Kolindsund. Dannelse, anvendelse og fremtid

Transkript

1 Dannelse, anvendelse og fremtid

2 Introduktion Kolindsund byder på mange unikke muligheder som geotop. Områdets særegne natur- og kulturhistorie giver ophav til mange emner og problematikker, der stadig den dag i dag er højaktuelle. Dette materiale er tænkt som inspiration specifikt til arbejdet med Kolindsund som geotop, eller som ekskursionsmål, men kan også tjene som inspiration til øvelser og undersøgelser i forbindelse med andre geotoper. Materialet er blevet til på baggrund af vores erfaringer med Kolindsund, som et stadigt foranderligt emne, og som ekskursionsmål i undervisningen i naturgeografi på Grenaa Gymnasium. Nederst på denne side ses et mindmap over de emner, vi har valgt at fokusere på i dette materiale. Emner, øvelser og undersøgelser er udvalgt, fordi de tilsammen belyser Kolindsunds særlige natur og problematikker.

3 Vi har således her valgt en del emner og undersøgelser af mere generel karakter fra. Dette er ikke ensbetydende med at vi ikke mener de er relevante for arbejdet med en geotop. Da mange af de emner og problemstillineger der behandles her er af generel karakter for et tørlagt område, er det vores håb at dette materiale kan være til inspiration for at arbejde med andre lignende områder i Danmark. Selve materialet er opbygget således at der til alle emner først gives en kort introduktion. Denne er efterfulgt af forslag til øvelser man kan lave hjemme på skolen eller undersøgelser man kan lave i felten. Det hele er suppleret af henvisninger til andet materiale og ikke mindst hjemmesider, hvor man kan hente yderligere information og inspiration. Da mange af øvelserne og undersøgelserne er almindeligt kendte er der ikke vedlagt øvelsesvejledninger, kun beskrivelser af hvorledes de tænkes anvendt på netop denne geotop. Til de knap så velkendte undersøgelse er der linket til Geoinstrumentbankens hjemmeside 1, hvor man kan finde yderligere teori om undersøgelsesmetoderne, og øvelsesvejledninger. God fornøjelse! Jesper Munk Jensen og Hanne Krøyer Grenaa, Geoinstumentbanken bestyres af Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.

4 Kolindsund - introduktion I dag betegner Kolindsund den ca. 25 km lange dalstrækning mellem byerne Kolind og Grenaa på det østlige Djursland. Området var frem til 1870 erne en af Jyllands største søer. I løbet af 1870 erne blev området dog afvandet, og er i dag kendetegnet ved at være anvendt til landbrug 2. Kort over Kolindsund. Kilde: KMS Dannelsen Under Nordøstisens fremstød for år siden var Djursland dækket af is, 3 hvilket skabte det djurlandske morænelandskab. I forbindelse med Nordøstisen afsmeltning, var et stort område midt på Djursland fortsat dækket af dødis. Denne dødis forhindrede smeltevand i at overstrømme området, og dermed også aflejring af materiale fra det omkringliggende landskab i at aflejres her. Efter dødisens bortsmeltning blev området oversvømmet af smeltevand ved Weichel istidens afslutning, der skabte det karakteristiske flade landskab, der kendetegner dalen i dag. 4,5 Som følge af den generelle temperaturstigning, der fulgte efter istidens Lykke-Andersen m.fl; s

5 afslutning, oversvømmedes området af indtrængende saltvand fra Littorinahavet, og der blev dannet et sund, der strakte sig fra Grenaa og op til Randers fjord, og som adskilte det nordlige Djursland fra den resterende del af Jylland. 4,6,7 Relief over Djursland. Kortet viser Kolindsund samt de lavtliggende områder vest og nordvest for Kolindsund, der i perioden efter Weichel istiden tilsammen udgjorde et sund. Kilde: KMS I takt med isens afsmeltning fra det danske område lettes trykket på landjorden, og landet begynder at hæves. Dette er også kendt som isostatisk rebound. 8 Denne landhævning medfører at forbindelsen mellem Kolindsund og havet bliver brudt, og området bliver til en indsø, hvor vandet med tiden blev mere og mere fersk. 3,4 I 1872 påbegyndtes afvandingen af Kolindsund, og siden 1879 har Kolindsund været tørlagt, og fremstået som den smalle, langstrakte og fladbundede dal, man kender i dag d/286.htm 6 Lykke-Andersen m.fl.; s Lykke-Andersen m.fl.; s Lykke-Andersen m.fl.; s

6 Kolindsund v. Fannerup. Foto: Hanne Krøyer

7 Anvendelse Kolindsund er i dag domineret af landbrug, hvilket tydeligt kan ses når man kører gennem sundet. Opdyrkningen af den frugtbare indvundne jord var da også i sin tid hovedformålet bag afvandingen af Kolindsund. Før afvandingen var der fiskeri i Kolindsund og der blev skåret rør ved søen. I dag er der ha opdyrket landbrugsjord i sundet hvoraf det meste er tilsået med vinterhvede. Luftfoto af Kolindsund hvor de mange marker tydeligt ses. Kilde KMS Afvandingen af Kolindsund påbegyndtes i 1872, som en del af den store bølge af landindvindingsprojektet der blev sat i gang i den periode. Bag afvanding stod et aktieselskab, hvis primære mål var at få fat i 2500 ha frugtbar landbrugs jord i sundet. Det var forventet at sundet kunne tømmes i løbet af to år, men det kom til at tage 7 år. Grunden var at man havde fejlestimeret den mængde vand der skulle bortpumpes. Man havde på baggrund af nedbørsmængden i området regnet med at skulle bortpumpe 10 millioner m 3 vand om året, men i virkeligheden skulle der bortpumpes 5 gange så meget, da der sivede store mængder vand til fra højere liggende områder og tilbage fra afvandingskanalerne. De store problemer med at få afvandet sundet gjorde, at man skulle frem til 1912 førend aktieselskabet gav overskud og det begyndte at gå godt, om end kortvarigt. I 1921 opløstes aktieselskabet, og da krisen ramte i 30 erne var situation så alvorlig, at der ikke var penge til at holde pumperne kørerne og landmændene slukkede for

8 dem. Udover den økonomiske situation var der to grunde til at det var problematisk at blive ved med at dræne sundet. For det første var pumperne ikke blevet vedlige holdt ordentligt og trænge til at blive udskiftet, og for det andet havde den gamle sø bund sat sig. Det meget organiske materiale i dyndjorden bliver omsat når det kommer i kontakt med ilt, hvilket betyder at jorden mineraliseres og synker sammen. Efterhånden som landet synker, skal der pumpes mere og mere vand bort for at holde sundet tørt. Denne proces sker stadig i dag og har gjort at Kolindsund siden det blev afvandet ar sat sig ca. 2 meter. Disse problemer førte til at landmændene slukkede for pumperne d. 11 marts 1933, og vandet begyndte hurtigt at stige i de lavest liggende dele af sundet. Regeringen greb dog hurtigt ind og der blev bevilget lån for omkring 16 millioner kr. i nutidens penge, til at renoverer og forbedre afvandingen. Pengene kom fra den pengepulje der var blevet stillet til rådighed for landbruget i forbindelse med kanslergade forlige i De renoverede pumper er dem der stadig er i brug i dag. Det forbedrede afvandingssystem gjorde det muligt at dyrke jorden i sundet frem til 1980 erne. Her havde sundbunden sat sig så meget, at de lavest liggende områder begyndte at blive oversvømmet og i 1988 blev der bygget yderligere en pumpestation. I 1998 kom Vandmiljøplan 2 med et mål om genetablering af vådområder. Her kom Kolindsund i fokus som et muligt område der kunne reetableres som vådområde. Der var dog voldsom modstand blandt landmændene og planerne blev ikke til noget. Landmændene ansøgte efterfølgende om at få lov til at vedligeholde vandløbene, således at man kunne forbedre afstrømningen og bortlede endnu mere vand. Det endte med at kanalerne i Kolindsund blev omklassificeret, således at fokus var på afledning af vand og ikke miljø og dyreliv. Dette muliggjorde en mere effektiv afvanding, for bl.a. at imødekomme den øgede pumpedybde pga. landsænkning, men gav samtidig konflikter i forhold til f.eks. sportsfiskerforeningen og Dansk Naturfredningsforening. I dag er landbruget i Kolindsund truet af randzoneloven fra 2012, der indfører 10 m dyrkningsfri soner omkring vandløb. Sundbønderne søger at blive fritaget for dette, idet det vil gøre det meget svært fortsat at drive rentabelt landbrug i sundet med de nye bestemmelser.

9 På grund af den fortsatte omdannelse af det organiske materiale er pumpedybden steget fra 2,6 meter, da man først begyndte at afvande sundet, til 5 meter i dag. Det er uvist hvor hurtigt landet kan forventes at sætte sig frem over. På baggrund af jordtyperne kan en sætningshastighed på 0,5-2 cm pr. forventes, men der er ikke foretaget præcise målinger af den. Der bortpumpes årligt mio. m 3 fra Kolindsund. Dette svarer til ca. 3 gange den forventede nedbørsmængde i sundet og til ca. 6 gange nettonedbøren. Grunden til at der skal bortpumpes så store mængder vand er, som tidligere nævnt, at der løber vand til sundet fra højere liggende områder, og at der løber vand gennem digerne omkring kanaler tilbage til sundet. Det årlige energiforbrug til pumperne ligger omkring 1,1-1,5 mio. kwh alt efter nedbørsmængden. 10 Topografisk kort over Kolindsund. Her ses tydeligt de mange afvandingskanaler i området. Kilde KMS 10 Kjeld Hansen, Det tabte land: Kolindsund

10 Øvelse: Energiforbrug til bortpumpning Beregn det samlede arbejde der skal udføres for at løfte 50 mio. m 3 vand fra - 5 m op til 0 m. Beregn pumperne nyttevirkning hvis der er blevet brugt 1,1 mio. kwh. Undersøgelse: Fannerup pumpestations effekt Ved Fannerup pumpestation er det muligt at komme til at lave målinger således at man kan give et bud på den effekt som pumpestationen pumper vand bort med. Man har brug for at bestemme højde forskellen (h) mellem vandspejlet på sundsiden og kanalsiden samt vandføringen (Q) på kanal siden (se nedenstående figur). Højdeforskellen mellem vandspejlene kan bestemmes ved nivellement mellem vandoverfladerne. Hvis man har et laservaterpas er det velegnet til at lave nivellementet med. Vandføringen kan bestemmes ved måling af tværsnitsareal og vandhastighed. h Q Bestemmelse af højdeforskel mellem vandspejlene (h) og vandføringen (Q) Effekten kan nu bestemmes som: Idet massen af det oppumpede vand er givet ved: Hvor ρ er vandets densitet, E er den gravitationelle energi der skal bruges for at løfte vandet op og t er tid.

11 Billeder fra Fannerup pumpestation. Øverst ses sundsiden og nederst kanalsiden. Bemærkforskellen i vandspejlet. Fotografen står i omtrentlig samme kote.

12 Jordbund Jordbunden i Kolindsund afspejler områdets dannelseshistorie. Derfor findes der en række forskellige aflejringer i området. Indenfor afvandingskanalerne er Kolindsund dog præget af blådynd/saltvandsgytje i områderne øst for Kolind, syd for Fannerup og syd for Enslev. De centrale dele af Kolindsund fra Enslev og vestpå til Sivested er præget af brundynd/ferskvandsgytje. Desuden findes der marint silt og saltvandstørv i et mindre område midt i sundet mellem Sivested og Kolind. Den resterende del af Kolindsund, primært i området vest for Grenaa, er jordbundet præget af gamle strandaflejringer i form af saltvandssand. 11 Jordbundsforholdene gør området velegnet til en lang række øvelser og undersøgelser. Øvelser og undersøgelser Analyse af boredata Man kan inddrage eleverne i planlægningen af feltarbejdet på geotopen, ved at lade eleverne lave forstudier hjemmefra af jordbundsforholdene og dybden til grundvandsspejlet i Kolindsund. Eleverne kan derefter på baggrund af forstudierne udpege velegnede steder til feltarbejde. Til disse forstudier kan fx anvendes Jupiterdatabasen. I Jupiter-databasen samles alle data fra alle boringer i hele landet, og denne er offentligt tilgængelig via GEUS hjemmeside. 12 En del boringer oplyser udelukkende om grundvandsspejlets dybde, men i en del af de tekniske boringer findes også oplysninger om jordbunden. Man kan sætte eleverne til selv at finde egnede boringer, og ud fra boredata at tegne tværsnitsprofiler af jordbunden enten på tværs et eller flere steder i Kolindsund, eller på langs af Kolindsund

13 Supplerende kan man inddrage Miljøministeriets GIS-kort, der blandt meget andet indeholder jordbundsdata. 13 Jordbundsundersøgelser En klassisk undersøgelse, der kan foretages på geotopen, er en jordbundsundersøgelse. Det er hensigtsmæssigt at planlægge lokaliteterne for selve prøvetagningen på geotopen hjemmefra (Se afsnittet om Analyse af boredata). Indsamlingen af jordprøver kan tilpasses alt afhængig af om Kolindsund besøges en eller flere gange. Besøges lokaliteten kun en gang kan man fx lade eleverne tage jordprøver langs et tværsnit af Kolindsund på et af de smalle steder centralt i sundet, fx ved Fannerup. Til sammenligning af resultaterne kan man indsamle en eller flere jordprøver fra morænelandskabet, der omkranser Kolindsund. Arbejdes der med Kolindsund som geotop, kan man dele området ind i repræsentative områder, således at man indsamler jordprøver i forskellige dele af sundet ved hvert besøg, og derved, igennem gentagende besøg på geotopen, får indsamlet jordprøver fra alle dele af Kolindsund. Tilbage på skolen indtegnes prøvetagningstederne på et kort. Jordprøverne analyseres derefter med henblik på at bestemme vandindhold, indhold af organisk stof, samt en kornstørrelsesanalyse. Mangler man udstyr på skolen til kornstørrelsesanalysen kan man låne dette ved Geoinstrumentbank ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. 14 Geoelektrik Ved hjælp geoelektriske målinger kan man lave profiler i området og forsøge at kortlægge undergrunden. Man kan vha. Geoelektrisk udstyr bestemme ledningsevnen af jordens materialer. På figuren herunder er vist princippet bag en Wenner opstilling hvor strømmen sendes ud gennem strømelektroderne og

14 spændingsfaldet måles over potentiale elektroderne. Herud fra er det muligt at bestemme den tilsyneladende ledningsevne af det materiale som strømmen har løbet igennem. Ved at øge afstanden mellem elektroderne bliver målingerne følsomme overfor forholdene dybere og dybere nede i jorden. Ved at måle med korte afstande finder man ledningsevnen i de overfladenære lag, mens man ved længere afstand måler en tilsyneladende ledningsevne der er påvirket af både de overflade nære forhold og hvad der sker i jorden længere nede. Wenneropstilling til geoelektriske målinger I Kolindsund vil man særligt kunne fokuserer på at lokalisere dybden til grundvandet. Eftersom materialer under grundvandsspejlet er bedre til at lede elektrisk strøm end tørre materialer falder ledningsevnen under grundvandsspejler og det er således muligt at bestemme dybde hertil. Det er muligt at låne udstyr til geoelektriske målinger gennem Geoinstrumentbanken hvor der også forefindes vejledninger til udstyret. I Kolindsund kan det også være interessant at lægge et profil således at man starter væk fra sundet og derefter bevæger sig ud i sundet således at man kan se en forskel i jordbunden og dybden til grundvandet. Man skal huske at noterer koterne for de forskellige måle punkter for at kunne sammenligne dybden til grundvandsspejlet

15 mellem målingerne og evt. med boringer fra Jupiter databasen. Ud over at måle dybden til grundvandet og ledningsevnen i de øverste lag kan man også måle ledningsevnen af de opgravede jordprøver og således bestemme hvad den ledningsevne i jorden er længere nede. Feltarbejde: Øverst ses prøvetagning med jordspyd og nederst udstyr til geoelektrisk måling af jordens ledningsevne

16 Hydrologi I arbejdet med geotoper er det centralt at kunne studere en eller flere dynamiske processer i naturen. Derfor er det oplagt i arbejdet med Kolindsund, som geotop, at arbejde med hydrologi både i teori og praksis. Det teoretiske arbejde vil naturligt bestå i at arbejde vandets kredsløb, vandbalancen og topografisk opland både generelt og specifikt for Kolindsund-området. Vandmiljø Vandmiljøet i Kolindsund er af meget varierende kvalitet. I dele af vandløbssystemerne i Kolindsund er vandet rent nok til at understøtte en reproducerende bestand af ørreder, og i andre dele af Kolindsund er vandkvaliteten meget dårlig. Den meget svingende vandkvalitet beror på en varierende grad af punktkildeforurening og vandløbsregulering. 15 Saltvandsindtrængning Grundvandet i særligt de østlige dele af Kolindsund er truet af saltvandsindtrængning pga. den kraftige bortpumpning af vand fra Kolindsund. Dette kan på sigt true drikkevandsforsyningen til Grenaa, som blandt andet får en del af sit vand fra vandværket i Enslev. 16 Ud fra boringer i områder vurderes det salte grundvand til at ligge i m dybde. Da det ferske grundvand har en lavere massefylde end det salte grundvand ligger dette øverst. En tommelfinder regel siger at 1 m. ferskgrundvand over havniveau vil presse det salte grundvand 40 m ned. Efterhånden som man sænker grundvandsspejlet vil man fjerne den pude af fersk grundvand der ligger over det salte grundvand og dette vil stige op vist på illustrationen på næste side. Eftersom grundvandet er sænket med 5 meter i området vurderes situationen at være kritisk i forhold til at det salte grundvand kan bryde igennem til overflade. Hvis dette sker, vil det give store problemer for landbruget i sundet og potentielt også for drikkevandsforsyningen i området Se f.eks.: saltvand.htm

17 Illustration af effekten af oppumpning af grundvand på niveauet af det salte grundvand under Kolindsund. Øvelser og undersøgelser Topografisk opland Man kan lade eleverne arbejde med topografiske kort over Kolindsundområdet. 18 Hvor de skal forsøge at fastlægge det topografiske vandskel mellem dele af de vandløb der dræner ned i Kolindsund og de der ikke gør. Vandføring I et område som Kolindsund er det oplagt at lade eleverne foretage målinger til bestemmelse af vandføring på forskellige tidspunkter af året, for derved at kunne bestemme årstidsvariationen i vandføringen. Fordampning Fordampningens årsvariation kan samtidigt estimeres igennem en simpel måling af den fordampede mængde vand fra en åben beholder, der er medbragt hjemmefra til lokaliteten. 18 Topografiske kort over Djursland kan fås hos Kort og Matrikelstyrelsen

18 Hydrologisk model I forbindelse med arbejdet med vandets kredsløb og vandbalancen kan man koble det teoretiske arbejde til de praktiske målinger af vandføring og fordampning igennem en øvelse omkring opstillingen af en hydrologisk model for Kolindsund baseret på vandbalanceligningen. I modellen indgår netop elevernes egne målinger af overfladisk afstrømning og fordampning, suppleret med nedbørsdata 19 samt oplysninger om Kolindsunds opland 20 (se figuren nedenfor). Modellen kan derefter anvendes til fx at beregne hvor lang tid det vil tage at genoprette Kolindsund som en sø. edbør ordampning Hav Overfladiske afstrømning Kolindsund Overfladisk afstrømning nderjordisk afstrømning edsivning Hydrologisk model for Kolindsund Havet Typiske værdier for Kolindsund kunne være en nedbørsmængde på 700 mm/år og en fordampning på 500 mm/år. Dette giver en nettonedbør på 200 mm/år hvilket svarer til en samlet nedbørsmængde på 5 mio. m 3. Hvis den underjordiske tilstrømning til Kolindsund også sættes til 200 mm/år har man hvad der svarer til det oprindelige bud (10 mio. m 3 ) på den vandmængde der skulle pumpes væk. Som tidligere nævnt pumpes der omkring 50 mio. m 3 vand væk om året, hvilket svarer til en underjordisk tilstrømning på 1800 mm/år. En stor del af dette vand stammer fra kanalerne og er således allerede pumpet op en gang

19 Fremtid Kolindsund fremtid er i disse stærkt debatteret og der er mange interesse konflikter omkring sundets fremtid. Specielt har konflikten mellem landmændene i sundet og fortalere for naturgenopretning i sundet været i centrum. Her redegøres for den nuværende situation samt et forslag til hvorledes man kan få eleverne til at arbejde med emnet. Norddjurs og Syddjurs kommuner har nedsat et udvalg der skal belyse mulighederne for Kolindsunds fremtid og det følgende er baseret på deres kommisorium 21. Udvalget arbejder med at få belyst tre forskellige scenarier: Scenarie 1 (Søscenarie): Genskabelse af Kolindsund - som før udtørring i 1870 med havets overflade som vandstandskote. Scenarie 2 (Mellemscenarie): Etablering af vådområder/søer/tekniske anlæg/omlægning til ekstensivt landbrug i Kolindsund. Scenarie 3 (Landbrugsscenarie): Bevarelse af nuværende kulturlandskab og erhvervsstruktur. Alle disse scenarier vil have betydelige konsekvenser for områdets fremtid. Derfor ønsker udvalget at belyse konsekvenserne i forhold til - Økonomi - Infrastruktur - Miljøpåvirkninger - Naturlige hydrologiske og geologiske ændringer - De globale klimaforandringer - Nuværende beboere og lodsejere 21 ndsund.htm

20 På kommuners hjemmeside om Kolindsundsfremtid Er den eksisterende viden omkring disse forhold samlet. I det videre forløb ønsker kommunerne at få afklaret disse forhold med inddragelse af de forskellige aktører. Blandt de aktuelle aktører er bl.a.: - Kolindsunds landbrug - Kolindsunds lodsejere - Danmarks naturfredningsforening - Kolindsunds venner - Sportsfisker foreningen - Visit Djursland - Århus luft havn - Grenaa og Anholt vandværker Øvelse: Debatmøde om Kolindsunds fremtid For at belyse de interessekonflikter der er omkring Kolindsund kan eleverne tildeles hver deres aktør og undersøge deres holdning til de forskellige scenarier. Der kan afsluttes med et debat møde hvor scenarierne præsenteres og de forskellige grupper høres omkring deres holdninger. Det er vigtigt at gruppen der har om landbrugers interesser klædes godt på idet de nemt kan komme i modvind i en evt. efterfølgende diskussion. Den før nævnte hjemmeside fra kommunerne er et godt startsted for eleverne. Desuden har Kolindsunds venner en hjemmeside:

21 Endelig er der udarbejdet et debatoplæg om de mulige scenarier der bl.a. kan findes her: Rapporten-Kolindsunds-fremtid.pdf Desuden findes der i lokalaviserne for Djursland som er tilgængelige på nettet mange læserbreve og debat indlæg der kan bruges til at belyse holdningerne til Kolindsunds fremtid. Blandt de vigtigste pointer som eleverne bør komme omkring er - Tabet af den gode landbrugsjord i sundet og de der af følgende indtægter - Ekspropriering og Tvangsflytning af sundbønderne ved oversvømmelse - Øgede indtægter fra turismen som følge af naturgenopretning - Øget herlighedsværdi i området og deraf højere boligpriser - Øget pumpe behov som følge af den fortsatte landsænkning - Saltvandsindtrængning som følge af pumpning - Bedre miljø og større biodiversitet ved oversvømmelse - Problemer omkring infrastruktur som nedlagte veje og flere fugle i lufthavnens område ved oversvømmelse - Udledning af klimagasser fra de drænede dyndjorde. - Fiske muligheder - Potentielle gener som myg og lugtende brakvand ved oversvømmelse - Betydning af randzone loven for Kolindsund

22 Litteraturliste - Lykke-Andersen, A.-L. m.fl.; Naturgeografi - Jorden og Mennesket; 2.udg.;GO-forlag; teresser/regionmidtjylland/286.htm - Kjeld Hansen: Folk og fortællinger fra det tabte land, Afsnit om Kolindsund, Natur og miljø i Norddjurs og Midtdjurs 2000 Kan hentes fra: extra.geus.info/web/pdf/natur_miljoe_1del.pdf - Kjær, B. Kolindsund på Djursland. Tidsskrift BYGD, nr. 2, 13. årgang Christian Kronborg og Gunnar Larsen, Geologisk set det mellemste Jylland, Geograf forlaget, Stig Asbjørn Schack Pedersen og Kaj Strand Petersen, Djursland geologi, GEUS - Kolindsunds fremtid - Et debatoplæg om muligheder og konsekvenser. Kan hentes fra: Kolindsunds-fremtid.pdf - Miljøministeriets GIS hjemmeside: - Jupiter databasen med boringer: - Hjemmeside med udlån af feltudstyr Forsiden: Øverst: Videnskabernes selskab kort 1789, Nederst: Luftfoto fra KMS