Forord af Rt. Hon. William Hague MP, Secretary of State for Foreign and Commonwealth Affairs.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord af Rt. Hon. William Hague MP, Secretary of State for Foreign and Commonwealth Affairs."

Transkript

1

2 Forord af Rt. Hon. William Hague MP, Secretary of State for Foreign and Commonwealth Affairs. Jeg lykønsker alle mine kolleger, deres medarbejdere og andre, der har hjulpet med at sammensætte Fresh Start Project Manifest for Forandringer: Det er et velunderbygget og velovervejet dokument fyldt af slagkraftige ideer for Storbritanniens fremtid i Europa, og bestemt også for Europas fremtid. Mange af forslagene er allerede regeringspolitik, nogle kunne meget vel blive fremtidig regerings- eller konservativ partipolitik, og nogle forslag kræve yderligere overvejelser. Europa forandrer sig, så friske ideer er meget velkomne. Det vil være vigtig læsning for os alle, når vi skal til at skrive det Konservative Partis næste generelle valgmanifest. Jeg lykønsker alle involverede parter.

3 FRESH START PROJECT MANIFEST FOR FORANDRINGER En ny vision for et reformeret EU Juli 2013 Indhold Indhold...1 Sammenfatning...2 Oversigt...5 Forslag efter politisk område Handel Regional udvikling Fælles landbrugspolitik Fælles fiskeripolitik EU budget og institutioner Social- og arbejdsmarkedslovgivning Finansielle tjenesteydelser Energi Politi- og strafferetligt samarbejde Fri bevægelighed for personer Demokratisk ansvarlighed

4 Sammenfatning Det nuværende status quo i den Europæiske Union kan ikke længere fortsætte. Eurozonen ser ud til at bevæge sig mod en finans- og bankunion, og det er en udvikling, der kan være problematisk for mange. Sammen med andre ikke-euromedlemmer i EU må vi formulere og forhandle om et nyt og anderledes forhold, mens vi stadig er fuldt medlem af EU. Fresh Start Project blev sat i gang i 2011 af en stor gruppe konservative parlamentsmedlemmer i House of Commons. Det er udtryk for et ønske om at hjælpe med at forhandle et forhold, som hovedparten af briterne og borgere i andre medlemsstater kan være trygge ved. Vi har foreslået en række reformer, som er sammenfattet nedenfor, der ville være til fælles bedste for befolkningen i Europa og EU. Generelt er de designet til at gøre EU mere globalt konkurrencedygtigt og omfatter udvidelse af handel, reduktion af omkostningerne ved og restriktioner som følge af overregulering samt adressering af det demokratiske underskud. Vi vil meget gerne diskutere indholdet i disse forslag og opbygge alliancer omkring disse reformer. Handel - liberalisering Vi skal fastholde og udbygge fordelene ved det indre marked. Der findes stadig ikke-toldmæssige handelshindringer og tekniske barrierer, der begrænser væksten i EU. Der bør indføres en ny retsgaranti for det indre marked og liberalisering af handel med tjenesteydelser. EU bør forhandle flere frihandelsaftaler med for eksempel Canada, USA, Indien og Mercosur. Regional udvikling - decentralisering Medlemslandene bør få kontrollen over regionalpolitiken tilbage ved at begrænse EU-støtten, så den kun gives til medlemslande med et BNP pr. indbygger på under 90% af gennemsnittet i EU. Dette ville komme 23 ud af 27 medlemslande til gode og ville medføre, at regionaludgifterne fokuseres til de fattigste medlemslande. Fælles landbrugspolitik - modernisering Den direkte landbrugsstøtte i Søjle 1 i den fælles landbrugspolitik (CAP) bør udfases, og der bør ske en tilsvarende reduktion i bureaukrati og reguleringer for at sikre en globalt konkurrencedygtig landbrugssektor. Landdistriktsstøtten i Søjle 2 bør øges med indførelse af en ny omsættelig miljøstøtte, så frugtbar jord kan dyrkes mere intensivt, og der kan fokuseres mere på miljøstøtte for marginaljorde. Fælles fiskeripolitik - Regionalisering Der er sket stor fremgang vedrørende udsmid af fisk og decentralisering, og dette bør fortsættes med indførelse af fangstkvoter i stedet for landingskvoter, og ved afslutning af processen for regionalisering af fiskerikontrollen. Kommissionen bør fremsætte forslag om registrering af ejerne af fiskekvoter. Kontrollen med territorialfarvande (6 til 12 sømils-grænsen) bør flyttes tilbage til medlemslandene. EU budget og institutioner - skal gøres mere gennemsigtige og omkostningseffektive Reformering af EU's institutioner er vigtig både politisk og symbolsk. Det vil demonstrere, at EU er opmærksom på medlemslandendes trængsler. Administrationsomkostninger i Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet bør nedbringes betydeligt, og flere af de halvofficielle EU-støttede organisationer bør nedlægges. Der skal indføres en ny offentlighedslov for alle europæiske institutioner 2

5 Social- og arbejdsmarkedslovgivning - decentralisering Beføjelserne over social- og arbejdsmarkedslovgivningen skal flyttes tilbage fra EU til medlemslandene. Dette vil kræve en traktatændring. Ellers skal reguleringsbyrden mindskes betydeligt ved ophævelse af lovgivning. Ellers skal medlemsstaterne kunne forhandle en komplet opt-out fra al eksisterende EU social- og arbejdsmarkedslovgivning, og der skal indføres en nødbremse ved fremtidig lovgivning på dette område. Finansielle tjenesteydelser - decentralisering Øget EU-regulering truer med at hæmme finansielle tjenesteydelser og med en generel "maksimal harmoniserings"-lovgivning risikerer man lavere reguleringsstandarder på andre områder. Der er også en reel risiko for, at landene i eurozonen vil begynde at handle som en blok og nedstemme ikke-eurozonelande på vigtige finansielle områder. 'Dobbelt flertal' stemmeproceduren, der er aftalt i Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, er én måde at undgå, at Eurozone-17 skriver reglerne for alle 27 medlemmer, og proceduren bør udvides til andre områder. EU bør bygge på denne sædvane og forhandle om en bredere sikring mod forslag, der er diskriminerende eller underminerer det indre marked. Energi sikkerhed, rimelige priser og bæredygtighed EU's politiske ramme for klimaændringer favoriserer nedbringelse af CO2-udledningen via tilpasning og vedvarende energi frem for alle andre energikilder. Direktivet fra 2009 om fremme af anvendelsen af vedvarende energi bør genforhandles eller ophæves, så medlemslandene selv kan bestemme den bedste blanding af teknologier for optimal energisikkerhed, omkostningseffektivitet og miljøbeskyttelse. Tidsperspektivet for lukninger under direktiverne om store fyringsanlæg og industriel udledning bør forlænges, hvis de får en uacceptabel virkning på energifattigdom eller leveringssikkerheden for energi. Politi- og strafferetligt samarbejde - beskyttelse af Storbritanniens unikke retssystem Dette er et område, hvor Storbritannien ønsker et anderledes forhold end andre medlemsstater, og dette skyldes Storbritanniens unikke retssystem. Storbritannien bør gøre brug af sin 'block opt- out' over for 131 EU politi- og strafferetlige love, som man har mulighed for ifølge Lissabontraktaten. I stedet for igen at tilvælge nogle af disse EU-love, hvilket kunne være irreversibelt og kunne være underlagt Den Europæiske Domstols fulde kontrol, bør Storbritannien tilstræbe operativt samarbejde med EU-partnere på andre måder for eksempel internationale aftaler, samarbejdsaftaler og frivilligt samarbejde fra sag til sag. Storbritannien bør arbejde for en EU-traktatændring, så man kan fravælge de EU politi- og strafretlige love, som man har tilvalgt, siden Lissabontraktaten trådte i kraft. Fri bevægelse for personer - medlemsstater har det sidste ord. Den frie bevægelighed for personer på tværs af EU har haft mange fordele men er også en belastning for infrastrukturen og den offentlige service. Medlemslande bør have mere kontrol over type og omfanget af den støtte, der betales til borgere fra andre EU-lande, der for nuværende opholder sig i medlemslandet, men som ikke arbejder. Der bør indføres yderligere reformer for at forhindre kendte kriminelle i at rejse ind i et anden medlemsland og for udlevering af dømte lovovertrædere til denne persons oprindelsesland. Demokratisk ansvarlighed - kontrol og balance. 3

6 Den bedste måde at sikre demokratisk ansvarlighed er ved at give flere beføjelsertilbage til medlemslandene og at tage nærhedsprincippet i bredere anvendelse. Risikoen for, at eurozonen grupperer sig, så ikke-euro medlemslandenes behov ikke bliver hørt, skal adresseres, og dette kunne ske via en udvidelse af dobbelt-flertals stemmesystemet. Systemet med gule og orange kort skal gøres mere effektivt ved at forbedre COSACs effektivitet, grænsen for udløsning af kort skal sænkes og parlamenterne skal have mere tid til at granske forslag. Der bør indføres et nyt rødt kort, så et flertal af nationale parlamenter kan blokere forslag. Disse røde kort skulle også gælde for eksisterende regler. Alle nye EU-direktiver bør have en udløbsklausul, som er den dato, hvor reglen udløber, med mindre man bevidst forlænger den. 4

7 Oversigt Fresh Start Project har til hensigt at opnå et EU-samarbejde, som hovedparten af briterne og andre EU-borgere kan være godt tilpasse med. Vi føler, som de fleste europæere, at EU ikke fungerer i sin nuværende form, og vi ønsker at reformere EU. Vi anerkender, at EU har fundamentale problemer med sin konkurrencedygtighed, med over-regulering eller dårlig regulering og med et demokratisk underskud. Fresh Start Project bakkes op af et betydeligt antal konservative MP'er. Lige før premierminister David Cameron s Europa-tale i januar 2013 blev Fresh Start Project 'Manifest for Forandringer' udsendt. Det indeholdt detaljerede forslag til reformering af EU, inklusive fem traktatændringer. Ligesom adskillige reformer, der kunne foretages i disse traktater, er disse forslag praktiske, opnåelige og essentielle for bæredygtigheden, ikke kun for Storbritanniens medlemskab, men for EU's fremtid. EU forandrer sig så hurtigt, at ingen ved, hvordan det vil se ud, når krisen i eurozonen er løst. Selvom 11 EU-medlemslande (Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Sverige og Storbritannien) står uden for euro-samarbejdet, påvirker krisen os alle. Det er tydeligt, at de modsætninger, der findes i eurozonens design, skal ryddes af vejen i - viser det sig - en længerevarende proces, der stadig er et stykke fra at kunne afsluttes. Spillets regler ændres, og det er eurozonens krise, der forårsager disse ændringer. Der er megen tale om et Europa i to hastigheder, og det tales der formentligt mest om i Storbritannien. Dette er ikke en dækkende beskrivelse. To hastigheder angiver bevægelse i den samme retning. Todelt ville være en bedre beskrivelse, selvom det heller ikke helt rammer plet. EU er allerede flerdelt, fordi nogle lande er medlemmer af euroen, nogle er med i Schengen-samarbejdet, mens andre har et tæt politi- og strafferetligt samarbejde og andre samarbejder omkring forsvar. Konceptet om styrket samarbejde, der blev skrinlagt med Lissabontraktaten, indebærer et flerdelt Europa, der vil udvikle sig endnu mere. Dette ville være velkomment. Storbritannien ønsker ikke blot et fleksibelt EU opbygget omkring det indre marked men også et EU, der fungerer lige så effektivt, som det var tiltænkt fra starten. Storbritannien ønsker en streng anvendelse af nærhedsprincippet, at medlemslandene forstærker det indre marked for tjenesteydelser - om nødvendigt via styrket samarbejde - og at der udvikles frihandelsaftaler med resten af verden. Mens Europa arbejder videre på at løse krisen i eurozonen, skal vi samtidig udvikle løsninger på EU's krise i global konkurrenceevne. Global konkurrenceevne og handel Mange medlemslande ønsker et liberalt, frit marked i EU og ser også gerne, at EU udbygger det indre marked for tjenesteydelser samt forhandler flere frihandelsaftaler på plads med resten af verden. Vi er glade for de fremskridt, der for nylig er sket i aftaler med Sydkorea og Singapore, de igangværende forhandlinger med Indien og lige så vigtigt den nye handels- og investeringsaftale med USA. Men hvad med Kina eller Mercosur? Vi ønsker at sikre adgang for EU-virksomheder til at handle frit på disse hurtigtvoksende markeder, men kun 2% af EU's budget er specifikt tilegnet handel, selvom dette burde være et centralt emne for EU. Man bør også gøre meget mere for at øge handlen inden for EU. Tjenesteydelser stå for 71% af unionens BNP, men kun 3,2% af dette kommer fra EU-intern handel. Ikke-toldmæssige og tekniske handelsbarrierer udgør stadig væsentlige forhindringer, og EU burde arbejde for at øge den interne europæiske handel. Hvis man ikke kan nå til enighed på medlemslands-niveau, bør Storbritannien lede en gruppe af interesserede medlemslande, der skal tilstræbe liberalisering for tjenesteydelser via øget samarbejde. 5

