Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Transkript

1 Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater; Egedal Kommune Finansiering af nyt rådhus og Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. På baggrund af de udarbejdede notater samt efterfølgende politiske drøftelser har der vist sig et behov for en uddybende beskrivelse af, hvordan etableringen af et nyt rådhus påvirker det kommunale serviceniveau. Det kan på baggrund af de gennemførte analyser konkluderes, at etableringen af et nyt rådhus medfører en positiv driftspåvirkning grundet de effektiviseringsgevinster, der følger med ved opførelsen af et nyt rådhus. Forbedringen af det kommunale driftsbudget kan, såfremt Egedal Kommune ønsker det, benyttes til at forhøje de såkaldte bløde udgiftsområder som eksempelvis børnepasning, skoleområdet, ældrepleje mv. (kræver dog, at kommunen overholder den aftalte serviceramme i Aftale om kommunernes økonomi ). Notatet indeholder derudover en uddybende beskrivelse af, hvordan værdierne af de respektive grunde samt effektiviseringsgevinsterne indgår i de opstillede beregninger af den forventede projektøkonomi. Notatet er opbygget med udgangspunkt i de samme forudsætninger, der ligger til grund for udarbejdelsen af de tidligere notater. Heri ligger også en forudsætning om, at Egedal Kommune er nødsaget til at foretage en investering i enten renovering af de eksisterende rådhuse eller en investering i et helt nyt rådhus. Der er således ikke mulighed for at undlade at foretage nogle investeringer, idet de eksisterende rådhusfaciliteter er i meget dårlig stand. Påvirkning af det kommunale serviceniveau Hvorvidt etableringen af et nyt rådhus påvirker det kommunale serviceniveau på øvrige kommunale ansvarsområder, kan vurderes med baggrund i analyse af den driftsøkonomiske påvirkning ved etableringen af et nyt rådhus. For at give et dækkende billede af hvordan etableringen af et nyt rådhus påvirker den kommunale økonomi, er konsekvenserne for den kommunale anlægsramme samt de løbende finansieringsomkostninger ligeledes beskrevet. Ved de nedenstående oversigter og analyser beskrives den økonomiske påvirkning ud fra en marginalbetragtning. Økonomien beskrives herigennem ved at sammenholde de økonomiske konsekvenser ved opførelsen af et nyt rådhus med de økonomiske konsekvenser ved en fortsat benyttelse af de eksisterende faciliteter. På denne måde kan den økonomiske påvirkning ved en etablering af et nyt rådhus isoleres, hvilket skaber grundlaget for en vurdering af, hvordan en opførelse af et nyt rådhus vil påvirke øvrige kommunale serviceområder. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr

2 Nedenstående skema viser de økonomiske konsekvenser af en ny rådhusudbygning i perioden fra set i forhold til de enkelte kommunale budgetposter. Figur 1: Marginal påvirkning fordelt på kontotype ( ) Marginal påvirkning fordelt på kontotype (finansiering via SOLT ) Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Drift 01 Forsyningsvirksomheder m.v Drift 02 Transport og infrastruktur Drift 03 Undervisning og kultur Drift 04 Sundhedsområdet Drift 05 Sociale opgave og beskæftigelse Drift 06 Fællesudgifter og administration - 3,372 5,120 6,955 8,878 10,894 11,112 11,334 11,561 11,792 12,028 Drift i alt Samlet driftspåvirkning i alt - 3,372 5,120 6,955 8,878 10,894 11,112 11,334 11,561 11,792 12,028 Anlæg 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Anlæg 01 Forsyningsvirksomheder m.v Anlæg 02 Transport og infrastruktur Anlæg 03 Undervisning og kultur Anlæg 04 Sundhedsområdet Anlæg 05 Sociale opgave og beskæftigelse Anlæg 06 Fællesudgifter og administration (127,495) 30, Samlet anlægspåvirkning i alt (127,495) 30, Konto 07 Renter Konto 08 Finansiering (ex. renter) 127,495 (30,000) (7,837) (7,994) (8,154) (8,317) (8,483) (8,653) (8,826) (9,002) (9,182) Andre konti i alt 127,495 (30,000) (7,837) (7,994) (8,154) (8,317) (8,483) (8,653) (8,826) (9,002) (9,182) T otal Samlet marginal likviditetspåvirkning - 3,372 (2,717) (1,039) 725 2,577 2,629 2,681 2,735 2,790 2,846 De økonomiske konsekvenser er ovenfor angivet som eksempel med udgangspunkt i en finansiering via SOLT. Driftspåvirkning Ved vurderingen af hvordan etableringen af et nyt rådhus påvirker det kommunale serviceniveau, er det relevant at se på den samlede driftspåvirkning. Som det fremgår af ovenstående oversigt, vil etableringen af et nyt rådhus medføre en positiv driftspåvirkning. Den positive driftspåvirkning er et resultat af de effektiviseringsgevinster, der følger med ved opførelsen af et nyt rådhus. Effektiviseringsgevinsterne er på denne baggrund med til at forbedre det kommunale driftsbudget. Forbedringen af det kommunale driftsbudget kan benyttes til at forhøje det kommunale serviceniveau på øvrige kommunale ansvarsområder herunder eksempelvis øge indsatsen på de bløde udgiftsområder som børnepasning, skoleområdet, ældreplejen mv. Da der historisk gennem en længere årrække har været tradition for at indgå bindende aftaler mellem regeringen og KL vedrørende niveauet for den kommunale serviceramme, vil en positiv driftspåvirkning give mulighed for forbedringer af det kommunale serviceniveau inden for de aftalte rammer. Anlægspåvirkning Den kommunale anlægsramme påvirkes negativt i byggeperioden modsvarende forskellen mellem opførelsesomkostninger for et nyt rådhus og renoveringsomkostningerne. I 2014 budgetteres de eksisterende rådhuse solgt, hvilket medfører en positiv påvirkning af den kommunale anlægsramme. 1 For en visning af projektets kommunaløkonomiske påvirkning i forhold til de enkelte budgetposter henvises til bilag 1. 2 af 5

3 Den negative anlægspåvirkning er med til at forringe det samlede kommunale budget i byggeperioden. Den samlede negative anlægspåvirkning har dog ikke nogen betydning for det kommunale serviceniveau eller øvrige påtænkte kommunale investeringer. Dette skyldes, at der mellem regeringen og KL ikke er nogen aftale om en begrænsning af den kommunale anlægsramme, og at Egedal Kommune på denne baggrund har mulighed for at igangsætte øvrige anlægsprojekter, selvom det nye rådhus etableres. Påvirkning af andre konti (renter, balanceforskydning, afdrag på lån samt finansiering) En etablering af et nyt rådhus medfører øgede omkostninger til renter og afdrag sammenlignet med en fortsættelse af de eksisterende faciliteter. De øgede omkostninger skyldes, at der lånes et større beløb til nyopførelse end ved en renovering af de eksisterende faciliteter. De højere omkostninger til renter og afdrag er med til at forværre det samlede kommunale budget. Det har dog ingen betydning for det kommunale serviceniveau Håndtering af grundværdier Som nævnt indledningsvist har der efter færdiggørelsen af de to tidligere notater vist sig et behov for en uddybning af den bagvedliggende metodik for håndtering af grundværdierne ved sammenligningen af de to forskellige scenarier. Metodisk er grundværdierne i de tidligere fremsendte analyser håndteret ud fra en likviditetsmæssig betragtning. Værdien af grundene for de to eksisterende rådhuse i Ølstykke og Ledøje Smørum, der sælges, er således medregnet implicit i salgspriserne og indgår positivt ved opstillingen af den forventede projektøkonomi ved en samling af rådhusfunktionerne. Værdien af det grundstykke, hvor det nye rådhus påtænkes opført indregnes ikke eksplicit i beskrivelsen og analysen af den forventede projektøkonomi. Dette skyldes, at Egedal Kommune allerede i dag ejer grunden, hvor det nye rådhus påtænkes opført, og at Egedal Kommune, såfremt det nye rådhusprojekt ikke bliver realiseret, forventer at udnytte grunden til alternative kommunale formål som led i den planlagte byudvikling. Såfremt Egedal Kommune ikke ejede grunden i dag eller alternativt forventede at sælge den, hvis det nye rådhusprojekt ikke blev realiseret, skulle salgsværdien være indarbejdet ved opstillingen af projektøkonomien. Rent metodisk er der ligeledes mulighed at håndtere grundværdierne ud fra en alternativbetragtning. Alternativbetragtningen forudsætter en værdiansættelse og sammenligning af Egedal Kommunes samlede aktivmasse i de to scenarier. Ved denne metode opgøres værdierne af de enkelte aktiver (de enkelte rådhuse samt de tilhørende grunde) og medregnes i de to scenarier uafhængigt af, hvorvidt de sælges eller ej. Alternativbetragtningen vil forudsætte, at der sker en værdiansættelse af de enkelte aktiver (grunde og rådhuse) ved projektperiodens udløb og derefter en medregning af disse værdier ved beskrivelsen af de scenarier. Ved opstillingen af projektøkonomien for opførelsen af et nyt rådhus vil der således skulle medregnes værdien af det nye rådhus inklusive grund samt værdien af Stenløse rådhus samt salgsprisen på de to øvrige rådhuse. Ved opstillingen af projektøkonomien for en 3 af 5

4 fortsættelse af de eksisterende faciliteter vil der således skulle medregnes værdien for det eksisterende grundstykke samt de tre eksisterende rådhuse. En opstilling via alternativbetragtning vil således ikke entydigt favorisere et af de to scenarier. Alternativbetragtningen vil medføre et større fokus på estimeringen af værdierne af de enkelte aktiver, men samtidig også en betydelig usikkerhed idet værdiansættelserne oftest vil være præget af stor usikkerhed grundet den lange tidshorisont. I den givne situation hvor Egedal Kommune bør have et så objektivt grundlag som muligt at træffe en beslutning ud fra, er alternativbetragtningen blevet fravalgt. Håndtering af effektiviseringsgevinster Ved opgørelsen af projektøkonomien for scenarie 1, hvor rådhusfunktionerne samles på en lokation, indregnes en række effektiviseringsgevinster. Effektiviseringsgevinsterne er et resultat af følgende forhold: Der er mulighed for at reducere løn- og følgeomkostningerne til kommunalt ansatte på rådhuset som en følge af sammenlægningen. Der er mulighed for at begrænse de kommunale omkostninger til kørselsgodtgørelse og transporttid ved en sammenlægning. Etableringen af et nyt drifts- og vedligeholdelsesvenligt og energioptimeret rådhus giver mulighed for at begrænse de kommunale omkostninger til forsyning og vedligehold. En realisering af effektiviseringsgevinsterne er afhængig af, at rådhusfunktionerne samles. Effektiviseringsgevinsterne regnes derfor kun med i det scenarie, hvor rådhusfunktionerne samles. Det er ikke på baggrund af ovenstående udelukket, at der vil være mulighed for at realisere yderligere effektiviseringsgevinster uafhængigt af sammenlægningen af rådhusfunktionerne. Det må dog som udgangspunkt påregnes, at de yderligere effektiviseringer vil have den samme påvirkning i scenariet, hvor kommunen træffer beslutning om at renovere de eksisterende rådhuse, og i scenariet hvor kommunen vælger at samle rådhusfunktionerne på én lokation. Det er dermed ikke en projektspecifik forudsætning, og en medregning vil ikke påvirke vurderingen af, hvorvidt det er fordelagtigt for Egedal Kommune at bygge nyt rådhus. Der er i de nuværende budgetforudsætninger ikke lagt til grund, at der realiseres yderligere effektiviseringsgevinster. 4 af 5

5 Bilag 1: Marginalpåvirkning fordelt på kontotype (finansiering via SOLT) ( ) 2 Marginal påv irkning fordelt på kontotype (finansiering v ia SOLT ) Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Drift 01 Forsyningsvirksomheder m.v Drift 02 Transport og infrastruktur Drift 03 Undervisning og kultur Drift 04 Sundhedsområdet Drift 05 Sociale opgave og beskæftigelse Drift 06 Fællesudgifter og administration - 3,372 5,120 6,955 8,878 10,894 11,112 11,334 11,561 11,792 12,028 12,268 12,514 Drift i alt Samlet driftspåvirkning i alt - 3,372 5,120 6,955 8,878 10,894 11,112 11,334 11,561 11,792 12,028 12,268 12,514 Anlæg 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Anlæg 01 Forsyningsvirksomheder m.v Anlæg 02 Transport og infrastruktur Anlæg 03 Undervisning og kultur Anlæg 04 Sundhedsområdet Anlæg 05 Sociale opgave og beskæftigelse Anlæg 06 Fællesudgifter og administration (127,495) 30, Samlet anlægspåvirkning i alt (127,495) 30, Konto 07 Renter Konto 08 Finansiering (ex. renter) 127,495 (30,000) (7,837) (7,994) (8,154) (8,317) (8,483) (8,653) (8,826) (9,002) (9,182) (9,366) (9,553) Andre konti i alt 127,495 (30,000) (7,837) (7,994) (8,154) (8,317) (8,483) (8,653) (8,826) (9,002) (9,182) (9,366) (9,553) T otal Samlet marginal likviditetspåvirkning - 3,372 (2,717) (1,039) 725 2,577 2,629 2,681 2,735 2,790 2,846 2,903 2,961 Marginal påv irkning fordelt på kontotype (finansiering v ia SOLT ) Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Drift 01 Forsyningsvirksomheder m.v Drift 02 Transport og infrastruktur Drift 03 Undervisning og kultur Drift 04 Sundhedsområdet Drift 05 Sociale opgave og beskæftigelse Drift 06 Fællesudgifter og administration 12,764 13,019 13,280 13,545 13,816 14,093 14,374 14,662 14,955 15,254 15,559 15,871 Drift i alt Samlet driftspåvirkning i alt 12,764 13,019 13,280 13,545 13,816 14,093 14,374 14,662 14,955 15,254 15,559 15,871 Anlæg 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Anlæg 01 Forsyningsvirksomheder m.v Anlæg 02 Transport og infrastruktur Anlæg 03 Undervisning og kultur Anlæg 04 Sundhedsområdet Anlæg 05 Sociale opgave og beskæftigelse Anlæg 06 Fællesudgifter og administration Samlet anlægspåvirkning i alt Konto 07 Renter Konto 08 Finansiering (ex. renter) (9,744) (9,939) (10,138) (10,341) (10,548) Andre konti i alt (9,744) (9,939) (10,138) (10,341) (10,548) T otal Samlet marginal likviditetspåvirkning 3,020 3,080 3,142 3,205 3,269 14,093 14,374 14,662 14,955 15,254 15,559 15,871 2 Ved finansiering via SOLT er ydelsen ikke opsplittet på renter og finansiering (afdrag), dvs. den samlede omkostning er indplaceret under konto 08. Dette skyldes, at finansieringsomkostningen via SOLT er bestemt som forskellen mellem den oprindelige indbetaling til SOLT og den ekstra indbetaling til SOLT, tabt afkast, likviditetstræk på SOLT i forbindelse med byggeriet, leasingydelse mv. En eventuel opsplitning af renter og afdrag vil ikke have nogen indvirkning på serviceniveau og anlægsramme. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr