At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre
|
|
- Victoria Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre Eksamensspørgsmål 1 lyder som følger: Med udgangspunkt i følgende to citater ønskes en redegørelse for Sartres beskrivelse af forskellen mellem at begribe/percipere det andet menneske og et hvilket som helst andet objekt: Således er et objekt pludseligt dukket op, som har stjålet verden fra mig. Alt er på sin plads, alt eksisterer stadig for mig, men alt er gennemløbet af en usynlig og stivnet flugt i retning af et nyt objekt. Det andet menneskes tilsynekomst i verden svarer således til en fastfrosset glidning af hele universet, til en decentrering af verden, som underminerer den centralisering, som jeg foretager på samme tid (Sartre 2007: 225) og At-blive-set-af-det-andet-menneske er sandheden i at se-den-anden (Sartre 2007: 226). Endvidere ønskes en redegørelse for, hvorfor Skammen er af natur indrømmelse: Jeg indrømmer, at jeg er, som det andet menneske ser mig (Sartre 2007: 198 (og 230)). Spørgsmålet om den anden hos Sartre kan perspektiveres i forhold til Heideggers beskrivelse af medtilstedeværen og samværen som eksistentialer. Jeg vil i nærværende opgave besvare ovenstående eksamensspørgsmål. I opgavens første del gives der med udgangspunkt i de angivne citater en redegørelse for Sartres beskrivelse af forskellen mellem at begribe/percipere det andet menneske og et hvilket som helst andet objekt. Dernæst gives der en redegørelse for, hvorfor skammen ifølge Sartre af natur er indrømmelse. Der gives ingen perspektivering til Heideggers beskrivelse af medtilstedeværen og samværen som eksistentialer. Der tages udgangspunkt i de angivne citater på den måde, at jeg i opgavens forskellige afsnit indleder med at præsentere de pointer, som jeg mener er relevante for at forstå den sammenhæng, som citaterne indgår i. Dernæst udlægger jeg citaterne og kommer med nogle understøttende eksempler. 1
2 Redegørelse for Sartres beskrivelse af forskellen mellem at begribe/percipere det andet menneske og et hvilket som helst andet objekt Vi skal i dette afsnit se på Sartres beskrivelse af forskellen mellem at begribe/percipere det andet menneske og et hvilket som helst andet objekt. Lad os derfor begynde med at se på Sartres forståelse af menneskets bevidsthed og den måde, vi som mennesker generelt perciperer på. Det er først og fremmest en vigtig pointe, at Sartre forstår bevidstheden som intentionel. Sartres bevidsthedsbegreb trækker på Husserls fænomenologi, der også har den intentionelle bevidsthed som grundbegreb (Sartre, 2007, s. 15) Lad os derfor indlede med at definere Sartres begreb om den intentionelle bevidsthed. Ifølge Sartre er bevidstheden altid bevidst om noget. Man kan ikke beskrive bevidstheden uden samtidig at beskrive, hvad bevidstheden er om (Sartre, 2007, s ). Det vil sige, at Sartres fænomenologi grundlæggende bestræber sig på at slå fast, at der ikke er en klassisk erkendelsesteoretisk spærring mellem subjektets indre bevidsthed og den ydre verden. Bevidstheden er altid rettet mod noget, den intenderer noget. Så når Sartre taler om bevidsthedens intentionalitet, er det ikke et spørgsmål om, at man er refleksiv i den forstand, at man er bevidst om, at man er bevidst. Bevidsthedsbegrebet skal ikke reduceres til et spørgsmål om refleksion (Sartre, 2007, s.15-22). Spørgsmålet om selvbevidsthed og selvrefleksion forudsætter den anden, så det vender jeg tilbage til senere i opgaven, når jeg begynder at tale om den anden. Refleksiv bevidsthed forudsætter nemlig, at man ér med andre. Men først skal vi have etableret en forståelse af, hvordan mennesket ifølge Sartre grundlæggende perciperer objekter i verden. Sartre taler som titlen på hovedværket Væren og Intet antyder meget om negationer. Væren og intet er ifølge Sartre siddestillede, hvilket betyder, at de er lige gyldige (Sartre, 2007, s ). Inden for en klassisk erkendelsesteoretisk horisont vil man sædvanligvis tale om, at subjektet perciperer positive størrelser, når det perciperer noget. Det perciperer altså ikke dét, der ikke er. Men Sartre mener imidlertid, at negation er helt afgørende for den måde, vi perciperer hvad som helst på. Intet er helt afgørende. (Sartre, 2007, s ). Hvordan skal dette forstås? For at percipere noget forudsætter det en negation. Et eksempel på dette er måden, hvorpå vi perciperer den skrøbelige vase. Årsagen til at vi perciperer den som skrøbelig er dens potentielle tilintetgørelse. Den kan med andre ord gå i stykker (Sartre, 2007, s. 34). På samme måde er det med huse, der beskytter os. De beskytter os kun i kraft af, at de kan falde sammen om ørerne på os i en orkan for eksempel. Så ifølge Sartre er denne type negationer, disse potentielle tilintetgørelser, altid med i måden, hvorpå vi perciperer overhovedet. Den for perceptionspsykologien berømte Rubins vase er et særligt godt 2
3 eksempel på dette; enten kan man se den som to ansigter eller som en vase. Pointen med figuren er, at man ikke kan se begge dele på én gang. Når man ser de to ansigter, tilintetgør man vasen, og når man ser vasen, tilintetgør man de to ansigter. Sartres basale pointe er, at når man perciperer noget som noget, så tilintetgør man alt det andet til en baggrund. Det er sådan, vi først og fremmest perciperer objekter (Sartre, 2007, s ). En basal forskel mellem mennesker og tings værensmåde er, at ting optræder for den menneskelige bevidsthed (Sartre, 2007, s ), en menneskelig bevidsthed, der (som vi var inde på, da vi definerede Sartres bevidsthedsbegreb) vel at mærke vil noget med verden. Men hvordan perciperer vi så andre mennesker? Sartre slår fast, at andre mennesker i en vis forstand er objekter på linje med alle andre objekter i verden, men de er andet og mere end det. De er en helt særlig type objekter Det, der gør, at mennesker er noget andet end for eksempel borde, stole og træer, er, at verden også er for den anden. Når man perciperer den anden, så perciperer man én, som forholder sig til fremtidige muligheder på linje med én selv (Sartre, 2007, s ). Sartre beskriver med følgende ord det øjeblik, hvor subjektet (i dette tilfælde repræsenteret som Sartre selv) perciperer det andet menneske: Således er et objekt pludseligt dukket op, som har stjålet verden fra mig. Alt er på sin plads, alt eksisterer stadig for mig, men alt er gennemløbet af en usynlig og stivnet flugt i retning af et nyt objekt. Det andet menneskes tilsynekomst i verden svarer således til en fastfrosset glidning af hele universet, til en decentrering af verden, som underminerer den centralisering, som jeg foretager på samme tid (Sartre, 2007, s. 225). Sartre har hidtil befundet sig i en tilstand, hvor han var rettet mod fremtidige muligheder. Pludselig dukker der et objekt op i hans verden, som øjeblikkeligt stjæler verden fra ham, og som dermed tvinger ham til at se verden med det andet menneskes blik. Det er heri decentreringen består. Det, som Sartre har gang i, bliver stjålet fra ham til fordel for, hvad det andet menneske har gang i. Sartres hidtidige rettethed bliver i perceptionens øjeblik tilintetgjort og reduceret til en baggrund. Som Hyldgaard fremhæver, så er den anden ikke blot et objekt blandt andre objekter. Dette skyldes, at når man ser den anden, så ser man i samme ombæring også det, som den anden formentlig ser. Hyldgaard eksemplificerer denne pointe ved at påpege, at når man som fodgænger befinder sig i trafikken, så er eksempelvis cyklister ikke bare objekter, som er placeret i tid og rum, men det er objekter, for hvem verden også er. Der ville opstå trafikkaos, hvis man ikke konstant orienterede sig i forhold til den måde, som verden er for andre på. Hyldgaard pointerer i forlængelse heraf, at 3
4 når man ser et trafikuheld, og reagerer med forskrækkelse, så kan man have en meget katastrofisk erfaring af, at ens verden bliver stjålet fra én. Dette er et eksempel på, at den anden underminerer den centralisering som man effektuerede, før uheldet skete. Idet forskrækkelsen indtræffer, er man så at sige ovre i den andens måde at befinde sig i verden på (Hyldgaard, 2003, s ). Lad os kaste yderligere lys over Sartres pointe med et andet eksempel. Man kan sige, at når man bor i en storby, så er betingelsen for, at så mange mennesker kan holde ud at omgås hinanden i det offentlige rum, at man lader som om, at de andre ikke er der. Man kommer spadserende hen ad fortovet, og så viger man for hinanden. Man ser ikke ind i den andens øjne, og man hilser ikke. Man justerer sin retning, så man undgår den anden, idet man passerer den anden. Somme tider sker der så det humoristiske, at man kommer til at stå og danse foran den anden, fordi parterne ikke kan blive enige om, hvem der skal gå til højre, og hvem der skal gå til venstre. Begge parter kommer til at grine, og der kvitteres med et venligt tak for dansen. Rent fænomenologisk kan situationer som disse tjene som beskrivende øjebliksbilleder af, hvordan ens verden bliver stjålet fra én. Man kommer spadserende hen ad fortovet, man er rettet i en bestemt retning, og man tager hele tiden højde for, at den anden er et objekt, for hvem verden også er, og som man må vige for, og som stjæler ens verden. Dette er en grundlæggende forskel mellem at omgås andre mennesker og at omgås objekter som eksempelvis borde og stole. Borde og stole vil ikke noget med verden, men det vil andre mennesker. Så når man perciperer den anden, kan man få suspenderet sin egen rettethed i kraft af, at den anden også vil noget med verden. Dette bringer os videre til næste pointe. En anden afgørende pointe hos Sartre, med hensyn til forskellen mellem at percipere det andet menneske og andre typer af objekter, er, at man som perciperende subjekt også selv kan blive gjort til objekt for det andet menneskes blik, dvs. for den andens perception. Sartre lægger vægt på, at dette er en permanent mulighed. Dermed siger han også, at det ikke nødvendigvis sker, men at det er en foreliggende mulighed, der helt grundlæggende betinger den måde, som vi er i verden med andre mennesker på (Sartre, 2007, s. 226). Sagt på en anden måde: Andre mennesker er aldrig kun objekter for mig, men de er objekter, som altid repræsenterer en mulighed for, at jeg selv kan blive gjort til objekt for dem som subjekter. Man kan altså ikke bare betragte det andet menneske som objekt. Man kan her indvende, at der formentlig kan gives såvel historiske som nutidige eksempler på, at mennesker faktisk betragter hinanden som rene objekter, men det afgørende er, at jeg perciperer et objekt, som potentielt vil kunne gøre mig til objekt. Sartre lægger endvidere vægt på, at objekter altid kun er sandsynlige. Når man perciperer et objekt, kan man aldrig være helt sikker på, hvad det er, man ser. Man kan ikke udelukke, at man hal- 4
5 lucinerer, eller at man perciperer en form for synsbedrag (Sartre, 2007, s. 226). Men hvornår ved man så med sikkerhed, at man perciperer et andet menneske? Som Sartre skriver: At-blive-set-afdet-andet-menneske er sandheden i at se-den-anden (Sartre, 2007, s. 226). Det er, fordi man bliver set af den anden, at den anden er et subjekt. Det er selve erfaringen af at blive set af den anden, der gør, at man er sikker og vis på, at den anden ikke kun er et objekt, men et subjekt, altså at den anden findes som menneske. Som objekt betragtet er den anden nemlig altid kun en mulighed. Vedkommende, jeg perciperer på gaden, kunne jo være skyggen fra et træ og dermed et synsbedrag. Pointen er, at der kan ske nogle fejlkonceptioner. Men dér hvor jeg er sikker og vis, det er, når jeg erfarer den anden som subjekt, og dette at erfare den anden som subjekt, det er at erfare, at man er objekt for den anden. Man kan ifølge Sartre kun erfare den anden som et menneske på linje med én selv, som subjekt, når man bliver gjort til objekt for den andens blik. Sartre peger her på skammen som værende en væsentlig måde at erfare den anden som subjekt på. Skammen er nemlig en umiddelbar og gennemgribende erfaring af den anden som subjekt, for når man bliver ramt af skam, så bliver man i skammens øjeblik gjort til objekt for den andens blik. Skammen er dette, at man erfarer sig selv som objekt for den anden, og at man umiddelbart anerkender, at man er afsløret som den eller dét, man er (Sartre, 2007, s. 230). Dette skal jeg komme ind på i opgavens afsnit om skam. Når Sartre understreger, at dette at blive set af den anden er sandheden i at se den anden, så peger han, som vi netop har set, på en vigtig forskel mellem at percipere det andet menneske og et hvilket som helst objekt. Men hvor radikalt skal vi forstå Sartres tankegang? Man kan give eksempler på, at der findes menneskelige praksisser, hvor man gør alt, hvad man kan for at forhindre at blive objekt for den anden som subjekt. For eksempel dette særegne kulturelle og sociale fænomen, at der findes mennesker over for hvem, man ikke behøver at skamme sig. Her tænker jeg særligt på overklassens butlere, som traditionelt er karakteriseret ved, at de ikke behøver at banke på, før de træder ind i deres herres stue eller soveværelse. Normalt banker man på, før man går ind, hvilket blandt andet skyldes, at man ikke ønsker at gribe personen bag døren i at foretage sig noget pinligt. Det interessante ved butleren er, at butleren er et menneske over for hvem, man ikke behøver at skamme sig. Dette er i hvert fald ideen med butleren. Butleren trænes og oplæres for eksempel i at komme ind i soveværelset, selvom herren i huset har besøg af sin elskerinde eller foretager sig andre ting, som normalt betragtes som skamfulde. Men herren i huset skammer sig ikke. Herren betragter ikke butleren som én, han potentielt kan være objekt for og dermed skamme sig over for. Spørgsmålet er så, om det overhovedet er muligt at betragte butleren på denne måde, eller om det blot er et urealiserbart ideal forankret i et altmodisch socialt hierarki? Dette spørgsmål skal ikke 5
6 diskuteres her, men med afsæt i butler-eksemplet kan vi rimeligvis spørge Sartre, om det sociale og det kulturelle spiller en rolle i forhold til, om det kan lade sig gøre at betragte et andet menneske som én, man ikke kan blive gjort til objekt for og dermed ikke kan skamme sig over for? Hvis vi følger Sartres tankegang er svaret nej. Sartres tanker og beskrivelser bliver præsenteret klassisk filosofisk i den forstand, at de præsenteres som værende universelt gyldige for alle mennesker til alle tider og i alle kulturer. Som vi har været inde på, foreligger der ifølge Sartre en permanent mulighed for, at man kan blive gjort til objekt for den andens blik, og dette må tolkes på den måde, at kulturelle aspekter ikke influerer på den menneskelige virkeligheds grundforhold, fordi Sartres fænomenologiske ontologis formål er at beskrive det til enhver tid gældende. Begrebet permanent mulighed bør forstås helt bogstaveligt. Med permanent mener Sartre bogstavelig talt permanent. Redegørelse for hvorfor skammen af natur er indrømmelse Vi skal i nærværende afsnit se på, hvorfor Sartre mener, at skammen af natur er indrømmelse. Lad os derfor indlede med at se på, hvordan Sartre karakteriserer oplevelsen af skam. Dernæst skal vi se på, hvad skammen betyder for måden, hvorpå vi erkender os selv. Sartre understreger, at skammens struktur er intentionel; den er en skamfuld opfattelse af noget, og dette noget er mig. Jeg skammer mig over det, som jeg er (Sartre, 2007, s. 198). Så i skammen drejer det sig om at percipere sig selv. Jeg skammer mig over det, jeg er! Sartre pointerer endvidere, at skammen hermed gør en intim relation til mig selv gældende: jeg har i kraft af skammen afdækket et aspekt ved min væren (Sartre, 2007, s. 198). Sartre lægger hér vægt på, at når jeg skammer mig, så stilles jeg over for mig selv. At relationen til mig selv er intim understreger, at det er en relation, der omhandler og bringer mig i kontakt med det mest personlige i mit eget liv. Som også Hyldgaard påpeger, så viser skammen kun noget og ikke alt ved mig selv, som jeg bør skamme mig over (Hyldgaard, 2003, s. 160). Sartre fremhæver endvidere, at skammen i sin primære struktur er skamfuldhed over for nogen (Sartre, 2007, s. 198). Hermed mener Sartre, at det som udgangspunkt ikke er muligt at skamme sig alene. Det er den konkrete anden, der skal være til stede, og ikke en abstrakt anden på linje med Heideggers begreb om das man (man et), som peger på en anonym og abstrakt anden, der holder os i skak, selv når vi er alene (Heidegger, 2007, s. 153). Sartre beskriver hernæst, hvordan skammen opleves: Jeg gør noget kejtet eller vulgært det vil sige noget skamfuldt men så løfter jeg pludseligt hovedet: en eller anden var dér og har set mig. Jeg bliver pludseligt klar over hele min bevægelses vulgaritet og skammer mig (Sartre, 2007, s. 6
7 198). Sartre sætter hér ord på erfaringen af den konkrete andens blik, som bryder ind i ens verden og stjæler den fra én. Med andre ord sker der simpelthen et radikalt brud, en form for katastrofe i lige præcis dette øjeblik. Dén rettethed man havde bliver pludselig afbrudt, og skammen manifesterer sig i én som en radikal forlegenhed og et uafvendeligt ubehag (Sartre, 2007, s ). Som jeg var inde på i begyndelsen af opgaven (side 2), er det en helt afgørende pointe hos Sartre, at han betragter menneskets bevidsthed som intentionel. Den er rettet mod noget og intenderer noget, så når man bliver afsløret i sin skamfulde handling, går man fra at være et subjekt med en intentionel bevidsthed, hvor man er rettet mod fremtidige muligheder, til at erfare sig selv som værende objekt for den andens blik. Man bliver nu pludselig bevidstgjort om, at man er objekt for den anden. Sartre understreger, at Skammen er af natur indrømmelse. Jeg indrømmer, at jeg er, som det andet menneske ser mig (Sartre, 2007, s. 198). Pointen er, at når skammen indtræffer, fordi den anden har afsløret mig i at udføre min pinlige handling, så indrømmer jeg dét, som den anden ser i mig. Jeg indrømmer og anerkender øjeblikkeligt, at jeg ér dette kejtede eller vulgære, som den anden ser i mig. Det er grundlæggende dét, som skammen er et udtryk for. Som Sartre også udtrykker det, så tænker jeg ikke et sekund på at benægte det; min skam er en tilståelse (Sartre, 2007, s. 230). Netop denne indrømmelse eller tilståelse er central, for hvis jeg ikke indrømmer, eller tilstår, hvad den anden ser i mig, så har jeg ikke grund til at skamme mig og så gør jeg det ikke. Ifølge Hyldgaard er der eksempelvis tale om vrede, og ikke skam, hvis det kommer frem, at nogen spreder usande rygter og bagtaler én. Man bliver vred, og vreden er et udtryk for, at man ikke anerkender de forestillinger, som man antager, at andre har om én. De betragtes altså som forkerte. Men når man skammer sig, anerkender man uden forbehold dét, som den anden ser i én. Der sker altså en spejling forstået på den måde, at man skammer sig i det billede, som den anden har af én. Hyldgaard pointerer endvidere, at det er i kraft af, at mennesket bliver gjort til objekt for den andens blik og erkendelse, at det skaber sig forestillingen om, at det har en karakter og et selv. Bevidstheden ved nemlig ikke af sin egen karakter. Der kan kun tales om karakter, når bevidstheden bestemmer sig selv refleksivt, altså indtager den andens synsvinkel. Samtlige ens bestræbelser på at identificere sig med forskellige kvaliteter samt ens forestillinger om identitet og personlighed skabes i kraft af identifikationen med, hvad man er for det andet menneske (Hyldgaard, 2003, s.160). Så når Sartre taler om, at skammen af natur er indrømmelse (Sartre, 2007, s. 198), så indebærer det en dobbeltpointe i den forstand, at jeg indrømmer, at jeg er det, som den anden ser i mig. Men det sætter også fingeren på det grundforhold, at den anden spiller en fundamental rolle i forhold til min egen identitetsforståelse og grundlæggende forståelse af mig selv som værende et selv. For at 7
8 komme med et dramatisk eksempel på den andens betydning i forhold til denne problemstilling er det oplagt at henlede tankerne på, hvad der sker med et menneske, der bliver isolationsfængslet. Det er et velkendt fænomen, at det isolationsfængslede menneske før eller siden bryder sammen, og at det ofte får varige sjælelige skader som følge af isolationen. Der kan naturligvis gives mange forskelligartede videnskabelige forklaringer på, hvorfor det enkelte menneske bryder sammen, men med afsæt i Sartre kan fænomenet forklares med, at det isolationsfængslede menneske simpelthen ikke kan opretholde en forestilling om at være nogen, fordi der ikke er en anden til at bekræfte menneskets forestilling om at være et jeg. Man er nødt til at være objekt for andre for at kunne være. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at man skal bekræftes i at være dette eller hint specifikke, men det er selve dette, at andre opretholder ens egen forestilling om, at man ér et jeg. 8
9 Konklusion I forbindelse med redegørelsen for Sartres beskrivelse af forskellen mellem at begribe/percipere det andet menneske og et hvilket som helst andet objekt præsenterede jeg Sartres begreb om bevidsthedens intentionalitet samt Sartres analyse af måden, hvorpå mennesket generelt perciperer objekter. Gennemgangen viste, at menneskets bevidsthed altid er bevidst om noget. Man er ikke bevidst om, at man er bevidst, men bevidstheden er altid rettet mod noget og intenderer noget. Der er ikke en klassisk erkendelsesteoretisk spærring mellem subjektets indre bevidsthed og den ydre verden. Ifølge Sartre er negation helt afgørende for måden, hvorpå mennesket perciperer. Væren og intet er lige gyldige, eftersom dette at percipere noget som noget til enhver tid forudsætter en negation. Opgaven viser, at der for Sartre er en væsentlig forskel mellem at percipere andre mennesker som én selv til forskel fra at percipere objekter som eksempelvis stole, borde og træer. I denne sammenhæng er der to afgørende pointer: Den første pointe er, at når man perciperer den anden, så perciperer man nogen, for hvem verden også er. Man perciperer nogen, som vil noget med verden, og som forholder sig til fremtidige muligheder på linje med én selv. Det, man havde for med verden, bliver pludselig stjålet fra én på en sådan måde, at man i stedet ser, hvad den anden har for med verden. Den anden vigtige pointe er, at når man perciperer en anden, så foreligger der en permanent mulighed for, at man som subjekt selv kan blive gjort til objekt for den andens blik. Denne mulighed betinger vores måde at være med andre mennesker på. Den anden er aldrig kun et objekt, men repræsenterer en mulighed for, at man kan blive gjort til objekt for den anden som subjekt. At se den anden som et subjekt er at se den anden som én, der kan gøre mig til objekt. Det er selve erfaringen af at blive set af den anden, der gør, at man ved, at den anden ikke blot er et objekt, men et menneske. Objekter er nemlig altid kun sandsynlige, fordi der i perceptionen heraf kan opstå fejlkonceptioner. I skammen erfarer man sig selv som værende objekt for den anden som subjekt, og man indrømmer øjeblikkeligt, at man er afsløret som dét, den anden ser i én. Man stilles over for sig selv, og man perciperer sig selv. I skammen går man fra at være et subjekt med en intentionel bevidsthed, hvor man er rettet mod fremtidige muligheder, til pludseligt og katastrofisk at erfare sig selv som objekt for den anden. Skammen understreger endvidere det ontologiske grundvilkår, at den anden spiller en betydelig rolle i forhold til den enkeltes identitetsforståelse og forståelse af sig selv som et selv. 9
10 Litteraturliste Heidegger, M. (2007). Væren og tid. Aarhus: Klim. Hyldgaard, K. (2003). Det utidige subjekt. Lacan, Freud, Heidegger, Sartre Badiou, Zizek m. fl. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Sartre, J.-P. (2007 (1943)). Væren og Intet. Aarhus: Forlaget Philosophia. Anslag:
11 11
12 12
13 13
14 14
Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereDin guide til angsteksponering
Din guide til angsteksponering 9 øvelser til at komme i gang med angsteksponering Indtilkernen.com 30. juni 2017 Af Matilde Rudolph All Rights Reserved Da jeg første gang læste om angsteksponering læste
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mere- og ORDET. Erik Ansvang.
1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereModulansvarlig og adresse: Kirsten Hyldgaard,
UNDERVISNINGSPLAN Uddannelse: Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi Modul 2, Erkendelse, viden og læring ECTS: 15 ECTS Semester + år: E2016 København/Aarhus Modulansvarlig og e-mailadresse: Kirsten
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen
Trivsel og Bevægelse i Skolen Indholdsfortegnelse : Politi og røvere Udbryderkongen Grænselegen Hvad er klokken Hr. Løve De blå de må gå s.1 s.2 s.3 s.4 s.5 : Sjipning Trylleelastik Diabolo Kendama Jonglering
Læs mereFrikvartersaktiviteter
Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Frikvartersaktiviteter Indholdsfortegnelse CHASE: Politi og røvere s.1 Udbryderkongen s.2 Grænselegen s.3 Hvad er klokken Hr. Løve s.4 De blå de må gå s.5
Læs mereMENNESKE KEND DIG SELV
1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mereDen måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.
Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.
Læs mereSygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde
Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Ellen Holmen Mouritsen, sygeplejerske, cand.cur Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Læs mere4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.
4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereEn refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Læs mere515 B SYVENDE BOG 265. Syvende bog
515 B SYVENDE BOG 265 Syvende bog - Derefter, sagde jeg, må du så sammenligne vor natur - i henseende til uddannelse og mangel på uddannelse - med en tilstand af den art, som jeg nu skal beskrive. Forestil
Læs mereOm metoden Kuren mod Stress
Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereVIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest
VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs merePrædiken 7. s.e. Trinitatis
Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereSkyde opgaver. Indtage Skydestilling
Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration
Læs mereVIL KAN SKAL -MODELLEN
en VILLA VENIRE artikel VIL KAN SKAL -MODELLEN ET PAR METODER af CHRISTOFFER RUDE 2 VIL-KAN-SKAL MODELLEN en VILLA VENIRE artikel Gennem flere år har Villa Venire arbejdet med VIL-KAN-SKAL-modellen til
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereGround Zero - Eksemplarisk læsning
Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereKulturpakker - en kulturel løftestang
Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mereKommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA
Kommunikation God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet og dermed målgrupperne
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereSkab kraft i fortællingen
Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe
Læs mereKapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.
Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:
Læs mereMatematikkens filosofi filosofisk matematik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Læs mere10tips til at skabe gnister i kundekontakten
10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,
Læs mereArtikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereInterkulturel Kommunikation
Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
Læs mereRETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010
RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:
Læs merePROJICERING. Laurence J. Bendit.
1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereModul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.
side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereAlvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda
Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som
Læs mereNej. Sponsorskab er en vigtig og værdifuld hjælp til bedring, men det er ikke obligatorisk.
Hvad er sponsorskab? Sponsorskab er en misbruger/afhængig person i bedring, der sakker med en anden misbruger/afhængig person i bedring. Gennem dele får begge individer beriget deres liv. Sponsoren og
Læs mere19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til
09-02-2015 Forslagene til Hovedgeneralforsamlingen 2015 Forslag nr. 1: Oprindelig tekst: 19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mere