Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik"

Transkript

1 Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1

2 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan bedre nyde din familie, lege med dine børn eller børnebørn, deltage i sociale arrangementer og gå på arbejde. Netop derfor står ambitionen om at nå bredt ud også centralt i Holbæk Kommunes sundhedspolitik. De indsatser, der kommer ud af vores politik, vil berøre de fleste borgere, men samtidig er de også tilrettelagt, så der er særligt fokus på børn og unge, borgere i risikogrupper samt syge og svækkede borgere. Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål... s. 5 Vores tilgang til sundhed... s. 6 Mål og retning på sundhed i Holbæk Kommune... s. 8 Politikkens udviklingsområder... s. 10 Sunde rammer - udviklingsområde 1... s. 12 Mål for indsatsen... s. 13 Mental sundhed - udviklingsområde 2... s. 14 Mål for indsatsen... s. 15 Lighed i sundhed - Udviklingsområde 3... s. 16 Mål for indsatsen... s. 17 Implementering - politikken skal ud at leve... s. 18 For at gøre mest muligt for netop disse borgeres sundhed, har vi udpeget tre udviklingsområder under overskrifterne Sunde rammer, Mental sundhed og Lighed i sundhed. I Holbæk Kommune mener vi nemlig, at vi har et medansvar for at gøre det nemmere for den enkelte at træffe de sunde valg. Det personlige valg og ansvar vil altid stå helt centralt, men som kommune kan vi være med til at sætte nogle rammer, der gør det mere attraktivt og nemt at vælge sundt. Det handler ikke om forbud eller begrænsninger, men om at Holbæk Kommune vedvarende arbejder for, at det sunde valg ligger ligefor. I debatten om sundhed er der et stort fokus på kost, rygning, alkohol og motion. Men i Holbæk Kommune ønsker vi også at arbejde for en bedre mental sundhed. Vi vil gerne understøtte, at man som menneske har mod på at klare livets udfordringer og er i stand til at leve et meningsfuldt liv, hvor der er plads til livsglæde og livskvalitet i fællesskab med andre mennesker. Samtidig vil vi også arbejde for, at sundheden bliver mere ligeligt fordelt. Som det er nu, er der grupper af borgere som bliver mere syge og som dør tidligere end gennemsnittet. Derfor har politikken også et særligt fokus på at hjælpe udsatte borgere til et bedre helbred og flere gode leveår. I denne politik sætter vi retningen for vores arbejde med sundhed i de kommende år. Men det er også vigtigt at sige, at Holbæk Kommune ikke kan skabe sundhed for borgerne alene. Derfor opfordrer vi også både virksomheder, handelsliv, familier, lokalområder, boligorganisationer, foreninger og det øvrige sundhedssystem til at se politikken som en åben invitation til samarbejde. Om noget håber jeg, at den nye sundhedspolitik vil betyde flere samarbejder på tværs til gavn for sundheden og for borgerne. Sundhedspolitikken er blevet til med bidrag fra både borgere, foreninger, fagpersoner og medarbejdere i kommunen. På vegne af byrådet vil jeg gerne sige en stor tak til alle, som har bidraget. Vi glæder os til at gøre sundhedspolitikken til virkelighed og få sundheden frem! På vegne af Holbæk Byråd Louise du Plessis de Richelieu Formand for Udvalget for Voksne November

3 Sundhedspolitikkens formål Et sundere liv I sundhedspolitikken sættes der konkrete og ambitiøse mål for, hvordan vi vil fremme sundheden i Holbæk Kommune, med fokus på de målgrupper, som er prioriteret i byrådets udviklingsstrategi. Med sundhedspolitikkens udviklingsmål sættes der også fælles retning på de indsatser, der skal løfte sundheden: Vi vil skabe sunde rammer, hvor både livskvalitet, trivsel, lighed i sundhed og fravær af sygdom er i højsædet. Sammen om sundhed Sundhed findes i alle dele af kommunens opgaver. Derfor har næsten alle beslutninger, planer, strategier og politikker betydning for borgernes sundhed på den ene eller anden måde. Vi vil, at borgernes sundhed skal være en prioritet i hele kommunen, så alle enheder og afdelinger arbejder sammen om en bedre sundhed for borgerne. Sundhedsloven Det er kommunens ansvar at skabe sunde rammer for borgerne og at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. (Sundhedsloven 119) 4 5

4 Vores tilgang til sundhed For Holbæk Kommune handler sundhed ikke kun om at være rask i fysisk forstand. Sundhed handler også om at fremme trivsel, mentalt og socialt velvære og at styrke det enkelte menneskes mod på livet. I Holbæk Kommune skal sundheden fremmes ved at samarbejde på nye måder og i fællesskab. Sundheden er ikke kun en sag for sundhedsområdet, men skal være et fokus i hele kommunen, på alle områder og i alle afdelinger. Som kommune skal vi være gode til at vurdere, om de kommunale tilbud, beslutninger, strategier og planer, har indflydelse på borgernes sundhed. Samtidig skal vi tænke tværgående og ud af den kommunale boks. Måske er en opgave bedst løst i samarbejde med eksterne partnere i erhvervslivet, i foreningslivet eller i et lokalområde. Derfor vil Holbæk Kommune invitere til at skabe partnerskaber og samarbejder med mange forskellige aktører for at løfte sundheden. Holbæk Kommunes medarbejdere møder ofte de borgere, der har problemer med sundheden, inden de får en sygdom. Vi ønsker at udnytte mulighederne for tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, bl.a. ved at tale med borgerne om deres situation og deres muligheder, når og hvor vi møder dem. Derfor er det vigtigt, at de medarbejdere, der har mest kontakt med borgerne, bliver klædt på til at tage samtalen om sundhed og hjælpe borgeren videre. Tidlig forebyggelse kan forhindre, at stress, depressioner, ensomhed og usunde vaner udvikler sig til kronisk sygdom og/eller misbrug. Samtalen om sundhed Sygdom, dårligt helbred eller misbrug kan ramme alle. Når medarbejdere, på anerkendende vis, tager en snak med en borger om situationen, risikoen og mulighederne er første skridt taget til, at borgeren får hjælp og kommer videre. 6 7 Adfærd og sygdom Overvægt, usund kost, manglende motion, højt alkoholforbrug, rygning og utryghed i familien kan medføre nedsat levealder, risiko for dårlig livskvalitet og flere forskellige alvorlige sygdomme, fx KOL Hjertesygdom Demens Lungekræft Depression Alkoholafhængighed Hørenedsættelse Sukkersyge Skrumpelever Slagtilfælde Diabetes Hjertekarsygdomme Flere former for kræft Søvnapnø Ledsmerter Psykiske problemer Fertilitetsproblemer (Sundhedsstyrelsen)

5 Mål og retning på sundhed i Holbæk Kommune Analyse af sundhedsområdet Som forarbejde til sundhedspolitikken, blev der i 2012 udarbejdet en analyse af sundhedsområdet i Holbæk Kommune. Hovedkonklusionen var, at udfordringerne i Holbæk Kommune i det store hele ligner dem, som også resten af Danmark står overfor. Derfor er der ikke nogen hurtige snuptagsløsninger til at løfte sundheden generelt i kommunen. Potentialet ved forebyggelse understreges af, at omkring 250 millioner kroner af Holbæk Kommunes sundhedsudgifter på i alt 470 millioner kroner går til medfinansiering af sygehusindlæggelser og besøg hos praktiserende læger og speciallæger. Samtidig vurderes det, at kroniske sygdomme, som kan forebygges, er på vej til at udgøre op mod halvdelen af alle sundhedsudgifter. I udviklingsstrategien fokuseres der på tre målgrupper: Sunde børn med sunde vaner Risikogrupper som følge af usunde vaner og livsvilkår Syge og svækkede borgere Vi vil sikre en bred og langsigtet forebyggelsesindsats for børn og unge, så flest muligt er sunde og raske hele livet. Blandt risikogrupperne vil vi fokusere på de borgere, som er i særlig høj risiko for at udvikle sygdom, fordi de både har svære livsvilkår og usunde vaner. Samtidig vil vi sikre de syge og svækkede borgere tilbud om kvalificeret, borgernær behandling i tæt samarbejde med sygehusene og de praktiserende læger. På enkelte områder viser sundhedsanalysen, at Holbæk Kommune har særlige udfordringer omkring usund adfærd i forhold til landsgennemsnittet. Tallene viser nemlig: At borgerne bevæger sig for lidt At indtaget af alkohol er for stort At der er mange rygere, især blandt de unge årige Den usunde adfærd findes især blandt borgere med kortere uddannelse og hos borgere, som er enlige eller uden for arbejdsmarkedet. Analysen viser desuden, at sundhedsudgifterne afhænger af, hvor i kommunen man bor. De højeste udgifter pr. borger finder man således i kommunens tætbebyggede områder og i de almene sociale boligområder. Analysen af kommunens sundhedsudgifter viser også, at der er et væsentligt økonomisk incitament til at forebyggelse indlæggelser og prioritere sundhedsfremme. Et sundere liv Sundhedspolitikken følger op på byrådets udviklingsstrategi, hvor et sundere liv er et af pejlemærkerne. Et sundt liv giver livskvalitet og overskud. Brug af rusmidler Blandt de unge fra Holbæk Kommune som er på ungdomsuddanelse, har 42% prøvet hash og 15% prøvet hårde stoffer. (Ung og Rus 2013) Det anslås at kronisk sygdom, som kan forebygges, er på vej til at udgøre 50 procent af alle sundhedsudgifter. Øget fokus på syge og svækkede borgere Vi vil sammen med sygehusene og de praktiserende læger udvikle bedre behandlingsog plejetilbud for syge og svækkede borgere i det borgernære sundhedsvæsen. Implementering af det nære sundhedsvæsen i Holbæk Kommune skal styrke indsatserne indenfor: Genoptræning og rehabilitering Koordineret behandling af kronisk syge, Udvikling af højt specialiseret kommunal sygepleje Forebyggelse af genindlæggelser I Holbæk Kommune vil vi tage ansvar for at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, et styrket akutberedskab og have fokus på bedre kvalitet og resultater for at sikre de syge og svækkede borgere bedst mulige tilbud og behandling. Sundhedsanalysen viser, at der er sammenhæng mellem borgernes sundhedsadfærd og kommunens udgifter til velfærd. Overforbrug af alkohol blandt kommunens borgere giver fx en ekstraudgift på 41 millioner kroner til sygedagpenge, pensioner, hjælp til børn, hjemmepleje mv. En indsats på ét område kan dermed være en gevinst på flere forskellige områder. (Sundhedsanalysen) (Sundhedsanalysen) 8 9

6 Høringsforslag Politikkens udviklingsområder I sundhedspolitikken er der valgt tre udviklingsområder, som indkredser hvor Holbæk Kommune i de kommende år skal udvikle indsatserne: Sunde rammer Mental sundhed Lighed i sundhed De tre udviklingsområder er valgt, fordi de indrammer de sundheds- og forebyggelsesindsatser, som vi ved, har den største effekt. Valget af udviklingsområder er dermed Holbæk Kommunes opskrift på, hvordan vi bedst sætter mål, fokus og retning på de indsatser, der skal til for at forbedre sundheden. Sundhedspolitikken sætter mål og prioriteringer, og peger på de nye indsatser, der skal sættes i gang i Holbæk Kommune. Allerede igangværende sundhedsindsatser, der virker til gavn for borgerne, fortsætter naturligvis. Vores helt normale liv er med til at gøre os syge. Vi bevæger os for lidt. Spiser for meget og forkert og har alt for travlt. På den måde er vores liv gået hen og blevet ekstremt. (Chris MacDonald i Diabetesbladet) Fakta om god og dårlig sundhed Bevægelse og motion mindsker dødeligheden og risikoen for livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes og visse former for kræft. (Sundhedsstyrelsen) I en kommune af Holbæks størrelse er der borgere med angst eller depression, børn som vokser op i familier med alkoholproblemer, 500 børn og unge har lav livstilfredshed, og 350 ældre lider af ensomhed. (Sundhedsstyrelsen) Socialt udsatte dør i gennemsnit 22 år tidligere end andre i den danske befolkning. Gruppen af socialt udsatte er på alle sammenlignelige mål for sundhed, sygelighed og trivsel, dårligere stillet, end den danske befolkning generelt. Fattige og stofmisbrugere er de dårligst stillede grupper. Forebyggelsespakker Holbæk Kommune har de samme sundhedsudfordringer som resten af landets kommuner. Anbefalingerne til prioriteringer, fokusområder og indsatser i Forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrrelsen, er dermed et velegnet udgangspunkt for Holbæk Kommune. Sammen med målene i sundhedspolitikken, vil vi derfor indfase forebyggelsespakkerne på grundniveau. Læs om forebyggelsespakkerne på sundhedsstyrelsens hjemmeside på (Rådet for Socialt Udsatte) 10 11

7 Sunde rammer Udviklingsområde 1 Mål for indsatsen I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt og træffe sunde valg - både på arbejdspladserne, i frittidstilbud, på de kommunale institutioner og andre steder, hvor børn, unge, voksne, ældre og kronisk syge færdes. Sunde rammer Forskning peger på, at små og langsomme ændringer i samfundet har fået os til at spise mere sukker og fedt, bevæge os mindre, drikke mere alkohol og ryge mere. Det usunde valg er i mange sammenhænge blevet det nemme valg. Fx tager flere bilen i stedet for cyklen, udbuddet af fastfood og færdigretter er blevet større, slikposerne og sodavandsflaskerne er blevet større osv. Selv om der er stor viden i befolkningen om konsekvenserne af en usund livsstil, træffes der stadig mange usunde valg. Det sker på grund af vaner, strukturer, normer og rammer. En stor del af disse har kommunen imidlertid mulighed for at påvirke. Holbæk Kommune har et stort ansvar for, at rammerne, der understøtter de sunde valg, er til stede. Det skal være let ikke bare for børnene og de unge, men også for forældre og øvrige borgere at træffe sunde valg. Det betyder, at de sunde muligheder skal være til stede lokalt og i hverdagen. Nemme valg Holbæk Kommune vil styrke de gode vaner ved at tænke sundhed ind i vores omgivelser. Det kan være ved at udvikle vores byer, landsbyer og landområder, så det bliver nemmere, mere sikkert og mere attraktivt at bevæge sig til fods og på cykel. For eksempel ved at sikre skolevejene, så børnene selv kan cykle. Det kan også være ved at indrette kommunale arealer, så de indbyder til en rask gåtur, en intens fodboldkamp eller andre sunde aktiviteter. Desuden kan gode kostvaner styrkes ved at sørge for, at der ikke bliver serveret sukkerholdig, usund og fedende mad i kommunens institutioner, kantiner og afdelinger. Ved at påvirke vores omgivelser på denne måde, bliver det lettere og mere attraktivt at bevæge sig og spise sundt. Dermed bliver det sunde valg også det nemme valg. A B Det skal være nemt at vælge den sunde kost Børn og unge i dagtilbud, skoler, SFO er og sportshaller mv. tilbydes sunde fødevarer. Børn, unge, voksne/medarbejdere og ældre sikres sunde måltider og snacks, hvor der er salg af fødevarer i kommunalt regi. Udsatte borgere, som mangler færdigheder i at lave eller skaffe sund mad, har mulighed for at få vejledning, hjælp til og viden herom. Der er nem og god adgang til naturområder, rekreative områder, offentlige parker og pladser med borde, og gode muligheder for bevægelse, leg og fysisk aktivitet Der er gode, sikre og afmærkede cykel-, gang- og løberuter i kommunen Der er sikre cykelveje til alle overbygningsskoler. Alle børn og unge skal sikres daglig bevægelse i skoler og dagtilbud, efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer Raske og syge borgere samt arbejdsgivere (kommunale og private) har eller kan få viden om, hvordan bevægelse fremmes. C Det skal være nemt, trygt og attraktivt at være fysisk aktiv og transportere sig uden bil Der skal være bedre muligheder for at færdes i røg- og alkoholfri miljøer Børn og unge kan færdes i røg- og alkoholfri miljøer, så rygestart forebygges og alkoholdebuten udskydes Der er ansvarlig udskænkning i nattelivet, så særligt unge under 18 år har sundere og mere trygge rammer. Færre børn, unge og gravide som udsættes for røg i hjemmet og for passiv rygning i øvrigt. Små ændringer har stor effekt I en kantine ændrende man rækkefølgen i buffeten, så gæsterne blev præsenteret for salatbuffeten først. Derved steg indtaget af grøntsager med 50 pct. samtidig med, at der blev spist mindre kød. (Fra Diætisten ) Piktogrammer ved trapper af personer som går, samt tekster såsom Tag trappen kan øge brugen af trapper med procent. (Sund By-netværket) Hvert sjette spædbarn, og hvert fjerde indskolingsbarn, udsættes for passiv rygning i hjemmet, (Opgørelser fra sundhedsplejerskerne i 11 kommuner i Region Hovedstaden) Se mål for udviklingsområde 2 på næste side

8 Mental Sundhed Udviklingsområde 2 Der skal være færre borgere, der er ramt af sygdom, ledighed eller dårlig trivsel som følge af mentale sundhedsproblemer som fx stress, angst eller depression. Mental sundhed er vigtig Sundhed handler ikke kun om at være rask det handler også om at have det godt, trives, være psykisk robust, og have mod på livets forskellige udfordringer. Mange oplever fx, at de trives godt på trods af fysisk sygdom, mens andre oplever dårlig trivsel uden at have en fysisk sygdom. Mental sundhed og trivsel har også betydning for risikoen for at udvikle både psykiske og fysiske sygdomme. Fx udvikler op mod 50 procent af mennesker med stress, depressioner mv. også langvarige fysiske sygdomme, som fx diabetes og KOL. For borgere som allerede er syge eller svækkede, kan en velkoordineret behandlings- og genoptræningsindsats medvirke til god trivsel og livskvalitet, trods sygdom. God trivsel og god mental sundhed fører til bedre indlæring, mindre frafald på ungdomsuddannelser, mindre sygefravær og har flere lignende positive effekter. Når vi trives, har vi langt lettere ved at udfolde vores evner, håndtere dagligdagens udfordringer og deltage i fællesskaber. Trivsel i fællesskab Byrådets udviklingsstrategi peger på, at der er en særlig opgave i at styrke sundhedsindsatsen for børn, unge og familier med særligt vanskelige livsforhold. Det kan bl.a. ske ved at understøtte sunde netværk for risikogrupperne - fx i samarbejde med frivillige, og med fokus på det hele menneske og ikke alene de usunde vaner. Et fokus på mental sundhed er med til at hjælpe den udvikling på vej. Holbæk Kommune vil have bred tilgang til indsatsen mod dårlig trivsel og dårlig mental sundhed - også selv om problemerne opstår og findes i mange sammenhænge, hvor kommunen ikke normalt spiller en stor rolle. Det gælder fx på det private arbejdsmarked, i familierne, blandt ældre og på uddannelsesinstitutionerne. Mental sundhed hos børn og unge: 9 procent af alle unge i Nordvestsjælland har forsøgt at tage deres eget liv én eller flere gange. (Projekt Ung & Rus 2013) Mål for indsatsen D E Der skal være færre borgere, som er ensomme, er selvmordstruede, mistrives eller står uden for fællesskaber Borgere uden for fællesskaber oplever at blive støttet i deltagelse i sociale aktiviteter, fx bevægelse, foreningsliv, netværk mv. Der er let adgang til natur-, grønne- og rekreative områder i kommunen. Det gælder også fra by- og boligområder og for borgere uden bil Børn og unge, der er ensomme, trives dårligt eller mobbes, skal opdages tidligt og hjælpes ud af mistrivsel gennem systematiske indsatser Udsatte grupper af borgere, fx ledige, ældre, sygemeldte og enlige, der rammes af depression eller ensomhed, skal opdages og hjælpes tidligt Borgere, der rammes af kronisk sygdom, langvarig stressbelastning, angst eller depression, oplever at få hjælp til at håndtere deres ændrede livssituation Børn, unge og ældre, som er selvmordstruede, oplever at blive opdaget tidligt og hjulpet videre. Borgere, som rammes af stress, angst, depression og sygdom, mødes af en koordineret indsats, der styrker og bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet Borgere og arbejdsgivere har nem adgang til viden om, hvad der fremmer trivsel og sundhed på kommunale og private arbejdspladser Ny viden formidles og nye metoder afprøves for at sikre, at borgere med stress, angst, depression, dårlig trivsel og sygdom kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. F Rummelighed, sundhed og trivsel på kommunale og private arbejdspladser skal fremmes Borgere, der oplever en livsbegivenhed/situation, som kan medføre mentale helbredsproblemer, får tidlig tilbud om hjælp og støtte For borgerne betyder det, at: Borgere, der oplever særlige udfordringer eller mistrivsel ved belastende begivenheder, fx ved alvorlig sygdom, død eller skilsmisse, får hjælp og støtte til at undgå mistrivsel, depression eller misbrug Borgere, der er i risiko for at udvikle mentale sygdom eller er i dårlig trivsel, oplever at blive set og hjulpet tidligt i forløbet, så problemet ikke udvikler sig til sygdom Der udvikles og afprøves nye tilbud, som styrker mental sundhed i samarbejde med borgere og frivillige foreninger. Det kan fx være kurser for par, børnefamilier og pårørende. Mentale helbredsproblemer ligger til grund for: 50 % af alle langtidssygemeldinger 48 % af alle førtidspensioner (Sundhedsanalysen) Blandt de årige har 20 procent tre eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller pressede af skolearbejdet. En god start på livet Forskning viser, at helt små børns samspil med deres forældre er afgørende for barnets udvikling, trivsel og sociale kompetencer. Kvaliteten af forældrenes omsorg og kontakt til deres barn har stor betydning for barnets senere selvværd og evne til at mestre livets udfordringer. (Sundhedsstyrelsen) 14 (Kirsten Seidenfaden m.fl. i Den levende 15 familie)

9 Lighed i sundhed Udviklingsområde 3 Mål for indsatsen Der skal være særligt fokus på at løfte sundheden hos de borgere, der har største sundhedsproblemer, blandt andet stof- eller alkoholmisbrugere, sindslidende, og fattige. Sundheden er ulige fordelt I Danmark har der i de sidste 20 år været en stigende ulighed i sundhed det gælder også for Holbæk Kommune. Uligheden betyder, at der er grupper af borgere, som bliver mere syge, dør tidligere og har dårligere livskvalitet, end resten af befolkningen. I Holbæk Kommune er der boligområder, hvor der bor mange sårbare og udsatte borgere. Ud over at leve med disse udfordringer, kan disse borgere have sproglige og/eller kulturelle barrierer i forhold til brugen af sundhedsvæsenet. G Sundhedstilstanden skal løftes hos socialt udsatte, psykisk handicappede, og i boligområder med mange udsatte og sårbare borgere Borgere med lav social, fysisk eller personlig formåen har god og nem adgang til at få gavn af sundhedstilbud og sociale tilbud. Tilbud inden for det sociale, sundhed, idræt og kultur henvender sig også til, og er attraktive for, udsatte og sårbare borgere Børn og unge fra familier uden tradition for idræts- og foreningsliv støttes i og opfordres til deltagelse De mest ressourcesvage familier og borgere får mest hjælp og støtte. Der er særlige tilbud til de borgere i sociale boligområder, som har sundhedsmæssige udfordringer og/eller dårlig kontakt til sundhedsvæsenet. Det gælder fx etniske grupper. Der er flere forhold, som har betydning for uligheden, fx uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvorvidt man har gode familieforhold og indgår i fællesskaber. Nogle borgere oplever desuden særligt vanskelige vilkår i livet eller i opvæksten. Det kan fx handle om misbrug eller omsorgssvigt. På den måde har hele borgerens sociale situation en stor betydning for borgerens sundhed og trivsel. Særlig opmærksomhed Vi vil prioritere indsatser for de borgere, der har de største sundhedsproblemer også udsatte borgere skal kunne leve et sundt liv, trods deres udfordringer. Derfor tager vi særligt hånd om de borgere, der har vanskelige livsbetingelser og opvækstvilkår. Vi vil gøre en indsats for at bryde den negative sociale arv, når det gælder usund livsstil, misbrug, dårlig trivsel, omsorgssvigt, lavt uddannelsesniveau, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og kulturelle barrierer. Social eller sundhed Det diskuteres, hvad der er vigtigst, og hvad der skal komme først: Den sundhedsmæssige indsats eller den sociale indsats. Det er historien om hønen eller ægget. Vi vil fokusere på begge dele, fordi borgeren kan være samspilsramt og have problemer med både sundheden og sociale forhold. Dårlig sundhed kan forværre de sociale vilkår og omvendt. H Unges tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, og de fællesskaber, som knytter sig hertil, skal sikres For borgerne betyder det, at: Unge, der er i risiko for at droppe ud af deres uddannelse, opdages tidligt og tilbydes særlig støtte til at gennemføre Unge, der ikke er i arbejde eller uddannelse, eller som er i risiko for misbrugsproblemer og psykisk sårbarhed, opdages tidligt og tilbydes hjælp og støtte. Unge får tilbud om rådgivning i privatøkonomi og støtte til sund levevis Social udsatte er alkoholmisbrugere, sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere og fattige. Udsattes brug af sundhedsydelser Socialt udsatte borgeres forbrug af sundhedsydelser har i mange tilfælde mest karakter af brandslukning frem for regelmæssig og opfølgende behandling. Derfor bliver mindre alvorlige lidelser og sygdomme ofte forværret og får lov at udvikle sig. (Rådet for socialt udsatte) 16 (Rådet for socialt udsatte) 17

10 Høringsforslag Implementering - politikken skal ud at leve For at få sundhedspolitikken ud at leve i hele kommunen, bliver den fulgt op af en udviklingsplan. Planen vil konkret beskrive, hvad der skal sættes i værk for at realisere sundhedspolitikkens mål. Sundhedsforum Der er nedsat et Sundhedsforum med deltagere fra relevante kommunale fagområder og eksterne samarbejdspartnere på sundhedsområdet. Sundhedsforum får opgaven med at lave udviklingsplanen og skal udpege og prioritere de konkrete indsatser. Det gælder også prioritering og implementering af de indsatser, der skal til for at Holbæk Kommune når op på forebyggelsespakkernes grundniveau. Sundhedsforum skal sikre, at de medarbejdere der er tæt på borgerne, inddrages i at få sundhedspolitikken ud at leve. Evidens og effekt Vi skal have mest muligt for sundhedskronerne. Kommunen skal derfor sikre et højt vidensniveau om sundhedsøkonomi, videnskabelige metoder og evaluering for at understøtte beslutninger om konkrete sundhedsindsatser i kommunens mange enheder. Når nye indsatser sættes i gang på baggrund af sundhedspolitikken, skal det være Når nye indsatser sættes i gang på baggrund af sundhedspolitikken, skal det være ud fra viden om den bedst mulige effekt. De forslag til indsatser, som er beskrevet i ud fra viden om den bedst mulige effekt. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, De forslag til indsatser, som er beskrevet i er alle funderet i viden om, hvad der virker. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, Forebyggelsespakkernes forslag vil indgå er alle funderet i viden om, hvad der virker. som en del af den viden og det fundament, Forebyggelsespakkernes forslag vil indgå vi som baserer en del vores af den indsatser viden og på det fundament, særligt i arbejdet vi baserer med vores at opnå indsatser de anbefalede på særligt grundniveauer arbejdet for med forebyggelsen. at opnå de anbefalede grund- i niveauer for forebyggelsen. Udviklingsmål og målgrupper I byrådets Udviklingsmål udviklingsstrategi og målgrupper der sat særligt I byrådets fokus på udviklingsstrategi Børn og Unge, Risikogrupper der sat særligt fokus på Børn og Unge, Risikogrupper samt Syge og Svækkede borgere. Kombineret med sundhedspolitikkens samt Syge og Svækkede borgere. udviklingsmål for Sunde rammer, Mental Kombineret med sundhedspolitikkens sundhed og Lighed i sundhed sættes der i udviklingsmål for Sunde rammer, Mental udviklingsplanen spot på de indsatser, der sundhed og Lighed i sundhed sættes der i rammer i krydsfelterne mellem udviklingsmålene og målgrupperne. udviklingsplanen spot på de indsatser, der rammer i krydsfelterne mellem udviklingsmålene og målgrupperne. Udviklingsplanen binder Byrådets Udviklingsstrategi sammen binder med Byrådets sundhedspoli- Udvik- Udviklingsplanen lingsstrategi tikken, og de sammen indsatser med der sundhedspolitikken, Kommune, og de indsatser "når sundheden der skal skal til i Holbæk frem". skal til i Holbæk Kommune, "når sundheden skal frem". Sunde rammer Mental sundhed Lighed i sundhed Sunde børn med sunde vaner Forebyggelse målrettet risikogrupper Koordinering af tilbud til svækkede og syge borgere I Sundhedspolitikken er der udvalgt tre udviklingsområder, som går på tværs I Sundhedspolitikken er der udvalgt tre udviklingsområder, som går på tværs af målgrupperne: af målgrupperne: Børn, risikogrupper samt syge og svækkede borgere Børn, risikogrupper samt syge og svækkede borgere Vi mener, at de bedste og Vi mener, at de bedste og mest effektive mål og indsatser er tværgående. Udviklingsområderne er Holbæk Kommunes opskrift på, hvordan vi bedst sætter mål, mest effektive mål og indsatser er tværgående. Udviklingsområderne er Holbæk Kommunes opskrift på, hvordan vi bedst sætter mål, fokus og retning på sundhedspolitikken. fokus og retning på sundhedspolitikken

11 20

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2015-2018 Indhold Forord... 3 Sundhed er andet og mere end livsstil... 4 Principper: Måden vi arbejder med sundhed på... 5 Målsætninger: Det vi satser på... 6 1) Sundere valg

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke.

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere