AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13"

Transkript

1 AXEL REDØHL Breve fra Sibirien Noter fra et land i kaos

2 2 Østersøen i 60 n. B. [nordlig bredde] Torsdag Eft. D. 18 Juni, 1903 Kaptajn Thøgersen, Ficaria. Kjære Forældre! Jeg kommer lige fra Kommandobroen, hvor jeg har siddet og passiaret med Kaptainen, Kjøbenhavner, og 1ste Styrmand, en rigtig Type paa en Middelfartssømand. Vi er kun to Passagerer. Min Medreisende en belgisk Vicekonsul, det forenedes Repræsentant og Chef for Windaus største Speditionsfirma. Han taler tydsk, og jeg brækker løs det bedste jeg har lært. Vi har havt storartet fint Veir, og nogle forholdsvis helt fornøielige Timer med ovennævnte Herre og Kaptainen. Iaftes vankede der endog Champagne i Salonen. Bemeldte Herre er meget bereist. Har bl.a. besøgt Hr. Smolin i Kurgan til hvem han har givet mig et Anbefalingskort, ligeledes til en nærmere betegnet Forretningsven i Moskau. Paa sit Kontor i Windau har han en ung dansk Mand, en Hr Schubert fra Randers, hvem han har lovet maa vise mig tilrette i Windau. Kaptainen mener vi vil komme ind c 9 ½ i Aften. Toget gaaer til Riga Kl 11.40, i Riga Fredag Morgen c 6, fra Riga kl 11 formd, i Moskau Lørdag eftermd Kl 5. Man skal spise ved Kaptainens Bord, 5 Kr om Dagen, aldeles ovenud elegant. Paa Frokostbordet talte jeg 19 forskjellige Slags Paalæg foruden varm Ret. Diner: brun Suppe, kogt Rødspætte, Lammesteg, Pandekage, Citronfromage o.s.v. i den Dur. Jeg maatte betale for Aftensbordet iaftes, spiste saa naturligvis ogsaa; sov i Nat som i min Seng i Præstegaarden. Russeren mener ikke jeg vil faae nogen videre Overvægt. Iltogstillæg kommer først i Moskau. Derimod mener han selve Billetten vil blive en del dyrere, end vi har beregnet, han mener c 40 Rbl. Hvis saa er, reiser jeg paa 3 Kl. Nu nærmer vi os det store ukjendte Land. Det var en underlig Følelse igaar at see Danmark og alt hvad man har kjær forsvide, men jeg er parat til at tage fat paa Verden som den er. Hils dem alle derhjemme. Endnu engang tak for alt godt og mange kjærlige Hilsener fra afs. fra Windau 19/6. - modt 27/6. 03 Eders hengivne Søn Redøhl Kjære Forældre! Kurgan. Sibirien 12/24 Juni 1903 Ja, som I ser, har jeg nu naaet min Reises foreløbige Maal. Jeg kom hertil Tirsdag Aften Kl 10 ½, Klokken var da i Kjøbenhavn c 6. I alt taget var Reisen saamænd ikke saa forfærdelig, værst var det at faa Tiden til at gaae i Kupéerne og saa en for os uudholdelig Varme om Dagen i Reglen 40 á 45 R. om Natten Jeg ønskede mit varme Undertøj hen hvor Peberet groer, men kunde jo intet andet faae, da Kufferten var i Pakvognen. Jeg sidder her i Jensens Have og skriver, i et Humlelysthus, med Græsplæner og blomstrende Syrentræer, meget danskt, men stadig denne rædsomme Hede, Jeg bliver her i Kurgan nogle Dage, hjælper Jensen med at klassificere Smør, igaar expederede vi 200 Dritler. Hvor jeg kommer hen kan jeg ikke sige, før Hr. Smolin kommer

3 3 her ind til Byen. Han ligger for Tiden paa Landet paa et Gods en halv Snes Mile herfra. Jensen mener at det bliver som en Slags Underinspecteur paa et Gods: Peterpaulsk et Hundrede Mile længere inde i Sibirien mod Omsk, men ude paa de kirgisiske Stepper. Der er td. Land (dansk) Jord med uhyre Græsstepper, en Del Skov og en Del dyrket Kornland. Der er en dansk Meieribestyrer derude, som imidlertid formentlig ikke kan tale dansk mere, ellers slet ingen Europæere, Hundrede af halvvilde Kirgisere, Heste, Køer, Kameler muligvis Ulve. Hvad jeg faaer i Løn veed jeg heller ikke endnu. Det bliver nok ikke saa forfærdelig, men det bliver da ogsaa rent foreløbig, haaber jeg da. Selve Reisen har kostet mig 64 Rbl. Men i Moskva blev der paa Stationen stjaalet 20 Rbl fra mig, saa at jeg nu næsten er blottet. Jeg stod og skulde have mit Tøi expederet, der var stærk Trængsel og inden jeg saa mig om, var de væk. Jeg haaber I har faaet Brev og 2 Kort. Fortsættelse Onsdag 14/30. Ligesom jeg sad og skrev forleden, kom Jensen og sagde, jeg strax skulde reise ud paa et Meieri et par Mil her fra Kurgan, hvor Kolind er Bestyrer. Reiste saa over Hals og Hoved og har været her siden uden Forbindelse med Omverdenen. Meieriet ligger i en lille Birkeskov midt paa en stor Steppe umiddelbart ved Tobolsk Floden. I dag er her rart efter en imponerende Torden i nat; de foregaaende Dage var her Varme og en ulidelig Masse Myg og store hæslige Spyfluer. Meieriet her er godt og vel dobbelt saa stort som Landmandslyst, men drives ved Heste og Kameler. Kolind og jeg boer sammen og laver selv Mad. Den bestaaer af The, Brød, Smør, Æg og Oxe-kjød. Møblementet i vore Træhytter bestaaer af 2 Madrasser paa Gulvet at sove paa, 2 Straastole og et Bord. Vor daglige Omgang er 7 Eskimoer og 2 Kirgiserinder i Meieriet. Vi har det brillant synes vi, rigtignok lidt forskelligt fra de hjemlige forhold; men naar vi i vor, for øvrigt ikke store, Fritid faaer brygget vor Lemonsjus og faaer lavet vore selvlavede Cigaretter og kan begynde at discutere de hjemlige Forhold, synes vi vi har det helt hyggeligt. Hvad Løn jeg faaer ligesom om mine Reisepenge, vilde Jensen ikke udtale sig om, før han fik talt med Smolin, men han lovede, han skulde nok sørge for mig. Livet her er billigt. 1 Æg koster 2 Øre, 1 Pund Oxekjød 20 Øre. Brød bager vi selv, rigtig godt Brød kan I nok tænke. Penge bruger vi ikke mange af, og vi har heller ikke Tid til at kjede os eller speculere over Hjemmet. Kolind er en brillant Fyr. Vi har gjensidig megen Fornøielse af hinanden. Send os endelig nogle Aviser, man kan sende en Masse for 10 Øre. Paa Søndag kommer Jensen og en Del Danske fra Kurgan herud paa Skitur, I kan ikke tænke hvor vi glæder os dertil. Der er Danske i Kurgan, men mærkværdigt nok lever de fleste i indbyrdes Kiv og Splid. Breve til mig adresseres: Contora Smolina, Kurgan, Gouv. Tobolsk, Rusland. Længes efter Brev. Endnu kan jeg naturligvis ikke udtale mig med Hensyn til Aage, men tænker han stadig paa at reise herover, saa lad ham lære Meieri, selv begynde at stu-

4 4 dere lidt Russisk, ved siden af det holde sine andre Sprogkundskaber ved lige. Jensen mener jeg vil faae en Del Udbytte af mine, naar jeg først kan saa meget, at jeg kan oversætte Tysk-Engelsk-Russisk. Det sidste er jo noget forfærdeligt noget, dog ikke saa slemt som man skulde tro. Vi kan da allerede gjøre os forstaaelige i Meieriet. Reisen over Østersøen var som sagt dejlig: Vi kom til Windau Kl 10 Torsdag Aften. Jeg traf der strax paa Skibet en Dansker, Schubert, slap let gjennem Toldvæsenet og kjørte saa med S. til Stationen, hvor vi spiste til Aften sammen. Han var fra Randers, flink Fyr. Windau er en Landsby paa 20-30,000 Indbyggere, ingen ordentlige Gader, smaa lave Træhuse, fuldstændig tysk Befolkning. For Tiden bliver der bygger en imponerende Havn, samtidig arbeides der paa at føre den sibiriske Jernbane direkte dertil, saa bliver den en Handelsstad af Rang. Ved Midnatstid kjørte jeg saa af sted til Riga hvortil jeg sov det meste af veien, men den Tur er ganske som kjørte man op gjennem Jylland, Skov og Kornmarker. Riga er en imponerende By. Brede lige Gader, store Pragtbygninger og en voldsom Færdsel. Enhver forstaaer Tysk her, saa jeg fik set mig lidt om, da jeg havde en 3-4 Timer. Saa sidste gang Dannebrog paa et af det forenedes Skibe i Havnen. Ved Middagstid af sted efter Moskau. Denne Jernbanetur var det værste paa hele Reisen, en ulidelig Hede i Coupeerne og slet ingen Selskab. Kunde med Nød og Næppe faae noget daarlig Mad paa Stationerne. Landskabet er en uhyre flad Slette. Store sorte Fyrreskove vexler med uhyre Græsstepper med brunt afsvedent Græs eller nogen tynd Rug eller Kartofler. Hist og her umaadelige Flokke af Heste eller Køer, bevogtede af ridende Hyrder. Med flere Mils Mellemrum smaa usle Landsbyer med lave Træhytter og halv- eller helnøgne Mænd og Kvinder. Ingen Afvexling intet Selskab ulidelig Hede. Puh! Endelig Lørdag Kl 3 i Moskau. Fandt med nogen Besvær en Dame, der forstod lidt Fransk, fik forklaret hvad jeg søgte og kom med en Droske tværs igjennem Byen til den sibiriske Jernbanestation, fik mit Tøi i Garderoben og gik saa ud i Byen. Hvad jeg saa her i denne Millionby kunde jeg skrive mange Ark om: Bazaren, Keiserpaladset, Kreml med dets Hundreder af Kirker med deres forgyldte Kupler. Ved Midnat videre med Kurertoget. Opredte Senge, Spisevogne, kort sagt rigtig behageligt Tysk og fransk Reiseselskab. Bl.A. en luthersk Præst fra Østersøprovindserne paa Reise til Omsk til den lutherske Menighed dér, - umaadelig elskværdig. I Europa endnu store Stepper, men langt frugtbarere. Floder og Søer. Volga passerede vi Mandag, 1 Kvarters Iltogs kjørsel over Broen. Uralbjergene Midnat Mandag. Vidunderlig skønt. I Sibirien Hvedemarker, Rug og Havre. Vrimmel af Floder, Søer og Klipper. Boede paa Hotel den første Nat og fandt Jensen næste Formiddag og kunde igjen tale Dansk. Tænker jeg bliver her til jeg faaer lært noget Russisk. Længes efter brev fra Danmark. Tusind Tak for alt Godt i alle Aarene i Hjemmet og en Masse kjærlige Hilsener til Far og Mor, alle Søskende og alle og enhver fra afs: 30/6 d.t. - modt. 10/7 Eders hengivne Søn.

5 5 Kjære Forældre! Kurgan d: 2/15 Juli 03. Som I ser paa mit Papir er jeg for Øieblikket paa Esmanns Kontor i Kurgan hvor jeg nu er engageret Siden første Juli efter russisk Tid. Det kunde ikke gaa hos Smolin. Sagen er at Smolin selv er en ganske ung Mand, der ikke har tilstrækkelig Ben i Næsen til at lede den uhyre store Forretning. Ganske naturligt tager han da sin Tilflugt til Fremmede. Jensen har været Enehersker, men nu har de Indfødte ganske fortrængt ham, saa han ingenting har at skulle have sagt, ja endog selv tænker at forlade Smolind. Den nærmeste Følge af hans Fald var selvfølgelig Kolinds og min Reise. Jeg blev behandlet saaledes at jeg blev pistet ud paa et Meieri herfra, arbeidede strengt 18 Timer i Døgnet, chikaneret tidlig og sent og blev tilbudt en Løn paa 15 Rbl. om Maaneden paa egen Kost. Det blev mig for galt. Jeg prøvede, desværre forgjæves, at redde mine Reisepenge, reiste saa en Dag til Kurgan og forhørte mig hos de danske Firmaer. 8 Dage efter kom Jensen og tilbød mig min nuværende Plads hos Esmann. Min Gjerning er, eller rettere bliver, her at reise rundt over det meste af Sibirien og stille Meierimaskiner og Selvbindere op. I morgen reiser jeg til Tomsk for at arbeide deromkring. Jeg skal foruden Reisegodtgjørelse have 60 Rbl. om Maaneden. Naar jeg er her i Kurgan, er det paa egen Regning ude paa Landet paa Køberens. Foreløbig er jeg engageret, saa længe Saisonen varer, da har jeg omtrent Løfte paa en Plads paa Smørkontoret. Som I ser, er det nu lykkedes mig ved et Held at komme i en Stilling netop i det, jeg havde mest Lyst til. Det er saa meget desto større Held, som det i Virkeligheden er meget vanskeligere at komme frem her, end man troer, særligt for Fremmede. Russerne er vanvittigt mistænksomme. I kan nok forstaa, at jeg er meget glad ved det. Jeg kom her i forgaars og blev modtaget af Bestyreren, Hr. Korch (fra Snoldelev) og hans unge Frue født Varburg fra Kjøbenhavn, jeg har i sin Tid danset med hende paa Akademiballerne i Sorø. Det var en streng Rekrutskole derude paa Meieriet, hvor jeg tit savnede det allernødvendigste, saa det smagte af at sidde i et hyggeligt, elegant dansk Hjem og spise Oxekjødsuppe, Bøf og Jordbær. Ogsaa Musik. Man skal have følt sig ene i et fremmed Land for rigtigt at forstaa en Sang som Der er et yndigt Land. Baade Herren og den purunge Frue vare elskværdigheden selv. Igaar vare vi en Tur ud at besøge Kolind, der er Bestyrer paa et Meieri et par Mil herfra. Jeg var Kusk med et par pragtfulde russiske Steppehingste. Jeg nød det, kan I tro. Saa dansk Aftenbord i hjemmet. Paa Kontoret her er en ung Mand, Christensen fra Randers. Han og jeg er selvfølgelig allerede gode Venner. Kontoret ligger paa Herregaarden lige ved Siden af Holbeks Kontor, den Bygning I ser i illustreret Familiejournal. Breve adresseres til Contora Esmann, Kurgan. Jeg reiser i morgen til Tomsk. Mange hundrede Mile vil jeg komme til at reise pr. Jernbane, med Vogn eller paa Hesteryg, og tidt vil jeg kun have mig selv og min Revolver at stole paa, men jeg glæder mig til at gaae den Skole igjennem. Jeg sender her et par Billeder som Jensen tog nede paa Meieriet. Fletværket I ser er Ladebygningen til en Herregaard paa Td. Land, Vandet i Baggrunden en Arm til Tobolsk. Billedet vil kun holde sig nogle Uger, men kan reproduceres.- Min Sidemand er en ung russisk Bonde.

6 6 Det ærgrer mig, jeg ikke fik Reisepengene, men jeg skriver til B. og beder om Udsættelse. Mine Penge ere slupne op paa Grund af Tyveriet, men nu fik jeg jo lidt hos Smolin. Jensen vil gjerne have mig med ind i Manschuriet for at grunde en dansk Agerbrugs- og Meierikoloni, men jeg vil dog betænke mig paa at opgive min gode Plads for de uvisse, maaske udmærkede Chancer. Et Factum, som alle ere enige om, er, at Kurgan er for nær Civilisationen, til at gjøre rigtig Forretning her. Skriv nu snart. Mit russiske Navn er Aksel Victorevitch Redjol: paa dansk, Victors Søn af Redøhlernes Stamme. Mange venlige Hilsener til Eder Alle ogsaa til Kornerup og Roskilde fra afs. fra Kurgan 15/7- modt. 24/7 03 Eders hengivne Søn Kjære Forældre! Kurgan 20 Juli r.t. [russisk Tid] Tak for Eders Brev, som jeg fik igaar, da jeg kom herind til Kurgan, tilligemed et Kort fra Ellen og Rigmor. Som jeg skrev i mit sidste Brev, har jeg jo faaet Plads som Maskinkonstructør hos Esmann og har i Løbet af de sidste 3 Uger flakket Vestsibirien rundt. Sidst har jeg været i Tjeljabinsk 1, Grænsestationen mellem Asien og Europa, umiddelbart ved foden af Ural. Sommetider færdes jeg i Ugevis alene mellem Russere, saa det er jo lidt vanskeligt for mig, men jeg kan dog allerede saa meget, at jeg kan forstaa og blive forstaaet i mit Fag og i daglig Tale. Faaer jeg først lidt større Ordforraad og lidt Øvelse i Grammatikken, er jeg jo ovenpaa. Men det kan nok være jeg kommer omkring og daglig seer og oplever meget, som man slet ikke vil tro derhjemme. Jeg har sovet i russiske Jordhytter, flere Nætter i træk i Tøiet med en Revolver under Hovedet og mellem forskjellige to- og firbenede, mer eller mindre behagelige, Medskabninger. Saa har jeg reist til en anden By, boet paa et europæisk Hotel, for derefter at leve i en tysk Jødefamilie. Tysk falder mig nu saa let som dansk. Her i Kurgan er mange Tyskere, og i det Hele kommer man langt med Tysk. Jeg har fri Reise paa anden Klasse, hvor der er Jernbane, ellers reiser jeg med Vogn. En almindelig Dagsreise med 2 par Heste er 100 Werst c 16 danske Mil. Jeg har nu vistnok været den længste Tur, men naar de nu om en 8 Dages Tid begynder at høste, skal jeg rundt og kjøre med Høstmaskinerne alle vegne hvor vore Maskiner findes, saa har jeg nok at gjøre de første par Maaneder! Regntiden har været umaadelig heldig, saa her tegner til en Høst som gamle Folk ikke kan huske Mage til; det gjælder jo om at faae bjerget saa meget som muligt. Maaske er her Misvæxt til næste Aar. I spørger om, hvorledes Agerbrug og Meieri drives. For at illustrere Eder det, kan jeg sige at det gamle Meieri i Assingløse langt overgaar et første Klasses sibirisk Meieri. En almindelig Bonde eier en tusinde Td. Land. Heraf dyrker han hvad han kan overkomme. D.v.s. med en høist primitiv Plov skræller han Grønsværen af, slaaer de værste Pulder [klumper, knolde] i stykker og saaer saa i det, og i saadan et Aar som iaar, vælter det saa op i en Grad som vi slet ikke kjender til. Det er jo Jord som har ligget 1 Tjeljabinsk: by i sydlige Ural, Rusland; 1 mio. indb. Industri- og kulturcentrum; universitet; jernbaneknudepunkt. Grundlagt som en fæstning Udviklede sig stærkt efter bygningen af Transsibiriske Jernbane i 1890erne.

7 7 tusinde Aar i Græs og samlet paa Kraft. Her holdes selvfølgelig en Masse Kreaturer. Staldbygninger kjendes saa godt som ikke. Om Vinteren gaaer Køer og Heste i aabne Indhegninger og lever ved Hø og Sne. Selvfølgelig give de ingen Mælk, men for den sibiriske Bonde gjælder det ogsaa kun om at holde saa mange som muligt i live til den umaadelige Sommergræsning. En god 4 aars Hest koster c Rbl., en første Klasses Malkeko koster c 25 Rbl., for 100 Rbl. Kan man forpagte 200 Td. Land i 12 Aar af Regjeringen; saa faaer man samlet sig Penge nok til at drive Landbrug. Men mange andre Ting er meget dyre her i de fleste Tilfælde er en Rbl. Daarlig nok lig 1 Kr. Det længste jeg har været mod Øst er Omsk, derfra mod Nord til Tura mod Vest til Ural. En Dag havde jeg en sjov Oplevelse. Jeg laa og hamrede paa en Maskine og fløitede en eller anden Københavnermelodi og blev meget overrasket ved paa engang at høre bagved mig paa godt bredt sjællandsk: Goddav Landsmand. Nu havde jeg ikke hørt et dansk Ord i 14 Dage saa, jeg fik jo forholdsvis hurtigt vendt mig om og ser en mærkelig solbrændt, skægget Skikkelse staa for mig. Men udmærket dansk talte han, og ved nærmere Forklaring viste det sig at være en ung Københavner, en Hr. Syberg, der for et Væddemaal havde paataget sig det Kunststykke at gaae fra Vladivostock til København uden en Kopek i Lommen. Han havde nu virkelig naaet gjennem Manchuriet og det meste af Sibirien og var i storartet Humør. Han fik selvfølgelig det bedste jeg kunde skaffe, hvilede sig nogle Timer hos mig og trallede saa videre med sin Hund, det vil sige en tam Ulveunge 2. I Stationsbyen Petropolousk spiste jeg i Restauranten ved samme Bord som Krigsministeren, der vendte tilbage fra Manchuriet. I en muhamedansk-tatarisk Landsby var jeg inde og se Sogneraadsformandens, selvfølgelig helt tilslørede, Koner. Som I seer, fører jeg et temmelig bevæget Liv. Det kan sagtens gaa om Sommeren, til Vinter vil jeg ikke sige det bliver hyggeligt, men maaske kan der komme noget andet imidlertid. Nu er der jo dannet et sibirisk Actieselskab, som jeg seer, man i danske Aviser kalder det, at Esmann har overtaget de Stumper som Holbek ikke kunde holde sammen paa. Der bliver vist Plads for en Del unge Folk, saa man kan jo haabe det bedste. 2 Carl Syberg ( ) var mejerist, smøreksportør og vandringsmand. Han blev kendt for sin eventyrlige vandring fra Vladivostok til København som begyndte i Dengang var det populært at indgå væddemål om de ejendommeligste ting, fx om det var muligt at vandre til fods fra Vladivostok til København. Syberg havde indtil havde rejst rundt i landet. Han havde lært sig russisk og flere sibiriske dialekter. Selv lærte han mejerifaget fra sig, og han monterede danske mejerimaskiner. Bagefter købte han smør af russerne og eksporterede det videre. Nu meldte han sig til at gennemføre den meget lange spadseretur formedelst en præmie på rubler. Undervejs skulle han passere 755 kontrolposter, og han medbragte en skrivelse fra en general, Alexsejew Nikolajewitsch Kuropatkin, som bad militære embedsmænd være den danske vandringsmand behjælpelig. På turen sled han fem sæt tøj og 18 par støvler op. En længere strækning han fulgte gik langs den sibiriske jernbane. Her ydede de kosakker der skulle beskytte jernbanen ham beskyttelse. Turen gik også over den mongolske steppe under opslidende vejrforhold, både snestorm og en ulidelig varme som på et tidspunkt var over 50 grader celsius. På årsdagen for afrejsen fra Vladivostok var Carl Syberg på et to dage langt besøg hos forfatteren, greve Lev Tolstoj, på dennes gods. Tolstoj spurgte interesseret til hvordan turen var forløbet og gav ham ved afrejsen sin autograf. Syberg fik også foræret en sibirisk bjørnehund ved navn Lajka. Syberg nåede helt til Tyskland hvor han blev syg og måtte på hospitalet. Følgelig overskred han fristen og gik glip af præmien. Efter at være kommet hjem rejste han på ny til Rusland, og først i forbindelse med urolighederne forud for revolutionen omkring 1915 forlod han Rusland og slog sig ned i Torup.

8 8 I dag Søndag er jeg tilfældig kommen i Besøg hos Rindom og Resdorff; her sidder en dansk Bondekarl og tjener 250 Rbl. Om Maaneden foruden frit en herskabelig Leilighed som en Københavnergrosserer vilde misunde ham. Kurgan er en By paa Indb. Smaa usle Træhytter ved siden af store Pragtbygninger. Ingen Gader ere brolagte eller vedligeholdte, saa her kan være en artig Støv, og regner det en Time saaledes som det regner her, gaaer man i til midt op paa de lange Støvler. Jeg tænker jeg bliver her i Byen en 3-4 Dage, saa vil jeg som Aage foreslaaer see at skrive noget og sende ham, men jeg er jo aldrig Herre over min Tid. Jeg vil være meget glad for nogle Aviser. Dannebrog og Vort Land læser jeg paa Esmanns Kontor, saa dersom jeg faaer Roskilde, kan jeg jo følge lidt med Egnen. Skriv nu rigtig snart om Alt og Alle derhjemme, og skriv saa i stedet for Kurgan paa russisk: Kypraser [russisk Курганъ] - saa faaer jeg det sikrere og hurtigere. Og saa til Slut mange venlige Tanker og Hilsener til Alle, store og smaa fra Eders hengivne afs:fra Kurgan 20/7 r.t. - modt. 12/8. 03 Kjære Forældre! Kurgan d: 3/16 August Tak for de forskjellige Breve som jeg alle har modtaget. Det I havde sendt hosstaaende Adresse paa var bleven en Del forsinket. Her staaer nemlig paa russisk E s Kontor i København, hvorfor det vistnok var gaaet tilbage til København igjen. Skriv I bare mit ærlige danske Navn o.s.v., saa faaer jeg det nok sikrest og bedst. Jeg vil engang for Alle bede Eder om, ikke paa aabne Brevkort at berøre det mindste hvad angaar mit Forhold til mine Principaler her, idet det kun kan skaffe mig ubehagelige Besværligheder. Kjære Forældre! Naar I faaer dette Brev, er jeg endnu nogle hundrede Mile længere fra Jer, idet jeg rimeligvis en af de første Dage reiser til Ob eller Barnaul, 3 Dages reise herfra. Sagen er den: Uden at ville rose mig selv, har jeg i denne Maaned udsolgt hele Esmanns Lager af Maskiner og der kan ikke faaes flere. Her i Kurgan er solgt mellem 120 og 130 Høstmaskiner med en gjennemsnitlig Fortjeneste af 50 Rbl. Pr. Stk. Mine Reiser og Løn har kostet Firmaet 150 Rbl. saa I seer der bliver en temmelig stor Gevinst. Ikke desto mindre staaer jeg i Øieblikket ledig paa Gaden og agter nu at anvende mine sidste surt fortjente Penge til denne Reise. Saa vidt jeg kan see, bliver det meget vanskeligt at komme frem her. Dels paa Grund af den skarpe Konkurrence, men endnu mere paa Grund af rent personlige smaa Chikanerier, er der en sørgelig mangel paa Kollegialitet mellem Danske her. Taler eller stiller man sig paa lidt fortrolig Fod med den ene, er man strax Uvenner med hele Resten. Det er gaaet saa vidt, at de ikke hilser hinanden paa Gaden, slaas i offentlige Anlæg, trækker hinanden for Retten til stor Glæde for Russerne, og til liden Baade for dem selv og til Spot og Spe for os Andre. Det er sørgeligt men sandt. Hertil kommer forskjellige andre Forhold. Kurgan er en dyr By at leve i. Man skal gaae fint klædt, bo pænt o.s.v. Dernæst er der slet intet at gjøre for Fremmede udover Smør, Opkjøb og Meieridrift. Landbruget staaer saa rædsomt langt tilbage her. Ved Ob, hvorhen jeg først reiser, er foruden de sædvanlige danske Firmaer, to store danske Landbrugskolonier; i Barnaul boer ogsaa

9 9 mange Danske (bl.a. Galschiøt), og i Nærheden har Grosserer Plum en stor Gaard, der drives paa dansk Maner, saa jeg troer nok, at der er mere at gjøre for mig. Jeg ligger i Forhandling med en rig Russer om at overtage Bestyrelsen af hans Gaard og indføre dansk Landbrug der, men han vil som alle Russere ikke give noget for det. Jeg skal ud til ham i morgen, saa faaer vi see. Gaaer det ikke i Orden, reiser jeg saa paa Tirsdag. Nu skal I ikke være urolige for mig, man skal jo prøve noget og maaske faaer jeg det meget bedre, end jeg har havt det hidindtil, thi i Grunden har det sandelig ikke været morsomt at færdes ude mellem sibiriske Bønder. Et har jeg dog havt ud af det, jeg har lært en Del russisk. Jeg kan nu ikke tale flydende russisk, men dog forstaa en Samtale og selv faae sagt det meste af hvad jeg behøver i det daglige Liv, og det er meget værd for mig. Jeg skal nok skrive saa snart som muligt, men I kan godt adressere Eders Breve til Esmann, Kurgan, saa siger jeg Besked om Videre fremsendelse her. Ob er en meget stor By, Kaldes ogsaa Novo-Nikolajewsk. Holbek har Kontor her, desuden har Esmann, Gros. Petersen og Rindom-Resdorff Kontorer her. I Nærheden eier Holbek det eneste Dampmeieri her i Sibirien. Dertil er 2 Døgns Reise. Vil man derfra videre til Barnaul, seiler man pr. Damper mod Syd ned ad Ob Floden én Dag. Denne By ligger i Altaibjergens sydlige forgreninger og skal have et vidunderligt sydlandsk Klima. Gamle Jensen (Smolin) har boet der og har i Gaar Aftes givet mig mange Oplysninger og Adresser. Esmann har Hovedkontor for Sibirien her, og Galschiøt er Directør for det russiske Firma Bluuktrof; han er lige i disse Dage bleven forlovet med en ung dansk Dame, Frk. Ishøy, der. Jeg har skrevet og gratuleret og meddelt ham at jeg kom og bragte ham en Hilsen fra Hjemmet Jeg har det ellers godt. Længes efter at høre fra Jer. Nu er I vel snart færdige med at høste, hvordan blev saa Udbyttet? Her er hel Overproduction, og en Del faaer Lov at ligge og raadne væk. I kan gjøre Jer et Begreb om Tilstanden, naar jeg fortæller Jer, at jeg har seet dem gaae og skære Kornet af med en Lommekniv og har kørt med Selvbinder lige ved Siden af. Her dyrkes Havre, Rug, Hvede, Hør og Malurt der bruges til Vinterfoder. Jeg har reist Mil paa Jernbane og 200 med Hest og Vogn. Sig til Aage, at jeg endnu bogstavelig talt ikke har Tid til at skrive, men haaber paa en glædelig Forandring. Vil I nogensinde tænke paa at sende Fødselsdagsgaver eller sligt herover, saa ønsker jeg mig meget Uldundertøi og dansk Pibetøi og Tobak, thi det er Ting, som ikke kan faaes for Guld her. Naa, nu kommer der pludselig Forstyrrelse, saa jeg maa slutte. Jeg skriver igjen med det allerførste og længes meget efter Breve. Er meget taknemmelig for Roskilde Aviser. Nu Farvel Alle sammen. Mange kærlige Hilsener til Eder Alle hver og en fra afs. fra Kurgan d. 16/ modt. 25/8 Eders altid hengivne Søn

10 10 Kjære Forældre! Barnaul. Tomsk Gouv. 13/8 Ja, I ere naturligvis blevet meget forfærdede over det Telegram I har faaet. Det var ogsaa kun nødig, jeg greb til det, men det var den haarde Nødvendighed, der drev mig dertil. Mine ikke særlig store Sparepenge vare blevne mig frarøvede, og jeg staaer i Øieblikket her i en vild fremmed By midt inde i Sibirien uden de fjerneste Subsistensmidler; det lader heller ikke til at her er nogen Plads. Nu har jeg reist det halve Sibirien igjennem og forhørt mig baade hos Russere og Danske, men alle vegne faaer man det samme Svar: Tiderne ere Daarlige. Vi indskrænker os paa alle mulige Maader. Havde jeg endda blevet hos Smolin. Det var ganske vist en skidt Plads, men dog bedre end Intet; det var min kære Landsmand Korch der fik mig lokket derfra med glimrende Løfter, som han selvfølgelig ikke undsaa sig for at bryde, saasnart han fik udnyttet mig saa meget som muligt. I det Hele ere de Danske i Kurgan bekendte over hele Sibirien som en ualmindelig Samling Rak, gid jeg aldrig var falden ned i blandt dem. Mordet paa den unge Segelcke for 2 Aar siden og de store Bedragerier hos Esmann ere Bagateller paa deres Synderegister. G. siger jeg kan være glad, jeg slap saa helskindet fra dem. Det er jo da altid en om end noget negativ Trøst. Men dermed har jeg jo ingen Plads, og jeg vil indrømme at mine udsigter er noget sorte for Tiden. Var det ikke fordi jeg har sat saa mange Penge ud paa den Reise, lover jeg at jeg tog hjem og blev Arbeidsmand. De har det dog som Prinser hjemme i det lille Danmark. G. mener ikke der bliver stort andet for mig at gjøre i Vinter. Naa, det skal jo være galt, før det bliver godt, men den strænge Hr. Vinter har allerede begydt at melde sig, og den skal slet ikke være morsom for én der kommer fra et forholdsvis lunt dansk Hjem. Som I seer, sidder jeg for øieblikket hos Galschiødt, han vil gjøre alt for mig, men det er vanskeligt for en Fremmed. Konkurrencen er i Virkeligheden lige saa stærk her som Hjemme, og Konjucturerne ere i Øieblikket meget nedadgaaende. Hvad her er noget at gjøre ved, er Landbruget, men der skal her som alle Steder Penge til, og de ligger sandelig ikke paa aaben Gade her. Jeg var hos Plum i Novo- Nicolajevsk men de har lige mistet en Køer af Kvægpest, saa de tænkte paa at holde helt op og antog derfor ingen ny Folk. I den By fik jeg for resten en frisk Hilsen fra Jer. Der er en Søn af Garver Kruse fra Roskilde, han er gift med en Søster til Kjøbmand Schultz. I deres gjæstfri Hjem tilbragte jeg den Dag, jeg maatte vente paa Damperen. Han havde netop Dagen før faaet Brev fra Frk. Petersen hos Flensborg, der rigtig havde talt med Fader i Ledreborg. Det er en lang Reise hertil, som fra Moskau til Kurgan eller Kjøbenhavn-Neapel. Jeg reiste naturligvis paa III Klasse, og saa en Nat var jeg for anden Gang bleven bestjaalet for mine par Skilling. Naa, jeg slap ved nogle Besværligheder til Novo-, hvor jeg saa som sagt paa Holbeks Kontor traf disse venlige og gæstfrie Mennesker. De hjalp mig saa øieblikkelig tilrette og skaffede mig bl.a en Fribillet til 1ste Kl. til den tre Dages Seiltur op ad Ob. Her i Barnaul var jeg saa heldig strax i dag til Morgen at træffe Galschiødt og sidder nu her hos ham. Han raadede mig til at sende Telegrammet om Pengene. Jeg haaber det skal blive min sidste Anmodning af den slags til Eder, og haaber det ikke har voldt Eder alt for store Besværligheder. Det var den hurtigste og sikreste Maade at faae dem gjennem Esmann her og I kan nok tænke at det var i den yderste Nød. Nu kommer G. i dette øieblik og fortæller, at han har en Plads til mig som Medhjælper paa et Meieri, ikke særlig glimrende, men bedre end Intet, og jeg er glad ved den.

11 11 Det er en halv Snes Mil herfra under en tysk Meieribestyrer. Vi havde tænkt at udbede os en telegrafisk Anvisning til Esmann her, men nu kan jeg nok klare mig selv, der kan jeg da tjene til Føden, saa maa jeg jo senere see at faae Raad til at kjøbe Pels o.s.v. Breve adresseres som paa medfølgende Konvolut. Jeg vil selvfølgelig være glad ved alt fra Hjemmet. Nu mange venlige Hilsener til Eder Alle. I skal snart høre fra mig igjen. Farvel. afs. fra Barnaul 14/8 modt. 10/ Eders. Kjære Forældre! Barnaul August Ja nu hører I igjen fra mig, nærmest for at bede Eder sende eventuelle Breve til følgende Adresse og ikke til den i sidste Brev. Jeg har nemlig forandret mine Planer og sidder for Øieblikket paa Plums Kontor i Barnaul, hvor jeg haaber med det Første at faae et godt og varigt Engagement. Som jeg sidst skrev, kom jeg her til Barnaul i en meget vanskelig Situation. Uden Penge, uden Plads i en meget sløi Tid. Paa Grund af den stærkt nærmende Vinter, slaaer Køerne allerede meget af paa Melken. I Meieriet og ved Smørhandelen er der derfor ikke meget at gjøre. Maskinsæsonen er endt overalt, saa med dem er der heller ikke mere at gjøre. Saa fik G. tilfældig skaffet mig en Meieribestyrerplads paa 15 Rbl. Maanedlig. Jeg tog den for dog at være sikker paa lidt til Vinteren. Det var dybt inde i Altai [bjerge] mange hundrede Mile fra Jernbane. Tilfældig traf jeg samme Aften, i et Selskab hos Esmann her, en Hr. Schalburg 3, Plums herværende Repræsentant, et ualmindeligt dannet og elskværdigt ungt Menneske paa min Alder. Vi kom i samtalens Løb til at tale om Oliver Ploven, I veed, Edvards røde Plov. Forskellige af Plums Folk havde med et meget slet Resultat prøvet at indføre den her, overalt stødte den, paa Grund af Fremstillerens Ukendskab til den praktiske Side af Sagen, paa uoverstigelige Vanskeligeheder. Naa, trods det var jeg fræk nok til paatage mig at fremføre den ved landbrugsministeriets Plovkonkurrence, der skulde være her den næste Dag. Jeg mødte altsaa, pløiede under meget streng Kontrol forskjellige slags Jord, bl.a. sibirisk Urland d.v.s. Stepper, der aldrig før har været pløiet, men ligget i græs i Tusinder af Aar, - og fik Diplom for udmærket Arbeide, hvilket var den høieste Udmærkelse, der blev givet. Nu har Plum Eneforhandling for denne Plov for Rusland og Sibirien, saa der er efter sagkyndige Folks Mening ved dette Udfald og Konkurrencen skabt Præcedens for en kolossal Forretning her. Hr. Schalburg skrev strax til København og anbefalede Plum at engagere mig og udbad telegrafisk Svar. Indtil da inviterede han mig til at være Gæst i sit Hus. D Sept. skal her være en ny Konkurrence, hvor vi selvfølgelig møder igjen. Falder Ploven da lige saa heldig ud, tror jeg nok jeg har en god Chance. Men hvad der næsten er mere: Jeg troer, jeg har fundet en Ven i Schalburg, hvilket man sandelig ikke kan skønne nok paa her i Sibirien, hvor man ellers mødes med Mistro overalt, ikke mindst hos sine Landsmænd. For resten er der en ganske anderledes 3 August Theodor Schalburg, s gode ven, var far til den senere officer Christian Frederik von Schalburg ( ) som opnåede en tvivlsom verdensberømmelse i Danmark. Han var glødende nazist, ledede under 2. verdenskrig Frikorps Danmark og faldt på tysk side ved Østfronten. Til hans minde tog Germansk Korps, som blev oprettet i Danmark året efter, navneforandring til Schalburgkorpset. Det var kendt for at udføre terroraktioner og gengældelsesmord.

12 12 Tone her end i Kurgan. Vi, Stk., lever næsten som en stor Familie. Schalburg kommer paa Forretningsreise til Danmark sidst i September og har da lovet at tage ud til Ousted og bringe Eder en Hilsen. Galschiøt tænker jo i Øieblikket først og sidst paa Kæresten, men er som alle Andre umaadelig flink. Klimaet og Egnen her er aldeles deilige. Det fryser ganske vist noget om Natten, men om Dagen er det deiligt mildt Veir. Den friske Bjergluft stryge hen over Byen, saa man formelig suger den ind; Gid alle Danmarks Brystsvage kunde komme herover, saa kunde Sanatorier o.s.v. snart pakke sammen. Som I seer, har jeg det i Øieblikket fortrinligt. Det begyndte jo at see lidt sort ud, men naar Nøden er størst, er Hjælpen jo nærmest. Det eneste jeg nu for Tiden mangler, er en Pels, men den faaer man vel ogsaa tjent til. Min tid gaaer med at samle Oliverplove, studere russisk og de forskjellige Sorter sibirisk Smørs forskjellige gode og daarlige Egenskaber. Med det russiske gaaer det nu ellers helt godt; jeg skal nok nu klare mig i de fleste Tilfælde med at tale, men skal jo nu til at tage fat paa ar læse og skrive det. Barnaul ligger 75 Mile sydøst for Novo-Nicolajevsk, den nærmeste Jernbanestation, men paa Floden er der en Færdsel med store Dampere, som vor Frihavn maatte ønske sig Mage til. Tante Lydia lovede at ville forære mig 20 Kr. til Jul, nu vil jeg bede Eder om at betale dem til Købmand Schultz i Roskilde. Jeg maatte nemlig laane 10 Rbl. Hos hans Svoger Kruse i Novo, der bad om de maatte blive indbetalt dér. Naar han faaer Forklaring paa Sagen, kan der vel intet underligt være i det, og saa har jeg den Gjæld ude af Verden. Gaar det mig godt hos Plum, haaber jeg næsten at faae ham til at betale min Reise. Det er over en Maaned siden, jeg har hørt fra Eder, men jeg har skrevet til Esman i Kurgan og bedt ham sende eventuelle Breve og venter dem nu med Længsel. Skriv nu snart, og saa mange venlige Hilsener til alle her og der fra afs. fra Barmoul 31/8 - modt. 14/9-03 Eders hengivne Kjære Forældre! Barnaul 18/9-03 Jeg har længe forgæves ventet paa Brev fra Eder, men da jeg igaar modtog en Pakke Roskildeaviser fra Biisk, tænker jeg at der er gaaet nogle Breve tabt fra Eder paa den Tur. Som jeg skrev, havde Galschiøt skaffet mig en Meieribestyrerplads syd for denne By ned mod Grænsen. Den var usselt lønnet, men jeg tog den for ikke at gaae ledig i Vinter. Saa var det, jeg traf Schalburg. Han raadede mig bestemt fra at tage derned, da han ansaa det for at være en Slags levende Begravelse af sig selv. Saa kom min heldige Demonstration af Oliver-Ploven, der gav mig grundet Haab om at Hr. Plum vilde engagere mig, da han har Eneret for Sibirien paa denne Plov og ligger inde med et stort Lager, som det hidtil havde været umuligt at sælge, da den paa Grund af ukyndig Behandling var blevet meget uheldigt demonstreret ved tidligere Konkurrencer.

13 13 Kort efter telegraferede Hr. Plum, at han kom paa Inspectionsreise til Sibirien. Han har nu været her sammen med sin Kone i 2 Dage, og vi har havt det saa hyggeligt og rart, som man kun kan faae det, naar man har en saadan Kvinde som Fru Plum i Huset. Schlb. anbefalede mig paa det bedste, men P. er en forsigtig Mand og har lidt saa mange Skuffelser her i Sibirien, at han sagde, han vilde tænke over Sagen. Imidlertid gav han mig godt Haab, ikke mindst ved at tage Schlb. med paa en 14 Dages Reise til en Filial sydøstpaa og lade mig tilbage som konstitueret Chef for Firmaet her, i hvilken Egenskab jeg altsaa nu sidder i dette Øieblik. Jeg er mig fuldt bevidst, at mit Engagement afhænger af Udfaldet af denne Examen. Gudskelov har jeg igaar været saa heldig at gjøre et par temmelig store Smørhandler, som jeg hører vækker nogen Misundelse hos Konkurrenterne. Desuden har jeg faaet Hul paa Oliverlageret ved at sælge et par Stykker, og last not least har jeg solgt en Selvbinder, som jeg ved, det var Plum meget om at komme af med, da det var den sidste. Vi har for Tiden Efteraar her med Frost om Natten og heftige Regnskyl om Dagen, saa de ubrolagte Gader danne store sammenhængende Moradser og Søer, i hvilke det er umuligt at færdes til fods, men Bønderne vente kun paa stadig Frost, for at faae bjerget den store Masse af Korn, som endnu staaer ude, inden Sneen kommer og begraver det. Jeg haaber det skal være et godt Grundlag for mit videre Arbeide i denne Tid. Naar jeg ikke er ude at handle ved Havnen og paa Turene med Bønderne, sidder jeg altsaa her ved Directionsskrivebordet og agerer Kontorchef. Dansk, russisk, tysk, engelsk Tale og Skrift summer mig om Ørerne Dagen igjennem i denne for mig noget uvante Stilling, men med lidt god Villie faaer man de fleste af Vanskeligheder ryddet af Veien, og man faaer ligesom større Energi naar man mærker, at man virkelig er noget betroet som det gælder om at passe paa og formere. Tænk jer for Resten min Forskrækkelse, da jeg den første Aften ved Opgjørelsen af min Kasse havde 150 Rbl for lidt. Jeg regnede, slog op i russiske Lexikon og regnede igjen Kredit og Debet igjennem vist 10 Gange for den sidste Maaned og kunde have kysset en Kontorist da jeg opdagede, at han havde glemt en Post paa Kredit paa de famøse 150 Rbl. I heldigste Tilfælde gaaer det nu saadan, at Plum antager mig og lader mig blive her, medens Schlb. reiser en Tur til Danmark sammen med Plum. Saa er min Existens sikret, thi saa naar jeg over de døde Maaneder October, November, December og Januar, og Pladserne ere saa godt aflagte, at man rimeligvis allerede kan begynde at samle sig lidt. Schlb. har 60 Rbl om Maaneden og fri Station. Jeg trænger ogsaa til at komme til at tjene lidt igjen, i de sidste halvanden Maaned har jeg væsentlig levet paa Schalburgs Gæstfrihed, og selv med et saa dannet og taktfuldt Menneske som han, bliver det i Længden uheldigt for alle Parter. Snart bliver en Pels og et par laadne Støvler ogsaa en uafviselig Nødvendighed for mig. Skulde Plum mod Forventning afvise mig, ja, saa veed jeg intet andet levende Raad end at see og slippe hjem paa en eller anden Maade og tage fat paa hvad som helst, thi at gaae ledig her i den sibiriske Vinter, naar tilmed min Støtte Schlb. Reiser hjem, er umuligt, men jeg har som sagt godt Haab. Jeg tænker at I i Gudruns Brev har læst hvad jeg skrev om Firmaet Walter A. Wood? Jeg kan nu tilføie, at en af Cheferne for bemeldte Firma var paa gennemreise her hos mig i Gaar, sammen med min engelske Ven Mr. Chambers. Han tilbød mig virkelig et øiensynlig meget gunstigt Engagement mod at jeg underkastede mig en

14 14 Prøve i Russisk og Landbrugsmaskineteknik, som vil blive afholdt et Sted her i Sibirien engang i Løbet af Vinteren. Jeg vil nu skrive hjem til Landbohøiskolen for at faae dem til at sende mig den der brugte Lærebog i dette Fag, eller maaske Aage vil forhøre sig der og da sende mig den Bog. Bliver jeg saa engageret hos Plum, vil jeg ganske rolig sidde og forberede mig og saa underkaste mig Prøven, saa har jeg da en Chance mere til Foraaret. Jeg skrev ogsaa til Gudrun om Canada. Dette Tilbud ere vi Begge fast besluttede paa engang med Tiden at benytte os af, naar vi faae samlet lidt til at begynde med. Her i Sibirien er Forholdene for usikre til, at man rigtig kan komme til at føle sig tryg her. En Revolution eller et vilkaarligt keiserligt Ukas [paabud, befaling] kan hvad Øieblik det skal være, tvinge alle os Udlændige til skyndsomt at pakke sammen og stikke af. Desuden længes jeg efter det frie Landmandsliv og S. siger, at han hele Tiden har arbeidet paa at komme løs fra det kedelige Kontorliv. Jeg glæder mig til, at I snart skal lære S. at kjende, en saadan Ven som man sjældent træffer. Her i Barnaul lever vi danske et meget hyggeligt, ensformigt Liv, efter dansk-sibiriske Forhold et sjældent fordrageligt Samliv. Den protestantiske Menighed her ejer en meget hyggelig lille Kirke, men hidindtil har vi været for Faa til at holde en Præst. Nu har Hr. Plum tegnet sig for et fast aarligt Bidrag, saa nu faaer vi rimeligvis med det Første en tysk Præst. Jeg sender her en adresseret Konvolut, skriv saa strax løst og fast. I kan nok forstaa, at jeg længes, da jeg intet har hørt i 6 Uger. Prøv aldrig paa at sende Tobak herover. S. maatte nylig returnere 500 Cigarer, da de vilde koste ham c. 60 Rbl i Told. Nu Masser af venlige Hilsener til Store og Smaa fra afs. fra Barnaul 2/10 - modt. 16/10.03 Eders hengivne Søn og Broder. [Til Gudrun] Min Kære lille Søster! Barnaul d: 1/ Mange Tak for dit Kort af 3/8 med Domkirken. Jeg fik det i dag efter at det havde været i Kurgan, Omsk ja helt inde i Biirsk ved den kinesiske Grænse hvorhen jeg havde ladet Adressere min Post. Du skriver om et Brev, som jeg imidlertid ikke har faaet. Harriets Maleri af Præstegaarden ligeledes, og jeg forundrer, der er gaaet flere Breve samme Vei, da jeg ikke har hørt fra Danmark i den sidste Maaned. Sagen er jo den, at jeg i den sidste Tid har fartet saa meget om, at jeg Grunden ingen fast Sted har havt. Desværre er min Stilling ikke saa god, idet jeg vist gaaer den sibiriske Vinter i møde uden fast Plads og uden synderlig stor Formue. Det er saa svært at arbeide sig frem herovre i det store ukendte Land. Hver Dag kommer man i saa mange vanskelige Situationer. Du skriver, at det er morsomt at træffe Landsmænd. Nei Du, er der én Ting, man skal vogte sig for herovre, saa er det sine Landsmænd. De, der kom herover for 5 à 6 Aar siden, i de gode Tider, har udsuget Befolkningen her i alle mulige Retninger, saa at man nu er mistænkt for at have alle mulige onde Hensigter af den Befolkning man daglig skal færdes imellem. Og mellem sine Egne kommer man aldeles ikke an. Konkurrencen er meget større her end hjemme, alt gaaer ved Trik og Mekanik.

15 15 Schalburg og jeg lever stadig sammen, Han er et af de faa Mennesker, hvis Venskab man Dag for Dag lærer at skatte høiere. I den sidste Tid har jeg ernæret mig ved at samle og vise Oliver Ploven frem, men nu kommer Vinteren, og saa er ogsaa det forbi. I Morgen Aften kommer fra København hertil Hr. Plum, Eieren af et stort Maskin- og Smørfirma; Schl. vil see at faae ham til at engagere mig, men vi har desværre kun ringe Haab, da Tiderne er saa daarlige for de danske Firmaer her, at hver især arbeider med store Tab. Men i hvert Fald er det kun et Tidsspørgsmaal, hvor længe jeg bliver her i Sibirien. Jeg har i den sidste Tid arbeidet en Del sammen med en engelsk Monteur, en Mr. Chambers fra London. Han vil have mig med dertil for at gaae paa en Maskinskole i Vinter, og vil saa rimeligvis skaffe mig Plads som commis vogageur for Rusland for Firmaet Walter A. Wood i Amerika til næste Foraar. Det var ikke saa daarligt, men der skal en Del Penge til; en anden Ting er at S. og jeg for Alvor tænke paa at reise til Amerika. Vi har i Fællesskab henvendt os til det engelske Koloniministerium og derigennem gratis faaet anvist 100 Td. Land ovre paa Kanadas Stepper ved en nyanlagt Jernbane, med gratis Reise fra England og derover. Se det var noget at tage fat paa, og det benytter vi os ogsaa nok af før eller senere. Det hele afhænger af, hvad Resultat vi faaer med Plum i morgen. Vil han beholde os Begge, er det foreløbig det bedste, da man saa nok lægge sig lidt op i Løbet af et par Aar; hvis ikke, skal Du saamænd ikke blive forbavset ved at see os hjemme paa Veien over til det fjerne Vesten. Jeg sender Brev om et par Dage naar jeg har faaet et Resultat. I den sidste Tid har alt været saa usikkert for mig, at jeg ikke har villet skrive. Tænk hvor usikkert og raat uciviliseret alt her er! Forleden Aften kom S. og jeg ridende ind mod Byen i Bælgmørke, da vi pludselig seer et Blink og hører en Riffelkugle lige for Næsen af os; vi svarer selvfølgelig med vore Revolvere og red saa skyndsomt bort, medens en Politibetjent stod og grinede meget velfornøiet af det Hele. Igaar faldt en Præst i fuldt Ornat døddrukken om i Gadens Søle, omgiven af en Skare offentlige Kvinder, hen paa Eftermiddagen blev han baaret bort som død. Paa Kontoret har S. hængende et Billede af sin Moder. En Dag kommer en Bonde op til os ser Billedet, falder paa Knæ, korser og fremmumler, i den Tro at det er Jomfru Maria, en Del udenadlærte Bønner for derefter strax at begynde med de raaeste Eder. Der blev spurgt mig en Dag, efter at jeg med Besvær havde gjort Vedkommende begribelig at Danmark ikke var en Del af Rusland, om vores Czar boede paa et hvidt Slot og gik med Guldstøvler og Krone som deres. Se det er nogle smaa talende Træk af Livet her. Men alt det kunde gaa, naar man saa fik noget for det, men det er meget vanskeligt, naar man ikke lige faaer fat i et af de Kødben, som vore kære Landsmænd holder saa godt fast paa. Ellers er her dyrt at leve, man skal leve rundt om paa usle Hoteller ved elendig Mad, og alt det betaler man D angleterre Priser for. Naa jeg sludrer nok for meget, saa mit Brev bliver for tungt. Send nu snart et langt Brev i medfølgende Konvolut. Jeg har det ellers godt. Hils nu alle Kære her og der. Vi har for Tiden saa smaat begyndt paa Vinteren her, og desværre staaer det meste Korn endnu paa Roden. Hvordan gaaer det hos Jer? Skriv, Du veed alt interesserer mig. Mange venlige Hilsener fra Din hengivne Broder Fra Barnaul 1/ Redøhl

16 16 Kære Ellen! Barnaul 27 Aug 1903 Jeg har lige i dette Øieblik modtaget dit Brev sammen med en Del andre danske Breve, der har ligget hos Esmann inde i Kurgan og ventet paa, at jeg skulde meddele ham hvor i Verden jeg var. Da jeg for nylig har sendt Brev til Ousted, vil jeg sende Dig, min store Søster, et par Ord. s søster Ellen, fotograferet Som Du maaske veed er jeg nu inde i Kærnen af Sibirien i Byen Barnaul ved Obfloden c. 150 Mil Syd for Jernbanen. Ved en, selv for Danske i Kurgan, et Folkefærd, der er berygtet over hele Asien, ganske uhørt Falskhed og Mangel paa Ordholdenhed, blev jeg smidt paa Gaden paa en Tid, hvor det var meget vanskeligt for mig at faae fat paa noget andet at gøre end pakke min Randsel og drage længere ind i det store ubekendte Land og søge efter bedre Forhold. Jeg søgte Beskæftigelse i forskellige store Byer hos danske Landsmænd, men overalt samme Svar: Vi har nok med at klare os selv. Med mine ikke store Finanser maatte jeg spare til det yderste, saaledes reiste jeg paa III Klasse, der her i Sibirien er en ren Røverforsamling. En Nat var jeg falden i Søvn, var da ogsaa saa uheldig, at alle mine Penge blev stjaalne, og saa kan Du jo nok forstaa det var en lidt ubehagelig Situation her i det fremmede Land. Min Billet havde de heldigvis ladet mig beholde, saa sagde vi til os selv paa'en igen med frisk Mod. Heldigvis traf jeg om Aftenen i Byen Ob en umaadelig elskværdig dansk Familie fra Roskilde. Han Søn af Garver Kruse, Fruen Søster til Købmand Schultz. I deres Hus nød jeg Gæstfrihed et par Dage, medens jeg søgte om Arbeide der i byen. Da der intet var at faae, maatte jeg jo videre; saa skaffede Hr. Kruse mig en Fribillet paa 1ste Klasse til en 3 Døgns Seillads ned af Obfloden med Damper, og saa var jeg jo igen ovenpaa. Nu maa Du ikke tænke Dig Obfloden som en stor dansk Aa. Nei, store Dampere som D.F.D.S. s Amerikadampere løber i Snesevis op og ned. Rigtignok stødte vi 16 Gange paa Grund, den første Gang troede jeg det gjaldt Livet og at redde sig saa hurtigt som muligt og var ufeilbarlig sprunget overbord, dersom ikke alle de gamle Damer ganske roligt og uforstyrrede vare blevne siddende ved deres Tevand. Forgæves pjaskede vi om og forsøgte at komme løs, opgav saa Ævret og laa et par Timer ganske stille til Strømmen blidt og roligt løftede os af. Det er for resten en deilig Seiltur, store Birke- og Fyrreskove er der langs Bredderne; undertiden seiler vi saa nær at man kan spytte i Land, og ser ganske tydeligt brune Bjørne og blaa Ræve tumle sig omkring. Naar man sidder paa Dækket og soler sig og seer det moderne Liv omkring sig, tænker man slet ikke paa Sibirien, det kunde lige saa godt være ved Sundet. Saa kan Nordenstormen paa en gang blæse op, og det bliver bidende koldt. Snoer Floden sig saa ind i en Landsby, bestaaende af smaa usle elendige Jordhytter, hvor Fattigdom og haard Kamp for Tilværelsen lyser fra hver Plet, ja, saa gyser man lidt ved Tanken om, at man rimeligvis om en Maaned staar midt i den sibiriske Vinter. Den sidste halve Dag begyndte Forløberne for Altaibjergene. Vidunderlig Natur.

17 17 Ja, jeg tænker Du har hørt hjemmefra, hvordan det er gaaet mig her i Barnaul; endnu er der ingen Forandring. Jeg er her paa Plums Kontor og hjælper Schalburg at købe Smør op. Han er et brillant Menneske, som man kun sjældent træffer, jeg troer nok vi allerede har lagt Grunden til et varigt Venskab. Barnaul er deilig stor By ved Foden af en skovbevoxet Klippe med en skinnende hvid Kirke og lueforgyldt Kuppel paa Toppen. Byen har c Indbyggere, Russere, Tyskere, Englændere, Danske, Tatarer og Kirgisere. Her er græsk-katolsk, muhamedansk og en lille protestantisk Kirke med en tysk Præst. Galschiøt boer her, han er nylig bleven forlovet med en nydelig ung dansk Dame, og er aldeles ellevild af Lykke. Her danner vi Danske virkelig en stor Familie og lever i udmærket Forstaaelse. I morgen begynder her en stor russisk Fest der varer i fire Dage. Disse Helligdage vil S. og jeg benytte il at tage paa Jagt inde i Altaibjergene. Vi tænker nemlig paa paa til Foraaret at blive Godseiere dernede; vi kan faae en Gaard paa danske Td. Land for 1000 Rbl. = 2000 Kr. Han mener at kunne skaffe det halve; saadan en Gaard kan under en rationel uddannet Landmands Ledelse blive en Guldgrube. Mor skriver om Aviser, Brev fra Gudrun, Billede fra Harriet; alt det har jeg ikke faaet, men skrevet til Kurgan efter det, vil da nødig miste det. Hils Gudrun og sig tak, og sig at jeg skriver til hende med det allerførste. Tak for Eders venlige Tanker, Du kan tro jeg længes ofte efter at kigge ind til Jer alle sammen, men det maa jo vare nogen Tid endnu. Nu mange venlige Hilsener til Dig selv og Jacob og alle Kære her og der fra Modt; 14 September 1903 Din egen store hengivne Broder Redøhl Kjære Mor! Barnaul 5/17 Octbr 03 Allerførst mine Kjærligste og bedste Lykønskninger til Fødselsdagen med Ønsket om alt godt for Dig selv og alle de Kjære derhjemme i det nye Aar. Jeg har langt om længe modtaget Brev fra Eder. Den 26. Septbr og 9. Octbr modtog jeg 2 Breve afsendt henholdsvis 4. og 11. Septbr. Det ene havde været en Tur inde i Altai i Byen Biisk. Det var der, jeg havde faaet Tilbud om en Meieribestyrerplads, inden jeg traf Schalburg. Eders Kort har jeg da saa vidt jeg kan see faaet de fleste af, hvorimod jeg slet intet har hørt fra Gudrun, ligesom Harriet Brummerstedts Billede desværre ogsaa er gaaet tabt paa en eller anden Maade. Jeg haaber, at I og Gudrun har modtaget forskellige Breve afsendt herfra henholdsvis 21 og 27 Septbr r. T. Jeg skrev i mit sidste Brev om mit foreløbige Engagement hos Plum under S. s Fraværelse. Nu har Plum været her igjen og er nu paa Reise hjemad til Danmark. Resultatet er desværre blevet at jeg endnu ikke ved om jeg er engageret. Hr. Plum er nemlig en meget forsigtig Mand, der tænker sig to Gange om, før han taler. Dertil kommer, at muligvis bliver hele hans sibiriske Forretning lukket, naar han nu kommer hjem og faaer samlet og overveiet Resultatet af sin Reise. Hvad der ikke kan skjules, er, at Guldtiden her i Sibirien for længst er forbi, saavel for os Enkelte som for Firmaerne. Plums Forretning her drives med stort aarligt Tab. En af Landeiendommene her paa Desjatiner [1 Desjatin = ca. 1 3/4 Td Land] længere vestpaa skal sælges til næste Efteraar. Hr. Plum er reist derud med sin Konsulent, for at se hvad der

18 18 kan gjøres for at forhoie dens Salgsværdi. Der var tale om, at jeg maaske skulde derned som Bestyrer i den Tid, men Plum er som sagt en forsigtig Mand. Han har endnu ingen Beslutning taget. Rent foreløbig er jeg engageret for 35 Rbl om Maaneden paa egen Kost for at reise rundt i Landsbyerne paa Stepperne og gjøre Reklame for Oliver. Men det Engagement vil jo Vinteren snart gøre en Ende paa, og saa staaer jeg igjen uden Plads, indtil jeg faaer Svar fra København. Om 14 Dage reiser S. til Danmark og dermed min eneste baade moralske og pecuniaire Støtte. 35 Rbl om Maaneden er absolut ikke mere, end man bruger for at leve her. Naa! Men som jeg tidligere har skrevet, er Sibirien kun et Gennemgangsled for mig. Naar I om kort Tid træffer Schalburg, vil han jo bedre end jeg kan skrive det give Eder Forklaring paa vore meget indgaaende drøftede Planer med hensyn til Canada. Det var jo mig selv som valgte Sibirien, men det var et stort Feilgreb af mig at reise herover, men Forholdene var jo skildret for mig i et falsk Lys. Min eneste Bestræbelse er paa en eller anden Maade at tjene til Reisen hjem og lidt til den anden Reise. S. har tilbudt mig at laane Pengene, saa vi kunde følges hjem og saa reise til Foraaret vestpaa, men det kan I nok forstaa, at jeg trykker mig ved at tage imod. Rent bortset fra mit inderlige Venskabsforhold til ham, vil det være mig pinligt at skylde ham Penge. Naa, jeg slaar mig jo nok igjennem, og selv om det bliver med nogen Vanskelighed, har jeg jo ogsaa andet at gjøre Bod for. Vi havde nogle rare Dage med Plums her. Han er som Privatmand den personificerede danske gemytlige Elskværdighed og hans Frue en prægtig Dame, der virkelig i de faa Dage skabte hyggelige hjemlige Forhold hos os. Den sidste Dag havde de samlet alle herværende Danske til Frokost, hvor det virkelig for en kort Tid lykkedes at lægge en Dæmper paa det daglige smaalige Forretningsnid, der, rent personligt som det er, er vor Pestsygdom her i Sibirien. Fru Plum fotograferede mig med mine Heste og lovede at sende jer Billedet om det lykkedes.- Den anden unge Mand derpaa er Bestyrer paa Plums Gaard inde i Altai, en prægtig jydsk Bondekarl; vi har ligget paa samme Tid ved Garden, men kender ikke hinanden fra den Tid. Hestene har jeg købt for Plum, og med dem foretager jeg nu de 3-7 Dages Udflugter ud paa Steppen med en god Madpose, en Revolver og min gode Ven Oliver ved min side og holder saa belærende Foredrag for Bønderne om Landbrugsdrift i Almindelighed og Oliverploven i Særdeleshed. I den Tid lever man af tør Kost og sover paa Jorden, men det liv har ogsaa sin Charme. Den sibiriske Steppe kan være vidunderlig, naar man bliver alene ude paa den, hvor ingen Mennesker før har traadt og langt fra menneskelige Boliger. I gaar Nat havde jeg mit første Møde med en veritabel Ulv, men til min store Skuffelse uden Anledning til et eneste Skud, jeg gad gerne have skaffet mig en varm Vinterpels. Ellers boer jeg her i Barnaul hos Schalburg og betaler ham for min Kost, men det er som sagt usikkert hvor længe. Plum vil vist gerne tale med Fader for at høre nærmere om mine Forhold, han har maaske allerede gjort Skridt i den Anledning. Jeg vil selvfølgelig være meget glad ved noget godt dansk Uldtøi, S. kan bedst sige Eder, hvad jeg trænger til og hvorledes det sendes. Jeg vil indtrængende bede Eder om at tage godt imod ham. Han har gjort mig meget godt i mange Retninger. Og saa glæder jeg mig til at høre fra Eder til Fødselsdagen. I veed jo den mindste gode Nyhed fra Eder er den største af mine faa Glæder. Livet er saa kort. Det var deiligt om man kunde være

19 19 lidt nærmere ved hverandre, men det styrker jo altid at vide at der er Andre som tager Del i Ens Skæbne. Og saa endnu en Gang til Lykke og mange venlige Hilsener til alle, store og smaa Fra Eders hengivne afs. fra Barnaul 5 Octbr. - modt. 2 Novbr Kære forældre! Barnaul 2/11 03 Det er i dag den 2. November efter Eders Tidsregning og tænker I idag ere samlede for at feire Fødselsdagen og havde stor Lyst til at sende Eder en telegrafisk Hilsen, men mine Finanser tillader mig ikke store extraordinaire Udgifter, saa jeg maa renoncere og sætte mig til at skrive i stedet for. Jeg haaber at mit Fødselsdagsbrev er kommet nogenlunde i rette Tid. Her i Barnaul er vi i Øieblikket helt isolerede fra Omverdenen. Floddamperne ere lagte Vinterhi og Postvognene fra Novo Nicolajevsk, der om Sommeren bliver færgede over Floden i store Pramme ere spærrede af Drivis, der kommer ind fra Sneregionerne i Altai. Først naar Floden lægger til, faae vi igjen fast Forbindelse, men dertil har Frosten endnu havt for lidt Magt. Jeg har denne gang en Nyhed der vil glæde jer. Jeg haaber nemlig nu at have faaet en bedre, varigere Plads end nogensinde før. Jeg skrev vist i mit sidste Brev om Goverts-Jensen, det unge Menneske, jeg har ligget i Tjenesten sammen med. Han er nu ved Plums Nærværelse her blevet forfremmet til Overinspecteur ved de Plumske Landbrug her i Tomsk Gouv. Som jeg skrev, vil Plum betænke sig paa at engagere mig. Saa snart Plum var reist, tog Goverts mig imidlertid paa eget Ansvar i sin gamle Plads som Inspectør paa Petrofka. Denne Gaard ligger langt herfra mod syd ved Byen Smainogorsk ved Slangebjergene (vestlige Altai) 370 Verst (52 d. Mil) fra Barnaul til S. I selve Byen har Plum og Esmann Kontorer for Smøropkøb. Her bliver Schalburg rimeligvis Repræsentant for Plum, naar han kommer tilbage, og her boer ogsaa G.J. ellers findes ingen Udlændinge. Gaarden ligger c. 5 Verst fra Byen. Der hører et større Kohold hertil, direkte importerede Schweitserkvæg samt et stort Meieri. Endnu er der nok kun oppløiet 20 Desjatiner Land, men det er Meningen at tage et stort Areal under Plov næste Aar. Naturen skal være deilig derude paa Overgangen mellem Sletten og den evige Snes Bjerge og den sibiriske Urskov. Bjørne, Ulve, Polarræve og Harer vrimler det med, saa Jagten bliver meget interessant paa Skier i Bjergene. Jeg tænker at give mig paa Turen i overmorgen. Samtidig reiser Schalburg til Danmark. Jeg sender jer her en Liste, en Del er Juleønsker. Det andet vil jeg bede Eder, med et Handelsudtryk, belaste min Conto. Mine Finanser ere som sagt for Tiden meget smaa, men jeg haaber som sagt nu at være stærkt paa Vei til noget bedre, saa at jeg snart kan betale tilbage, hvad jeg laaner, men alt hvad der hedder Klædningsstykker er mindst 4 Gange dyrere her end hjemme, og Uldundertøi kan slet ikke faaes. S. har lovet at tage det med som Bagage, saa at det slipper uhindret over Grænsen. Der gaaer her Rygter om at Østasiatisk Kompagni søger en del unge Folk, der kan tale Russisk, til at aabne en Træexport fra Amurgebetet. Vil I ikke undersøge dette Rygte nærmere i København? Taler det sandt, vilde jeg gerne have lidt nærmere Oplysninger herom. Vi mener Begge at have temmelig gode Chancer. Schlb. taler og skriver perfect Russisk. Jeg selv kan klare mig i de allerfleste Situationer, men har endnu Vanskeligheder ved at skrive Russisk. Han har den merkantile og jeg den praktiske Uddannelse. Jeg vil hellere lade Canada hvile et par Aar, dersom jeg kan faae en god Plads her i Sibirien, hvor jeg kan perfectionere mit Russiske, thi det er jo altid et stort Plus at beherske dette Sprog.

20 20 Schalburg telefonerer til Eder fra København, naar han kan komme ud til Eder og bringe en Hilsen og fortælle Jer nærmere om mit Liv og Levned. Jeg har intet Brev faaet, siden sidst jeg skrev, og lever som sagt for Tiden et meget stille Liv. Til Slut mange venlige Hilsener til alle, store og smaa og endnu engang til Lykke Kjære Mor, fra Eders hengivne Søn afs. fra Barnoul 2. Novbr modt. 23 Novbr. Kære Forældre! Smeinogorsk 23/ Det er mit haab, at dette Brev vil naae Jer til Juleaften, og jeg sender alle jer kære mine kærligste og bedste Ønsker om en glædelig Julefest og et godt heldbringende Nytaar for eder alle her og der. Min Jul bliver jo lidt mere stille end Eders. Dagen er jo her en ganske almindelig Hverdag, saa jeg kommer vist til at feire den alene med min Samovar, Ruslands Nationalhusgeraad. Hvis I kan læse over dette Brev, vil I see at der staaer Smainogorsk Tomsk Gouv, heraf I altsaa vil see at jeg allerede har overtaget den i sidste Brev omtalte Plads paa Plums Farm, Petrofka. Smainogorsk er en større Landsby paa Indbyggere ved Kola, en Biflod til Ob, 280 Werst (40 Mil) sydvest for Barnaul. Farmen ligger saa igjen 5 Verst [gl. russisk længdemaal, 1 verst = 1.066,8 meter] derfra midt ude i Slangebjergene, Altais sydvestlige Del. Vidunderlig Natur nu da Bjerge, Træer og Huse staa klart i Sne og Rim fra Top til Taa. Jeg kjørte herned fra Barnaul, en dejlig Slædetur paa 42 Mil i kun 40 Kulde. Det mærkes ikke her i Sibirien saa meget, som man skulde tro. Jeg har købt mig en god varm Pels, et par Filtstøvler og en laadden Kirgiserhue, der kan skjule hele Ansigtet, og hele Herligheden for 25 Rbl. Vi har et større Kohold og et Meieri her og et Svineopdræt (Yorkshire). I denne Tid har jeg Meieriskole her. En tysk Instructør og en Udsending fra det russiske Landbrugsministerium kommer herud hver Dag og underviser Eleverne, betaler for Frokosten hos mig. Jeg har nu 35 Rbl om Maaneden og Meieriproducter frit, men fører ellers min egen Husholdning. Pladsen er jo selvstændig og kan jo for saa vidt være meget god, men det er alt for lille Gage til jeg kan slaa mig til Ro paa den længere end til Vinteren er omme. Man kan spare en del paa Husholdningen ved at skyde en del af den Masse deilige Vildt (Urhøns, Harer, Gemser, Vildænder o.s.v.) som render om lige for Næsen, men ens Husholdning er ogsaa dyr, naaer man skal overlade den til en russisk Tjenestepige, der er de mest uøkonomiske Skabninger jeg nogensinde har kendt. Men jeg kan jo som sagt nok klare mig i Vinter. Men for resten er Plums bekendte for at betale meget smaa Gager her i Sibirien, det nye sibiriske Actieselskab betaler lige dobbelt saa meget. Har Schalburg været hos Eder, ved I jo lidt mere om hele vort Liv og Færden herovre i det store hvide Land; det er vist sjældent to Mennesker har sluttet sig saa nøie til hinanden, som vi to har i denne Sommer. For min egen Skyld haaber jeg han kommer tilbage og kommer her til Smeinogorsk, men for hans Skyld eller for hans Sygdom, haaber jeg det ikke. Jensen og jeg er altsaa de eneste danske paa denne Egn. Jeg tænker vi slaaer os sammen og køber os en Gaas og feirer Juleaften paa gammel dansk Skik, men Tankerne vil dog mange Gange i Løbet af Festen flyve hjem til den kære gamle Præstegaard, hvor jeg jo veed I ere samlede om Juletræet.

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen Drømmekommunen Der var engang en familie, der ville tage på ferie langt væk fra København. De valgte en by, der hed Halsnæs, fordi de havde hørt hvor fantastisk og fortryllet den var blevet. De tog af

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012

Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012 Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012 Punkt... Side Onsdag den 13. juni 2012...3 Torsdag den 14. juni 2012...3 Fredag den 15. juni 2012...4 Lørdag den 16. juni 2012...6 Søndag den 17. juni 2012...7

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943.

Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943. Dette brev er skrevet af Frits Johan Blichfeldt Møller til hans søster Johanne Kirstine (Tulle) Møller. Brevet er skrevet den 14. september 1943. Brevet er renskrevet efter det originale brev af Irja M.

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

De lollandske Agerhøns

De lollandske Agerhøns Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere