning i vejrabatten. Anbefaling: Bestanden af Skov-Kohvede vil erfaringsmæssigt have godt af, at blive slået en gang årligt på samme måde og med samme maskinel som hidtil. Da Skov-Kohvede-frøene er modne i sidste halvdel af august, er dette et godt tidspunkt for slåningen. Slåningen skal være foretaget, inden efteråret indtræder, for på dette tidspunkt spirer frøets kimrod. Skov-Kohvede i vejrabatten ved Møllevej sidst i august Frøene er modne, nogle er faldet til jorden, mens andre stadig sidder på planten. 10
11 Kort om hvad der er sket fra Stiftelsen udtog en del af det areal, som der søgtes om grusgravningstilladelse til i Bromme Plantage for at beskytte bestanden af Skov-Kohvede. I 2006 blev der fundet en større bestand på over 500 individer af Skov-Kohvede som angivet på kortet herunder med rød pil. Dette område vil med tiden forsvinde som følge af grusgravning. A B Stiftelsen Sorø Akademi og undertegnede besluttede sig på denne baggrund for, at undersøge mulighederne for at flytte den nyfundne bestand til et andet egnet sted i Bromme Plantage, inden grusgravningen nåede frem til det nyfundne voksested. I en forbindelse blev der indgået et samarbejde med professor Ole Hamann fra Botanisk Have om at undersøge Skov-Kohvedes autøkologi med særligt henblik på kravene til frøenes spiring. Botanisk Have hentede jord fra en nordsjællandsk skov, som man mente, var egnet og undertegnede indsamlede frø. Dette kom der dog ingen planter ud af. I 2009 blev der udført et nyt forsøg, hvor undertegnede leverede Botanisk Have fem store potter med levende Skov-Kovede fra den nyfundne bestand, således at spiring burde være mulig. 11
12 I forbindelse med potternes transport til Botanisk Have stod de i 12 dage i undertegnedes have i Suserup. I 2010 spirede fire individer af Skov-Kohvede på det sted i undertegnedes have, hvor potternes havde stået. I 2011 er bestanden i haven vokset til 26 individer. Det voksested i haven, hvor Skov-Kohvede nu har etableret sig kan karakteriseres som følger: - Halvskygge på nordsiden af en indre hæk i haven. - Hækken består af Hvidtjørn og ovenover trækroner af henholdsvis blomme mod syd og Fugle-Kirsebær mod nord. - Der bliver plæneklippe omkring to gange om måneden på stedet. Da Skov-Kohveden blev konstateret i 2010, blev der dog først slået græs efter at Skov-Kohvede var visnet bort og dermed havde afgivet sine frø. - Der er ikke blevet strøet gødning ud på dette sted, siden undertegnede overtog haven i Når man sammenholder ovenstående med, at bestandene af Skov-Kohvede i Bromme Plantage har det bedst, når man i forbindelse med skovdriften slår en bred vejrabat til kortvarig henlægning af skovens effekter samt de øvrige observationer i skoven, tegner der sig et klarere billede af, at det der betinger Skov-Kohvedes muligheder for overlevelse fra år til år er - at frøene kan komme i kontakt med mineraljorden. - at der bliver rodet lidt op i jorden i forbindelse med plæneklipning i haven eller klipning af vejrabatten i skoven. - at jorden ikke tilføres næringsstoffer. Det ses i Bromme Plantage, at når vejrabatten ikke slås gennem en årrække, hvor der ikke er brug for et givet område til udlægning af skovens effekter, så falder antallet af Skov-Kohvede-individer markant. På denne baggrund er Stiftelsen og undertegnede blevet enige om, at når grusgravningen ad åre kommer tættere på det nyfundne voksested for Skov-Kohvede, så vil vi finde et andet egnet voksested i skoven. På dette sted vil der blive fjernet nogle grabfulde jord, som vil blive erstattet med grabfulde fra voksestedet med Skov-Kohvede. John Holst, juli
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereOvervågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt
Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereKongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune
Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk
Læs mereFortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune
DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 11 TILLÆG 11 Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune Januar 2006 Et vue over graveområdet i Bromme. Indledning NCC Råstoffer
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereRåen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!
Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mere10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden
10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs merePlejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej Markfirben-han, 2014. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereVår-kobjælde 2005 på Randbøl Hede.
Notat. Vår-kobjælde 2005 på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn. Udarbejdet for Vejle Amt, 2005. 1 Indledning. Vår-kobjælden findes ifølge den sidst publicerede undersøgelse af denne art (Wind 1993) kun
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereLøvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017
Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs merePleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereDispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns
Miljø og Natur Niels Lund Frifeltvej 42 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929295 Mail: cb1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-49-18 Ks: LSJ 20. februar 2019 Dispensation til rydning af vedplanter på hede
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015
Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015 Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering
Læs mereLærevejledning til klimaplanteskolen
Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereFuresø vejkanter fotos. Farum. Maj 2012
1 Furesø vejkanter fotos.. Maj 2012 Vejstrækning Vejside Vurdering *) Foto Kommentarer Høveltevej sydlig 4, vestvendt skrænt Begge sider af vejen fra Motorvejen og til Høveltevangsvej bør slås tidligt.
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereOpsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017
Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...
Læs mereOverdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.
Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Læs mereNaturpleje og Invasive planter på Anholt:
Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune 2017-2022 Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpebjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereRESUME. Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/ LIFE Raised Bogs
RESUME Hydrologisk forundersøgelse Gjesing Mose Norddjurs Kommune LIFE14 NAT/DK/000012 LIFE Raised Bogs 3. maj 2017 Indledning Norddjurs Kommune har anmodet rådgivningsfirmaet Bangsgaard & Paludan ApS
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereAktionsplan. Pamhule Skov DK92
Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereKender du naturen i Halsnæs?
Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mere... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs mereBeskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Læs mereNaturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se
Læs mereØnsker du et væld af blomster i dine hortensia?
Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter
ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mereDeres grønne kontakt
Plejeplan TIL GRØN PLEJE ved Gertrud Rasks Vej Aalborg I forbindelse med gennemgang af de grønne områder ved Gertrud Rasks Vej har Buus & Co udarbejdet denne pleje plan til området. Der gives forslag til
Læs mereRetningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version
Retningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version 27.10.2015 Formål Retningslinjerne for pleje af vegetationen i Bagsværd
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mere