8 EU skal også beskytte det indre marked. Ikke-eurozone landene har brug for konkrete tilsagn om, at de ikke kan blive diskrimineret af en gruppe af eurozone-lande. Det dobbelt-flertals stemmesystem, der blev indført for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, kan fungere som retningslinje for en bredere institutionel ændring. Reformer og bedre regulering De vigtigste reformer vedrører social- og arbejdsmarkedslovgivningen. Risikoen for, at en generation af unge mennesker i Europa bliver tabt for arbejdsmarkedet, er stor. Det er uacceptabelt, at ungdomsarbejdsløsheden i eurozonen nu i gennemsnit er tæt på 25%, og i Grækenland nåede den uhyre 62% i slutningen af En af årsagerne til denne jobkrise er de lænker EU-reglerne lægger på arbejdsmarkedet, selvom grundlaget for en fælles-europæisk arbejdsmarkedslovgivning altid har været svagt. EU's medlemslande har forskellige traditioner på arbejdsmarkedet og bør være frie til at bestemme hvilke love, der er egnede til deres eget arbejdsmarked, og de bør have tilstrækkelig fleksibilitet til at imødekomme de foranderlige forhold på arbejdsmarkedet. Storbritanniens "National Health Service" er en organisation, der værdsættes højt af det britiske folk. Den er særlig hårdt ramt af EU's social- og arbejdsmarkedslovgivning, især arbejdstidsdirektivet (WTD). Undersøgelser omkring dette emne har fremhævet direktivets effekt på patientsikkerheden, og embedslæger henviser endda i visse tilfælde til arbejdstidsdirektivet som årsag til dødsfald. Storbritannien står ikke alene med disse problemer, men under de aktuelle rammer er det vanskeligt at opnå reformer. Vi i Storbritannien ønsker, at den Europæiske Union giver beføjelserne over social- og arbejdsmarkedslovgivning tilbage til medlemslandene. Hvis dette ikke sker, skal der ske en fornyet indsats for at gennemføre udstrakte reformer i social- og arbejdsmarkedslovgivningen på EU-niveau. Det er ironisk, at eurozone-krisen provokerede Troika til at kræve liberaliseringer på arbejdsmarkedet i Grækenland, men at EU selv kæmper for at blive enige om sådanne reformer. Formålet med EU er at støtte sine medlemslande og deres befolkning. Et mere fleksibelt EU, som Storbritannien ønsker det, vil beskytte de individuelle medlemslande mod forordninger, de ikke støtter, ikke behøver eller måske slet ikke bryder sig om. En mere udbredt anvendelse af nødbremseproceduren, især i kombination med et styrket samarbejde, ville give bedre rammer. For eksempel bør Finland ikke være nødt til at acceptere forordninger, der rammer deres papirindustri og deres mulighed for at generere skatter. Tyskland bør ikke være nødt til at acceptere forordninger, der har en negativ indvirkning på deres bilindustri. Storbritannien bør ikke være nødt til at acceptere forordninger, der skader de finansielle virksomheder, som er kernen i skabelsen af den nationale velstand. EU's beslutsomme pressen på for at få et loft over en bankfolks bonus i forhold til lønnen, på trods af stærk modstand fra Storbritannien, er et eksempel på en bekymrende ny udvikling. De finansielle tjenesteydelser er en vigtig branche for EU som helhed, og de er af afgørende betydning for Storbritannien, da de udgør 10% af BNP og 11% af landets totale skatteindtægter. I en bredere europæisk sammenhæng står Storbritannien for 61% af EU s netto eksportfortjeneste fra finansielle virksomheder og 36% af Europas engrosfinansmarked. Det er farligt at blive tvunget til at acceptere nye forordninger, der påvirker branchens funktioner så fundamentalt. Det er endnu mere bekymrende, at der er mere end 40 andre direktiver og foranstaltninger, der venter i kulisserne, og som ser ud til overvejende at begrænse frem for at støtte de finansielle virksomheder. Disse forslag udgør at angreb på kerne-værdier og -aktiver i Storbritannien, og hvis det lykkedes EU at få dem igennem, vil det danne præcedens, så andre landes kerneinteresser også bliver ignoreret. 6

9 For mindre end 10 år siden, i 2005, udgjorde BRIC-landenes andel af de globale bankaktiver kun 7,9%, og blev dermed i høj grad overskygget af Storbritannien og Europa som helhed. Det er estimeret, at i år 2050 vil denne andel være steget til 32,9%. London City har stor ekspertise med finansielle tjenesteydelser, og desuden er det en vigtig del af byens historie, og man nyder stor anseelse på de finansielle markeder. Derfor bør Storbritannien føre an i det europæiske arbejde for at sælge BRIC og andre hurtigtvoksende økonomier de finansielle tjenesteydelser, de behøver for at vækste. Alligevel er vi europæere begrænsede af EU's fastholdelse af intern regulering og også af nogle af de europæiske finanscentres manøvreringer for at styrke sin position. En nødbremse på nye regler for finansielle tjenesteydelser ville give Storbritannien den beskyttelse, vi har brug for i denne nøglesektor. Hvis andre medlemslande ønsker at presse på med foranstaltninger, der påvirker bank- og finansvirksomhederne, kan de gøre dette via styrket samarbejde, der ikke diskriminerer andre med hensyn til det indre marked. Fleksibilitet bør også være det ledende princip i forbindelse med det politi- og strafretlige samarbejde. Truslen om international terrorisme og organiseret kriminalitet kræver et effektivt samarbejde, både på EU-niveau og internationalt. Jo mere fleksibel EU kan være i de forskellige former for samarbejde, des bedre bliver Storbritannien som operativ partner. Men vi er stadig meget bekymrede over den Europæisk Unions Domstols (ECJ) beføjelser, fordi domstolen afsiger nogle urimelige kendelser. Hvis Storbritanniens Højesteret er ved at afsige en kendelse, der var fundamentalt i modstrid med den offentlige mening, kan det britiske parlament lovgive og ændre loven. Lovgivning for at omstøde kendelser fra den Europæiske Unions Domstol er betydeligt vanskeligere. Storbritannien ønsker at være en stærk og effektiv EU-partner på det politi- og strafferetlige område, men uden at vi må afstå vores nationale, demokratiske kontrol på dette følsomme område. Løsningen kan opnås via en international traktat mellem Storbritannien og EU. Det er bevist, at EU-reformer kan opnås - på i hvert fald nogle områder - via Unionens eksisterende struktur. I Storbritannien er vi glade for Europa-Parlamentets aftale om at 'regionalisere' den fælles fiskeripolitik, fordi dette er et godt eksempel på, hvordan nærhedsprincippet kan anvendes effektivt. Der er stadig meget at gøre for at opnå en effektiv fiskeripolitik på tværs af hele EU, men dette er bestemt et skridt i den rigtige retning. Vi byder også velkommen til Det Europæiske Råds aftale tidligere i år vedrørende den flerårige finansielle ramme eller i hvert fald den generelle størrelse på EU's budget. I en tid, hvor medlemslandene foretager væsentlige beskæringer i det indenlandske forbrug, er det vigtigt at fastfryse eller reducere EU's forbrugsniveau. Storbritannien ønsker også større fleksibilitet i den måde, EU-budgettet anvendes på - der går for mange udgifter til landbrug og til unødvendig omfordeling af regionalt forbrug blandt rige medlemslande. Det giver ikke mening, at skatteydere i London skal finansiere den regionale udvikling i for eksempel Stockholm eller Frankfurt. En begrænsning i allokeringen af strukturtilskud, så det kun ydes til de fattigere medlemslande, for eksempel dem med en bruttonationalindkomst pr. indbygger, der er mindre end 90 % af gennemsnittet i EU, ville resultere i et større forbrug hos dem, mens det ville give de rigere medlemslande mulighed for selv at kontrollere deres regionalpolitik. EU-budgettet burde fokusere på metoder til at øge konkurrenceevnen og væksten, ikke på at give støtte til mindre landbrug eller at bestemme rigere medlemslandes regionalpolitik. Nationale parlamenter kan, hvis de ønsker det, vælge at bruge deres egne borgeres skatteindbetalinger til disse initiativer. 7

10 Demokratisk ansvarlighed Der skal også ske forandringer for at fjerne afstanden mellem EU og dets borgere. Det er kun få britiske borgere, der kan nævne navnet på deres europaparlamentsmedlem, og næsten ingen kender navnene på formanden for Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen eller Det Europæiske Råd. De nationale parlamenter skal beskytte demokratiet i Europa, og de skal spille en større rolle i EU. Systemet med gule kort er for svagt, og de nationale parlamenter prøver stadig at finde sig til rette med anvendelse af det. Det skal udvides til at omfatte et rødt kort, så de nationale parlamenter bliver i stand til kollektivt at nedlægge veto mod forslag. Og det skal udvides til også at omfatte eksisterende direktiver og forordninger. Storbritannien skildres nogle gange som en uromager i EU. Vi er opmærksomme på, at vi har dette image i medierne. Men dette image er hverken korrekt eller retfærdigt. Tværtimod mener vi, at den aktuelle situation i EU betyder, at der er gode muligheder for at reformere, forandre og forbedre. Vi er realistiske optimister, og Fresh Start Project er udtryk for vores ønske om, at Storbritannien bliver en af de førende aktører i EU, selvom vi næppe nogensinde bliver en del af eurozonen. Storbritannien ønsker at påtage sig en førende rolle i et liberalt, frit marked og et konkurrencedygtigt Europa, hvor medlemslande og - af afgørende betydning - deres borgere (som Jean Monnet oprindeligt forestillede sig det), spiller hovedrollerne. Finlands statsminister Jyrki Katainen udtrykte det fint, da han sagde: EU uden Storbritannien er som fisk uden chips. Så er det ikke længere et måltid. Når man ser på det indre marked eller frihandel og på Europas konkurrenceevne, har vi brug for Storbritannien på alle disse områder." Vi er meget ivrige efter at opbygge alliancer omkring foreslåede reformer og efter at høre jeres holdninger til detaljerne i vores reformforslag. Vi håber at kunne diskutere disse med vores parlamentskolleger fra andre medlemslande. Hvis du gerne vil diskutere disse idéer, bedes du kontakte eller 8

11 Forslag efter politisk område 1.1. Handel Vi skal fastholde og udbygge fordelene ved det indre marked. Europa-Parlamentet er mere tilbøjelige til at have et protektionistisk syn end Europa-Kommissionen, og en sådan tendens må modstås. Vi må kæmpe for en rigtig liberalisering af det indre marked for tjenesteydelser. EU bør indføre nye retsgarantier for det indre marked. Det ville sikre, at EU's institutioner og eurozone-landene ikke kan diskriminere mod ikke-eurozonelandenes interesser. Dette ville kræve en ændring i de nuværende EU-traktater. Vi bør opfordre til, at EU indgår flere frihandelsaftaler inklusive blandt andet med Kina, USA, Indien og Mercosur. Dette er den foretrukne vej. Mens hvis EU viser sig at være uambitiøs eller disse forhandlinger mislykkedes, kan det blive nødvendigt for individuelle medlemslande, eller grupper af medlemslande, at handle under 'styrket samarbejde' for at finde en måde at forhandle mere ambitiøse frihandelsaftaler vedrørende tjenesteydelser med andre økonomier i fremtiden. Vi har lært fra udviklingen af tigerøkonomierne i Sydøstasien, at det kun er via investering og handel, at fattige lande kan udvikle sig på holdbar vis. EU bør udvide den mulighed til andre lande, så vil europæerne få gavn af det på længere sigt Regional udvikling De europæiske regionale udviklingsmidler bør kun uddeles til de medlemslande, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 90% af gennemsnittet i EU. Dette vil resultere i, at 23 ud af 27 medlemslande får en nettobesparelse eller modtager mere, da det sætter en stopper for unødvendig omfordeling af midler mellem de rigere medlemslande. Disse rigere medlemslande kunne blive fri til at føre sin egen regionalpolitik. Forbruget fra strukturmidlerne i de fattigere medlemslande bør også være meget bedre rettet mod resultater og være i overensstemmelse med modtagernes evne til at administrere og anvende midlerne Fælles landbrugspolitik Budgettet til den fælles landbrugspolitik (CAP) bør reduceres. Søjle 1 udgør 80 % af CAP, og disse direkte betalinger skal udfases. Dette skal gøres ensartet på tværs af alle 27 medlemslande for at forhindre markedsforvridning og uretfærdig fordeling af skatteydernes penge. Beskæring i antallet af direkte betalinger (hovedsageligt enkeltbetaling til bedrifter, der udgør 70% af Søjle 1) er afgørende, hvis vi skal have et marked med CAP, der opfordrer til innovation og tillader EU's landbrugssektor at konkurrere på det globale marked, hvor prisvolatilitet og øgede produktionsomkostninger gør reformer endnu mere presserende. Samtidig med beskæring i direkte betalinger, skal der ske en parallel reduktion i bureaukrati og regulering. Den fælles landbrugspolitik skal være en miljømæssig landbrugspolitik - ikke et værktøj i socialpolitikken. Formålet må altid være fødevaresikkerhed og beskyttelse af miljøet. En reform af CAP skal anerkende alle de forvaltningssystemer, der leverer fine miljømæssige resultater. Derfor skal Søjle 2 primært fokusere på miljømæssige landbrugssystemer med mulighed for omsættelig miljøstøtte, som landmænd kan give videre til andre landmænd, hvis de ikke selv ønsker at anvende de 9

12 miljømæssige metoder. Efterhånden som Søjle 1 udfases, skal Søjle 2's støtte til miljøbeskyttende systemer øges. EU bør fremskynde forslagene om at nedsætte toldsatserne på landbrugsvarer som en del af Doharunden. Der må også lægges pres på EU for at afslutte de bilaterale frihandelsaftaler med ikke-eulande, inklusive for landbrugsvarer Fælles fiskeripolitik På det seneste har der været betydelige fremskridt i reformation af denne dysfunktionelle politik, hvilket er et vigtigt tegn på, at beføjelser kan flyttes fra Bruxelles til medlemslande, når det er tilstrækkelig politisk vilje og sund fornuft i dette. Det er korrekt at flytte administrationen af fiskeri fra et europæisk niveau til et regionalt niveau, og at beslutninger i den daglige administration af fiskeriet tages af de medlemslande, der omgiver hvert enkelt havområde. Der har også været betydelige fremskridt i retning af et forbud mod fiskeudsmidning og introduktion af "Maksimalt Bæredygtigt Udbytte" (MSY), som, hvis det implementeres korrekt, sikrer bæredygtigt fiskeri i EU. Det nuværende system med 'landingskvoter' bør ændres til et nyt system med 'fangstkvoter' - hvor fiskerne vil være forpligtede til at tælle alle de fisk, de fanger, mod deres kvoter, og ikke blot de fisk, de lander. Kommissionen bør også fremsætte forslag om registrering af ejerne af landingskvoter. Kontrollen over territorialfarvande (6 til 12 sømils grænsen) bør gives tilbage til medlemslandene, så landende får mulighed for at reservere adgang til disse farvande for mindre fiskeflåder EU budget og institutioner Reformen af institutionerne bør starte med Kommissionen. EU s ambitioner om centralisering har resulteret i et væsentligt forøget administrativt forbrug på trods af den tilbageholdenhed, man har forlangt af mange medlemslande. De administrative udgifter bør beskæres med 15%, hvilket vil give en besparelse på 867 millioner euro pr. år. Det kan betyde, at Kommissionen må øge sin planlagte personalereduktion på blot 0,5% efter Kroatiens indtræden, til 10%. Andre effektivitetsbesparelser bør omfatte en reduktion i ledelsesniveauer, lønninger, godtgørelser samt ændring af pensionsalder og -vilkår. Udgifterne til pension til Kommissionens personale vurderes at blive fordoblet til 2 milliarder engelske pund i 2045, og det skal bemærkes, at alle embedsmænd på de to øverste ledelsesniveauer tjener mere end lederne af mange medlemsstater, for eksempel den britiske, danske eller finske premierminister. De 27 kommissærer bør føre an med et godt eksempel og reformere sine egne løn- og pensionsaftaler. Europa-Parlamentets fordeling i tre byer bør stoppe. Nedlæggelse af Strasbourg som hjemsted ville give en besparelse på mindst 180 millioner euro pr. år, og det ville være et symbol på EU's evne til at reformere sig selv. Europa-Parlamentet har selv ønsket at stoppe "Strasbourg cirkusset", men der kræves en traktatændring for at gøre dette. Europa-Parlamentets sekretariat med over 4000 embedsmænd, skal flyttes fra Luxembourg til Bruxelles. Andre reformer i Europa-Parlamentet bør omfatte fjernelse af uforholdsmæssigt store rejsegodtgørelser og services, et gennemsyn af alle andre godtgørelser og privilegier inklusive den særlige skattesats, påkrævet fremlæggelse af kvitteringer for alle udgifter og afskaffelse af finansiering til politiske partier og fonde. Projekter, der skal kasseres med det samme, omfatter Huset for Europæisk Historie, som man forventer vil koste over 150 millioner euro. 10

13 EU-institutionernes forbrug er vokset med 33,2% siden Mange laver dobbeltarbejde og underbygger den føderale dagsorden i stedet for nærhedsprincippet. Desuden har man et stærkt incitament til at bruge penge på at berettige sin egen eksistens, ofte ved direkte selvpromovering. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC) og Regionaludvalgene bør nedlægges. EESC blev oprettet i 1957 som et proto-parlament, men fungerer nu som en "bro mellem Europa og det organiserede civile samfund. Det er et rådgivende organ og har ikke det store formål. Deres budget er på 130 millioner euro. Regionsudvalgene består af rådsmedlemmer, medlemmer af det skotske parlament, den walisiske nationalforsamling og den nordirske forsamling. At sætte europæiske direktiver i kraft via lokale regeringer kræver ingen separate instanser og bør ske via medlemslandenes regeringsprocesser. Afskaffelse af Regionsudvalgene ville give en besparelse på 85 millioner euro pr. år. Nedlæggelse af disse organer vil kræve en traktatændring. Men en væsentlig reduktion i budgettet, så der kun er et symbolsk beløb tilbage, ville give samme virkning. Ellers kræves en gennemgribende evaluering af aktiviteterne og en budgetreduktion på 50%, der skal brug til de vigtigste aktiviteter. Der bør også foretages besparelser ved at afskaffe de to menneskerettighedsagenturer (besparelse 28 millioner euro), de fire arbejdsplads- og arbejdsmarkeds-agenturer (besparelse 73 millioner euro), fødevaresikkerheds-agenturet (besparelse 78 millioner euro) og de utallige selv-propaganderende uddannelses- og kulturinstanser (besparelse mindst 47 millioner euro). Der bør også indføres en ny Offentlighedslov for alle europæiske institutioner Alt forbrug over 500 euro bør offentliggøres, inklusive udgifter. Revisionsretten bør få de nødvendige ressourcer og beføjelser for at sikre, at EU opnår et ansvarlighedsniveau, der er passende for en organisation i den vestlige verden. Der bør også være en mekanisme, der forhindrer budgetforøgelser, der ikke først er godkendt af Revisionsretten Social- og arbejdsmarkedslovgivning Alle EU-lande bør søge at øge produktiviteten, reducere arbejdsløsheden og fremme væksten. En betydelig reduktion i den lovgivningsmæssige byrde, der er pålagt af EU, og en reevaluering af EU's beføjelser på dette område ville være et nyttigt skridt. Beføjelserne for al social- og arbejdsmarkedslovgivning bør flyttes tilbage fra EU til medlemslandene. Arbejdstidsdirektivet bør afskaffes, og hvis nogle medlemslande ønsker at beholde det, skal de gøre dette under styrket samarbejde. Præcis som ikke alle EU-lande er medlemmer af eurozonen eller Schengen-området, behøver vi ikke samme arbejdsmarkedsregler i hele EU. De industrielle strukturer, servicesektorerne og de offentlige sektorer er meget forskellige i de forskellige lande. Folk bliver færdig med uddannelse på forskellige tidspunkter i livet, og der er forskellige fagforenings- og uddannelsesmæssige traditioner. Det er ikke rationelt, at en lille klike i Bruxelles skal forsøge at kræve lige arbejdsforhold i hele Europa. Vi bør anerkende, at der er forskellige omstændigheder i de forskellige EU-lande, og udvise større fleksibilitet for medlemslandene som del af en Europaomfattende pro-konkurrence, pro-vækst strategi. Ellers bør medlemslandene kunne forhandle sig til en fuldkommen opt-out fra al eksisterende EU social- og arbejdsmarkedslovgivning samt artikler i EU-traktater med henblik på fremsættelse af sådan lovgivning (Artikel 19 og TFEU). Dette bør kombineres med en ny nødbremse, der dækker fremtidig lovgivning, der kommer via EU-traktaternes politiske områder, og som påvirker nationale social- og arbejdsmarkedslove. Dermed vil alle medlemslande, der betragter et forslag, der påvirker social- og arbejdsmarkedspolitikken, som en trussel mod nærhedsprincippet eller mod en national 11

14 interesse, kunne henvise dette forslag til Det Europæiske Råd, hvor enstemmighed, og dermed et national veto, skal gælde. Nationale parlamenter har de bedste forudsætninger for at tage beslutninger om medlemslandets social-, arbejdsmarkeds- og sundhedslovgivning, og vi er sikre på, at de nationale regeringer vil opretholde passende indenlandsk lovgivning Finansielle tjenesteydelser Vi skal fastholde og udvide de fordele, der er ved et indre marked, beskytte det, vi allerede har, og udvikle yderligere muligheder inden for og uden for EU. 'Dobbelt-flertals' mekanismen, der forhindrer eurozone-landene i at gruppere sig, anvendes i Den Europæiske Bankmyndighed og danner en meget vigtig præcedens for beslutningstagen i EU. Der er dog stadig risiko for, at Den Europæiske Unions Domstol (ECJ) måtte favorisere euroen over det indre marked. ECB har allerede krævet, at clearing houses baseret i Storbritannien etablerer sig inden for eurozonen, for at de kan få lov til at cleare transaktioner i euro. Dette har Storbritannien anfægtet til Den Europæiske Unions Domstol. Hvis ECJ skulle afsige kendelse mod Storbritannien i denne sag, vil det underminere det indre markeds integritet. Der bør indføres en ny retsgaranti for det indre marked. Det ville sikre, at EU's institutioner og eurozone-landene ikke kan diskriminere mod ikke-eurozonelandenes interesser. Dette ville kræve en ændring i de nuværende EU-traktater. Der bør også være en nødbremse på EU's finansielle lovgivning. Når et medlemsland skønner, at et forslag har en urimelig effekt, er diskriminerende eller underminerer det indre marked, bør dette land kunne henlægge sagen til Den Europæiske Råd, hvor der skal være enstemmighed. Dette kan kombineres med en bestemmelse, der automatisk tillader et vist antal øvrige medlemslande selv at gå videre med forslaget, hvis de ønsker dette. Lige så vigtigt er det, at EU søger at udvide mulighederne for de finansielle tjenesteydelser både inden for og uden for EU. Der bør ske en reel liberalisering af det indre marked, især for tjenesteydelser. Og et bindende tilsagn fra Europa-Kommissionen om at sikre frihandelsaftaler for finansielle tjenesteydelser på de udviklende markeder, der tilbyder de bedste udsigter for finansiel eksport Energi EU's energipolitik bør fokusere på CO2-reduktion, energisikkerhed og rimelige priser - ikke udbredning af vedvarende energi. Direktivet fra 2009 om vedvarende energi bør genforhandles for at maksimere omkostningseffektiviteten af de reduktionsforanstaltninger, der tages. Eller det skal helt ophæves. Tidsperspektivet i direktivet om store fyringsanlæg og industriel udledning bør genvurderes med særlig reference til kravet om at lukke store kulkraftværker. I den udstrækning for tidlig lukning har en uacceptabel virkning på brændstofmangel eller energinettets forsyningssikkerhed, bør vi forlænge deres levetid. Der bør foretages en total revision af emissionshandels-systemet. Det nuværende system straffer nogle medlemslande for deres relative succes med at reducere CO2, fordi der gives billigere kvoter til andre lande på grund af den resulterende reduktion i kvotepriserne. I alle ovenstående forslag bør Direktivet genforhandles via Rådets beføjelser til at begære ophævelse eller ændring i lovgivning med blandede kompetencer. Disse beføjelser er tydeligt angivet i Erklæring 18 i Lissabontraktaten. 12

15 1.9. Politi- og strafferetligt samarbejde På grund af sit 'common law' retssystem 1, er politi- og strafferet det ene område, hvor Storbritannien søger et væsentligt anderledes forhold til EU end andre medlemslande. Vi ønsker at bevare den demokratiske ansvarlighed over sådanne vigtige områder inden for politik og lovgivning og bevare den særlige common law-tradition, der er så vigtig i det britiske retssystem. Internationalt samarbejde med EU-partnere om retshåndhævelse er vigtigt. Men Storbritannien ønsker ikke at ofre sin demokratiske kontrol over politikplanlægning til en overstatslig lovgivning og retshåndhævelse for at opnå et effektivt, praktisk samarbejde. Storbritannien bør benytte Lissabontraktatens block opt-out og i stedet for at tilvælge EU's love, der er dækket af block opt-out'en, skal vi søge aftaler om operativt samarbejde, der ikke kræver afståelse af demokratisk kontrol. Dette kunne omfatte traktataftaler, der ikke kræver ECJ fortolkning, samarbejdsaftaler og ad hoc samarbejde. Denne tilgang bør inkludere følgende: Tilbyde at fortsætte praktisk samarbejde omkring kontrol af straffeattester. Tilbyde at fortsætte samarbejdet med Eurojust, EU's institution for samarbejde og koordinering blandt EU anklagere, når det drejer sig om sager på tværs af grænserne, men samtidig undgå Kommissionens planer om en ny EU-lov, der giver Eurojust beføjelser til at indlede strafferetlig efterforskning i Storbritannien. Tilbyde at forsætte det operative samarbejde med Europol. Tilbyde løbende support i fælles efterforskningshold fra sag-til-sag. Dette er omfattet af de principper, der er opregnet i samarbejdsaftaler, og er under endelig juridisk myndighed hos Storbritanniens Højesteret med hensyn til aktiviteter i Storbritannien. Forhandle internationale traktataftaler om udlevering til og fra andre EU-lande inklusive grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter uskyldige borgere mod ukorrekt, hastebehandlet udlevering til lande med dårlige strafferegistre. Disse aftaler skal fastholde den britiske højesteret som den endelige juridiske dommer for udlevering af britiske borgere. Tilbyde at fortsætte og videreudbygge eksisterende informationssamarbejde under Schengenaftalen med grænsekontrol og sikkerhedssamarbejde som formål - uden at blive bundet af Schengen-lovene. Tilbyde fortsat administrativt samarbejde, som ikke kræver noget juridisk grundlag, såsom udveksling af retsembedsmænd, EU-direktivet om specialister mod terrorisme og uddannelse på det Europæiske Politiakademi, enten på en ad-hoc frivillig basis eller under en samarbejdsaftale. 1 Den almindelige sondring mellem de to systemer er, at 'common law' systemet normalt er mere sagsorienteret og dermed doms-centreret, hvilket giver rum til en skønsmæssig, pragmatisk tilgang til de forskellige problemer, der kommer for domstolene. Common law lægger stor vægt på tidligere sager præcedens hvilket binder fremtidige domme til kendelserne fra tidligere sager, baseret på princippet om, at det er urimeligt at behandle lignende sager forskelligt på forskellige tidspunkter. Civilretssystemet er ofte et kodificeret organ med generelt abstrakte principper, der kontrollerer udøvelsen af retslige vurderinger. Men i virkeligheden, selvom forskellen i den værdi, der tillægges præcedens i de to systemer, også er en gyldig sondring, vil common law-dommere kun fortolke lovgivningen, hvis betydningen er usikker, og civilrets-dommere vil nogle gange fortolke lovgivning, hvis betydningen er uklar. I modsætning til civilrets-landene har Storbritannien ikke én skriftlig forfatning, der fastsætter rammerne for den udøvende, lovgivende og dømmende magt, og som overvåges af en forfatningsmæssig domstol. I stedet består forfatningen af lovgivning og praksis, der er opbygget over mange århundreder, inklusive "Bill of Rights", der regulerer parlamentets magt. Det blev vedtaget i 1689 og er som konsekvens heraf udefineret. Dette er meget anderledes end civilretssystemet, hvor en skriftlig forfatning garanterer et komplet sæt af beføjelser og rettigheder, som overvåges af den forfatningsmæssige domstol. 13

16 Storbritannien har behov for at forhandle en EU traktatændring om en opt out af EU's PCJ love, som Storbritannien har opted in til siden Lissabontraktaten trådte i kraft. Dermed sikres det, at Storbritannien kan afslutte internationale kontrakter med EU-partnere for at stræbe efter et mere fleksibelt samarbejde på disse områder. Storbritannien bør tilbyde operativt samarbejde under mere fleksible aftaler, hvor det hjælper Storbritanniens retshåndhævelse, inklusive kontrol af passagerlister, for at forhindre eller efterforske alvorlig kriminalitet og terrorangreb Fri bevægelighed for personer Retten til fri bevægelighed af personer på tværs af EU har givet mange fordele. Det har givet borgerne frihed til at studere, arbejde og rejse frit på tværs af EU samt en bredere pulje af arbejdskraft, som virksomhederne kan vælge mellem. For borgerne fra de tidligere kommunistiske lande ses denne frihed som et af de vigtigste aspekter af EU-medlemskabet. Men lovene om fri bevægelighed, der blev vedtaget for at hjælpe arbejdsgiverne med at rekruttere og europæerne med at finde arbejde, bliver nu misbrugt af nogle europæiske statsborgere, som ønsker at nyde godt af bedre fordele og offentlige ydelser i andre medlemslande. Det Europæiske Råd bør fremsætte begæring i henhold til Artikel 241 i TFEU til Kommissionen om at genoverveje sin tilgang til socialhjælp og retten til at bosætte sig, for at give medlemslandene større fleksibilitet til at fastsætte deres egne regler for kvalificering til dette. Direktivet om Fri Bevægelighed (FMD), og i særdeleshed Artikel 7, bør ændres, så medlemslande får mulighed for at foretage egne vurderinger, så man kan forhindre, at europæiske statsborgere, der er økonomisk inaktive, har ret til at modtage socialhjælp i lange perioder i andre medlemslande. Man bør sigte efter yderligere reformering af FDM for at øge perioden for automatisk kvalifikation til permanent bosættelse fra 5 til 10 år. Fremtidige EU tiltrædelsestraktater bør indeholde større fleksibilitet med hensyn til overgangskontrol og denne bør foretages ud fra mere objektive kriterier såsom relativt BNP pr. indbygger i modsætning til de tidsbegrænsede kontroller, der har været brugt indtil nu. EU's aftale om fangeudveksling er indført for at give landene mulighed for at returnere EU-borgere til deres oprindelige medlemsland, men der må sættes spørgsmål ved, hvor effektivt det vil være. Denne aftale bør evalueres og om nødvendigt forbedres. Der bør foretages ændringer i det Fælles Europæiske Asylsystem og Dublinforordningen, så medlemslande får ret til at returnere asylansøgere til det sidst kendte EU-medlemsland, hvor asylsøgeren opholdt sig, i tilfælde af, at det første land i EU, de ankom til, er ukendt Demokratisk ansvarlighed Den bedste måde at sikre demokratisk ansvarlighed er ved at knytte den europæiske beslutningstagen tættere sammen med de nationale regeringer og parlamenter, og derigennem med borgerne. De bedste beslutninger tages af dem, der er tættest på de mennesker, der påvirkes. Og den bedste måde at sikre dette er ved at give flere beføjelser tilbage til medlemslandene og at tage nærhedsprincippet i bredere anvendelse. Der præsenteres adskillige områder for omfordeling af beføjelser i dette dokument. Problemet med, at en suveræn regering nedstemmes i Bruxelles under QMV, og at land påtvinges en lov mod dets regerings og borgeres vilje, skal adresseres. Flere medlemslande har udtrykt bekymring over dette problem. En udvidelse af nødbremse-proceduren, måske ledsaget af større brug af et 'styrket samarbejde' mellem villige medlemslande, ville være én måde at håndtere dette problem på. 14

17 Med nødbremsen ville alle medlemslande, der betragter et forslag som en trussel mod nærhedsprincippet eller mod en national interesse, kunne henvise dette forslag til Det Europæiske Råd, hvor enstemmighed, og dermed et national veto, vil gælde. En anden løsning kunne være at udvide dobbelt-flertals afstemningssystemet til flere politiske områder for at sikre, at eurozone-landende ikke konstant nedstemmer ikke-eurolandene. Det bør være en topprioritet at reformere dette system. En tredje mulighed ville være at forbedre systemet med gule og orange kort ved at forbedre COSACs effektivitet. Man bør mødes oftere, og det skulle være fuldstændig uafhængigt af Europa-Parlamentet. Grænsen for udstedelse af det gule eller orange kort bør sænkes, og det tidsrum, parlamenterne får til at nærlæse forslag, bør forlænges. Systemet med det orange kort bør opgraderes til et rødt kort, hvormed et flertal af nationale parlamenter i EU kan blokere for et EU-forslag - og ikke kun på grundlag af nærhedsprincippet. Og kortsystemet skal udvides til også at omfatte eksisterende direktiver og forordninger. Hvis for eksempel 12 nationale parlamenter ønsker at ophæve eller ændre en eksisterende EU-politik, skal Kommissionen være forpligtet til at frembringe forslag til at ændre den. Det røde kort kan blive brugt på lignende måde til øjeblikkelig ophævelse af EU-lovgivning. Dermed ville det blive muligt at ændre acquis communautaire - den EU-lovgivning, der har udviklet sig med tiden. Og hvis det viser sig, at dette ikke er effektivt, bør vi gå endnu videre og overveje at give en ændret national ledelse mulighed for opt-out af ethvert EU-direktiv eller -forordning, som tidligere nationale regeringer har tilvalgt. Desuden bør alle nye EU-direktiver have en udløbsklausul, som er den dato, hvor reglen udløber, med mindre man bevidst forlænger den. 15

18 Fresh Start Project Vi er en gruppe af selvstændigt tænkende MP'ere. Vi hører hjemme i det Britiske Konservative Parti, og vi søger alliancer med en bredere gruppe af politikere, forretningsfolk og andre personer i Europa, der er interesserede i at skabe en positiv forandring i Europa. Fresh Start Project vil gerne takke alle de, der har bidraget til dette manifest, især: Gutto Bebb MP, Nick de Bois MP, Therese Coffey MP, George Eustice MP, Mark Garnier MP, Chris Heaton-Harris MP, Sir Gerald Howarth MP, Andrea Leadsom MP, Charlotte Leslie MP, Tim Loughton MP, David Mowat MP, Neil Parish MP, Priti Patel MP og Dominic Raab MP. For yderligere information, se Selvom vi har stærke principper, udvikler vores praktiske idéer sig konstant. Vi modtager meget gerne konstruktiv feedback. 16

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.12.2010 KOM(2010) 772 endelig 2010/0372 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 for så vidt angår

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 05.12.2007 ARBEJDSDOKUMENT om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2007 Udvalget

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-20

ÆNDRINGSFORSLAG 1-20 1q 1 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 23.6.2011 2011/2082(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-20 Bart Staes (PE465.006v01-00) Momssystemets fremtid (2011/2082(INI)) AM\871529.doc PE467.299v01-00 Forenet

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Storbritanniens beslutning om forbeholdet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU på grund af Kroatiens tiltrædelse

Forslag til RÅDETS DIREKTIV. om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU på grund af Kroatiens tiltrædelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2014 COM(2014) 391 final 2014/0198 (NLE) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU på grund af Kroatiens tiltrædelse

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere