Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Aftale om finansloven for maj 2015 Naalakkersuisut og Siumut, Atassut samt Demokraatit har indgået Aftale om finansloven for Aftaleparterne er enige om at forberede og gennemføre nye initiativer med afsæt i følgende mål og temaer: Mål for finansloven for 2015 Mere for pengene i det offentlige Vækstskabende rammer Reformer -fra snak til handling Fra passiv forsørgelse til aktiv medborger Noget for noget Et stærkt og helt samfund Temaer i aftalen om Finanslov for 2015 o Velfærdsreformer o Bedre rammevilkår for erhvervslivet o Udvikling af turismen o Fokuseret indsats over for udsatte børn og unge o Modernisering af fiskeriet o Fangst og landbrug o Et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked o Klare rammer for et velfungerende sundhedsvæsen o Stærke medier og et stærkt samfund o Bedre økonomistyring i det offentlige og skånsomme besparelser o Anlægsinvesteringer Med vedtagelsen af finansloven for 2015 er der balance på DA samlet set over perioden Med finanslovsaftalen følger en række ændringsforslag til 3. behandlingen, der følger af bilag 1. Der er imidlertid fortsat udfordringer med at sikre en balance i de kommende år. Finansloven indeholder både besparelser, igangsættelse af udgiftsdæmpende reformtiltag og lægger op til at skabe bedre rammer for erhvervsmæssig vækst. Partierne er opmærksom på, at der indbygget i finansloven for 2015 er indbygget en såkaldt indtægtsreserve med virkning fra Det betyder, at der i det forslag til finanslov for 2016 kan blive behov for en stigning i skatter og afgifter, når målet om økonomisk balance over en fireârig periode skal opretholdes. Dette skærper samtidig kravet til at føre en ansvarlig økonomisk politik med fokus på både at skabe nye indtægter og

2 ...Sw _33mzcm_m._.==m âmäacmmm: 2:5.. am: m. 3m.. 8G tilpasse den offentlige økonomi på ændringerne i befolkningssammensætningen, der gradvist vil indebære større udgifter for de offentlige kasser. Oversigt over finanslovsaftalen og delaftaler for 2015 Siumut Demokraatit Atassut Inuit Ataqatigiit Aftale om finansloven for 2015 x x x Aftale om velfærdsreformer Aftale om rammevilkår for erhverv og turisme Aftale om fiskeri Aftale om fiskeri og landbrug Aftale om medier og samfund Aftale om den offentlige sektors økonom Aftale om anlægs og boligområdet Partierne Siumut, Atassut samt Demokraatit er hermed nået til enighed om at indgå følgende aftale om FFL Som led i aftalen er partierne desuden enige om at foreslå overfor Naalakkersuisut, at der fremsættes ændringsforslag i forbindelse med 3. behandlingen af FFL 2015, der er i overensstemmelse med det aftalte. Forslag til ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL 2015, der fremsættes som følge af nærværende aftale, vedlægges som bilag 1. 28mm: 2:35 zåmqun maa: 53mm Dmäoämmn:

3 Velfærdsreformer - delelementer Naalakkersuisut og Siumut, Atassut samt Demokraatit er enige om at igangsætte reformer på velfærdsområdet, der kan bidrage til at skabe øget selvforsørgelse, har en god social balance og bidrager til at fremtidssikre velfærdssamfundet over en årrække. Reformerne skal blandt andet tage afsæt i at håndtere de af blandt andre Skatte- og Velfærdskommissionen påviste udfordringer med at finansiere velfærden, som en ændret demografisk sammensætning af befolkningen betyder over de næste år. Der er behov for reformer på en række områder, hvorfor de vil skuile gennemføres 0g indfases over flere år. Partierne bag finanslovsaftalen for 2015 inddrages naturligt i det videre arbejde med forberedelsen af yderligere reformer, herunder på skatte- og boligområdet. Som konsekvens af dette er det blandt andet aftalt at mødes om forslag til finanslov 2016 inden færdiggørelsen. Førtidspensionsreformen l finansloven for 2015 gennemføres således en reform af førtidspensionsområdet, der skal øge incitamentet til selvforsørgelse, og på en positiv måde fastholder flere borgere på arbejdsmarkedet. De kræver midler til Ingen af de svageste førtidspensionister vil blive økonomisk ramt af reformen. l forhold til den nuværende ordning vil de svageste enten blive stillet bedre eller få samme vilkår som før. To konkrete eksempler: En enlig uden arbejdsevne vil modtage det samme før og efter reformen, hvilket vil sige kroner (2013). Og et par, hvor begge er førtidspensionister, vil i dag modtage kroner - og med reformen vil de samlet modtage kroner (2013) - en nettostigning på kroner. l forhold til gruppen af førtidspensionister, der besidder en vis arbejdsevne. Her er det meningen, at de skal revalideres og få en tilknytning til arbejdsmarkedet, der afspejler deres arbejdsevne. Tanken bag reformen er, at alle skal bidrage til fællesskabet i det omfang, det er muligt. Hvis man har evnen, har man også pligten. Al erfaring viser, at hvis man har stået uden for arbejdsmarkedet i en lang periode, har det ofte alvorlige negative indvirkninger for den enkeltes Iiv, som man bestemt ikke skal undervurdere. Tværtimod. Når reformen på sigt forventes at give en besparelse på området, skyldes det en positiv konsekvens - og ikke en indtægtsnedgang for førtidspensionisterne. Det forventes, at en større andel af fremtidens førtidspensionister, der har en vis arbejdsevne, i et vist omfang får fodfæste på arbejdsmarkedet. På den måde sparer fællesskabet midler - og flere førtidspensionister får berøring med arbejdsmarkedet. Reformen skal således (fortsat) holde hånden under de svageste, og samtidig sikre, at gruppen af førtidspensionister, der har arbejdsevne, får en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. l relation til muligheden for at tilvejebringe flere flex-jobs og revalideringstilbud sætter reformen barren højt for at få udnyttet den ressource mest optimalt, som en andel af førtidspensionisterne udgør. Der er derfor behov for nytænkning, både i forhold til de revalideringstilbud og de job vi skal tilvejebringe. Naalakkersuisut vil derfor med vedtagelse af reformen etablere et samarbejde med relevante parter for at

