Med bekendtgørelse skal land bygges

Transkript

1 # maj 2014 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV FLYTTEVOGNMÆND DER RYKKER side FOLKEMØDE MED VELFÆRDSGRYDE DANSK ERHVERVS ÅRSDAG 2014 IT-BRANCHEN VÆLTER HEGNET > 03 > > > 12 FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Med bekendtgørelse skal land bygges Dansk Erhverv frygter, at mange af de nye regler, der i stigende omfang indføres via bekendtgørelser og ikke egentlige love, vil være skadelige for virksomheder, fordi bekendtgørelser ikke er underlagt samme åbenhed og kritiske kvalitetsvurdering som nye love. Af Morten Jarlbæk Pedersen og Kristian Kongensgaard Med lov skal land bygges lyder indledningen til Jyske Lov. Men danske lovgivere benytter sig i stigende grad af at uddelegere magt, når erhvervslivet skal reguleres. Denne udvikling betyder, at indholdet af megen regulering i dag er defineret i bekendtgørelser frem for i almindelig lovgivning - stadig flere beslutninger overlades med andre ord til eksempelvis ministre og embedsapparatet. Den voldsomme vækst i uddelegering risikerer at skabe en mere lukket lovgivningsproces og derved hæmme kvaliteten af reguleringen med risiko for retssikkerhedsmæssige problemer til stor skade for især erhvervslivet. Kvaliteten af reguleringen af erhvervslivet er en betydelig, men ofte overset konkurrenceparameter. Hvis reguleringen er af dårlig kvalitet, kan virksomhedernes retssikkerhed sættes over styr ved ikke at tage hensyn til andre regler eller ved ganske enkelt at være upræcise. Åbenhed øger kvaliteten I den almindelige lovgivning forsøger man at komme nogle af disse udfordringer i møde, blandt andet ved at foretage systematiske konsekvensvurderinger og inddrage eksterne parter gennem høringer. I det lovforberedende arbejde skal der gøres rede for, hvordan en ny lov eksempelvis vil påvirke miljøet, mængden af administrative byrder eller retssikkerheden. Med lovforslag har vi desuden som erhvervsorganisation en chance for at påvirke processen og indholdet. Vi kan påpege utilsigtede virkninger ved at gennemføre loven, og vi kan skabe en offentlig debat om lovforslaget, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Der er ikke samme krav til bekendtgørelser, eksempelvis konsekvensanalyser. Hvis vores og andres indvendinger ikke kommer frem, kan det gå ud over kvaliteten af de regler, som vores medlemmer skal overholde. Der er naturligvis masser af eksempler på detaljerede justeringer, som naturligt hører hjemme i bekendtgørelser og ikke i lovændringer. Men vi oplever også, at der med bekendtgørelser bliver gennemført principielle ændringer med vidtrækkende konsekvenser, påpeger Jens Klarskov. Bekendtgørelse måtte ændres I et konkret eksempel blev reglerne for at klage til Klagenævnet for Udbud ændret. Hidtil havde det kostet et gebyr, hvis en virksomhed rejste en klagesag over at have tabt et offentligt udbud. Det blev imidlertid ændret via en bekendtgørelse, så virksomheder, der taber en sag i Klagenævnet for Udbud, også skal betale det offentliges omkostninger til sagen. Hidtil havde virksomhederne kun skullet betale egne udgifter i sagen. Dansk Erhverv fik imidlertid nys om bekendtgørelsen, inden den blev udstedt, fordi der blev stillet spørgsmål om sagen i Folketinget. Det endte med, at der blev indført et loft på kr., og der var ikke lagt op til et loft i det oprindelige bekendtgørelsesforslag. Læs mere om bekendtgørelser contra love på side 4. Foto: Kim Wendt. Danske lovgivere benytter sig i stigende grad af at uddelegere magt, når erhvervslivet skal reguleres. Denne udvikling betyder, at indholdet af megen regulering i dag er defineret i bekendtgørelser frem for i almindelig lovgivning - stadig flere beslutninger overlades med andre ord til eksempelvis ministre og embedsapparatet.

2 DANSK ERHVERV leder maj 2014 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Velfærd forudsætter konkurrence Da jeg fornylig deltog i statsbesøget i Kina, slog det mig, at landet ikke længere udelukkende er et produktionsland. Servicesektoren er også godt på vej. Kinesisk e-handel er eksempelvis så udbredt, at man i mange byer nærmest har sprunget opbygningen af en klassisk butiksstruktur over. Nethandelsvarer leveres fra dag til dag, hvilket kun kan lade sig gøre via et meget velfungerende logistisk system. Det medfører for det første, at e-handel er vigtig for danske virksomheder, der ønsker at gå til det kinesiske marked. Men for det andet betyder det, at Danmark på e-handel og andre serviceområder fremover vil blive udsat for markant konkurrence fra kineserne. Den kinesiske udvikling illustrerer den globale konkurrence, som var temaet på vores årsdag i Bella Centeret den 13. maj. Den handlede om konkurrencesamfundet, som skal forstås således, at lande i stigende udstrækning konkurrerer mod hinanden om at tiltrække de bedste virksomheder og den bedste arbejdskraft og dermed sikre vækst og beskæftigelse. For at vi kan begå os i denne konkurrence, er der behov for et opgør med den traditionelle velfærdsstatstænkning. Vi skal anvende den offentlige sektors ressourcer på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Eksempelvis betyder det, at uddannelsessystemet i højere grad skal indrettes efter, hvad erhvervslivet har brug for. Det koster ikke flere offentlige kroner at give de unge de rigtige uddannelser, men det er meget dyrt at lade være. Eksempelvis betyder det også, at vi skal prioritere konkurrenceevne, når vi udbygger infrastrukturen. Det er vigtigt, at de begrænsede midler bruges der, hvor det giver højest samfundsøkonomisk afkast - for eksempel ved at mindske trængslen - fremfor at midlerne spredes ud over hele landet. En meningsmåling foretaget af Norstat for Dansk Erhverv viser, at mange danskere er klar til konkurrencestaten, men også at det for en stor andel af danskere er kontroversielt. Toppolitikerne, som deltog på årsdagen, forstod, at konkurrencesamfundet er en realitet. Vi konkurrerer mod andre lande - uanset om man bryder sig om det. Den politiske opgave består i at få kommunikeret til den skeptiske del af befolkningen, at konkurrence ikke er en modsætning til velstand og velfærd. Det er en forudsætning. Hvis vi klarer os godt i den internationale konkurrence, har vi råd til vores velfærd. I Dansk Erhverv kæmper vi også af den grund for at forbedre konkurrenceevnen og rammevilkårene for erhvervslivet. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion johannes bøggild (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2014 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Hvis man vil begå sig i Indien, havde Jeanette Kirk, DSV, et godt råd: Sig ikke nej - men kom med alternativer. Forvent altid det uventede På Dansk Erhverv og Indian Danish Forums seminar om markedsmuligheder i Indien blev der manet til tålmodighed på et marked, der rummer et enormt stort potentiale for danske virksomheder. international Af Kristian Kongensgaard Hvis man skal tro trade lane manager Jeanette Kirk, DSV, så er der 6 forudsætninger for at kunne begå sig på det indiske marked. Det er opfølgning, opfølgning og opfølgning samt tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed. Over for en effektivitetsorienteret DSV kunne den danske virksomhed og Indien umiddelbart synes som to helt uforenelige størrelser. Men som Jeanette Kirk også sagde på Dansk Erhverv og Indian Danish Forums seminar om markedsmulighederne i Indien: Indien går direkte i hjertet. Det var ikke hjertestop, hun mente. Tålmodigheden skal blot udmøntes i altid at tage højde for forsinkelser. Desuden skal man for alt i verden ikke være bange for, at noget er anderledes - for det er der i Indien med fattigdom og køer på gaden. Forvent altid det uventede, pointerede Jeanette Kirk. Hvis man som udenlandsk virksomhed vil etablere sig i Indien, anbefalede hun, at det er vigtigt at have lokalt ansatte med i ledelsen: Det er netop ved at arbejde sammen med indere, at jeg kan gøre en forskel. I DSV bliver jeg betragtet som virksomhedens indiske dame i Danmark. Mens vi danskere ikke har større skrupler over at afvise noget, så havde Jeanette Kirk et tip, der passer bedre til indisk kultur: Sig ikke nej - men kom med alternativer. Ingen er mere forskellige Indiens ambassadør i Danmark, Niraj Srivastava, kunne fortælle om de store forandringer, der både på kortere og længere sigt vil præge Indien: Vi er i gang med at bygge 7 nye lufthavne og verdens største solcelleprojekt med en effekt på megawatt. Befolkningens generelle levevilkår forbedres med stor hast, og den nuværende gennemsnitsalder på 26 år vil være vokset til 38 år i år Dilip Biswal fra India Entry -virksomheden Tecnova anbefalede også tålmodighed som en dyd, hvis man vil drive forretning i Indien: Man skal have en langsigtet vision. Det er ikke en god idé at trække sig ud allerede efter eksempelvis kun 5 år, fordi det ikke går så godt. S. Salman Ahmad, chief consultant, Living Institute, gav som herboende inder bud på de kulturelle parametre for samarbejdet mellem danskere og indere. Han konstaterede tørt: Der findes ikke to lande, der er mere forskellige end Danmark og Indien. Udviklingsdirektør Peter Rømer Hansen, Wonderful Copenhagen, satser på flere indiske turister fra den voksende middelklasse. I fjor var der knap overnatninger i København af indiske turister: Indiske turister rejser dog ikke kun for at besøge København, men Skandinavien og det øvrige Europa. Foto: Jesper Brønnum.

3 FØLG VORES DEBATTER LIVE Global Connect streamer direkte TV på MØD DANSK ERHVERV PÅ Folkemødet Vi glæder os til at se dig i Dansk Erhvervs telt ved ydermolen (Y2), hvor vi sætter fokus på Danmark som servicesamfund og på hvordan servicevirksomhederne skaber vækst og beskæftigelse til gavn for hele samfundet. Se det fulde program på TORSDAG DEN 12. JUNI Kl. 16:00 16:50 DET KONTANTLØSE SAMFUND INNOVATION ELLER SOCIAL SLAGSIDE? Venter det kontantløse samfund lige rundt om hjørnet? Hvilke konsekvenser vil det have for de danske borgere, der ikke længere vil kunne betale med kontanter? Kl. 19:00 20:00 VELFÆRDSGRYDEN DET FRIE VALG Skal flere løfte velfærden? Dansk Erhverv og Selveje Danmark giver dig det frie valg. Mød Karen Ellemann (V), Finn Sørensen (Ø) og Benedikte Kiær (K). FREDAG DEN 13. JUNI Kl. 09:00 10:00 SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN - HVEM HAR ANSVARET? Flere år på arbejdsmarkedet og flere med stress og ondt i ryggen. Hvordan løses dilemmaet? Mød Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Mai Mercado (K), Lars Ellehave-Andersen, PFA, Jens K. Mikkelsen, DFHO, Thomas Helt, BSF og Thorstein Theilgaard, Bedre Psykiatri. Kl. 10:00 11:00 KONKURRENCESTATENS SUNDHEDSVÆSEN Hvad vil konkurrencestaten på sundhedsområdet? Mød sundhedsordførerne Sophie Løhde (V) og Flemming Møller Mortensen (S), Ulla Astman (S) fra Danske Regioner samt Hjerteforeningen og Privathospitalerne. Kl. 11:30 12:30 BETALER VI FOR MEGET I SKAT, HR. MINISTER? Skatteminister Morten Østergaard (R) tørner sammen med Brian Mikkelsen (K) og Christian Ingemann, Dansk Erhverv, i en diskussion om skat. Kl. 13:00 14:00 HVORDAN FÅR VI EN MERE EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR? Hvis der skal være råd til fremtidens velfærd, så kræver det effektiviseringer for mange milliarder. Mød Dennis Kristensen, FOA, Christian Ingemann, Dansk Erhverv, Martin Damm, KL, og Kristian Jensen (V). Kl. 18:45 20:00 BRANCHEGRYDE Dansk Erhvervs netværk for branchedirektører er vært ved et uformelt netværksarrangement. Kom og mød en lang række af de mange brancher, som er medlem i Dansk Erhverv. LØRDAG DEN 14. JUNI Kl. 09:00 10:00 GOOD GOVERNANCE: HVORDAN UNDGÅR VI EN NY FEDTAFGIFT? Hvordan skaber vi good governance i erhvervslovgivningen, så vi undgår forhastet og for dårlig regulering? Mød Bertel Haarder (V), Trine Bramsen (S), Poul Mollerup, Danske Advokater, og Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Kl.10:00 10:45 DEN KOMPETENTE FORBRUGER EN VÆRDIDEBAT Er der en sammenhæng mellem den kompetente forbruger og den ansvarlige forbruger? Lyt og deltag i debatten mellem Dansk Supermarked, Forbrugerrådet, CEPOS og Madkulturen. Kl. 13:00 13:30 CORYDON OG KLARSKOV OM FREMTIDENS KONKURRENCESTAT Finansminister Bjarne Corydon (S) og Dansk Erhvervs adm. dir. Jens Klarskov giver hver deres bud på fremtidens konkurrencestat. Kl. 14:30 15:30 PISK ELLER GULEROD HVORDAN BLIVER FLERE SELVFORSØRGENDE? Danmark har verdens dyreste beskæftigelsessystem. Alligevel er danskere mere eller mindre permanent på offentlig forsørgelse. Mød blandt andre Carsten Koch, Jonas Engberg, IKEA, og Laurits Rønn, Dansk Erhverv. Kl. 16:00 17:00 UDDANNELSE SELVREALISERING ELLER SAMFUNDSNYTTE? Får vi nok ud af den massive investering, vi som samfund lægger i uddannelse? Mød Hanne Leth Andersen, RUC, Carsten Jørgensen, Deloitte, Lotte Rod (R), Esben Lunde Larsen (V), Jeppe Bruus (S), Mette Bock (LA), m.fl. Kl. 17:30 18:30 ALLE TABER PÅ IDENTITETSTYVERI Kom og hør om de udfordringer, identitetstyveri skaber for både forbrugere og virksomheder, når Dansk Erhverv sætter fokus på, hvordan vi kan løse problemerne med identitetstyveri og forbedre sikkerheden af de danske identifikationskort. DU FINDER DANSK ERHVERVS TELT (Y2) VED YDERMOLEN, ALLINGE HAVN. BORNHOLM JUNI 2014 SE DET FULDE PROGRAM PÅ OG PÅ FOLKEMØDETS APP. DANSK ERHVERV INFO@DANSKERHVERV.DK

4 DANSK ERHVERV POLITIK maj 2014 S 4 Færre love - mange flere bekendtgørelser I de seneste 30 år er tendensen gået i retning af færre vedtagne love. Til gengæld har ministerierne 3-doblet deres bekendtgørelser. Dansk Erhverv ønsker et kritisk lys på den form for uddelegering af magt. politik Af Morten Jarlbæk Pedersen og Kristian Kongensgaard Dansk Erhverv har i sin analysepublikation Dansk Erhvervs Perspektiv undersøgt, hvordan udviklingen har været med hensyn til vedtagne love og udstedte bekendtgørelser i perioden Tendensen er gået i retning af færre vedtagne love - som sikkert kommer som en overraskelse for mange. Til gengæld har ministerierne 3-doblet deres bekendtgørelser. Det er dog Dansk Erhvervs vurdering, at der i stigende grad anvendes samlelove, så antallet af nye love reelt er højere. Dansk Erhvervs Perspektiv har også behandlet 14 særligt erhvervsrelevante love, som tager udgangspunkt i nogle af de juridiske problemstillinger, som oftest rammer Dansk Erhvervs medlemmer. Lovene er således ikke udvalgt på grund af, hvad de indeholder af uddelegeringsbestemmelser. Dansk Erhverv ser kritisk på statsmagtens brug af bekendtgørelser. (Foto: Colourbox). Uddelegering af magt er steget 76 % I analysen af de pågældende love er der blandt andet taget udgangspunkt i, hvordan de så ud i henholdsvis 1990, 2000, 2010 og I halvdelen af de 14 centrale erhvervslove er der over årene kommet flere bestemmelser med uddelegering. Det gælder godskørselsloven, jernbaneloven, konkurrenceloven, luftfartsloven, markedsføringsloven, selskabsloven og søloven. I disse 7 love er det samlede antal af bestemmelser, der indeholder uddelegering i større eller mindre omfang, steget med 76 procent fra Noget tyder altså på, at beslutninger om en stadig større del af de mest centrale erhvervsvilkår lægges over til ministre og embedsmænd frem for at være underlagt Folketingets grundigere forarbejde, inddragelse og kvalitetskontrol. Denne konklusion stemmer overens med de analyser, som Dansk Erhverv tidligere har foretaget. Derfor sker en stadig større del af reguleringen af de vigtigste erhvervsvilkår uden eksempelvis systematiske konsekvensvurderinger eller konsekvent inddragelse af relevante parter gennem høringer og lignende. Uddelegering er på mange måder ønskværdig, fordi mange reguleringstekniske spørgsmål simpelthen er for små til at være egnede til en tur i Folketinget. Ydermere er det også en fordel, at reguleringen kan ændres, når ny viden kommer for dagen. Disse fordele skal dog altid afvejes med de tiltagende risici for, at eventuelle fejl, mangler og indgreb, hvor der ikke er proportioner mellem mål og midler, ikke opdages eller påtales i tide. Disse problemer kan imødegås på mindst tre måder: Begrænse reguleringen Hvis der ikke skal reguleres på det samme detaljerede niveau som hidtil, så løser man selvsagt mange af problemerne. En bærende årsag til den omfattende uddelegering er netop, at Folketinget ønsker at regulere i detaljer uden at være i stand til at kunne arbejde på så detaljeret niveau. Derfor lægges lovgivningsmagten ud til ministeren eller andre. Begrænse uddelegeringen Folketinget kan i højere grad tage stilling til detaljerne i den ønskede regulering. Større krav til uddelegering Bekendtgørelser kan underkastes samme eller lignende kontrolmekanismer, som almindelig lovgivning er underlagt. Kvaliteten af reguleringen har stor betydning for danske virksomheder. Regulering, der ikke kan forstås, karambolerer med andre regler eller bare har en række utilsigtede og uheldige konsekvenser, er i den grad hæmmende for en virksomheds muligheder for at agere. Regulering af lovkvalitet er således ikke kun et spørgsmål om virksomhedsøkonomi - det er også et spørgsmål om samfundsøkonomi. Samlet antal bestemmelser med uddelegering i de 7 gennemgående erhvervslove Vedtagne love og udstedte bekendtgørelser (1984 = indeks 100) Antallet af bestemmelser med uddelegering i de 7 gennemgående erhvervsrelevante love er steget med 76 procent de seneste 23 år. Det drejer sig om forbrugeraftaleloven, godskørselsloven, konkurrenceloven, købeloven, luftfartsloven, markedsføringsloven og søloven. (Kilde: og Dansk Erhverv) Udstedte bekendtgørelser Vedtagne love Oversigten med indekset viser udelukkende udviklingen i vedtagne love og udstedte bekendtgørelser. Det vil sige eksklusiv ændringslove og ændringsbekendtgørelser for at give et billede af ny regulering frem for af ændringer af eksisterende regulering. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der i stigende omfang anvendes samlelove, hvorfor antallet af nye love reelt er højere end angivet. (Kilde: og Dansk Erhvervs egne beregninger).

5 DANSK ERHVERV årsdag maj 2014 S 5 I forbindelse med årsdagen blev Michael Kjær genvalgt som formand for Dansk Erhverv. Foto: Kaj Bonne. B-film eller Oscar-vinder Hvis ikke vi fyrer op under kampgejsten, ender vi som en B-nation, lød advarslen fra formanden Michael Kjær på Dansk Erhvervs Årsdag årsdag 2014 Af Kristian Kongensgaard Skal Danmark være en B-film eller en Oscar-vinder? Spørgsmålet blev stillet i velkomstfilmen på Dansk Erhvervs Årsdag 2014, og det fulgte formanden, Michael Kjær, op i sin velkomst: Vi har i år valgt overskriften Danmark som konkurrencesamfund, og vi har to budskaber på hjerte. For det første skal vi vågne op og indse, at Danmark ikke kan gemme sig fra den fortsat hårdere konkurrence med omverdenen. For det andet skal vi omfavne konkurrencen som noget positivt og bruge den konstruktivt, sagde han blandt andet og gav eksempler på, hvad konkurrence konkret indebærer: Det er den kraft, der får os til at være nøjeregnende med omkostningerne. Den impuls, der får os til at tage risici og investere, når vi ser nye muligheder. Den snusfornuft, der får den dygtige købmand til at holde udsalg, når der er varer, der har ligget for længe på lager. Det, der får konsulenten til at stræbe efter at levere lige det ekstra til kunden, som gør, at man overgår forventningerne - og det, der får nye forskningsresultater til at gøre nytte i den virkelige verden. Hvor er balancen? Michael Kjær imødegik også påstanden om, at konkurrence og velfærd er modsætninger: Vi tror på velfærden som en styrke i den globale konkurrence. Vi betaler en høj skat, som kan finansiere uddannelser, sundhed, infrastruktur og social tryghed. For vi ved, at når virksomheder og medarbejdere er kompetente, sunde, mobile og trygge, klarer vi os bedre i konkurrencen. Vi skal udnytte både velfærd og konkurrence som en strategisk fordel. Hvis vi tænker os om, og spillereglerne er fornuftige, er konkurrencen en meget stærk og afgørende drivkraft. Men vi har ikke helt fundet denne balance. For skatten må ikke være så høj, at den hæmmer konkurrenceevnen og sender de stærkeste ud af landet. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Dansk Erhverv gerne ser skatten sat yderligere ned. Både når det kommer til topskat, selskabsskat og de mange afgifter, så er der opstået en ulige kamp med de lande, vi konkurrerer med. Dansk Erhvervs formand fortsatte sin peptalk med billeder fra filmens verden: Det er på høje tid, vi kommer tilbage i kampen. For der er mere på spil end en guldstatuette og en 20 sekunders takketale. Vi har lullet os i søvn, og hvis ikke vi fyrer op under kampgejsten, ender vi ikke som en B-film, men som en B-nation. SE REPORTAGEN FRA DANSK ERHVERVS ÅRSDAG 2014 PÅ SIDE 6-7 Velkommen på Børsen Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Kontaktoplysninger: søren elley Calundann lars skriver Telefon: banquet@danskerhverv.dk

6 DANSK ERHVERV årsdag maj 2014 S 6 Dansk Erhvervs Årsdag 2014 Igen i år havde over tusind medlemmer, erhvervs- og organisationsfolk, politikere og andre gæster taget imod invitationen til Dansk Erhvervs Årsdag. Topfolk fra politik, erhvervsliv og forskningsverden gav med indlæg og debat under det fælles tema for dagen Konkurrencesamfundet - Reformer, Dynamik & Velstand deres bud på, hvordan vi kan løfte et fælles større ansvar for at skabe fremtidens velstand. årsdag 2014 Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne I sin tale på årsdagen anerkendte statsminister Helle Thorning-Schmidt serviceerhvervenes nøglerolle i samfundet. Konkurrencesamfundet blev sat til debat mellem den borgerlige svenske finansminister Anders Borg, i midten, og den socialdemokratiske finansminister i Danmark, Bjarne Corydon. De var dog ret enige på mange punkter. Yderst til venstre ordstyrer Charlotte Beder. I har som virksomheder en nøglerolle i samfundet, og det er helt i orden, at I af og til brokker jer. Men I er helt centrale i konstruktivt at løse opgaven med at forbedre produktiviteten. Helle Thorning-Schmidt, statsminister Den største fare lige nu er, at krisebevidstheden aftager og afløses af lettelse over, at det alligevel ikke er gået så galt. Thomas Borgen, administrerende direktør, Danske Bank Vi danskere ligner indimellem et fodboldhold, der, efter at kampen er fløjtet i gang, fortsat sidder på grønsværen og leder efter firkløvere. Modstanderen stormer ned mod målet, mens vi tænker: Det går nok. Vi er jo blandt verdens bedste. Vi er kreative. Vi er lykkelige - og så har vi jo staten til at sikre, at det hele nok skal gå. Michael Kjær, formand, Dansk Erhverv Et velfærdssamfund kan økonomisk kompensere de folk, der står uden for arbejdsmarkedet. Men det løser ikke deres problemer. Det gør uddannelse og mobilitet. Bjarne Corydon, finansminister, Danmark Jo mere konkurrence indenlands, desto større konkurrencekraft globalt. Anders Borg, finansminister, Sverige Igen i år var der over tusind deltagere på Dansk Erhvervs Årsdag i Bella Center i København.

7 DANSK ERHVERV årsdag maj 2014 S 7 Dansk Erhverv havde udarbejdet masser af materiale om årsdagens emne Konkurrencesamfundet - lige til at tage med hjem. Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, til venstre, tog imod Sveriges finansminister, Anders Borg. Blandt gæsterne var også administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening, til venstre, og administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, sammen med en af værterne, administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Dansk Erhvervs formand, Michael Kjær, til højre, og organisationens administrerende direktør, Jens Klarskov, hilser på statsminister Helle Thorning-Schmidt. Vi skal altid spørge os selv: Koster eller skaber det, vi gør, arbejdspladser i Danmark? Lars Løkke Rasmussen, formand, Venstre Et konkurrencesamfund investerer sine ressourcer i infrastruktur dér, hvor det har størst effekt, og ikke dér, hvor der bor flest folketingspolitikere. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Der er flere fotos og indslag fra årsdagen på Dansk Erhvervs hjemmeside: Direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, mellem to af gæstetalerne, til venstre Ian Goldin, professor i globalisering og udvikling, Oxford University, og administrerende direktør Thomas Borgen, Danske Bank. I baggrunden Kristian Jensen, næstformand for Venstre.

8 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt maj 2014 S 8 Flyttevognmænd der rykker Søskendeparret Anette og Leif Jensen, der viderefører familievirksomheden Brdr. Jensen Møbeltransport A/S i Rødovre, nøjes ikke med at flytte for kunderne, hvad enten det er mellem private hjem, kontorer eller andre virksomheder. De vil også udvikle branchen. Mens hun højner uddannelsesniveauet, bekæmper han social dumping. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Det er brødrene Skjold og Frank Jensen, der i snart 60 år har lagt navn til Brdr. Jensen Møbeltransport A/S. Men i dag er det 2 af Franks børn, søskendeparret Anette og Leif Jensen, der ejer og leder virksomheden. Direktøropgaverne har de delt imellem sig, så Leif tager sig af personale og indkøb, mens Anette står for økonomi og marketing. De skiftes til at møde hver morgen klokken 6 for at gøre køretøjerne klar til medarbejderne og lægge en plan for dagens kørsler. Men deres engagement rækker langt ud over gitterporten, idet både Anette og Leif Jensen har taget opgaver på sig til gavn for hele branchen. Han er formand for Dansk Møbeltransport Forening, og hun lægger en stor indsats i at give uddannelsen af flyttechauffører et kvalitetsløft. Indtil for 2 år siden var den hidtidige selvstændige faguddannelse for flyttechauffører sat i bero. I et samarbejde mellem Teknisk Erhvervsskole Center på Avedøre Holme i Hvidovre, 3F og Anette Jensen er Brdr. Jensen Møbeltransports interne medarbejderuddannelse nu via flere step migreret over i en samlet lærlingeuddannelse. Foreløbig har 12 flyttechauffører fået et svendebrev. Undervisningen ligger i januar og februar, hvor flyttebranchen typisk har lavsæson, så Anette Jensen har bedre tid. Hun lægger også planer for flytteuddannelsernes fremtid: Det vil være hensigtsmæssigt at få samlet EUD - erhvervsuddannelsen, AMU - arbejdsmarkedsuddannelsen og lærlingeuddannelsen ét sted. Blandt andet fordi det vil gøre det muligt at få bedre faciliteter. For eksempel mangler vi flyttemateriel på skolen, og derfor må vi holde svendeprøverne her i virksomheden, fortæller Anette Jensen. Der er ikke brug for flere regler, der er brug for mere kontrol af de regler, vi allerede har. Leif Jensen Hun har desuden planer om at skrive en fagbog, der kan bruges i undervisningen. Skolens værste hold var de skønneste knægte Dette arbejde med uddannelse har givet så meget genlyd, at Anette Jensen her i foråret blev hædret af Transporterhvervets Uddannelsesråd - TUR med rådets uddannelsespris på kr. Foruden hendes store arbejdsindsats og faglige viden lagde TUR særlig vægt på Anette Jensens evne til at fange og motivere eleverne, når hun underviser i alt fra flytteteknik, lastning og stuvning, kundeservice til virksomhedsflytning og international flytning. Det sidste kræver blandt andet viden om fortoldningsregler. Drengene bliver noget overraskede, når de ser mig første gang og tænker: Hvad skal hende der på 1,5 meter her - hun kan da aldrig selv have flyttet en kasse. Så det er en utrolig spændende udfordring at få disse vilde drenge, der ofte har meget dårlige erfaringer med skolesystemet, til at brænde for faget. Men ofte er det de mest umulige elever, der hæver sig og leverer de bedste præstationer. Da jeg skulle have de første elever på teknisk skole, fik jeg at vide, at det var skolens værste hold. Men det viste sig at være de skønneste knægte. Også på andre punkter er flyttebranchen fortsat mandsdomineret, og selv efter mange år i erhvervet mærker Anette Jensen det. Derfor har anerkendelsen med TURs uddannelsespris givet mening for hende: Drengene skal se sig selv som faglærte, og uddannelsen til flyttechauffør handler om at bygge dem op stille og roligt. Machokulturen med at tro, at man skal kunne løfte hvad som helst, er ikke helt væk. Over for mig kan de godt være betænkelige, men det forsvinder, når først de får lært at løfte rigtigt og at bruge hejs, pakke og stuve flyttegodset. Flyttefaget er et kædearbejde, hvor hver enkelt medarbejder er en vigtig brik for at opnå det rette flow, og hvor indbyrdes respekt for hinandens forskelligheder spiller en stor rolle. Kommunikation er vigtigt, blandt andet med humor, men mobning tolererer vi ikke. Andre bør også tage et større ansvar Dybest set synes Anette Jensen, at andre også bør tage et større ansvar for uddannelse: Det gælder ikke kun uddannelsen på skole, som har været forsømt og stillet i bero i adskillige år. Jeg er også på nakken af de arbejdsgivere, der ikke sørger for, at deres elever får en bred uddannelse i virksomheden. Eleverne arbejder for ofte med begrænsede opgaver. Dem bliver de ganske vist meget dygtige til, men formålet med uddannelse er at få kompetencer, så medarbejderen bliver en fleksibel arbejdskraft til gavn for både sig selv, den enkelte virksomhed, hele branchen og kunderne. Anette Jensen lægger ikke skjul på, at højnelsen af uddannelsen i høj grad også handler om at kunne fastholde medarbejderne: Vi vil gerne give eleverne en forstå- Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller Dansk Erhvervs medlemmer fra forskellige brancher om de opgaver, muligheder og udvikling, der tegner sig for dem. Anette og Leif Jensen er søskende og ejer og driver familievirksomheden sammen. Leif Jensen har ansvaret for personale og indkøb, og en af hans nærmeste medarbejdere er logistik operatør Brian Lynge.

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt maj 2014 S 9 Brdr. Jensen Møbeltransport A/S Sådan flytter man et klaver. Anette Jensen underviser i det på teknisk skole, og her er det hendes egne medarbejdere, Peter, til venstre, og Patrick, der viser hvordan. Stiftet 1958 på Frederiksberg af brødrene Skjold og Frank Jensen, deraf firmanavnet. Flyttede i 1998 på grund af pladsmangel til den nuværende adresse på Hvidsværmervej i Rødovre. Ejes og ledes i dag af søskendeparret Anette og Leif Jensen, der er medstifteren Frank Jensens børn. Han har stadig sin daglige gang i virksomheden. Der er hel- og deltidsansatte medarbejdere i alt. Foruden flyttefolk er der 5 i ledelse, administration og lager samt 2 salgskonsulenter. Vognparken er på i alt 13 større og mindre køretøjer. Omsætningen er fordelt på henholdsvis 60 procent kontorer og andre virksomheder, 30 procent private boliger i Danmark samt 10 procent udlandsflytninger. else for, at de med et svendebrev står først i rækken, og at de med den rette flytteteknik kan bevare helbredet og holde længere. Hun har i det hele taget påtaget sig at sørge for, at alle i virksomheden er glade og tilfredse. Det omfatter også, at medarbejderne på virksomhedens interne kurser skal lære, hvad der er ordentlig sund mad til en flyttemand. Går ikke på kompromis med kvaliteten Flyttefaget er også en konjunkturfølsom branche men følger ikke helt det øvrige erhvervslivs svingninger: Umiddelbart inden en højkonjunktur topper, er der relativt stille i branchen, fordi virksomhederne har meget travlt med den daglige drift. Når konjunkturerne så dykker, indskrænker virksomhederne, de fyrer medarbejdere og skal flytte til mindre lokaler. Desuden stiger behovet for flytning til lager og opbevaring. Eksempelvis sikrer vi meget materiale for store konkurssager. Vi har specialiseret os i arkivering og med døgnvagt, så ønskede papirer hurtigt kan findes frem. Da højkonjunkturen for Brdr. Jensens vedkommende toppede i 2007 med 45 fuldtidsansatte flyttechauffører i marken, måtte Anette og Leif Jensen erkende, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig meget kvalificeret arbejdskraft til at opfylde alle flytteordrer: Det kunne hverken vi eller vores kunder være tjent med. Derfor besluttede vi kun at tage den mængde flytninger, som vi kunne stå inde for. Vi ville ikke gå på kompromis med kvaliteten. Kvalitetskravet koster også på andre områder: Vi vil ikke være afhængige af offentlige flytteudbud og er holdt op med at give tilbud. Med de priser, de er nede i, vil vi ikke være med. Til gengæld finder Brdr. Jensen på nye tiltag. Senest var det en handyman til at sætte gardiner op, slutte TV et til, slå græsset, sætte lamper op eller samle møblerne: Vi overvejer også at tilbyde en shoppingman til at hjælpe med at indkøbe nye ting til det nye hjem, når man er flyttet. Eller konsulentbistand til forbedringer, fortæller Anette Jensen. Brdr. Jensen er imidlertid ved at være klar med et helt andet konkret flyttetiltag, som hun dog ikke vil røbe endnu. Køberansvar kan blive nødvendigt Anette Jensens bror, Leif, har foruden de daglige ledelses- og driftsopgaver i flyttevirksomheden også i en årrække været engageret i bestyrelsesarbejde i Dansk Transport og Logistik og dens specialforening Dansk Møbeltransport Forening, hvor han pt. er formand. Flyttefaget er et kædearbejde, hvor hver enkelt medarbejder er en vigtig brik for at opnå det rette flow, og hvor indbyrdes respekt for hinandens forskelligheder spiller en stor rolle. Anette Jensen En af foreningens påtrængende mærkesager er at bekæmpe social dumping i branchen: På internettet udbyder den ene efter den anden privatflytninger for typisk kr. om dagen med to mand. Uanset hvordan vi andre stiller det an, så kan det ikke lade sig gøre for mindre end kr. om dagen. Så der kan kun være tale om sort arbejde, fortæller Leif Jensen og foreslår køberansvar: Det er ikke nogen ideel løsning, men det kan blive nødvendigt for at komme Anette og Leif Jensen har familievirksomhedens historie hængende på væggen i foyeren. det til livs. Hvis håndværkerfradraget fortsætter, kunne det også være en mulighed at tage flytninger med ind under det. Folk vil godt betale det, det koster. Men nogle lader sig friste af priser, hvor der ikke er penge til at betale hverken skat eller moms. Leif Jensen vil også gerne have mere køretøjskontrol af disse piratvognmænd: Der gennemføres masser af kontrol på tunge lastvogne, mens vogne under 3,5 tons stort set aldrig stoppes. Men det er jo overvejende de små lastvogne, der benyttes til privatflyt- ninger til sort betaling. Der er ikke brug for flere regler, der er brug for mere kontrol af de regler, vi allerede har. Dansk Møbeltransport Forenings formand ser dog ikke lyst på fremtiden - heller ikke for det øvrige erhvervsliv: Flere og flere brancher bliver præget af underleverandører og vikarer, og det er der som udgangspunkt ikke noget galt i. Men udviklingen viser også desværre, at det er meget svært at gennemskue, om regler og aftaler i alle led bliver overholdt.

10 DANSK ERHVERV eksport maj 2014 S 10 Danske IT-virksomheder skal vælte hegnet til eksportmarkederne Den nyvalgte formand for IT-Branchen, Cecilia Bonefeld-Dahl, vil have mange flere medlemsvirksomheder ud på eksportmarkedet, og det bliver en af hovedopgaverne for brancheforeningen de kommende år. eksport Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne. Den danske IT-branche har undergået store forandringer de seneste 10 år. De mest markante ændringer er dels sammensætningen af virksomheder og dels indholdet i de services, kunderne efterspørger. Det mener Cecilia Bonefeld-Dahl, der blev formand for IT-Branchen her i foråret. Står det til hende, skal der sættes turbo på Danmark som IT-eksporterende nation: IT-Branchen er vokset op på basis af fortrinsvis meget store virksomheder, dels datterselskaber af udenlandske store virksomheder og dels relativt store danskejede virksomheder, og interessevaretagelse for disse er en kerneydelse for brancheforeningen. Men i antal består branchen af cirka 80 procent SMV er. De har et andet behov for netværk, kapital og forretningssamarbejde end de store etablerede virksomheder, som vi selvklart ikke kan undvære - hverken i erhvervslivet eller i branchen. Men vi skal være bedre til at favne både SMV erne og de store, siger hun. Skolen har slet ikke løftet begrebet gaming i undervisningen. Teknologien skal jo ikke bare bruges som raffineret tavleundervisning inden for klasselokalets fire vægge. Cecilia Bonefeld-Dahl IT-Branchens nye formand ser et meget stort eksportpotentiale for sig: For mange IT-SMV er, som er født globale, regnes IT-markedet i Danmark for at være lille, og at ekspansionsmulighederne er i udlandet. I IT-Branchens regi er vi allerede godt i gang sammen med blandt andre Dansk Erhvervs internationale afdeling og Eksportrådet at bistå IT-virksomheder omkring tiltag i udlandet. Eksport handler ikke kun om at finde slutkunder, men i høj grad også om at finde nye samarbejdspartnere og alliancer blandt andre virksomheder, både herhjemme og i udlandet, allerede inden man kaster sig ud på eksportmarkedet. Bedre samarbejde med andre brancher Cecilia Bonefeld-Dahl efterlyser også, at IT-virksomheder bliver bedre til at samarbejde med andre brancher i Danmark for derigennem at stå bedre rustet, når produkter og services skal lanceres på eksportmarkedet: Som IT-virksomheder betragtes vi jo som enablers - problemløsere - for alle andre brancher. Derfor skal virksomhederne udvikle deres services i dialog med de øvrige erhverv og ikke mindst med det offentlige. Vi skal have styr på, hvad der findes, og hvad vi kan - og hvad vi kan dele med andre. I forhold til borgerservice, udbud og udviklingsprojekter er vi kommet langt. Vi skal kunne arbejde sammen mellem det offentlige og private for at eksportere vores viden - Danmarks velfærdsstat er unik, og det skal vi benytte os af. De services, virksomhederne skal levere, har i den grad også ændret sig de seneste 10 år: Mange af opgaverne er flyttet til Indien eller op i skyen. Kunderne har i stedet brug for meget mere forretningsnær rådgivning og change management som for eksempel at styre beslutningsprocesser og implementering samt forretningsudvikling. Det vil kompetencemæssigt kræve en stor omstilling af IT-afdelingerne og leverandørerne i de kommende år. SMV erne er bagud Vi danskere bryster os ofte af, at vi er nået langt med digitalisering. Det er Cecilia Bonefeld-Dahl enig i et stykke ad vejen: Det offentlige kaster sig af og til ud Cecilia Bonefeld-Dahl, IT-Branchens nye formand: Mange IT-opgaver er flyttet til Indien eller op i skyen. Kunderne har i stedet brug for meget mere forretningsnær rådgivning og change management som for eksempel at styre beslutningsprocesser og implementering samt forretningsudvikling. i for store og for tunge projekter, men det går faktisk ok med digitaliseringen. I det private erhvervsliv er SMV erne dog ret meget bagud. Med hensyn til at udnytte sociale medier i markedsføringen er Danmark også bagud - og det er ikke kun SMV erne. Hvorfor er der ikke flere, der benytter sociale medier til for eksempel at knytte forbrugerne til sig med loyalitetsprogrammer? Selv de største retail ere er ikke med fremme i forhold til for eksempel amerikanske mærker som Hilfiger. Selv om alle nye generationer af danskere vil være digitale indfødte, så mener Cecilia Bonefeld-Dahl ikke, at det er tilstrækkeligt, at de unge har iphone, tablet og hvad der ellers findes: Skolen har slet ikke løftet begrebet gaming i undervisningen. Teknologien skal jo ikke bare bruges som raffineret tavleundervisning inden for klasselokalets fire vægge. Det bør udnyttes til at hente de bedste pædagogiske metoder og lærerkræfter ind i undervisningen. Hvis de bedste lærere sidder i Ballerup, så var det tidligere kun eleverne i Ballerup, der kunne have glæde af dem. I dag er det muligt interaktivt at dele kvalitetsundervisning på en helt anden måde. Hvis Cecilia kan, så kan jeg også Det er nemt nok at tale om, at der bør være flere kvinder i de øverste ledelseslag og i bestyrelser. Det er straks sværere at gøre noget ved det - men det er ikke umuligt. Cecilia Bonefeld-Dahl - som i øvrigt er den første kvinde på IT-Branchens formandspost - har gjort noget ved det i flere år som formand for brancheforeningens styregruppe af kvindelige ledere. At hun er blevet brancheforeningsformand, har hun ikke direkte set som et mål på vejen i denne sammenhæng: Men det er dejligt at være rollemodel for kvindelige potentielle ledere, der tænker: Hvis Cecilia kan, så kan jeg også. Vi er oppe imod ekstrem konservative vilkår for, hvordan ledere i erhvervslivet rekrutteres. De fleste, der skal finde nye personer til lederposter, føler sig trygge ved dem,

11 DANSK ERHVERV erhvervsjura maj 2014 S 11 Cecilia Bonefeld-Dahl 42 år. Nyvalgt formand for IT-Branchen i marts 2014, hvor hun afløste Jørgen Bardenfleth. Bestyrelsesmedlem i IT-Branchen siden Formand for styregruppen af Kvindelige ledere i IT-Branchen. Bestyrelsesmedlem i Danmarks Eksportråd. Formand for Eksport Bevillingsudvalget. Iværksætter, direktør og managing consultant i konsulentvirksomheden GLOBIT, som hun stiftede i Har tidligere været ansat i henholdsvis IBM som engagement manager , Oracle som operations director , MB it-consulting som CEO , og Capgemini som application director de kender. Hvis du ikke kender nogen - for eksempel dygtige kvinder med lederevner - så er det svært at finde dem. Da langt de fleste på lederposter i forvejen er mænd, bliver det også mænd, de udpeger, forklarer Cecilia Bonefeld-Dahl. Hun har via styregruppen af kvindelige ledere gennem de seneste 4 år gennemført en særlig uddannelse for kvindelige ledere i IT-erhvervet. Der er plads til 12 om året, så det er foreløbig blevet til et halvt hundrede kvindelige kandidater til lederposter. For som Cecilia Bonefeld-Dahl siger: Der er to måder at få flere kvindelige ledere på: Enten ved dramatiske ændringer som for eksempel kvoter, eller at det sker over tid via en mere eller mindre naturlig udvikling. Det sidste er det, vi gør med vores lederuddannelse, og det har virket. Dels udgør holdet på hver årgang et nyt netværk, hvor de ser hinandens kvaliteter, og dels knyttes alle holdene sammen i ét stort netværk. For Cecilia Bonefeld-Dahl handler det ikke om at opnå ligestilling på ledende poster, men at mænd og kvinder opnår lige betingelser til at blive ledere: For at øge IT-branchens konkurrenceevne har vi brug for alle de dygtigste lederkapaciteter i danske ITvirksomheder, påpeger hun - og det er også et middel til at øge eksporten. Når ægteskabet slutter, skal der som regel penge på bordet På trods af mange spådomme om agentens eller distributørens død er disse salgskanaler stadig de mest benyttede, når man skal sælge varer over landegrænserne. Men hvis samarbejdsforholdet knirker, er det sjældent, at opsigelsesvarslet overholdes. Dansk Erhvervs medlemmer har derfor alene det seneste halve år fået erstatninger hjem på i alt cirka 10 millioner kr. ERHVERVSJURA Af Sven Petersen Vores mangeårige erfaring med agenters og distributørers kontrakter viser et typisk mønster. Nemlig Dansk Erhvervs standardkontrakter Udover professionel rådgivning samt bistand til at føre retssag vedrørende de problemstillinger, der er nævnt i artiklen, kan alle medlemmer gøre brug af Dansk Erhvervs standardkontrakter, der findes på hjemmesiden: under Kontrakter og blanketter. at samarbejdsforholdet varer længst, dér hvor udviklingen er stille og rolig. Gør agenten eller distributøren det for godt, etablerer producenten sig typisk på det danske marked via eget datterselskab. Hvis det går for skidt, vil producenten lynhurtigt finde en anden samarbejdspartner. I begge de nævnte situationer vil der typisk være et opsigelsesvarsel, der skal overholdes. Det sker dog sjældent, og det er for så vidt ikke så mærkeligt, når gassen er gået af ballonen. Men heller ikke i agent- og distributørforhold er skilsmisse gratis. Producenten vil typisk i gang med en ny samarbejdspartner hurtigst muligt, men overholdes opsigelsesvarslet ikke, pådrager leverandøren sig erstatningsansvar. Der er ofte behov for, at Dansk Erhverv retter henvendelse til de udenlandske leverandører og forhandler en erstatning på plads for medlemmer. Der kan være tale om ganske betragtelige beløb. Det seneste halve år er det lykkedes os at få erstatninger hjem på i alt cirka 10 millioner kroner, hvilket er mange penge for vores virksomheder. Forskel på agenter og distributører Udover erstatning for manglende opsigelsesvarsel kan der blive tale om betaling af en godtgørelse for den oparbejdede kundekreds. Dog tror mange eneforhandlere/distributører, at de er berettiget til en erstatning for oparbejdelse af kundekredsen. Det er imidlertid efter dansk retspraksis ikke muligt, og det kommer stadigvæk som en overraskelse for mange. Til gengæld er det muligt at få en godtgørelse for kundekredsen, når man er handelsagent. En sådan godtgørelse er dog maksimeret til et års provision på basis af Agentur- og forhandlerdating Som agent eller distributør kan man gratis lægge sin profil på: Det er den skandinaviske database for samtlige agenter og (ene)forhandlere. Er man agenturgiver kan man via denne hjemmeside også finde agenter i blandt andet Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien, Schweiz, USA, Østrig og Grækenland: Søger man en samarbejdspartner i udlandet, er det oplagt at forsøge sig via denne kanal, siger advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv. Heller ikke i agent- og distributørforhold er skilsmisse gratis. de seneste fem års gennemsnit. Det bemærkelsesværdige er, at man ikke kan regulere størrelsen af godtgørelsen i selve kontrakten, medmindre agenturgiveren er indstillet på at give agenten mere, end hvad han eller hun kan få efter loven. I de tyve år, jeg har beskæftiget mig med emnet, har jeg endnu ikke været vidne til det. Spørgsmålet om betaling af godtgørelse er typisk et emne, der kan være vanskeligt at beløbsfastsætte. Eksempelvis skal der ikke betales godtgørelse for engangskunder. Men hvornår, der er tale om en engangskunde i lovens forstand, kan være vanskeligt at fastslå. Er en tøjbutik, der kun køber tøj af producenten hver tredje eller fjerde år, fordi kollektionen ikke altid falder i tøjbutikkens smag, en engangskunde i lovens forstand? Man kan argumentere for begge dele, og kunne godt trænge til lidt mere domspraksis, der belyser dette. Vi fører selv disse sager for de danske domstole, både for agenturgivere og for agenter. Men det er sjældent, at sagerne når at blive ført helt til ende, da det typisk slutter med et forlig. Artiklens forfatter, Sven Petersen, er advokat og erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv. Foto: Colourbox.

12 DANSK ERHVERV EFTERUDDANNELSE maj 2014 S 12 Det er opkvalificering af medarbejderne der tæller - også på bundlinjen Indehaver af Wohlenberg Vinhandel i Sønderborg, Jørn Petersen, rekrutterer først og fremmest medarbejdere, der har et naturligt talent for salg, og som sætter en ære i at give forretningens kunder en god oplevelse. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderne er åbne over for kompetenceudvikling. EFTERUDDANNELSE Af Sandra Barbara Wahl Wohlenberg vinhandel kunne i 2013 fejre 100 års jubilæum. Den er centralt beliggende på Strøget i Sønderborg og tæller 10 ansatte. Ud over et velassorteret vinsortiment forhandles også et bredt udvalg af eksklusive specialvarer inden for kaffe/the, chokolade, olier og specialbryg. Vinhandlen er familieejet og drives i dag af ægteparret Anna og Jørn Petersen samt partner Jens Kristian Bertelsen. Jørn Petersen har ikke altid arbejdet i vinhandlen. For år tilbage var han lærer på den lokale handelsskole i Mommark på Als. Det kan derfor virke paradoksalt, at en af de bedste sælgere, som Jørn har ansat i sin vinhandel, ikke har papir på sine kompetencer: Jeg er opmærksom på potentialet i en ansøger, og kan jeg se en dygtig sælger, så vil jeg godt investere i, at medarbejderen opkvalificeres med de rette kompetencer, der er brug for i jobbet, fortæller han og understreger: Wohlenberg Wohlenberg i Sønderborg har eksisteret siden 1913 og blev opført af Gustav J. Wohlenberg. Anna & Jørn Petersen købte butikken den 1. maj 2004, og i 2007 blev Jens Kristian Bertelsen kompagnon med en andel på 20 procent. Butikken forhandler alt inden for kaffe & the, specialøl, lakridsprodukter, karameller, chokolade og specialiteter fra hele verden som for eksempel krydderier, olie og balsamico, Læsø-salt, spiritus og vin. Hjemmeside: Vinhandler Jørn Petersen: Kan jeg se en dygtig sælger, så vil jeg godt investere i, at medarbejderen opkvalificeres med de rette kompetencer, der er brug for i jobbet. Martin Christiansen blev ansat som ufaglært sælger i Wohlenberg Vinhandel. Med en 9-ugers uddannelse med tilskud fra Handelens Kompetenceudviklingsfond har han papir på at være faglært salgsassistent. Der er selvfølgelig den udfordring, at der er opgaver, jeg ikke kan forvente at få løst af en ufaglært medarbejder, fordi det kræver en særlig viden, som en faglært salgsassistent derimod har. Faglært salgsassistent på kun 9 uger Jørn Petersen ansatte i 2008 Martin Kompetencefonde Handels- og detailvirksomheder, der er omfattet af Butiksoverenskomsten, kan søge Handelens Kompetenceudviklingsfond om tilskud til opkvalificeringsforløbet Fra Ufaglært til Faglært. Du kan læse mere om kompetencefonde og tilskudsmuligheder på: Raadgivning/Uddannelse/kompetencefonde Christiansen som ufaglært sælger i sin vinhandel. Dengang lagde Jørn mærke til nogle personlige kvaliteter ved Martin, som han godt ville satse på. Han tilbød derfor Martin en uddannelse som sommelier. Der gik heller ikke længe, førend Martin havde vist sit værd som sælger og blev forfremmet til spiritusansvarlig. I efteråret 2013 havde vinhandlen besøg af Dansk Erhvervs uddannelsesambassadør, Stine Bech Sørensen. Hun gjorde Jørn opmærksom på efter- og videreuddannelsesmuligheder, samt at der kan søges tilskud fra Handelens Kompetenceudviklingsfond. Besøget pustede liv i Jørns vision om at give Martin papirer på sine kvalifikationer. Allerede 4 uger efter besøget havde Martin fået udarbejdet en IKV - en individuel kompetencevurdering - af en uddannelseskonsulent fra handelsskolen i Mommark. På baggrund heraf havde Martin fået sammensat en 9-ugers uddannelsesplan. Herefter vil Martin opnå titel af salgsassistent: Det er fantastisk, at 2 års uddannelse kan blive reduceret til 9 ugers skoleforløb på grund af merit for praktisk erfaring. Forløbet kan tilrettelægges lige efter behov, da handelsskolen er meget fleksibel og udbyder kurserne 3 gange om året. Det er selvfølgelig vigtigt for mig, at der er fleksibilitet i planlægningen af forløbet. På den måde kan jeg placere uddannelsen i forretningens mindre travle perioder, såsom i januar, februar og marts, påpeger Jørn Petersen. Ingen undskyldninger I løbet af de 9 uger, som uddannelsesplanen varer, skal Martin gennemføre fagene: Trade marketing, handel, digitale markedsføringsvilkår, IT samt økonomi. Sidstnævnte har Jørn en forventning om, at det allerede på kort sigt vil være en styrke for forretningen: Jeg får en medarbejder, der med teoretisk funderet viden om økonomi dels kan varetage et større ansvarsområde, dels kan udvikle og igangsætte nye initiativer samt styrke drift og omsætning. Naturligvis håber jeg også, at Martin med et større ansvarsområde fortsat vil føle sig værdsat og udfordret i sit arbejde, understreger han og tilføjer: På længere sigt har vi talt om at klæde Martin på til at varetage lederansvar og gennemføre en uddannelse i Grundlæggende Ledelse, også udbudt af Mommark Handelsskole. Der er ikke nogen undskyldninger for ikke at prioritere tid og ressourcer i efteruddannelse af medarbejdere, for det er godt givet ud, mener Jørn Petersen: Når vores medarbejdere har været på kursus, mærker kunderne ikke bare den gode stemning i forretningen. De får også en endnu mere kompetent rådgivning om de produkter, vi forhandler. Det er jo netop det, vi skal leve af som specialvareforretning. Fra ufaglært til faglært Kontakt: Marianne Thejl Jespersen Regional Erhvervsudvikling Uddannelsesambassadør Telefon: Mobil: mtj@danskerhverv.dk Stine Bech Sørensen Regional Erhvervsudvikling Uddannelsesambassadør Telefon: Mobil: sbs@danskerhverv.dk

13 TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som andre virksomheder og tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. JOBZONEN Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter NODECO INKASSO Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder med medlemsrabat SVEA FINANS Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso CARNET OG CERTIFIKAT Få 50 % rabat på legalisering af eksportdokumenter STATOIL Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private COMET CONSULAR SERVICES Få visum, legaliseringer og oversættelser DANSK ERHVERV FORSIKRING Få forsikring med lave præmier og bred dækning DANSK ERHVERV PENSION Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet DONG ENERGY Få en attraktiv aftale med rabat på naturgas og naturgasservice EUROCARD Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris FRONTROW BUSINESS Erhvervsklub med rabatter og VIP oplevelser på koncerter, sport, teater mv. TDC Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer TED ALERT Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt TELENOR Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og alm. abonnementer UDBUDSVAGTEN Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud ØRESUNDSBRON Få halv pris over Øresundsbron og spar depositum på BroBizzer Q8 Få rabat på Q8 og F24 tank-stationer over hele landet KONTANTE FORDELE VED MEDLEMSKAB Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhverv på: Tlf mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Læs mere om medlemsfordelene på Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af produkterne, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger.

14 DANSK ERHVERV kurser maj 2014 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service og IT Landsoverenskomsten Kolding Mandag den 2. juni 2014, kl Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1. København Torsdag den 12. juni 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 5. juni Bliv opdateret på den nye kontor- og lageroverenskomsten og IT-Landsoverenskomsten - med særlig vægt på reglerne om arbejdstid og lønaftaler, herunder adgangen til at aftale funktionsløn.kurset henvender sig både til dig, som ønsker at blive opdateret på seneste nyt inden for overenskomstens område, og dig, der ønsker en generel indførelse i overenskomstens regler. Undervisere Peter Vibe, overenskomstchef og advokat. Trine Schiørring Plesner, advokat og souschef. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: under Kurser & Events. Butiksoverenskomsten Kolding Tirsdag den 3. juni 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. København Onsdag den 11. juni 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 4. juni Kurset henvender sig både til dig, som ønsker at blive opdateret på seneste nyt inden for butiksoverenskomstens område, og dig, der ønsker en generel indførelse i overenskomstens regler. Der vil blive lagt særligt vægt på ændringerne i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2014 samt arbejdstidsreglerne. Herudover vil der i gennemgangen af overenskomsten blive inddraget de seneste afgørelser fra faglige voldgifter og arbejdsretten. Underviser Marianne Andersen, advokat, Dansk Erhverv. Pris Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: under Kurser & Events. Incitamentsaflønning Kolding Torsdag den 12. juni 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. København Tirsdag den 17. juni 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 10. juni Kurset giver dig viden om de regelsæt, der udfordrer og lægger rammerne for virksomhedernes mulighed for at indgå aftaler om incitamentsaflønning og indeholder også en guideline til, hvordan I praktisk håndterer incitamentsaflønning. Kurset har særligt fokus på de problemstillinger, som gør sig gældende i forhold til bonus- og provisionsaftaler. For eksempel i forbindelse med sygdom, ferie, pension og ansættelsesbevis. Undervisere Katja Brandt, advokat. Katrin Seirup, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: under Kurser & Events. Sådan opnår du B2B e-handelssucces Kolding Onsdag den 11. juni 2014, kl Sted: Business Kolding, Axeltorv 8. Tilmeldingsfrist: Fredag den 6. juni København Torsdag den 12. juni 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 10. juni Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med e-handelsspecialisterne Hedal Kruse Brohus A/S til seminar, hvor du blandt andet får indsigt i, hvordan du via en B2B-webshop kan forbedre din kundeservice, håndtere din globale logistik, optimere din interne administration og ikke mindst øge dit salg. Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: under Kurser & Events. Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Online synlighed og gennemslagskraft Mandag den 16. juni 2014, kl Sted: Beierholm, Dusager 16, Aarhus N. Tilmeldingsfrist: Fredag den 13. juni Sammen med revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm inviterer Dansk Erhverv, IBIZ-Center - der arbejder for at nedbryde barrierer, der begrænser mindre virksomheders IT-anvendelse, samt Aarhus City Center til det tredje og sidste inspirationsmøde i rækken af seminarer for detailbutikker, der ønsker at være mere synlige på nettet eller prøve kræfter med sociale medier. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: under Kurser & Events.

15 DANSK ERHVERV KURSER maj 2014 S 15 Opsigelse og bortvisning Kolding Tirsdag den 17. juni 2014, kl Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 3. juni København Mandag den 23. juni 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 16. juni På kurset giver vi praktiske eksempler fra dagligdagen og udleverer, som en del af kursusmaterialet, relevante standardbreve og dokumenter, der med fordel kan bruges ved fremtidige opsigelser. Disse og mange flere spørgsmål får du svar på under kurset: Vi skal opsige 15 medarbejdere - må vi opsige den gravide? Er det ok at sende opsigelsen pr. sms kl lørdag aften den 31.? Hvordan indgår vi en bindende fratrædelsesaftale? Undervisere Thomas Meyer Stage, advokat. Jessica Panke Wagner, HR- og ledelseskonsulent. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: under Kurser & Events. Future of fashion 2014 Mandag den 23. juni 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 16. juni Designkandidater bliver introduceret til branchen, pressen og beslutningstagere i en begivenhed, der sigter mod at give designerne en mere direkte vej fra skole til erhvervslivet. Et andet mål er at give branchen et vindue ind i, hvad der sker på designområdet lige nu samt en mulighed for at rekruttere de stærkeste kreative talenter. Arrangører Brancheforeningen WEAR og Innovationsnetværket Livsstil. Yderligere information Kontakt Ulla Skjødt: ulla@itsfashiondarling.dk Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: under Kurser & Events. Vikarjura Tirsdag den 17. juni 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 12. juni Deltagerne får en grundlæggende forståelse for vikarens særlige ansættelsessituation, herunder fordelingen af rettigheder og pligter mellem vikarbureau og kunde. Målgruppe Vikarbureauer. Undervisere Lotte Dickow Schmidt, advokat. Dorthe Rosenkilde Saunders, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: under Kurser & Events. Detailhandler, stil skarpt på indkøbsvaner Shopping anno 2014 er ikke et spørgsmål om enten at shoppe online eller gå ind i en fysisk butik. Det er både og. Med den rigtige cross channel-strategi kan de to kanaler styrke hinanden - og kunderelationerne, dokumenterer tal fra FONA-kæden. detailhandel Af Tina Fruelund Selvom danskerne lægger 69 milliarder kroner om året i alverdens webbutikker, ønsker de også lokalt forankrede butikker og god, personlig service. Det dokumenterer både erfaringer og tørre tal fra FONA. Kæden har med en gennemtænkt cross channel-strategi fået sin webshop og de fysiske butikker med underholdnings- og kommunikationselektronik til at spille nærmest perfekt sammen. Det fortæller Ask Møller, der er onlinechef hos FONA og digital manager hos Sunrise Reklamebureau: Danske forbrugere er prisbevidste og surfer gerne rundt efter et godt tilbud. Men kan du kombinere dét med en god oplevelse i din fysiske butik, har du taget et vigtigt og afgørende Ask Møller, onlinechef, FONA. skridt mod at fastholde dine kunderelationer - og dermed din omsætning, påpeger han. Køb online - og hent i butik Grundforudsætningen for en vellykket Cross Channel-strategi er en velfungerende webshop med en velovervejet informationsarkitektur. De tider, hvor en webshop blot var en elektronisk salgskanal, er overstået. I dag skal en webshop give både oplevelser og svar - i en fart, og så skal den ikke mindst være synlig, når kunderne sidder klar med Dankortet i hånden, understreger Ask Møller. Vores strategi er blandt andet baseret på digitale kommunikationsværktøjer som SEO/SEM, retargeting, e-dialogmarkedsføring, adwords og bannerannoncering. Men samtidig giver vi vores onlinekunder den umiddelbare old school mulighed, at de kan komme ned i den lokale FONA og hente varerne. Det er så stort et hit, at 2/3 af varerne fra vores onlineomsætning bliver afhentet i butikkerne, og det betyder altså, at rigtig, rigtig mange af vores kunder både handler online og kommer ind i butikkerne. Her kan medarbejderne yde ekstra god service og sikre sig, at kunderne får lige præcis det med hjem, som bedst opfylder deres behov. Det giver gode oplevelser for alle - og er klart medvirkende til, at vores cross channel-strategi er lykkedes, og at alle platforme har vundet på det. FONA og Dansk Erhverv inviterer til morgenmøde, hvor FONAs cross channel-strategi præsenteres. Se faktaboks. Sådan får du en succesfuld cross channel strategi Tirsdag den 3. juni 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 2. juni Casen FONA Retail 2.0 vandt en Advertising Effectiveness Award i 2013 for at skabe synlige og meget målbare resultater med en ambitiøs cross channel strategi. På morgenmødet præsenteres strategien, eksekveringen, teorien og mindsettet bag. Du vil få indsigt i, hvordan din virksomhed kan udnytte synergierne effektivt mellem fysiske butikker og onlinesalg. Mød både kunden og bureauet - og gå ikke glip af den afsluttende paneldebat. Pris Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

16 DANSK ERHVERV eu maj 2014 Magasinpost MMP ID-nr Debatten mellem spidskandidaterne til valget til Europa-Parlamentet blev sendt live på TV2 News fra Børssalen i Dansk Erhvervs domicil i København. Slutspurten på patent- og parlamentsvalg Dansk Erhverv var vært for det europapolitiske topmøde Europa - vil vi vinde videnkapløbet?, der blev fulgt op af en debat med de danske spidskandidater til valget til Europa-Parlamentet med fokus på erhvervsemner. Alt sammen livedækket på TV2 News. Forinden blev der varmet op med patentreformen af henholdsvis direktør Christian T. Ingemann - Dansk Erhverv, forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen - Novo Nordisk, administrerende direktør Ulrik Rasmussen - Growers Cup, samt udenrigsminister Martin Lidegaard. EU Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne. Mette Vibe Utzon fra TV2, til venstre, styrede slagets gang. Ole Krohn, TV2, interviewer administrerende direktør Ulrik Rasmussen, Growers Cup, om hans syn på behovet for en patentreform. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.