Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber
|
|
- Helge Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber
2 Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker og organisationer. Her får du vores samlet miniordbog med uddybende forklaringer på nogle af de vigtigste ord og begreber. Side 2
3 2. ordens kybernetik Kybernetikken er en teori om kontrolmekanismer i dyr, mennesker og maskiner; men bruges også (som her) i en afledt betydning, om studiet af naturlige eller konstruerede systemer. Der skelnes mellem 1. ordens og 2. ordens kybernetik. I den første kan en observatør stå udenfor et system og foretage en objektiv beskrivelse af dette. I en 2. ordens kybernetisk forståelse kan observatøren ikke adskilles fra det system, han eller hun studerer. I kraft af sin tilstedeværelse, sit studie, vil observatøren påvirke såvel systemet som sig selv og dermed sætte en ændring i gang. Dermed bliver det system, han eller hun ønsker at undersøge, til et andet system, end det var før undersøgelsen. Autopoiesis Fra græsk auto (selv) og poiesis (skabelse): Selvskabelse. Ordet henviser til, at ingen systemer/mennesker kan overskue den fulde kompleksitet i de sammenhænge, det indgår i. Vi må derfor tilskrive de hændelser, personer, begivenheder, kommunikationer mv., vi løber ind i, nogle hensigter og intentioner, årsager og virkninger for at skabe en mening for os selv. Vi fylder selv de blanke sider ud så at sige. Og det gør vi ud fra de forforståelser, erfaringer, forventninger, forestillinger, ønsker osv., vi hver især har med os. Det er denne konstant, løbende meningsskabelse ud fra systemets egne logikker, autopoiesis-begrebet dækker over. Cirkularitet En systemteoretisk grundforståelse, hvor man interesserer sig for sammenhænge, kompleksitet og kommunikationsmønstre eksempelvis i coachingsamtaler. Dette står i kontrast til en simpel årsag-virkning tankegang. I den cirkulære tankegang kan handlinger være både årsag og virkning; chefen taler meget og medarbejderne tier, men netop fordi medarbejderne tier, taler chefen meget. Coordinated Management of Meaning (CMM) En pragmatisk kommunikationsmodel, udviklet af Barnett Pearce og Vernon Cronen i 1980erne. CMM sigter mod at levere nogle begreber for den aktivitet, vi udfolder, når vi tilpasser og koordinerer vores kommunikative handlinger med hinanden for at opretholde mening. Det grundlæggende greb er at indføre et kommunikationsperspektiv; dvs. se på kommunikation, ikke igennem den. Eller med andre ord: rette fokus mod hvordan tingene bliver sagt, frem for hvad der bliver sagt. Ved at have dette fokus skaber vi bedre kommunikation mellem hinanden, hvilket lægger grunden for en mere nuanceret forståelse af hinanden og dermed for mere konstruktive handlemuligheder fremadrettet. I CMM taler man endda om skabelsen af bedre sociale verdener. Side 3
4 Forstyrrelse En central systemisk metafor, som Humberto Maturana bruger til at tale om forandringstiltag i forhold til systemer. I begrebet ligger den implicitte antagelse, at man ikke kan forandre et system, men man kan bringe det i en tilstand, hvor det motiveres til at forandre sig selv. Et system handler altid ud fra dets egne logikker (se autopoiesis). Ønsker man at skabe bevægelse eller læring i systemet, er midlet en forstyrrelse af disse logikker, som for en stund vil bringe logikker i uligevægt, hvilket vil få dem til at genorientere sig mod hinanden i lyset af forstyrrelsen, for derefter at falde til ro i en ny og lidt anderledes konfiguration. Skal forstyrrelsen have den tilsigtede virkning, må den ikke være for stor, dvs. afvige for meget fra de logikker, der hersker i systemet, da systemet så vil lukke af. Forstyrrelsen må heller ikke være for lille, da den så ikke vil kunne bringe logikker ud af deres vante baner. Forstyrrelsen må være tilpas. Heliotropi Et centralt begreb fra Appreciative Inquiry (AI), som ordret betyder at vende sig mod solen, på samme måde som fx en solsikke gør. Begrebet dækker over den antagelse, at mennesker såvel som menneskelige fællesskaber har en stærk tendens til at orientere sig og bevæge sig i den retning, som deres forestillinger om fremtiden peger mod. Fremtidsbilleder virker stærkt guidende for nutidshandlinger, i såvel positiv som negativ forstand. Ønsker man derfor at skabe positiv udvikling i en organisation, er den mest afgørende enkeltstående handling, som man ifølge AI-tilgangen kan foretage, at skabe positive forestillinger om fremtiden, og derved lægge grunden for heliotropisk bevægelse. Hypotesedannelse Begrebet kommer af græsk hypóthesis, som betyder antagelse eller forudsætning. Den reflekterede aktivitet, hvor man anvender en midlertidig anskuelsesmåde på et forløb: et sæt forståelsesbriller, man i en begrænset periode tager på, for at undersøge hvordan en tematik tager sig ud. I praksis vil hypotesedannelse komme til udtryk som introduktionen af en ny og alternativ historie om sammenhængen mellem handlinger og mening, som baserer sig på de mønstre af begivenheder, konsultationen/samtalen drejer sig om. Målet er ikke at overbevise om gyldigheden af denne nye historie, men at forstyrre organisationen/ fokuspersonen (tilpas) i opfattelsen af en given situation. Derved gives mulighed for at revidere de fremherskende historier, der fortælles i organisationen, og nye forståelser og meningssammenhænge kan opstå. Evnen til at opstille en nænsomt vinklet hypotese er blandt den systemiske praktikers fineste adelsmærker; den opstår i et komplekst samspil mellem kontekst-intelligens, sproglig sensibilitet og anerkendelse i mødet mellem mennesker. Side 4
5 Kontekst Den sammenhæng, et udsagn, en begivenhed eller en adfærd indgår i; sammenhængen er ladet med betydninger g forventninger, som afgør, hvilken mening vi kan tillægge udsagnet, begivenheden eller adfærden. Det særlige ved den systemiske forståelse af konteksten er, at den her opfattes som en dynamisk størrelse; hver gang vi har fået fat om den, har den ændret sig. Dette skal ses i forlængelse af den systemiske grundtanke, at hver gang vi sprogligt gør noget ved verden, intervenerer vi i verden. Eller anderledes udtrykt: Når vi sætter ord på vores virkelighed, ændrer vi vores virkelighed. Multivers I systemisk tænkning er verden i bogstaveligste forstand mangfoldig. Her abonneres ikke på forestillingen om én fælles virkelighed (et uni-vers), som alle kan have adgang til g som alle kan erkende. I stedet er vi hver især udstyret med vores egen version af virkeligheden baseret på vores egne logikker og forforståelser. Verden forstås således som et multi-vers, hvor ét menneskes version af virkeligheden ikke er mere sand eller objektiv end andres. Nysgerrighed Den grundlæggende mentale indstilling, man går til undersøgelsen af andre systemer med. Fordi alle systemer handler ud fra egne logikker og forforståelser, kan man ikke gå ud fra, at andre handler på baggrund af samme opfattelse af en situation, som én selv; man må altså slippe forestillingen om at kunne regne den ud på andre systemers/ menneskers vegne. I stedet må man gå åbent, fordomsfrit og nysgerrigt til værks. Populært sagt kunne man også kalde nysgerrighed for forundringsparathed. Perfektionshypotesen Det er en grundantagelse i systemisk tænkning, at alle systemer altid (re)agerer ud fra egne logikker. Derfor siges det, med henvisning til perfektionshypotesen, at alle systemer handler i perfekt overensstemmelse med de logikker, der udgør systemet. Denne tanke repræsenterer en udfordring for vores mere almindelige måde at omgås og forholde os til hinanden. Selv i forhold til en person, som vi i en given situation synes opfører sig uhensigtsmæssigt eller upassende, kan vi altså ikke blot afvise vedkommendes handlinger som forkerte; vi må forsøge at finde frem til de logikker, handlingerne udspringer fra. Perfektionshypotesen bliver dermed et vigtigt perspektiv at have med i fx forandringsprocesser. Side 5
6 Relationer Gregory Bateson siger, i en ofte citeret vending, at relationen er den mindste enhed. Citatet er en koncentreret udgave af den systemiske teoris fokus på relationer frem for på individer, som vi jo ellers i sociale sammenhænge er vant til at tænke som mindste enhed. Relationen går for så vidt forud for alt andet, idet ethvert system først bliver til i relationen til et andet system. Det er altså i relationen til andre, at vi hver især bliver til som noget særligt. Forskellige relationer får noget forskelligt frem i os, og vi formes forskelligt i forskellige relationer. Socialkonstruktivisme Der hersker i mange sammenhænge en del forvirring om forskellen mellem social-konstruktionisme og socialkonstruktivisme ofte bruges de synonymt. Forskelle og ligheder mellem de to retninger er især i USA genstand for en til tider hidsig diskussion, og det er derfor ikke helt simpelt at trække en klar skillelinje. Overordnet set udspringer socialkonstruktivismen af konstruktivismen, der er en kognitivt funderet retning, hvis tese er, at virkeligheden skabes inde i hovedet på hvert enkelt individ (jf. Humberto Maturanas begreb om autopoiesis). Socialkonstruktivismen tilføjer kulturen som en væsentlig medskabende faktor for selvet og selvets virkeligheds-forståelse, men stadig med udgangspunkt i, at konstruktionen foregår i individet. Socialkonstruktionisme En retning inden for det psykologiske felt, udviklet af Kenneth Gergen i slutningen af 1980 erne. Socialkonstruktionismen tager som udgangspunkt, at den måde, vi taler om virkeligheden på, er udslagsgivende for, hvordan virkeligheden tager sig ud. At virkeligheden er en social konstruktion, som altovervejende konstrueres gennem sproget. Selvet består af fortællinger, der skabes i de sociale relationer, det indgår i, og er på den måde i konstant forandring. System Oprindeligt var et system et mekanisk system så som en motor. I systemteorien handler systemer om menneskelige eller sociale enheder. Når en enhed er afgrænset fra omgivelserne, kaldes det et system. Sociale systemer kan være alt fra et firma, et politisk parti, et undervisningshold til en familie. Et system er karakteriseret ved at være internt forbundet via relationer og kommunikation. Disse danner nogle mønstre, som styrer systemets logikker og handlinger. For at forstå enkeltpersoners handlinger, bør man altid se på det system, som personen er en del af i den givne situation. Side 6
SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereFør-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013
Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:
Læs mereHvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange
HvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange I HvemKan arbejdes der med anerkendelse, narrativ praksis og positive tilgange til borgerne. I HvemKan er vi inspireret af det Peter
Læs mereFør-leder-forløb 2016 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 24. august 2016
Før-leder-forløb 2016 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 24. august 2016 Program formiddag: 09.00-09.20: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.20-10.00: For-Lab i forhold til siden
Læs mere5F-modellen. Skribentinfo. organisations- og ledelseskonsulent New Stories
5F-modellen 5 min. 41,962 4/29/2010 5F-modellen er en fasemodel, der udspringer af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Appreciative Inquiry (AI). Modellen er velegnet som ramme for udviklingsprocesser
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-2
Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 16. september 2014 14:53 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye
Læs mereSystemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler
Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler 11.02.11 Systemisk teori og metode kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer, herunder forandringer, relationer, kommunikation,
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs mereVELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ
VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ Ph.d. og filosof, Emily Hartz Certificeret systemisk coach og konsulent, Frederik Fredslund-Andersen JERES ERFARINGER MED MUS Et kort møde med sidemanden om emnet:
Læs mereSystemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler
10 min. 47,863 2/11/2011 Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Systemisk teori og metode kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer, herunder forandringer,
Læs mereSystemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION
Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Man kan gøre sig umage med at skrive en mail, men vi ved ikke, hvad der er kommunikeret i mailen, før vi kender til effekten hos modtageren. Man oplever ofte at
Læs mereproces facili- tering
proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker
Læs mereSLIP ANERKENDELSEN LØS
Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mererolle og redskaber Psykologens
Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt
Læs mereHanne V. Moltke & Asbjørn Molly (2009)
Hanne V. Moltke & Asbjørn Molly (2009) den 09-03-2012 kl. 10:07 Søren Moldrup side 1 af 15 sider Forord Forfatternes overordnede ambition med bogen er at udfolde en systemisk forståelse af coaching på
Læs mereSociallæring Hvorfor og med hvilket formål?
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål? Sociale historier:) Hvorfor og hvordan? Mit fokus bliver at perspektivere hvordan vi kan arbejde med sociallæring - i respekt for autismen. Det må blive i et
Læs mereTRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?
TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereKursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL.
6. april 2009 Overordnede formål: Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL. Det overordnede formål er primært at uddanne Psykoterapeuter (indenfor individuel- par- og familieterapi), Supervisorer samt at
Læs mereAppreciative Inquiry - sprogets betydning i en
Appreciative Inquiry - sprogets betydning i en anerkendende praksis `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Udgangspunktet for A.I.: Fokusering
Læs merepersonlige projektlederstil
DANSK PROJEKTLEDERFORENING Stil skarpt på din personlige projektlederstil og styrk din indflydelse! TopDanmark 14. November 2017 24-11-2017 BUNKER HOLDING 1 Hvem er jeg? Jane Søgård Hansen, Seniorkonsulent,
Læs mereDiskursteori, kommunikation, og udvikling
Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereBarnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen
Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereKapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien
Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereHanne V. Moltke & Asbjørn Molly (2009)
Hanne V. Moltke & Asbjørn Molly (2009) den 15-07-2017 kl. 9:29 Søren Moldrup side 1 af 15 sider Forord Forfatternes overordnede ambition med bogen er at udfolde en systemisk forståelse af coaching på et
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereWorkshop Decemberkonference 6. december del, kl
Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereAnalysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?
Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker
Læs mereIntroduktion til Humberto Maturanas begrebsverden
Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner
Læs mereDen aktive forventningsafstemning
Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereFælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016
Fælles børne- og ungesyn Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN.... 4 Det systemiske perspektiv... 4 Grundprincipper... 4 Det anerkendende perspektiv.... 5 Grundprincipper... 5 Det
Læs mereCubions coachingprofil
Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen
Læs mereLedelsens Dag, 6.november 2007
Ledelsens Dag, 6.november 2007 Effektiv lean med tilfredse medarbejdere Kuno Johansen, Organisations- og ledelseskonsulent Gellert Johansen ApS Tlf.; 2936 1217, Mail: gellertjohansen@mail.dk Henning Barsøe,
Læs mereSystemisk proceskonsulent uddannelse
Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem
Læs mereDialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereAnerkendende problemløsning
Anerkendende problemløsning Preben Grønkjær, specialkonsulent i ledelse, magister i idéhistorie Region Syddanmarks Ledelsesakademi, februar 2012 Når man som konsulent bliver engageret i problemløsninger,
Læs mereFormidling af rig information. Brev E-mail Telefon samtal e
Kommunikationsmidler Verbalt og ikke-verbalt 7 % - igennem ord 38 % - igennem formuleringer og ordvalg 55 % - igennem kropssprog Formidling af rig information Formidler i begrænset omfang rig information
Læs mereAf Asbjørn Molly og Finn Borch
Kapitel 1 Det systemiske bagtæppe; en indføring i antologiens teoretiske felt Af Asbjørn Molly og Finn Borch En vending, der ofte bliver brugt i forbindelse med ledelse, er en Foucaultvending: At indstifte
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereCoaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point
Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs merePå opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.
Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly
Læs mereCoaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point
Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereDen systemiske terapeut. Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl
Den systemiske terapeut Af Thorkil Molly Søholm & Andreas Juhl Indholdsfortegnelse 1) Indledning og problemformulering... 2 2) Afgrænsning af den systemiske konstruktionisme... 3 2.1) Den første fase...
Læs mereSystemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008
Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt
Læs mereSproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk
Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching Kaos Hvad forstår du ved kaos? Mit bud Kaos i sprog sprog i kaos Kaos i forandringer forandringer i kaos Kaos i formålet
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereSide 1. Coaching - En udviklende samtale
Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,
Læs merePædagogiske observationer
Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17 Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereSamrådet for specialskoleledere
Samrådet for specialskoleledere Nye tanker nye muligheder for ledelse af ledere. En dag med systemisk tilgang til ledelse og inspiration fra Teori U Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. Fokus de kommende
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereSEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER
4. JANUAR 2013 SEMINAR: VÆRDISKABENDE MØDER Institut for Datalogi Brandbjerg Højskole, d. 4. januar 2013 Eva Damsgaard, udviklingskonsulent AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø, Team Udvikling
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereWIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET
WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier
Læs mereVi tror på jer! Tak for nu! Hilsen Rasmus og Ida
Vi tror på jer! Tak for nu! Hilsen Rasmus og Ida Formål med dagen At få en inspirerende dag sammen, som bidrager til arbejdsfællesskabet At få talt om det at være én afdeling og dermed fokus på de fælles
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereJAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA
JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER
Læs mereFra værested til lærested
Fra værested til lærested Hvordan en forandringsproces kan skabe tid v. Edith Ravnborg Nissen Ikke mere af det samme, men noget nyt. Ny professions forståelse Fra bistandsloven Serviceloven - dagtilbudsloven.
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs mereStrategisk management i et systemisk perspektiv
Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mere