Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede"

Transkript

1 Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte. Specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder Profilering af de beskæftigede inden for ordningen som springbræt til job i andre erhverv? Blandt de virksomheder, der udfører tilskudsberettigede ydelser under -ordningen, er der stor forskel på, hvor stor en del af de samlede aktiviteter, der er. Dette tages der højde for i nærværende analyse ved at opdele virksomhederne i hhv. specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder, hvor de specialiserede virksomheder er karakteriseret ved, at 2/3 af deres samlede omsætning stammer fra -aktiviteter. Med denne definition kan 41 pct. af de i alt virksomheder i 1997 karakteriseres som specialiserede. Analysen viser, at -ordningen lever op til sit formål om at skabe beskæftigelse for kortuddannede og ledige. De beskæftigede i virksomhederne kommer i højere grad direkte fra ledighed og har generelt haft længere ledighedsperioder end de beskæftigede i den private sektor generelt. Desuden er der relativt flere kvinder og yngre personer beskæftiget inden for. -virksomhederne skaber endvidere i højere grad beskæftigelse for nydanskere. Undersøgelsen viser, at 46 pct. af de personer, som i 1995 var beskæftiget inden for, i 1997 er beskæftiget uden for. Det skal dog tages i betragtning, at ca. 30 pct. af disse i 1995 var studerende eller kun havde bibeskæftigelse i -virksomhederne. Godt 20 pct. var i 1997 derudover beskæftiget inden for rengøring, men ikke tilknyttet ordningen. Af de personer, som har fundet beskæftigelse uden for, er knap en fjerdedel endvidere i 1997 beskæftiget inden for Offentlige og personlige tjenesteydelser, hvor Sociale institutioner for børn, unge og voksne er af relativ stor betydning. 1

2 Indledning -ordningen begyndte som en forsøgsordning den 1. januar 1994 og blev den 1. januar 1997 gjort permanent. -ordningen gør det muligt for privatpersoner at få tilskud til køb af fx. rengøring og havearbejde. Fra den 1. januar 2000 bortfaldt tilskuddet til vinduespudsning, ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning samt luftning m.v. af hunde og andre husdyr, mens tilskuddet til havearbejde blev reduceret til 35 pct. Til gengæld er der indført tilskud til afhentning af børn i daginstitutioner. Denne rapport indeholder oplysninger om -ordningen i ordningen har tre overordnede formål: at skabe beskæftigelse for personer med ingen eller kort uddannelse at aflaste ældre og børnefamilier at reducere sort- og gør-det-selv arbejde Denne undersøgelse omhandler det første af disse formål, idet den belyser, hvilke personer -ordningen skaber beskæftigelse for. Undersøgelsen udarbejdes på baggrund af eksisterende oplysninger i Danmarks Statistiks registre om -virksomhederne og virksomhedernes beskæftigede for året Kapitel 1 beskriver kort de -virksomheder, som udførte tilskudsberettigede ydelser under -ordningen i Virksomhederne beskrives ud fra deres samlede omsætning, omsætningen opdelt på ydelser og antal beskæftigede. I kapitel 2 analyseres de beskæftigede i virksomhederne ud fra personlige karakteristika som køn, alder, uddannelse, ledighed mm. De beskæftigede opdeles i ejere af og ansatte i virksomheder og profileres i forhold til de beskæftigede i den private sektor generelt i. I kapitel 3 undersøges det, om -ordningen har fungeret som springbræt til beskæftigelse uden for -erhvervet. Her belyses hvilken tilknytning de personer, som var beskæftiget indenfor i 1995, har til arbejdsmarkedet i Der er tidligere udarbejdet en lignende analyse af -ordningen, som dækkede årene 1994 til 1996, se " - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte", Erhvervsfremme Styrelsen, maj i omfatter alle virksomheder uden for offentlig administration, sundhedsvæsen, den finansielle sektor samt persontransport. 2

3 -virksomhedernes omsætning og beskæftigelse I 1997 var der i alt virksomheder ii, som fik udbetalt tilskud under -ordningen, jf. tabel 1. Disse virksomheder omsatte i alt for mio. kr., hvoraf ca. 10 pct. kunne henføres til -aktiviteter iii. -virksomhederne beskæftigede i alt personer. 41 pct. af virksomhederne var specialiserede inden for, hvilket vil sige, at over 2/3 af deres omsætning kunne henføres til -aktiviteter. De specialiserede virksomheders andel af virksomhedernes samlede omsætning er ganske lille, mens over halvdelen af omsætningen inden for skabes i disse virksomheder. De specialiserede virksomheder beskæftigede endvidere 10 pct. af de beskæftigede inden for. Tabel 1. Antal virksomheder, samlet omsætning (mio. kr.), omsætning (mio. kr.) og beskæftigelse fordelt efter type af virksomhed Antal virksomhedeomsætning Samlet omsætning Hjemme- Service- Beskæftigede ult. november I alt ,1 519, ,7 269, ,4 250, De vigtigste -ydelser var i 1997 rengøring, vinduespudsning samt havearbejde mm., som tilsammen udgjorde 88 pct. af -omsætningen. Inden for de specialiserede virksomheder er -omsætningen jævnt fordelt på ydelser, dog med hovedvægten på havearbejde mm. De ikke-specialiserede virksomheder koncentrerer sig derimod i høj grad om rengøring, jf. tabel 2. Tabel 2. Andelen af -omsætning (pct.) fordelt på ydelser og typen af virksomhed I alt Rengøring Vinduespudsning mm Havearbejde, snerydning mm Øvrige I alt Den samlede -omsætning er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder. Opdelt på ydelser er der dog stor variation mellem de to typer af virksomheder. De specialiserede virksomheder står således for den overvejende del af -omsætningen inden for havearbejde mm., mens det inden for rengøring er de ikke-specialiserede virksomheder, som står for den største andel af omsætningen, jf. tabel 3. ii I alt virksomheder var i 1997 tilmeldt ordningen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men kun var reelt aktive og fik udbetalt tilskud i iii -omsætningen for 1997 vil være undervurderet, da en del af tilskuddet, som vedrører 1997 først er udbetalt i

4 Tabel 3. -virksomhedernes andel af omsætningen fordelt på ydelser og typen af virksomhed I alt Rengøring ,8 69,2 Vinduespudsning mm ,9 40,1 Havearbejde, snerydning mm ,6 29,4 Øvrige ,1 55,9 I alt ,1 51,9 De beskæftigede i de virksomheder, der er tilmeldt -ordningen Dette kapitel beskriver de beskæftigede i -virksomhederne i 1997, ud fra bl.a. køn, alder og uddannelse. Der udarbejdes separate opgørelser for ejere og ansatte, som sammenlignes med de beskæftigede i den private sektor. Populationen af virksomheder i kapitlet omfatter de virksomheder, som fik udbetalt tilskud under -ordningen i løbet af 1997, og som havde beskæftigede ultimo november I figur 1 er andelen af mænd og kvinder opgjort blandt ejerne af virksomheder, blandt ejerne af henholdsvis specialiserede og ikke-specialiserede -virksomheder samt blandt virksomhedsejerne i den private sektor generelt. Figur 1. Andelen af mænd og kvinder blandt ejere i den private sektor og inden for Ejere Mand Kvinde Markant flere kvindelige ejere i......specielt inden for specialiserede virksomheder Af figuren fremgår det, at én ud af fem ejere i den private sektor er kvinde, mens andelen er én ud af tre indenfor. Ser man på hhv. specialiserede og ikke-specialiserede -virksomheder er kønsfordelingen noget forskellig: Mens kønsfordelingen blandt ejerne af de ikke-specialiserede virksomheder ligger tæt på kønsfordelingen i den private sektor, er over halvdelen af ejerne af de specialiserede virksomheder kvinder. 4

5 Figur 2. Andelen af mænd og kvinder blandt de ansatte i den private sektor og inden for Ansatte Mand Kvinde Blandt de ansatte adskiller kønsfordelingen i -virksomhederne sig endnu mere fra kønsfordelingen i den private sektor, end tilfældet var for ejerne. I den private sektor er hver tredje lønmodtager kvinde, mens andelen er væsentligt højere inden for, både i de ikke-specialiserede og specialiserede virksomheder. Forskellen er dog størst i de specialiserede virksomheder, hvor tre ud af fire af de ansatte er kvinder. Ovenstående viser, at der inden for er relativt flere kvinder blandt de beskæftigede set i forhold til den private sektor generelt. Dette gælder især inden for specialiseret, hvor der er relativt mange kvinder blandt såvel ejerne som de ansatte. De beskæftigede inden for er unge Figur 3. Aldersfordelingen blandt ejerne af specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder er stort set ens, jf. figur 3. Omkring 20 pct. af ejerne i -virksomhederne er under 30 år og ca. 30 pct. er mellem 30 og 39 år. I den private sektor er andelene hhv. 7 pct. og 20 pct. Til gengæld er andelen af ejere på 50 år og derover betydelig lavere i -virksomhederne end i den private sektor, hvor næsten halvdelen af ejerne er 50 år eller derover. Aldersfordelingen blandt ejere i den private sektor og inden for Ejere Under 30 år år år 50 (+) år 5

6 I forhold til ejerne er der en langt større andel af de ansatte, som er under 30 år, både i den private sektor generelt og inden for. Aldersfordelingen blandt de ansatte i -virksomhederne og i den private sektor adskiller sig ikke markant, jf. figur 4. Dog er der især i de specialiserede virksomheder en større andel, som er under 30 år end i den private sektor. For ejerne og især for de ansatte i -virksomhederne er der sket en udvikling i retning af, at de unge udgør en faldende andel i forhold til tidligere år, jf. " - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte" iv. Figur 4. Aldersfordelingen blandt de ansatte i den private sektor og inden for Ansatte Under 30 år år år 50 (+) år Generelt lavt uddannelsesniveau inden for Med hensyn til de beskæftigedes uddannelsesmæssige baggrund afviger -virksomhederne ligeledes fra den private sektor. Både for ejerne og de ansatte gælder det, at personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør en større andel i -virksomhederne end i den private sektor. Andelen med gymnasieuddannelse er ligeledes lidt højere, mens personer med erhvervsfaglig- og videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse udgør en mindre del i -virksomhederne end i den private sektor, jf. figur 5 og 6. Sammenlignes de specialiserede- og ikke-specialiserede virksomheder fremgår det, at en lidt større andel af ejerne af de specialiserede virksomheder har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Omvendt er der relativt færre ejere i de specialiserede virksomheder med en erhvervsfaglig uddannelse end i de ikke-specialiserede virksomheder. iv I var ca. 25 pct. af ejerne og ca. 60 pct. af de ansatte under 30 år gamle. I 1997 er andelene hhv. 20 pct. og 40 pct. 6

7 Figur 5 Ejerne i den private sektor og i -virksomheder opgjort efter højest fuldført uddannelse Ejere Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Med hensyn til de ansattes uddannelsesmæssige baggrund er der kun mindre forskelle mellem de specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder. Dog har en lidt større andel af de ansatte i specialiserede virksomheder en gymnasieuddannelse, mens en lidt lavere andel har en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 6. De ansatte i den private sektor og i -virksomheder opgjort efter højest fuldført uddannelse Ansatte Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. I den private sektor er uddannelsesniveauet blandt ejerne og de ansatte stort set ens. Dette er ikke tilfældet inden for, hvor en større andel af de ansatte har grundskole og gymnasium som højeste uddannelse. Andelen med erhvervsfaglig og videregående uddannelse er tilsvarende lavere for de ansatte. Flere ledighedsberørte inden for Figur 7 og figur 9 viser, hvor stor en andel af de beskæftigede inden for, der har været helt eller delvist ledige i Det fremgår af figurerne, at en større andel af både ejerne og de ansatte i virksomhederne har været ledige i 1996 i forhold til blandt ejerne og de ansatte i den private sektor. Specielt blandt ejerne og de ansatte i de specialiserede virksomheder var relativt mange berørt af ledighed i Set over en længere tidshorisont har ejerne og de ansatte i -virksomhederne ligeledes været mere ledige 7

8 end ejerne og de ansatte i den private sektor. Igen er ledigheden størst i de specialiserede virksomheder, jf. figur 8 og figur 10. I den private sektor har kun 7 pct. af ejerne været berørt af ledighed i Til sammenligning var 27 pct. af ejerne af de specialiserede virksomheder ledige året før. I de ikke-specialiserede virksomheder var andelen noget lavere, nemlig 10 pct. Figur 7. Ejerne i den private sektor og af -virksomhederne opdelt på ikke-ledighedsberørte og ledighedsberørte året før Ejere Ledighedsberørt året før Ikke ledighedsberørt året før I figur 8 er ejerne i den private sektor og af -virksomhederne opgjort efter antallet af år, personerne har været ledige siden Det fremgår af figuren, at 83 pct. af ejerne af specialiserede -virksomheder og 67 pct. af ejerne af de ikke-specialiserede -virksomheder har været berørt af ledighed i perioden Blandt ejerne i den private sektor er det kun 40 pct., der har været ledige i samme periode. En opdeling på specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder viser, at en større andel af ejerne af de specialiserede virksomheder har haft ledighedsperioder og af længere varighed. Således har 19 pct. af ejerne i de specialiserede virksomheder haft i alt 5 eller flere års ledighed siden 1980 mod kun 6 pct. blandt ejerne af de ikkespecialiserede virksomheder. I den private sektor generelt er denne andel under 3 pct. Figur 8. Ejerne i den private sektor og af -virksomhederne opgjort efter historisk ledighed Ejere Ingen ledighed Under 2 års ledighed 2-5 års ledighed 5 (+) års ledighed 8

9 Blandt de ansatte i -virksomhederne generelt var 1 ud af 3 ledig året før mod kun 1 ud af 5 blandt de ansatte i den private sektor. Især blandt de ansatte i de specialiserede virksomheder var en relativ stor andel ledig i 1996, nemlig 42 pct. Figur 9. De ansatte i den private sektor og i -virksomhederne opdelt på ikke-ledighedsberørte og ledighedsberørte året før Ansatte Ledighedsberørt året før Ikke ledighedsberørt året før Set over en længere årrække er der også en større andel af de ansatte inden for, som har haft ledighedsperioder, end blandt de ansatte i den private sektor, hvor 58 pct. har oplevet ledighed. Igen har ledigheden været størst blandt de ansatte i specialiserede virksomheder. Her har 77 pct. oplevet ledighed mod 67 pct. af de ansatte i de ikke-specialiserede virksomheder. -virksomhederne har generelt relativt mange ansatte, som har haft 2-5 års ledighed eller været ledige i 5 år eller mere. Især i de specialiserede virksomheder er andelen af ansatte, som har været ledige i 5 år eller mere, relativ høj. Figur 10. De ansatte i den private sektor og i -virksomhederne opgjort efter historisk ledighed Ansatte Ingen ledighed Under 2 års ledighed 2-5 års ledighed 5 (+) års ledighed Relativt mange nydanskere blandt de ansatte inden for I det følgende opgøres beskæftigelsen efter personernes etniske baggrund. Gruppen af nydanskere består af indvandrere og efterkommere, hvor gruppen af efterkommere udgør under 1 pct. af beskæftigelsen både i den private sektor og i -virksomhederne. 9

10 Figur 11. Ejerne i den private sektor og af -virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere Ejere Danskere Nydanskere En fordeling af ejerne efter etnisk baggrund viser, at andelen af nydanskere i -virksomhederne generelt er stort set den samme som i den private sektor, jf. figur 11. I de specialiserede virksomheder er andelen af ejere, som er nydanskere lidt større end både i de ikke-specialiserede virksomheder og i den private sektor. Figur 12. De ansatte i den private sektor og i -virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere Ansatte Danskere Nydanskere I -virksomhederne udgør nydanskerne derimod en relativ stor andel af de ansatte, nemlig 13 pct. i forhold til 4 pct. i den private sektor. For de ansatte er det, i modsætning til ejerne, i de ikke-specialiserede virksomheder, at nydanskerne udgør den største andel (14 pct.), men også i de specialiserede virksomheder udgør nydanskerne en relativ stor andel (10 pct.). Mange deltidsansatte inden for I det følgende undersøges den ugentlige arbejdstid for den del af de ansatte, som har deres primære beskæftigelse i -virksomhederne. Den ugentlige 10

11 Figur 13. arbejdstid kan kun opgøres for lønmodtagere, da arbejdstiden er beregnet ud fra ATP-indbetalingerne v. De primære lønmodtagere i den private sektor og i virksomheder opgjort efter heltids og deltids beskæftigelse Primære lønmodtagere Heltid Deltid Uoplyst Langt den største del af de primære lønmodtagere i den private sektor er heltidsansatte (83 pct.), dvs. at de har en ugentlig arbejdstid på 30 timer eller mere. Inden for er denne andel noget lavere, nemlig 69 pct. Især i de specialiserede virksomheder er der relativt mange på deltid, men også i de ikkespecialiserede virksomheder er der flere på deltid sammenlignet med den private sektor. I forhold til tidligere år var en større andel i 1997 heltidsansatte inden for, jf. "Hjemme-Service - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte. Stigningen i heltidsansatte har været størst i de ikke-specialiserede virksomheder. vi Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1997 for de beskæftigede inden for i 1995 I dette afsnit undersøges det, hvorvidt -ordningen fungerer som springbræt til job uden for. Det undersøges, hvilken tilknytning de beskæftigede inden for i 1995 har til arbejdsmarkedet i Tabel 4. Status i 1997 for de beskæftigede i -virksomheder i Pct. Øvrige Hjemme- Service Anden beskæftigelse Arbejdsløs Pensionister mv. udenfor arbejdsstyrken Pct. I alt Ejer Ansat I alt Ejer Ansat I alt I alt Ejer Ansat v Endvidere er de sekundære lønmodtagere ikke medtaget i opgørelsen, da deres ugentlige arbejdstid vil blive overvurderet, idet ATP-indbetalinger fra primær og sekundære ansættelser ikke kan adskilles i det anvendte datagrundlag vi I var 54 pct. af lønmodtagerne inden for heltidsansatte mod 69 pct. i

12 I alt Af de i alt personer, som var beskæftiget inden for i 1995, er godt 1/3 stadig beskæftiget inden for i Lidt under halvdelen har fået beskæftigelse uden for -virksomheder, mens de resterende ca. 20 pct. enten er blevet arbejdsløse, pensionerede eller af andre årsager er uden for arbejdsstyrken, jf. tabel 3. I gruppen af Øvrige uden for arbejdsstyrken udgør uddannelsessøgende den største del. Stor udskiftning blandt de beskæftigede Tabel 5. I de virksomheder, som i 1995 var specialiserede, er der en lidt større andel end i de ikke-specialiserede, som i 1997 har fundet beskæftigelse uden for. De specialiserede virksomheder er endvidere karakteriseret ved en relativ stor udskiftning af de beskæftigede fra 1995 til Af de beskæftigede samlet set er kun 25 pct. stadig inden for i For de ansatte er andelen helt nede på 17 pct. En forholdsvis stor andel af de beskæftigede i de specialiserede virksomheder i 1995 tilhører i 1997 gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken. Personer med beskæftigelse i firmaer uden tilknytning til ordningen i Ikkespecialiseret I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationvirks. mv Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Heraf rengøring Offentlige og personlige tjenesteydelser Heraf sociale institutioner Uoplyst erhverv I alt Af de i alt personer, som i 1997 ikke længere er beskæftiget med, er 22 pct. beskæftiget med rengøring, men ikke tilknyttet en virksomhed tilmeldt -ordningen vii. Sektorerne Offentlige og personlige tjenesteydelser (23 pct.), Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. (18 pct.) samt Fremstillingsvirksomhed (14 pct.) beskæftiger ligeledes relativt mange af de tidligere beskæftigede inden for, jf. tabel 5. Blandt de personer, som i 1995 var beskæftiget i ikke-specialiserede virksomheder, er en relativ stor andel beskæftiget i Finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice, herunder rengøring, mens Offentlige og personlige tjenesteydelser er en relativ stor aftager af de tidligere beskæftigede i specialiserede virksomheder. Heraf er godt halvdelen beskæftiget i Sociale institutioner for børn, unge og voksne. Fra 1995 til 1997 er en relativ stor andel af de beskæftigede således skiftet til beskæftigelse uden for -virksomheder. Ca. 30 pct. af disse har dog i 1995 været studerende eller kun haft bibeskæftigelse inden for vii Dette kan skyldes, at personen har skiftet virksomhed fra 1995 til 1997, dvs. fra en virksomhed tilmeldt -ordningen, til en rengøringsvirksomhed, der ikke er tilmeldt ordningen. Det kan også skyldes, at personen er beskæftiget i samme virksomhed i 1995 og 1997, men virksomheden kun har fået udbetalt tilskud under -ordningen i

13 virksomheder. Godt 20 pct. var derudover i 1997 beskæftiget inden for rengøring, men ikke tilknyttet -ordningen viii. På denne baggrund er det derfor vanskeligt at afgøre, hvorvidt -ordningen i perioden 1995 til 1997 har fungeret som springbræt til beskæftigelse uden for. Appendiks, datagrundlag og metodebeskrivelse Datagrundlaget for nærværende analyse er dannet ved en sammenkøring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder tilmeldt -ordningen i 1997 og eksisterende registre i Danmarks Statistik. I det følgende beskrives de anvendte registre og koblingen mellem de enkelte registre. register Firmastatistikken IDA Analysen af de beskæftigede inden for er baseret på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder tilmeldt -ordningen. Fra dette register er der hentet oplysninger om udbetalt tilskud i løbet af kalenderåret Tilskuddet er endvidere opdelt på ydelser. Virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register er identificeret ved virksomhedernes afregningsnummer for moms hos Told & Skat, det såkaldte SE-nr. Virksomhederne i Danmarks Statistiks Erhvervstatistiske registre er ligeledes identificeret med et SE-nr., der derfor kan anvendes som nøgle mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og Danmarks Statistiks registre. Danmarks Statistiks Firmastatistik ix. dækker samtlige momspligtige firmaer i den private sektor i Danmark x. Fra dette statistikregister er der til nærværende undersøgelse hentet oplysninger om firmaernes omsætning og antal beskæftigede. Oplysningerne om de beskæftigede indenfor er hentet fra Danmarks Statistiks IDA database. IDA er en integration af en lang række person- og erhvervstatistiske registre i Danmarks Statistik og indeholder oplysninger om bl.a. familieforhold, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse mv. xi. I forbindelse med nærværende undersøgelse er der anvendt oplysninger om de beskæftigede køn, alder, uddannelse, ledighed, etnisk baggrund, arbejdstid og lønindkomst. De beskæftigede i undersøgelsen er opdelt i hhv. ejere og ansatte. Gruppen af ejere består af arbejdsgivere og selvstændige uden ansatte, mens gruppen af ansatte består af hhv. medarbejdende ægtefæller og personer, hvis primære og/eller sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet er som lønmodtager. Kobling mellem Firmastatistikken og IDA Registeroplysningerne der anvendes til analysen af de beskæftigede indenfor hentes fra Firmastatistikken og IDA, jf. ovenfor. Oplysningerne i Firmastatistikken foreligger på det juridiske enhedsniveau, mens oplysningerne i IDA om de beskæftigede foreligger på arbejdsstedsniveauet. Til brug for viii ca personer må formodes at have været studerende i 1995, da deres højest fuldførte uddannelse i 1997 er højere end i De studerende kan udgøre et større antal, da der kan være personer, som stadig er under uddannelse og som har fået anden beskæftigelse. ca personer havde kun bibeskæftigelse inden for i Disse personers jobskifte kan reelt skyldes, at de har droppet bibeskæftigelsen inden for og nu kun har deres tidligere hovedbeskæftigelse. Ca personer er i 1997 beskæftiget inden for rengøring. ix For en nærmere beskrivelse, se "Firmastatistikken 1997", Statistisk Efterretning, serien Generel Erhvervsstatistik og Handel, 1999:14. x er valgt som sammenligningsgrundlag, da der hermed sammenlignes med andre virksomheder, som ligeledes konkurrerer på markedsmæssige vilkår. xi For en nærmere beskrivelse, se "IDA - En Integreret Database for Arbejsmarkedsforskning", Hovedrapport, Danmarks Statistik

14 Koblingen mellem registret og Danmarks Statistiks registre undersøgelsen her er oplysningerne i Firmastatistikken og IDA integreret, således at alle oplysninger foreligger på det juridiske enhedsniveau. Som beskrevet ovenfor er virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register identificeret ved SE-nr., mens oplysningerne i Firmastatistikken og IDA foreligger på det juridiske enhedsniveau. Dette er dog uden betydning i praksis, da Danmarks Statistiks Erhvervsregister indeholder en entydig nøgle mellem SE-nr. og juridiske enheder. Populationen af -virksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register er til undersøgelsen her afgrænset til virksomheder, der har fået udbetalt tilskud i De virksomheder, der opfylder dette, indgår med få undtagelser i Danmarks Statistik registre. Årsagen til, at enkelte virksomheder ikke indgår er, at disse virksomheder har afregnet moms i 1996, men først fået udbetalt tilskuddet i Da antallet af virksomheder der ikke genfindes er ubetydeligt (6), har dette ingen betydning for analysen. Specialiserede virksomheder Forløbsanalyse -virksomhederne er opdelt i Specialiserede og Ikke-specialiserede virksomheder. Denne opdeling er foretaget ved at sammenholde den samlede omsætning i virksomheden, som den er registreret i Firmastatistikken, med størrelsen af det udbetalte tilskud, eksklusiv moms. En specialiseret virksomhed er derefter defineret som en virksomhed, hvor den tilskudsberettigede omsætning overstiger 2/3 af den samlede omsætning i virksomheden. Analysen af de beskæftigede i nærværende rapport indeholder en delanalyse af de personer, der var beskæftigede indenfor i Oplysningerne om disse personer er hentet fra en tidligere analyse af, se " - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte", Erhvervsfremme Styrelsen, maj Formålet med at inkludere denne gruppe af personer i analysen er at undersøge, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet disse personer har i Datagrundlaget til delanalysen er dannet ved at tilføje oplysninger om personernes arbejdsmarkedstilknytning i Som i den øvrige analyse af de beskæftigede inden for er disse oplysninger hentet fra IDA. 14

INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning. Indledning. 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse

INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning. Indledning. 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning Indledning 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse 2. De beskæftigede i virksomhederne tilmeldt HjemmeService-ordningen 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5%

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5% Arbejdsmarked 2010:5 Beskæftigelsen 2009 Beskeden stigning i beskæftigelsen for lønmodtagerne til trods for forhøjelse af pensionsalder Beskæftigelsesomfanget steg med 0,7 pct. Stigning i lønsummen på

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere