MAGASINET Nr. 106 September årgang

Transkript

1 MAGASINET Nr. 106 September årgang Nyt fra Det Danske Missionsforbund Sommerstævne Godt budskab til fattige Ved min Ånd Nyt fra missionsfelterne Lindenborg starter op med 93 elever Børn med i kirke i Sorø

2 MAGASINET l e d e r Gud kalder kirken til handling for vor næste! Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund (DDM). Det udkommer som indstik i domino og sendes til DDM s menigheder for lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DDM s synspunkter eller teologiske grundlag. domino udkommer 6 gange om året, og kan modtages på privat adresse for 295 kr. Henvendelse til ddm@ .dk Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Finn Kier-Hansen Redaktion Peter Götz, peter@goetz.dk, i samarbejde med Forbundsrådet Annoncer Annoncører henvises til domino: Erik Damm, annoncer@domino-online.dk I vores serie om fokusområderne i Vision 2022 skal vi i dette nummer af Magasinet se på det sociale engagement. Læs artiklen af Ruben Andersen-Hoel på side 4-5. Ord er ikke nok! I disse år sker der en opvågning i kirkelivet i forhold til at få øje på vores næstes behov. Vi kan ikke nøjes med at forkynde evangeliet om frelsen og det evige liv! Evangeliet må nødvendigvis også føre til handling over for vores medmennesker her i tiden. Det har ikke altid været betonet lige stærkt, om end det altid har Kirken som et værksted Traditionelt set er vores kirker langt hen ad vejen præget af velfungerende mennesker. Men kirken bør ikke kun være de vellykkedes forsamlingshus, men også de mislykkedes værksted. Jesus færdedes ikke bare blandt de vellykkede. Han færdedes i høj grad blandt dem, for hvem livet var gået skævt. Der har hans kirke også en opgave i vores tid. Hvor længe skal de vente? Udfordringerne er mange, og de bliver næppe mindre i de kommende år. Hvem skal jeres Uden for kirkens dør er der nogen, der venter på at blive mødt af barmhjertighed. Hvor længe skal de vente? Næste udgivelse til afhentning i din menighed Medio november Ekspedition FrikirkeNets servicekontor: Lykkegårdsvej 98, 1., 6000 Kolding, tlf Grafisk design Janie Conrad Riisager, janier@domino-online.dk Tryk Jørn Thomsen Elbo, Kolding Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C tlf , fax, Nordea reg.nr konto ddm@ .dk, Forsiden Grønland har også en Jesusfigur været en side af evangeliet. Der gik ikke lang tid efter den kristne kirkes fødsel, før den begyndte at tage sig af mennesker i nød. I Apostlenes Gerninger læser vi, at de delte det ud til alle efter enhvers behov (Apostlenes Gerninger 2:45) og i det sjette kapitel er den nye menighed dybt involveret i at bespise mennesker, som åbenbart havde få midler at gøre med. Evangeliet fik ikke bare frit løb fra prædikestolene, men også fra bordene. Se behovene og tag medansvar! Denne side af evangeliet har vi ikke altid haft særlig meget fokus på. Det vil vi med Vision 2022 gøre noget ved. Vi udfordrer derfor menighederne til at se sociale behov i kirkernes nærhed og blive aktive medspillere på at imødekomme disse. Derved kan menighederne tage et ansvar for lokalområdet og på en konkret måde vise Guds riges værdier som barmhjertighed og næstekærlighed. Det vil udfordre vores magelighed og selvoptagethed, og det vil sænke tærsklen til kirken. kirke række ud til? Hvem skal I vise barmhjertighed? Mennesker, som flygter for at redde livet? Alkoholikeren på bænken? Den kriseramte familie? Den enlige mor, der har brug for julehjælp? Eller andre? Uden for kirkens dør er der nogen, der venter på at blive mødt af barmhjertighed. Hvor længe skal de vente? John Nielsen Missionsforstander Side 2

3 Sommerstævnet 2016 gav skønne stjernestunder, glade gensyn med gamle venner samt fordybelse og fornyelse i troen med vigtige værktøjer til hverdagen Side 3

4 Vision Socialt engagement Godt budskab til Socialt engagement er overskriften for et af de fem fokusområder i Vision 2022, fordi vi drømmer om at se menigheder, der rækker ud til ensomme og socialt udsatte og tager del i arbejdet med integration af nydanskere. Når vi mener, at socialt engagement er vigtigt, er det, fordi vi tror på, at det er en konkret måde at vise og forkynde Guds rige på. Det bør være helt naturligt for en kirke, der er i mission, at den slet ikke kan lade være med at række ud til mennesker, som er i nød. Men alt for ofte bliver vi passive eller modløse, fordi der mange steder i kirkernes lokalområder er så store behov, og at vi næsten altid kan gøre meget mere, end vi gør. Missio dei Det er vigtigt at få sat det i rette perspektiv. Det kan nemlig hjælpe os at tænke på det begreb, som teologer kalder Missio Dei, der kan oversættes til det danske udtryk Guds mission. Vi skal ikke tænke, at vi er i kamp for Gud for at redde verden, for så løber vi hurtigt tør for kræfter i stedet må vi tage udgangspunkt i den forståelse, at hele verden allerede er Guds, og at han inviterer kirken med i sin mission for genoprettelse. På den baggrund kan vi begynde at spejde efter de steder, hvor Gud allerede arbejder, så vi kan være medarbejdere på det gode, som sker. Dermed bliver kirken Guds redskab til mission i både ord og handling. De gode nyheder er, at der faktisk allerede er mange gode tiltag på dette område i vores menigheder i Missionsforbundet, og det skal vi glæde os over og takke Gud for. Udfordringen er, at der kan og skal gøres meget mere. Så hvordan kommer vi i gang med nye tiltag, og hvordan sikrer vi os, at vi gør det rigtige? Vi kan begynde med at lære af nogle af de gode historier, som findes i Missionsforbundet. International mission Historisk set har vi været rigtigt gode til socialt engagement, når det gælder vores internationale mission. Her er der gode eksempler på, at arbejdet er vokset, netop fordi det var Guds mission. Mennesker er rejst ud, har set et behov og fornemmet, at her er Gud allerede i gang med at gøre noget. Og på den baggrund har de samlet kræfter i baglandet til at begynde et konkret arbejde. I dag er alle vores missionsfelter præget af, hvad vi kunne kalde socialt-evangelisk arbejde, hvor forkyndelsen af evangeliet tydeligt sker i både ord og handling. Klubarbejde i Grønland. Børnehjem i Ghana. Skolehjælp i Rumænien. Hjælp i flygtningelejr i Thailand på grænsen til Burma. Og listen er længere endnu. Må det fortsat inspirere os til at tænke på samme måde hjemme i vores menigheder. For eksempel til at åbne genbrugsbutikker som i Tylstrup og Vadum, hvor det nære sociale arbejde er til gavn for vores arbejde ude i verden. Eller at holde julemarkeder, hvor indtægterne går til mission, som det sker i Vanløse, på Efterskolen Lindenborg og flere andre steder. Hvordan kan arbejdet i vores internationale mission inspirere til gode tiltag i vores kirker? Osted Frikirke og Center Avnstrup Et andet godt eksempel på socialt engagement, der springer ud af en Missio Dei-tankegang, finder vi i Osted Frikirke, hvor der for syv-otte år siden dukkede en afrikaner op i menigheden for at få hjælp og fællesskab. Han kom fra asylcenteret Center Avnstrup, der ligger tæt på kirken, og det blev stratskuddet til, at nogen i menigheden fik øjnene op for behovene der. I løbet af de senere år har det medført, at der efterhånden er mange asylansøgere, som har lært kirken og folkene der at kende. I dag er der mennesker i menigheden, som er dybt engagerede i at hjælpe flygtninge med papirarbejde eller at sidde med til møder og lignende. Der er bibelundervisning hver 14. dag, og for tiden er det dåbsundervisning, fordi en flok fra Avnstrup skal døbes på menighedsweekenden, der holdes på Efterskolen Lindenborg til september. En gruppe kvinder fra menigheden har i regi af Røde Kors kvindemøder på centeret hver 14. dag. Der er indkøbt tolkeanlæg, fordi der hver gang er flygtninge til gudstjenesterne. I Thisted kan de fortælle en lignende historie, hvor der bliver holdt kursus i kristendom og gudstjenester med farsitolk, og også der er mange blevet døbt. I Aalborg har der i mange år været forskelligt integrationsarbejde, så det er blevet en helt naturlig del af kirkens liv, at der er mange nationaliteter. Og historierne er flere endnu. Hvordan kan dette arbejde inspirere vores menigheder til at være noget for dem, der kommer til landet som flygtninge? På torvet i Frederiksværk Vi kan også lære af den mand, der længe gik rundt i Frederiksværk med en profeti og en drøm om at gøre noget for dem, der sidder på bænken på torvet og drikker øl. Den tanke, som Gud havde givet ham og andre i menigheden om at give de sultne mad, blev konkret omkring juletid for et par år siden, da en lille flok fra menigheden gik ned og serverede risengrød for dem. Siden har de en gang hver måned, og snart bliver det hver 14. dag, mødtes med en gruppe af dem, som bruger meget af deres tid på torvet, og spist mad sammen med dem. På den måde sikres det, at folkene på torvet af og til får et sundt måltid mad, og den mad, der bliver til overs, bliver pakket ned i bokse, så den kan tages med hjem. Maden bliver i øvrigt lavet af en, som ikke var en del af kirken, men som så værdien i arbejdet. Også i flere andre af vores menigheder er der fokus på spisefællesskaber. I Aarhus er der et tiltag, som hedder Saralystfamilien, hvor vanskeligt stillede familier hver mandag kan få god og meget billig mad, lektiehjælp og fællesskab. I Grindsted er der om onsdagen en formiddagscafé, som retter sig mod dem, der savner lidt ekstra netværk og fællesskab. Også andre af vores kirker har gode tilbud, som rækker ud til ensomme og socialt udsatte. Hvordan kan den slags tiltag inspirere os til at gøre noget for dem i vores lokalområde, som har svære vilkår? Vi kan gøre noget Jesus tog imod de syge og fattige, og når han forkyndte evangeliet, blev det fulgt op af tegn og undere, så menneskeliv blev tydeligt berørt. Han talte om, at vi skulle bringe godt budskab til fattige, give sultne noget at spise og tage imod fremmede. Vi må som hans disciple leve i efterfølgelse af ham. Vi kan ikke løse alle problemer, og vi kan ikke nå alle, der har behov men vi kan gøre noget. De ovennævnte eksempler er bare nogle af de gode tiltag, som eksisterer i kirkerne rundt omkring, og målet med at bringe dem her er at give inspiration til endnu flere gode historier om, hvordan vi som kirker i Missionsforbundet arbejder med på Guds mission i Danmark. Side 4

5 fattige Omsorg er begyndelsen til et trygt og godt liv Side 5

6 VED MIN ÅND Temaet for dette års stævne I Åndens kraft. Det ligger i forlængelse af sidste års tema: Sendt til verden. Vi sendes altså ikke til verden i egen kraft, men i Åndens kraft Missionsforstander, John Nielsen Side 6

7 Prædiken fra sommerstævne 2016 Af John Nielsen Missionsforstander For en del år siden var jeg til en konference i USA. Det gjorde et stort indtryk på mig, hvordan det første møde begyndte. Det var højst utraditionelt. Der var ingen lovsangsband. Der var ingen instrumenter. Det begyndte ikke med en annoncering af en fællessang. Det begyndte ikke med, at vi blev budt velkommen. Det begyndte ganske enkelt med, at en mand fra Jamaica rejste sig op, og uden at sige et ord og uden brug af nogen instrumenter begyndte han at synge: Come Holy Spirit, I need you. Come Holy Spirit I pray (Kom Helligånd, jeg behøver dig. Kom Helligånd, jeg beder). Mens han sang, var det mærkbart, hvordan Helligånden sænkede sig ned over os. Manden fra Jamaica og andre deltagere fra forskellige steder i verden stod med stærke erfaringer af Guds riges gennembrud. De stod i stærke vækkelser i Asien, i Afrika og i Sydamerika. Ikke fordi de var specielt dygtige, men fordi de havde opdaget værdien i at tjene Gud i Helligåndens kraft. Jeg fortæller dette for at sige, at vi har brug for Guds Ånd. Vi har brug for at bevæge os dybere ind i Helligåndens dimension, som udruster os til at tjene Gud i vores land. Vi har brug for den dimension, som gør os i stand til at bevæge os ud over kirkens dørtærskel og berøre mennesker omkring os med evangeliet om Jesus Kristus. Det ord, som Gud har givet mig til i aften, finder vi i Zakarias Bog 4:6: Dette er Herrens ord til Zerubbabel: Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre. Oprindeligt var det Herrens ord til en mand ved navn Zerubbabel. I aften er det Herrens ord til os. Dette siger Herren til Missionsforbundet. Dette siger Herren til Baptistkirken: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd. Med temaet: Ved min Ånd vil jeg i aften tale om to ting: Om kraften til at bygge templet, som et billede på kirken. Og om kraften til at udleve tjenesten. Kraften til at bygge Det fjerde kapitel i Zakarias Bog, handler om at genopbygge templet i Jerusalem. Profeten Zakarias var en af de eksiljøder, som vendte tilbage fra fangenskabet i Babylon. Med sine profetiske ord motiverede Zakarias folket til at bygge templet færdigt. Det samme gjorde profeten Haggaj. Inspireret af disse profeter og under ledelse af den politiske leder Zerubbabel og ypperstepræsten Josva stod templet færdig i år 515 før Kristus. Ordet i Zak. 4:6 var et opmuntringsord fra Gud til Zerubbabel i en tid, hvor det ikke var let at bygge templet. Templet og kirken Vi kan i dag spejle os i tempelbyggeriets udfordringer og Guds opmuntringer til Zerubbabel i forhold til vores tid, når det gælder den opgave, Gud har betroet os - ikke at bygge et gammeltestamentligt tempel, men at bygge en nytestamentlig kirke. Templet skulle bygges for Guds og folkets skyld. For Guds skyld: Til hans ære. Et sted for tilbedelse. For folkets skyld: Et sted for forsoning, tilgivelse, befrielse og dermed ny livsdimension. Er det ikke netop det, der også er hensigten med kirken? Gud kalder os til at bygge kirke både for hans og for folkets skyld. Han kalder os til at bygge en kirke til hans ære; en kirke, der tilbeder ham. Og han kalder os til at bygge en kirke for folkets skyld, et sted for forsoning, tilgivelse, befrielse og nyt liv. Hvordan går det for os? Vi må erkende, at vi står over for nogle udfordringer i forhold til at bygge og være kirke i Danmark. Det er ikke let. Men det var heller ikke let for Zerubbabel at bygge templet. Problemerne tårnede sig op for ham som store bjerge, og nogle foragtede den ringe begyndelse. Sådan kan vi måske også opleve det, når vi ser på vores menighed og på vores opgave med at være kirke i landet. Vi kan let få øje på udfordringer og vanskeligheder. Vi kan måske til og med synes, at vores lokale menighed eller kirkelivet i Danmark ser ringe ud. I så fald er vi i en situation, der ligner den, Zerubbabel stod over for. Men ind i den situation havde Gud noget at sige til ham og til de problemer, der tårnede sig op omkring ham. Når vi står over for problemernes bjerg Gud talte i Zak. 4:7 til problemernes store bjerg og sagde: Hvad er vel du, store bjerg? Du skal blive til slette foran Zerubbabel. Så skal han hente slutstenen, mens der lyder jubelråb over den. Og i vers 10: De, som ringeagtede den spæde begyndelse, vil glæde sig, når de ser det færdige tempel (Bibelen på hverdagsdansk). Hvad er det, Gud siger i disse to vers? Han sender tydelige signaler om, at han er herre over problemerne, og at han vil fuldføre det, han har begyndt. Han kendte templets situation, og han kender kirkens situation! Måske oplever du problemernes bjerg i din kirke, eller i dit eget liv. Måske synes du, at det ser uoverskueligt ud. Måske kender du afmagten. Da er Guds hilsen til dig i aften, at det, som ser umuligt ud med det menneskelige øje, er muligt for Gud. Almagtens positive men Når vi står i vores egen afmagt og manglende styrke, da lyder det til os: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre. Der er håb på trods af problemernes bjerge. Der er håb for dig. Der er håb for din kirke. Der er håb for kirken i Danmark. I dag letter Gud vores byrde, idet han siger til os, at det ikke handler om vores magt eller styrke, men om hans Ånd i virksomhed gennem os. Paulus udtrykker det på følgende måde i Efeserbrevet 3:20: Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, ham være ære. Hvad er dit fokus? Er dit fokus rettet imod din egen afmagt, eller er det rettet mod Guds muligheder? Lad os ikke blive ved med at fokusere på vores egen afmagt og kirkens afmagt, men lad os i stedet rette vores blik mod Guds almagt hans kraft virksom i vores liv. Sendt og udrustet I tre år fulgte disciplene Jesus. De fik en treårig teologisk uddannelse af mesteren selv i Den Vandrende Bibelskole. Ingen har nogensinde været bedre forberedt til at bygge Jesu kirke, end disciplene var. Alligevel lukkede de sig inde i deres egen lille discipelghetto, da Jesus forlod dem og vendte tilbage til himlen. De kendte deres opgave, men de var ikke i stand til at gøre noget ved den, for de kendte også deres afmagt. Det var, som om de manglede noget. >> Side 7

8 >> I 10 dage befandt de sig i afmagtens rum. De var et folk sendt af Jesus, men de bevægede sig ingen steder hen. Den sendte discipelflok kom ikke ud over dørtærsklen. Den beretning kender vi fra Apostlenes Gerninger kapitel 1. Efter ti dage kom Guds Ånd over dem, som vi kender det fra Apostlenes Gerninger kapitel 2. Da blev den sendte discipelflok til den udrustede discipelflok. I Åndens kraft kom de ud af afmagtens rum og begyndte at sprede evangeliet i hele den daværende verden. Er vi den udrustede kirke? Hvilken del af Apostlenes Gerninger beskriver bedst vores virkelighed? Ap. G. kap. 1: Den sendte discipelflok, som ikke nåede ud over deres egen dørtærskel? Eller Ap. G. kap. 2: Den udrustede discipelflok, som på dynamiske vis bar evangeliet frem i Jerusalem og i by efter by? Hvis vores situation mest ligner den, vi kender fra Ap. G. kapitel 1, skyldes det så, at vi ikke har den erfaring, vi kender fra Ap. G. kapitel 2? Og hvis det er tilfældet, kalder det os så ikke til at bede: Kom Helligånd. Ikke for at vi skal opleve et karismatisk sus, men for at vi skal udrustes til at være og bygge en kirke, der berører verden. En kirke, der ikke lukker sig inde omkring sig selv, men som ånder og lever for Guds og folkets skyld. Zerubbabel fik opmuntringens ord fra Gud da han skulle bygge templet: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre. Vi kender afmagten som kirke i Danmark. Men også til os lyder Guds ord: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd. Ikke ved vores styrke og magt, men i Åndens kraft skal vi bygge Kristi kirke i Danmark. Kraften til at tjene At templet skulle bygges ved Herrens ånd betød ikke, at Zerubbabel kunne gå hjem og holde fri. Gud ville stadig bruge mennesker. Sådan er det naturligvis også, når det gælder at bygge kirken i Danmark. Når Gud i aften opmuntrer os og taler til os om, at det ikke skal ske ved vores styrke og magt, men ved hans Ånd, så betyder det ikke, at han alene vil rejse sin kirke i landet. Gud sammen med os Gud kalder os aldrig til at være tilskuere. Han sætter os aldrig på reservebænken. Han sælger ikke billetter til en forestilling, han udfører. Nej, han kalder os ind på banen. Han lader os være med i kampen. Han virker med sin Ånd gennem mennesker, der tager del i hans kamp. Et par bibelvers siger det med al tydelighed: Efes. 3:20, som jeg allerede har citeret: Ham, som formår med sin kraft, der virker i os Ap. G. 1:8: I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. Kraft til tjeneste for Kristus i verden Hele hensigten med at leve og vandre i Åndens kraft er at være udrustet til at tjene Kristus i vores verden. Det er så vigtigt, at vi får denne forståelse af Helligåndens funktion. Ånden kan give os stærke åndelige oplevelser. Det tager vi imod med glæde. Men vi må ikke lade det stoppe ved oplevelserne, for Ånden vil mere end det. Ånden vil udruste os til tjeneste for Kristus i verden. Ånden vil give os tro, mod, frimodighed, visdom, inspiration og kraft til at gøre noget, vi ellers ikke kunne eller ville have gjort. Når vi vandrer i Åndens kraft, åbner Gud døre og gør langt ud over, hvad vi beder om eller forstår. Uventede åbne døre i Aalborg For en del år siden, da jeg var præst i Bethaniakirken i Aalborg, og Chresten Eskildsen var præst i Bethelkirken, var der meget samarbejde mellem de to menigheder. På et tidspunkt følte Chresten og jeg os ledt til at gå på bønneresearchvandring i området. Det blev en fantastisk spændende vandring. Vi havde begge været præster i området i mange år, men pludselig befandt vi os i alle mulige baggårde og så noget, vi aldrig havde set før. Efter den tur gik vi til vores menigheder og sagde: Vi skal gøre noget, vi aldrig har gjort før. Vi skal på fælles bønnevandringer. En aften på en sådan bønnevandring følte vi os ledt til at standse foran en forretning og bede specielt for den. Det var selvfølgelig længe efter forretningens lukketid. Men til vores store overraskelse gik døren pludselig op, og indehaveren inviterede os indenfor. Inden jeg nåede at tænke mig om, takkede jeg ja, og i næste øjeblik var vi vel en 15 stykker inde i hans forretning. Da gik det op for mig, at han selvfølgelig havde set en chance til at lave en god handel. Hvad gør jeg nu? tænkte jer. Side 8

9 Jeg var nødt til at sige det, som det var: Vi er ikke kommet for at handle. Vi er en gruppe kristne, som går rundt i kvarteret og beder for bydelen. Har du lyst til, at vi skal velsigne din forretning? Det sagde han ja til, og det gjorde vi der og da. Han var noget overrasket over den uventede oplevelse. Vi var lige så overraskede. Da vi sagde tak for nu, ville han gå med os på den videre vandring og vise os nogle steder i området. Den mand, som ikke var én, der plejede at gå i kirke, blev den aften guide for bønneteamet, og vi andre var dem, der bad. Det førte mere med sig. Manden begyndte at komme i Bethelkirken af og til. Han skabte kontakt mellem os og andre forretningsdrivende, og på et tidspunkt afholdt vi et møde sammen med en række forretningsfolk fra kvarteret for at tale om, hvad forretninger og kirker kunne gøre i fællesskab for området. Det førte til et par multikulturelle arrangementer på et torv. Den aften, hvor Chresten Eskildsen og jeg sad sammen med en gruppe forretningsfolk og drøftede mulighederne for noget fælles, sagde manden, som vi havde mødt på vores bønnevandring, til de øvrige forretningsfolk: Hvis I vil have jeres forretning velsignet, skal I bare sende bud efter de to. Jeg fortæller denne beretning som et eksempel på, at når vi stiller os til rådighed for Gud, så virker han i og gennem os med sin kraft og formår at gøre langt mere, end vi havde forestillet os. Han åbner døre til mennesker og muligheder, vi aldrig ville kunne åbne selv. Vil du? I aften taler Gud til os om det, der ligger foran os: Ved min Ånd siger han. Men det betyder ikke, at han vil gøre det uden dig. Han vil gøre det sammen med dig. Vil du stille dig til rådighed for tjeneste i Åndens kraft? Vi oplever ind imellem, at det kan være vanskeligt at finde medarbejdere til forskellige opgaver i menighederne og til vores nationale arbejde. Der er naturligvis rigtig mange frivillige medarbejdere, som gør et stort og imponerende arbejde. Men det er ofte vanskeligt at finde nye medarbejdere, når der er brug for flere. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Kan det skyldes, at vi ikke har øje for det store og det spændende i at være i en tjeneste, hvor Ånden virker med? Ser vi bare på vores egne ressourcer og glemmer åndskraftdimensionen? I så fald er det måske ikke så mærkeligt, at svaret på en udfordring bliver et nej. Det er min bøn, at dette stævne må åbne vores øjne for Åndens dimension på en sådan måde: at mange i den kommende tid vil finde stor glæde ved at tjene Kristus at mange vil sige ja til nye udfordringer at Gud ved sin Ånd vil udruste os med ny kreativitet for at nå nye mennesker med evangeliet om Jesus Lad mig minde om, at Zerubbabel skulle bygge templet for Guds og folkets skyld. Til ære for Gud og til nyt liv for mennesker. Med samme formål skal kirken bygges. En så fantastisk tjeneste kalder Gud dig til at være med i. I 2016 og i de kommende år har vi brug for mange nye tjenester. I Missionsforbundet har vi Vision 2022 visionen om menigheder, som lever og vokser, udvikler disciple, planter nye menigheder og så videre. Det mål, der ligger i den vision, kan vi ikke nå i egen kraft. Men ved min Ånd siger Herren. Baptistkirken har sine visioner, og i begge kirkesamfund har vi brug for Åndens kraft for at kunne fuldføre det, som Gud har kaldet os til. Almagtens positive men Derfor siger Gud i aften til os: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd. Ind i vores afmagt lyder almagtens positive men: Men ved min Ånd. Over for følelsen af at være en lille menighed eller to små kirkesamfund, der står over for en stor missional opgave i Danmark, lyder Guds positive men: Men ved min Ånd. Stående over for hvad vi kan opleve som værende bjerge af problemer i egne liv eller i menighedens liv, lyder Guds positive men: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre. Hvis vi vil lukke op for Åndens virke i vores liv, er der håb. Der er håb for dig. Der er håb for kirken. Og er der håb for kirken, er der håb for Danmark. Stil dig til rådighed for Gud. Giv slip på forbeholdene, og gå ud i tro. Han som kalder dig, han udruster dig til det, han kalder dig til. Sammen med hinanden og i Åndens kraft skal vi bygge Kristi kirke i Danmark. Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Herren. Amen. Side 9

10 u d l a n d GRØNLANDSÅRET skudt i gang I Missionsforbundet giver vi hvert år et af vores fire missionsfelter en særlig opmærksomhed. I 2016/17 er det Grønland. På sommerstævnet blev stafetten overdraget fra Ghanaudvalget til Grønlandsudvalget og dermed er grønlandsåret skudt i gang. Det betyder, at grønlandsudvalget vil være ekstra aktive for at fortælle os om arbejdet langt nord for polarcirklen. Det betyder også, at det giver helt særlig mening for menighederne at indhente oplysninger om arbejdet, så forbøn, indsamlinger og særlige missionsarrangementer kan få et helt præcist sigte. Det giver desuden god mening, at menighedernes B&U-aktiviteter lader sig inspirere af arbejdet i Ilulissat og nu også i Uummannaq, hvor Jette Christiansen netop er rejst op i en fast stilling som jordemoder. Indtryk fra en Grønlandstur 2016 Konference i Ilulissat under temaet: Jesus er vejen følg ham! Med 165 voksne grønlandske deltagere afholdt den grønlandske frikirke (INO) sin årlige konference i juni i Ilulissat på byens skole. Alle deltagere fløj eller sejlede i lang tid fra hele Grønlands vestkyst til byen og det koster tid og penge. Ved aftenmøderne deltog omkring 200 personer, idet mange fra byen kom til møderne. Rigtig mange mennesker mødte Jesus til nyt liv, helbredelse og fornyelse. Desuden deltog en dansk ungdomsgruppe med 25 deltagere og andre danskere. De afholdt samtidig med konferencen en børneog ungdomslejr i byens INO-kirke sammen med grønlandske børn, teenagere og unge. Desuden hjalp de med praktiske opgaver på konferencen. Her kan du læse to personlige danske indtryk fra konferencen - hver med sin egen vinkel. Erik Mogensen Side 10

11 Grib chancen Jeg fik i år mulighed for at tage til Ilulissat på de grønlandske frikirkers årlige konference og hjælpe med at lave mad til deltagerne. At jeg greb den chance, har jeg ikke fortrudt. Mere end mad Kort efter ankomst er jeg i gang med at gå til hånde i køkkenet, og som ugen skrider frem, får jeg rig mulighed for at tage fat og bruge mange timer i køkkenet i festligt selskab med de andre køkkenfolk. Men hvad er det egentlig, jeg laver? Helt håndgribeligt så laver jeg mad og meget af det. Men jeg skaber også noget. Jeg skaber mulighed for, at flest mulige grønlændere kan deltage på konferencen, høre Guds ord, blive opbygget og sat fri for igen at kunne række ud til mennesker omkring dem. Og forhåbentlig er en motiveret grønlandsk kristen bedre til at nå sine egne end jeg, der ikke taler sproget eller kender kulturen tilstrækkeligt. Så en uges arbejde i køkkenet giver ikke kun mad på bordet, men forandrer livet for de deltagende grønlændere og de mennesker, som de kommer til at nå. Og helt ærligt det betyder også noget for mig. Det opbygger mig at vide, at andre bliver berørt af Gud, fordi jeg valgte at gribe chancen og tage af sted. Jeg bliver også fornyet. Natur og mentalitet Grønlands natur er smuk og unik, voldsom og barsk. Fra mine to barndomsår på Grønland genkender jeg også grønlænderne som sådan - smukke og unikke, men mange af dem fra barske og voldsomme omgivelser. En deltager på konferencen delte sin fortælling om en voldsom og utryg barndom. Som voksen spurgte han Gud, hvorfor det skulle være sådan. Han synes ikke, at han har hørt Gud svare på spørgsmålet, og den frustration ville måske få de fleste af os til at gå i stå. Men hans valg for sin fremtid er klar. Han vil tjene Gud uden svaret. Han vil gribe sine chancer. Mit arbejde i køkkenet gjorde ham mæt, og hans ord berigede mig. Jeg vil øve mig i at springe hen over de manglende svar, gribe chancerne og medvirke til, at vi opbygges i tro. Der var travlt i det køkken der er også brug for dig. Hvor er dine chancer? Grib dem. Christina Byg Madsen Vandet, der ikke slap op Torsdag den 30. juni var vi sammen med nogle af grønlænderne gået ud for at se Isfjorden ved Ilulissat, hvor vi skulle gå i cirka fem timer. Efter en time havde jeg tømt min drikkedunk, men jeg var stadig tørstig, fordi der var sol og varmt og vi skulle gå op og ned ad bjergene. Jeg spurgte nogle af drengene, om de ville hjælpe med af bede om, at jeg fik mere vand i drikkedunken, og det ville de selvfølgelig gerne. Da vi var færdige, var der ikke sket noget, så jeg lagde den tilbage i tasken igen, men havde ikke mistet troen på, at der skulle ske noget. Efter ti minutter tog jeg den op, og nu var der en lille bundsjat i den. Vi var alle helt vilde over det, men jeg drak vandet og gik videre. Efter yderligere ti minutter kom der igen en lille smule vand i dunken, og vi var stadig helt vilde over, at der var kommet vand, selvom det ikke var meget. Jeg fik tømt den for vand fem gange, bare lidt hver gang og i alt ikke ret meget. Vi var stadig begejstrede, og cirka halvanden time efter vi bad for min drikkedunk, stødte vi på et naturligt vandløb, så vi alle sammen kunne fylde vores flasker. Hele flokken var helt vilde over at få frisk vand. Og vi snakkede hele vejen tilbage til skolen om, hvordan Gud kan fylde frisk vand på os på mange måder. Niklas Lund Side 11

12 u d l a n d Sommerlejr i Rumænien I begyndelsen af juli kunne vi med stor glæde tage afsted på lejr med 64 deltagere fra Onesti, Poduri, Albele og Sanduleni. Lejren ligger i det naturskønne område omkring det kendte Voronet Kloster, som Dronning Magrethe besøgte for nogle år tilbage under et officielt statsbesøg i Rumænien. Ved ankomst til lejren blev vi mødt af en stor flok glade børn og ledere. Der var omkring 180 deltagere på lejren i alt. Alle børn og ledere blev delt op i seks forskellige grupper uafhængig af hvor man kom fra. Det var en god måde at få os alle sammen rystet sammen på. Hver morgen samledes vi i grupperne til andagt inden fællesprogrammet i lejrstedets sportshal. Om eftermiddagen var der forskellige sportsaktiviteter, blandt andet en af børnene højtelsket svævebane og en trekilometers gåtur til Voronet Kloster. Om aftenerne var der igen fællesmøde i sportshallen med sang, vidnesbyrd og undervisning. Ansvaret for fællesmøderne var fordelt på Cornel, Alin fra Poduri og lejrchefen, som skiftedes til at undervise. Det er hver gang fantastisk at opleve, hvor stor betydning en uges lejr har for alle de skønne børn. Mange af dem kommer fra kirkefremmede hjem med så store udfordringer, at selv tre måltider mad om dagen er en sjælden luksus. Vi er så taknemlige for, at vi kan være med til at opmuntre og støtte så mange børn med en uges intensiv opmærksomhed, kærlighed og undervisning. Hvis man lægger sammen, hvor mange timer en lejr er i forhold til de ugentlige møder hjemme i børneklubberne, så svarer en uges lejr til mange måneder hjemme i børneklubberne. Selv om det er stort ansvar, der kræver mange timers forberedelse, at tage afsted på lejr med så mange børn, så er det det hele værd, når man får lov til at opleve, at over 50 børn går frem for at tage imod Jesus som deres personlige frelser. Tak til alle i både Danmark og Norge, der har været med til at gøre det muligt for os tage på lejr. Det er en stor velsignelse, som vi er dybt taknemlige for. Side 12

13 u d l a n d Det er godt at være barn på Father s Home Vi kan næsten ikke vente Father s Home Care Ministries (FHCM) i Ghana går en spændende fremtid i møde Den ghanesiske regering har vedtaget, at børn på børnehjem skal reintegreres i den landsby/ slægt, de kommer fra inden for to år. Det ændrer hele situationen på FHCM. For hvad sker der så nu? Og hvordan var det nu med Francis kald og vision? Har regeringen umuliggjort den vej, som Gud kaldte Francis til at gå ad? Nej! Ingen regeringsmagt kan spærre Guds vej heller ikke i Ghana. Men der er brug for nytænkning, og her holder vores visionære, ghanesiske venner sig ikke tilbage. Ny mulighed for at nå længere ud Francis kald er at være far for de faderløse, og hans vision er at løfte sit land ved hjælp af disse forældreløse børn. Og det står stadig ved magt. Opgaven for FHCM er nu at finde børnenes slægtninge og lave bæredygtige aftaler for en reintegration. Det er for eksempel stadig FHCM, som leverer tøj, fødevarer og penge til børnenes uddannelser til familierne. Og en medarbejder fra FHCM rådgiver familierne i, hvordan de skal støtte/opdrage de nye indflyttere. Det er en stor opgave, og der er vanskelige udfordringer i den. Det er svært for børnene at komme tilbage til landsbyen/slægtningene, og det er svært for Francis at efterlade dem der, men hvis FHCM gør sit arbejde godt, vil det få stor indflydelse på familierne og dermed på lokalsamfundene. Det er en helt ny vej, som kan vise sig at være til stor velsignelse. Planer om en ny skole Men hvad så med bygningerne, som FHCM har til huse i? Hvad sker der med dem? Anto, hvor de små børn bor nu, skal bevares som det sted, hvor børnene bor, indtil de skal reintegreres. Og de børn, som ikke har nogen slægtninge, skal også bo der. Ungdomshuset, det oprindelige børnehjem, hvor de store børn bor nu, skal laves om til en skole. Planen er at starte fra bunden og åbne dørene for en Nursery School (svarer til en dansk børnehave) til september 2017 og derefter udvide med højere klassetrin efterhånden. En skole, hvor børnene bliver set og hørt, hvor de hører om Gud, og hvor de bliver undervist uden at blive slået. Omstillingsparate Alt dette kræver en visionær bestyrelse og kompetente og omstillingsparate medarbejdere. Og det har de! De håndterer udfordringerne med et overbevisende overblik. Jeg glæder mig til at følge udviklingen; ja, jeg kan næsten ikke vente. Side 13

14 DDM s repræsentantskabsmøde 2016 Organisation mission vision På sommerstævnet i uge 30 blev der over tre eftermiddage i træk sat fokus på fællesarbejdet for DDM s menigheder: Repræsentantskabsmøde, missionsorientering og visionsseminar Organisation DDM s cirka 20 menigheder er organiseret i det kirkesamfund, der kalder sig Det Danske Missionsforbund. Tirsdag eftermiddag var afsat til menighedernes årlige repræsentantskabsmøde, hvor de delegerede gav hinanden håndslag på det, de er fælles om, og som gør dem til i fællesskab at være et af Danmarks levende og aktive frikirkesamfund. På dagsordenen var blandt andet: Orientering fra Missionsforbundets Børn og Unge (MBU) om, at huset i Odense, som i flere årtier har været rammen omkring MBU s såvel som DDM s sekretariat, vil blive sat til salg inden længe. Endelig beslutning om hvor næste adresse ligger, er ikke taget. Lindenborg nævnes som en af mulighederne. Information om DDM s visionsproces, hvor alle menigheder inviteres ind i et forløb, der deles op i tre faser: Fakta, forandring og fremdrift. Meddelelse om en ekstraordinær fordeling af økonomiske ressourcer primært på baggrund af to menigheders nedlæggelse. Et beløb på godt tre millioner vil i hovedsagen blive delt op i tre store puljer, som vil tilgå arbejdet på vores internationale platforme, vores satsninger i Danmark og støtte til opførelse af konference-/lejrbygning i Lindenborg. Forslag fra to menigheder: A. Kronborgvejens Kirkecenter foreslog Forbundsrådet at ansætte en person til at tage vare på gennemførelsen af Vision B. Vadum Kirkecenter foreslog at nedsætte et nominationsråd, der har til opgave i samarbejde med menighederne at finde relevante og egnede personer til Forbundsrådet. Begge forslag fik stor opbakning. Mission Onsdag eftermiddag blev en forrygende og glad præsentation af arbejdet på DDM s fire felter: Ghana, Grønland, Rumænien og Thailand. Missionssekretær Thomas Baldur indledte med at påstå, at vi nu skulle til det, der lykkes allerbedst for os i DDM: International Mission. Og alle deltagere syntes at give ham ret. Det blomstrer og gror og udvikler sig på de fire felter, som menighederne i fællesskab støtter godt hjulpet af vores fantastiske genbrugscentre i Vadum og Tylstrup. De fire felter har meget lidt til fælles, når det gælder den daglige virkelighed, men på hvert sted er der modige, opfindsomme, frygtløse og udholdende medarbejdere, der får visionerne til at blive til noget. Eftermiddagen sluttede i en festlig fejring af alle de gode nyheder med kage og boblevand. Vision Torsdag eftermiddag rummede en samling for alle, der ville vide noget mere om det store spørgsmål i DDM: Hvordan udvikler vi sunde og livskraftige menigheder? Og hvordan starter vi nye trosfællesskaber op i vores land? Det er Vision 2022, der stiller os spørgsmålet og et af svarene, som udvalget for Mission i Danmark gav, er: VITAL. Bag dette ord ligger der et tilbud til alle menigheder om at gå ind i en proces og under vejledning blive bevidst om sin nuværende virkelighed og sine ressourcer samt finde målet for menigheden og kortlægge vejen dertil. Side 14

15 Smukke og velplejede rammer står klar til en ny sæson på Efterskolen Lindenborg Forstander Kim Nissen 93 elever og deres forældre sidder klar i skolens sportshal for at blive budt velkommen af en stab på næsten 30 medarbejdere: lærere, køkken- og kontorpersonale, pedeller og volontører og naturligvis en veloplagt forstander Side 15

16 m i s s i o n s f o r b u n d e t s b ø r n o g u n g e Børnefamilierne kommer i kirke i Sorø Frikirken i Sorø har valgt at satse på børnene Af Maja Vestergård Jensen Alle gudstjenester begynder med sang og børneindslag, inden der er børnekirke. - Vi har desuden holdt familiegudstjeneste en gang om måneden. Her formidler vi Bibelens budskab til familier med mindre børn igennem dukketeater, YouTube, filmklip, musik, lege og skuespil, og hvad vi ellers kan finde på, fortæller Dianna Højgaard. - Nogle gange tegner Mirjam Hoel Nielsen for os, og jeg plejer at slutte med lidt voksensnak (læs: andagt), så der er noget til alle aldre. Vi synger mest børne- og lovsange og en enkelt salme eller to, slutter Dianna. Narnia Vi havde Narnia-tema sidste efterår, og børnene gik meget op i det. Hver søndag kom personer fra Narnia forbi i gudstjenestens start. De inviterede børnene med til Narnia, hvor vi blandt andet var til te hos Mr. Tumnus, på besøg i bæverhulen, hørte de fire børns historier, og slutteligt kæmpede vi det store slag for at befri Aslan og Lucy, som var kommet i heksens greb. Børnene malede flotte ikoner med mange lag maling. Under nogle af lagene blev der klistret en seddel fast med ting, vi var kede af, eller ting, vi havde gjort forkert. Det hele blev tilgivet og malet over. Til sidst malede vi Aslan, som i virkeligheden er Jesus, der døde for Lucy. Heldigvis genopstod Aslan. Vi holdt julefest kombineret med fernisering af ikonerne, og vi så filmen sammen med resten af menigheden. Minecraft Darwin møder Hr Kristus er en god børnebog af Jesper Fodgaard. Vi læste et afsnit af den hver søndag, og børnene fik lov til at bygge historien i Minecraft, mens der blev læst op. Det var et stort hit at bruge ipad i Børnekirken. Junior og overnatning i kirken Frikirken ansatte i februar en medarbejder til at starte juniorarbejde op. Pia Daugaard arbejder 10 timer om ugen med junior, relationer og pr for menigheden. Juniorarbejdet er kommet godt i gang. - Vi holder møde hver onsdag kl , fortæller Pia. - Vi overnattede i kirken sidst i maj. De seje sov udendørs i bivuak. Vi var på pizzeria og kørte på store ATV ere. Om lørdagen var vi på Paulus-løb. Det var en stor succes! Dåb Arbejdet giver frugt. Den 26. juni valgte seks børn fra menigheden at sige ja til Jesus og lade sig døbe. Det skete ved en stor, festlig dåbsfamiliegudstjeneste. Kirken var proppet, og vi måtte sætte stole op i gangen. Vi spiste sammen bagefter. I forventning til efteråret Vi er spændte på, hvad efteråret bringer. Vi har oplevet en stor tilgang til gudstjenesterne det sidste års tid i Sorø. Også flygtninge er kommet til. I børnehøjde går vi i gang med anden del af Narnia: Morgenvandreren. Side 16