ZACKENBERG ET LANGTIDS-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ZACKENBERG ET LANGTIDS-"

Transkript

1 ZACKENBERG ET LANGTIDS- MONITERINGSPROGRAM Af Morten Rasch & Hans Meltofte En flok moskusokser går og græsser i dalen under fjeldet Zackenberg i det øde højarktiske Nordøstgrønland. Stilheden brydes af motorlarm og få minutter efter lander et fly af typen DeHaviland DHC-6 Twin Otter på et lille grusplateau umiddelbart neden for moskusokserne. Årstallet er Da motorerne er slukkede, stiger fem forskere og logistikere ud i ødemarken. Det er begyndelsen på et langtidsprogram der skal studere effekterne på de følsomme højarktiske økosystemer af de forventede menneskeskabte klimaændringer som i løbet af få år er blevet et varmt diskussionsemne i forskerverdenen og i medierne. Tolv år efter er scenariet ved Zackenberg et helt andet. På grusplateauet hvor Twin Otteren landede, ses nu en mindre landsby med ti huse som benævnes Forskningsstation Zackenberg. Moskusokserne græsser stadig i dalen og synes ikke synderligt påvirkede af de mange travle forskere med deres måleinstrumenter (fig. 1). De menneskeskabte klimaændringer er ikke længere blot et emne i forskerverdenens kaffeklubber og i medierne, men højt placeret på den internationale politiske dagsorden med blandt andet de observerede effekter i Grønland som en af de væsentligste øjeåbnere. Med denne artikel indledes en serie på i alt 11 artikler om resultaterne af de sidste 13 års arbejde ved Zackenberg. I denne første artikel vil hovedvægten ligge på historien samt på formålet med og organiseringen af arbejdet ved Zackenberg. FORMÅLET MED MONITERINGEN 1. Græssende moskusokser ved Zackenberg. (N.N. Schmidt) Alt hvad man vidste om det fysiske miljø og om floraen (fig. 2) og faunaen i højarktisk Grønland (fig. 3 & boks 1) frem til 1990 erne var baseret på nogle få forskningsekspeditioners undersøgelser det ene år her, det andet år der. Der fandtes hverken en samlet kortlægning eller langtids-dataserier som kunne belyse år-til-år-variationer endsige mere langsigtede ændringer i naturen i relation til kli- 24 4/2008 ZACKENBERG

2 mavariationer og andre faktorer. Dette,i kombination med den spirende interesse for konsekvenserne af de forventede klimaændringer i særligt det arktiske område, var baggrunden for at der blandt en gruppe forskere på Zoologisk Museum ved Københavns Universitet i 1986 opstod en idé om etablering af et længerevarende tværvidenskabeligt undersøgelsesprojekt i Nordøstgrønland. Her skulle man ved en såkaldt økosystemmonitering indsamle lange tidsserier vedrørende det fysiske og det biologiske miljø i et nordøstgrønlandsk naturområde. I 1991 havde ideen vundet så meget opbakning at en gruppe på seks naturvidenskabsfolk og en logistiker kunne rejse til Nordøstgrønland og undersøge en række lokaliteter med henblik på at etablere en forskningsstation (fig. 4). Valget faldt på Zackenberg som bød på næsten alle de naturforhold som findes i højarktisk Grønland, samt muligheden for at etablere en landingsbane centralt i dalen (boks 2). Området ligger nær nordgrænsen for sammenhængende vegetation i Nordøstgrønland, og det ligger midt mellem den kølige og nedbørsrige yderkyst og det tørre og solrige indland nær Indlandsisen ca. 70 km mod vest. Økosystemerne i Zackenberg har således mulighed for at bevæge sig både i retning af mere marint og mere kontinentalt præget klima. FRA IDÉ TIL VIRKELIGHED Det nyetablerede Dansk Polarcenter gjorde projektet til en af sine hovedindsatser, og med opbakning fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, MiljøN AT U R E N S V E R D E N ZACKENBERG Højarktisk Lavarktisk Alaska Sibirien Canada Nordpolen Zackenberg Arktis har navn efter det græske ord for stjernebilledet Store Bjørn Arktikós nær Nordstjernen. Det er landet nord for trægrænsen hvor der er tundra. Tundra kommer af finsk tunturi som betyder land uden træer. Her er gennemsnitstemperaturen for den varmeste måned under C. Arktis opdeles yderligere i en højarktisk og en lavarktisk zone. I den lavarktiske zone er der ofte frodigt med buske og andre planter i knæhøjde, mens der i den højarktiske zone kun er planter i ankelhøjde, og her når middeltemperaturen for den varmeste måned normalt ikke over 6 C. Yderligere falder der langt mindre sne i Højarktis. På sydspidsen af Grønland falder der således 100 gange så meget sne som i det nordligste Grønland, hvor der nærmest er ørkenklima med kun 25 mm nedbør pr. år. Vestgrønland er lavarktisk, mens Nord- og Nordøstgrønland og dermed hele nationalparken er højarktisk. Grunden til at Nordøstgrønland er højarktisk, er at Storisen ofte ligger i et flere hundrede kilometer bredt bælte ud for kysten. I perioder med meget Storis er der tørt kontinentalt klima i Nordøstgrønland, mens der i perioder med mindre Storis er maritimt klima med meget sne om vinteren og meget tåge om sommeren. Mængden af Storis der driver ned langs Østgrønlands kyst er således helt afgørende for klimaet i Nordøstgrønland. BOKS 1: ARKTISKE ZONER 2008/4 25

3 2. Purpurstenbræk i Zackenbergdalen. (E. Thomsen) styrelsen og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd blev der sat gang i arbejdet med at etablere en forskningsstation på stedet. Allerede fra begyndelsen var konceptet for Zackenberg-arbejdet at logistik, monitering og forskning skulle spille effektivt sammen (fig. 5), og data fra moniteringen skulle være tilgængelig for såvel forskningsprojekterne på stationen som for andre interesserede forskere i ind- og udland. Et af hovedproblemerne i den hidtidige forskning i højarktisk Grønland var nemlig at man aldrig vidste, om det år man var i gang med at undersøge, var et normalt år, et særlig koldt eller varmt år, eller et år som på anden måde afveg fra gennemsnittet. Det ville de lange dataserier afhjælpe, så forskningsprojekter ved Zackenberg fremover ville kunne tage udgangspunkt i mange års observationer. Samtidig giver et tæt samarbejde med forskningen mulighed for løbende at udvikle moniteringen, så man udover den faste måling af basisparametre også kan udvikle programmet i takt med at nye forskningsemner opstår. Fra den første ekspedition til Zackenberg i 1991 skulle der gå seks år, før den danske og den grønlandske forskningsminister officielt kunne åbne stationen. Herefter er det gået meget stærkt, og den løbende drift af stationen og moniteringen foretages i dag i et stort tværfagligt samarbejde imellem fire danske og to grønlandske institutioner og med et samlet årligt budget på ca. 9 mio. kr. (boks 3). Sideløbende hermed har forskningsstationen udviklet sig fra en samling avancerede villatelte, til et effektivt, men lidt primitivt feltobservatorium og videre til en topmoderne international forskningsstation med gode laboratoriefaciliteter og behagelig indkvartering (boks 4). DE VIGTIGE SPØRGSMÅL I Zackenbergs faste miljøovervågning, Zackenberg Basic, fokuseres der på to hovedspørgsmål: Hvordan vil de forventede fremtidige klimaændringer påvirke det højarktiske økosystem? Hvordan vil de højarktiske økosystemer påvirke Jordens klima? 26 4/2008 ZACKENBERG

4 Zackenbergdalen er en ca. 20 km 2 relativt flad dal på nordsiden af Young Sund. Dalen er omgivet af meter høje fjelde, herunder det meter høje Zackenberg, som fik sit navn efter et lignende takket bjerg i Tyrol, da den tysk-østrigske Koldeway-ekspedition som de første europæere besøgte stedet i På det tidspunkt var de sidste inuitter i Nordøstgrønland givetvis uddøde, idet den engelske kaptajn Clavering havde mødt en lille gruppe som både de første og de sidste umiddelbart syd for Zackenberg i Klimaet ved Zackenberg er højarktisk. Årsmiddeltemperaturen er ca. 10 C, og den månedlige middeltemperatur kommer kun over 0 C i juni, juli og august som også er de tre måneder hvor Forskningsstation Zackenberg har sin normale åbningstid. Det meste af sneen samt isen på damme og lavvandede søer smelter i løbet af juni, og i juli bryder isen på de store søer og fjorde op. Mindre søer fryser til i september, fulgt af de store søer og fjordene i oktober, og isen når en tykkelse på omkring 1,5 m i løbet af vinteren hvor temperaturen ofte når 30 C. Zackenbergdalens bund og de omkringliggende fjeldskråninger har en meget stor variation af terræn- og vegetationstyper med udbredte kantlyngheder, frodige kær, græsland, polarpil-snelejer og mere tørre fjeldsimmerheder samt mere eller mindre nøgne grusbanker og blokmarker. Adskillige lavvandede damme og søer findes specielt i et stort område med morænebakker som også udgør den nordvestlige afgrænsning af dalen. Dalen drænes af Zackenbergelven som løber ud i Young Sund umiddelbart syd for forskningsstationen (S). Faunaen omfatter dels pattedyr som moskusokse, lemming, polarræv, snehare, lækat og mere sjældent polarulv og isbjørn, dels fugle som rødstrubet lom, bramgås, havlit, fjeldrype, stor præstekrave, islandsk ryle, sandløber, almindelig ryle, stenvender, lille kjove, ravn og snespurv og dels flere hundrede forskellige insekter og andre leddyr. Hertil kommer store mængder fjeldørreder i Zackenbergelven og de store søer hvor de overvintrer under isen. BOKS 2: STUDIEOMRÅDET Det første spørgsmål omhandler de direkte konsekvenser af klimaændringerne på økosystemet. Et underspørgsmål til dette kunne fx være Hvilke konsekvenser vil de fremtidige klimaændringer have på størrelsen af moskusoksebestanden ved Zackenberg? Det andet spørgsmål omhandler de såkaldte feedback-mekanismer der er processer som styres af klimaet, men som i sig selv også påvirker klimaet, fx den såkaldte sne-albedo feeedback-mekanisme. Store dele af Højarktis er dækket af et relativt tyndt snedække. Hvis temperaturen stiger ganske få grader, er der derfor risiko for at denne sne vil smelte bort. Da en snedækket overflade reflekterer ca. 80% af Solens lys, mens en overflade uden sne kun reflekterer ca. 20% af Solens lys (albedo angiver en overflades refleksionsevne), vil en sådan smeltning af sneen føre til en yderligere opvarmning af overfladen. Der er altså tale om en positiv feedback-mekanisme, idet den oprindelige temperaturstigning forårsaget af klimaændringen fører til en yderligere temperaturstigning forårsaget af øget varmetilførsel som følge af sneens afsmeltning og terrænoverfladens ændrede karakter. Der er i arktiske økosystemer identificeret en lang række af sådanne feedback-mekanismer i såvel det fysiske som det biologiske miljø. Det er relativt enkelt at måle effekten af ZACKENBERG 2008/4 27

5 Højarktisk Lavarktisk og subarktisk Pakisgrænse i september Pakisgrænse i april Baffin Bugt Davis Stræde Det Arktiske Ocean Qaanaaq/Thule Indlandsisen Nuuk/ Godthåb Zackenberg Ittoqqortoormiit/ Scoresbysund Grønlandshavet Danmark Stræde 3. Grønland med klimazoner, pakisens udstrækning i april og september samt placeringen af Zackenberg og en række byer. enkeltstående feedback-mekanismer, men for at forstå den samlede effekt af de direkte klimaændringer og de hermed forbundne feedback-processer er der behov for relativt komplicerede modeller. Hvis fx som forventet snedækket i højarktisk Grønland forøges i fremtiden, og der samtidig vil opstå flere situationer med tøvejr om vinteren, så vil dette isoleret set formentlig have en negativ indvirkning på moskusoksebestanden, dels fordi moskusokserne vil have sværere ved at finde føde under det tykkere snedække og dels fordi der efter tøvejr vil dannes ishorisonter i sneen som det kan være svært for moskusokserne at gennembryde. Samlet vil effekten formentlig være en reduceret græsning af tundraen som vil påvirke områdets kulstofbalance (herunder om tundraens vegetation samlet optager eller afgiver kuldioxid, CO 2 ) som selv igen vil påvirke drivhuseffekten og dermed klimaet. For at kunne svare på disse spørgsmål er det derfor nødvendigt at have mange meget forskellige følere (detektorer) placeret rigtig mange steder i økosystemet, og ved Zackenberg måler man hvert år mere end forskellige variable. Dette gør Zackenbergs monitering til den mest omfattende i Arktis. Med den stigende opmærksomhed på klimaændringer i specielt det arktiske område er der imidlertid internationalt i blandt andet Arktisk Råd taget initiativ til etablering af et koordineret arktisk klimaeffekt-moniteringsprogram (Sustaining Arctic Observing Network) med deltagelse af alle de arktiske lande. I denne sammenhæng er netop undersøgelserne ved Zackenberg en model for hvordan arbejdet med økosystemmonitering fremover kan organiseres på de enkelte observatorier i de deltagende lande. ORGANISERING AF SAMARBEJDET Zackenbergs montering er et tværfagligt samarbejde fordelt på i alt seks forskellige institutioner i Danmark og Grønland. Fagligt er arbejdet opdelt i fem underprogrammer: KlimaBasis drives af Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, og står for klimamålingerne samt måling af områdets vandbalance. GeoBasis drives i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og står for målingerne af de fysiske landskabsprocesser, herunder blandt andet snedække, kulstofbalance og omsætning af næringsstoffer. BioBasis drives af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og står for de biologiske målinger på land. MarinBasis drives af Grønlands Naturinstitut i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og står for måling af de fysiske og biologiske processer i havet. GlacioBasis er først etableret i Programmet drives af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og står for målinger på områdets gletschere. Endelig står Dansk Polarcenter ved Forsknings- og Innovationsstyrelsen for den faglige koordinering af samarbejdet, for udgivelse af årsrapporter, for vedligeholdelse af hjemmeside, for en del af det internationale samarbejde samt for den praktiske drift af stationen. RESULTATERNE AF 13 ÅRS ARBEJDE Nu har man så, efter 13 års arbejde, endelig samlet så mange data, at det giver mening at foretage mere detaljerede analyser af hvad der styrer de mange år-til-år-variationer som der er målt. Hvad styrer fx mængden af sne, planternes blomstring, insekternes kulmination, fuglenes æglægning, lemmingernes bestandssvingninger, moskusoksernes fordeling i terrænet og udvekslingen af drivhus- 28 4/2008 ZACKENBERG

6 Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøgte Forskningsstation Zackenberg i sommeren Regentparret fik ved denne lejlighed en grundig introduktion til arbejdet ved stationen. (K. Albert) 1870: Deltagere fra den tysk-østrigste Koldewey-ekspedition besøger Zackenberg med trækslæde og navngiver fjeldet efter et tilsvarende takket bjerg i Tyrol. 1930: Danske fangstmænd etablerer en lille hytte ved udmundingen af Zackenbergelven, bl.a. for at høste af de tusinder af fjeldørreder, som hvert år passerer op gennem elven. 1945: Danske fangstfolk bygger en fangststation ved kysten vest for udmundingen af Zackenbergelven, hvorfra 2-3 fangstmænd driver fangst på især polarræve : Dansk Pearyland Ekspedition har base ved Zackenberg, hvorfra man med Catalina vandflyvere forsyner ekspeditionen i Peary Land : British North Greenland Expedition til Dronning Louise Land bruger tilsvarende Zackenberg som sydbase for deres flyvninger med Sutherland vandflyvere til Britannia Sø : Den sidste danske fangstmand overvintrer i Zackenberg, hvorefter kun folk fra Slædepatruljen Sirius og vejrstationen i Daneborg driver jagt og fiskeri på stedet. 1974: Hele Nord- og Nordøstgrønland udlægges som verdens største nationalpark, hvor kun meget begrænset jagt og fiskeri er tilladt. 1991: Et forundersøgelseshold ankommer til Zackenberg og anbefaler, at en forskningsstation etableres på stedet og 1994: Mindre pionerhold undersøger forskellige elementer i Zackenbergs økosystemer. 1995: Efter flere års arbejde med tilvejebringelse af den nødvendige finansiering etableres der en forskningsstation bestående af store telte, såkaldte Weatherhaven Shelters. 1996: Fem huse bygges af håndværkere fra firmaet Venslev Hytter. 1997: Forskningsstation Zackenberg åbnes officielt af Forskningsminister Jytte Hilden og Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning, Marianne Jensen. 1998: Der etableres en mere permanent struktur for arbejdet ved Zackenberg med Asiaq, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet og Dansk Polarcenter som partnere. 2002: Den landbaserede miljøovervågning udvides med et marint miljøovervågningsprogram med base i Daneborg, 20 km sydøst for Zackenberg. 2004: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøger Forskningsstation Zackenberg. 2006: Stationen udvides med tre nye huse, herunder et beboelseshus med plads til 18 forskere. Ejerforholdet til stationen overføres til Grønlands Hjemmestyre. Arbejdet ved Zackenberg får en meget flot international evaluering. 2007: Stationen udvides yderligere med blandt andet en moderniseret kantine. Ved Nuuk/Godthåb i den lavarktiske del af Grønland etableres et nyt moniteringsprogram med samme koncept som det ved Zackenberg. 2008: Bogen High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate om de første 10 års arbejde ved Zackenberg udgives på forlaget Academic Press i New York. Miljøovervågningen udvides yderligere ved etableringen af et gletscherovervågningsprogram. BOKS 3: ZACKENBERG I ÅRSTAL ZACKENBERG 2008/4 29

7 Zackenberg blev via fondsmidler fra Aage V. Jensens Fonde i årene 2007 og 2008 udvidet med et beboelseshus på 175 m 2, en tilbygning til messen på 50 m 2 og et elværk med garage og værksted på 75 m 2. (H. Philipsen) Forskningsstation Zackenberg ligger i Nationalparken for Nord- og Nordøstgrønland, ca. 450 km nord for den nærmeste by, Scoresbysund. Stationen består af 10 huse ved Zackenberg med et samlet areal på ca. 600 m 2 under tag samt tre huse ved Daneborg med et samlet areal på ca. 350 m 2. Stationens hovedbygninger er et beboelseshus på 175 m 2 og en kantinebygning på 100 m 2. Stationens øvrige bygninger indeholder laboratorier, kontorer, lagerrum, garage, elværk, værksted, supplerende beboelsesfaciliteter og bådehus. Stationens el-værk har en samlet maksimal ydelse på 135 kw, og stationens vandværk kan producere rigeligt med brugsvand fra enten sedimentholdigt flodvand (om sommeren) eller sne (om vinteren). Stationen har kapacitet til 24 personer, hvoraf de fire er ansat til at stå for den praktiske drift. Stationen har egne landingsbaner, hvortil der i det meste af feltsæsonen (juni august) er ugentlige flyforbindelser til Island. Brændstof, reservedele og langtidsholdbar proviant leveres ved det årlige skibsanløb i august. Fersk proviant leveres med de ugentlige fly. Antallet af overnatninger ved Forskningsstation Zackenberg har i de sidste år ligget på ca pr. sæson. BOKS 4: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG gasserne CO 2, metan og vanddamp mellem tundraen og atmosfæren? Og hvad kan der tænkes at ville ske i fremtiden? Det er det den kommende artikelserie om Zackenberg vil handle om. På basis af resultaterne fra den engelsksprogede bog om økosystemerne ved Zackenberg (udkommer i 2008 på forlaget Academic Press) vil vi præsentere de vigtigste resultater fra både moniteringen og forskningen ved Zackenberg. Ved Zackenberg forskes der ikke i hvorfor klimaet ændrer sig. Der forskes i effekterne af klimaændringerne som i Arktis altid har været og også fremover vil være langt større end andre steder på Jorden. 30 4/2008 ZACKENBERG

8 4. I 1991 besøgte en ekspedition Zackenberg med det formål at undersøge mulighederne for etablering af en forskningsstation på stedet. Ekspeditionen anvendte en gammel hytte, Zackenberg Fangststation, fra fangstmandsperioden som base under opholdet. Fra venstre ses: T.I.H. Andersson, B. Muus, H. Meltofte, B.H. Jakobsen, J. Böcher, B. Fredskild og G.S. Mogensen. (G.S. Mogensen) 5. Samarbejdet om undersøgelserne ved Zackenberg benævnes Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO) og omfatter forskningen, moniteringen og logistikken. Henning Thing fra Dansk Polarcenter var arkitekten bag akronymet ZERO, og i logoet symboliseres dette nulpunkt af en ret linie som efterfulgt af et stiliseret udsnit af Zackenbergfjeldets takkede profil symboliserer fremtidens klimasvingninger. LITTERATUR Meltofte, H., T.R. Christensen, B. Elberling, M.C. Forchhammer & M. Rasch (red.), 2008: High-Arctic Ecosystem Dynamics in a Changing Climate. Ten years of monitoring and research at Zackenberg Research Station, Northeast Greenland. Advances in Ecological Research 40, Academic Press. Meltofte, H. (red.), 2002: Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? TEMA-rapport fra DMU 41, 90 sider. Rasch, M. (red.), 2000: Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland. Kaskelot 127, 31 sider. Thing, H. & M. Rasch, 2000: Forskningsstation Zackenberg. Side i B.H. Jakobsen m.fl. (red.): Topografisk Atlas Grønland. Det Kongelige Geografiske Selskab & Kort og Matrikelstyrelsen, C.A. Reitzels Forlag. Under menupunktet Publications findes populærvidenskabelige artikler og bøger. Under menupunktet News kan forskernes arbejde ved Zackenberg siden 1998 følges i ugentlige feltberetninger på dansk. ZACKENBERG 2008/4 31

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

ROAR CHRISTIANSEN Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 Fax +299322393 www.galleri.gl e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl

ROAR CHRISTIANSEN Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 Fax +299322393 www.galleri.gl e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl INHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab Kraemer Hus, L. E. Bruunsvej 10 2929 Charlottenlund Telefon 39 63 57 33 Giro 6 40 34 76 Fax 39 63 55 43 E-mail dgs@groenlandselskab.dk www.groenlandselskab.dk

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

ZACKENBERG ET HOLISTISK

ZACKENBERG ET HOLISTISK ZACKENBERG ET HOLISTISK STUDIE AF KLIMAEFFEKTER Klimaet er kommet på dagsordenen. De seneste årtiers markante ændringer i Jordens vejrforhold har skabt et stort behov for forståelse ikke alene af hvordan

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Baggrunden for min Ph.d.

Baggrunden for min Ph.d. Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne

Læs mere

Greenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing

Greenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing Klimaprojekter i Arktis 2018 Herunder findes en oversigt over projekter, som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2018. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

41/2002 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland?

41/2002 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? 41/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Sne, is og 35 graders kulde Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Sne, is og 35 graders kulde

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2017

Klimaprojekter i Arktis 2017 Klimaprojekter i Arktis 2017 Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra Klimastøtten til Arktis i 2017. Nærmere oplysninger om projekters udformning og resultater

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

En arktis fjord- og nationalparks-ekspedition

En arktis fjord- og nationalparks-ekspedition UNIK EKSPEDITION FRA ISLAND TIL VERDENS STØRSTE FJORDSYSTEM TRE ARKTISKE ØER JAN MAYEN, ØSTGRØNLAND OG ISLAND En unik ekspedition til Island og verdens største fjordsystem i Østgrønland. En rejse på tværs

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015

AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015 AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015 Tilbage i 1991 I de næste 50 år vil vi måle effekterne af det varierende klima på de arktiske økosystemer. Disse målinger udgør en reference, en ZERO-line,

Læs mere

Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland

Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland Kaskelot 127/2000_q3 22/06/00 11:16 Side 1 Biologforbundets blad Nr. 127 juni 2000 Zackenberg Station en platform for højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland Redigeret af Morten Rasch Kaskelot

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Datadeling Klik i menulinjen,

Datadeling Klik i menulinjen, Datadeling Strategi for forskning og uddannelse i Arktis Deling af data Meget forskning i dag sker på grundlag af lange serier af målinger og observationer. Det gælder også for meget af den arktiske forskning.

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Af Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen

Af Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen ZACKENBERG JORD, PERMAFROST OG KULSTOF Det er en flot oplevelse at nærme sig den grønlandske østkyst fra luften. Området der adskiller havet og Indlandsisen domineres af stejle og nøgne fjelde samt gletschere.

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

4rd Jordbunden indeholder et lager

4rd Jordbunden indeholder et lager 4rd Jordbunden indeholder et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne frigives primært ved nedbrydning af jordens mineraler og organisk stof og er

Læs mere

Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1993

Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1993 Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1993 Baggrund for arbejdet Ved hjemmestyrets bekendtgørelse juni 1987 er samtlige bygninger i nationalparken fra dette århundrede fredede. Herunder Nanoks

Læs mere

ARKTISK KOMMANDO ARKTISK KOMMANDO. DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF ARKTISK KOMMANDO

ARKTISK KOMMANDO ARKTISK KOMMANDO. DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF ARKTISK KOMMANDO DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF 29. Oktober 2015 DOMICIL I NUUK OPGAVER Det militære forsvar af Grønland og Færøerne Overvågning og suverænitetshævdelse Andre opgaver Eftersøgnings- og

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

En gave til de kommende generationer

En gave til de kommende generationer En gave til de kommende generationer - Den grønlandske nationalparks fortid, nutid og fremtid Af Mette-Astrid Jessen Næsten 45 % af Grønland har været udlagt som nationalpark i over 30 år. Netop i disse

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Logistikworkshoppen Danmarks Tekniske Universitet 1.

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve. Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse

Læs mere

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Permafrosten tør. hvad ved vi om bidraget til det globale drivhusgasbudget?

Permafrosten tør. hvad ved vi om bidraget til det globale drivhusgasbudget? Bo ELBERLING Dr. scient., ph.d. og professor i miljøgeokemi ved Institut for Geografi og Geologi,Københavns Universitet samt ved Universitetscentret på Svalbard. Permafrosten tør hvad ved vi om bidraget

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Grønlands dyreverden

Grønlands dyreverden Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre. Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Familieeventyr i Grønland

Familieeventyr i Grønland Familieeventyr i Grønland Tag 4 dage ud af kalenderen og saml din familie til en unik og uforglemmelig oplevelse i Grønland ved kanten af Indlandsisen. Kun 4,5 timers flyvning fra København kan I begynde

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Familieeventyr i Grønland

Familieeventyr i Grønland Tag 4 dage ud af kalenderen og saml din familie til en unik og uforglemmelig oplevelse i Grønland ved kanten af Indlandsisen. Kun 4,5 timers flyvning fra København kan I begynde oplevelserne med det samme,

Læs mere

Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1996

Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1996 Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1996 Vedligeholdelse af Kompagniets anlæg HOCHSTETTER Hvorfor det blev Hochstetter Hochstetter fangststation. Klar til næste århundrede Gennem årene

Læs mere

Polarrævens fødesøgningsstrategi

Polarrævens fødesøgningsstrategi Polarrævens fødesøgningsstrategi Eller Kunsten at lære at fange en polarræv Af biologistuderende Line A. Kyhn Ofte forbindes studietiden med indespærring bag stakkevis af tykke bøger, men som biologistuderende

Læs mere

Gletsjeres tilbagetrækning:

Gletsjeres tilbagetrækning: Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.

Læs mere

INDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK

INDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE

Læs mere

Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland

Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Arkæologisk forskning viser, at Nordøstgrønland kun har været sporadisk

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Jordbund og klima på Grønland

Jordbund og klima på Grønland Jordbund og klima på Grønland Af Bo Elberling Jordbunden er en vigtig del af et økosystem, som repræsenterer et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere