Kolindsund. Dannelse, anvendelse og fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kolindsund. Dannelse, anvendelse og fremtid"

Transkript

1 Dannelse, anvendelse og fremtid

2 Introduktion Kolindsund byder på mange unikke muligheder som geotop. Områdets særegne natur- og kulturhistorie giver ophav til mange emner og problematikker, der stadig den dag i dag er højaktuelle. Dette materiale er tænkt som inspiration specifikt til arbejdet med Kolindsund som geotop, eller som ekskursionsmål, men kan også tjene som inspiration til øvelser og undersøgelser i forbindelse med andre geotoper. Materialet er blevet til på baggrund af vores erfaringer med Kolindsund, som et stadigt foranderligt emne, og som ekskursionsmål i undervisningen i naturgeografi på Grenaa Gymnasium. Nederst på denne side ses et mindmap over de emner, vi har valgt at fokusere på i dette materiale. Emner, øvelser og undersøgelser er udvalgt, fordi de tilsammen belyser Kolindsunds særlige natur og problematikker.

3 Vi har således her valgt en del emner og undersøgelser af mere generel karakter fra. Dette er ikke ensbetydende med at vi ikke mener de er relevante for arbejdet med en geotop. Da mange af de emner og problemstillineger der behandles her er af generel karakter for et tørlagt område, er det vores håb at dette materiale kan være til inspiration for at arbejde med andre lignende områder i Danmark. Selve materialet er opbygget således at der til alle emner først gives en kort introduktion. Denne er efterfulgt af forslag til øvelser man kan lave hjemme på skolen eller undersøgelser man kan lave i felten. Det hele er suppleret af henvisninger til andet materiale og ikke mindst hjemmesider, hvor man kan hente yderligere information og inspiration. Da mange af øvelserne og undersøgelserne er almindeligt kendte er der ikke vedlagt øvelsesvejledninger, kun beskrivelser af hvorledes de tænkes anvendt på netop denne geotop. Til de knap så velkendte undersøgelse er der linket til Geoinstrumentbankens hjemmeside 1, hvor man kan finde yderligere teori om undersøgelsesmetoderne, og øvelsesvejledninger. God fornøjelse! Jesper Munk Jensen og Hanne Krøyer Grenaa, Geoinstumentbanken bestyres af Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

4 Kolindsund - introduktion I dag betegner Kolindsund den ca. 25 km lange dalstrækning mellem byerne Kolind og Grenaa på det østlige Djursland. Området var frem til 1870 erne en af Jyllands største søer. I løbet af 1870 erne blev området dog afvandet, og er i dag kendetegnet ved at være anvendt til landbrug 2. Kort over Kolindsund. Kilde: KMS Dannelsen Under Nordøstisens fremstød for år siden var Djursland dækket af is, 3 hvilket skabte det djurlandske morænelandskab. I forbindelse med Nordøstisen afsmeltning, var et stort område midt på Djursland fortsat dækket af dødis. Denne dødis forhindrede smeltevand i at overstrømme området, og dermed også aflejring af materiale fra det omkringliggende landskab i at aflejres her. Efter dødisens bortsmeltning blev området oversvømmet af smeltevand ved Weichel istidens afslutning, der skabte det karakteristiske flade landskab, der kendetegner dalen i dag. 4,5 Som følge af den generelle temperaturstigning, der fulgte efter istidens 2 3 Lykke-Andersen m.fl; s

5 afslutning, oversvømmedes området af indtrængende saltvand fra Littorinahavet, og der blev dannet et sund, der strakte sig fra Grenaa og op til Randers fjord, og som adskilte det nordlige Djursland fra den resterende del af Jylland. 4,6,7 Relief over Djursland. Kortet viser Kolindsund samt de lavtliggende områder vest og nordvest for Kolindsund, der i perioden efter Weichel istiden tilsammen udgjorde et sund. Kilde: KMS I takt med isens afsmeltning fra det danske område lettes trykket på landjorden, og landet begynder at hæves. Dette er også kendt som isostatisk rebound. 8 Denne landhævning medfører at forbindelsen mellem Kolindsund og havet bliver brudt, og området bliver til en indsø, hvor vandet med tiden blev mere og mere fersk. 3,4 I 1872 påbegyndtes afvandingen af Kolindsund, og siden 1879 har Kolindsund været tørlagt, og fremstået som den smalle, langstrakte og fladbundede dal, man kender i dag d/286.htm 6 Lykke-Andersen m.fl.; s Lykke-Andersen m.fl.; s Lykke-Andersen m.fl.; s

6 Kolindsund v. Fannerup. Foto: Hanne Krøyer

7 Anvendelse Kolindsund er i dag domineret af landbrug, hvilket tydeligt kan ses når man kører gennem sundet. Opdyrkningen af den frugtbare indvundne jord var da også i sin tid hovedformålet bag afvandingen af Kolindsund. Før afvandingen var der fiskeri i Kolindsund og der blev skåret rør ved søen. I dag er der ha opdyrket landbrugsjord i sundet hvoraf det meste er tilsået med vinterhvede. Luftfoto af Kolindsund hvor de mange marker tydeligt ses. Kilde KMS Afvandingen af Kolindsund påbegyndtes i 1872, som en del af den store bølge af landindvindingsprojektet der blev sat i gang i den periode. Bag afvanding stod et aktieselskab, hvis primære mål var at få fat i 2500 ha frugtbar landbrugs jord i sundet. Det var forventet at sundet kunne tømmes i løbet af to år, men det kom til at tage 7 år. Grunden var at man havde fejlestimeret den mængde vand der skulle bortpumpes. Man havde på baggrund af nedbørsmængden i området regnet med at skulle bortpumpe 10 millioner m 3 vand om året, men i virkeligheden skulle der bortpumpes 5 gange så meget, da der sivede store mængder vand til fra højere liggende områder og tilbage fra afvandingskanalerne. De store problemer med at få afvandet sundet gjorde, at man skulle frem til 1912 førend aktieselskabet gav overskud og det begyndte at gå godt, om end kortvarigt. I 1921 opløstes aktieselskabet, og da krisen ramte i 30 erne var situation så alvorlig, at der ikke var penge til at holde pumperne kørerne og landmændene slukkede for

8 dem. Udover den økonomiske situation var der to grunde til at det var problematisk at blive ved med at dræne sundet. For det første var pumperne ikke blevet vedlige holdt ordentligt og trænge til at blive udskiftet, og for det andet havde den gamle sø bund sat sig. Det meget organiske materiale i dyndjorden bliver omsat når det kommer i kontakt med ilt, hvilket betyder at jorden mineraliseres og synker sammen. Efterhånden som landet synker, skal der pumpes mere og mere vand bort for at holde sundet tørt. Denne proces sker stadig i dag og har gjort at Kolindsund siden det blev afvandet ar sat sig ca. 2 meter. Disse problemer førte til at landmændene slukkede for pumperne d. 11 marts 1933, og vandet begyndte hurtigt at stige i de lavest liggende dele af sundet. Regeringen greb dog hurtigt ind og der blev bevilget lån for omkring 16 millioner kr. i nutidens penge, til at renoverer og forbedre afvandingen. Pengene kom fra den pengepulje der var blevet stillet til rådighed for landbruget i forbindelse med kanslergade forlige i De renoverede pumper er dem der stadig er i brug i dag. Det forbedrede afvandingssystem gjorde det muligt at dyrke jorden i sundet frem til 1980 erne. Her havde sundbunden sat sig så meget, at de lavest liggende områder begyndte at blive oversvømmet og i 1988 blev der bygget yderligere en pumpestation. I 1998 kom Vandmiljøplan 2 med et mål om genetablering af vådområder. Her kom Kolindsund i fokus som et muligt område der kunne reetableres som vådområde. Der var dog voldsom modstand blandt landmændene og planerne blev ikke til noget. Landmændene ansøgte efterfølgende om at få lov til at vedligeholde vandløbene, således at man kunne forbedre afstrømningen og bortlede endnu mere vand. Det endte med at kanalerne i Kolindsund blev omklassificeret, således at fokus var på afledning af vand og ikke miljø og dyreliv. Dette muliggjorde en mere effektiv afvanding, for bl.a. at imødekomme den øgede pumpedybde pga. landsænkning, men gav samtidig konflikter i forhold til f.eks. sportsfiskerforeningen og Dansk Naturfredningsforening. I dag er landbruget i Kolindsund truet af randzoneloven fra 2012, der indfører 10 m dyrkningsfri soner omkring vandløb. Sundbønderne søger at blive fritaget for dette, idet det vil gøre det meget svært fortsat at drive rentabelt landbrug i sundet med de nye bestemmelser.

9 På grund af den fortsatte omdannelse af det organiske materiale er pumpedybden steget fra 2,6 meter, da man først begyndte at afvande sundet, til 5 meter i dag. Det er uvist hvor hurtigt landet kan forventes at sætte sig frem over. På baggrund af jordtyperne kan en sætningshastighed på 0,5-2 cm pr. forventes, men der er ikke foretaget præcise målinger af den. Der bortpumpes årligt mio. m 3 fra Kolindsund. Dette svarer til ca. 3 gange den forventede nedbørsmængde i sundet og til ca. 6 gange nettonedbøren. Grunden til at der skal bortpumpes så store mængder vand er, som tidligere nævnt, at der løber vand til sundet fra højere liggende områder, og at der løber vand gennem digerne omkring kanaler tilbage til sundet. Det årlige energiforbrug til pumperne ligger omkring 1,1-1,5 mio. kwh alt efter nedbørsmængden. 10 Topografisk kort over Kolindsund. Her ses tydeligt de mange afvandingskanaler i området. Kilde KMS 10 Kjeld Hansen, Det tabte land: Kolindsund

10 Øvelse: Energiforbrug til bortpumpning Beregn det samlede arbejde der skal udføres for at løfte 50 mio. m 3 vand fra - 5 m op til 0 m. Beregn pumperne nyttevirkning hvis der er blevet brugt 1,1 mio. kwh. Undersøgelse: Fannerup pumpestations effekt Ved Fannerup pumpestation er det muligt at komme til at lave målinger således at man kan give et bud på den effekt som pumpestationen pumper vand bort med. Man har brug for at bestemme højde forskellen (h) mellem vandspejlet på sundsiden og kanalsiden samt vandføringen (Q) på kanal siden (se nedenstående figur). Højdeforskellen mellem vandspejlene kan bestemmes ved nivellement mellem vandoverfladerne. Hvis man har et laservaterpas er det velegnet til at lave nivellementet med. Vandføringen kan bestemmes ved måling af tværsnitsareal og vandhastighed. h Q Bestemmelse af højdeforskel mellem vandspejlene (h) og vandføringen (Q) Effekten kan nu bestemmes som: Idet massen af det oppumpede vand er givet ved: Hvor ρ er vandets densitet, E er den gravitationelle energi der skal bruges for at løfte vandet op og t er tid.

11 Billeder fra Fannerup pumpestation. Øverst ses sundsiden og nederst kanalsiden. Bemærkforskellen i vandspejlet. Fotografen står i omtrentlig samme kote.

12 Jordbund Jordbunden i Kolindsund afspejler områdets dannelseshistorie. Derfor findes der en række forskellige aflejringer i området. Indenfor afvandingskanalerne er Kolindsund dog præget af blådynd/saltvandsgytje i områderne øst for Kolind, syd for Fannerup og syd for Enslev. De centrale dele af Kolindsund fra Enslev og vestpå til Sivested er præget af brundynd/ferskvandsgytje. Desuden findes der marint silt og saltvandstørv i et mindre område midt i sundet mellem Sivested og Kolind. Den resterende del af Kolindsund, primært i området vest for Grenaa, er jordbundet præget af gamle strandaflejringer i form af saltvandssand. 11 Jordbundsforholdene gør området velegnet til en lang række øvelser og undersøgelser. Øvelser og undersøgelser Analyse af boredata Man kan inddrage eleverne i planlægningen af feltarbejdet på geotopen, ved at lade eleverne lave forstudier hjemmefra af jordbundsforholdene og dybden til grundvandsspejlet i Kolindsund. Eleverne kan derefter på baggrund af forstudierne udpege velegnede steder til feltarbejde. Til disse forstudier kan fx anvendes Jupiterdatabasen. I Jupiter-databasen samles alle data fra alle boringer i hele landet, og denne er offentligt tilgængelig via GEUS hjemmeside. 12 En del boringer oplyser udelukkende om grundvandsspejlets dybde, men i en del af de tekniske boringer findes også oplysninger om jordbunden. Man kan sætte eleverne til selv at finde egnede boringer, og ud fra boredata at tegne tværsnitsprofiler af jordbunden enten på tværs et eller flere steder i Kolindsund, eller på langs af Kolindsund

13 Supplerende kan man inddrage Miljøministeriets GIS-kort, der blandt meget andet indeholder jordbundsdata. 13 Jordbundsundersøgelser En klassisk undersøgelse, der kan foretages på geotopen, er en jordbundsundersøgelse. Det er hensigtsmæssigt at planlægge lokaliteterne for selve prøvetagningen på geotopen hjemmefra (Se afsnittet om Analyse af boredata). Indsamlingen af jordprøver kan tilpasses alt afhængig af om Kolindsund besøges en eller flere gange. Besøges lokaliteten kun en gang kan man fx lade eleverne tage jordprøver langs et tværsnit af Kolindsund på et af de smalle steder centralt i sundet, fx ved Fannerup. Til sammenligning af resultaterne kan man indsamle en eller flere jordprøver fra morænelandskabet, der omkranser Kolindsund. Arbejdes der med Kolindsund som geotop, kan man dele området ind i repræsentative områder, således at man indsamler jordprøver i forskellige dele af sundet ved hvert besøg, og derved, igennem gentagende besøg på geotopen, får indsamlet jordprøver fra alle dele af Kolindsund. Tilbage på skolen indtegnes prøvetagningstederne på et kort. Jordprøverne analyseres derefter med henblik på at bestemme vandindhold, indhold af organisk stof, samt en kornstørrelsesanalyse. Mangler man udstyr på skolen til kornstørrelsesanalysen kan man låne dette ved Geoinstrumentbank ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. 14 Geoelektrik Ved hjælp geoelektriske målinger kan man lave profiler i området og forsøge at kortlægge undergrunden. Man kan vha. Geoelektrisk udstyr bestemme ledningsevnen af jordens materialer. På figuren herunder er vist princippet bag en Wenner opstilling hvor strømmen sendes ud gennem strømelektroderne og

14 spændingsfaldet måles over potentiale elektroderne. Herud fra er det muligt at bestemme den tilsyneladende ledningsevne af det materiale som strømmen har løbet igennem. Ved at øge afstanden mellem elektroderne bliver målingerne følsomme overfor forholdene dybere og dybere nede i jorden. Ved at måle med korte afstande finder man ledningsevnen i de overfladenære lag, mens man ved længere afstand måler en tilsyneladende ledningsevne der er påvirket af både de overflade nære forhold og hvad der sker i jorden længere nede. Wenneropstilling til geoelektriske målinger I Kolindsund vil man særligt kunne fokuserer på at lokalisere dybden til grundvandet. Eftersom materialer under grundvandsspejlet er bedre til at lede elektrisk strøm end tørre materialer falder ledningsevnen under grundvandsspejler og det er således muligt at bestemme dybde hertil. Det er muligt at låne udstyr til geoelektriske målinger gennem Geoinstrumentbanken hvor der også forefindes vejledninger til udstyret. I Kolindsund kan det også være interessant at lægge et profil således at man starter væk fra sundet og derefter bevæger sig ud i sundet således at man kan se en forskel i jordbunden og dybden til grundvandet. Man skal huske at noterer koterne for de forskellige måle punkter for at kunne sammenligne dybden til grundvandsspejlet

15 mellem målingerne og evt. med boringer fra Jupiter databasen. Ud over at måle dybden til grundvandet og ledningsevnen i de øverste lag kan man også måle ledningsevnen af de opgravede jordprøver og således bestemme hvad den ledningsevne i jorden er længere nede. Feltarbejde: Øverst ses prøvetagning med jordspyd og nederst udstyr til geoelektrisk måling af jordens ledningsevne

16 Hydrologi I arbejdet med geotoper er det centralt at kunne studere en eller flere dynamiske processer i naturen. Derfor er det oplagt i arbejdet med Kolindsund, som geotop, at arbejde med hydrologi både i teori og praksis. Det teoretiske arbejde vil naturligt bestå i at arbejde vandets kredsløb, vandbalancen og topografisk opland både generelt og specifikt for Kolindsund-området. Vandmiljø Vandmiljøet i Kolindsund er af meget varierende kvalitet. I dele af vandløbssystemerne i Kolindsund er vandet rent nok til at understøtte en reproducerende bestand af ørreder, og i andre dele af Kolindsund er vandkvaliteten meget dårlig. Den meget svingende vandkvalitet beror på en varierende grad af punktkildeforurening og vandløbsregulering. 15 Saltvandsindtrængning Grundvandet i særligt de østlige dele af Kolindsund er truet af saltvandsindtrængning pga. den kraftige bortpumpning af vand fra Kolindsund. Dette kan på sigt true drikkevandsforsyningen til Grenaa, som blandt andet får en del af sit vand fra vandværket i Enslev. 16 Ud fra boringer i områder vurderes det salte grundvand til at ligge i m dybde. Da det ferske grundvand har en lavere massefylde end det salte grundvand ligger dette øverst. En tommelfinder regel siger at 1 m. ferskgrundvand over havniveau vil presse det salte grundvand 40 m ned. Efterhånden som man sænker grundvandsspejlet vil man fjerne den pude af fersk grundvand der ligger over det salte grundvand og dette vil stige op vist på illustrationen på næste side. Eftersom grundvandet er sænket med 5 meter i området vurderes situationen at være kritisk i forhold til at det salte grundvand kan bryde igennem til overflade. Hvis dette sker, vil det give store problemer for landbruget i sundet og potentielt også for drikkevandsforsyningen i området Se f.eks.: saltvand.htm

17 Illustration af effekten af oppumpning af grundvand på niveauet af det salte grundvand under Kolindsund. Øvelser og undersøgelser Topografisk opland Man kan lade eleverne arbejde med topografiske kort over Kolindsundområdet. 18 Hvor de skal forsøge at fastlægge det topografiske vandskel mellem dele af de vandløb der dræner ned i Kolindsund og de der ikke gør. Vandføring I et område som Kolindsund er det oplagt at lade eleverne foretage målinger til bestemmelse af vandføring på forskellige tidspunkter af året, for derved at kunne bestemme årstidsvariationen i vandføringen. Fordampning Fordampningens årsvariation kan samtidigt estimeres igennem en simpel måling af den fordampede mængde vand fra en åben beholder, der er medbragt hjemmefra til lokaliteten. 18 Topografiske kort over Djursland kan fås hos Kort og Matrikelstyrelsen

18 Hydrologisk model I forbindelse med arbejdet med vandets kredsløb og vandbalancen kan man koble det teoretiske arbejde til de praktiske målinger af vandføring og fordampning igennem en øvelse omkring opstillingen af en hydrologisk model for Kolindsund baseret på vandbalanceligningen. I modellen indgår netop elevernes egne målinger af overfladisk afstrømning og fordampning, suppleret med nedbørsdata 19 samt oplysninger om Kolindsunds opland 20 (se figuren nedenfor). Modellen kan derefter anvendes til fx at beregne hvor lang tid det vil tage at genoprette Kolindsund som en sø. edbør ordampning Hav Overfladiske afstrømning Kolindsund Overfladisk afstrømning nderjordisk afstrømning edsivning Hydrologisk model for Kolindsund Havet Typiske værdier for Kolindsund kunne være en nedbørsmængde på 700 mm/år og en fordampning på 500 mm/år. Dette giver en nettonedbør på 200 mm/år hvilket svarer til en samlet nedbørsmængde på 5 mio. m 3. Hvis den underjordiske tilstrømning til Kolindsund også sættes til 200 mm/år har man hvad der svarer til det oprindelige bud (10 mio. m 3 ) på den vandmængde der skulle pumpes væk. Som tidligere nævnt pumpes der omkring 50 mio. m 3 vand væk om året, hvilket svarer til en underjordisk tilstrømning på 1800 mm/år. En stor del af dette vand stammer fra kanalerne og er således allerede pumpet op en gang

19 Fremtid Kolindsund fremtid er i disse stærkt debatteret og der er mange interesse konflikter omkring sundets fremtid. Specielt har konflikten mellem landmændene i sundet og fortalere for naturgenopretning i sundet været i centrum. Her redegøres for den nuværende situation samt et forslag til hvorledes man kan få eleverne til at arbejde med emnet. Norddjurs og Syddjurs kommuner har nedsat et udvalg der skal belyse mulighederne for Kolindsunds fremtid og det følgende er baseret på deres kommisorium 21. Udvalget arbejder med at få belyst tre forskellige scenarier: Scenarie 1 (Søscenarie): Genskabelse af Kolindsund - som før udtørring i 1870 med havets overflade som vandstandskote. Scenarie 2 (Mellemscenarie): Etablering af vådområder/søer/tekniske anlæg/omlægning til ekstensivt landbrug i Kolindsund. Scenarie 3 (Landbrugsscenarie): Bevarelse af nuværende kulturlandskab og erhvervsstruktur. Alle disse scenarier vil have betydelige konsekvenser for områdets fremtid. Derfor ønsker udvalget at belyse konsekvenserne i forhold til - Økonomi - Infrastruktur - Miljøpåvirkninger - Naturlige hydrologiske og geologiske ændringer - De globale klimaforandringer - Nuværende beboere og lodsejere 21 ndsund.htm

20 På kommuners hjemmeside om Kolindsundsfremtid Er den eksisterende viden omkring disse forhold samlet. I det videre forløb ønsker kommunerne at få afklaret disse forhold med inddragelse af de forskellige aktører. Blandt de aktuelle aktører er bl.a.: - Kolindsunds landbrug - Kolindsunds lodsejere - Danmarks naturfredningsforening - Kolindsunds venner - Sportsfisker foreningen - Visit Djursland - Århus luft havn - Grenaa og Anholt vandværker Øvelse: Debatmøde om Kolindsunds fremtid For at belyse de interessekonflikter der er omkring Kolindsund kan eleverne tildeles hver deres aktør og undersøge deres holdning til de forskellige scenarier. Der kan afsluttes med et debat møde hvor scenarierne præsenteres og de forskellige grupper høres omkring deres holdninger. Det er vigtigt at gruppen der har om landbrugers interesser klædes godt på idet de nemt kan komme i modvind i en evt. efterfølgende diskussion. Den før nævnte hjemmeside fra kommunerne er et godt startsted for eleverne. Desuden har Kolindsunds venner en hjemmeside:

21 Endelig er der udarbejdet et debatoplæg om de mulige scenarier der bl.a. kan findes her: Rapporten-Kolindsunds-fremtid.pdf Desuden findes der i lokalaviserne for Djursland som er tilgængelige på nettet mange læserbreve og debat indlæg der kan bruges til at belyse holdningerne til Kolindsunds fremtid. Blandt de vigtigste pointer som eleverne bør komme omkring er - Tabet af den gode landbrugsjord i sundet og de der af følgende indtægter - Ekspropriering og Tvangsflytning af sundbønderne ved oversvømmelse - Øgede indtægter fra turismen som følge af naturgenopretning - Øget herlighedsværdi i området og deraf højere boligpriser - Øget pumpe behov som følge af den fortsatte landsænkning - Saltvandsindtrængning som følge af pumpning - Bedre miljø og større biodiversitet ved oversvømmelse - Problemer omkring infrastruktur som nedlagte veje og flere fugle i lufthavnens område ved oversvømmelse - Udledning af klimagasser fra de drænede dyndjorde. - Fiske muligheder - Potentielle gener som myg og lugtende brakvand ved oversvømmelse - Betydning af randzone loven for Kolindsund

22 Litteraturliste - Lykke-Andersen, A.-L. m.fl.; Naturgeografi - Jorden og Mennesket; 2.udg.;GO-forlag; teresser/regionmidtjylland/286.htm - Kjeld Hansen: Folk og fortællinger fra det tabte land, Afsnit om Kolindsund, Natur og miljø i Norddjurs og Midtdjurs 2000 Kan hentes fra: extra.geus.info/web/pdf/natur_miljoe_1del.pdf - Kjær, B. Kolindsund på Djursland. Tidsskrift BYGD, nr. 2, 13. årgang Christian Kronborg og Gunnar Larsen, Geologisk set det mellemste Jylland, Geograf forlaget, Stig Asbjørn Schack Pedersen og Kaj Strand Petersen, Djursland geologi, GEUS - Kolindsunds fremtid - Et debatoplæg om muligheder og konsekvenser. Kan hentes fra: Kolindsunds-fremtid.pdf - Miljøministeriets GIS hjemmeside: - Jupiter databasen med boringer: - Hjemmeside med udlån af feltudstyr Forsiden: Øverst: Videnskabernes selskab kort 1789, Nederst: Luftfoto fra KMS

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2. 1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det

Læs mere

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund. 1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding. 18. november 2014

INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding. 18. november 2014 INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding Tilladelse i henhold til Vandforsyningslovens 26 og Miljøbeskyttelseslovens 19 til midlertidig grundvandssænkning med oppumpning og efterfølgende

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum.

Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum. TEKNIK OG MILJØ Aulum Grusgrav ApS Kronborgvej 20 7490 Aulum Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgtg@herning.dk Tlf. 9628 8065 Sagsbehandler: Thomas

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb.

1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Undersøg vandløbet Forløbsbeskrivelse Forberedelse på skolen Brainstorm i Wordle 1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Du kan evt. bruge Wordle: http://www.wordle.net/create

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

REFERAT FRA MØDE OM VANDPLANLÆGNING PÅ MARIELYST

REFERAT FRA MØDE OM VANDPLANLÆGNING PÅ MARIELYST REFERAT FRA MØDE OM VANDPLANLÆGNING PÅ MARIELYST Møde afholdt d. 26. juni 2014 kl. 13-17 på Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Velkomst v. Jakob Lysholdt (JLS) og præsentation af

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 1400 m² på matr. nr. 1e Fannerupgård, Ginnerup

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 1400 m² på matr. nr. 1e Fannerupgård, Ginnerup Anders Fischer l Skovkonsulenterne ApS Sødalsvej 4 8220 Brabrand fischer@skovkonsulenterne.dk TEKNIK OG MILJØ Dato: 16.11.2012 Reference: Annette Jessen Direkte telefon: 8959 4001 E-mail: anje@norddjurs.dk

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag Galgebakken. Vand i krybekældre Status på undersøgelser og tiltag 1. Undersøge om de eksisterende dræn under husene fungere 2. Undersøge om jordbundsforholdene i bebyggelsen hindrer afvanding af krybekældrene

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Lokal Afledning af Regnvand - LAR Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Anvendelse af sekundavand Industrielle symbioser (vand) Ref.: GEUS 1 Hvorfor skal vi arbejde på hele vandets kredsløb? Fordi vi skal

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen. ID/Kommune Antal møller ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 møller op til 200 m. Miljømæssige påvirkninger + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks.

Læs mere

Drænvandsvirkemidler i et delopland

Drænvandsvirkemidler i et delopland Drænvandsvirkemidler i et delopland Af Frank Bondgaard og Sebastian Piet Zacho Når der arbejdes med drænvandsvirkemidler, er det vigtigt at vide hvor stort et opland der afdræner til det enkelte miljøtiltag,

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 MANIFEST VI VIL TEGNE ET DANMARK, SOM ET FOR- GANGSLAND PRÆGET AF MANGFOLDIGHED OG DIVERSITET I LANDSKABET SÅVEL SOM I PRODUKTIONEN VED AT: - fremme et

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 1200 m² på matr. nre. 11c og 22b Albøge By, Albøge

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 1200 m² på matr. nre. 11c og 22b Albøge By, Albøge Kaj Haakon Sørensen l Svenstrupvej 2 Svenstrup 8570 Trustrup TEKNIK OG MILJØ Dato: 21.09.2012 Reference: Annette Jessen Direkte telefon: 8959 4001 E-mail: anje@norddjurs.dk Journalnr.: 12/15824 Tilladelse

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere