Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede
|
|
- Johan Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte. Specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder Profilering af de beskæftigede inden for ordningen som springbræt til job i andre erhverv? Blandt de virksomheder, der udfører tilskudsberettigede ydelser under -ordningen, er der stor forskel på, hvor stor en del af de samlede aktiviteter, der er. Dette tages der højde for i nærværende analyse ved at opdele virksomhederne i hhv. specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder, hvor de specialiserede virksomheder er karakteriseret ved, at 2/3 af deres samlede omsætning stammer fra -aktiviteter. Med denne definition kan 41 pct. af de i alt virksomheder i 1997 karakteriseres som specialiserede. Analysen viser, at -ordningen lever op til sit formål om at skabe beskæftigelse for kortuddannede og ledige. De beskæftigede i virksomhederne kommer i højere grad direkte fra ledighed og har generelt haft længere ledighedsperioder end de beskæftigede i den private sektor generelt. Desuden er der relativt flere kvinder og yngre personer beskæftiget inden for. -virksomhederne skaber endvidere i højere grad beskæftigelse for nydanskere. Undersøgelsen viser, at 46 pct. af de personer, som i 1995 var beskæftiget inden for, i 1997 er beskæftiget uden for. Det skal dog tages i betragtning, at ca. 30 pct. af disse i 1995 var studerende eller kun havde bibeskæftigelse i -virksomhederne. Godt 20 pct. var i 1997 derudover beskæftiget inden for rengøring, men ikke tilknyttet ordningen. Af de personer, som har fundet beskæftigelse uden for, er knap en fjerdedel endvidere i 1997 beskæftiget inden for Offentlige og personlige tjenesteydelser, hvor Sociale institutioner for børn, unge og voksne er af relativ stor betydning. 1
2 Indledning -ordningen begyndte som en forsøgsordning den 1. januar 1994 og blev den 1. januar 1997 gjort permanent. -ordningen gør det muligt for privatpersoner at få tilskud til køb af fx. rengøring og havearbejde. Fra den 1. januar 2000 bortfaldt tilskuddet til vinduespudsning, ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning samt luftning m.v. af hunde og andre husdyr, mens tilskuddet til havearbejde blev reduceret til 35 pct. Til gengæld er der indført tilskud til afhentning af børn i daginstitutioner. Denne rapport indeholder oplysninger om -ordningen i ordningen har tre overordnede formål: at skabe beskæftigelse for personer med ingen eller kort uddannelse at aflaste ældre og børnefamilier at reducere sort- og gør-det-selv arbejde Denne undersøgelse omhandler det første af disse formål, idet den belyser, hvilke personer -ordningen skaber beskæftigelse for. Undersøgelsen udarbejdes på baggrund af eksisterende oplysninger i Danmarks Statistiks registre om -virksomhederne og virksomhedernes beskæftigede for året Kapitel 1 beskriver kort de -virksomheder, som udførte tilskudsberettigede ydelser under -ordningen i Virksomhederne beskrives ud fra deres samlede omsætning, omsætningen opdelt på ydelser og antal beskæftigede. I kapitel 2 analyseres de beskæftigede i virksomhederne ud fra personlige karakteristika som køn, alder, uddannelse, ledighed mm. De beskæftigede opdeles i ejere af og ansatte i virksomheder og profileres i forhold til de beskæftigede i den private sektor generelt i. I kapitel 3 undersøges det, om -ordningen har fungeret som springbræt til beskæftigelse uden for -erhvervet. Her belyses hvilken tilknytning de personer, som var beskæftiget indenfor i 1995, har til arbejdsmarkedet i Der er tidligere udarbejdet en lignende analyse af -ordningen, som dækkede årene 1994 til 1996, se " - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte", Erhvervsfremme Styrelsen, maj i omfatter alle virksomheder uden for offentlig administration, sundhedsvæsen, den finansielle sektor samt persontransport. 2
3 -virksomhedernes omsætning og beskæftigelse I 1997 var der i alt virksomheder ii, som fik udbetalt tilskud under -ordningen, jf. tabel 1. Disse virksomheder omsatte i alt for mio. kr., hvoraf ca. 10 pct. kunne henføres til -aktiviteter iii. -virksomhederne beskæftigede i alt personer. 41 pct. af virksomhederne var specialiserede inden for, hvilket vil sige, at over 2/3 af deres omsætning kunne henføres til -aktiviteter. De specialiserede virksomheders andel af virksomhedernes samlede omsætning er ganske lille, mens over halvdelen af omsætningen inden for skabes i disse virksomheder. De specialiserede virksomheder beskæftigede endvidere 10 pct. af de beskæftigede inden for. Tabel 1. Antal virksomheder, samlet omsætning (mio. kr.), omsætning (mio. kr.) og beskæftigelse fordelt efter type af virksomhed Antal virksomhedeomsætning Samlet omsætning Hjemme- Service- Beskæftigede ult. november I alt ,1 519, ,7 269, ,4 250, De vigtigste -ydelser var i 1997 rengøring, vinduespudsning samt havearbejde mm., som tilsammen udgjorde 88 pct. af -omsætningen. Inden for de specialiserede virksomheder er -omsætningen jævnt fordelt på ydelser, dog med hovedvægten på havearbejde mm. De ikke-specialiserede virksomheder koncentrerer sig derimod i høj grad om rengøring, jf. tabel 2. Tabel 2. Andelen af -omsætning (pct.) fordelt på ydelser og typen af virksomhed I alt Rengøring Vinduespudsning mm Havearbejde, snerydning mm Øvrige I alt Den samlede -omsætning er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder. Opdelt på ydelser er der dog stor variation mellem de to typer af virksomheder. De specialiserede virksomheder står således for den overvejende del af -omsætningen inden for havearbejde mm., mens det inden for rengøring er de ikke-specialiserede virksomheder, som står for den største andel af omsætningen, jf. tabel 3. ii I alt virksomheder var i 1997 tilmeldt ordningen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men kun var reelt aktive og fik udbetalt tilskud i iii -omsætningen for 1997 vil være undervurderet, da en del af tilskuddet, som vedrører 1997 først er udbetalt i
4 Tabel 3. -virksomhedernes andel af omsætningen fordelt på ydelser og typen af virksomhed I alt Rengøring ,8 69,2 Vinduespudsning mm ,9 40,1 Havearbejde, snerydning mm ,6 29,4 Øvrige ,1 55,9 I alt ,1 51,9 De beskæftigede i de virksomheder, der er tilmeldt -ordningen Dette kapitel beskriver de beskæftigede i -virksomhederne i 1997, ud fra bl.a. køn, alder og uddannelse. Der udarbejdes separate opgørelser for ejere og ansatte, som sammenlignes med de beskæftigede i den private sektor. Populationen af virksomheder i kapitlet omfatter de virksomheder, som fik udbetalt tilskud under -ordningen i løbet af 1997, og som havde beskæftigede ultimo november I figur 1 er andelen af mænd og kvinder opgjort blandt ejerne af virksomheder, blandt ejerne af henholdsvis specialiserede og ikke-specialiserede -virksomheder samt blandt virksomhedsejerne i den private sektor generelt. Figur 1. Andelen af mænd og kvinder blandt ejere i den private sektor og inden for Ejere Mand Kvinde Markant flere kvindelige ejere i......specielt inden for specialiserede virksomheder Af figuren fremgår det, at én ud af fem ejere i den private sektor er kvinde, mens andelen er én ud af tre indenfor. Ser man på hhv. specialiserede og ikke-specialiserede -virksomheder er kønsfordelingen noget forskellig: Mens kønsfordelingen blandt ejerne af de ikke-specialiserede virksomheder ligger tæt på kønsfordelingen i den private sektor, er over halvdelen af ejerne af de specialiserede virksomheder kvinder. 4
5 Figur 2. Andelen af mænd og kvinder blandt de ansatte i den private sektor og inden for Ansatte Mand Kvinde Blandt de ansatte adskiller kønsfordelingen i -virksomhederne sig endnu mere fra kønsfordelingen i den private sektor, end tilfældet var for ejerne. I den private sektor er hver tredje lønmodtager kvinde, mens andelen er væsentligt højere inden for, både i de ikke-specialiserede og specialiserede virksomheder. Forskellen er dog størst i de specialiserede virksomheder, hvor tre ud af fire af de ansatte er kvinder. Ovenstående viser, at der inden for er relativt flere kvinder blandt de beskæftigede set i forhold til den private sektor generelt. Dette gælder især inden for specialiseret, hvor der er relativt mange kvinder blandt såvel ejerne som de ansatte. De beskæftigede inden for er unge Figur 3. Aldersfordelingen blandt ejerne af specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder er stort set ens, jf. figur 3. Omkring 20 pct. af ejerne i -virksomhederne er under 30 år og ca. 30 pct. er mellem 30 og 39 år. I den private sektor er andelene hhv. 7 pct. og 20 pct. Til gengæld er andelen af ejere på 50 år og derover betydelig lavere i -virksomhederne end i den private sektor, hvor næsten halvdelen af ejerne er 50 år eller derover. Aldersfordelingen blandt ejere i den private sektor og inden for Ejere Under 30 år år år 50 (+) år 5
6 I forhold til ejerne er der en langt større andel af de ansatte, som er under 30 år, både i den private sektor generelt og inden for. Aldersfordelingen blandt de ansatte i -virksomhederne og i den private sektor adskiller sig ikke markant, jf. figur 4. Dog er der især i de specialiserede virksomheder en større andel, som er under 30 år end i den private sektor. For ejerne og især for de ansatte i -virksomhederne er der sket en udvikling i retning af, at de unge udgør en faldende andel i forhold til tidligere år, jf. " - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte" iv. Figur 4. Aldersfordelingen blandt de ansatte i den private sektor og inden for Ansatte Under 30 år år år 50 (+) år Generelt lavt uddannelsesniveau inden for Med hensyn til de beskæftigedes uddannelsesmæssige baggrund afviger -virksomhederne ligeledes fra den private sektor. Både for ejerne og de ansatte gælder det, at personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør en større andel i -virksomhederne end i den private sektor. Andelen med gymnasieuddannelse er ligeledes lidt højere, mens personer med erhvervsfaglig- og videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse udgør en mindre del i -virksomhederne end i den private sektor, jf. figur 5 og 6. Sammenlignes de specialiserede- og ikke-specialiserede virksomheder fremgår det, at en lidt større andel af ejerne af de specialiserede virksomheder har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Omvendt er der relativt færre ejere i de specialiserede virksomheder med en erhvervsfaglig uddannelse end i de ikke-specialiserede virksomheder. iv I var ca. 25 pct. af ejerne og ca. 60 pct. af de ansatte under 30 år gamle. I 1997 er andelene hhv. 20 pct. og 40 pct. 6
7 Figur 5 Ejerne i den private sektor og i -virksomheder opgjort efter højest fuldført uddannelse Ejere Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Med hensyn til de ansattes uddannelsesmæssige baggrund er der kun mindre forskelle mellem de specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder. Dog har en lidt større andel af de ansatte i specialiserede virksomheder en gymnasieuddannelse, mens en lidt lavere andel har en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 6. De ansatte i den private sektor og i -virksomheder opgjort efter højest fuldført uddannelse Ansatte Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. I den private sektor er uddannelsesniveauet blandt ejerne og de ansatte stort set ens. Dette er ikke tilfældet inden for, hvor en større andel af de ansatte har grundskole og gymnasium som højeste uddannelse. Andelen med erhvervsfaglig og videregående uddannelse er tilsvarende lavere for de ansatte. Flere ledighedsberørte inden for Figur 7 og figur 9 viser, hvor stor en andel af de beskæftigede inden for, der har været helt eller delvist ledige i Det fremgår af figurerne, at en større andel af både ejerne og de ansatte i virksomhederne har været ledige i 1996 i forhold til blandt ejerne og de ansatte i den private sektor. Specielt blandt ejerne og de ansatte i de specialiserede virksomheder var relativt mange berørt af ledighed i Set over en længere tidshorisont har ejerne og de ansatte i -virksomhederne ligeledes været mere ledige 7
8 end ejerne og de ansatte i den private sektor. Igen er ledigheden størst i de specialiserede virksomheder, jf. figur 8 og figur 10. I den private sektor har kun 7 pct. af ejerne været berørt af ledighed i Til sammenligning var 27 pct. af ejerne af de specialiserede virksomheder ledige året før. I de ikke-specialiserede virksomheder var andelen noget lavere, nemlig 10 pct. Figur 7. Ejerne i den private sektor og af -virksomhederne opdelt på ikke-ledighedsberørte og ledighedsberørte året før Ejere Ledighedsberørt året før Ikke ledighedsberørt året før I figur 8 er ejerne i den private sektor og af -virksomhederne opgjort efter antallet af år, personerne har været ledige siden Det fremgår af figuren, at 83 pct. af ejerne af specialiserede -virksomheder og 67 pct. af ejerne af de ikke-specialiserede -virksomheder har været berørt af ledighed i perioden Blandt ejerne i den private sektor er det kun 40 pct., der har været ledige i samme periode. En opdeling på specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder viser, at en større andel af ejerne af de specialiserede virksomheder har haft ledighedsperioder og af længere varighed. Således har 19 pct. af ejerne i de specialiserede virksomheder haft i alt 5 eller flere års ledighed siden 1980 mod kun 6 pct. blandt ejerne af de ikkespecialiserede virksomheder. I den private sektor generelt er denne andel under 3 pct. Figur 8. Ejerne i den private sektor og af -virksomhederne opgjort efter historisk ledighed Ejere Ingen ledighed Under 2 års ledighed 2-5 års ledighed 5 (+) års ledighed 8
9 Blandt de ansatte i -virksomhederne generelt var 1 ud af 3 ledig året før mod kun 1 ud af 5 blandt de ansatte i den private sektor. Især blandt de ansatte i de specialiserede virksomheder var en relativ stor andel ledig i 1996, nemlig 42 pct. Figur 9. De ansatte i den private sektor og i -virksomhederne opdelt på ikke-ledighedsberørte og ledighedsberørte året før Ansatte Ledighedsberørt året før Ikke ledighedsberørt året før Set over en længere årrække er der også en større andel af de ansatte inden for, som har haft ledighedsperioder, end blandt de ansatte i den private sektor, hvor 58 pct. har oplevet ledighed. Igen har ledigheden været størst blandt de ansatte i specialiserede virksomheder. Her har 77 pct. oplevet ledighed mod 67 pct. af de ansatte i de ikke-specialiserede virksomheder. -virksomhederne har generelt relativt mange ansatte, som har haft 2-5 års ledighed eller været ledige i 5 år eller mere. Især i de specialiserede virksomheder er andelen af ansatte, som har været ledige i 5 år eller mere, relativ høj. Figur 10. De ansatte i den private sektor og i -virksomhederne opgjort efter historisk ledighed Ansatte Ingen ledighed Under 2 års ledighed 2-5 års ledighed 5 (+) års ledighed Relativt mange nydanskere blandt de ansatte inden for I det følgende opgøres beskæftigelsen efter personernes etniske baggrund. Gruppen af nydanskere består af indvandrere og efterkommere, hvor gruppen af efterkommere udgør under 1 pct. af beskæftigelsen både i den private sektor og i -virksomhederne. 9
10 Figur 11. Ejerne i den private sektor og af -virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere Ejere Danskere Nydanskere En fordeling af ejerne efter etnisk baggrund viser, at andelen af nydanskere i -virksomhederne generelt er stort set den samme som i den private sektor, jf. figur 11. I de specialiserede virksomheder er andelen af ejere, som er nydanskere lidt større end både i de ikke-specialiserede virksomheder og i den private sektor. Figur 12. De ansatte i den private sektor og i -virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere Ansatte Danskere Nydanskere I -virksomhederne udgør nydanskerne derimod en relativ stor andel af de ansatte, nemlig 13 pct. i forhold til 4 pct. i den private sektor. For de ansatte er det, i modsætning til ejerne, i de ikke-specialiserede virksomheder, at nydanskerne udgør den største andel (14 pct.), men også i de specialiserede virksomheder udgør nydanskerne en relativ stor andel (10 pct.). Mange deltidsansatte inden for I det følgende undersøges den ugentlige arbejdstid for den del af de ansatte, som har deres primære beskæftigelse i -virksomhederne. Den ugentlige 10
11 Figur 13. arbejdstid kan kun opgøres for lønmodtagere, da arbejdstiden er beregnet ud fra ATP-indbetalingerne v. De primære lønmodtagere i den private sektor og i virksomheder opgjort efter heltids og deltids beskæftigelse Primære lønmodtagere Heltid Deltid Uoplyst Langt den største del af de primære lønmodtagere i den private sektor er heltidsansatte (83 pct.), dvs. at de har en ugentlig arbejdstid på 30 timer eller mere. Inden for er denne andel noget lavere, nemlig 69 pct. Især i de specialiserede virksomheder er der relativt mange på deltid, men også i de ikkespecialiserede virksomheder er der flere på deltid sammenlignet med den private sektor. I forhold til tidligere år var en større andel i 1997 heltidsansatte inden for, jf. "Hjemme-Service - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte. Stigningen i heltidsansatte har været størst i de ikke-specialiserede virksomheder. vi Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1997 for de beskæftigede inden for i 1995 I dette afsnit undersøges det, hvorvidt -ordningen fungerer som springbræt til job uden for. Det undersøges, hvilken tilknytning de beskæftigede inden for i 1995 har til arbejdsmarkedet i Tabel 4. Status i 1997 for de beskæftigede i -virksomheder i Pct. Øvrige Hjemme- Service Anden beskæftigelse Arbejdsløs Pensionister mv. udenfor arbejdsstyrken Pct. I alt Ejer Ansat I alt Ejer Ansat I alt I alt Ejer Ansat v Endvidere er de sekundære lønmodtagere ikke medtaget i opgørelsen, da deres ugentlige arbejdstid vil blive overvurderet, idet ATP-indbetalinger fra primær og sekundære ansættelser ikke kan adskilles i det anvendte datagrundlag vi I var 54 pct. af lønmodtagerne inden for heltidsansatte mod 69 pct. i
12 I alt Af de i alt personer, som var beskæftiget inden for i 1995, er godt 1/3 stadig beskæftiget inden for i Lidt under halvdelen har fået beskæftigelse uden for -virksomheder, mens de resterende ca. 20 pct. enten er blevet arbejdsløse, pensionerede eller af andre årsager er uden for arbejdsstyrken, jf. tabel 3. I gruppen af Øvrige uden for arbejdsstyrken udgør uddannelsessøgende den største del. Stor udskiftning blandt de beskæftigede Tabel 5. I de virksomheder, som i 1995 var specialiserede, er der en lidt større andel end i de ikke-specialiserede, som i 1997 har fundet beskæftigelse uden for. De specialiserede virksomheder er endvidere karakteriseret ved en relativ stor udskiftning af de beskæftigede fra 1995 til Af de beskæftigede samlet set er kun 25 pct. stadig inden for i For de ansatte er andelen helt nede på 17 pct. En forholdsvis stor andel af de beskæftigede i de specialiserede virksomheder i 1995 tilhører i 1997 gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken. Personer med beskæftigelse i firmaer uden tilknytning til ordningen i Ikkespecialiseret I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationvirks. mv Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Heraf rengøring Offentlige og personlige tjenesteydelser Heraf sociale institutioner Uoplyst erhverv I alt Af de i alt personer, som i 1997 ikke længere er beskæftiget med, er 22 pct. beskæftiget med rengøring, men ikke tilknyttet en virksomhed tilmeldt -ordningen vii. Sektorerne Offentlige og personlige tjenesteydelser (23 pct.), Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. (18 pct.) samt Fremstillingsvirksomhed (14 pct.) beskæftiger ligeledes relativt mange af de tidligere beskæftigede inden for, jf. tabel 5. Blandt de personer, som i 1995 var beskæftiget i ikke-specialiserede virksomheder, er en relativ stor andel beskæftiget i Finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice, herunder rengøring, mens Offentlige og personlige tjenesteydelser er en relativ stor aftager af de tidligere beskæftigede i specialiserede virksomheder. Heraf er godt halvdelen beskæftiget i Sociale institutioner for børn, unge og voksne. Fra 1995 til 1997 er en relativ stor andel af de beskæftigede således skiftet til beskæftigelse uden for -virksomheder. Ca. 30 pct. af disse har dog i 1995 været studerende eller kun haft bibeskæftigelse inden for vii Dette kan skyldes, at personen har skiftet virksomhed fra 1995 til 1997, dvs. fra en virksomhed tilmeldt -ordningen, til en rengøringsvirksomhed, der ikke er tilmeldt ordningen. Det kan også skyldes, at personen er beskæftiget i samme virksomhed i 1995 og 1997, men virksomheden kun har fået udbetalt tilskud under -ordningen i
13 virksomheder. Godt 20 pct. var derudover i 1997 beskæftiget inden for rengøring, men ikke tilknyttet -ordningen viii. På denne baggrund er det derfor vanskeligt at afgøre, hvorvidt -ordningen i perioden 1995 til 1997 har fungeret som springbræt til beskæftigelse uden for. Appendiks, datagrundlag og metodebeskrivelse Datagrundlaget for nærværende analyse er dannet ved en sammenkøring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder tilmeldt -ordningen i 1997 og eksisterende registre i Danmarks Statistik. I det følgende beskrives de anvendte registre og koblingen mellem de enkelte registre. register Firmastatistikken IDA Analysen af de beskæftigede inden for er baseret på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder tilmeldt -ordningen. Fra dette register er der hentet oplysninger om udbetalt tilskud i løbet af kalenderåret Tilskuddet er endvidere opdelt på ydelser. Virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register er identificeret ved virksomhedernes afregningsnummer for moms hos Told & Skat, det såkaldte SE-nr. Virksomhederne i Danmarks Statistiks Erhvervstatistiske registre er ligeledes identificeret med et SE-nr., der derfor kan anvendes som nøgle mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og Danmarks Statistiks registre. Danmarks Statistiks Firmastatistik ix. dækker samtlige momspligtige firmaer i den private sektor i Danmark x. Fra dette statistikregister er der til nærværende undersøgelse hentet oplysninger om firmaernes omsætning og antal beskæftigede. Oplysningerne om de beskæftigede indenfor er hentet fra Danmarks Statistiks IDA database. IDA er en integration af en lang række person- og erhvervstatistiske registre i Danmarks Statistik og indeholder oplysninger om bl.a. familieforhold, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse mv. xi. I forbindelse med nærværende undersøgelse er der anvendt oplysninger om de beskæftigede køn, alder, uddannelse, ledighed, etnisk baggrund, arbejdstid og lønindkomst. De beskæftigede i undersøgelsen er opdelt i hhv. ejere og ansatte. Gruppen af ejere består af arbejdsgivere og selvstændige uden ansatte, mens gruppen af ansatte består af hhv. medarbejdende ægtefæller og personer, hvis primære og/eller sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet er som lønmodtager. Kobling mellem Firmastatistikken og IDA Registeroplysningerne der anvendes til analysen af de beskæftigede indenfor hentes fra Firmastatistikken og IDA, jf. ovenfor. Oplysningerne i Firmastatistikken foreligger på det juridiske enhedsniveau, mens oplysningerne i IDA om de beskæftigede foreligger på arbejdsstedsniveauet. Til brug for viii ca personer må formodes at have været studerende i 1995, da deres højest fuldførte uddannelse i 1997 er højere end i De studerende kan udgøre et større antal, da der kan være personer, som stadig er under uddannelse og som har fået anden beskæftigelse. ca personer havde kun bibeskæftigelse inden for i Disse personers jobskifte kan reelt skyldes, at de har droppet bibeskæftigelsen inden for og nu kun har deres tidligere hovedbeskæftigelse. Ca personer er i 1997 beskæftiget inden for rengøring. ix For en nærmere beskrivelse, se "Firmastatistikken 1997", Statistisk Efterretning, serien Generel Erhvervsstatistik og Handel, 1999:14. x er valgt som sammenligningsgrundlag, da der hermed sammenlignes med andre virksomheder, som ligeledes konkurrerer på markedsmæssige vilkår. xi For en nærmere beskrivelse, se "IDA - En Integreret Database for Arbejsmarkedsforskning", Hovedrapport, Danmarks Statistik
14 Koblingen mellem registret og Danmarks Statistiks registre undersøgelsen her er oplysningerne i Firmastatistikken og IDA integreret, således at alle oplysninger foreligger på det juridiske enhedsniveau. Som beskrevet ovenfor er virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register identificeret ved SE-nr., mens oplysningerne i Firmastatistikken og IDA foreligger på det juridiske enhedsniveau. Dette er dog uden betydning i praksis, da Danmarks Statistiks Erhvervsregister indeholder en entydig nøgle mellem SE-nr. og juridiske enheder. Populationen af -virksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register er til undersøgelsen her afgrænset til virksomheder, der har fået udbetalt tilskud i De virksomheder, der opfylder dette, indgår med få undtagelser i Danmarks Statistik registre. Årsagen til, at enkelte virksomheder ikke indgår er, at disse virksomheder har afregnet moms i 1996, men først fået udbetalt tilskuddet i Da antallet af virksomheder der ikke genfindes er ubetydeligt (6), har dette ingen betydning for analysen. Specialiserede virksomheder Forløbsanalyse -virksomhederne er opdelt i Specialiserede og Ikke-specialiserede virksomheder. Denne opdeling er foretaget ved at sammenholde den samlede omsætning i virksomheden, som den er registreret i Firmastatistikken, med størrelsen af det udbetalte tilskud, eksklusiv moms. En specialiseret virksomhed er derefter defineret som en virksomhed, hvor den tilskudsberettigede omsætning overstiger 2/3 af den samlede omsætning i virksomheden. Analysen af de beskæftigede i nærværende rapport indeholder en delanalyse af de personer, der var beskæftigede indenfor i Oplysningerne om disse personer er hentet fra en tidligere analyse af, se " - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte", Erhvervsfremme Styrelsen, maj Formålet med at inkludere denne gruppe af personer i analysen er at undersøge, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet disse personer har i Datagrundlaget til delanalysen er dannet ved at tilføje oplysninger om personernes arbejdsmarkedstilknytning i Som i den øvrige analyse af de beskæftigede inden for er disse oplysninger hentet fra IDA. 14
INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning. Indledning. 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse
INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning Indledning 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse 2. De beskæftigede i virksomhederne tilmeldt HjemmeService-ordningen 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereStatistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002
ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereKERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE
17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereHvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?
Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mere2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens
2. september 2019 TCO, TST Arbejdsmarked 2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens hovedtal Baggrund I Arbejdskraftundersøgelsens (AKU s) nye opregning inddrages en række registre, der giver
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereKvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten
Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.
Læs mereDepartementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStatistiske informationer
Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011
Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereMange job med relativt få timer om ugen
11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereKVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE
KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - en statistik om udviklingen 2001-2008 Juli 2011 Fakta om statistikken Statistikken 2001-2008 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige og mandlige
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereDatabrud i RAS Danmarks Statistik
Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereEU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika
2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...
Læs mere5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene
Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mere