4 .s Sigtelinjer for en kommende arbejdsmarkedspensionsbeskatning l dag har hovedparten af alderspensionisterne kun en meget begrænset pensionsopsparing. Det betyder, at forsørgerbyrden ligger hos det offentlige. Det er hensigten, at den enkelte på sigt skal bidrage med en større egenfinansiering af alderdommen. Det skal blandt andet ske gennem deltagelse i arbejdsmarkedspensionsordninger. l dag er de fleste overenskomstansatte omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, men de øvrige grupper, herunder selvstændige erhvervsdrivende og fiskere, har som hovedregel ikke nogen pensionsopsparing, da dette er frivilligt. Det vil på sigt skabe en større ulighed blandt alderspensionister, hvis der ikke tages hånd om problemet. En større grad af selvforsørgelse i alderdommen kan opnås ved at gøre det obligatorisk at deltage i arbejdsmarkedspensionsordninger. Derigennem sikres den enkelte alderspensionist en bedre tilværelse rent økonomisk, og samtidig betyder opsparingen, at forbrug og skatteindtægter udskydes til det tidspunkt, hvor de grundet den demografiske udvikling ellers ville mangle. På FM2016 vil der blive stillet forslag om, at samtlige lønmodtagere skal være dækket af en pensionsordning. Det er målsætningen at sikre, at en alderspensionist, når ordningen er fuldt indfaset, får en indtægt svarende til mindst 70 % af indtægten inden pensionering. l dag indbetales over 400 mio. kr. årligt på pensionsordninger. En betydelig del af indbetalingerne vedrører borgere, som på udbetalingstidspunktet ikke vil være bosiddende og dermed skattepligtige i Grønland og skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, som vort samfund har stærkt brug for. For at få indfriet målet om at få udviklet et rummeligt arbejdsmarked, skal alle nøgleaktører være med til at løfte opgaven. Udover selvstyret skal også kommunerne, de selvstyreejede virksomheder og de øvrige private virksomheder tage et medansvar. Sidstnævnte kunne blandt andet ske som led i deres CSR-politikker. Med finansloven for 2015 gennemføres således en reform af førtidspensionsområdet. Målet med reformen er i højere grad at fokusere på at udvikle den enkeltes arbejdsevne for at bringe mange helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet. Som led i førtidspensionsreformen skal der arbejdes videre med at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvilket kræver en fokuseret indsats fra Selvstyret, kommunerne og virksomhederne. Indsatsen skal på sigt bidrage til en forøgelse af arbejdskraftudbuddet og dermed nedbringe behovet for tilkaldt arbejdskraft i en kommende, forventet vækst med nye jobåbninger. Førtidspensionsreformen indebærer blandt andet, at personer i aldersgruppen op til 60 år, der er tilkendt førtidspension efter den gældende ordning, i løbet af en kortere årrække skal gennemgå en arbejdsevnevurdering samt eventuelt tilbydes et individuelt tilpasset revalideringsforløb. Naalakkersuisut og Siumut, Atassut og Demokraatit er enige om, at det er nødvendigt med en helhedsorienteret og tværsektoriel indsats for at nå intentionerne bag førtidspensionsordningen og at evaluere reformen, når den har virket i nogle år. Konkret vil konsekvenserne og forudsætningerne for førtidspensionsreformen indgå ide kommende bloktilskudsforhandlinger med kommunerne, herunder om hvordan de ekstra midler til kommunerne som konsekvens af reformen bedst kan udnyttes, og om det er tilstrækkeligt.

5 Udgifter på alderspensionsomrâdet vii blive øget og en del af reformen er derfor at hæve pensionsalderen for at sikre, at den samlet set ikke belaster de offentlige finanser og medvirker til finanspolitisk holdbarhed. skatten af udbetalingerne mistes derfor. I 2014 blev der indbetalt 140 mio. til ordningeri udenlandske pensionsselskaber, hvilket svarer til mistede skatteindtægter på op til 58 mio. kr. Det er målsætningen at ændre skattereglerne, så Landskassen ikke mister skatteindtægten og samtidig sikre, at den enkelte pensionsopsparer ikke stilles ringere. Sigtelinjer for en kommende alderspensionsreform Sideløbende med reformen på arbejdsmarkedspensionsområdet vil der blive lavet en reform af alderspensionen, hvor et af hovedelementerne er at belønne øget grad af selvforsørgelse, herunder egen opsparing. Reformen sigter mod: - At de svageste alderspensionister sikres et forsørgelsesgrundlag - At indføre en grundpension, som først nedtrappes ved relative høje indkomster - At indføre en tillægspension, hvor nedtrapningen reduceres sådan, at egen opsparing eller fortsat deltagelse på arbejdsmarkedet belønnes - At mindske afhængigheden af en eventuel partners indkomst Sigtelinjer for en kommende bolig- og skatteform På skatte- og boligområdet er målsætningen at reducere det offentliges involvering på boligområdet og indrettet området på sådan en måde, at de, der kan, tilskyndes til at boligforsyne sig selv og at det offentliges indsats på området primært skal være til området, der ikke kan varetages af private. Der arbejdes på en skattereform, blandt andet ved eventuel indførelse af et beskæftigelsesfradrag, som det kendes fra andre lande. Her er erfaringerne, at det særligt løfter lav- og mellemindkomsterne. Parterne er enige om, at en kommende bolig- og skattereform skal have en god social balance og indeholde incitamenter til at flere kan boligforsyne sig selv sig samt har gevinst ved at uddannelse sig og være ijob. Derudover analyseres selskabsbeskatningen, og det undersøges om Iempelser af beskatningen, herunder ved eventuelt tilpassede afskrivningsregler kan medvirke til at øge investeringslysten og dermed skabe økonomisk vækst og nye jobs.

6 Bedre rammevilkår for erhverv og turisme o Modernisering af erhvervslovgivning o Adgang til danske erhvervsfremmeordninger o Mindre administrativt bøvl o Større gennemsigtighed o Handels- og eksportanalyse Naalakkersuisut og den danske regering udgav i februar 2015 i fællesskab rapporten: "Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grøn/and og Danmark", der indeholdt 12 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark og Grønland i fællesskab kan gøre det lettere for vores virksomheder at skabe vækst i fremtiden. Herunder kan følgende hovedpunkter fra rapportens anbefalinger fremhæves: o Garanti fra Eksportkreditfonden til kreditværdige grønlandske erhvervsprojekter. o Arktisk låneramme under Den Nordiske investeringsbank. o Øget samarbejde mellem VisitDenmark og VisitGreen/and om markedsføring af kombinationsoplevelser i Danmark og Grønland overfor det asiatiske marked. o Hurtigere og mere smidig opdatering af dansk erhvervslovgivning, der skal gælde for Grønland. Der er enighed mellem partierne om, at der skal følges op på rapportens anbefalinger for dels at lette adgangen til danske erhvervsfremmeordninger, adgang til risikovillig kapital fra internationale investeringsbanker, sikre en moderne og opdateret erhvervslovgivning, dels grønlandske virksomheders adgang til at indberette digitalt til danske myndigheder. Parterne er endvidere tilsvarende om, at der som led i digitaliseringsstrategien skal arbejdes på at skabe lettere adgang for virksomhederne til at betjene sig i det offentlige via digitale løsninger, herunder ved afregning mellem virksomhederne og det offentlige. Dette skal nedbringe administrativt bøvl hos virksomhederne og effektivisere sagsgangene i det offentlige og sammen med andre konkrete initiativer bidrage til at skabe større transparens i det offentlige på erhvervsområdet. Partierne ser frem til at drøfte resultatet af den påbegyndte handels- og eksportanalyse, når den foreligger. o konkurrencedygtige krydstogtsafgifter o Sigtelinjer for en kommende reduktion af udgiftsniveau for flypassagerer o Tilskud til turismeudvikling o Ny tu rismestrategi Parterne er enige om, at det aktuelle forslag på FM 2015 med at sænke krydstogtsafgifterne ikke kan stå alene i bestræbelserne på at gøre turismen til et egentligt bærende erhverv. Øget indtægter fra turismen skal på sigt bidrage væsentligt til øget vækst i den private sektor, øget beskæftigelse og dermed også øgede indtægteri kommunerne og i Selvstyret. For at nå disse mål skal der arbejdes på at nedbringe priserne på rejser til og fra Grønland og internt i landet, blandt andet gennem en modernisering af landingsbanestrukturen. Den bebudede besparelse på 1,6 mio. kr. til at udvikle oplevelsesøkonomien bortfalder derfor. Midlerne vil gå til at understøtte initiativer i en ny turismestrategi i 2015, som drøftes med partierne inden endelig færdiggørelse. Strategien vil omfatte etablering af regionale visitorcentre for at sikre lokal beskæftigelse og forretningsmuligheder, organisering af turismeudviklingen med fokus på løft i regionerne og en plan for markedsføringsindsatsen. 6

7 Modernisering af fiskeriet o Aktivering af fiskeriudviklingspulje o Systematisk forsøgsfiskeri - nye arter og områder o Innovation - udnyt hele fisken o Sigtelinjer for en kommende reform af fiskerilovgivningen Der er et bredt ønske om at få moderniseret den kystnære del af fiskeriet, at få nye arter og områder ind i fiskeriet for at øge de samlede fangster samt at få en udvikling i gang, hvor en større del af fisken anvendes, sådan som vore nabolande har formået i de senere år, fremfor at store dele af fisken ses som et biprodukt, der skal smides ud. På finansloven har der gennem en årrække været afsat midler til nogle af disse formål i den såkaldte fiskerifinansieringspulje, hvor der kan overføres uforbrugte midler mellem finanslovsår. Midlerne i puljen har dog langt fra været brugt og der henstår i dag omtrent 30 mio. kr. til aktiviteter i Af samme grund er deri FFL 2015 ikke sat midler afi 2015, mens der i hvert af budgetoverslagsårene er sat 20,0 mio. kr. af årligt. I puljens levetid har der ikke været brugt 20 mio. kr. i et enkelt år. Derfor vil spørgsmålet om bevillingens størrelse først blive aktuelt i FFL Partierne er enige om, at der til brug for FFL 2016 skal udformes et forslag til en sammenhængende politik, der kan bidrage til at nå målene om at udvikle det kystnære fiskeri, for at skabe bedre rammer for et mere systematisk forsøgsfiskeri og for øget innovation i fiskerierhvervet. Herunder skal økonomiske, lovmæssige og administrative konsekvenser indgå. o Ressourcerenteafgifter- en fair betaling for at udnytte ressourcen Partierne er enige om, at fiskeressourcen grundlæggende er et fælleseje, som stilles til rådighed og der derfor kan kræves ressourcerentebeskatning af, hvis der er økonomisk basis derfor. Idag gælder dette i praksis kun i det havgående fiskeri og enkelte fartøjer i det kystnære fiskeri med egenproduktionstilladelse. Det er der to grunde til. Dels er økonomien idet kystnære fiskeri langt fra så god som i det havgående, dels kan landingspligten i det kystnære fiskeri i nogen grad betragtes som en art ressourcerentebeskatning, da den indebærer kunstigt lave afregningspriser. I finansloven for 2015 lægges op til et øget provenu fra ressourcerentebeskatning i fiskeriet fra og med 2016, som følge af øget beskatning af dele af det pelagiske fiskeri. Naalakkersuisut vil som konsekvens udarbejde et forslag til EM 2015, der åbner op for en differentiering af afgiften på makreller fra og med 2016, så udenlandsk registrerede fartøjer i Østgrønland betaler en højere afgift på makreller end grønlandske. Endvidere lægges op til en afgift på fangst af sild og lodde. Der lægges ikke op til afgifter på det pelagiske fiskeri i Vestgrønland på nuværende tidspunkt, da fiskeriet stadig er på et meget indledende stadie. Partierne er enige om, at det er væsentligt at ressourcerentebeskatningen er rimelig og bygger på et princip om, at fiskeriets aktører skal have mulighed for at skabe en sund økonomi og få forrentet deres investeringer på et passende niveau, samtidig med at det offentlige for en fair beskatning for at stille ressourcen til rådighed for erhvervet. Derfor skal kommende ny lovgivning bygge på valide data om økonomien i fiskerierne, og inddragelse af erhvervet i udformningen af lovgivningen og i bestræbelserne på at skabe gennemsigtighed omkring økonomien med og uden afgifter. Et udredningsarbejde er derfor nødvendigt ved forberedelsen af en mere generel ressourcerentelovgivning, der skal have virkning fra 2017, og bygge på nævnte principper. Herunder indgår også et ønske fra partierne om at differentiere afgifterne for at animere til større produktion heri landet. 7

8 Fangst og landbrug o Plan for styrkelse af virksomheden Great Greenland o Indhandlingstilskud til sælskind o Udvikling af landbruget - opfølgning på Landbrugskommissionens betænkning Partierne er enige om vigtigheden af, at Great Greenland A/S fortsat er vigtig for at opretholde muligheden for at indhandle sælskind, særligt de steder, hvor de alternative indkomstmuligheder er begrænsede. Derfor er der behov for at styrke virksomhedens konkurrenceevne og skabe et kapitalgrundlag for selskabet, så der ikke løbende skal ske tilførsel af midler fra landskassen til Great Greenland A/S, udover de midler der tilgår selvskabet via servicekontrakter. Med finanslovens for 2015 tilføres 15 mio. kr. som et kapitalindskud, der skal bidrage til at øge soliditeten i selskabet og nedbringe dets finansieringsomkostninger. Partierne anser dette som nødvendigt, men ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe en permanent positiv udvikling. Great Greenland forventes derfori 2015 at udarbejde en ny virksomhedsstrategi sammen med relevante aktører, der skal bidrage til at trimme virksomheden og skabe et bedre fundament for afsætning af sælskind og dermed sikre fangererhvervet muligheder for fortsat at indhandle skind af god kvalitet. Der er et politisk ønske om, at landbrugserhvervet fortsat skal udvikles. Landbrugskommissionens betænkning indeholder nogle relevante pejlemærker, som kan indgå i tilrettelæggelsen af fremtidens landbrugspolitik, herunder som input til, hvordan erhvervet mest hensigtsmæssigt kan understøttes økonomisk fra landskassen. Der eri 2015 givet ekstra midler til udarbejdelse af en prioriteret handlingsplan til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som sammen med andre relevante aktører, er blevet anmodet om at operationalisere og konkretisere anbefalinger med belysning af de samfundsøkonomiske og budgetmæssige konsekvenser for det offentlige. l dette arbejde forventes det også, at spørgsmål om erhvervets strukturproblemer kan løses på en måde, så landskassen ikke belastes unødigt og landbrugserhvervet gøres mere effektivt. Frem mod FFL 2016 skal der med afsæt i disse overvejelser udarbejdes et forslag til indretning og størrelse af subsidierne til landbrugserhvervet, herunder eventuelle tilskud til slagteriet i Narsaq. l finansloven for 2015 har partierne aftalt at afsætte 6,0 mio. kr. årligt på en reserve til nye initiativer, der kan udløses i forlængelse af godkendelse af nævnte handlingsplan som opfølgning på Landbrugskommissionens betænkning.

9 Et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked o Ledighedsplan - mål og forventede effekter o Særlig indsats for ledige årige o Evaluering ift. indsatsen rettet mod Ungemålgruppen o Pejlemærker for en kommende plan for misbrugsbekæmpelse Partierne er enige om at fortsætte Iedighedsbekæmpelsen, og særligt at fokusere på at få gruppen af unge gjort uddannelsesparate, til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed øge mulighederne for at finde varig beskæftigelse. I dag er en uforholdsmæssig stor del af de ledige ufaglærte, og det må forventes, at der i stigende grad vil blive efterspurgt faglært arbejdskraft i fremtiden. Da der afsættes mange midler til Iedighedsbekæmpelsen er det væsentligt, at der løbende evalueres på indsatsen og skabes større gennemsigtighed på ledighedsog beskæftigelsesområdet for blandt andet at kunne differentiere indsatsen efter behovene. For mange unge søger i dag ikke igang med en uddannelse umiddelbart efter, at de har forladt folkeskolen. Partierne er enige om, at den netop gennemførte evaluering af folkeskolen skal følge systematisk og målrettet op sammen med relevante parter for at få gjort noget ved dette problem. Partierne har noteret sig, at der også er igangsat en evaluering af ungemåi-gruppen (15-18 årige), der ikke er kommet i gang med en uddannelse og ofte i gang med et såkaldt brobygningsforløb. Der anvendes mange midler fra kommunerne og selvstyret til at hjælpe de unge videre og gøre dem uddannelsesparate, Disse midler går blandt andet fra det egentlige uddannelsessystem, hvorfor det er væsentligt at behovet for disse brobygningstiltag på sigt nedbringes og der løbende evalueres på indsatsen. Frem mod FFL 2016 efterlyser partierne en nærmere redegørelse for mulighederne for en mere ambitiøs indsats over for gruppen af unge mellem år. Herunder skal der som led i kommende reformer af sociale ydelser og uddannelsesstøtte ses nærmere på mulighederne for i højere grad at animere flere til at tage en uddannelse og at skabe fundamentet herfor. Bevillingen til Piareersarfiit hæves fra 2016 og frem årligt med 8,315 mio. kr. til en videreførelse af bygdeprojektet NUIKl - Nunaqarfinni llinniartitaanermik Kivitsineq, en opnormering af opkvalificeringstilskud (tilskud til aflønning af lærere) til fem udvalgte byer og til opstart af værkstedsaktiviteter til ikke-boglige aktiviteter i de byer, hvor der endnu ikke er etableret værkstedsforløb under Piareersarfiit. Midlerne skal understøtte målsætningen om årligt at optage 250 unge til ikke-boglige aktiviteter på værkstedsforløb m.m. og skal endvidere sikre videreførelse af NUIKl, som vil indebære et uddannelsesforløb for unge i 2 til 3 bygder. Disse tiltag er en integreret del af beskæftigelsesstrategien, hvor der er særligt fokus på at nedbringe ungdomsledigheden. Midlerne hertil rokeres fra bevillingen til kompetenceudvikling via PKU-kurser. Bevillingen til disse kurser vil stadig være væsentlig højere, end det niveau i 2014 og tidligere år.

10 OI Partierne er enige om, at der skal gøre en målrettet indsats for at få rykket fiere fra matchgruppe 2 og 3 ti matchgruppe 1, hvor der vii være hurtigt til rådighed for arbejdsmarkedet, når der opstår jobåbninger. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der med førtidspensionsreformen erlagt optil at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Selvstyret og kommunerne forventes at have et udvidet samarbejde derom, ligesom der er brug for et tværsektorielt samarbejde i en mere målrettet misbrugsbekæmpelse. Partierne vii i forbindelse med FFL 2016 tage spørgsmålet om en sammenhængende plan for misbrugsbekæmpelse op, herunder om hvordan denne bedst kan finansieres. Partierne finder det vigtigt, at de prioriterede tiltag på social- og arbejdsmarkedsområdet kan gennemføres. Derfor er der behov for at afdække, om de afsatte ressourcer, organiseringen og de bagvedliggende processer muliggør dette i praksis. Herunder skal der ses på samspillet mellem forvaltninger, mellem Selvstyret og kommunerne, de afsatte personalemæssige ressourcer og systemunderstøttelse. En redegørelse herafor skal indgå i forberedelsen af FFL 2016.

11 Klare rammer for et velfungerende sundhedsvæsen Partierne er generelt bekymrede for at gennemføre besparelser i Sundhedsvæsenet på det foreliggende grundlag. I 2015 forventes en besparelse på sundhedsområdet, hvis den ikke er af permanent karakter at være mulig. Det skyldes, at Sundhedsvæsenet har kunnet fremføre et større mindreforbrug fra 2014 til 2015, som kompenserer for besparelsen. Partierne er enige om, at der skal udarbejdes en ny økonomisk analyse for sundhedsområdet forinden FFL 2016, idet den tidligere Deloitte-rapport herom i nogen grad er overhalet af blandt andet strukturreformen inden for sundhedsvæsenet. Formålet med at udarbejde en ny rapport er at få et bedre grundlag for at vurdere det nuværende og fremtidige finansieringsbehov i sundhedsvæsenet, herunder at vurdere muligheder for effektiviseringer, med henblik på at tilrettelægge langsigtede politiske prioriteringer og beslutninger. Som led i den forestående analyse skal der også kigges på samspillet mellem sundhedsvæsenet og kommunernes (forebyggelse og efterbehandling) for at afdække mulighederne for at optimere ressourceanvendelsen samlet set. I forlængelse af rapporten skal der i en opdateret anlægssektorplan redegøres nærmere for investeringsbehov i sundhedsvæsnet, både med hensyn til bygningsmassen og i udstyr. Rapporten og den efterfølgende anlægssektorplan har til formål, at der kan indgås et flerårigt politisk forlig om de økonomiske rammer for Sundhedsvæsnet. Det skal bidrage til at forbedre mulighederne for en langsigtet planlægning i Sundhedsvæsenet og til at skabe øget tryghed omkring de tilbud, som befolkningen kan forvente i fremtiden på sundhedsområdet. II

12 Stærke medier og et stærkt samfund o Mediepolitik Det er aftalt som en del af forlig på medieomrâdet om Finanslov 2015, at Naalakkersuisut arbejdet for, at KNR fra 1. januar 2016 ikke længere er reklamefinansieret. Naalakkersuisut agter at sikre dette ved at fremsætte ændringslovsforslag til Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni m radio- og tv-virksomhed på Inatsisartuts efterårsmøde Dette ændringsforslag vil fratage KNR muligheden for at sælge reklamer pr. 1. januar I Finanslov 2016 kompenseres for nettoindtægten fra reklamevirksomhed, så den påtænkte lovændring i udgangspunktet ikke har produktionsreducerende virkning for KNR. Partierne er indstillet på, at en del af finansieringen heraf eventuel sker ved en omlægning af de eksisterende støtteordninger rettet mod medierne, idet de øvrige medier på antages at få betydeligt flere annonceindtægter, når KNR ikke længere må beskæftige sig med reklamevirksomhed. ZI

13 Bedre økonomistyring i det offentlige og skånsomme besparelser o Udmøntning af 50 mio. kr. o Effektiviseringspotentialer o Produktivitetsudvikling i den offentlige sektor o Digitalisering af processer og lettere adgang til det offentlige o Strukturreform Partierne er enige om, at den offentlige sektor skal vokse relativt mindre end den private sektori de kommende år. Det er en forudsætning for at skabe en holdbar økonomisk udvikling i selvstyret og kommunerne og for at skabe vækst i den private sektor. Det indebærer, at der generelt skal arbejdes med løbende produktivitetsudvikling i alle sektorer, også i sektorer, som må formodes at skulle have tilført yderligere midler eksempelvis som følge af ændringer i demografien og øget uddannelsesaktivitet. Partierne er enige om, at løbende produktivitetsudvikling er nødvendig for at skabe økonomisk råderum til politisk prioriterede initiativer. For at finansiere ændringsforslagene i nærværende aftale har partierne derfor besluttet, at P/L-reguleringen kun skal slå 50 % i gennem fra og med Undtaget for dette vil dog være kommunerne, sundhedsvæsenet og renoveringsopgaver. Gevinsten herved forventes at ligge i størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt fra 2016, og vil således indgå i FFL Partierne finder det vigtigt, at der arbejdes systematisk med digitalisering af processer, kompetenceudvikling, fælles serviceløsninger, Systematisering af offentlige indkøbspoli ikker og udgiftsanalyser på sektorområderne. Som led i forberedelsen af FFL 2016 skal der blandt andet ses nærmere på mulighederne for at nedbringe omkostningerne til brugen af eksterne konsulenter i Selvstyret og på mulighederne for at nedbringe de samlede omkostninger til IT. Forløbet omkring udmøntningen af besparelser på 50 mio. kr. på administration og drift i selvstyret understreger behovet for at forbedre økonomistyringen i det offentlige og at skabe bedre beslutningsgrundlag for den type besparelser. Der er derfor brug for at gennemføre budgetanalyser på væsentlige udgiftsområder med jævne mellemrum. Dette skal styrke grundlaget for finanslovsudarbejdelsen, give bedre muligheder for at foretage prioritering og sikre en forsvarlig anvendelse af midler på finansloven. o Sigtelinjer for en kommende reform af budgetloven o Strukturreform o Pengestrømsanalyse Grønland/ DK Partierne er enige om at der skal gennemføres en større revision af budgetloven i Revisionen skal skabe bedre rammer for en langsigtet, tværgående og overordnet prioritering som led i den økonomiske politik. Dette er af stor betydning for at sikre en holdbar økonomisk udvikling. Herunder er partierne enige om, at kommunerne også bør omfattes af den nye budgetlov. Kommunerne fylder allerede meget i den samlede offentlige økonomi, og med strukturreformen fra 2008 lægges op til, at flere opgaver skal flyttes til kommunerne. 13

14 Partierne er endvidere enige om, at der skal udarbejdes en såkaldt pengestrømsanalyse mellem Grønland og Danmark i løbet af det kommende år, herunder med inddragelse af Økonomisk Råd.

15 Anlægsinvesteringer o Sektorplaner på alle væsentlige områder o Prioriteringer mellem sektorer o Principper for finansiering af anlægsinvesteringer o 2-delt bevillingssystem på anlægsområdet o Særtemaer: I Boliger - opprioritering af renoveringsindsats - større selvforsørgelse og byggeri efter behov, herunder flere ældrevenlige boliger I Lufthavne - et sammenhængende trafiksystem og lettere adgang til at komme fra og til landet I Uddannelse -flere i uddannelse I Udvikling af hele landet, herunder bygder og yderdistrikter Partierne er enige om at arbejdet med at lave anlægssektorplaner på alle væsentlige områder (herunder bygderne) skal prioriteres højt, herunder frem mod FFL På en række områder forudsættes dette at indebære at samarbejde med kommunerne. Sektorplanerne skal blandt andet indgå som værktøjer, når der skal prioriteres mellem sektorer og ses på sammenhænge mellem disse. Partierne er enige om, at det frem mod FFL 2016 skal, om den nuværende ordning med finansiering af anlægsaktiviteter i Nukissiorfiit bør fortsætte i uændret form. Herunder skal det afdækkes, om en del af fremtidige større lån til Nukissiorfiit med fordel kan ske uden om landskassen, og om den nuværende rentesats på 6 % er hensigtsmæssig. Partierne finder, at delte finansieringsordninger mellem selvstyret og kommunerne eller uklarhed over ansvarsfordelingen besværliggør planlægning og administration i både kommunerne og Selvstyret. Som led i det videre arbejde med de enkelte sektorplan bør der så vidt muligt gøres op med dette forhold, så der bliver større klarhed. Problemet med at skabe større overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug på anlægsområdet har stået på i flere år. Partierne er enige om, at oplægget om et såkaldt to-delt bevillingssystem bør føre ud i livet, hvor det er muligt. Det indebærer, at der skal afsættes flere midler af til projektering i de først kommende år. Dette kan fint harmonere med ønsket om at få bygget flere kollegier, bygninger til skolepraktik og ældrevenlige boliger. På finansloven for 2015 er partierne enige om at afsætte yderligere 5 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. i 2016 til at projektere og igangsætte byggeri af flere ældrevenlige boliger. Midlerne hertil finansieres ved at rokere 20 mio. af den oprindelige bevilling til boligprojekter, der er afsat for 2018 på hovedkonto , så den samlede bevi ing i 2018 bliver i samme størrelsesorden som i Samtidig prioriteres midler til projektering af standardkollegier og standardhaller til undervisningsformål for at kunne fremrykke den type byggerier i de førstkommende år. Tilsvarende prioriteres midler til projektering af en ny kunstskole for at kunne træffe beslutning om, hvorvidt den nuværende skole skal gennemgå en større renovering, eller det bedst kan betale sig at bygge nye lokaler til kunstuddannelsen. 15

16 Partierne har ligeledes efterlyst en mere målrettet om systematisk indsats for renovering af boliger i samarbejde mellem Selvstyret og Ini A/S. Der er udarbejdet et særskilt notat derom. Som led i finansloven for 2015 er partierne enige om yderligere at fremrykke denne indsats ved at flytte 10 mio. fra privatstøttet nybyggeri hvert af årene 2017 og 2018 til formålet, så midlerne til renovering forøges tilsvarende i 2015 og Partierne er enige om, at der nu er brug for en sammenhængende plan for modernisering af lufthavnsstrukturen, som opfølgning på blandt andet Transportkommissionens betænkning og andre rapporter og analyser siden denne. Der er afsat midler i finanslovens for 2015 til at kvalificere et beslutningsgrundlag herfor, som forventes klar til EM I dette forventes også at indgå et oplæg til finansiering af disse anlæg, der vil skulle strække sig over en længere årrække og indgå i en samlet sektorplan på området. 16

17 ff' bh dl' Bilag 1. Ændringsforsl mans ovsaftale for 2015 ag til 3. e an mg som følge a Mio. kr Beskrivelse: Finansiering: ,6-2,2-1,1-1,4 Reserve indlagt til 2. behandlingen af FF ,5-1,5-1,5-1,5 Revudering af Iovbunden udgift til 3. behandlingen Udgifter i finanslovsaftalen: ,0 0,0 0,0 0,0 Indskud i Great Greenland A/S ,6 1,6 1,6 1,6 Udvikling af kunthåndværk og oplevelsesindustri ,0 6,0 6,0 6,0 Ekstra midler til Landbrug Omrokeringer for drift i finanslovsaftalen: ,0-8,3-8,3-8,3 Bevillingen til PKU vil fortsat være større end i ,0 8,3 8,3 8,3 Nunaqarfinni Illinniartitaanermik Kivitsineq fortsætter Omrokeringer for anlæg i finanslovsaftalen: ,0 3,0 3,0 0,0 Projektering af standardkollegier ,0 0,0-10,0-10,0 Bev. på 35 mio. kr. årligt i fastholdes i ,0 12,0 7,0-10,0 Udjævning af bevillingen i særligt BO-årene alt 23,5 18,9 5,0-15,3 32,119 :I alt for ,0-11,0-11,0-0,9 :Justering af for at skabe balance

Aftale om finansloven for 2015 5. maj 2015 Naalakkersuisut og Siumut, Atassut samt Demokraatit har indgået Aftale om finansloven for 2015. Aftaleparterne er enige om at forberede og gennemføre nye initiativer

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 22. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at alderspensionister i tilfælde af nære pårørendes

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende 4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Varde Byråd besluttede i 2014, at naturen skulle være omdrejningspunktet for Varde Kommune under overskriften Vi i naturen.

Varde Byråd besluttede i 2014, at naturen skulle være omdrejningspunktet for Varde Kommune under overskriften Vi i naturen. Forligstekst Der er mellem partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået budgetforlig, som danner rammerne for udviklingen af Varde Kommune for de kommende

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 12. april 2010 FM 2010/119 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Dette forslag til Inatsisartutforordning fremlægges for at give førtidspensionister bedre økonomiske

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 75 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 5. maj 2010 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Inatsisartuts

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

28. marts 2011 FM2011/90 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

28. marts 2011 FM2011/90 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende 28. marts 2011 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyre udtalelse til Anordning for Grønland om ikraftsættelse af ændringer af købeloven

Læs mere

09. november 2009 RETTELSESBLAD EM 2009/7

09. november 2009 RETTELSESBLAD EM 2009/7 09. november 2009 RETTELSESBLAD EM 2009/7 Forslag til Finanslov 2010 (Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser) Svarnotat 2. behandling Jeg vil gerne takke Finansudvalget for dets betænkning, som Naalakkersuisut

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender er enige i Økonomisk Råds konjunkturvurdering. Der har været lavkonjunktur de seneste år og de stigende

Læs mere

Økonomisk Råd. Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension. Teknisk baggrundsnotat 2015-3. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension. Teknisk baggrundsnotat 2015-3. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension Teknisk baggrundsnotat 215-3 1. Indledning Naalakkersuisut har varslet en holdbarheds-

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

17. november 2015 EM2015/7 TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Finans- og Skatteudvalget. vedrørende. Forslag til Finanslov for 2016

17. november 2015 EM2015/7 TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Finans- og Skatteudvalget. vedrørende. Forslag til Finanslov for 2016 17. november 2015 TILLÆGSBETÆNKNING afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til Finanslov for 2016 Afgivet til lovforslagets 3. behandling Udvalget har under behandlingen senest bestået

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere