De unges Forbund. 4. utg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De unges Forbund. 4. utg."

Transkript

1 De unges Forbund 1880 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Maria Alnæs, Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1

2 DE UNGES FORBUND. LYSTSPIL I FEM AKTER. AF HENRIK IBSEN. FJERDE OPLAG. [Forlagslogo] KØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN.) THIELES BOGTRYKKERI

3 DE UNGES FORBUND. 3

4 Personerne: Kammerherre Bratsberg, jernværksejer. Erik Bratsberg, hans søn, juridisk kandidat og grosserer. Thora, hans datter. Selma, grossererens frue. Doktor Fjeldbo, værkslæge. Sagfører Proprietær Monsen på Storli. Bastian Monsen, hans søn. Ragna, hans datter. Kandidat Helle, huslærer på Storli. Værksforvalter Ringdal. Gårdbruger Anders Madam Rundholmen, landhandlerenke. Bogtrykker En tjenestepige hos kammerherrens. En opvarter. En pige hos madam Rundholmen. Folk af almuen. Kammerherrens gæster, o.s.v. o.s.v. Handlingen foregår på værket i nærheden af en købstad i det søndenfjeldske Norge.) 4

5 FØRSTE AKT. (17de Maj. Aften. Folkefest. En lund ved hovedgården. Musik og dans i baggrunden; brogede lamper på træerne. I midten, noget tilbage, en talerstol; tilhøjre indgang til et stort beværtningstelt; foran samme et bord med bænke. Over på den anden side i forgrunden et andet bord, pyntet med blomster og omgivet af lænestole.) (Stor folkemasse. Gårdbruger Lundestad, med komitesløjfe i knaphullet, står på talerstolen. Værksforvalter Ringdal, ligeledes med komitesløjfe, ved bordet tilvenstre.) Og derfor, ærede sognefolk, en skål for vor frihed! Således, som vi har taget den i arv fra vore fædre, således vil vi bevare den for os selv og for vore sønner! Hurra for dagen! Hurra for 17de Maj! Tilhørerne. Hurra, hurra, hurra! Værksforvalter Ringdal. (idet Lundestad stiger ned.) Og nu et hurra for gamle Lundestad! Enkelte stemmer. Hys! Hys! Mange stemmer (overdøvende). Hurra for Lundestad! Gamle Lundestad leve! Hurra! s. 6 (Tilhørerne spreder sig. Proprietær Monsen, hans søn Bastian, sagfører Stensgård og bogtrykker Aslaksen trænger sig frem gennem sværmen.) Ja minsæl blir han aflægs nu! Det var vore lokale forholde han snakked for! Ho-ho! Den tale har han nu holdt i alle de år, jeg kan mindes. Kom så her! 5

6 Nej-nej-nej! Ikke den vej, herr Monsen! Nu kommer vi jo rent bort fra Deres datter. Bastian. Å, Ragna finder os nok igen. Hun har ingen nød; kandidat Helle er med hende. Helle? Ja, Helle. (puffer ham venskabeligt.) Men jeg er med Dem, ser De. Og det er vi da allesammen. Kom så! Her sidder vi i ly for kreti og pleti; her kan vi snakke lidt nærmere om det, som (har imidlertid sat sig ved bordet tilvenstre.) Ringdal (træder til). Undskyld, herr Monsen, det bord er forbeholdt s. 7 Ringdal. Forbeholdt? For hvem? For kammerherrens. A hvad, kammerherrens! Her er jo ingen af dem tilstede. Ringdal. Nej, men vi kan vente dem hvert øjeblik. Så lad dem sætte sig et andet steds. (tager en stol.) Gårdbruger Lundestad (lægger hånden på stolen.) Nej, bordet får nu stå, som sagt er. Monsen (rejser sig.) Kom, herr Stensgård; der er ligeså god plads derborte. (går over tilhøjre). Opvarter! Hm, ingen opvarter heller. Det skulde nu festkomiteen sørget for itide. Å, Aslaksen, gå ind og hent 6

7 os fire flasker Champagne. Forlang af den dyreste. Sig, Monsen betaler! (Aslaksen går ind i teltet; de tre øvrige sætter sig.) (går stilfærdigt over til dem og vender sig til Stensgård). De får nu endelig ikke ta'e det fortrydeligt op Nej, fortrydeligt! Gudbevares! Langtfra det! Lundestad (fremdeles til Stensgård). For det er jo sletikke mig personligt; det er festkomiteen, som har besluttet s. 8 Forstår sig. Festkomiteen har at befale og vi skal lystre (som før.) Vi er jo her på kammerherrens grund. Han har velvilligt overladt os både lunden og haven for ikveld; og så mente vi Vi sidder fortræffeligt her, herr Lundestad, når vi blot får sidde i ro, jeg mener, for folkesværmen. Lundestad (venligt). Ja, ja; så er det jo godt og vel altsammen. (går mod baggrunden.) Aslaksen (fra teltet). Nu kommer opvarteren strax med vinen. (sætter sig.) Eget bord; under særligt tilsyn af festkomiteen. Og det på selve frihedsdagen! Der har De en prøve på det hele stel. Men herregud, I gode skikkelige mennesker, hvorfor finder I jer i sligt? 7 s. 9

8 Gammel nedarvet slendrian, ser De. De er ny her i egnen, herr sagfører Men kendte De bare en liden smule til vore lokale forholde, så Opvarteren (bringer Champagne). Det var jo her, der blev bestilt? Ja visst. Se så; skænk i! Opvarteren (skænker i). Ja, det var jo for Deres regning, herr Monsen? Altsammen; vær ganske rolig. (Opvarteren går.) Monsen (klinker med Stensgård). Nå, velkommen iblandt os, herr overretssagfører! Det glæder mig særdeles at ha'e gjort Deres bekendtskab; og jeg må sige, det er en ære for distriktet, at slig en mand, som De, slår Dem ned her. Vi har læst så meget om Dem i aviserne, både fra sangermøder og andre møder. Herr sagfører Stensgård, De har store talegaver og De har hjerte for det almindelige vel. Gid De nu rigtig med liv og lyst måtte gribe ind i, hm, gribe ind i I de lokale forholde. Å ja; i de lokale forholde. Skål for det! (de drikker.) s. 10 Liv og lyst skal det ikke skorte på! Bravo! Hør! Et glas til for det løfte! Nej, stop; jeg har allerede i forvejen 8

9 Å snak! Et glas til, siger jeg; det er et løftets bæger! (de klinker og drikker igen; under det følgende vedbliver Bastian flittigt at fylde glassene.) Forresten, siden vi nu engang er kommet ind på slige ting, så må jeg sige, at det ikke egentlig er kammerherren, som holder alting under åget. Nej, den, som står bagved og styrer slæden, det er gamle Lundestad, De! Ja, det har jeg hørt fra flere kanter. Jeg begriber ikke, at sådan en frihedsmand Lundestad? Kalder De Anders Lundestad frihedsmand? Ja, han gav sig rigtignok ord for det, i sine unge dage, da det gjaldt at svinge sig op. Derfor tog han også storthingshvervet i arv efter faderen. Gudbevars; alting går nu i arv her! Men alt dette uvæsen måtte der da kunne gøres en ende på. s. 11 Ja, død og pine, herr sagfører, bare gør ende på! Jeg siger jo ikke at jeg Jo, netop De! De er manden. De har snakketøj, som folk siger; og De har det, som mere er, De har penneførhed. Min avis står Dem åben, det ved De. Men skulde noget ske, så måtte det rigtignok ske snart. Valgmandsvalget skal holdes en af dagene. Og Deres mange private affærer vilde ikke være til hinder, dersom valget nu faldt på Dem? Mine private affærer vilde vistnok lide under det; men dersom man mente, at kommunens tarv fordred noget sligt, så fik jeg naturligvis finde mig 9

10 i at sætte personlige hensyn tilside. Ja-ja, så er det brav. Og et parti har De allerede, det har jeg godt mærket. Jeg smigrer mig med, at flertallet af den unge virkelystne slægt Hm, hm; her er snushaner ude s. 12 Daniel Hejre (fra teltet; nærsynet, spejder omkring og kommer nærmere). Å, turde jeg ikke bede om at få låne en ledig stol; jeg vilde gerne sætte mig derborte. Her er faste bænke, som De ser; men kan De ikke sidde her ved bordet? Der? Ved det bord? Å jo, såmæn! (sætter sig.) Se, se! Champagne, tror jeg. Ja. De drikker kanske et glas med? Nej, tak! Den Champagne, madam Rundholmen leverer, den ; nå ja, et lidet glas kan jeg jo sagtens for godt selskabs skyld ; ja, den, som nu bare havde et glas. Bastian. Bastian, gå ind og hent et. Å, Aslaksen, gå ind og hent et glas. (Aslaksen går ind i teltet. Taushed.) Herrerne generer sig da vel ikke for mig? Lad mig endelig ikke! Tak, Aslaksen! (hilser på ) Fremmed ansigt. Nylig ankommen. Formodentlig overretssagfører Stensgård, hvis jeg ikke fejler. Ganske rigtig. (præsenterer.) Overretssagfører Stens- 10 s. 13

11 gård, herr Daniel Hejre Bastian. Kapitalist. Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skilt mig ved det hele; er gået fra det, kan man gerne sige. Ja, ikke fallit! Det må De død og pine ikke tro. Drik, drik nu, mens det skummer. Men kæltringstreger, ser De; kneb og sligt noget, noksagt. Nå ja, jeg vil håbe, det blot er forbigående. Når jeg får mine ældre processer og nogle andre affærer fra hånden, så skal minsæl den højvelbårne herr Mikkel for en dag. Skål! Drikker De ikke på det? Hvad? Ja, måtte jeg ikke først spørge, hvem den højvelbårne herr Mikkel er? He-he; De skal såmæn ikke se så forlegen ud. De tror da vel aldrig, jeg sigter til herr Monsen? Herr Monsen kan jo dog ikke kaldes højvelbåren ialfald. Nej, det er kammerherre Bratsberg, min kære unge ven! Hvad for noget? I forretningssager er da vel kammerherren en hæderlig mand. s. 14 Siger De det, unge menneske? Hm; noksagt! (rykker nærmere.) For en snes år siden var jeg værd en tønde guld. Fik stor formue efter min fader. De har vel hørt tale om min fader? Ikke det? Gamle Mads Hejre? De kaldte ham Guld-Mads. Han var skibsrheder; tjente ustyrtelige penge i licentz-tiden; lod sine vinduesposter og dørstolper forgylde; havde råd til det; noksagt; derfor kaldte de ham Guld-Mads. Forgyldte han ikke skorstenspiberne også? 11

12 Nej, det er bare en avisløgn; den opstod længe forinden Deres tid forresten. Men penge brugte han; og det har da jeg også gjort. En kostbar rejse til London ; har De ikke hørt tale om min rejse til London? Førte formelig hofstat med mig; har De virkelig ikke hørt tale om det? Hvad? Og hvad har jeg ikke smidt væk til kunster og videnskaber? Og hvorledes har jeg ikke holdt unge talenter frem? Aslaksen (rejser sig.) Tak for mig, mine herrer! Nå? Vil De gå fra os? Ja, jeg vil røre lidt på mig. (går.) s. 15 Daniel Hejre (dæmpet). Han er også en af dem. Lønner som alle de andre; he-he! Ved De vel, jeg har holdt ham et helt år til studeringer? Virkelig? Har Aslaksen studeret? Ligesom den unge Monsen; blev aldrig til noget; også ligesom, noksagt, hvad jeg vilde sige; måtte opgive ham; mærkede allerede tidligt denne usalige hang til spirituosa Men De kom rent bort fra, hvad de vilde fortalt herr Stensgård om kammerherren. Ej, det er en vidtløftig historie. Da min fader stod på sit højeste, så gik det nedad for den gamle kammerherre, den nuværendes fader, forstår De; for han var også kammerherre Bastian. Naturligvis; alting går i arv her. Alle tækkelige egenskaber iberegnet. Noksagt. Pengereduktionen, uforsigtigheder, vidtløftig- 12

13 heder, som han roded sig ind i anno 1816 og derudover, tvang ham til at sælge af jordegodset Og Deres fader købte? s. 16 Både købte og betalte. Nu! Hvad sker? Jeg tiltræder arven; jeg gør forbedringer i tusendtal Bastian. Naturligvis. Skål! Forbedringer i tusendtal, som sagt; jeg lufter ud i skogene; en årrække går, så kommer min herr Urian, jeg mener den nuværende, og laer handelen gå om igen! Ja, men højstærede herr Hejre, det måtte De da kunnet forhindre. Ikke så let! Nogle små formaliteter var forglemte, påstod han. Jeg befandt mig desuden dengang i en momentan pengeforlegenhed, som efterhånden gik over til at blive permanent. Og hvor langt rækker man vel nutildags uden kapitaler? Nej, det er så Gud et sandt ord! Ja, i visse måder rækker man ikke langt med kapitaler heller. Det har jeg fået føle. Ja, selv mine uskyldige børn Bastian (dunker i bordet). Uf, faer, havde jeg visse folk her! Deres børn, siger De? Nå ja; se for exempel Bastian. Er han ikke bleven vel oplært kanske? s. 17 Trefold! Først i retning henimod student; så i retning henimod maler; og så i retning, nej, 13

14 det er sandt, civilingenieur, det er han da. Bastian. Ja, det er jeg, død og pine! Ja, det er han; det kan jeg bevise både med regninger og med examensattester! Men hvem har fået kommunalarbejdet? Hvem har fået vejanlæggene her især i de to sidste år? Det har udlændinger fået, eller ialfald fremmede, folk, kortsagt, om hvem man ingenting ved! Ja, det går skammeligt til i det hele. Da man til nytår skulde have en sparebankforstander, gik man herr Monsen forbi og valgte et subjekt med forstand (hoster) med forstand på at holde pungen lukket, hvilket vor splendide vært åbenbart ikke har. Gælder det et tillidshverv i kommunen; ligedan! Aldrig Monsen; altid en, der nyder tillid hos magthaverne. Nå; commune sufragium, som der står i romerretten; det vil sige, man lider skibbrud i kommunalfaget, faer! Fy, for pokker? Skål! Henrik Ibsen: De unges forbund. Tak! Men for at komme til noget andet, hvorledes går det nu med Deres mange processer? De er fremdeles under forberedelse; jeg kan ikke sige Dem mere for øjeblikket. Ja, hvilke chikaner er jeg ikke udsat for i den anledning! I næste uge blir jeg desværre nødt til at indkalde hele formandskabet for forligelseskommissionen. Bastian. Er det sandt, som folk siger, at De engang har indkaldt Dem selv for forligelseskommissionen? Mig selv? Ja; men jeg mødte ikke. Ha-ha! Ikke det, nå? Havde lovligt forfald; skulde over Grønsund, og 14 2 s. 18

15 så var det uheldigvis det år, Bastian havde bygget broen; plump; De ved, det gik ad undas Bastian. Nå, så skulde da fanden! Besindighed, unge mand! Her er så mange, som spænder buen til den brister; brobuen, mener jeg; alting er jo arveligt ; noksagt! Hå-hå-hå! Noksagt, ja! Drik nu De, noksagt! (til ) De hører, herr Hejre har fribrev på at yttre sig, som han lyster. Ja, yttringsfriheden er også den eneste statsborgerlige rettighed, jeg sætter pris på. s. 19 Kun skade, at den rettighed er begrænset af lovene. He-he! Herr overretssagførerens tænder løber kanske i vand efter en injurieproces? Hvad? Læg endelig ikke hånden imellem, højstærede! Jeg er en gammel praktikus, jeg! Med hensyn til injurier? Deres tilgivelse, unge mand! Den harme, De føler, den gør isandhed Deres hjerte ære. Jeg beder Dem glemme, at en olding har siddet her og talt frimodigt om Deres fraværende venner. Fraværende venner? Sønnen er visst al ære værd; noksagt! Datteren ligeså. Og når jeg i forbigående kom til at kaste et stænk på kammerherrens karakter Kammerherrens? Er det kammerherrens, De kalder mine venner? 15

16 Ja, man gør da ikke visiter hos sine uvenner, ved jeg? Bastian. Visiter? Hvad for noget? Au, au, au! Her har jeg visst røbet noget, som! Har De gjort visiter hos kammerherrens! Sniksnak! Forvanskninger! Sandelig, højst fatalt! Men hvor kunde jeg også tænke, at det var en hemmelighed? (til ) Forresten må De ikke tage mine ord altfor bogstaveligt. Når jeg siger visit, så mener jeg kun sådant et formelt besøg; rigtignok i livkjole og gule handsker; men hvad! Og jeg siger Dem, jeg har ikke talt et levende ord med den familje! Er det muligt? Blev De ikke modtagen andengang heller? Ja, for førstegang nægted man sig hjemme, det ved jeg nok. Stensgård (til Monsen). Jeg havde noget skriftligt at overbringe fra tredjemand i Kristiania; det er det hele. Daniel Hejre (reiser sig). Der er, Gud døde mig, noget oprørende i sligt! Der kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne på livets bane; opsøger den prøvede verdensmand i hans hus; tyr til ham, der har sit på det tørre, for at begære, noksagt! Verdensmanden slår døren i; man er ikke hjemme; nej, man er aldrig hjemme, når det gælder, noksagt! (ud- 16 2* s. 20 s. 21

17 brydende.) Men det er jo den skammeligste grovhed ovenikøbet! Å, lad nu den kedelige sag fare. Ikke hjemme! Han, som går der og siger: jeg er altid hjemme for skikkelige mennesker! Siger han det? Sådant et mundheld. Herr Monsen blir heller aldrig modtaget. Men jeg begriber ikke, hvorfor han har lagt Dem for had. Ja, jeg siger had; for ved De, hvad jeg hørte igår? Jeg vil ikke vide, hvad De hørte igår. Punktum altså. Yttringen var mig forresten ikke påfaldende; i kammerherre Bratsbergs mund da! Jeg kan blot ikke forstå, hvorfor han skulde lægge «rodhugger» til. Rodhugger? s. 22 Når De absolut tvinger mig, så må jeg indrømme, at kammerherren har kaldt Dem en rodhugger og en lykkejæger. Stensgård (springer op). Hvad for noget? Rodhugger og lykkejæger, eller lykkejæger og rodhugger, jeg tør ikke indestå for hvorledes ordene faldt. Og det har De hørt på? Jeg? Havde jeg været tilstede, herr sagfører Stensgård, så skulde De visselig ikke savnet det forsvar, som De fortjener. 17

18 Der ser De, hvad der kommer ud af at Hvor tør den uforskammede person understå sig? Nå, nå, nå! Ikke så ivrig! Det har været figurligt ment, det gier jeg min hals på. Kanske blot en spøgefuld vending. Imorgen kan De jo bede om en forklaring. Ja, for De skal da vel i den store middag? Hvad? Jeg skal ikke i nogen middag. s. 23 To visiter og endda ingen indbydelse! Rodhugger og lykkejæger! Hvad skulde det sigte til? Se derborte! Når man taler om fanden, så er han nærmest. Kom, Bastian! (Monsen og Bastian bort.) Hvad skulde det betyde, herr Hejre? Kan virkelig ikke tjene Dem med noget svar. De lider? Deres hånd, unge mand! Tilgiv, om jeg ved min frimodighed har såret Dem. Tro mig, De har endnu mange bittre erfaringer at gøre på livets bane. De er ung; De er tillidsfuld og godtroende. Det er smukt; det er rørende sågar; men, men, godtroenhed er sølv; verdenserfaring er guld; det er et ordsprog af min egen opfindelse, faer! Gud være med Dem! (Daniel Hejre går.) (Kammerherre Bratsberg, hans datter og doktor Fjeldbo kommer fra venstre.) Anders Lundestad (ved talerstolen, slår til lyd). Herr værksforvalter Ringdal har ordet. 18

19 Stensgård (raaber). Herr Lundestad, jeg forlanger ordet! s. 24 Siden! Nej, nu! Straks! De kan ikke få ordet nu. Herr Ringdal har det. Ringdal (på talerstolen). Ærede forsamling! I dette øjeblik har vi den ære at se i vor midte manden med det varme hjerte og den åbne hånd, han, som vi i en lang årrække har vant os til at se op til, som til en fader; han, som altid er rede til råd, som til dåd; han, hvis dør aldrig er stængt for noget hæderligt medlem af vort samfund; han, han ; vor ærede hædersgæst ynder ikke lange taler, og derfor, en skål og et hurra for kammerherre Bratsberg og hans familje! De leve! Hurra! Mængden. Hurra! Hurra! Hurra! (stormende jubel; man omringer kammerherren, som takker og trykker de nærmestes hænder.) Får jeg nu ordet? Vær så god. Talerstolen er til tjeneste. Stensgård (springer op på bordet). Jeg bygger min egen talerstol! De unge (stimler om ham.) Hurra! s. 25 Kammerherren (til doktoren.) Hvem er det balstyrige menneske? 19

20 Sagfører Nå, han! Hør mig, I feststemte brødre og søstre! Hør mig, I, som har frihedsdagens jubel og sang i eders hjerter, selv om den ligger bunden. Jeg er en fremmed iblandt jer Nej! Tak for det nej! Jeg taer det som et længselens og trangens vidnesbyrd. Dog, fremmed er jeg; men det er svoret, at her står jeg med stort og friskt hjertelag for eders sorg og glæde, for eders savn og sejer; havde jeg såsandt derover nogen magt, da da! Det har De, herr overretssagfører! Ingen afbrydelse! De har ikke ordet. De endnu mindre! Jeg afsætter festkomiteen! Frihed på frihedsdagen, gutter! De unge. Hurra for friheden! s. 26 Man vil nægte jer mælets brug! I hørte det. Man vil gøre jer til umælende! Væk med sligt voldsherredømme! Jeg vil ikke stå her og holde tale for en målbunden klynge. Snakke vil jeg. Og I skal snakke med. Vi vil snakke fra leveren! Mængden (under stigende jubel). Hurra! Ikke mere disse golde kisteklædte festmøder! En gylden, en dådstung grøde skal skyde frem af vore syttende-maj-lag herefter. Maj! Det er jo spiretiden; det er årets unge svulmende jomfrumåned. Til 1ste Juni blir det netop to måne- 20

21 der siden jeg satte mig ned her iblandt jer. Og hvad har jeg ikke set af storhed og af småhed, af stygt og af vakkert her! Hvad er det egentlig han taler om, doktor? Bogtrykker Aslaksen siger, det er om de lokale forholde. fulde hjerter storme til møde, men også dem, som stængte døren for sig! Jeg har set evner glimte og glittre nede i folket. Men jeg har også set den fordærvelsens ånd, som ligger knugende over evnerne og holder dem nede i det lave. Ja, jeg har set unge, varme tillidss. 27 Thora. O, Gud! Hvad mener han med det? Ja, brødre og søstre i frejdighed! Der er i vejret, i luften, en magt, et spøgelse fra rådne dage, som lægger tyngsel og mørke udover der, hvor der skulde være lys og flugt. I jorden igen med dette spøgelse! Mængden. Thora. Hurra! Hurra for 17de Maj! Kom, faer! Hvad pokker er det for spøgelse? Doktor, hvem taler han om? Fjeldbo (hurtigt). Å, det er om (hvisker et par ord.) Aha! Nej, gør han virkelig? Thora (sagte). 21

22 Tak! Vil ingen anden knuse dragen, så vil jeg! Men vi må holde sammen, gutter! Mange stemmer. Ja! Ja! s. 28 Vi er de unge. Vi ejer tiden; men tiden ejer også os. Vor ret er vor pligt! Albuerum for enhver dådskraft, for enhver vilje, som er af det stærke! Hør mig! Vi vil stifte et forbund. Pengesækken har ophørt at regere i sognet! Bravo! (til doktoren.) Pengesækken, sagde han; altså dog virkelig! Ja, gutter, vi, vi er valutaen, så sandt der er malm i os. Vore viljer, det er det klingende sølv, som skal gælde mand og mand imellem. Krig og nederlag for hver den, som vil hindre, at vi udmynter os! Mængden. Hurra! Man har slængt mig et hånligt bravo i ansigtet her ikveld Nej! Ligemeget! Hverken tak eller trusel gælder for den, der vil, hvad han vil. Og dermed Gud befalet! Ja, han; thi det er dog hans ærinde, vi går i vor unge tillidsfulde gerning. Ind til restauratøren altså; i denne time vil vi stifte vort forbund! Mængden. Hurra! Bær ham! Bær ham! (han løftes på guldstol.) s. 29 Stemmer. 22

23 Tal! Mere! Mere! Samhold, siger jeg? Med de unges forbund er et forsyn i pakt. Det står til os, om vi vil styre verden her i distriktet! (han bæres ind i teltet under stormende jubel.) Madam Rundholmen (tørrer øjnene). Å nej, for en mund der sidder på det menneske! Kunde en ikke gerne kysse ham, herr Hejre? Nej, kysse ham, det vilde jeg dog ikke. Madam Rundholmen. Nej, De! Det tror jeg nok. Vilde De kanske kysse ham, madam Rundholmen? Madam Rundholmen. Uf, hvor fæl De er! (hun går ind i teltet; Daniel Hejre ligeså.) Spøgelse, og drage, og pengesæk! Det var forskrækkeligt grovt. Men vel tilpas! Lundestad (nærmer sig). Det gør mig rigtig inderlig ondt, herr kammerherre Ja, hvor har De havt Deres menneskekundskab henne? Nå, nå; det kan times enhver. God nat, herr Lundestad, og mange tak for iaften. (vender sig til Thora og doktoren.) Men fy for pokker; dette prægtige unge menneske har jeg jo været grov imod! s. 30 Ja så? Thora. Visiten, mener du? To visiter. Det er sandelig Lundestads skyld; han havde skildret mig ham, som en lykkejæger 23

24 og som som noget, jeg ikke husker. Nå, heldigvis kan jeg bøde på det. Thora. Hvorledes? Thora (sagte). Kom Thora; vi vil endnu iaften Å nej, herr kammerherre, er nu det værd at? Hys! Har man forløbet sig, så får man gøre det godt igen; det er simpel skyldighed. God nat, doktor! Så fik jeg dog en fornøjelig stund. Det er mere, end De har beredt mig idag. Jeg, herr kammerherre? A ja, ja, ja; både De og andre s. 31 Men måtte jeg ikke spørge, hvad jeg? Her værkslæge, ingen påtrængenhed. Jeg er aldrig påtrængende. Nå, i Guds navn forresten, god nat! (Kammerherren og Thora går ud tilvenstre; Fjeldbo ser tankefuld efter dem.) Bogtrykker Aslaksen (fra teltet). Hej, opvarter! Blæk og pen! Jo, nu går det løs, herr doktor! Hvad går løs? Han stifter forbundet. Det er næsten stiftet. Lundestad (har nærmet sig sagte). Skriver der sig mange ind? 24

25 Vi har nu omkring 37 foruden enker og sligt. Pen og blæk, siger jeg! Ingen opvarter tilstede; det er de lokale forholdes skyld. (ud bagved teltet.) Puh; dette her har været en varm dag. Jeg er bange, vi får varmere dage herefter. Tror De kammerherren blev meget vred? Å, sletikke; det så De jo. Men hvad siger De om det nye forbund? s. 32 Hm; jeg siger ingenting. Hvad skal en vel sige? Men det er jo begyndelsen til en kamp om magten her i distriktet. Ja-ja! Kamp er god. Han er en mand med store gaver, han, Og en mand, som vil frem. Ungdommen vil altid frem. Jeg vilde også frem, da jeg var ung; der er ingenting at sige på det. Men en kunde kanske gå indenfor døren Daniel Hejre (fra teltet). Nå, herr Lundestad, skal De ind og interpellere? Hvad? Gøre opposition? He-he! For så må De skynde Dem. Å, jeg kommer vel altid tidsnok. Forsent, faer! Medmindre De vil stå fadder. (Hurraråb fra teltet.) Der synger degnene Amen; nu er dåbsakten over. 25

26 En får vel lov til at høre; jeg skal holde mig stille. (går ind.) Det er også et af de faldende træer! Mangt og mange vil komme til at falde nu! Her vil komme til at se ud, som en skog efter storm. Å, det er dejligt, er det! s. 33 Men sig mig, herr Hejre, hvad kan det egentlig interessere Dem? Interessere mig? Jeg er ingen interesseret mand, herr doktor! Når jeg fryder mig, så er det på mine medborgeres vegne. Her vil blive liv, indhold, stof! For mig personligt gudbevares, for mig kan det være ligegyldigt; jeg siger, som Stortyrken sagde om kejseren af Østerrig og kongen af Frankrig: Det er mig det samme, enten svinet æder hunden eller hunden svinet. (ud i baggrunden tilhøjre.) Mængden (i teltet). Sagfører Stensgård leve! Han leve! Hurra! Hurra for de unges forbund! Vin! Punsch! Hej; hej! Øl! Hurra! Bastian Monsen (fra teltet). Gud velsigne Dem og alle mennesker! (med tårekvalt stemme.) Uf, doktor, jeg kender mig så stærk ikveld. Jeg må gøre noget! Bastian. Genér Dem ikke. Men hvad vil De gøre? Henrik Ibsen: De unges forbund. Jeg tror, jeg går ned på dansesalen og prygler et par af mine venner. (ud bagved teltet.) (Stensgård kommer ud fra teltet, uden hat og i stærk bevægelse.) 26 3 s. 34

27 Kære Fjeldbo, er det dig? Til tjeneste, herr folkehøvding! Ja, du er da vel kåret? Naturligvis; men Og hvad skal det så videre kaste af sig? Hvilke tillidshverv i kommunen? En bankbestyrerpost? Eller kanske? Å, snak ikke til mig om sligt! Du mener det heller ikke. Du er ikke så flad og tom i brystet, som du gerne vil synes. Nu skal vi høre! Fjeldbo! Vær mig en ven, som før! Det er blevet øde imellem os. Der var så meget uhyggeligt hos dig, spas og spot, som stødte mig tilbage. Å, det var dog uret af mig! (slår armene om ham.) O, du evige Gud, hvor jeg er lykkelig! Du også! Jeg med; jeg med! Ja, måtte jeg ikke være den usleste usling på jorden, hvis ikke al denne velsignelse gjorde mig god og brav? Hvormed har jeg fortjent det, du? Hvad har jeg syndige skabhals gjort, at jeg blev så rigt benådet? s. 35 Her er min hånd! Ikveld holder jeg minsæl af dig! Tak! Vær trofast og sand. Jeg skal være det. Ja, er det ikke en usigelig lykke, således at kunne rive dem med sig, alle de mange? Må en ikke blive god af taknemmelighed? Og hvorledes må en ikke elske alle mennesker? Jeg synes, jeg kunde kryste dem i favn allesammen, græde og bede dem om forladelse, fordi Gud har været så 27

28 partisk at give mig mere end dem. Fjeldbo (stille). Ja; så usigelig meget kan den enkelte få. Ikke et kryb, ikke et grønt blad langs vejen kunde jeg træde på ikveld. Du? Punktum! Derom er ikke talen. Jeg vilde kun sige, at jeg forstod dig. Hvad for en dejlig nat! Musiken og jubelen klinger langt ud over engene. Dernede er det stille. Ja, den mand, hvis liv ikke taer sin dåb af slig en time, han fortjener ikke at leve på Guds jord. Ja, men sig mig nu, hvad skal så videre bygges imorgen, og alle ugedage? Bygges? Først gælder det at rive ned. Du, Fjeldbo, jeg har engang drømt, eller kanske jeg så det; dog nej, jeg drømte; men så levende! Jeg syntes der var kommen dommedag over jorden. Jeg kunde se hele rundingen af den. Ingen sol var der; kun et gult uvejrslys. Der gik en storm; den strøg fra vest og strøg alting med sig; først strøg den vissent løv, så strøg den mennesker; men de holdt sig på benene endda. Kapperne slog tæt ind om dem, så de for som siddende i flugten. Først så de ud som borgerfolk, der løber efter sine hatte i blæst; men da de kom nærmere, så var det kejsere og konger; og det, de løb efter og greb efter, og som de altid var nærved at nå, men aldrig nåde, det var kroner og rigsæbler. Å, der kom hundreder efter hundreder af alle slags, og ingen vidste, hvad det gjaldt; men mange jamred og spurgte: hvorfra er den dog kommen, denne forfærdelige storm? Da blev der svaret: en røst talte, og denne ene røst gav slig genlyd, at stormen vaktes! 3* s

29 Når drømte du dette? s. 37 Å engang, jeg erindrer ikke; for flere år siden. Der har været oprør etsteds i Europa, og så har du spist tungt til aften og læst aviser ovenpå. Den samme isnen, den samme rislen nedad ryggen har jeg følt ikveld. Ja, jeg skal gøre fyldest for mig. Jeg vil være røsten Hør, kære Stensgård, du skal standse og tænke dig om. Du vil være røsten, siger du. Godt! Men hvor vil du være røsten? Her i fogderiet? Eller, hvis det kommer højt, her i amtet! Og hvem skal være genlyden, der slår, så stormen vækkes? Jo, folk, som proprietær Monsen og bogtrykker Aslaksen og det fedryggede geni, herr Bastian. Og istedet for de flygtende kejsere og konger vil vi få se gårdbruger Lundestad, som løber efter sin storthingsfuldmagt. Hvad blir så det hele? Det blir, hvad syntes først i drømmen, spidsborgere i blæst. I den nærmeste nærhed, ja! Men ingen ved, hvor langt et uvejr slår. Sniksnak med dig og dit uvejr! Og når så dertil kommer, at du, blind og besnakket og forlokket, som du er, vender dine våben netop mod det hæderlige og det dygtige iblandt os s. 38 Det er ikke sandt! Det er sandt! Monsen på Storli fik tag i dig straks du kom her til bygden; og gør du dig ikke fri for ham, så blir det din ulykke. Kammerherre Bratsberg er en hædersmand; det kan du stole på. Ved du, hvorfor herr proprietæren 29

30 har lagt ham for had? Jo, fordi Jeg tåler ikke et ord mere! Ikke et eneste ord, som fornærmer mine venner! Se tilbunds i dig selv, Stensgård! Er herr Mons Monsen virkelig din ven? Proprietær Monsen har med al velvilje åbnet sit hus for mig Han åbner forgæves sit hus for de bedre her. Å, hvem kalder du de bedre? Nogle storsnudede embedsmænd! Jeg ved det nok. Men hvad mig angår, så har man på Storli modtaget mig med en forekommenhed og en anerkendelse, som Anerkendelse; ja desværre, der er vi ved kernepunktet. s. 39 Aldeles ikke! Jeg er mand for at se uhildet. Proprietær Monsen har evner, han har læsning, han har sans for de offentlige anliggender. Evner? Å ja, på sin vis. Læsning også; han holder bladene og har deraf mærket sig, hvilke taler du har holdt, og hvilke artikler du har skrevet. Og at han har sans for de offentlige anliggender, det har han naturligvis lagt for dagen ved at samstemme både i dine taler og i dine avisartikler. Hør, Fjeldbo, nu kommer igen bundfaldet op i dig. Kan du da aldrig holde dig fri for dette skidenfærdige i tankegangen? Hvorfor altid forudsætte enten usle eller latterlige bevæggrunde? Å, du mener det ikke! Nu ser du så trofast ud igen. Jeg vil sige dig det bedste, det rette kernepunkt. Kender du Ragna? 30

31 Ragna Monsen? Ja; sådan på anden hånd. Ja, hun kommer undertiden til kammerherrens. I al stilhed. Hun og frøken Bratsberg er veninder fra konfirmationstiden. Og hvad siger du så om hende? s. 40 Jo, efter alt, hvad jeg har hørt, må hun være en meget fortræffelig pige. Å, du skulde se hende i hjemmet. Hun har ingen anden tanke end de to små søskende. Og hvorledes skal hun ikke have plejet sin moder! Du ved, moderen var sindssyg de sidste år, hun levede. Javisst; jeg var selv læge der en tid. Men sig mig, kære ven, jeg skulde dog vel ikke tro at? Jo, Fjeldbo, jeg elsker hende virkelig; til dig kan jeg sige det. Ja, jeg skønner godt, hvad der undrer dig. Du finder det påfaldende, at jeg så hurtigt ovenpå. Ja, du ved jo, jeg har været forlovet i Kristiania? Ja, man har fortalt det. Det hele forhold var en skuffelse. Jeg måtte bryde det; det var bedst for alle parter. Du kan tro, jeg har lidt nok under den sag; jeg har følt mig pint og knuget. Nå, gudskelov, nu er jeg ude af det; det var også min grund til at flytte bort Og ligeoverfor Ragna Monsen er du sikker på dig selv? s. 41 Ja, det er jeg, du! Her er ingen fejltagelse 31

32 mulig. Men så i Guds navn, gør alvor af det! Det er en stor lykke! O, jeg kunde sige dig så meget Kan du virkelig det? Har hun yttret noget? Til frøken Bratsberg kanske? Du forstår mig ikke. Men hvorledes er det muligt, at du midt under alt dette kan gå her og svire i politiske orgier? At bygdsladderen kan få indpas i et sind som Og hvorfor ikke? Mennesket er da ikke en så aldeles enkelt maskine heller. Jeg er det ialfald ikke. Desuden, netop igennem disse kampe og brydninger går vejen til hende. En forbandet triviel vej. Fjeldbo, jeg er ærgærrig; det ved du godt. Jeg må frem i verden. Når jeg tænker på, at jeg er tredive år, og endnu står ved begyndelsen, så kender jeg samvittighedens tænder i mig. Ja, men det er ikke dens visdomstænder. s. 42 Det kan ikke nytte at snakke til dig. Du har aldrig følt denne jagende og æggende trang. Du har drevet og dovnet alle dine dage, som student, til examen, i udlandet, og nu her Å ja, kanske; men det har ialfald været dejligt. Og der følger ingen slappelse efter, som den, man føler, når man stiger ned af bordet, efterat Alt andet; men dette tåler jeg minsæl ikke! Du gør en ond gerning med sligt. Du tager løftelsen fra mig Ja, men ved du hvad; når løftelsen sidder så 32

33 løst Lad være, siger jeg! Hvad ret har du til at bryde ind i min lykke? Tror du ikke jeg er ærlig kanske? Stensgård Jo, det ved himlen, jeg tror! Nå, hvad skal det så til at gøre mig tom og ækkel og mistroisk mod mig selv? (Larm og råb i teltet.) Hør; hør! De drikker min skål! Hvad der kan gribe så mange, ved den evige Gud, det har sandhed i sig! (Frøken Bratsberg, frøken Monsen og kandidat Helle fra venstre går over pladsen i mellemgrunden.) s. 43 Kandidat Helle (til frøken Bratsberg). Thora. Se der, frøken; der står netop sagfører Ja, så følger jeg ikke længere. Godnat, Ragna! Godnat; godnat! Helle og frøken Godnat; godnat! (de går ud tilhøjre.) Thora (nærmere). Jeg er jernvæsksejer Bratsbergs datter. Jeg har et brev til dem fra faer. Thora. Til mig? Vær så god; her er det. (vil gå.) Thora. Får jeg ikke lov at følge? Nej tak; følg ikke. Godnat! (ud til venstre.) Stensgård (læser ved en papirlygte). 33

34 Hvad for noget? Men, kære, hvad skriver kammerherren? Stensgård (brister i latter). Det havde jeg dog ikke ventet! Men sig mig da? s. 44 Kammerherre Bratsberg er en ynkelig karl. Og det vover du Usel; usel! Sig det igen til hvem du vil. Nå, lad forresten være. (gemmer brevet.) Det blir imellem os! (Forsamlingen kommer ud af teltet.) Proprietær Mængden. Herr formand! Hvor er herr Stensgård? Der står han! Hurra! Herr overretssagføreren har glemt sin hat. (rækker ham den.) Bogtrykker Værsågod; her er punsch! En hel bolle! Tak; ikke mere. Og så husker vel medlemmerne, at imorgen samles vi på Storli hos mig for at Imorgen? Nej, det var jo ikke imorgen? Jo visst; for at vedtage den rundskrivelse, som Nej, imorgen kan jeg sandelig ikke godt. s

35 Jeg skal se iovermorgen eller dagen derefter. Nå, godnat, mine herrer; hjertelig tak for idag, og hurra for fremtiden! Mængden. Hurra! Vi følger ham hjem? Tak; tak! De må endelig ikke Vi følger Dem allesammen. Lad gå. Godnat, Fjeldbo; ja, for du følger vel ikke? Nej. Men det vil jeg sige dig, at hvad du yttred om kammerherre Bratsberg Hys, hys; det var overdrevet i udtrykket. En streg over det! Nå ja, mine ærede venner, vil I være med, så kom; jeg går i spidsen. Bastian. Mængden. Deres arm, Sangere! Stem i! Noget rigtig fædrelandsk! Sang; sang! Musik! (En folkesang spilles og synges. Toget marscherer ud til højre i baggrunden.) Fjeldbo (til Lundestad, som er bleven tilbage.) Et stadseligt følge. Å ja. Men en stadselig fører også. s. 46 Og hvor går så De, herr Lundestad? Jeg? Jeg går hjem og lægger mig. (han hilser og går. Doktor Fjeldbo blir alene tilbage.) (Teppet falder.) 35

36 36

37 ANDEN AKT. (Havestue hos kammerherrens. Elegante møbler, pianoforte, blomster og sjeldne planter. Indgangsdør i baggrunden. På venstre side dør til spisesalen; tilhøjre flere åbne glasdøre ud til haven.) (Bogtrykker Aslaksen står ved indgangsdøren. En pige er ifærd med at bære et par frugtskåler ind tilvenstre.) Pigen. Ja, men De hører jo, selskabet sidder tilbords endnu. De må komme igen siden. Pigen. Nej, får jeg så heller lov til at vente? Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem der sålænge. (hun går ind i spisesalen. Aslaksen sætter sig ved døren. Ophold. Doktor Fjeldbo kommer fra baggrunden.) Nå, goddag, Aslaksen; er De her? Pigen (kommer tilbage). Å, hvor sent doktoren kommer! Jeg blev kaldt ud i sygebesøg. Pigen. Både kammerherren og frøkenen har spurgt så meget efter Dem. s. 48 Pigen. Så de har det? Ja doktoren må endelig gå ind. Eller skal jeg kanske sige til at? Nej, nej; lad være. Jeg skal altid få en bid mad sidenefter; nu venter jeg her sålænge. Pigen. Ja, de er snart færdige. 37

38 (hun går ud i baggrunden.) Aslaksen (lidt efter). Og De kan lade sligt gæstebudsbord gå fra Dem, med kage og fin vin og alt godt? Ja, for pokker, man får snarere formeget end forlidt af det gode her i egnen. Det kan jeg ikke være enig med Dem i. Hm. Men sig mig, det er nogen, De venter på? Det er nogen, jeg venter på, ja! Og hjemme står det tåleligt til? Deres kone? væk. Ligger tilsengs som sædvanligt; hoster og tæres s. 49 Og den næstældste? Å, han er og blir nu vanfør; det ved De jo. Det skal så være for os; hvad fanden kan det nytte at snakke om sligt! Lad mig se på Dem, Aslaksen! Nå; hvad vil De se? Idag har De drukket. Det gjorde jeg igår også. Igår; ja, det fik endda så være; men idag og 38

39 End de derinde da? Jeg synes de også drikker. Ja, kære Aslaksen, De har ret på en måde; men vilkårene er nu så forskellige her i verden. Jeg har ikke valgt mine vilkår. Nej, Vorherre har valgt for Dem. Nej, det har han ikke. Det er mennesker, som Henrik Ibsen: De unges forbund. har valgt. Daniel Hejre valgte, da han tog mig ud af trykkeriet og satte mig til at studere. Og kammerherre Bratsberg valgte, da han ruinerte Daniel Hejre, så jeg måtte gå tilbage til trykkeriet igen. Nu taler De mod bedre vidende. Kammerherre Bratsberg har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre ruinerte sig selv. Lad gå! Men hvor turde Daniel Hejre ruinere sig selv, når han havde sligt ansvar mod mig? Vorherre har også sin skyld, forstår sig. Hvorfor skulde han give mig evner og anlæg? Nå, dem kunde jeg da endelig brugt som en skikkelig håndværksmand; men så kommer den gamle sludderbøtte Det er stygt, hvad De der siger. Daniel Hejre tog sig dog visst af Dem i den bedste mening. 4 s. 50 Ja, hans gode mening kan s'gu lidet hjælpe mig. Derinde, hvor de nu sidder og klinker og drikker skåler, der sad jeg også; var som en af de andre; var fint opklædt! Det var vel noget for mig, det; for mig, som havde læst så mangt, og som havde tørstet så længe efter at få del i alt det, som herligt er i verden. Jo, pyt! Hvor længe var Jeppe i paradis? Knald og fald, ud af det igen; hele herligheden faldt i 39 s. 51

40 fisk, som vi siger i trykkeriet. Ja-ja; men De var jo dog ikke så slemt stillet; De havde jo Deres håndværk at ty til. Det er en god snak, det. Efter sligt noget er ens stand ikke længere ens stand. De tog fodfæstet væk under mig og satte mig ud på en glat is, og så må jeg endda høre slængord, fordi jeg snubler. Nå; jeg vil visselig ikke gå hårdt irette med Dem Nej, det gør De også ret i. Det er et underligt røre! Daniel Hejre og forsynet og kammerherren og skæbnen og omstændighederne og jeg selv også! jeg har tidt tænkt på at klare det ud fra hinanden og skrive en bog om det; men det er så forbandet indfiltret at (skotter mod døren tilvenstre.) Se så; nu går de fra bordet. (Selskabet, damer og herrer, går under munter samtale fra spisesalen ud i haven. Mellem gæsterne er sagfører Stensgård med Thora under den venstre og Selma under den højre arm. Doktor Fjeldbo og bogtrykker Aslaksen står oppe ved døren i baggrunden.) Ja, jeg er jo fremmed her; damerne får sige, hvor jeg skal føre Dem hen. Selma. Ud i det fri; De må se haven. O ja, det skulde være dejligt! (ud gennem den forreste glasdør tilhøjre.) Men i Guds navn, det var jo Stensgård! Ja, det er ham, jeg skal have fat i. Jeg har rendt længe nok efter ham; heldigvis traf jeg da Daniel Hejre (Daniel Hejre og Erik Bratsberg kommer fra spisesalen.) 40 4* s. 52

41 He-he; det var minsæl en excellent Sherry! Jeg har ikke smagt magen, siden jeg var i London. Erik Bratsberg. Ja, ikke sandt? Den kan live et menneske op? Ak, ak; det er en sand fryd at se sine penge så vel anvendte! Erik Bratsberg. Hvorledes? (leende.) Nå; ja, ja vel, ja! (de går ud i haven.) De skal tale med Stensgård, siger De? Jeg skal så. I forretninger? Forstår sig; festberetningen i bladet Ja, ved De hvad, så må De vente derude sålænge s. 53 Ude i gangen? I forstuen, ja! Her er hverken tid eller sted ; jeg skal passe på, når Stensgård blir et øjeblik alene; hører De! Bevares vel; jeg skal vente til min tid kommer. (går ud i baggrunden.) (Kammerherre Bratsberg, gårdbruger Lundestad, værksforvalter Ringdal og et par andre herrer fra spisesalen.) Kammerherren (i samtale, til ) Uvorrent, siger De? Nu, formen vil jeg ikke videre opholde mig ved; men der var guldkorn i den tale; det kan jeg forsikkre Dem. 41

42 Ja-ja; når kammerherren er fornøjet, så kan sagtens jeg være det. Det skulde jeg også mene. Nå, der har vi da doktoren! Og med en tom mave sandsynligvis? Siger intet, herr kammerherre; her er ikke langt til spisekammeret; jeg betragter mig halvvejs som hjemme i huset. Se, se; gør De det? Det skulde De dog ikke gøre før tiden. s. 54 Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde op? De har jo selv tilladt mig Hvad jeg har tilladt Dem, det er tilladt. Nå, nå; betragt De Dem som hjemme, og se De kan finde vejen til spisekammeret. (slår ham let på skuldren og vender sig til ) Se, det er en; ham kan De kalde en lykkejæger og og det andet, som jeg ikke husker. Men, herr kammerherre! Nej, jeg forsikkrer Ingen disputer ovenpå maden; det er ikke tjenligt. Nu får vi snart kaffeen derud. (går med gæsterne ned i haven.) (til ) Skulde De hørt så underlig, som kammerherren er idag? Det mærkede jeg allerede igåraftes. Tænk, han vil endelig, at jeg skal have kaldt herr Stensgård for en lykkejæger og sligt noget! s

43 Å, pyt, herr Lundestad; om nu så var? Men undskyld; jeg må ned og hilse på husets damer. (går ud tilhøjre.) Lundestad (til Ringdal, som ordner et spillebord). Hvorledes hænger det dog sammen, at sagfører Stensgård kommer her? Ringdal. Ja, sig De mig det. Han stod ikke på listen fra først af. Altså bagefter? Efter den tiltale, kammerherren fik igår? Ringdal. Ja, kan De skønne sligt? Ringdal (sagtere). Skønne det? Å jo; å jo. Mener De, kammerherren er ræd for ham? Jeg mener, han er varsom, mener jeg. (de går samtalende op mod baggrunden og derpå ud i haven; på samme tid kommer Selma og Stensgård frem i den forreste havedør.) Selma. Jo, vil De nu se; der borte over trætoppene skimter vi både kirketårnet og hele den øverste del af byen. Ja virkelig; det havde jeg ikke troet. Selma. Synes De ikke udsigten heroppefra er dejlig? s. 56 Alting er dejligt her; haven og udsigten og solskinnet og menneskene! O, du gode Gud, hvor det altsammen er dejligt! Og her bor De hele sommeren? Selma. Nej, ikke jeg og min mand; vi kommer og 43

44 går. Vi har et stort prægtigt hus inde i byen, meget prægtigere end her; ja, De skal nok få se det. Selma. Selma. Selma. Og Deres familje bor kanske også i byen? Familje? Hvem skulde den familje være? Ja, jeg vidste ikke Vi eventyrprinsesser har ingen familje. Eventyrprinsesser? Idethøjeste har vi kun sådan en ond stedmoder En heks, ja! Og De er altså prinsesse? Selma. Over alle de sunkne slotte, hvor det spiller om thorsdagsnatten. Doktor Fjeldbo mener, det må være en meget behagelig livsstilling; men, ja, nu skal De høre s. 57 Erik Bratsberg (fra haven). Selma. Nå, endelig finder man da den lille frue! Ja, fruen fortæller herr Stensgård sit levnetsløb. Erik Bratsberg. Se, se; og hvad figur spiller ægtemanden i fruens levnetsløb? Selma. Prins, naturligvis. (til ) De ved, der kommer altid en prins og løser trolddommen, og så er alting godt og vel, og så er der glæde og gratulation i verden, og så er eventyret ude. Å; det var for kort. Selma. 44

45 Ja kanske, på en måde. Erik Bratsberg (slår armen om hende). Men ud af det eventyr spandt der sig et nyt, og der blev prinsessen dronning! Selma. På samme vilkår, som de rigtige prinsesser? Erik Bratsberg. Selma. Hvilke vilkår? De må udenlands; bort til et fremmed rige. Erik Bratsberg. En cigar, herr Stensgård? s. 58 Tak; ikke nu. (Doktor Fjeldbo og Thora fra haven.) Selma (imod dem). Thora. Selma. Kære Thora, er du der! Du er da vel ikke syg? Jeg? Nej. Jo, jo; det er du visst; jeg synes, du konsulerer doktoren så ivrigt i de sidste dage. Thora. Selma. Nej, jeg forsikkrer dig Snak; lad mig føle! Du brænder. Kære doktor, tror De ikke den hede går over. Thora. Selma. Alting skal have sin tid. Frost er da heller ikke bedre Nej, den jævne middelvarme, så siger min mand også. Kammerherren 45

46 (kommer fra haven). Hele familjen samlet i fortrolig klynge? Det er just ikke meget høfligt mod gæsterne. Thora. Kære faer, nu skal jeg straks s. 59 Aha, det er Dem, damerne gør kur til, herr Stensgård Det skal jeg besørge. Thora (sagte til Fjeldbo). Bliv! (hun går ud i haven.) Erik Bratsberg (byder Selma armen). Selma. Har fruen noget imod? Kom! (begge ud tilhøjre.) Kammerherren (ser efter dem). At få de to skilt ad, det er nu ikke til at tænke på. Det vilde også være en syndig tanke. Ja, hvorledes dog Vorherre er dårernes formynder! (råber ud.) Thora, Thora, så hav dog et øje med Selma! Hent et shawl til hende; og lad hende ikke løbe således omkring; hun forkøler sig! Ja, vi mennesker er kortsynte, doktor! Ved De noget middel mod den fejl? Ja; lærepengene. Dem skal man anbringe bag øret, så ser man klarere en anden gang. Ej-ej! Tak for det råd. Men De, som regner Dem for hjemme her, De skal såmæn også tage Dem lidt af Deres fremmede. s. 60 Ja, vel; Stensgård, skal kanske vi to? 46

47 Å nej, kære, derude går min gamle ven, Hejre Ja, han regner sig også for hjemme her. Ha, ha, ha! Han gør så, ja! Nå, vi to skal slå os sammen og prøve vort bedste. (går ud i haven.) Herr kammerherren nævnte Jeg må sige, jeg blev forundret over at se ham her. Gjorde De det? Herr Hejre og jeg er skolekammerater og ungdomsvenner. Vi har desuden stødt sammen i såmange livsforholde Ja, om de sammenstød gav herr Hejre adskilligt tilbedste igåraftes. Hm! Havde han ikke været, så skulde jeg visselig ikke således i min stemning kogt over, som jeg gjorde. Men han har en måde at omtale personer og begivenheder på, som ; idetheletaget, der sidder en slem mund på ham. s. 61 Min kære unge ven, herr Hejre er min gæst; det får De ikke lov at glemme. Fuld frihed i mit hus; men med forbehold: intet uridderligt i omtale af dem, jeg omgåes. Jeg beer meget om forladelse! Nå, nå, nå; De hører til den unge slægt, som ikke regner det så nøje. Hvad herr Hejre angår, så tvivler jeg på, at De kender ham tilbunds. Herr Hejre er ialfald en mand, hvem jeg 47

48 skylder overmåde meget. Ja, det påstod han rigtignok; men jeg troede ikke, at Jeg skylder ham det bedste af vor familielykke, herr Stensgård! Jeg skylder ham min svigerdatter. Ja, det er virkelig så. Daniel Hejre tog sig af hende i hendes barndom; hun var et lidet vidunder; gav allerede koncerter ti år gammel; ja, De har da visst hørt hende nævne? Selma Sjøblom? s. 62 Sjøblom? Ja, ganske visst; hendes fader var svensk. Musiklærer, ja! Han kom hertil for en hel del år siden. En musikers kår er, som De ved, i regelen ikke de bedste; og hans livsvaner er vel heller ikke altid til fromme for ; nå, herr Hejre har stedse været en talentjæger; han tog sig af barnet, fik hende sendt til Berlin; og da så faderen var død og Hejres formuesforfatning havde forandret sig, kom hun tilbage til Kristiania, hvor hun naturligvis snart blev optagen i de bedste kredse. Derved, ser De, blev der en mulighed for at hun og min søn kunde støde sammen. Ja, på den vis har gamle Daniel Hejre rigtignok været et redskab Således griber det ene ind i det andet her i livet. Redskaber, det er vi allesammen; De også; det vil da sige, et nedbrydende Å, herr kammerherre, jeg beer Dem; jeg er ganske skamfuld Skamfuld? Ja, det var i højeste grad upassende 48 s. 63

49 Mod formen kunde der måske være et og andet at indvende, men meningen var god. Og det vil jeg bede Dem om: når De herefter har noget på hjerte, så kom til mig; tal åbent med mig, ærligt og ligefrem. Ser De, vi vil jo dog alle det bedste; det er jo min pligt Og De tillader, at jeg taler åbent med Dem? Ja, det ved Gud, jeg gør. Tror De ikke, jeg længe har set, at livet her på visse hold har taget en retning, som er alt andet end ønskelig? Men hvad skulde jeg gøre? I højsalig kong Carl Johans tid levede jeg for det meste i Stockholm. Nu er jeg gammel; det er desuden min natur imod at bryde frem med reformer, eller at blande mig personligt ind i hele dette offentlige røre. De derimod, herr Stensgård, De har alle betingelser; derfor vil vi holde sammen. Tak, herr kammerherre! Tak, tak! (Værksforvalter Ringdal og Daniel Hejre fra haven.) Ringdal. Og jeg siger Dem, det må være en misforståelse. Ja så? Det var løjerligt! Jeg skulde misforstå mine egne øren? s. 64 Noget nyt, Hejre? Ikke andet, end at Anders Lundestad er ifærd med at gå over til Storlipartiet. Å; nu spaser du! Beer om forladelse, højstærede; har det fra hans egen mund. Gårdbruger Lundestad agter på grund af svækket helbredstilstand at træde tilbage i privatlivet; og så kan man jo slutte sig 49

50 til resten. Og det har De fra hans egen mund? Ja såmæn; han forkyndte den vigtige begivenhed midt i en lyttende klynge dernede; he-he! Men, min gode Ringdal, hvorledes kan dette hænge sammen? Å, det er da ikke vanskeligt at gætte. Jo, tilforladelig. Men dette er jo en stor sag for distriktet. Kom med, Ringdal; vi må sandelig tale med manden. (han og Ringdal går ned i haven.) s. 65 Doktor Fjeldbo (fra den bageste havedør). Er kammerherren gået ud? Hys; de vise skal holde råd! Stor nyhed, doktor! Lundestad frasiger sig storthingshvervet. Å, det er ikke muligt? Ja, kan du begribe det? Jo, nu blir her røre og rummel. Det er de unges forbund, som begynder at virke, herr Stensgård! Ved De, hvad De skulde kalde den forening? Ja, jeg skal sige Dem det siden. Tror De virkelig, det er vort forbund? Det er der minsæl ingen tvivl om. Nå, så får vi altså dog den glæde at skikke herr proprietariussen afgårde som storthingsmand. Å, gid han allerede var afgårde; jeg skulde såmæn gerne skydse ham ; noksagt; he-he! (går ud i haven.) 50

Henrik Ibsen. De unges Forbund

Henrik Ibsen. De unges Forbund De unges Forbund PERSONERNE KAMMERHERRE BRATSBERG, jernværksejer. ERIK BRATSBERG, hans søn, juridisk kandidat og grosserer. THORA, hans datter. SELMA, grossererens frue. DOKTOR FJELDBO, værkslæge. SAGFØRER

Læs mere

De unges Forbund. 6. utg.

De unges Forbund. 6. utg. De unges Forbund 1895 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Sigrid Larsson, Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger 1 DE UNGES FORBUND. LYSTSPIL I FEM AKTER AF HENRIK

Læs mere

De unges Forbund. NBO Ms.4 1109b

De unges Forbund. NBO Ms.4 1109b De unges Forbund 1868 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 1. 2 Første Akt. (17de Maj. Aften. Folkefest. En Lund ved Hovedgaarden.

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.4 1112e [1876-77]

Samfundets støtter. NBO Ms.4 1112e [1876-77] Samfundets støtter [1876-77] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Mette Witting, Ingvald Aarstein 1 1. [HIS: Diverse bokstaver skrevet med blyant i øvre marg.] 1 2 Første

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

[Et dukkehjem] NBO Ms.4 1113b [1878-79]

[Et dukkehjem] NBO Ms.4 1113b [1878-79] [Et dukkehjem] [1878-79] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Margit Sauar, Ingvald Aarstein 1 2 1. 5 Anden akt. (Samme stue. Oppe i krogen ved pianofortet står juletræet,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 745: Vågn op og slå på dine strenge Dåb: DDS

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

[Et dukkehjem] NBO Ms.4 1113c [1878-79]

[Et dukkehjem] NBO Ms.4 1113c [1878-79] [Et dukkehjem] [1878-79] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Margit Sauar, Ingvald Aarstein 1 2 1: (Helmers og Noras stemmer høres udenfor; en nøgle derjes og og Helmer

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Fruen fra havet. NBO Ms.4 1116a, bl.3, 7-8

Fruen fra havet. NBO Ms.4 1116a, bl.3, 7-8 Fruen fra havet NBO Ms.4 1116a, bl.3, 7-8 1888 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Henninge Margrethe Solberg, Mette Witting 1 2 Første akt. Sagførerens hus med stor,

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere