AGRO ARKITEKTUR PRISEN

Transkript

1

2 ... AGRO ARKITEKTUR PRISEN... 2 Formål I 1994 indstiftedes Agro Arkitektur Prisen til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landskontoret for Bygninger og Maskiner tog initiativet og varetager sekretariatsfunktionen vedrørende annoncering, bedømmelseskomiteens arbejde, den årlige prisoverrækkelse og præsentation af de præmierede projekter i brochure og en vandreudstilling. Landbruget som helhed er en mægtig bygherre, og de enkelte byggeprojekter sætter som regel deres tydelige og afgørende præg i det danske landskab. Interessen for gårdenes udseende og deres placering i landskabet er stigende i disse år. Agro Arkitektur Prisen skal støtte denne interesse og opmuntre landmændene til en bedre arkitektur til glæde for familie, medarbejdere, naboer og forbipasserende. Prisen, der kan deles i flere portioner, går til landmænd eller bygherrer, som de seneste år har gjort noget særligt for at forskønne deres gårde. Der kan være tale om nybyggeri, renovering, restaurering eller beplantning omkring gården. Den enkelte bygning og dens detaljering er væsentlig for vurderingen af arkitekturen, ligesom der i bedømmelsen bliver lagt vægt på helhedsindtrykket af gården i forhold til omgivelserne. Prisen uddeles én gang årligt. Den består af et diplom og et pengebeløb. Sponsorer Agro Arkitektur Prisen uddeles med økonomisk støtte fra: Opticolor Inter Profiles A/S Nykredit A/S A/S L. Hammerich & Co. ivarsson & Co. a/s Dansk Eternit A/S Alm. Brand Topdanmark Forsikring A/S Tryg-Baltica Codan Forsikring Realkredit Danmark Dansk Landbrugs Realkreditfond Bedømmelseskomité Lektor, arkitekt m.a.a. Per Kruse, Århus Lektor, landskabsarkitekt m.a.a., m.d.l. Preben Skaarup, Århus Cand. scient. Sigurd Christensen, Det Jydske Haveselskab, Clausholm Sekretærer Lili Hedemand og Kræn Ole Birkkjær, Landskontoret for Bygninger og Maskiner.

3 BEDØMMELSEN..... Det indkomne materiale til Agro Arkitektur Prisen 2001 har været interessant og bredt favnende med både kvæg-, svine-, fjerkræ- og hestestalde samt lagerbygninger. Bedømmelseskomiteen har haft 28 emner til vurdering. Emnerne har alle været af høj kvalitet og veldokumenterede med beskrivelser, fotos og tegningsmateriale. Bedømmelsekomiteen foretog først en grundig og kritisk gennemgang af de 28 emner og udvalgte 5 kandidater til besigtigelse og en nærmere vurdering. Bedømmelseskomiteen har ved de tidligere prisuddelinger præmieret en helhedsbehandling af bygninger og landskab men også enkeltbygninger med fokus på materialeanvendelse og detaljeringen. I år er der sat fokus på anlægsordenen og især på de bygninger og anlæg, i nær tilknytning til gårdspladsen, ankomst- og arbejdsgårdspladsen. Blandt de 5 gårde fandt bedømmelseskomiteen to vindere af årets Agro Arkitektur Pris. Et synligt fællestræk for de to gårdanlæg er, at bygherre og rådgivere har disponeret gårdens genopbygning ud fra et helhedssyn på fremtidig drift, med bevaring af de efter branden anvendelige bygninger, suppleret med nye. Planerne for den eksisterende og fremtidige plantering har resulteret i smukke og harmoniske gårdanlæg i balance med omgivelserne. De prisbelønnede gårdanlæg beskriver bredden i og interessen for god og smuk fremtoning af gårde og landbrugsbygninger i det åbne land. 3

4 KATRINEGAARD 4 Birgitte og Thorbjørn Staugaard Tinglevvej 452, Torp Aabenraa VINDERPR 20 Rådgivere Bygnings- og Maskinkontoret i Aabenraa ved bygningskonsulent Ole Ugelvig, arkitekt Jørgen Jessen, Haderslev og havebrugskonsulent Lars Bach, Esbjerg

5 OJEKTERNE KEJRUP.. Inge Hovgaard Kejrup Allé 10 Kerteminde 5 Rådgivere Arkitekt m.a.a. Niels Albretsen, Ringe og Rådgivende Ingeniørfirma O. Brandt Hansen v/ ingeniør Søren Storm, Odense

6 KATRINEGAARD 6 Birgitte og Thorbjørn Staugaard Bygningsanlægget er i modsætning til tidligere struktureret i en klar og synlig adskillelse af boligog arbejdsfunktion. Det renoverede stuehus, en ny vognport i lærketræ, med et stort og velafbalanceret volumen, og en trempelbygning af ældre dato danner sammen med den planlagte og eksisterende plantering en gårdsplads. Denne gårdsplads vil på sigt danne et let sydvendt uderum med stuehuset for enden af alleen og den kommende plantering som en grøn kulisse mod kvægstald og foderlager. Et befæstet funktionsareal giver afstand og danner rum mellem bolig og staldanlæg, hvortil der er adgang fra boligerne, stuehus og medhjælperbolig. Kvægstald og foderlade, beklædt med stålplader og med en forbindelsesgang i træ og stål slutter sig om

7 et rengøringsvenligt arbejdsareal, en gårdsplads. Denne arbejdsgårdsplads har adgang til mælkerummet og foderlade fra den betonbefæstede vej til tung trafik. Denne arbejdsvej giver også adgang til gyllebeholderen, som er planlagt omsluttet af en bred og tæt plantering, der på sigt vil opleves som et stort, grønt volumen.

8 KATRINEGAARD 8 Bygningsanlægget er holdt i grå og hvide nuancer og samler gammelt og nyt til et hele. Den funktionelle og velovervejede planlægning, de velproportionerede bygninger og uderum vil indenfor en relativ kort tidshorisont resultere i rumdannelser mellem bygningerne indbyrdes og mellem disse og planteringerne. Beplantningen vil være et miljø- og trivselsmæssigt aktiv i det daglige arbejde og en oplevelse for beskueren. Trods det relativt stramme budget er det på forbilledlig vis lykkedes for rådgivere og bygherre at skabe et samlet anlæg i balance med sig selv, men også i kontrast til omgivelserne, der her i det sydlige Danmark er kendetegnet ved et stort og åbent landskab. Kun enkelte bygningsmæssige detaljeringer er ikke lykkedes fuldt ud, her skal blot nævnes brugen af wind-breaker net for ventilation i staldanlægget, som ved brugen af f.eks. perforerede metalplader i stedet ville have adderet til bygningernes klare formsprog. På baggrund af ovenstående præmieres Birgitte og Thorbjørn Staugaard med Agro Arkitektur Prisen 2001.

9

10 ... KATRINEGAARD... 10

11

12 ... KEJRUP Inge Hovgaard, Kejrup Ved en storbrand i 1980 blev næsten hele bygningsanlægget ødelagt; det var kun ved snarrådighed fra gårdens folk og ejeren, det lykkedes at bevare det meste af hovedbygningen og lidt til. Der forestod et meget omfattende oprydningsarbejde, og den tænksomme ejer besluttede sig for at disponere genopbygningen som en blanding af restaurering, renovering og nybygning. For at matche tidssvarende og fremtidig planteavl

13 blev der i modsætning til det oprindelige bygningsanlæg, der var anlagt efter trillebørafstande, planlagt og disponeret et bygningsanlæg for moderne maskinpark fra tæt bebygget til et spaciøst anlagt bygningsanlæg. 13..

14 Med 200 ha under plov var det bygningsvoluminer af markant størrelse, der skulle anlægges, og ejeren besluttede, at de skulle placeres mellem det eksisterende bygningsanlæg og gårdens skovarealer. Udsigten fra hovedbygningen mod vest, som før branden var blokeret af bygninger, skulle bevares efter moden overvejelse. De nye bygninger, som omfattede maskinhus, korntørreri og halmlade,... KEJRUP

15 skulle opføres som stålbygninger med høj funktionsbestemt rejsning. Hovedbygningen fra 1800-tallet med sidefløj og portbygning markerer sig med sin dominerende farve i gult klart i landskabet både sommer og vinter, medens de nye bygninger i sorte og rødbrune farver trods deres store voluminer glider beskedent ind i landskabet mellem hovedbygning og skov.

16 ... KEJRUP... 16

17 17.. Med dygtig hånd og med udpræget sans for og indsigt i såvel det historiske som det nutidige er det på forbilledlig vis lykkedes for ejeren at få opbygget et bygningsanlæg, hvor gammelt og nyt sammen med en omfattende renovering af planteringerne i og omkring bygningsanlægget danner et funktionelt avanceret anlæg, der føjer sig overordentligt smukt ind i det imponerende flade land. Landet strækker sig fra Kertinge Nord til Store Bælt, hvor adkomsten til bygningsanlægget, der klart markerer sig i landskabet, sker af en kilometerlang elmetræsallé, som nu også står overfor renovering. Selv i bygningsdetaljeringen er det ved omhu og indsigt sammen med håndværkerne lykkedes at få restaureret så enkelt, klart og afbalanceret, at der ikke er nogen tvivl om den tidsmæssige rækkefølge. Hvor der er anvendt bygningsdele og elementer fra de tidligere bygninger, synes det klart, og hvor der er restaureret og tilføjet nyt, er det læsbart. Det eneste, som kan beklages i denne ellers så eksemplariske genopbygningsproces, er, at der er anvendt overfladebehandlinger, som ikke lever med de materialer, de er anvendt på, men det er der råd for. Arbejdet, som har stået på siden branden, er et skoleeksempel på indsigt og vilje, en kamp med økonomi, myndigheder og vekslende konjunkturer for at opnå det maximale i den givne sammenhæng. På denne baggrund præmieres Inge Hovgaard med Agro Arkitektur Prisen 2001.

18 TAK TIL VORES SPONSORER

19 19..

20 A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKJØBING