Tværgående erfaringer med udbud af ydelser og services til små og mellemstore virksomheder samt erhvervsaktører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværgående erfaringer med udbud af ydelser og services til små og mellemstore virksomheder samt erhvervsaktører"

Transkript

1 30/09/13 Tværgående erfaringer med udbud af ydelser og services til små og mellemstore virksomheder samt erhvervsaktører Afslutningsrapport udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

2 2 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2013 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indsatsområde og målgruppe Baggrund og projekter Projekternes formål Målgrupper Læsevejledning 10 2 Værdiskabende ydelser og services Klassiske ydelser såsom juridisk bistand og revision benyttes i dag Aktørernes bestillerkapacitet og søgeevner Kompetenceafdækning på fag- og forskningsbibliotekerne De medvirkende biblioteksenheder varierer i størrelse Traditionelle brugergrupper løber med bibliotekernes opmærksomhed Bibliotekernes strategier inkluderer ofte ikke erhvervsorienterede brugergrupper Sparsomme erfaringer og oftest med klassiske biblioteksservices Bibliotekerne er ikke opsøgende i forhold til viden eller målgruppen Biblioteker i nogen grad klædt på til at servicere erhvervsorienterede brugere Virksomhedernes ophav har betydning for deres vidensbehov Forskningstunge SMV er efterspørger markedsdata og informationsovervågning Andre SMV er efterspørger adgang til og bearbejdning af faglig og forskningsmæssig viden Aktører fra innovations- og erhvervsfremmesystemet efterspørger både markedsdata og faglig viden 17 3 Internationalt udbud af ydelser og services rettet mod virksomheder og erhvervsaktører Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Storbritannien, Holland og Sverige Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Storbritannien Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Holland Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Sverige Organisering af fag- og forskningsbiblioteker i Storbritannien, Holland og Sverige kort fortalt Storbritannien Holland Sverige Politisk beslutning at servicere SMV er og start-up virksomheder Statslige krav til de fag- og forskningsbibliotekerne Kendte og nye typer af ydelser og services Udbud af kendte services Udbud af nye services 26 4 Forventet værdiskabelse for virksomheder og erhvervsaktører Udbud af ydelser/services Værdiskabelse 28 4 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

5 4.2.1 Tid, ressourcer og kvalitet Økonomiske besparelser Strategisk input og konkurrencemæssige fordele Kompetenceudvikling Værdi på længere sigt er svært at spå om Værdiskabelsen i et internationalt perspektiv 32 5 Vejen til succes En formuleret strategi for servicering af virksomheder og erhvervsaktører er udgangspunktet Væksthuse og fag- og forskningsbibliotekerne skal arbejde tættere sammen En fælles indgangsportal til bibliotekerne Biblioteksydelser bør være en betalingsydelse Åben adgang til licensbelagt viden er en forudsætning Kompetenceudvikling af både bibliotekarer og virksomheder er afgørende Søg yderligere inspiration i udlandet 38 6 Data og metoder Desk research, DEFF s gennemførte projekter Desk research, internationale erfaringer 40 7 Projektoversigt 43 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 5

6 1 Indsatsområde og målgruppe 1.1 Baggrund og projekter Et væsentligt led i DEFFs strategi , Biblioteker som katalysator for udvikling i Danmark som innovativt samfund er at udvide den traditionelle målgruppe til også at omfatte offentlige og private virksomheder og erhvervsaktører fra innovationsog erhvervsfremmesystemet. I løbet af de forgangne to år har DEFF s Programgruppe D som led i deres Handlingsplan for programgruppe D. Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme igangsat en række forskellige projekter, der har haft til formål dels at kortlægge det eksisterende samspil mellem innovations- og erhvervsfremmesystemet og de danske fag- og forskningsbiblioteker, dels at afprøve og teste mulighederne for at styrke samarbejdet med virksomheder og erhvervsaktører fra innovations- og erhvervsfremmesystemet yderligere. Projekterne har forskellige faglige og strategiske fokusområder og er organiseret inden for fire overordnede indsatsområder: Access Kompetenceløft Videnspredning Profilering 1. Som det fremgår af figur på næste side, så er innovations- og erhvervsfremmesystemet et komplekst system med mange niveauer, roller og systemet. I figuren foretages der tre opdelinger af aktører: For det første skelnes der mellem, hvorvidt en aktør tilhører erhvervsfremme- og erhvervsservicesystemet, innovationssystemet eller andre systemer. Med innovationssystemet forstås de rammer, institutioner, instrumenter og virkemidler, der har til formål at fremme virksomhedernes innovation. Med erhvervsfremme og erhvervsservicesystemet forstås hhv.; erhvervsfremmeaktører, som iværksætter tiltag, der understøtter mulighederne for erhvervsmæssig vækst, og erhvervsserviceaktører, som tilbyder serviceydelser direkte over for virksomheder. Fremadrettet benytter vi begrebet erhvervsaktør som fællesbetegnelse for både erhvervsfremme- og erhvervsserviceaktører. For det andet skelnes der mellem aktører på det nationale, regionale og lokale niveau. I denne tværgående opsamling samles og kondenseres læringspunkter, anbefalinger og resultater fra udvalgte gennemførte projekter. DEFF har udvalgt ni projekter, som danner grundlaget for denne tværgående opsamling. 1 DEFF (2011), Handlingsplan for programgruppe D. Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme : 2 Da begge systemer er komplekse størrelser og desuden ikke er fast afgrænsede, udgør fremstillingen i sagens natur et forenklet billede af de faktiske systemer. Der er således foretaget skøn i forhold til, hvorvidt aktører falder inden eller uden for de to systemer, samt hvornår der er tale om en aktør, og hvornår der er tale om et mindre permanent program eller projekt. 6 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

7 For det tredje skelnes der mellem rådgivende, der giver uafhængig og sagkyndig rådgivning til det politiske niveau), udøvende (operatører, som er de udførende aktører), investerende (som investerer offentlig kapital i vækstvirksomheder) og politikformulerende/bevilligende aktører (der bevilliger midler og sætter de politiske og strategiske rammer for anvendelsen af disse). Dette er en vanskelig skelnen at foretage, da mange af aktørerne spænder på tværs af disse kategorier. Skellet mellem aktørerne er interessant i denne kontekst, fordi det betyder, at de respektive aktører har forskellige videns- og informationsbehov. Det har netop været en af programgruppe D s hovedopgaver at afdække og afprøve, hvordan biblioteksydelser og services kan bidrage til værdiskabelsen hos de forskellige aktører. Det uddyber vi nedenfor. 1.2 Projekternes formål Fællesnævneren for de igangsatte projekter i programgruppe D har været at afdække potentialerne for at udvide fag- og forskningsbibliotekernes traditionelle målgruppe til også at inkludere virksomheder og innovations- og erhvervsfremmesystemet som helhed. DEFF ønsker således at styrke virk- FIGUR 1.1 Innovations- og erhvervsfremmesystemet et overblik DAMVAD, 2012 Anvendte forkortelser for ministerier: FIVU (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser), EVM (Erhvervs- og Vækstministeriet), MBBL (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter), UM (Udenrigsministeriet), FVM (Fødevareministeriet). TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 7

8 somhedernes og erhvervsaktørerne videns- og informationsadgang til materiale, der er tilgængeligt i regi af fag- og forskningsbibliotekerne. Som et led i udmøntningen af Handlingsplanen har Programgruppen igangsat en række såkaldte forprojekter for at opnå en grundlæggende forståelse af virksomhedernes samt innovations- og erhvervsfremmesystemets videns- og informationsbehov som grundlag for at kvalificere de efterfølgende projekter og projektaktiviteter. I takt med at projekterne har givet mere viden om potentialerne, er der sket en naturlig progression i projekternes formål. Denne progression er illustreret i figur 1.2 neden for og illustrerer også overordnet kapitelstrukturen i denne rapport. Librarianship er virksomhedernes videns- og informationsbehov blevet kortlagt og tematiseret, og virksomhederne er samtidig blevet bedt om at prioritere, hvilke former for services de har størst gavn af (3). Formålet med de seneste projekter i 2012 har været at afdække den reelle eller potentielle værdiskabelse, som projektet har skabt for målgruppen, eller som målgruppen forventer, at et tilbud om forskellige biblioteksservices vil kunne skabe (4). I det senest gennemførte projekt på Erhvervsakademi Dania, Informationsforsyning har man søgt at præge dimittender, der typisk får job i små og mellemstore virksomheder til at bruge og anvende den store mængde viden, som bibliotekerne kan levere. Hvor de indledende projekter igangsat på blandt andet Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) havde fokus på at afdække potentialer for at tilbyde biblioteksservices til virksomheder samt innovations- og erhvervsfremmesystemet (1), har de efterfølgende projekter haft fokus på at identificere den potentielle erhvervsmålgruppe - herunder at få afdækket især virksomhedernes informationsbehov og prioritering af behov (2). Gennem blandt andet projekterne Lån en informationsspecialist og Projektet Embedded Figur 1.3 giver et overblik over igangsatte projekter under programgruppe D, mens der i kapitel 7 findes der en mere detaljeret oversigt over de udvalgte projekter, inddelt i temaerne, år, projekt, indsatsområde/målgruppe, organisering og forankring, efterspurgte/udbudte, biblioteksservices, (forventet) værdiskabelse og læring. FIGUR 1.2 Udvikling i projekternes overordnede formål 1. Afklaring af potentialer og efterspørgsel 2. Udpegning af relevant målgruppe 3. Italesættelse og prioritering af behov 4. Værdiskabelse og implementering Forprojekter Projekter Kilde: DAMVAD, egen fremstilling, maj TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

9 FIGUR 1.3 Oversigt over udvalgte gennemførte projekter Projekt igangsat Indsatsområde/målgruppe 2011 DEFF/DAMVAD Afdækning af erhvervsfremmesystemet i Danmark Udpegning af relevante samarbejdspartnere og finansieringskilder i innovations- og erhvervsfremmesystemet Aalborg Universitetsbibliotek Potentialet for styrket erhvervsorientering i fagog forskningsbibliotekerne DEFF/DAMVAD Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne Styrke erhvervsfremmesystemets tilgang til universitetsbibliotekers kompetencer Styrke samarbejde mellem Aalborg Universitet Matchmaking og Aalborg Universitetsbiblioteks videnservices i et styrket samarbejde Generelle anbefalinger til fag- og forskningsbibliotekers rolle i erhvervsfremmesystemet ud fra potentialeanalyse og to pilotprojekter 2011 John Houghton analyse Effekt af adgang til forskningsresultater på tværs af forskellige brancher 2012 Kommunal erhvervsudvikling med folkebibliotekerne som underleverandør Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne Afdække nytteværdien af en netværkskonstruktion mellem folkebiblioteker, kommuner (erhvervsservice), regioner og universiteter med deres viden- og innovationsmiljøer med henblik på videnoverførelse og kompetenceudvikling Statusrapport Studietur for Programgruppe D, Chicago juli 2012 DEFF/DAMVAD Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation. En potentialeanalyse på baggrund af projektet Lån en informationsspecialist DEFF/DAMVAD Behovsafdækning, Embedded Librarianship Tale med aktører i Chicago som beskæftiger sig med servicering af virksomhederes informationssøgningsbehov Fag- og forskningsbiblioteker og erhvervsfremmesystemet Pilotprojekt af biblioteker som underleverandører af informationssøgningsydelser til erhvervsfremmesystemet Afdækning af 12 virksomheders vidensbehov 2012 DEFF/DAMVAD Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder Afdækning af 10 mikrovirksomheders vidensbehov 2012 Erhvervsakademi Dania Informationsforsyning Øge underviseres og erhvervsakademistuderendes informationssøgningskompetencer Øge vidensgrundlag til små og mellemstore virksomheder 2012 Scion DTU i4i Information for Innovation. Forprojekt til analyse af forretningsmodeller Fremskudt biblioteksservices til universitets forskerparker/ innovationsmiljøer DEFF Pilotprojekt om COWI Pilotprojekt: Styrkelse af innovation og udbytte i virksomheder gennem serviceaftaler med fagog forskningsbibliotekerne Virksomheders adkomst til forskningsbaseret viden via DTUs Bibliotek 2013 Statsbiblioteket Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne (Ansøgning til Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker 2013) Styrke samarbejde mellem folkebibliotek og erhvervsfremmeaktører 2013 Innovation MidtVest Slutrapportering på projektet Embedded Librari- At udvikle en model for, hvordan vidensniveauet kan hæves i virksomheder, der påtænker eller allerede arbejder med velfærdsteknologi med henblik på at gøre produktionen mere innovativ og vidensintensiv anship Kilde: DAMVADs fremstilling på baggrund af Handlingsplan for programgruppe D. Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme og kendskab til øvrige gennemførte projekter. TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 9

10 1.3 Målgrupper Programgruppe D og DEFF er både opdragsgiver og målgruppe for forprojekternes resultater og konklusioner, som naturligvis også har interesse for de medvirkende forskningsbiblioteker og andre relevante aktører og interessenter inden for bibliotekssektoren. Derudover har DAMVAD gennemført en række interview med projektledere/-ansvarlige på de gennemførte projekter, samt interview med ledere på tre udvalgte fag- og forskningsbiblioteker i de tre lande, hvilke er: TU Delft Library, British Library s Business & IP Centre og Lunds Universitets Bibliotek. En nærmere beskrivelse af metode og data forefindes i kapitel 6. Målgruppen for de gennemførte forprojekter er samtidig virksomheder og erhvervsaktører, hvor blandt andet Væksthus Midtjylland, Ringkøbing Fjords Erhvervsråd og Syddjurs Kommune har lånt en informationsspecialist. I Erhvervsakademi Danias gennemførte projekt Informationsforsyning har målgruppen været undervisere og studerende, som har fået adgang til data og undervisning i informationssøgning. Formålet har været at ændre de studerendes biblioteksadfærd ved at indføre en god informationssøgningskultur og tradition blandt de studerende, som de ville tage med sig videre i deres fremtidige arbejde i blandt andre små og mellemstore virksomheder. På længere sigt forventes virksomhedens overordnede informationsøgningskompetencer at står stærkere, og det vil være mere naturligt for virksomhederne at inddrage og strukturere tilgængelige informationer og forskningsresultater. I det gennemførte projekt er virksomheder og erhvervsaktører således mere en indirekte eller fremtidig målgruppe for den igangsatte indsats. De følgende kapitler samler op på viden og erfaringer fra de gennemførte projekter og internationale erfaringer og er struktureret efter følgende overskrifter: Kapitel 2: Værdiskabende ydelser og services Kapitel 3: Internationalt udbud af ydelser og services rettet mod virksomheder og erhvervsaktører Kapitel 4: Forventet værdiskabelse for virksomheder og erhvervsaktører Kapitel 5: Vejen til succes Kapitel 6: Metode og data Kapitel 7/bilag: Projektoversigt 1.4 Læsevejledning Rapporten bygger på en systematisk gennemgang af de af Programgruppe D igangsatte projekter og forprojekter samt en desk analyse af de internationale erfaringer med servicering af virksomheder og erhvervsaktører i tre udvalgte lande, hhv. Storbritannien, Holland og Sverige. 10 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

11 2 Værdiskabende ydelser og services I dette kapitel opsummerer vi, hvilke former for viden og ydelser, virksomheder samt innovations- og erhvervsfremmesystemet vurderer som værdiskabende, herunder forskellen i prioriteringer og behov blandt eksempelvis forskningstunge og andre virksomheder. Vi giver samtidig et overblik over, hvilke erhvervsrettede services internationale fag- og forskningsbiblioteker såsom British Library i England, TU Delft Library i Holland tilbyder samt den danske aktør Infogate. 2.1 Klassiske ydelser såsom juridisk bistand og revision benyttes i dag Langt størstedelen af de virksomheder og erhvervsaktører, som har været med i de udvalgte undersøgelser, benytter sig allerede i dag af en række forskellige kanaler for at indsamle viden og information. Det at indsamle viden er således ikke et nyt fænomen, men det er ofte noget, virksomhederne/aktørerne betaler sig fra og dermed får andre til at udføre. De køber sig til viden og information dels, fordi de ikke selv har ressourcerne til at indsamle den ønskede viden, dels er en række af de efterspurgte informationer licensbelagte hvorfor virksomhederne ikke kommer udenom at skulle betale for at få adgang hertil. Virksomhederne/aktørerne gør brug af klassiske services såsom juridisk bistand og revision, teknisk rådgivning og konsulentbistand, markedsføring og patentsøgning. Under samme kategori falder også abonnementer på fagtidsskrifter samt elektroniske nyhedsbreve fra brancheorganisationer, foreninger etc. Endelig gør virksomhederne/aktørerne brug af eksport- og vækstrelaterede ydelser/services, hvilket dækker over kontakt til danske konsulater i udlandet, business-kontorer og andre aktører, der kan være behjælpelig med en eksportstrategi. Flere virksomheder/aktører får ligeledes udarbejdet markedsanalyser eller køber sig adgang til markedsdata for selv at gennemføre en række eksport-analyser. Deres nuværende kendskab til fag- og forskningsbibliotekernes ydelser er således relativt begrænset, og virksomhederne har ikke benyttet sig heraf med mindre de har medvirket i et DEFF-forsøg såsom at låne en informationsspecialist. 2.2 Aktørernes bestillerkapacitet og søgeevner Virksomhedernes og innovations-/erhvervsfremmesystemets manglende kendskab til bibliotekernes ydelser og services har ikke overraskende den konsekvens, at det også er svært for både virksomheder og erhvervsaktører at skulle afgive en bestilling på en biblioteksydelse, når de ikke kender til ydelsernes form, omfang og værdi, og samtidig heller ikke ved, hvilke ydelser bibliotekerne kan tilbyde. Både virksomheder og innovations-/erhvervsfremmesystemet har et meget traditionelt billede af, hvilke ydelser et bibliotek kan tilbyde og har vanskeligt ved at gennemskue, hvori merværdien af et samarbejde med fag- og forskningsbibliotekerne ligger i forhold til selv at lave fx en google-søgning. For dem er biblioteket en udlånscentral, hvor man kan låne faglitteratur de kender kun i begrænset omfang til bibliotekernes avancerede søgekompetencer. I rapporten Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation, hvor man udlånte informationsspecialister, viste imidlertid, at det er muligt at udvikle og styrke erhvervsaktørernes bestillerkapacitet, idet flere af de medvirkende TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 11

12 aktører i projektet var i stand til at fremsætte gode og relevante problemstillinger på et for dem underbelyst fagområde. Derimod havde de stadig svært ved at bestille en detaljeret leverance, fordi de ikke har kompetencen til at se den biblioteksmæssige løsning på deres problemstilling. Det stiller blandt andet store krav til bibliotekarernes oversættelseskompetencer, ligesom forventningsafstemning i forhold til proces og mulige resultater bliver afgørende. Det vil blive uddybet yderligere i opsamlingen på kompetencekortlægningen, som udgives i august Læs mere herom i afsnit 2.3. I samme rapport og rapporten Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder konkluderer DAMVAD, at flere virksomheder ofte overvurderer deres egne informationssøgningskompetencer altså deres evne til at gennemføre en mere avanceret søgning. At et flertal af virksomhederne således ikke selv mener, at de har behov for at få styrket disse kompetencer, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det ikke er tilfældet. I statusrapporten på projektet Kommunal erhvervsudvikling med folkebibliotekerne som underleverandør konkluderes der via en række gennemførte interview med erhvervsaktører, at erhvervsaktørerne generelt: Har svage relationer til vidensinstitutionernes erhvervsformidling Ikke er vidende om de lokale bibliotekers adgange til databaser og andet digitalt fagligt materiale af nytteværdi for deres virksomheder Er principielt positive over for at udforske mulighederne for at udnytte relevante serviceydelser fra bibliotekerne og videreformidle disse 3 Er usikre på nytteværdien af forskningsbaseret viden ift. de lokale virksomheder I samme statusrapport understreges det ligeledes, at det er en udfordring, at erhvervsaktørerne sjældent vurderer, at deres virksomheder har et behov for forskningsbaseret viden, og at erhvervsaktørerne ofte ikke betragter den service, som folkebibliotekerne kan levere som en hjælp til deres egen opgaveløsning. Endelig bekræfter statusrapporten samme konklusion som i de tidligere gennemførte DAMVAD-projekter nemlig at erhvervsaktørernes bestillerkapacitet og søgetekniske kompetencer er en forudsætning for, at de og virksomhederne kan få mere glæde af bibliotekernes ydelser og services. I et pilotprojekt, som DEFF har gennemført med ingeniørvirksomheden COWI som case bekræftes det, at også store virksomheder ikke har de nødvendige informationsspecialister in house eller besidder de rette søgekompetencer, hvorfor virksomheder som COWI også efterspørger hjælp til informationssøgning. Her følger et udsnit fra pilotprojektets konklusionsafsnit. Det fremhæves ofte at forskningsbaseret viden er en konkurrenceparameter og et element i virksomhedens kvalitetssikring. Der er dog samtidig en klar tendens til at virksomhederne nedlægger interne enheder, der står for struktureret adgang til anskaffelse af viden. En revitalisering af sådanne enheder vil i de fleste virksomheders tilfælde være urealistisk. En vurdering af omkostninger forbundet med højtlønnede specialisters tidsanvendelse for udførelse af søgeprocesser og materialehjemtagning contra outsourcing til serviceorganisationer, der til langt billigere timeløn og med større træfsikkerhed, burde dog kunne animere virksomhederne til nytænkning på 3 Statusrapporten er udgivet og dækker over perioden februar juni TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

13 området. I modsætning til at løse opgaverne internt vil en outsourcing betyde mulighed for bedre styring af ressourceforbruget og kobling til projektomkostninger, der viderefaktureres til virksomhedens kunder. Men en interesse for outsourcing beror selvfølgelig på en vurdering af nytteværdien. COWI, som har deltaget i den gennemførte søgecase, oplyser, at søgning efter specialistviden internt i multidisciplinære rådgivningsfirmaer aldrig vil kunne udføres internt i det omfang, der er behov for. Dette skyldes primært den multidisciplinære tilgang, hvor det ikke er økonomisk optimalt at have denne ekspertise og viden inden for firmaet. COWI vurderer til gengæld, at der er et større behov for at kunne søge efter specialistviden - primært pga. den øgede globalisering og konkurrence, som har medført, at man ikke længere sidder "beskyttet", men skal konkurrere med hele verden. Derfor er der behov for at købe forskningsbaseret viden fra 3. part. COWI oplyser også at søgning efter specialistviden ikke let kan udføres selvstændig af 3. part, men skal ske i en dialog mellem 3. part og COWI, da området tit vil være så snævert og specialiseret, at der kræves faglig viden inden for området, for at man kan skille relevante søgninger fra ikkerelevante søgninger. Det er derfor vigtigt, at den 3. part kan levere delydelser i form af lister og oplæg, som hurtigt og let kan gennemgås af rekvirenten for udvælgelse af endeligt søgeresultat. Der kan naturligvis ikke drages generelle konklusioner ud fra den gennemførte søgecase. Men eksemplet giver formentlig en god illustration af mulighederne. DEFF Pilotprojekt om virksomheders adgang til videnskabelig information, Kompetenceafdækning på fag- og forskningsbibliotekerne DAMVAD har i sommeren 2013 gennemført en kompetenceafdækning blandt danske fag- og forskningsbibliotekers ledere og medarbejdere For DEFF s programgruppe D. Formålet var at opnå indsigt i biblioteksenhedernes erfaringer og refleksioner angående deres egne kompetencer og forudsætninger for at betjene den nye erhvervsorienterede brugergruppe. I det følgende giver vi et indblik i de væsentligste resultater af kompetenceafdækningen, der bestod af en spørgeskemaundersøgelse samt 10 kvalitative interview på både leder- og medarbejderniveau De medvirkende biblioteksenheder varierer i størrelse De i spørgeskemaundersøgelsen medvirkende biblioteksenheder varierer med hensyn til antallet af brugere, men et overvejende antal har over 2000 brugere. Medarbejderantallet svinger mellem små enheder på fem ansatte til enheder bestående af årsværk. De seneste års sammenlægninger gør, at flere underenheder refererer til en leder, der fysisk opholder sig et andet sted Traditionelle brugergrupper løber med bibliotekernes opmærksomhed Både spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interview viste, at det er de traditionelle brugergrupper som forskere og studerende, bibliotekerne anser som deres primære målgruppe. Det er ikke ensbetydende med, at man afskærmer sig offentlighedsforpligtelsen, som ligger i universitetsloven, 4 Kompetencemåling på fag- og forskningsbibliotekerne. Udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DAM- VAD, 2013) TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 13

14 men bibliotekerne pointerer i interviewene, at studerende og forskere er omdrejningspunktet for deres virksomhed Bibliotekernes strategier inkluderer ofte ikke erhvervsorienterede brugergrupper Ud fra spørgeskemaundersøgelsen kan vi konstatere, at to ud tre medvirkende biblioteksenheders strategier ikke omfatter erhvervsorienterede brugergrupper. Begrænsede personaleressourcer er den hyppigste årsag til et strategisk fravalg af de erhvervsorienterede brugere. Som en biblioteksleder uddyber; Det er ikke, fordi vi fravælger det. Vi bistår gerne, hvis der er et behov. Problemet er, at det koster for meget. Vi kan ikke tilbyde noget, uden at det koster penge. Derudover svarer et par ledere i spørgeskemaundersøgelsen, at også manglende kompetencer er en årsag til deres fravalg. Mere herom nedenfor. Et markant resultat i spørgeskemaundersøgelsen og et tema, som de interviewede ledere ofte kom ind på- er uddannelses/forskningsinstitutionens rolle, når biblioteksenheden foretager prioriteringer i forhold til brugergrupper. Man eksisterer alene i kraft af, at universitetet eksisterer. Hvis biblioteket skal servicere de erhvervsorienterede brugere, er det en forudsætning, at der er opbakning fra moderinstitutionen Sparsomme erfaringer og oftest med klassiske biblioteksservices Når det gælder de erhvervsorienterede brugergrupper, er det fortrinsvis små og mellemstore virksomheder, brancheforeninger og lokale erhvervsaktører, som de medvirkende biblioteker har erfaring med at betjene. I interviewene uddybede et par biblioteksledere, at det særligt er inden for medicinalbranchen, på sygehusområdet og fagforeninger, at biblioteket servicerer de erhvervsorienterede brugere. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at litteratursøgninger, databasesøgninger og koblingen mellem forskere og studerende er de mest udbudte services. I den anden ende finder vi patentsøgning og nyhedsservices, som kun få biblioteker har udbudt til deres erhvervsorienterede grupper Bibliotekerne er ikke opsøgende i forhold til viden eller målgruppen Vores undersøgelser viser, at biblioteksenhederne oftest ikke er opsøgende ift. at opnå viden om de erhvervsorienterede brugeres behov. Som en biblioteksleder udtrykker det: De, der har brug for os, ved, vi eksisterer. Samtidig tilkendegiver størstedelen af de i spørgeskemaundersøgelsen medvirkende biblioteker, at deres kendskab til de erhvervsorienterede brugere er ikke-eksisterende Biblioteker i nogen grad klædt på til at servicere erhvervsorienterede brugere Det er generelt biblioteksledernes opfattelse, at deres bibliotek er i stand til at betjene de nye brugergrupper ud fra den kompetencemasse, som de har til rådighed. Såvel biblioteksledere som medarbejdere mener, at de besidder de nødvendige klassiske bibliotekskompetencer ift. at kunne betjene de erhvervsorienterede brugere og overordnet samt ledelses- og forandringskompetencer, der skal til for at kunne tage imod denne nye brugergruppe. Omvendt så halter bibliotekernes kompetencer bagefter, ifølge både ledere og medarbejdere, hvad angår de ansattes juridiske og teknologiske kompetencer og ikke mindst deres kompetencer ift. at kunne 14 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

15 tilbyde værdiskabende ydelser/services for virksomheder og erhvervsaktører. Biblioteksmedarbejderne mener særligt, at deres forståelse af erhvervsaktørernes informations- og vidensbehov, herunder deres forståelse af samspillet mellem virksomheder og erhvervsaktører, og endelig deres evne til at udvikle og facilitere partnerskaber mellem forsknings-/uddannelsesinstitutioner og virksomheder er mangelfuldt. Samtidig er der i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen en tendens til, at både ledere og medarbejdere scorer lavest på de kompetencefaktorer, man kan karakterisere som salgskompetencer hvilket ikke er helt overraskende. Bibliotekerne er vant til, at brugerne selv søger vejledning og hjælp hos dem, men omvendt er de ikke vant til at skulle sælge deres egne ydelser og services. 2.4 Virksomhedernes ophav har betydning for deres vidensbehov De tidligere analyser viser, at der er forskel på virksomhedernes/erhvervsaktørernes vidensbehov afhængig af deres ophav, herunder hvor vant de er til at bearbejde viden og information. Det viser sig, at der er stor forskel på, om virksomhederne udspringer af et forskningsmiljø eller er spin-outs af eksisterende virksomheder set i forhold til, hvordan de vidensmæssigt er klædt på, og hvor der er huller i deres viden og adgang til viden. I Figur 2.1 neden for har vi opdelt virksomhedernes/erhvervsaktørernes vidensbehov efter otte kategorier. De otte kategorier er udvalgt med udgangspunkt i de ydelseskataloger, der er udviklet i de tidligere rapporter og repræsenterer således de overordnede vidensbehov, som virksomhederne/erhvervsaktørerne har givet udtryk for. FIGUR 2.1 Overblik over virksomheder og aktørers efterspurgte ydelser/services Ydelse/service Forskningstunge SMV er Andre SMV er Erhvervsaktører Markedssøgning/ data Adgang til faglig og forskningsmæssig data (licensbelagt) Litteratursøgning efter og organisering af viden Kobling til forskere mv. Informations-overvågning Patentsøgning Kompetenceudvikling/ kurser Metadata/klassificering af projekter Kilde: DAMVAD egen fremstilling, maj 2013 Note: De mørkegrønne ydelser er meget efterspurgte, mens de lysegrønne ydelser kun i nogen/mindre grad efterspørges af virksomhederne/erhvervsaktørerne. De felter, som er tomme (hvide), efterspørges ikke. TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 15

16 2.4.1 Forskningstunge SMV er efterspørger markedsdata og informationsovervågning Virksomheder, som har sin oprindelse fra forskningsverdenen har en omfattende faglig viden og i nogle tilfælde stadig adgang til faglig viden via deres forskeradgang til databaser og elektroniske tidsskrifter. Derfor efterspørger de forskningstunge virksomheder primært viden om markedsforhold og -data, afsætningskanaler, konkurrenceforhold mv. alt der relaterer sig til afsætning af en virksomheds produkter. Markedsdata dækker over eksempelvis information om et (nyt) markedskonkurrentforhold, prisniveauer, befolkningstæthed, afsætningskanaler etc. Denne viden er vigtig for, at disse virksomheder kan komme ud over rampen og fokusere på deres salg. Der er forskel på, om virksomheder og erhvervsaktørerne ønsker, at data er bearbejdet og tygget sådan, at man modtager en samlet markedsrapport, der beskriver de afsætningsmæssige forhold på et givent marked, eller om virksomhederne bare ønsker de nøgne tal for selv at analysere disse. Fælles for både de forskningstunge virksomheder, andre virksomheder og erhvervsaktører er, at denne gruppe ligeledes er interesseret i en form for informationsovervågningsservice ofte i et nyhedsbrev-format. En række af virksomhederne er allerede tilmeldt en sådan overvågningsservice, hvor de får tilsendt et nyhedsbrev inden for et specifikt fagområde, men de savner ofte et mere fokuseret og relevant indhold, som opfylder deres behov for at henvisninger til den nyeste forskning, tendenser, opgørelser etc. inden for deres område Andre SMV er efterspørger adgang til og bearbejdning af faglig og forskningsmæssig viden For andre virksomheder er adgang til faglig og forskningsmæssig viden afgørende for at kunne udvikle og videreudvikle deres produkter, fordi disse virksomheder ikke har adgang til licensbelagte forskningsudgivelser. Virksomhederne er således ikke vant til at arbejde systematisk med indsamling eller organisering af denne type viden. Denne licensbelagte viden kan være en stor økonomisk omkostning for virksomheder at komme i besiddelse af, og ofte er virksomhederne ikke i stand til at navigere rundt i den nye verden af artikeldatabaser og faglitterære elektroniske tidsskrifter. Houghton-analysen konkluderer (med store forbehold), at efterspørgslen efter forskning i højere grad efterspørges blandt virksomheder inden for landbrugs-, skovbrug- og fiskeribranchen med mere end 100 ansatte. Det er dog ikke noget, vi kan bekræfte ud fra de andre undersøgelser, DAMVAD har gennemført. Analysen ledte dog programgruppen til at tænke mere fokuseret i forskellige virksomhedsklynger, hvilket blandt andet var medvirkende til opstarten af projektet Embedded Librarianship 5. For virksomhederne drejer det sig ikke alene om at få adgang til den licensbelagte viden de efterspørger i stor stil også litteratursøgninger og en organisering af viden: At få systematiseret og kondenseret viden, så den er mere overskuelig og direkte anvendelig og dermed kan blive et vigtigt input til (videre)- udvikling af virksomhedens produkter og services. 5 Anvendelse af Embedded Librarianship til skabelse og videreudvikling af velfærdsteknologiske virksomheder i Midtjylland, slutrapportering, (Innovation MidtVest, 2013) 16 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

17 I forlængelse heraf er virksomhederne ligeledes interesseret i at få styrket deres adgang til forskningsmiljøerne, hvorfor de mener, at en form for kontaktdatabase med informationer og oplysninger på danske og internationale forskere og forskningsmiljøer, undervisere, forskningsstuderende og andre interessenter inden for deres fagområder ville være relevant. Nogle virksomheder efterspørger endelig også, at bibliotekerne kan tilbyde at gennemføre en klassificering af gennemførte projekter og andre former for metadata igen inden for virksomhedernes fagområde Aktører fra innovations- og erhvervsfremmesystemet efterspørger både markedsdata og faglig viden Aktører fra innovations- og erhvervsfremmesystemet efterspørger en bred vifte af ydelser, hvor den indsamlede viden ofte vil indgå i tilrettelæggelsen af en mere strategisk lokal eller regional indsats, hvor det at vide, hvad andre har gjort, er altafgørende. Et eksempel fra rapporten Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation er Syddjurs Kommune, hvor de i 2012 var i gang med at etablere en videnpark med fokus på produktion. Derfor havde de behov for et solidt videngrundlag om, hvad der er kritiske faktorer for at skabe succesfulde videnparker. Aktørerne fra innovations- og erhvervsfremmesystemet efterspørger således både markedsinformation og -data, adgang til faglig og forskningsmæssig viden og en kobling til forskere og undervisere. Flere af erhvervsaktørerne angiver dog, at de er bedre klædt på til at arbejde med markedsdata som fx nøgletal end med litteratursøgning, fordi de i nogen grad selv har adgang til nøgletallene, mens de ikke har adgang til den licensbelagte viden. TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 17

18 3 Internationalt udbud af ydelser og services rettet mod virksomheder og erhvervsaktører I det følgende kapitel beskriver vi, hvilke ydelser og services tre udvalgte fag- og forskningsbiblioteker tilbyder de nationale virksomheder og erhvervsaktører i henholdsvis Storbritannien, Holland og Sverige. Vi indleder kapitlet med en kort beskrivelse af innovations- og erhvervsfremmesystemets opbygning i de tre lande, herunder hvilke typer af aktører der foruden virksomheder har mulighed for at gøre brug af fag- og forskningsbibliotekernes ydelser. 3.1 Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Storbritannien, Holland og Sverige Vi har valgt at inddrage internationale erfaringer fra tre lande, hvor bibliotekssektoren traditionelt er veletableret og udbygget, og hvor man i det sidste årti har serviceret virksomheder og erhvervsaktører på en række af de store fag- og forskningsbiblioteker. De tre lande er England (Storbritannien), Holland og Sverige. I Storbritannien har vi valgt at tage udgangspunkt i British Librarys erfaringer med at drive Business and IP Centret (fremover BIPC), som primært servicerer de britiske virksomheder. I Holland ser vi nærmere på TU Delft Library, som i mere end tyve år har serviceret de hollandske virksomheder, mens vi i Sverige har valgt Lunds Universitets Bibliotek, som traditionelt også servicerer de svenske virksomheder og erhvervsaktører. Her følger nu indledningsvis en beskrivelse af innovations- og erhvervsfremmesystemet i de tre lande, hvor vi præsenterer de væsentligste aktører og systemernes overordnede kendetegn Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Storbritannien 7 Struktur Det britiske innovations- og erhvervsfremmesystems infrastruktur præges af høj kompleksitet med hensyn til struktur, institutioner, aktørtyper og services. Aktørerne opererer ikke i en samlet centraliseret eller hierarkisk struktur og refererer ikke formelt til ét sektorområde, idet seneste års reformer har opdelt den offentlige indsats i flere policysektorer. En bred vifte af statslige og ikke-statslige aktører opererer på alle niveauer - nationalt, regionalt og lokalt og udbyder en mangfoldighed af støttende funktioner for erhvervslivet. Størstedelen opererer på lokalt eller regionalt niveau. Det britiske erhvervsstøttesystem er blevet reformeret to gange i løbet af de seneste 15 år. Markante spillere som Business Link og Regional Development Agency er i den forbindelse afviklet. Det betyder, at det britiske landskab for tiden er i en startfase, hvor nye aktører/sagsgange ikke for alvor har konstitueret sig. Væsentlige aktører og indsatser Centralt i det nye britiske innovations- og erhvervsfremmesystem er to nationale tiltag Enterprise Zones (EZ) og Regional Growth Funds (RGF), som er 6 Eksportrettet erhvervsservice, som fx eksportråd, og sektorspecifikke brancheorganisationer er ikke medtaget i beskrivelsen innovations- og erhvervsfremmesystemerne. Jf. andre kategoriseringer af erhvervsfremmesystemer i rapporten Afdækning af erhvervsfremme- og innovationssystemet i Danmark (DAM- VAD 2012) udgør disse relevant del af et hvert erhvervsfremmesystem. I denne sammenhæng er de udeladt ud fra vurdering af, at aktørerne på dette felt i mindre grad vurderes at have relevans/samarbejdspotentiale for fag- og forskningsbiblioteker. 7 Kilder: Sivaev, Dmitry Centre for Cities, Support for growing businesses: a policy briefing, April 2013 og myndighedshjemmesider: Enterprise Zones Local Enterprise Partnerships The Department for Business, Innovation & Skills 18 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

19 initieret af øverste myndighed på området, The Department for Business, Innovation & Skills. EZ er udvalgte geografiske områder, hvor man gennem incitamenter som fritagelse for beskatning, erhvervsrettet infrastruktur som fx bredbånd faciliterer vækstbetingelser. RGF fungerer som en fond, der rejser offentlige midler, der kanaliseres over i alt fra mindre virksomheder til store enkeltstående projekter. Som noget nyt er Local Enterprise Partnerships blevet oprettet. Det er offentlig-private enheder, der refererer til den nationale myndighed Department for Communities and Local Government. De er lokalt forankret gennem lokalt ejerskab og forudses at skulle indtage en koordinerende rolle og drivkraft i lokal erhvervspolitik og udføre rådgivnings- og støttefunktioner fremadrettet. Andre væsentlige nationale indsatser er Business Bank - et nyt initiativ fra 2012, der støtter SMV er finansielt, Growth Accelerator fra 2012, der med budget på 200 mio. pund skal servicere SMV er, samt Business and IP Network, som er et netværk mellem biblioteker og entreprenører. På lokalt niveau eksisterer der et stort antal programmer alt afhængigt af lokalområde. Eksempler på sådanne lokale tiltag er mikrolån til SMV ere og opstartsnetværk. Fælles for disse er, at de sker på lokalt initiativ og i høj grad baserer sig på privat finansiering Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Holland Struktur 8 Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Holland bygger på få væsentlige aktørers indsatser og fælles virtuelle indgangsportaler. Aktørerne i Holland opererer som udgangspunkt uafhængigt af det offentlige system, men refererer samtidig til Ministerie van Economische Zaken, der også understøtter aktørerne finansielt. I tilvejebringelsen af investeringsvillig kapital er det private erhvervsliv også en aktiv spiller. Offentlig kapital investeres gennem nationale programmer som Innovatiefonds MKB+. De Kamer van Koophandel, IMK og digitale platforme som Answers for Business varetager rådgivende funktioner i innovations- og erhvervsfremmesystemet. Innovations- og erhvervsfremmesystemet står over for en omorganisering, hvor de to væsentlige aktører Syntens og Kamer van Koophandel fusioneres. Tanken bag er bl.a. yderligere digitalisering af sagsgange samt ønsket om at centralisere og skabe én fælles indgang til rådgivning, hvis man er iværksætter i Holland 9. Væsentlige aktører og indsatser/programmer De Kamer van Koophandel varetager iværksætteres interesser og opererer på nationalt og regionalt niveau. De betegnes som en uafhængig non-profit organisation, der modtager finansiering af nationale myndighederne, Ministerie van Economische Zaken. De Kamer van Koophandel udbyder via 12 regionale kontorer konkrete services i form af rådgivning til erhvervslivet såsom afholdelse af seminarer og digitale vejledninger. Ud over rådgivning til virksomheder bidrager de regionale kontorer til udbedring af lokal erhvervsudvikling i samfundsrettede projekter, der eksempelvis vedrører udbedring af vejnet. Answers for Business er de nationale myndigheders fælles digitale indgangsport for erhvervsliv- og 8 Kilder: De Kamer van Koophandel ACCESS NL Agentschap NL TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 19

20 iværksættere til myndighederne, mens IMK (Instituut voor het Midden- en Kleinbedrijf) er en national organisation, der rådgiver iværksættere på lokalt niveau på vegne af offentlige myndigheder, virksomheder og andre organisationer. Innovatiefonds MKB+ er en fond vis formål er at udbyde kreditformer til forskellige typer af virksomheder. Det er et samarbejde mellem myndigheder, brancheforeninger og erhvervsliv. Den nationale myndighed Agentschap NL er ansvarlig for daglig drift af fonden Innovations- og erhvervsfremmesystemet i Sverige Struktur 10 Det svenske innovations- og erhvervsfremmesystem er ligeledes centreret omkring enkelte væsentlige aktører, der refererer til offentlige myndigheder på nationalt niveau er det Näringsdepartementet. Samtidig præges det svenske innovations- og erhvervsfremmesystem af en række større vidensproducerende institutioner, der bidrager til kontinuerlig høj faglig udvikling af systemet. Væsentlige aktører og indsatser/programmer Tillväxtverket er den primære nationale erhvervsorienterede myndighed, der refererer til Näringsdepartementet, og arbejder for et erhvervsliv i vækst. Det opererer fra ni regioner med overordnede indsatsområder såsom regional udvikling og iværksætteri. Administration af puljer, der understøtter erhvervsudvikling i bred forstand er også en central arbejdsopgave for Tillväxtverket - eksempelvis administrerer Tillväxtverkets programmet Affärsutvecklingscheckar, der henvender sig til SMV er, hvor de kan søge støtte til at øge deres internationaliseringsgrad. Samtidig administrerer de EU's strukturfondsprogrammer. De er en aktiv spiller i forhold til at udbrede viden om erhvervsindsatser. Vinnova er Sveriges innovationsmyndighed og spiller en central rolle i det svenske innovations- og erhvervsfremmesystem gennem bl.a. udstedelse af Innovationscheckar til udviklingsprojekter i SMV er. På regionalt/lokalt niveau opererer erhvervsrådgivende organisationer som ALMI, der rådgiver i forhold til finansieringsmuligheder fra 40 regionale kontorer, Coompanion, rådgiver i forhold til at opstart af virksomheder ud fra andelsmodeller ligesom NyföretagarCentrum gør det. Fælles for disse aktører er, at deres rådgivning er gratis, og at de delvist er offentligt finansieret. Industrifonden investerer i opstartsvirksomheder gennem fire regionale kontorer og er konstitueret som en selvstændig juridisk fond, hvor ledelsen udpeges politisk. Industrielle Utvecklingscentra Sverige er et nationalt innovationsnetværk for SMV ere, der søsætter udviklingsprojekter med deltagelse af SMV ere og lokale myndigheder. Og endelig kan vi nævne, at Verksamt.se samler en række myndigheders information og e-tjenester rettet mod virksomheder. 10 Kilder: Sveriges regering Tillväxtverket Vinnova ALMI Coompanion NyföretagerCentrum Centrum_Sverige/Verksamhet/Finansiering/, Industrifonden IUC 20 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

21 3.2 Organisering af fag- og forskningsbiblioteker i Storbritannien, Holland og Sverige kort fortalt Congress i USA. Biblioteket varetager pligtaflevering og har et stort antal uvurderlige dokumenter i deres samlinger. Her følger en kort beskrivelse af organiseringen af fag- og forskningsbibliotekerne i de tre udvalgte lande, samt en kort beskrivelse af de tre fag- og forskningsbiblioteker, vi i det følgende ser nærmere på nemlig British Librarys Business & IP Centre, TU Delft Library og Lunds Universitets Bibliotek Storbritannien Forskningsbiblioteksvæsenet i Storbritannien er, set med danske øjne, meget stort, da det består af mere end 200 universiteter og universitetsskoler med biblioteker, samt et antal uafhængige forskningsbiblioteker. For at organisere og varetage disse biblioteker er der oprettet en række konsortier og fællesorganisationer for Britiske forskningsbiblioteker, der især er funderet omkring regional tilhørsforhold. RLUK og JISC kan lidt groft sammenlignes med Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. JISC hovedformål er primært at forhandle licenser på digitale materialer samt støtte elektroniske samlinger, mens RLUK har som mål at forbedre Storbritanniens fag- og forskningsbiblioteksvæsen generelt 11. De Britiske forskningsbiblioteker er generelt relativt traditionelle. Bibliotekernes strategier omhandler oftest at gøre brugerne mere opmærksomme på deres igangværende tjenester, forbedre tilgangene til kataloger og lignende. British Library og Business & IP Centre British Library er Storbritanniens nationalbibliotek og landets største bibliotek, samt verdens andet største bibliotek - kun overgået af Library of British Library formulerede i 2010 en vision for bibliotekets udvikling frem mod Visionen består af fem temaer, hvor det tredje tema, Support research communities in key areas for social and economic bene-fit, tangerer DEFFs eget indsatsområde i Programgruppe D om innovation og erhvervsfremme. British Library beskriver fokuset for visionen således: Our ambition is to support research excellence, new forms of creativity and economic benefit, through providing tailored research services. We can only do this in a small number of sectors in which we can make a demonstrable difference. In partnership, we will develop differentiated services in a small number of focused areas which include for example: researchers in the digital humanities, environmental scientists, researchers studying management and business, entrepreneurs and growth businesses, the creative industries, and researchers in inter- and multi-disciplinary fields. 13 I British Librarys strategi for formulerer de to målsætninger for at nå denne vision. Det første mål er især relevant for bibliotekets erhvervsfremmende arbejde, da det er at sikre den økonomiske fremtid for deres erhvervsrettede afdeling Business & IP Centre (BIPC). Desuden vil de udbrede modellen bag BIPC og oprette nye regionale centre med hjælp fra eksterne partnere. BIPC har i deres arbejde fokus på små og nystartede virksomheder fra that first spark of inspiration TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 21

22 to successfully launching and developing a business. For at opnå dette mål tilbyder de en række ydelser, som beskrives mere indgående i afsnit er behov for at supplere eller udvide medarbejdernes forretningsmæssige kompetencer yderligere ift., hvad virksomhederne efterspørger. Det gør de via surveys udsendt til deres virksomhedsbrugere. BIPC benytter sig af en række partnerskaber, som de deler op i 1) strategiske partnere, 2) andre organisationer, der også har erhvervsfremmende formål, 3) leverings partnere, der tilbyder indhold til centerets arrangementer og 4) marketings partnere. De strategiske partnere tæller over hundrede forskellige organisationer - hovedsageligt andre erhvervsfremmende inden for områder såsom finansiering, intellektuelle rettigheder, markedsføring og generel vejledning. Kompetenceudvikling af bibliotekspersonale på BIPC I interviewet med Neil Infield, som er Manager af BIPC blev det understreget, at medarbejderne BIPC-centret overordnet besidder nogle andre kompetencer sammenlignet med et mere klassisk bibliotek, fordi de ikke i samme omfang servicerer akademiske brugere. BIPC-medarbejderne bruger i stedet mere tid og flere ressourcer på at hjælpe deres brugere, end de gør i British Librarys forskningsrettede afdelinger. I forbindelse med oprettelsen af BIPC viste det sig nødvendigt at kompetenceudvikle bibliotekarerne ift. deres forretningsforståelse. De har derfor alle gennemført en videreuddannelse til SFEDI business advisor, så de nu er akkrediteret til at kunne udføre denne type rådgivning. Alle medarbejdere er således i stand til at rådgive virksomheder i forretningsmæssige anliggender. For at holde kompetencer ajour, afdækker BIPC ledelse jævnligt, om der Uddannelsen foregik over et år og kostede omtrent per person Holland Holland har med 64 fag- og forskningsbiblioteker færre biblioteker end Danmark. Den centrale fællesorganisation for forskningsbibliotekerne i Holland er Universiteitsbibliotheken & Koninklijke Bibliotheek (UBK) 15. UBK fokuserer på at finde billige fællesløsninger for sine medlemmer, som blandt andet er licensaftaler, digitalisering af dokumenter og fælles online-tjenester. Organisationen har ikke nogen nedskrevet strategi i forhold til virksomheder og erhvervsfremmesystemet. Uden for forskningsbibliotekssektoren er det værd at bemærke, at Hollands folkebiblioteker har oplevet en positiv udvikling de sidste år. Dette har resulteret i nye biblioteksbygninger, som Amsterdams nye hovedbibliotek samt en villighed til at prøve nye tiltag i formidlingen af bibliotekernes materialer 16. I kontrast til Storbritannien er digitale initiativer den mest populære type tiltag blandt bibliotekerne i Holland. TU Delft Library TU Delft er et internationalt anerkendt teknisk universitet, hvor biblioteket tilbyder flere tjenester til private virksomheder. Disse tjenester er alt fra adgang til digitalt materiale, kurser og udførelse af søgeopgaver. Biblioteket formidler også kontakt til eksperter, både bibliotekets egne, og eksperter tilknyttet TU Delft 17. Nogle af ydelserne leveres i samarbejde 14 og og og TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

23 med TU Delft Valorisation Centre vis formål er at støtte forskere tilknyttet Delft Universitet i at få deres forskning ud på det private marked. En af bibliotekets tjenester, der er værd at fremhæve, er muligheden for at få skræddersyet et online arkiv til at dokumentere data, der vedligeholdes af Delft bibliotek. To fremtrædende organisationer, der benytter dette tilbud er Unesco og Philips Sverige Der er 77 fag- og forskningsbiblioteker, hvoraf 65 er medlemmer af BIBSAM-konsortiet, der står for forhandling af licenser til elektroniske ressourcer. Det svenske fag- og forskningsbiblioteksvæsen er i deres udgangspunkt også relativt traditionelt med udtalt fokus på studerende, undervisere og forskere som deres primære brugergrupper. Sektoren er dog opmærksom på ændringer i brugsmønstrene af bibliotekerne - en ændring, de imødekommer ved at udvikle deres digitale tjenester 19. Lunds Universitets Bibliotek (LUB) Lunds Universitet har et af Sveriges ældste og største forskningsbiblioteker. Lunds Universitet Biblioteker - LUB er et netværk bestående af 30 fakultetsog institutbiblioteker i Lund, Malmö og Helsingborg. Den vigtigste opgave er, ifølge LUB bibliotekerne selv, at støtte forskning og uddannelse på universitetet ved at give brugerne adgang til information. Bibliotekerne spiller en central rolle i distribution, opbevaring og håndtering af informationsressourcer. LUB spiller ligeledes en aktiv og ledende rolle, hvad angår udviklingen af offentlig videnskabelig publicering - Open Access. LUB er både internationalt og nationalt førende ift. at give brugere gratis adgang til videnskabeligt materiale. LUB udvikler forskellige tjenester for elektronisk publicering af universiteternes forskning og universitetsopgaver 20. LUB er således primært ansvarlig for e-medier og e- ressourcer samt indkøb af licenser på vegne af de 30 fakultetsbiblioteker på Lunds Universitet. Til gengæld har LUB ikke en direkte rolle ift. virksomheder eller erhvervsaktører og har i det daglige ingen kontakt med eller servicering af disse brugergrupper. Denne kontakt foregår i stedet mere decentralt ude på fakultetsbibliotekerne. Siden 1999 har Lunds Universitet drevet LU Innovation System - Lunds Universitets innovationskontor. LU Innovation System coacher og rådgiver forskerne inden for innovation, business solutions, markedsføring og opstart af virksomhed. På innovationskontoret er der ansat fem business developers, der har mange års erfaring med både forskning og business samt to patentansøgningsrådgivere, en kommunikationsmedarbejder og en advokat. Siden 1999 har innovationskontoret bidraget til mere end 60 nye virksomheder, over årsværk og over SEK 635 mio. i skatteindtægter Politisk beslutning at servicere SMV er og start-up virksomheder I både Storbritannien og Holland er det en politisk beslutning at tilbyde virksomheder og erhvervsaktører de samme services, som udbydes i uddannelses- og forskningsverdenen. De to fag- og forskningsbiblioteker British Library og TU Delft Library TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 23

24 modtager statslig støtte til drift og til at udbyde ydelser og services til blandt andet virksomheder og erhvervsaktører. De statslige støttetilskud fremgår af nedenstående boks. Finansiering: Storbritannien: BIPC modtager 2,27 mio. kr. per år i støtte, hvor 83,5 % er fra Department for Culture Media & Sport, 11 % er EU Regionalfondsmidler, mens 5,5 % kommer fra den private sektor Holland: 40 % af TU Delft Library støtte er på nuværende tidspunkt statslig finansieret 22. Derudover kan private virksomheder blive supporters af TU Delft Universitetsbibliotekets fond ved at donere et årligt beløb 23 Sverige: LUB modtager årligt SEK 116 mio. fra Lunds Universitet. Lunds Universitet modtager støtte fra staten Fag- og forskningsbibliotekerne varetager, efter politisk ønske, dermed en bredere samfundsmæssig rolle, end der er tradition for her i Danmark. På Lunds Universitet har LUB og de andre fakultetsbiblioteker en mindre fremtrædende rolle ift. de erhvervsorienterede brugere, da innovationskontoret i stedet varetager kontakten med disse brugere og stiller en række ydelser og services til. Universitetsbibliotekets rolle er således mere fokuseret på drift og support af fakultetsbibliotekerne end i sig selv at udbyde services til disse brugere. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret et samarbejde mellem innovationskontoret og fakultetsbibliotekerne. Så ønsker virksomhederne at komme i kontakt med et fakultetsbibliotek efter de- res samarbejde med innovationskontoret, er virksomheden nødsaget til selv at tage direkte kontakt til biblioteket Statslige krav til de fag- og forskningsbibliotekerne Med den statslige finansiering har de politiske niveauer i Holland og Storbritannien stillet krav om, at langt størstedelen af services målrettet virksomheder skal være gratis for virksomhederne. Frygten er, at det vil afholde mange virksomheder fra at benytte bibliotekernes service, hvis det er en økonomisk belastning for dem. Det betyder også, at den statslige finansiering bortfalder, hvis de to biblioteker uretmæssigt opkræver gebyrer for deres services. Et andet krav er, at BIPC og TU Delft Library services primært målrettes SMV er og start-up virksomheder, som ifølge flere undersøgelser, gennemført af British Library, er den virksomhedsgruppe, hvor behovet for adgang til licensbelagt viden, hjælp til informationssøgning og rådgivning er størst. BIPC har af samme årsag udelukkende rettet deres markedsføringsindsats mod britiske SMV er og start-up virksomheder for at udbrede kendskabet til centret og markedsføre deres ydelseskatalog i iværksætterkredse. TU Delft Library har i mere end 20 år arbejdet for bl.a. SHELL. Forskellen er dog, at store virksomheder som SHELL betaler for ydelser og services. Derudover er BIPC ligeledes underlagt jævnligt at indrapportere status på en række forhold til de statslige bidragsydere såsom: Antal virksomheder/personer de har serviceret 22 TU Delft Librarys finansieringsform er pt. under omstrukturering derfor kan vi ikke gå ind i en yderligere beskrivelse heraf. 23 Ved at donere penge til fonden, modtager de private bidragsydere blandt andet rabat på de udbudte arrangementer i biblioteket og et biblioteksmedlemskab, 24 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

25 Antal virksomheder, der er startet op efter et besøg i BIPC Antal job som BIPC via deres services har været med til at skabe Variation i typer af virksomheder/personer, som biblioteket har serviceret (fx kvinder, etniske minoriteter og borgere med handicap) 3.4 Kendte og nye typer af ydelser og services I tabellen neden for har vi samlet de forskellige typer af services, som de tre udvalgte fag- og forskningsbiblioteker tilbyder virksomheder og erhvervsaktører. Vi skelner her mellem Kendte services og Nye services. De kendte services er identisk med den liste over udbudte/efterspurgte services, som vi har oplistet i Figur 2.1 ovenfor. Det er med andre ord services, vi i Danmark allerede er bekendte med i Nye services er services, vi ikke tidligere har beskæftiget os med eller er stødt på i de gennemførte projekter. Ikke desto mindre kan nogle af disse services være af interesse for de danske fag- og forskningsbiblioteker, og det er måske allerede noget, som flere biblioteker arbejder med. Figur 3.1 giver et overblik over de kendte og nye services, de tre udvalgte fag- og forskningsbiblioteker udbyder Udbud af kendte services Ikke overraskende udbyder både BIPC og TU Delft Library en lang række kendte erhvervsorienterede services. Adgang til markedsdata og faglig/forskningsmæssig data BIPC udbyder eksempelvis mere end 1000 markedsrapporter og company profiles samt adgang til FIGUR 3.1 Oversigt over udbudte services på tre udvalgte internationale fag- og forskningsbiblioteker Ydelse/service BIPC TU Delft Library LUB/fak. bibl. KENDTE SERVICES NYE SER- VICES Markedssøgning/data Faglige og forskningsmæssige data Søgning efter og organisering af viden Kobling til forskere mv. Informationsovervågning Patentsøgning Kompetenceudvikling og netværksarrangementer Metadata/klassificering af projekter En-til-en rådgivning Ekspertrådgivning (Expert sessions) Partnerrådgivning (BLs partnere) Open Access rådgivning Online dataarkivering (repository) Kilde: DAMVAD, egen fremstilling, juli 2013 større eller mindre omfang. TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 25

26 en stor samling online-databaser, industry databaser. Som BIPC selv forklarer, har virksomhederne adgang til stort set al relevant viden til at starte eller udvikle en god forretningsplan eller koncept. Virksomhederne har fri adgang til disse databaser, og de har medarbejdere ansat, som rådgiver virksomhederne i deres informationssøgning. Virksomhederne skal fysisk møde op på kontoret for at få adgang til databaserne. Af licensmæssige årsager, kan de ikke få fjernadgang til databaserne hjemmefra. På Lunds Universitet, Bibliotek for Kemi og Kemiteknik udbyder de service til virksomheder, der har brug for hjælp til litteratursøgning inden for fagområdet kemi. På biblioteket får virksomhederne hurtig adgang til bl.a. artikler og bøger. Virksomhederne kan kun få adgang til bøger og fysiske dokumenter på biblioteket og betaler omtrent SEK for at fjernlåne materialet. Virksomhederne har dog ikke adgang til elektronisk licensbelagt viden, da man på LUB har valgt kun at operere med licenser for studerende, undervisere og ansatte på universitetet. Fakultetsbiblioteket tilbyder også informationssøgning udført af informationsspecialister med viden om emnet 24. Patentsøgning BIPC og TU Delft Library tilbyder ligeledes at udarbejde eller rådgive om patentsøgning og copyrightlovgivning og at indsamle og organisere viden, så data er mere bearbejdet og kondenseret. Alt afhængig af opgavernes omfang har bibliotekerne dog mulighed for at tage betaling for nogle af disse ydelser. Kompetenceudvikling og netværksaktiviteter BIPC og TU Delft Library satser også meget på at udbyde netværksarrangementer, kompetenceudviklingsforløb og korte informationssøgnings-workshop og kurser, fordi vores tidligere analyser viser, at behovet i Danmark i hvert fald ikke er så udtalt. BIPC udbyder omkring workshop hver måned med temaer såsom rettigheder, patent, business information ( hvordan udarbejder jeg en forretningsplan? ), finansiering og markedsføring etc. Centret afholder derudover inspiring entrepreneurs -arrangementer, hvor de inviterer kendte succesfulde virksomhedsledere ind for at fortælle om deres vej til succes. TU Delft Library afholder tilsvarende jævnlige morgenmadsarrangementer med fokus på kompetenceopbygning og videndeling Udbud af nye services BIPC og TU Delft Library tilbyder virksomhederne en times gratis en-til-en rådgivning. Rådgivningen kan både være i informationssøgning, men også i patentsøgning, forretningsudvikling, udvikling af hjemmeside og andre forretningsmæssige anliggender. Mange virksomheder efterspørger, ifølge BIPC, en en-til-en seance. Derfor har det været nødvendigt at træne medarbejderne i at fungere som business advisors. Alle medarbejdere har gennemført en videreuddannelse til business advisor, så de nu er akkrediteret til at udføre denne type rådgivning. I BIPC tilbyder man også ekspertrådgivning eller partnerrådgivning, hvis virksomhederne ønsker en mere kvalificeret rådgivning inden for marketing, patentsøgning eller andet. Eksperterne har frivilligt tilbudt deres rådgivning ligesom de forskellige former for gratis konsulentrådgivning, iværksættervirksom TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

27 heder kan opnå i de danske Væksthuse. Ekspertrådgivningen er ligeledes normeret til en time. Partnerne har derimod mulighed for at tage betaling for deres rådgivning alt afhængig af, hvor omfattende den er. På TU Delft Library og LUB s fakultetsbiblioteker rådgiver de nu i stigende omfang virksomheder/erhvervsaktører i Open Access og online publicering af (videnskabeligt) materiale, samt mulighederne for online dataarkivering (repository). Her lidt kort om begreberne: Infogate tilbyder blandt andet rådgivning inden for informationssøgning og andre tilknyttede fagområder, indhentning af eksportinformation, litteratursøgning, gennemgang af virksomhedsregistre, patentrådgivning. Selvom Infogate er lokaliseret på Herning Bibliotek, får enheden henvendelser fra virksomheder og erhvervsaktører over hele landet. Ifølge Infogate selv beror det på en proaktiv markedsføringsindsats både regionalt og nationalt. I modsætning til de tre internationale biblioteker tager Infogate betaling for deres ydelser. Open Access refererer til parallel-publicering via et repository. Et repository fungerer som et arkiv for publikationer, hvortil offentligheden har adgang. Der skelnes mellem faglige repositories, der typisk er drevet uafhængigt af en enkelt institution, og institutionelle repositories, der hører hjemme på en enkelt instituion. Repositories kan have ekstra funktioner lagt ind over, som eksempelvis værktøjer til videndeling kolleger mellem. Eksempler på faglige repositories kan være arkiver som arxiv, der primært dækker fysik, matematik, datalogi og beslægtede fag, eller RePEc, der dækker økonomisk forskning. Af institutionelle repositories kan der nævnes steder som CBS s Openarchive@CBS eller DTU s Orbit ( Rådgivningselementet må generelt siges at fylde væsentligt mere i disse nye services sammenlignet med, hvad det indtil videre har fyldt på de danske fag- og forskningsbiblioteker og i DEFFs gennemførte projekter. Den tætteste danske pendant til de tre udvalgte internationale fag- og forskningsbiblioteker er Infogate en enhed organiseret under Herning Bibliotek og Herning Kommune, der stort set udelukkende servicerer virksomheder og innovations-/erhvervsfremmesystemet. Infogate har et ydelseskatalog, der i højere grad minder om udbuddet på de tre internationale fag- og forskningsbiblioteker end de danske fag- og forskningsbiblioteker. TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 27

28 4 Forventet værdiskabelse for virksomheder og erhvervsaktører I dette kapitel beskriver vi den værdi, virksomhederne og erhvervsaktørerne mener, at et udbud af biblioteksydelser og services kan skabe. af databaser/platforme gennem frikøb af relevant faglitteratur, data- og artikelbaser etc., (Erhvervsakademi Dania, COWI, Scion DTU, AUB) 4.1 Udbud af ydelser/services Et flertal af de gennemførte forprojekter har primært haft som formål at afdække eller kortlægge målgruppens videns- og informationsbehov for efterfølgende at kunne udvikle et konkret udbud af biblioteksydelser og services til målgruppen. Målgruppen er i mange tilfælde således ikke blevet tilbudt nogen konkrete ydelser eller services, men er blevet præsenteret for en række forskellige forretningsmodeller eller idéer til, hvordan fag- og forskningsbibliotekerne fremadrettet kan servicere virksomheder og erhvervsaktører. I de tre forprojekter for AUB, COWI og Scion DTU er man med projektet dog nået så langt, at det har været muligt at formulere en række ydelser og services, man forventer at tilbyde målgruppen. Helt konkret har gennemførelsen af forprojektet på AUB ført til, at der fra 2013 nu er oprettet en erhvervsafdeling på biblioteket, der netop skal varetage virksomheder og andre erhvervsaktører. De (forventede) udbudte ydelser og services, som DEFF-projekterne har igangsat, kan samles under følgende overskrifter: Kompetenceudviklingsforløb, Informationssøgningskurser for at styrke målgruppens egne søgekompetencer (Erhvervsakademi Dania, COWI og DAMVADs Lån en informationsspecialist) Timebaseret serviceordning, hvor man eksempelvis kan bestille en udvidet markedsrapport eller anden form for organisering af viden (AUB) Tættere kobling mellem fag- og forskningsbiblioteker og uddannelses- og forskningsinstitutioner ved blandt andet at udnytte virksomhedernes deltagelse i et match-making forløb (AUB) Styrkede samarbejdsrelationer, som skal føre til et større udbud af biblioteksydelser og services på blandt andet folkebiblioteker og innovations/netværksorienterede initiativer såsom Match-making (Statsbiblioteket, AUB) 4.2 Værdiskabelse Med udgangspunkt i de udbudte ydelser og services samt virksomhedernes/erhvervsaktørernes forventninger til værdiskabelse følger her en gennemgang af, hvilken værdi ydelserne kan skabe på kort sigt. Som Figur 4.1 viser, kan (den forventede) værdiskabelse inddeles i en række værdikategorier: Tid, ressourcer og kvalitet Økonomiske besparelser Strategisk input og konkurrencemæssige fordele Kompetenceudvikling. De enkelte værdikategorier gennemgås i de følgende afsnit. Adgang til licensbelagt forskning ved oprettelse 28 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

29 4.2.1 Tid, ressourcer og kvalitet En vigtig pointe at tage med videre fra de gennemførte projekter er, at tid er en kostbar ressource for især de små og mellemstore virksomheder, fordi arbejdsopgaverne ofte er fordelt på relativt få hænder. I mange SMV er har både ledelse og medarbejdere mange forskellige roller og varetager en række forskelligartede opgaver. Når de opprioriterer nogle typer opgaver, nedprioriteres ressourcer til andre opgaver naturligt. Det gælder derfor ofte, at de mere tunge vidensindsamlingsopgaver tager tid og ressourcer fra andre essentielle opgaver, og at det bliver et kapløb med tiden om at nå alle opgaver. Ingen af situationerne er ideelle, og derfor ser både virksomheder og erhvervsaktører en stor værdi i at kunne benytte bibliotekernes ydelser til at få dækket disse ressource- og kvalitetsudfordringer. Helt konkret mener de, at der ligger store ressourcemæssige besparelser i at kunne benytte bibliotekerne til større videns- og informationssøgningsopgaver og hjælpe med at få organiseret og kondenseret denne viden til et mere brugbart format. Som flere fremhæver, er bibliotekarerne specialister i informationssøgning og ved præcist, hvilke kanaler der giver det største afkast en viden som i sidste ende kan spare meget tid. I andre tilfælde vælger virksomhederne at nedprioritere eller slække lidt på den robuste forundersøgelse og i stedet gennemføre en hurtigere vidensindsamling for at få de ressourcemæssige ender til at nå sammen. Flere af de medvirkende erhvervsaktører nævner, at det fremskaffede videngrundlag ligeledes kan være med til at kvalificere deres bestilling af konsulentydelser og på den måde sikre mere målrettede ydelser af højere kvalitet og samtidig også spare tid. FIGUR 4.1 Virksomhedernes vurdering af, hvilken værdi ydelserne primært er med til at generere Ydelse/service Adgang til markedsdata Økonomiske besparelser Tid, ressourcer og kvalitet Strategisk input/ konkurrencemæssige fordele Kompetenceudvikling Adgang til faglig og forskningsmæssig data Søgning efter og organisering af viden Kobling til forskere m.v. Informationsovervågning Patentsøgning Kompetenceudvikling/kurser Metadata/klassificering af projekter Kilde: DAMVAD egen fremstilling, maj 2013 Note: De mørkgrønne felter indikerer de(n) værdi(er), virksomhederne mener giver den største værdi, mens de lysegrønne felter er de ydelser, der i noget omfang vil skabe værdi for virksomhederne TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 29

30 Den samme værdi ligger der, ifølge virksomhederne/erhvervsaktørerne, i muligheden for at lade bibliotekerne gennemføre en klassificering af projekter eller metadata inden for et bestemt fag- eller forskningsområde eller at skabe en database af informations- og kontaktoplysninger på forskere, undervisere, forskningsprojekter m.v. inden for bestemte udvalgte fagområder, som er af interesse for virksomhederne/erhvervsaktørerne. Casen neden for er fra DAMVAD rapporten Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og illustrerer, hvilken værdi biblioteksforsøgsordningen i projektet har ført til. Teknologier til at forhindre tyveri af dieselolie Kunde: Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Bibliotek Aarhus Tekniske Bibliotek Problemstilling kort: I Ringkøbing-Skjern Kommune oplever entreprenører, landmænd m.v. i stor stil, at der bliver stjålet dieselolie fra fx byggepladser. Tyverierne udgør en stor økonomisk belastning for de berørte virksomheder, og Ringkøbing Fjord Erhvervsråd arbejder derfor på at finde mulige løsninger på problemet. Informationsspecialisten skulle således hjælpe erhvervsrådet med at tilvejebringe viden om mulige løsninger til at forhindre tyveri af dieselolie. Herunder: Hvad er erfaringerne med lignende problemer andre steder? Er der udviklet produkter eller løsninger, f en chip eller andet sporbart til at putte i dieselolien, der kan spore, hvor dieselolien bliver kørt hen? Er der evt. patenter på området? Værdi: Ringkøbing Fjord Erhvervsråd har været yderst tilfreds med den gennemførte opgaveløsning og de leverede resultater. Der har her været tale om et område, hvor bestilleren i høj grad var på bar bund. Det leverede materiale har derfor været af stor værdi og har været medvirkende til, at bestiller har levere en bedre vejledning til lokale virksomheder. Herudover har bestiller sparet ressourcer i forhold til, hvis de selv skulle have foretaget viden-søgningen. Det leverede materiale har været arrangeret og præsenteret på en måde, så det har været yderst let at gå til og har derfor været anvendeligt for bestiller uden, at denne selv har skullet følge op med en større læse- eller søgeindsats Økonomiske besparelser Det er ligeledes en essentiel værdi for virksomhederne og erhvervsaktørerne at få adgang til licensbelagt viden og information, der er tilgængelige i faglige og forskningsmæssige tidsskrifter og databaser samt markedsdata i form af rapporter og notater. Denne viden er direkte omsættelig for virksomhederne og gør dem i stand til at træffe en række essentielle ledelsesbeslutninger. For hovedparten af de SMV er, der har deltaget i de tidligere projekter, er det en bekostelig affære at få adgang til denne viden og det gælder især for de virksomheder, vi tidligere har omtalt som SMV er, der ikke er udsprunget fra et forskningsmiljø, og som ikke har haft adgang til denne type viden tidligere. Tidligere har en række virksomheder og erhvervsaktører indkøbt andre former for konsulentydelser til at dække indsamling og organisering af viden. Hvis bibliotekerne i et vist omfang vælger at stille de samme ydelser til rådighed, ligger der naturligt en besparelse heri for virksomhederne, alt afhængig af, hvorledes bibliotekerne prissætter deres ydelser i forhold til andre konsulenter og rådgivere. De økonomiske besparelser synes umiddelbart at fylde mere i virksomhedernes bevidsthed end blandt erhvervsaktørerne, hvilket forventeligt hænger sammen med, at erhvervsaktørerne i mange tilfælde er lokalt, regionalt, statsligt eller på anden vis offentligt støttet i deres arbejde Strategisk input og konkurrencemæssige fordele Adgang til faglig og forskningsmæssig viden er ikke alene en økonomisk besparelse for virksomhederne den viden de får adgang til er samtidig et vigtigt strategisk input og kan være en konkurrencemæssig fordel, fordi de hurtigere og mere effektivt end deres konkurrenter kan foretage en screening af fx et marked eller konkurrencesituationen og dermed 30 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

31 beslutte, om det er værd at træde ind på/i et nyt marked/land. At erhvervsaktørerne kan få adgang til viden, gør det samtidig muligt for dem lettere at forberede og gennemføre større strategiske indsatser både internt i den organisation, de arbejder i og eksternt i et eventuelt samarbejde med virksomheder eller andre aktører fra innovations- og erhvervsfremmesystemet. Casen neden for beskriver, hvordan den nye viden, erhvervsaktørerne har fået adgang til, er blevet benyttet ifm. etablering af Syddjurs Videnpark. Etablering af Syddjurs Videnpark Kunde: Erhvervsafdelingen, Syddjurs Kommune Bibliotek ASB bibliotek Problemstilling Syddjurs Erhvervsforening har som led i den lokale erhvervsservice gennem ti år drevet en udviklingspark, hvor forskellige nystartede virksomheder har fået tilbud om billige erhvervslokaler kombineret med adgang til fælles faciliteter og løbende sparring med erhvervschefen og en række mentorer. En ny strategi lægger op til, at udviklingsparken skal deles i to en håndværkerpark, der fortrinsvis henvender sig til traditionelle virksomheder, og en videnpark, der henvender sig til (nye) virksomheder, hvor viden er en afgørende eller betydningsfuld råvare. Dette er med henblik på at fremme etableringen eller tiltrækningen af flere videnstunge virksomheder, der i kraft af disse nye fysiske og funktionelle rammer vælger at lokalisere sig i Syddjurs. Værdi: Overordnet var der stor tilfredshed med samarbejdet og bibliotekarens evne til at stille skarpt på problemstillingen og dermed også med de leverede ydelser. Den leverede viden har bidraget med at øge indsigten i området betydeligt herunder også om lignende danske projekter, som de ellers ikke havde haft opmærksomhed på. Konkret så har det øgede vidensniveau medført, at kommunen har været bedre klædt på til at påtage sig den strategisk udviklende rolle over for erhvervsforeningen, som driver parken. Dernæst vurderer de at være blevet en bedre bestiller i forhold til fremtidige konsulentydelser, som skal indgå i forberedelse af arbejdet. De har ligeledes har fået konkrete idéer til fundraising til projektet fra andre projekter, herunder fra internationale erfaringer. Endelig vurderes det, at der er sparet væsentlige ressourcer ved at bruge bibliotekerne til videnssøgning sammenlignet med eget ressourceforbrug uden endda at ville nå til det samme kvalitetsniveau af viden Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal i denne sammenhæng forstås bredt, da det dækker både forbedrede informationssøgningskompetencer, men også mere generelt kompetencer til selv at kunne give målrettet og kvalificeret rådgivning med udgangspunkt i den nye viden, man har opbygget. Informationssøgningskompetencer Der ligger ifølge de medvirkende virksomheder og erhvervsaktører en stor værdi i selv at kunne gennemføre simple og ukomplicerede hverdags -søgninger, indhentning af tilgængelig data eller være i stand til at verificere eller kvalitetstjekke data, som andre eksempelvis har fremskaffet. De er meget bevidste om, at meget kan afhjælpes med en lidt mere avanceret Google-søgning eller ved at benytte andre former for offentligt tilgængeligt databaser. Udfordringen er, at de ikke føler sig rustet til at gennemføre disse søgninger og kender ikke til do s and dont s inden for mere avancerede søgninger. Hvor nogle af de adspurgte direkte erkender, at en form for informationssøgningskursus kunne være vejen frem, forklarer andre, at det kan være svært at afsætte den nødvendige tid og at de ikke helt ved, om deres deltagelse står mål med resultatet. Virksomhederne/erhvervsaktørerne kan måske godt overtales og se værdien i et informationssøgningskursus, men det skal formidles tydeligt i markedsføringsmaterialet. I Erhvervsakademi Dania s Informationsforsynings -projekt giver underviserne udtryk for, at det har været nyttigt at inddrage deres viden og kendskab til databaserne i undervisningen, og at deres studerende nu synes at være mere systematiske i TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 31

32 deres dataindsamlingsproces end inden deres informationssøgningskursus. I Erhvervsakademi Danias projekt har man dog ikke direkte undersøgt de studerendes tilfredshed med projektet, så det er ikke muligt at konkludere noget herom. Generel kompetenceopbygning Gennem adgang til viden mener erhvervsaktørerne ligeledes, at de vil være mere kvalificerede til at rådgive og vejlede blandt andre virksomheder til at træffe de strategisk rigtige beslutninger om videns søgning. Det er et kompetencemæssigt løft, som ikke kun erhvervsaktører, men således også virksomhederne indirekte kan få gavn af. Som beskrevet i DAMVADs rapport Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation konkluderes det, at viden om konkrete indsatser gør erhvervsaktørerne mere attraktive over for virksomheder, hvilket kan have en positiv effekt på innovations- og erhvervsfremmesystemets dækningsgrad i forhold til virksomhederne. Viden er en vigtig vare i innovations- og erhvervsfremmesystemet. 4.3 Værdi på længere sigt er svært at spå om En vedvarende kulturændring er nøgleordet for, hvilken værdi de omtalte biblioteksydelser og services kan være med til at skabe på længere sigt. En mere fundamental og systematisk anvendelse og udnyttelse af viden kan teoretisk set forplante sig i hele innovations- og erhvervsfremmesystemet og skabe en bedre videnkultur. Innovations- og erhvervsfremmesystemet vil som helhed stå mere styrket med bedre adgang til viden, som kan være med til at sætte gang i processer, initiativer og opstart af nye virksomheder. De medvirkende virksomheder og erhvervsaktører har generelt set haft svært ved at udtale sig om, hvilen værdi en biblioteksydelse eller service kan skabe på længere sigt. De mener, at det er for tidligt at spå om eventuelle stigninger i vækstforhold såsom omsætning, produktivitet og eksport på baggrund af de gennemførte (for-)projekter. De afviser dog ikke, at et strategisk og konkurrencemæssigt udbytte af at have adgang til disse informationer på sigt kan betyde en stigning i disse forhold, men at kan være svært at isolere effekten. En tidlig indsats allerede på studieniveau, som det er igangsat med Erhvervsakademi Danias projekt, kan forventeligt også være med til at skabe en kulturændring, hvor de studerende lærer væsentlige og anvendelige søgemuligheder, som de kan tage med videre i deres efterfølgende job. 4.4 Værdiskabelsen i et internationalt perspektiv Vi har her kondenseret nogle af de resultater og værdi, som man i BIPC og på TU Delft Library har opnået ved at udbyde ydelser og services rettet mod virksomheder og innovations-/erhvervsfremmesystemet. Begge biblioteker understreger, at de med deres rådgivning og services har igangsat en form for selvfleksions-proces blandt start-up virksomhederne, hvor virksomhederne er blevet opfordret til at tænke mere over, hvor de skal hen, og om de overhovedet skal starte en virksomhed op. Storbritannien - BIPC På BIPC har de eksempelvis den praksis, at de biblioteksansatte ikke fortæller virksomhederne, om de mener, at virksomheden har en dårlig ide, men via deres rådgivning informerer om, hvad det kræver for at blive en succes. De biblioteksansatte formår ofte 32 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

33 gennem deres rådgivning at hjælpe virksomhederne til ikke at tage en forkert beslutning, eller omvendt også at styrke dem i en rigtig beslutning. Derudover er det ofte værdifuldt for virksomhederne at tale med nogen, som ikke dømmer deres ideer på forhånd, og som er objektive, men også faglige i deres vurdering af virksomhedernes forretningskoncept. BIPC har sidste år fået gennemført en Economic Impact Assessement Report 25, som oplister en række af de både kort- og langsigtede resultater, centret har opnået, siden dørene åbnede i På talsiden kan vi her fortælle, at BIPC har haft besøg af over personer (virksomheder), hvoraf har fået direkte rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling i centret. I de forgangne syv år har mere end personer fået en-til-en rådgivning eller deltaget i netværksarrangementer eller på workshop. Holland TU Delft Library På TU Delft Library har man endnu ikke gennemført en kortlægning af, hvilken betydning biblioteket har været med til at skabe for de virksomheder og erhvervsaktører, der har benyttet sig af deres services. Det må dog siges at være et resultat i sig selv, at store globale virksomheder benytter sig af bibliotekets services, og at mange virksomheder igennem de sidste 20 år bliver ved med at vende tilbage. BIPC, Economic Impact Assessement Report I et større samfundsmæssigt perspektiv konkluderer rapporten, at BIPC i perioden april 2005 til marts 2011 har bidraget til at skabe mere end nye job gennem etablering og opstart af nye virksomheder. Kun én ud af ti virksomheder, som har fået rådgivning i BIPC, har måtte lukke igen, sammenholdt med én ud af fire virksomheder i London-området, som ikke har været i kontakt med BIPC. Disse nyetablerede virksomheder har tilsammen være med til at generere en omsætning på 153 million. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, foretaget som et led i Economic Impact Assessement Report, mener 84 % af virksomhedernes grundlæggere, at de ikke ville have opnået denne succes uden rådgivning og vejledning fra BIPC. 25 Economic Impact Evaluation of the British Library s Business & IP Centre, Adroit Economics Ltd, based on survey of 1, 201 respondents. TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 33

34 5 Vejen til succes Det er en kendsgerning, at Danmark er næstbedst i Europa til at producere viden, men er desværre næstdårligst til at omsætte denne viden til innovation. Bibliotekerne kan være krumtappen i at sikre overførsel fra producenten af forskningsviden til de aktører, som skal anvende og sætte den viden i spil, nemlig virksomheder og offentlig innovationsaktører. Sådan fremlægges det også i Regeringens innovationsstrategi fra december 2012, hvor fag- og forskningsbibliotekerne tilskrives en centrale rolle ved målrettet at arbejde for at udvide bibliotekernes målgruppe fra de traditionelle studerende og forskere til innovations- og erhvervsfremmesystemet og virksomheder. Samlet set handler det om at styrke den kommercielle tilgang til viden ved både at arbejde for en øget adgang til offentlig finansierede forskningsartikler ( Open Science ) 26, men i høj grad også at formidle og facilitetere denne videnstransfer. Netop facilitering af videnstransfer er afgørende, eftersom mange private og offentlige virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden, og det er netop der, bibliotekerne kan gøre en forskel. Det kræver også om, at fag- og forskningsbibliotekerne bliver en værdiskabende aktører på de institutioner, hvor de hører hjemme. Det handler bl.a. om, at tænke bibliotekerne som en ressource i at leve op til universitetslovens krav om, at universiteterne forsknings- og uddannelsesresultater bidrager til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet, og at universitetet som central viden- og kulturbærende institution udveksler viden og kompetencer med det omgivende samfund. 27 Såvel virksomheder som erhvervsaktører har i de projekter, som er gennemgået i de foregående kapitler, samstemmende udtrykt, at de kan se værdien af fag- og forskningsbibliotekernes ydelser og services. Både virksomheder og erhvervsaktører understreger dog også, at værdiskabelsen ikke sker af sig selv, men kræver at bibliotekerne orienterer sig imod deres behov, går i dialog og at virksomhederne og erhvervsaktørerne bliver bekendt med, hvad bibliotekerne overhovedet har at tilbyde, og hvordan det skaber værdi for dem. Der ligger således ikke bare en stor opgave i at markedsføre og tydeliggøre bibliotekernes kompetencer blandt en ny og mindre bestillervant målgruppe, men også en stor opgave i at skabe en organisation, der kan understøtte dette og udvikle bibliotekernes kompetenceprofil. I dette kapitel samler vi op på anbefalinger og idéer til en organisering og udvikling af bibliotekets ydelser og services; både fag- og forskningsbibliotekerne imellem, men også kontakten mellem leverandør og bestiller altså mellem bibliotekerne og virksomheder/erhvervsaktører. Disse anbefalinger er baseret programgruppe D s arbejde og deres bud på, hvordan man skal sikre vejen til succes når det handler om at udnytte bibliotekernes rolle i innovations- og erhvervsfremmesystemet og bidrage til styrket innovation. De syv centrale anbefalinger er: En formuleret strategi for servicering af virksomheder og erhvervsaktører er udgangspunktet Grundlaget for overhovedet at styrke fag- og forskningsbibliotekernes fokus på de nye brugergrupper 26 Regeringen: Danmark løsningernes land: Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation I virksomheder, december Bekendtgørelse om lov om universiteter (universitetsloven), TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

35 er en ambitiøs og klar strategi for at styrke virksomheders og erhvervsaktørers brug af bibliotekerne. Det vil være en naturlig forlængelse af innovationsstrategien, men være et vigtig redskab til styrke bibliotekernes incitament til at udvide deres målgruppeorientering og til at styrke deres interne samarbejde på henholdsvis universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier om styrke virksomheds- og aftagerbetjening og forsknings- og udviklingsarbejde. Faktum i dag er desværre, at for mange fag- og forskningsbiblioteker ikke har en strategi rettet mod de virksomheder eller erhvervsaktører og ej heller oplever en stærk nok tilskyndelse på deres institutioner til at udvide fokus fra de studerende og forskere og undervisere. Erfaringerne fra bl.a. Holland og Storbritannien viser, at en national satsning på at øge erhvervsorientering i bibliotekerne kan flytte opmærksomheden på bibliotekerne og dermed også skabe markante resultater for både innovation og jobskabelse i virksomhederne Væksthuse og fag- og forskningsbibliotekerne skal arbejde tættere sammen Organisering af bibliotekernes kobling til innovations- og erhvervsfremmesystemet skal løse to udfordringer: At bibliotekerne ikke af sig selv tiltrækker virksomheder og erhvervsaktører, og at ikke alle biblioteker har kompetencen til at imødekomme de nye kundegruppers behov. Det anbefales derfor at lave en regionalt baseret netværksmodel, hvor udvalgte af regionens fag- og FIGUR 5.1 Ansvarsdeling mellem de tre aktørniveauer Aktør Ansvar Væksthuset Koordinerende fag- og forskningsbibliotek Fag- og forskningsbibliotekerne Ansvar for at indgå en leverandøraftale med bibliotekerne og dermed: At markedsføre aftalen over for den lokale erhvervsservice At stimulere til brugen via kompetenceudviklingsprogrammer og anden styring At følge op på brugen og nytteværdien af aftalen At sekretariatsbetjene styregruppen med deltagelse af biblioteker samt innovations- og erhvervsfremmesystemet. Ansvar for at koordinere og strategisk udvikle bibliotekernes ydelser til innovations- og erhvervsfremmesystemet: At udvikle ydelseskatalog At sikre hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de deltagende biblioteker med henblik på den bedste udnyttelse af ressourcer At sikre kompetenceudvikling af de deltagende bibliotekarer og sikre kvaliteten i ydelserne At formidle og markedsføre ydelser over for innovations- og erhvervsfremmesystemet i samarbejde med væksthuset. Ansvar for at udbyde og udføre biblioteksydelser. Kilde: DAMVAD, Systematisk vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation, juli 2012 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 35

36 forskningsbiblioteker indgår i en samlet organisation, som har til opgave at udvikle ydelser og løse opgaver for virksomheder og erhvervsaktører. I den forbindelse bør det også overvejes, om det er relevant at lade folkebibliotekerne indgå, da erfaringer fra bl.a. AUB viser, at folkebibliotekerne er bedre repræsenteret lokalt og i mange tilfælde er mere i berøring med denne målgruppe, end fag- og forskningsbibliotekerne er. Vi anbefaler ligeledes en styrket dialog og samarbejde mellem aktører såsom Erhvervs- og Vækstministeriet og DEFF bibliotekerne for at imødekomme tankerne i sidste års innovationsstrategi og for at styrke kommunikationen mellem DEFF og det centrale politiske niveau yderligere En fælles indgangsportal til bibliotekerne De koordinerende biblioteker vil bl.a. være ansvarlige for at styrke samarbejdet med de regionale væksthuse. De regionale væksthuse har ansvar for kompetenceudvikling af de lokale erhvervsaktører, hvori biblioteksydelserne kunne spille en væsentlig rolle. Desuden synes væksthusene oplagte til at synliggøre og markedsføre de ydelser, bibliotekerne stiller til rådighed over for både virksomheder og lokale erhvervsserviceaktører og på den måde være bindeleddet mellem bibliotekerne og de nye brugergrupper. Væksthusets rolle er netop at vejlede om forskellige tiltag, som kan styrke væksten i virksomhederne, ligesom de kan bistå i oversættelsen af behov til konkrete bestillinger. Det kunne eventuelt ske i et samarbejde med de regionale innovationsmiljøer og forskerparker, hvorigennem det især vil være muligt at målrette ydelserne til de små og mellemstore virksomheder. Det anbefales samtidig at videreudvikle fokuserede kompetenceforløb om informationssøgning, brugen af bibliotekernes ydelser i den løbende kompetenceudvikling og muligheder for at anvende bibliotekerne som rådgivere for både virksomheder og erhvervsaktører. Forløbene kan blandt blive udbredt via væksthusenes kompetenceudviklingsforpligtigelse over for de lokale erhvervsaktører. Som nævnt oven for, så er bibliotekernes værdiskabelse afhængig af den stærkeste kompetencedækning, hvilket forudsætter tættere netværk mellem bibliotekerne. Arbejdet med at udvikle bibliotekernes erhvervsrettede ydelser og services kan med fordel forankres hos et koordinerende bibliotek, som skal sikre samarbejdet mellem de deltagende biblioteker. Samarbejdet tænkes organiseret i et åbent netværk med en indgang til alle vidensserviceaktører. På den måde skal virksomhederne ikke orientere sig i det enkelte forskningsbiblioteks services/kompetencer, men dirigeres videre fra en fælles indgang en one-stop-shop. Det vurderes at være den mest dynamiske måde at organisere servicen på, hvor der er i højere grad er mulighed for at trække på forskellige specialister. Figur 4.1 oven for angiver en mulig skitse til ansvarsdeling mellem væksthus, koordinerende bibliotek og udførende biblioteker Biblioteksydelser bør være en betalingsydelse Erfaringerne viser, at såvel virksomheder som erhvervsaktører er villige til at betale for en biblioteksydelse af høj kvalitet. Det forudsætter, at bibliotekerne koncentrerer sig om det marked, hvor de kan tilbyde en konkurrencedygtig pris ved at have de 36 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

37 nødvendige forudsætninger for at levere ydelser af høj kvalitet og mere effektivt end andre aktører. forlagene, som kan fremme en mere åben adgang til licensbelagt viden. Prisen for, hvad en eventuel ydelse eller service skal koste, er ikke så afgørende for virksomhederne. De er allerede vant til at afsætte penge til ekstern bistand, så hvis en ydelse/service kan aflaste deres eget ressourceforbrug, er de villige til at betale. Dernæst øger det troværdigheden, at arbejdet har en pris, og det signalerer noget om ydelsens kvalitet. Bibliotekerne er dog ikke vant til at prissætte deres ydelser. Derfor bør der udvikles en model herfor koblet til et egentlig ydelseskatalog. Ydelseskataloget kan også bidrage til at øge bestillerkapaciteten hos både virksomheder og erhvervsaktører altså virksomhedernes og erhvervsaktørernes evne til at sætte ord på deres vidensbehov og ønsker til bibliotekernes services. Et ydelseskatalog, som tydeligt beskriver, hvad bibliotekerne kan tilbyde virksomheder og erhvervsaktører i et sprog, som kobler til virksomhedernes virkelighed fx med eksempler på de konkrete ydelser, vil derfor både bidrage til at øge synlighed og gennemsigtighed om bibliotekernes ydelser og styrke bestillerkapaciteten Åben adgang til licensbelagt viden er en forudsætning En væsentlig udfordring for samarbejdet mellem bibliotekerne og virksomheder/erhvervsaktører er adgangen til licensbelagt viden. Det er uafklaret, hvor langt bibliotekerne på nuværende tidspunkt må gå i forhold til at udbrede den licensbelagte viden i elektronisk form til virksomheder og til innovationsog erhvervsfremmesystemet. Det er derfor væsentligt at afklare disse forhold og forhandle aftaler med Som DEFF selv konkluderer i pilotprojektet om virksomheders adgang til videnskabelig information, hvor COWI er casen 28 så kunne DEFF tænkes at stille en rolle i relation til private virksomheders behov for adgang til elektroniske licenser i lighed med den rolle, DEFF har spillet ved GTS-aftalen. GTS- Institutterne fik en samlet Elsevier og Springer pakkeløsning med en oprettelsespris på kr. pr. institut til DEFF og en årlig administrationsudgift på 5 % oven i licensprisen. På sigt bør der arbejdes for at lave et samlet og mere enkelt informationssøgningsværktøj rettet mod innovations- og erhvervsfremmesystemet. Et single-point-of-entry til let og samlet søgning i de mange relevante databaser fra fag- og forskningsbibliotekerne. Det kunne omfatte lokale forskningsdatabaser, der formidler lokale forskningsprojekter og -resultater, lokale ekspertdatabaser, lokale biblioteksdatabaser samt nationale forskningsdatabaser og globale digitale biblioteker mv Kompetenceudvikling af både bibliotekarer og virksomheder er afgørende Dialogen mellem bibliotekerne og virksomheder/erhvervsaktører er afgørende for at kunne omsætte behov til biblioteksservices. Og det kræver kompetenceudvikling hos både bibliotekarer og erhvervsaktørerne. Kompetencekortlægningen blandt bibliotekarerne vidner om, at deres styrke ligger i de generelle biblioteksydelser, samt ledelses- og forandringskompetencer. Det er ikke så underligt, at det kræver en 28 DEFF pilotprojekt om virksomheders adgang til videnskabelig information, (DEFF, 2013) TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 37

38 omstilling og prioritering at geare en organisation mod nye kundegrupper. Det har man også erkendt i Storbritannien, hvor man har udviklet en egentlig rådgiveruddannelse til bibliotekarerne med det for øje netop at styrke deres evne til at gå i dialog med virksomheder. Den engelsk rådgiveruddannelse skal selvfølgelig ses i lyset af, at det engelske innovations- og erhvervsfremmesystem er anderledes indrettet og bibliotekarerne på British Libarys erhvervsservice varetager nogle opgaver, som i Danmark ikke vil være relevant at lægge på bibliotekerne, fordi de varetages andet steds fx i Væksthusene. Det anbefales derfor, at der laves en nærmere analyse af efter- og videreuddannelsesbehov for bibliotekarer og på den baggrund skræddersyes et tilbud rette mod at styrke bibliotekarernes rådgiverkompetencer. Hvis bibliotekerne i fremtiden i højere grad skal servicere de erhvervsorienterede brugere, er det vigtigt, at de både kompetencemæssigt og mentalt er indstillet på den omstilling, der skal være i fokus på brugere og en velvilje til at lade sig kompetenceudvikle, så de ansatte har de rette forudsætninger for at kunne servicere denne brugergruppe. Programgruppe Ds studietur til Chicago i 2012 var i sammenhæng hermed med til at understrege, at services og ydelser til virksomheder ikke alene kan tjene til levebrødet, men at fag- og forskningsbibliotekerne skal implementere disse ydelser som et supplement til deres allerede klassiske udbud af ydelser rettet mod studerende og forskere. Samtidig er det vigtigt, at bibliotekarernes kompetencer og personlige profil matcher og kan fastsættes efter behov, og at personalet er drevet af en motivation og vilje om at ville servicere denne brugergruppe 29. Det anbefales derfor, at det fremadrettede arbejde med at udfolde en strategi og organisering af bibliotekernes erhvervsorientrede services bør tage afsæt heri Søg yderligere inspiration i udlandet Det er ikke kun i Danmark, at der arbejdes målrettet på at gøre bibliotekerne til brobyggere mellem forskning og virksomheder. Der er værdifulde erfaringer at hente i bl.a. Storbritannien og Holland, som på hver sin vis har arbejdet målrettet hermed i en årrække også på nationalt niveau. Gode erfaringer viser, at man med fordel kan styrke fag- og forskningsbibliotekernes rådgiverrolle ikke alene ift. videns- og informationssøgning, men også inden for forretningsrådgivning ligesom det er tilfældet i både BIPC og TU Delft Library. De biblioteksansatte skal derfor bevæge sig et skridt nærmere de erhvervsorienterede brugere og lære deres behov bedre at kende for derigennem at kunne rådgive dem i generelle forretningsanliggende, når de eksempelvis bistår virksomhederne i at indsamle markedsinformation om et andet land. Herning Biblioteks Infogate lærer, som tidligere nævnt, blandt andet deres erhvervsorienterede brugeres behov bedre at kende ved at deltage i en række erhvervsnetværk i kommunen. På den måde vil bibliotekerne spille en mere markant rolle i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem som tiltænkt i Innovationsstrategien. Det ville naturligvis forudsætte et tæt samspil med de øvrige lokale og regionale erhvervsaktører. Samtidig kunne de danske fag- og forskningsbiblioteker også spille en større rolle som facilitator af en 29 Studietur for programgruppe D: Opsummering og erfaringer fra studietur til Chicago den juli 2012 (DEFF, 2012) 38 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

39 række erhvervs- og vidensnetværk for lokale/regionale virksomheder og erhvervsaktører, hvor de inviterede parter kan mødes og blive præsenteret for hinanden, for bibliotekets ydelser og deltage i en række oplæg eller præsentationer fra andre succesfulde virksomhedsejere, rådgivning i patentsøgning eller andre emner af relevans for SMV er og nyopstartede virksomheder. Netværksarrangementerne er en udmærket markedsføringsplatform for bibliotekerne, hvor de kan synliggøre deres kompetencer og informationssøgningsviden. Et lignende projekt er igangsat blandt de fysiske folkebiblioteker og hedder Biblioteket taler business støttet af Kulturstyrelsen, hvor bibliotekerne udvikler en række erhvervsnetværk med sigte på direkte servicering af virksomheder TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 39

40 6 Data og metoder Her beskrives kort det data, der ligger til grund for gennemførelsen af denne opsamling. Vi gennemgår samtidig, hvordan bibliotekssektoren overordnet set er organiseret i de tre udvalgte europæiske lande, vi har udvalgt i den komparative analyse. Der følger også en kort gennemgang af de fagog forskningsbiblioteker samt organisationer, vi har interviewet i den tværgående analyse. 6.1 Desk research, DEFF s gennemførte projekter DEFFs Programgruppe D har udvalgt, hvilke projekter der skulle medtages i denne tværgående rapport, og vi har derfor gennemført en desk research på baggrund af følgende projektbeskrivelser og statusrapporter: Potentialet for styrket erhvervsorientering i fagog forskningsbibliotekerne (Aalborg Universitet, 2011) Informationsforsyning (Erhvervsakademi Dania, 2012) Styrkelse af innovation og udbytte i virksomheder gennem serviceaftaler med fag- og forskningsbibliotekerne (COWI, 2012) Afdækning af erhvervsfremmesystemet i Danmark (DAMVAD) Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne (DAMVAD, 2011) Behovsafdækning, Embedded Librarianship (DAMVAD, 2012) Anvendelse af Embedded Librarianship til skabelse og videreudvikling af velfærdsteknologiske virksomheder i Midtjylland, slutrapportering, (Innovation MidtVest, 2013) Lån en informationsspecialist (DAMVAD, 2012) Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder (DAMVAD, 2012) Uddybning af John Houghton analyse (DEFF, 2012) Statusrapport nr. 1, Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne (Statsbiblioteket, 2013) Kommunal erhvervsudvikling med folkebibliotekerne som underleverandører, statusrapport (2013) Studietur for programgruppe D: Opsummering og erfaringer fra studietur til Chicago den juli 2012 (DEFF, 2012) DEFF Pilotprojekt om virksomheders adgang til videnskabelig information (DEFF, 2013). Derudover er der gennemført opfølgende kvalitative telefoninterview med: Marianne Nilson (Projektet Informationsforsyning ) Susanne Nielsen, Infogate Nils Thidemann, AAU Bibliotek Christopher Aaby Sørensen, AAU Bibliotek, Erhvervsservice. 6.2 Desk research, internationale erfaringer Som et led i indsamlingen af internationale erfaringer med at udbyde services til virksomheder samt innovations- erhvervsfremmesystemet, har vi interviewet følgende personer: Neil Infield, director of British Library, Business & IP Centre David Prosser, RLUK Executive Director Carolyn Albert, JISC Collections Hans Meijerrathken, TU Delft Library Anna Lunden, Coordinator BIBSAM-Konsortiet Elisabeth Stålesjö, Afdelingschef for Administration Och Stab, Lunds Universitets Bibliotek 40 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

41 Derudover har vi udarbejdet en desk research af bibliotekssektoren i de tre udvalgte lande, som er implementeret i kapitel 3. TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 41

42 42 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

43 7 Projektoversigt År Projekt Indsatsområde/målgruppe Organisering og forankring Efterspurgte/udbudte biblioteksservices 2011 DEFF/DAMVAD Afdækning af erhvervsfremmesystemet i Danmark Aalborg Universitetsbibliotek Potentialet for styrket erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne John Houghton analyse DEFF/DAMVAD Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne Udpegning af relevante samarbejdspartnere og finansieringskilder i innovations- og erhvervsfremmesystemet Styrke innovations- og erhvervsfremmesystemets tilgang til universitetsbibliotekers kompetencer Styrke samarbejde mellem Aalborg Universitet Matchmaking og Aalborg Universitetsbiblioteks videnservices i et styrket samarbejde Effekt af adgang til forskningsresultater på tværs af forskellige brancher Generelle anbefalinger til fag- og forskningsbibliotekers rolle i erhvervsfremmesystemet ud fra potentialeanalyse og to pilotprojekter Aalborg Bibliotekerne og Hjørring Erhvervscenter Partnerskaber og tæt samarbejde mellem erhvervsaktør og bibliotek Enstrenget tilgang til innovations- og erhvervsfremmesystemet Inddragelse af folkebiblioteker Kompetenceudvikling i informationssøgning Udbrede forskningsbiblioteksservices på nye platforme Afklaring af virksomheders behov Branche- og markedsanalyser Abonnementsservice med nye forskningsresultater Nyhedsanalyser Ekspertoverblik Informationssøgningskurser (Forventet) værdiskabelse og læring Læring om mulige samarbejdspartnere og finansieringskilder Samarbejdspartnere: Erhvervsstyrelsen, Rådet for Teknologi og Innovation, regionale væksthuse, innovationsnetværk-, konsortier og miljøer Finansiering: Regionale udviklingsmidler, konkurrenceudsatte pulje og Videnkupon Eksisterende netværk/samarbejder essentielt Begrænset repræsentativitet i undersøgelsen Vækstpotentialet ligger hos små og mellemstore virksomheder Gensidigt kendskab mellem biblioteks- og erhvervsfremmesystemet altafgørende TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 43

44 2012 Kommunal erhvervsudvikling med folkebibliotekerne som underleverandør Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne Statusrapport 2012 Studietur for Programgruppe D, Chicago juli DEFF/DAMVAD Lån en informationsspecialist 2012 DEFF/DAMVAD Behovsafdækning, Embedded Librarianship Afdække nytteværdien af en netværkskonstruktion mellem folkebiblioteker, kommuner (erhvervsservice), regioner og universiteter med deres viden- og innovationsmiljøer med henblik på videnoverførelse og kompetenceudvikling Tale med aktører i Chicago, som beskæftiger sig med servicering af virksomhederes informationssøgningsbehov Fag- og forskningsbiblioteker samt innovations- og erhvervsfremmesystemet Pilotprojekt af biblioteker som underleverandører af informationssøgningsydelser til innovations- og erhvervsfremmesystemet Afdækning af 12 virksomheders vidensbehov De to projekter samarbejder og er støttet af bl.a. Kulturstyrelsen Overblik over relevante rådgivere og forskere mhp. matchmaking Adgang til databaser og søgeprofiler Bedre bestillerkapacitet blandt erhvervsaktører - De amerikanske virksomheder efterspørger primært markedsinformation Samarbejde mellem Midtjysk Erhvervsudviklings- Akademi og tre biblioteker Markedsføring over for erhvervsaktører via startmodul med deltagelse af potentielle bestillere (erhvervsaktører) Mulige organisationsformer: o Digital platform o Bibliotekar Hotline Markeds- og databasesøgninger Omfattende videnssøgninger Adgang til viden om: o Markedsforhold og konkurrencevilkår o Fag- og forskningslitteratur o Tekniske og juridiske forhold - Innovations- og erhvervsfremmesystem kompleks størrelse Folkebibliotekerne kan stille bedre ydelser og services til rådighed for erhvervsaktører og virksomheder Biblioteksydelser har værdi og relevans for innovations- og erhvervsfremmesystemet Biblioteksydelser bør være betalingsydelse Kompetenceudviklingskrav til erhvervsaktører Bestillerkapacitet i innovations- og erhvervsfremmesystemet er en udfordring Regional baseret netværksmodel har fungeret Virksomhedernes baggrund har betydning for vidensbehov Viden og markedsforhold og faglitteratur prioriteres højest Den efterspurgte viden er licensbelagt 44 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

45 2012 DEFF/DAMVAD 2012 Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder Erhvervsakademi Dania Informationsforsyning Afdækning af 10 mikrovirksomheders vidensbehov Øge underviseres og erhvervsakademistuderendes informationssøgningskompetencer Øge vidensgrundlag til små og mellemstore virksomheder Mulige modeller for organisation af vidensservice o Åbent netværk med én indgangsportal for alle virksomheder o Konsulentvirksomhed Styregruppe på Erhvervsakademi Dania bestående af involverede uddannelser Bred gruppe projektdeltagere o Interessent- og netværksforhold Viden skal være anvendelig og relevant Markedsviden efterspørges: o Lokale markedsforhold o Konkurrerende produkter o Kundeforhold og brancheforhold o Afsætningsforhold o Salgs- og distributionskanaler o Supply-chain, leverandør- og lagerforhold Brancherettet nyhedsbrev Studerendes og underviseres informationssøgningskompetencer Databaseadgang via oprettelse af Infodatabasesiden Anbefalinger til digital platform, bibliotekarhotline og workshop Vidensservice skal være en aflastning ikke belastning Virksomheder er villige til at betale for vidensservice Markedsføring af vidensservice afgørende Patentsøgning skal ikke være del af vidensservice Samarbejde med andre parter essentielt Søgeadfærd skal integreres i undervisningsmateriale Synlighed af database vigtig Scion DTU i4i Information for Innovation. Forprojekt til analyse af forretningsmodeller Fremskudt biblioteksservices til universitets forskerparker/ innovationsmiljøer. Styregruppe bestående af SCION DTU, DTU Afdeling for Erhverv og Myndigheder og DTU Bibliotek Adgang til artikler i elektronisk fuld tekst. Gerne med preview funktion med abstract. Rådgivning fra informationsspecialist Tygget information efterspørges i ikke Efterspurgte services i høj grad del af planlagt forestående projekt Digital Library 2012 John Houghton analyse Effekt af adgang til forskningsresultater på tværs af forskellige brancher. - Afklaring af virksomheders behov Begrænset repræsentativitet i undersøgelsen TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM 45

46 2012 DEFF Pilotprojekt om COWI Pilotprojekt: Styrkelse af innovation og udbytte i virksomheder gennem serviceaftaler med fag- og forskningsbibliotekerne 2013 Innovation MidtVest Slutrapportering på projektet Embedded Librarianship 2013 Statsbiblioteket Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne (Ansøgning til Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkeog skolebiblioteker 2013) Virksomheders adkomst til forskningsbaseret viden via DTUs Bibliotek At udvikle en model for, hvordan vidensniveauet kan hæves i virksomheder, der påtænker eller allerede arbejder med velfærdsteknologi med henblik på at gøre produktionen mere innovativ og vidensintensiv, Styrke samarbejde mellem folkebibliotek og erhvervsaktører Team af projektleder og bibliotekar fra DEFF og tre-fem medarbejdere fra virksomheden (her COWI) Forankret i Innovation MidtVest i samarbejde med Østjysk Innovation og Incuba Science Park Samarbejdspartnere: AU Library, Infogate, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Readia, Herning Kommune Styregruppe af formand og primære samarbejdspartnere Udbyde forskningsbaseret viden til virksomheder/cowi En portal med adgang til licensbelagt fagmateriale Model for samarbejde mellem folkebiblioteker og erhvervsliv Afdække behov af vidensoverførsel fra universiteter Forventet: Behovsafklare informationsbehov i virksomheder. Udvikle forretningsmodel for servicekoncept. Den digitale portal var nice to have for virksomhederne, ikke need to have Skal udvælge målgruppen, så virksomhederne i stedet befinder sig tidligt i deres første produktudviklingsfase eller virksomheder som skal til at udvikle deres næste produkt Forventet: Afdække ny rolle for folkebiblioteker ift. erhvervslivet. 46 TVÆRGÅENDE ERFARINGER MED UDBUD AF YDELSER OG SERVICES TIL SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SAMT ERHVERVSAKTØRER DAMVAD.COM

47 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Peter Flodin Bibliotekschef Side 1 Lancering af DEFF-strategi 2011-2016 8. Marts 2012 Programgruppens

Læs mere

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering August 2012 Lån en informationsspecialist Slutrapportering For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

01/10/13. Kompetencemåling på fagog forskningsbibliotekerne. Udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

01/10/13. Kompetencemåling på fagog forskningsbibliotekerne. Udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) 01/10/13 Kompetencemåling på fagog forskningsbibliotekerne Udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) 2 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Kommunerne er hver dag i berøring med virksomheder i hele Danmark og hjælper virksomhederne med at finde arbejdskraft, sørger for at infrastrukturen

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN Projekttitel Co-Creation Aalborg Samlet Score 21 Projektperiode Medio 2019 31. december 2021 Om initiativet Co-Creation Aalborg er en ny indsats, der skal facilitere

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Business Djurslands 2020 plan.

Business Djurslands 2020 plan. Business Djurslands 2020 plan. Skabe et stærkt Djursland der står sammen om udfordringer. Være en stærk forening der samler alt erhvervsaktivitet på Djursland. Være kommunernes foretrukne samarbejdspartner

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Fakta og viden om den kommunale erhvervsfremmeindsats i Danmark. Oplæg på KLs Erhvervskonference 2014

Fakta og viden om den kommunale erhvervsfremmeindsats i Danmark. Oplæg på KLs Erhvervskonference 2014 Fakta og viden om den kommunale erhvervsfremmeindsats i Danmark Oplæg på KLs Erhvervskonference 2014 Erhvervsfremme er en del af de lokale vækstvilkår Erhvervsfremme Erhvervsrettede myndighedsopgaver Infrastruktur

Læs mere

Region Midtjylland Regional Udvikling. Referat. til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring. 19.

Region Midtjylland Regional Udvikling. Referat. til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring. 19. Region Midtjylland Regional Udvikling 19. maj 2017 /JETSAL Referat til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indstillinger

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund

Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter Baggrund En af forudsætningerne

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

VORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne.

VORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne. STRATEGI 2019-2020 Indholdsfortegnelse Vision og mission. side 3 Strategi, hovedlinjer..... side 4 Nyt erhvervsfremmesystem, ny strategi. side 5 Forretningsudvikling, indsatsområder.....side 6, 7 Figur

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder 13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Open Call. Sprint:Digital søger designpartnere til at facilitere designsprints. digitale løsninger

Open Call. Sprint:Digital søger designpartnere til at facilitere designsprints. digitale løsninger Open Call søger designpartnere til at facilitere designsprints med fokus på digitale løsninger Open call Vil I hjælpe med at ruste danske virksomheder til en digital fremtid? Og har I erfaring med at facilitere

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm

Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm 19. maj 2014 Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm Baggrund I kommissoriet for arbejdsgruppen om Fremtidens erhvervsservice på Bornholm, står der overordnet som formål

Læs mere

Mødet afholdtes den 7.-8. september 2011 på Havreholm Slot

Mødet afholdtes den 7.-8. september 2011 på Havreholm Slot Møde 1 D. Erhvervsfremme og Innovation Referat Mødet afholdtes den 7.-8. september 2011 på Havreholm Slot Deltagere: Peter Flodin (PF), Tove Bang (TB) (dag 2), Henning Nielsen (HN), Majken Caroline Jacobsen

Læs mere

Succesfuld Digital Transformation

Succesfuld Digital Transformation Succesfuld Digital Transformation Analyse af succesfulde digitale transformationsprocesser i SMV er HANNE SHAPIRO Futures Hovedresultater HANNE SHAPIRO Futures Den digitale transformationstrappe Digitalisering

Læs mere

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

30. november 2012. Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder. Opsamling og anbefalinger udarbejdet af DAMVAD

30. november 2012. Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder. Opsamling og anbefalinger udarbejdet af DAMVAD 30. november 2012 Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder Opsamling og anbefalinger udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-

Læs mere

Regionens virksomheder kender deres kunder

Regionens virksomheder kender deres kunder 15. oktober 2011 Regionens virksomheder kender deres kunder Kunder. Otte ud af ti af de midtjyske små og mellemstore virksomheder har et godt overblik over, hvem deres kunder er om to år. Om to år forventer

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

GLOBAL GLOBALISERINGSPROGRAMMET I NORDJYLLAND. NOVI, Aalborg

GLOBAL GLOBALISERINGSPROGRAMMET I NORDJYLLAND. NOVI, Aalborg GLOBAL GLOBALISERINGSPROGRAMMET I NORDJYLLAND NOVI, Aalborg Fakta om Globaliseringsprogrammet Programperiode: 3 år (2011 2013) Programkonsortiet består af følgende parter: Aalborg Universitet NordDanmarks

Læs mere

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1 Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Highlights fra pulsmålingen. Erhvervslederne har blandede forventninger til det nye erhvervsfremmesystem

Highlights fra pulsmålingen. Erhvervslederne har blandede forventninger til det nye erhvervsfremmesystem Erhvervsfremmesystemet 2018 Highlights fra pulsmålingen En politisk aftale fra maj 2018 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti skal gøre erhvervsfremmesystemet mere enkelt og sætte fokus på virksomhedernes

Læs mere

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering Greater Copenhagen har meget at byde på. Vi har 4 mio. borgere, over 100.000 virksomheder og 17 universiteter i regionen.

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere