Analyse-del, som baggrund for Boligpolitik for Hillerød Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse-del, som baggrund for Boligpolitik for Hillerød Kommune"

Transkript

1 Analyse-del, som baggrund for Boligpolitik for Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Hillerød Kommunes Styrker og Forudsætninger som bosætningskommune s Overordnede tendenser globalt og lokalt s Megatrends og lokale trends 2.2 Nye boligpreferencer og udvikling i husstands- og familieformer 2.3 Fremtidens ejerforhold 2.4 Fremtidens boligby 2.5 Ændrede boligpreferencer hos forskellige målgrupper 2.6 Ændrede økonomiske muligheder mht. boligudgifter 3. Analyse af erhvervs- og uddannelsesudvikling s Erhvervsudvikling 3.2 Uddannelsesudvikling 4. Analyse af placering af offentlig service s Udvikling af offentlig service 4.2 Vurdering af ny offentlig service 5. Analyse af behov for nye og forbedringer af eksisterende boliger s Ejerboliger 5.2 Plejeboliger 5.3 Ældreboliger 5.4 Boliger til særlige grupper 5.5 Boliger til unge 5.6 Almene boliger 5.7 Private udlejningsboliger 5.8 Eksisterende boliger 6. Byrådets virkemidler s. 21 Som planmyndighed, jordejer og boligejer og i forhold til serviceloven, almenboligloven og byfornyelsesloven. 1

2 1 Hillerød Kommunens Styrker og Forudsætninger som bosætningskommune Styrker Tæt på København, - men egen selvstændig by. Centralt i Nordsjælland, - med stort opland og stærk infrastruktur. Tydelig identitet som slotsby, - omgivet af smukke landskaber med søer og skove. God handels-, uddannelses- og erhvervsby, - med nye biotec- og sundhedsspor. Hillerød Kommune ligger godt centralt placeret i det smukke Nordsjælland, med et stort opland, og er også knudepunkt for den offentlige transport i Nordsjælland og med nem adgang til Hillerød Motorvejen og andre overordnede veje. Hillerød er Regionshovedstad for Region Hovedstaden, der fortsat er Danmarks vækstmotor nr. 1. Hillerød by ligger som afrundingen af Hillerødfingeren i regionens fingerstruktur, der med S- togslinjerne stråler ud fra København. På en god halv time kan Københavns mange tilbud nås, uden at man behøver bo på stenbroen! Et stærkt og varieret erhvervsliv med mange og attraktive arbejdspladser er vigtigt for at være en god bosætningskommune. Der er mange lokale arbejdspladser i Hillerød Kommune, hvoraf flere indgår i klyngen af biotec-virksomheder og andre videns tunge virksomheder. Service og handel beskæftiger mange i den aktive handelsby, og sygehuset og relaterede sundhedsvirksomheder vil komme til at betyde endnu mere end i dag, når det nye supersygehus omkring år 2020 bliver en realitet. Hillerød er tillige uddannelsescentrum i Nordsjælland og uddannelserne spiller i høj grad sammen med erhvervsstrukturen, både havd angår ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er let fra Hillerød Kommune, at nå et stort og varieret arbejdsmarked i Region Hovedstaden og Hillerød Kommune presser på for at det bliver endnu lettere med en forlængelse af Hillerød Motorvejen frem til Hillerød. I hjertet af Nordsjælland ligger Hillerød Kommune med stor rigdom på kulturelle, historiske og naturgivne kvaliteter. Der er et godt lokalt kultur- og foreningsliv samt spændende gallerier og museer. Hillerød Kommune er et helt bysamfund med boliger, erhverv, uddannelse, handel og kultur og er ikke blot en forstad. Her er smukt og attraktivt at bo, omgivet som vi er af storslået natur i form af Arresø og Esrumsø, de store skove og de varierede landskaber. Kulturhistorien er præget af kongernes forkærlighed for Nordsjælland, med Frederiksborg Slot og Slotshaven som det mest synlige, - og som et naturligt midtpunkt i Hillerød by. Hillerød har en hyggelig bymidte med fine shopping- og kulturtilbud og de fleste af vores mindre byer har særlige herlighedsværdier, enten fordi de ligger i skovområder eller har særlige kulturhistoriske eller landskabelige kvaliteter. Forudsætninger Udviklingskommune, - med markant bolig- og erhvervstilvækst Godt fundament, - med bred vifte af boligformer og prisklasser Store arealer til fremtidig byvækst, - bl.a. til nye boligområder En offentlig service, - under strukturtilpasning og stabilisering for styrkelse af kvalitet 2

3 Kommunen kan og skal ikke konkurrere med Københavns boligudbud og byliv, men har et mål om at være den foretrukne bosætningskommune i Nordsjælland, og i sammenligning med de øvrige kommuner i købstadsringen omkring København. Hillerød Kommune har i de sidste 10 år oplevet en markant byudvikling med flere store og mange små nye erhvervs- og boligområder. På centrale grunde i de større byer har der fundet omfattende byomdannelse sted. Den ny Hillerød Kommunes boligbestand er fra 2007 til 2010 vokset med 763 boliger, hvilket også afspejler sig i en befolkningsfremgang i perioden på personer. Kommunen har en god og bred sammensætning af boliger. Hillerød by er sammensat af Bykerne og Bymidte med overvejende etagebebyggelse og Øst- og Vestbyen med arealmæssigt store parcelhusområder og koncentrationer med etage- og rækkehusbebyggelser. De mindre byer og landsbyer er hovedsagelig præget af områder med fritliggende boliger og enkelte rækkehusbebyggelser. Indenfor de seneste 10 år er der i nye boligområder, men også i de eksisterende boligområder og lokalsamfund, opført blandede boligtyper, ejerformer og boligstørrelser for at sikre integration af forskellige alders- og indtægtsgrupper. Der er opført boliger i et spænd fra billige lejligheder til eksklusive villaer, og der er 78 nye ungdomsboliger på vej ved Hillerød Station. I planperioden fra 2009 til 2021 sigtes der i Kommuneplan 2009 mod opførelse af maksimalt 400 boliger om året, altså maksimalt boliger i alt, mens der i kommuneplanens rækkefølgeplan er kalkuleret med et gennemsnit på 225 opførte boliger pr. år. Dermed vurderes det, at der kan opnås en balance mellem målet om vækst og variation af kommunens boligmasse samt at den kommunale service kan følge med. Det forventes, at en overvejende del af de nye boliger vil blive opført i områder udlagt til nye byområder primært i Ullerød Nord, Gørløse og Skævinge. Når placering af ny station og nyt sygehus er fastlagt vil det nye byområde, herunder områder til boliger, blive indarbejdet i kommuneplanlægningen. Andre nye boliger vil blive opført eller indrettet i omdannelsesområder udpeget i kommuneplanen, primært i Slotssøkarréen og i Stationszonen. Den offentlige service i form af daginstitutioner, skoler og SFO er er centrale funktioner for mange erhvervsaktive, når de søger bolig. Byrådet arbejder på at sikre god kvalitet i indhold og udvikling for kommunens børns skyld. Hillerød Kommune har 50 dagtilbud og et børnetal, der ifølge de seneste prognoser er faldende, i nogle dele af kommunen mere end andre. Derfor foregår der overvejelser om struktur og kapacitetstilpasning. Målet er en struktur med bæredygtige enheder, længere åbningstider og mest mulig tid mellem voksne og børn. Kommunens 12 folkeskoler indgår i en ny struktur i 7 skoledistrikter. Det skal skabe økonomisk mere robuste skoler med mulighed for at optimere klassedannelsen, der giver råderum til at øge kvaliteten ved bl.a. at hæve antallet af undervisningstimer, sikre efteruddannelse af lærere og samtidig kan den nye struktur mere fleksibelt tage højde for et forventet fald i elevtallet. Den kommunale service suppleres af en aktiv frivillighedskultur og et rigt foreningsliv. 3

4 2 Overordnede tendenser, - globalt og lokalt 2.1 Megatrends og lokale trends Nogle forhold kan siges at være generelle mega trends, som vurderes at få mærkbar virkning i forhold til folks præferencer for deres fremtidige bolig i (Nord)Europa. I Realdania Arealudviklings analyse Fremtidens By er behandlet en række trends, der kendetegner det samfund, som fremtidens byer er en del af. Herunder er nævnt nogle af de mest tydelige: Megatrends Globalisering, urbanisering, individualisering, digitalisering, acceleration og bæredygtighed. Globalisering, urbanisering og individualisering er 3 stærke megatrends i hele verden som også vil påvirke hvordan folk vil bo, leve og arbejde i Hillerød Kommune. Globaliseringen forventes at bringe verdenen tættere sammen i form af øgede bevægelser af varer, personer, tjenesteydelser, kapital, teknologi, information og kultur. Flere vil prøve at bo ude i verden og vi vil i stigende grad inspireres af andre kulturers boliger og byer. I disse år rykker befolkningsflertallet i hele verden fra land til byområder. Urbane værdier og kultur, forbrugsmønstre og livsrutiner vil vinde frem. Det samme ses i Danmark, hvor byerne og særligt Københavnsområdet og det Østjyske bybånd tiltrækker flere og hvor der i områder af Vestjylland forventes op til 15 % nedgang i befolkningstallet frem mod Sociale forandringer i samfundet medfører et skifte fra det kollektive samfund mod et mere individualiseret samfund. De individuelle rettigheder og muligheder er i højsædet, men også tanken om det individuelle ansvar for egen livs- og boligsituation. Vores verden bliver mere og mere digital orienteret, også i vores boliger, og vi oplever en acceleration i omskiftelighed med jobskifte, partnerskifte, nye venner, nye interesser og udskiftning af bolig. Klimaændringer giver fokus på bæredygtighed, bl.a. i forhold til boligen. Alternative energikilder og grøn teknologi opfattes som en af det 21. århundredes største finansielle gevinstområder og bæredygtige kommercielle anlæg vil skyde op, også for at blive mindre afhængig af olie, gas og kul. For nye boliger opstilles der minimumsstandarder for effektiv energiudnyttelse og bæredygtige konstruktioner. På individuelt plan er der en mental forandring på vej på grund af frygten for øget forurening og ekstreme vejrforhold. Der bliver fokus på den enkeltes ansvar og handlemuligheder. 4

5 Andre trends, der påvirker boligområdet, er mere specifikke i forhold til danske forhold (som er uddybet i næste afsnit om nye boligpreferencer og udvikling i husstands- og familieformer) og til Hillerød Kommune, der kan aflæses ud fra den aktuelle efterspørgsel som fx ejendomsmæglere, boligselskaber og boliganvisningsmedarbejdere kan registrere. Lokale Hillerød trends: Stabilisering og svag stigning i ejerboligpriserne, få ledige parcelhusgrunde, få meget billige boliger til boliganvisning, svagt fald i ventelister til almene boliger. Boligmarkedet i Hovedstadsområdet og i Hillerød Kommune har selvfølgelig været påvirket af finanskrisen, men har hurtigt rettet sig igen, og flere undersøgelser* viser, at Hillerød Kommune fortsat er attraktiv som bosætningskommune. Efter en årrække fra slutningen af 1990 erne og op til 2007 med stor efterspørgsel efter nye boliger i Hillerød og Hovedstadsområdet som sådan, og år med en prisstigning på op til 36 % om året på huse og 23 % på ejerlejligheder, har der været stagnation og direkte fald i ejendomspriserne. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2010 opleves der igen en stigning på godt 12 % i boligpriserne for parcel- og rækkehuse og godt 4 % for ejerlejligheder i Hillerød Kommune. Selv om kriseårene har strakt byggetakten noget ud i forhold til det først forventede i det byudviklingsområde der er under udbygning, er der ikke mange parcelhusgrunde tilbage i Ullerødbyens første etape. Der er fortsat områder i bydelen til nye rækkehus- og etageboligbebyggelser. I den del af Ullerødbyen, der ligger syd for Frederiksværksgade (lokalplan nr. 335 og nr. 336) er der de sidste 3-4 år opført en del boliger og boligbebyggelser. Der er lavet en kort status på hvor mange m 2 bolig, der er giver byggetilladelse til i disse to områder. Ses der bort fra bycenteret og antages det, at parcelhusgrundene er disponerede og medregnes projekter der er i salg med pris og projekt, herunder bebyggelser, hvor der eksisterer en restrummelighed, er over 60 % af rummeligheden i de to områder disponerede. For lokalplan nr. 335 drejer det sig om ca. 65 % og for lokalplan nr. 336 om ca. 68 %. Restrummeligheden fordeler sig på både etageboliger og rækkehuse. Derudover resterer der ca. 15 ubebyggede parcelhuse i den sydlige del og 9 i Ullerødbyen Midt (lokalplan nr. 343). Indenfor lokalplan nr. 343 for Ullerødbyen Midt, er der ikke igangsat boligbyggeri. Skanska, den ene af de store grundudbydere i Ullerødbyen, oplyser at de har særligt svært ved at sælge etageboligerne, der skal opføres i 2 etager (ud mod Månepletvej). NCC, den anden af de store grundudbydere i Ullerødbyen, oplyser, at de også har meget svært ved at sælge de lejligheder de har i etage-blokke ved Allékredsen. Begge udbydere oplyser at, det finder det svært at finde et marked for etageboliger i Ullerødbyen. * Herunder Realkreditrådets undersøgelser ud fra deres Ejendomsprisstatistik, Boliga s undersøgelse for Ekstra Bladet ud fra boligportalens søgemaskine. 5

6 2.2 Nye boligpreferencer og udvikling i husstands- og familieformer Danske trends for boligpreferencer: Vi bliver rigere og vil have, og har råd til, mere plads i boligen Husstandsstørrelsen bliver mindre og der bliver flere aleneboende De aleneboende bor i større byer og bor til leje De efterspørger små fleksible boliger med alle funktioner i ét rum Vi lever længere og de ældre bliver i deres villa Boligdrømmen er fortsat parcelhuset Fællesskabsboformer efterspørges af en mindre, men stærk gruppe Boligen er vigtig for vores selvforståelse og bliver til en symbolig Hans Thor Andersen, forskningschef for Center for boligforskning SBI, har i sin forskning klarlagt, at der er en tydelig tendens til at husstandsstørrelsen bliver mindre i Danmark hvilket også gælder for Hillerød Kommune. Samtidigt oplever danskerne, trods kortere og længere kriser, en stigende velstand. Således er privatforbruget i Danmark fordoblet hvert 27. år siden 1846 og vi bruger mere og mere af vores indtægt til boligudgifter og har råd til flere m 2 pr. beboer. Vi vil nemlig have mere plads i boligen. Hvis vi i Hillerød Kommune vil opretholde en positiv befolkningstilvækst må vi derfor fortsætte med at bygge nye boliger! I 2040 forventes det, at der er 8 % flere danskere end i dag og at det Østjyske bybånd og Københavns Kommune, men også hele Hovedstadsområdet, har fået langt størstedelen af denne stigning, så der er altså forventeligt god ræson i at bygge nye boliger i disse områder. I andre områder af Danmark er der risiko for et ikke ubetydeligt antal ubeboede boliger. De fleste af de boliger, der vil være i Danmark i 2040 findes allerede. Det gælder også dem der skal bo i dem! Vi lever længere og længere og i forhold til hovedparten af nutidens ældre over 75 år, vil fremtidens ældre have mere end folkepensionen at gøre godt med og også være mindre nedslidte og mere aktive og sunde end nutidens ældre. Befolkningssammensætningen vil gå mod en forgubning med forholdsvis flere ældre. Anna Leonora Blåkilde, kulturforsker på Center for sund aldring, forudser ud fra sine undersøgelser, at fremtidens ældre vil blive opdelt i to polariseringer; De ressourcestærke, der tager ansvar for og dyrker egen sundhed og søger fællesskaber i fx ældreklubber samt de svækkede og ressourcesvage. Hans Christensen, centerleder for Center for boligforskning SBI, anbefaler ud fra hans undersøgelser af boligpræferencer og boligkarrierer, at vi ikke tager pejling af boligkravene hos den ydmyge nuværende ældregeneration, der er opvokset i 1920 erne og 1930 ernes krisetid. De, der er født i 1940 erne og 1950 ere, vil og har mulighed for at blive boende i deres store huse, egnede til børnefamilier, og kun i nogen grad kan seniorerne lokkes ud til nemme étplansboliger uden vedligeholdelsesbehov og havepasning. Fremtidens ældre vil ikke nøjes med små boliger, men vil have plads til familiebesøg og overnattende børnebørn. De vil have kvalitetsboliger med plads til hobby- eller arbejdsrum. Indtil starten af 1900-tallet var det almindeligt med generationsfamilier, hvor de ældre boede sammen med børn og børnebørn. Indtil midten af 1900-tallet var det meget få der boede 6

7 alene, mens der nu bliver flere og flere aleneboende. Lidt under en million danskere bor alene, det er lidt over hver 4. dansker over 18 år og 34 % flere end for 20 år siden. Ud fra forsker på Center for boligforskning SBI, Toke Haunstrup Christensens undersøgelse af aleneboende åriges forhold, er det dog ikke et retvisende billede at se disse som smarte city-kvinder, der lever et selvvalgt singelliv. Der er en overrepræsentation af dårligt stillede mænd blandt aleneboende. De bor typisk alene fordi de ikke har stiftet familie eller fordi de er blevet skilt og ikke bor sammen med deres børn. Herudover er der flere, der har økonomisk mulighed for at bo alene end tidligere, vi stifter familie senere i livet end tidligere. 40 % af alle ægteskaber opløses, flere danner par uden at bo sammen (living apart together) og det er ikke længere socialt stigmatiserende at bo alene. For en stor dels vedkommende foretrækker siglerne at bo i de større og mellemstore byers private- og almentnyttige lejeboliger og vil fortsat gøre det, da den fleksible livsstil vil blive endnu mere udbredt i fremtiden. De aleneboende skaber en øget efterspørgsel på fleksible boliger, som det er nemt at komme videre til den næste bolig fra. Professor Claus Bech- Danielsen fra Center for Boligforskning SBI har undersøgt boligønskerne hos aleneboende og kommet frem til at de ønsker en bolig med flere rum og plads nok, dog gerne som en løsning med flere funktioner samlet i en åben planløsning. Få udtrykker ønske om at selve boligen eller boligområdet giver mulighed for udvidet naboskab eller fællesskab. Danskernes primære boligdrøm når vi stifter familie er fortsat parcelhuset, eller til nød rækkehuset. Dette kan konstateres i en undersøgelse gennemført af sociolog Hans kristensen og civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen. Ca. 70 % af den danske befolkning over 15 år ønsker at bo i ejerbolig. Hvis de ikke allerede gør det, ønsker de at det sker inden for en tidshorisont inden for 5 år. 90 % af dem foretrækker enfamilie- eller rækkehuse. Drømmen om eget hus med have er meget stærk og har stort set holdt sig uændret igennem de seneste 25 år, uanset udviklingen i boligpriserne. Vi har i mange år i Hillerød Kommune primært bygget til kernefamilien med far, mor og børn og det er også den boligtype, der tiltrækker de erhvervsaktive. Vi har aldrig brugt så lidt tid i hjemmet, som vi gør i dag men omvendt har vi aldrig brugt så mange penge på boligen. Boligen har altid været et stærkt symbol på velstand, over for naboerne, familien og vennerne, men i stigende grad også for boligens egne beboere. Boligen skal fungere som symbol på den fritid, der opleves som en knap ressource i familien. Vores bolig skal være tjekket og vi bruger mere tid på indretning og husholdningsarbejde. En mindre gruppe vil søge efter alternative boformer. Det kan være flergenerations bofællesskaber, seniorbofællesskaber, fællesskaber med miljørigtig levevis som omdrejningspunkt, eller boligbebyggelser, der blander kvaliteterne fra forskellige boligtyper, som BIGs Bjerget og 8-tallet i Ørestaden, hvor rækkehusets nemme adgang til egen lille have, kombineres med etagehusets udsigtsmuligheder og mulighed for fælles funktioner for mange boligenheder, der stables forskudt. Der kan også være tale om eksklusive boliger, hvor enten særlig god plads, særligt spændende terræn, natur eller arkitektur er attraktionen. Primær kilde: Publikationen Bolig og Velfærd, 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger, Center for Bolig og Velfærd/ Realdania Forskning,

8 2.3 Fremtidens ejerforhold på boligområdet Trend: Fortsat flere ejerboliger De fleste af fremtidens boliger er som sagt allerede opført, men ejerformerne er under udvikling. Andelsboliger er, med de nye muligheder for låntagning og for at tage værditilvækst med ved fraflytning, gået fra at være en fællesskabs boligform til at være en mere privat ejerform. I København er der set tilfælde af konkurser i andelsboligforeninger pga. for høj prissætning/belåning. Når private udlejningsboliger, der er bundet af regler om huslejeniveau, ikke kan skaffe forrentning, bliver de i disse år mindre attraktive for ejerne. Dog er der en udpræget brug af undtagelsesbestemmelser i lejeloven, således at der kan opkræves en husleje svarende til det lejedes værdi frem for omkostningsbestemt husleje, hvilket gør at en god del af de private lejelejligheder har en forholdsvis høj husleje. I regeringens Boligpakke 2010, er der et øget fokus på at skabe mulighed for indpasninger af boliger med andre ejerformer, primært ejerboliger, i udsatte almene boligområder. Der er dog ikke boligbebyggelser i Hillerød Kommune, der falder ind under kriterierne for udsatte almene boligområder. Det er en forholdsvis høj procentdel (14 %), som de økonomisk pressede kommuner skal bidrage med i grundkapital til nye almene boliger, og der forventes derfor forholdsvis begrænset nyt alment boligbyggeri i de kommende år. Der vil fortsat være % af folk med gode indkomster, der vil efterspørge lejeboliger, da de ønsker at slippe for vedligehold og havearbejde og har mere fokus på hurtigt og nemt at kunne flytte efter nye muligheder og bo tæt på kulturelle aktiviteter. Der vil også fortsat være en gruppe der er udelukket fra ejerboligmarkedet, da de ikke har mulighed for at skaffe eller opspare den nødvendige kapital. Hvis der ikke fra statslig side sker en regulering eller ændringer i lovgivningen, vil boligområdet fortsat præges af markedsstyring og dermed mod en fortsat stigning i andelen af ejerboliger. Dette er også i overensstemmelse med tendensen til individualisering; at vi ønsker at præge vores bolig, fx ved at skabe særlige kvaliteter ved ombygninger og særlig indretning. Nogle boligselskaber har boligafdelinger hvor beboerne udnytter en mulighed for at lave ændringer af boligen (fx nye køkner) uden at boligen skal føres tilbage til udgangspunktet ved fraflytning og at en del af investeringen kan udbetales til den fraflyttende. Primær kilde: Publikationen Bolig og Velfærd, 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger, Center for Bolig og Velfærd/ Realdania Forskning,

9 2.4 Fremtidens boligby Realdania har udarbejdet en analyse af fremtidens by i samarbejde med ReD Associates og Rambøll Magnement. I analysen opstilles 7 bytyper, hvor Hillerød Kommune kategoriseres som Oplandsby sammen med 15 andre danske kommuner. Oplandsbyerne har typisk oplevet en betydelig vækst, der identitetsmæssigt har været en udfordring. Udviklingen har gjort at byerne er blevet hjemsted for mange tilflyttere, der for en stor dels vedkommende arbejder udenfor byen. Alligevel har oplandsbyerne en størrelse, der gør, at de fleste indbyggere interesserer sig for det lokale. Oplandsbyerne er ikke præget af lukkede fællesskaber, der holder tilflyttere ude og kan potentielt opleve en stigende popularitet i fremtiden, hvor vi sandsynligvis vil være villige til at flytte os længere efter jobs men stadig vil søge by, oplevelser og historier. Her har Oplandsbyerne mere at tilbyde end eksempelvis forstæderne, der ikke har samme hyggelige og charmerende bymiljø. I det hele taget forventes det at komme til at betyde mere for folks overvejelser om hvor de vil bo om byen har identitet og kulturtilbud og om byens pladser og stræder opleves som udvidede hjemlige dagligstuer. Hillerød Kommune sammenlignet med Oplandsbyerne på udvalgte parametre. Landsgennemsnittet er sat til 0,0 og afvigelser er vist som indekserede tal i et system fra minus 1 til plus 1. Oplandsbyer har således generelt en bolig-kvm-pris, der er 37 % højere end landsgennemsnittet og Hillerød Kommune har en bolig-kvm-pris, der er 77 % højere end landsgennemsnittet. Kilde: Fremtidens by, Realdania/ReD Associates/ Rambøll Magnement 9

10 2.5 Ændrede boligpreferencer hos forskellige målgrupper 3 større ejendomsmæglerkæder med kontorer i Hillerød (Estate, Home og Place2live), har svaret på en række spørgsmål om aktuelle boligpræferencer i Hillerød Kommune. De oplever ikke ændringer i husstandsformer og/eller familieformer hos de der køber bolig i Hillerød Kommune, men ændringer i ønsker til boligen, da flere ønsker at boligen er i god stand (ej håndværkertilbud) og flere ønsker en større bolig, da der ofte er 2 eller flere børn i husstandene. De oplever ændringer i ønskerne til boligens omgivelser i form af to polariseringer ; enten en rolig beliggenhed i form af et landsted eller en stille vej i et børnevenligt område eller - helt centralt i byen tæt på offentlig transport, - ikke midt i mellem. Estate og Home oplever ikke ændringer i hvor boligkøberne kommer fra, mens Place2live oplever en stigende tildens til at københavnerne flytter nordpå. Ejendomsmæglerne oplever ikke ændrede ønsker hos unge og børnefamilier, men en øget interesse i et-plans rækkehuse hos seniorer. Som svar på spørgsmålet om der er byer eller bydele i Hillerød kommune hvor det er blevet vanskeligere eller nemmere at sælge boliger svarer Estate, at nu hvor priserne er faldet, vil køberne hellere bo de gode steder (og har nu råd til det), mens Home svarer at det er blevet vanskeligere at sælge i Skævinge og Gørløse pga. fjernvarmepriser og i mindre byer ud fra bekymring for lukning af mindre skoler. Place2live svarer at salget i Ullerødbyen er blevet lidt bedre, da der er solgt væsentligt mere og flere huse er under opførelse. De der sælger boliger er ældre, par hvor børnene er flyttet hjemmefra, par der skal skilles og par/børnefamilier der vil have noget større. Som oftest finder de en ny bolig i kommunen. De der fravælger køb af bolig i Hillerød Kommune vil bo tættere på København også for at slippe for morgentrafikken, og de der ikke har råd og må vælge billigere kommuner. I januar 2005 gennemførte Hillerød Kommune en borgerpanelsundersøgelse. Deltagerne blev bl.a. spurgt om hvorfor de i sin tid var flyttet til Hillerød Kommune, og den overvejende grund var naturen og de rekreative muligheder. Til dels også nærheden til familie og venner og det relativt lave prisniveau. For de fleste var grunden at man fandt en passende bolig. Ejendomsmæglerne blev spurgt om, om de boligsøgendes præferencer er ændret i forhold til ovenstående og alle 3 mæglerfirmaer svarer nej. Resultatet i borgerpanelsundersøgelsen tillagde kun det kommunale serviceniveau ringe betydning i forhold til at bosætte sig i kommunen. Ejendomsmæglerne blev spurgt om de oplever at de boligsøgendes præferencer er ændret på dette område. To af ejendomsmæglerne oplever meget fokus fra børnefamilier vedrørende dagsinstitutioner og priser herfor og at det tillægges stor negativ betydning at børnepasningen har fået lavere prioritering. 10

11 Estate oplever at de boligsøgende kigger efter bolig i Hillerød Kommune ud fra jobtilknytning/ jobmuligheder eller egne eller børns uddannelsesforløb, mens Home og Place2live ikke oplever en sådan kobling. Ejendomsmæglerfirmaerne peger på, at en boligpolitik gerne må inddrage emner som maksimale priser på fjernvarme og mere opmærksomhed på institutionspriser, samt fremme af boligrotation, sådan at ældre flytter fra børnefamilievenlige boliger når de ikke længere har hjemmeboende børn, hvilket kan sikres ved opførelse af ældrevenlige boliger i et plan. 11

12 2.6 Ændrede økonomiske muligheder mht. boligudgifter Det private boligmarked På Realkreditrådets hjemmeside, oplyses det, at der for parcel- og rækkehuse på landsplan har været en stigning fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2010 i kvadratmeterpriserne på 3,3 % i forhold til sidste år, mens tallet for Hovedstadsområdet er 11,6 %. For ejerlejligheder har der i Hovedstadsområdet været en stigning på 10,7 %. Der beskrives en aktuel opbremsning, både i antal handler og i stigning i m 2 priser. Ud fra de bagved liggende detaljerede tabeller ses det, at der er en stigning i m 2 pris på 12,6 % for parcel- og rækkehuse og 4,3 % for ejerlejligheder i Hillerød Kommune fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal Ved henvendelse til en af de store kreditforeningers lokalafdeling (Nykredit i Hillerød) er det oplyst at de kan genkende tallene. De oplever omkring årsskiftet 2010/11 en lille tøven fra boligkøbernes side. Hvad det skyldes er svært entydigt at sige noget om, men stigende job usikkerhed vurderes som den primære årsag. Endvidere er en stor del af det også psykologi mange afventer, hvad vej boligmarkedet går. Hvis renten stiger en del, vil det ligge pres på boligpriserne og der kan ikke udelukkes stagnerende eller måske svagt faldende priser som følge heraf. I forhold til tiden før den økonomiske krise er den store ændring, at der i 2006 var der mange som kunne købe før de havde solgt eksisterende bolig. Det er der kun et fåtal som får lov til nu. Derudover er Nykredits kreditpolitik uændret fra I 2006 var der flere konkurrenter som var meget aggressive også på kreditpolitiken. De var medvirkende til de store stigninger vi så i 2005 og 2006 i Hillerød. 3 udspurgte ejendomsmæglere (se afsnit 2.5) oplever generelt ændringer i de økonomiske muligheder hos de potentielle købere. Der er skærpede krav og kan ikke lånes så meget i banken som tidligere og beløbet kunden kan godkendes til er oftest noget lavere end tidligere. Omvendt oplever ejendomsmæglerne at sælgerne har krav til en høj salgspris, mens køberne forventer store afslag i prisen. Der er sket et fald i friværdierne i Hillerød kommune i forhold til toppen i Dog er det kreditforeningens oplevelse er, at mange stadig har friværdi, men ikke ønsker at belåne den i samme grad som tidligere. Folk føler sig lidt fattigere og tøver med at bruge penge som ikke er strengt nødvendige. Det vurderes, at der fortsat gode muligheder for at friværdibelåne. I dag sikrer kreditforeningen sig dog i højere grad, at kunderne har den rigtige pengestrøm i husstanden til at kunne honorere et fastforrentet lån med afdrag. Realkredit Danmark har i en analyse fra december 2010 undersøgt friværdier, og det fremgår at den gennemsnitlige friværdi for parcelhuse i Hillerød Kommune var kr., hvilket var en stigning på ca kroner siden bunden blev nået i 3. kvartal I Hillerød Kommune ligger den typiske gæld i et parcelhus på omkring 1,8 mio. kr. 12

13 Lejeboliger Ud fra årligt samarbejdsmøde med alle boligselskaberne i maj 2010 og dialogmøder med de enkelte boligselskaber i 4. kvartal 2010 kan det konstateres, at ventelisterne generelt er for nedadgående, dog med meget store udsving i forhold til bebyggelsernes ry og beliggenhed. Især for de bebyggelser hvor huslejen ligger omkring eller over 1000 kr. pr. m 2 årligt og for boliger uden for selve Hillerød by skal boligselskaberne noget længere ned på ventelisterne end tidligere for at udleje boliger, uden der dog er tale om egentlige udlejningsproblemer. Det kan yderligere konstateres, at de små boligafdelinger, især dem under 25 boliger, har udfordringer, da der ikke er så mange til at bære udgifterne og deltage i beboerdemokratiet. Der er en gruppe borgere, der har så begrænsede økonomiske muligheder, at det er vanskeligt via den kommunale boligsociale anvisning at anvise en bolig de har råd til at bo i. Behovet i forhold til den boligsociale venteliste (kommunal anvisning af boliger), er meget billige boliger, både store og små. Denne type findes i dag primært i ældre alment og kommunalt ejet lejeboligbyggeri, og det er en udfordring at skabe nye boliger, der er billige nok i nybyggeri, også i alment byggeri, i forhold til indkomstniveauet for borgere på den boligsociale liste. Der står p.t. 60 personer på den boligsociale liste, hvoraf hovedparten er enlige med behov for 1-2 vær. boliger til en max. husleje på kr. pr. måned inkl. forbrug. Ud af de 117 boliger der i 2010 har været til anvisning, har 70 ført til anvisning, mens 47 har måttet afvises primært pga. for høj husleje. 13

14 3 Analyse af Erhvervs- og uddannelsesudvikling I kommuneplan 2009 er det fastsat, at boligpolitikken bl.a. skal matche og understøtte den igangværende erhvervs- og uddannelsesudvikling Erhvervsudvikling Gennem de senere år har erhvervslivet i Hillerød Kommune gennemgået en stor udvikling. Der er sket en udvikling af kommunens virksomhedsprofil i retning af videnbaserede, højteknologiske virksomheder i Medicon Valley. Ud over en udvikling af det lokale erhvervsliv, der er præget af små og mellemstore håndværks-, service- og fremstillingsvirksomheder, har Hillerød, i kraft af sin centrale placering i Nordsjælland, styrket sin regionale rolle ved at tiltrække blandt andet servicevirksomheder af regional betydning. Herudover har større virksomheder af international karakter valgt at placere sig i Hillerød, hvilket har bidraget til en styrkelse af kommunens erhvervsliv. C4 s væksthus har gennem årene været fødselshjælper for en række nye innovative virksomheder. Hillerød Bymidte rummer fortsat en lang række af handels-, kontor- og servicevirksomheder. Der er uudnyttet rummelighed i erhvervsarealer ved Novo Nordisk, Biogen Idec og Trollesminde Kontorpark. Størstedelen af disse arealer er imidlertid ikke til rådighed for nye virksomheder, hvilket giver et behov for nyudlæg af erhvervsarealer. Udlæg af nye større samlede byzonearealer, blandt andet til erhvervsformål, vil være knyttet til udviklingen af det nye byområde ved ny station syd for Hillerød. Nærmest en ny station vil der, jf. stationsnærhedsprincippet, være mulighed for at lokalisere større kontor- og servicevirksomheder. Herudover vil der inden for en afstand af 2 km fra banelinjen (det ydre storbyområde) være mulighed for at lokalisere andre erhvervsvirksomheder. En overvejende del af Kommunens erhvervsarealer er placeret vest og syd for Hillerød bymidte. I Skævinge og Gørløse samt ved Meløse, Hammersholt og mellem Skævinge og Gørløse, ved Borup, er der mindre erhvervsarealer med arealer på 10 ha eller derunder. Erhvervene i de mindre bysamfund og landsbyerne er fortrinsvis håndværksprægede fremstillings- og servicevirksomheder af lokal karakter. Kommunen er med sin administration og alle sine decentrale institutioner og arbejdspladser en af de store arbejdsgivere. Herudover ligger der i Hillerød Øst to store administrative virksomheder (Region Hovedstaden og ATP) og også Hillerød Sygehus er meget arbejdspladsintensiv. Når et supersygehus etableres syd for Hillerød (efter planen skal det tages i brug omkring år 2020) vil der blive endnu flere sundhedsarbejdspladser koncentreret her. By- og Landskabsstyrelsen har i Regionale udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 opgjort kommunens samlede etageareal til erhverv til m 2. Opgørelsen viser, at der er sket en stor vækst i erhvervsetagearealet de seneste 12 år svarende til 29 % af etagearealet i 2006 og at der i de seneste 4 år har været en vækst på 9 %. Det gennemsnitlige byggeri gennem de seneste 12 år har ligget på omkring m 2 pr. år. Det er en af de højeste erhvervsvækstrater i regionen. 14

15 By- og Landskabsstyrelsen har i sin rapport Regionale udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 opgjort fordelingen af arbejdspladser på hovedbrancher i de enkelte kommuner. Arbejdspladserne i Hillerød Kommune har sin tyngde inden for serviceerhvervene, hvoraf den offentlige service, i kraft af det store hospital, den kommunale service og de mange uddannelsesinstitutioner, udgør størstedelen. Den private service er størst inden for brancherne handel og finans. Den største relative vækst i antallet af arbejdspladser, i perioden , er dog inden for industri, hvor de store virksomheder som fx Novo Nordisk tegner sig for en væsentlig del. Hillerød er blandt de kommuner i hovedstadsområdet, der har haft den største tilvækst af arbejdspladser i perioden Samlet set har Hillerød Kommune et overskud af arbejdspladser, idet der i kommunen var arbejdspladser i 2007, mens antallet af borgere i beskæftigelse på samme tidspunkt var I perioden fra 2000 til 2007 er antallet af arbejdspladser steget med 2.667, svarende til et gennemsnit på 380 nye arbejdspladser pr. år. En stor del af Hillerøds borgere (mere end 50 %) er beskæftiget uden for kommunens grænser, hvilket sammen med arbejdspladsoverskuddet giver en betydelig daglig ud- og indpendling til kommunen. 3.2 Uddannelsesudvikling I 2009 samledes en række mellemlange uddannelser i Hillerød i Professionshøjskolen UCC Nordsjælland (University College Nordsjælland), som første udmøntning af visionen for et campusområde ved Hillerød Station i samspil med Frederiksborg GymnasiumSTX og HF og Teknisk GymnasiumHTX. UCC har i knapt studerende fordelt på følgende uddannelser: Pædagog, Fysioterapeut, Sygeplejerske, Psykomotorisk uddannelse (tidligere kaldet afspændingspædagog) og Socialrådgiver. Ud over grunduddannelserne vil der blive efter- og videreuddannelsestilbud til de relevante velfærdsuddannelser. Der etableres også to videnscentre: Center for sundhed og sundhedsfremme og Center for Teori og Metode (mindre forskningscenter) og et Center for undervisningsmidler. I august 2012 flytter alle uddannelserne ind i nye og nyrenoverede lokaler i campusområdet. Omdannelsen af stationsområdet vil forbedre lokaliseringsmuligheder for flere uddannelsesinstitutioner. Herudover er der i kommunen mulighed for at tage Apoteksassistentuddannelsen (Pharmacon), Laborantuddannelsen (Laborantskolen - Erhvervsskolen Nordsjælland) og en række uddannelser på Skovskolen i Nødebo. Med de 78 nye ungdomsboliger på Carlsbergvej vurderes det, at boligudbuddet matcher uddannelsesudviklingen inden for de korte og mellemlange uddannelsestilbud, men flere mindre boliger, der vil være attraktive for unge og studerende, vil supplere ungdomsboligudbuddet. Handelsskolen og afdelingen af Erhvervsskolen Nordsjælland ved Trollesminde udgør, sammen med Erhvervsskolen Nordsjællands afdelinger og de øvrige uddannelsesinstitutioner ved Milnersvej, der er et andet tyngdepunkt for uddannelser i Hillerød. Der er ikke store ændringer i søgemønstret fra grundskolen (9. og 10. klasse) til ungdomsuddannelserne i de sidste 4 år. På det tekniske område (Erhvervsskolen Nordsjælland) vil projekt "Udvikling med udsigt", hvor Teknisk Skole har lavet afdelinger i 15

16 både Halsnæs, Gribskov, Helsingør og Frederikssund betyde, at en del unge kan starte deres ungdomsuddannelse lokalt, hvilket må betyde at der ikke er lige så mange unge der starter deres tekniske uddannelse i Hillerød. De unge, der går på ungdomsuddannelserne er primært hjemmeboende. Ungdomsuddannelser i Hillerød i 2011: Social- og sundhedsuddannelser (SOPU tidl. Humanica - Milnersvej), Merkantile Erhvervsuddannelser (handelsskolen København Nord - Trollesmindealle), Tekniske Erhvervsuddannelser (Erhvervsskolen Nordsjælland - Milnersvej), STX-gymnasium (Frederiksborg Gymnasium - Carlsbergvej), HF (Frederiksborg Gymnasium - Carlsbergvej), HTX- Teknisk gymnasium (Erhvervsskolen Nordsjælland - Carlsbergvej), HHX- Handelsgymnasium (Handelsskolen København Nord - Trollesmindealle) samt ungdomsuddannelser på VUC og på Sprogcenter Nordsjælland. Hillerød Kommune har besluttet at styrke indsatsen for at få 95% af en ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse via en samlet indsats og koordinering af vejlednings- og udannelsesmulighederne med UU (ungdommens Uddannelsesvejledning) og Jobcenteret som hovedaktører. Hillerød er Team Danmark kommune og der er et ønske om at der er mulighed for at uddanne sig og dyrke idræt på eliteplan lige fra folkeskolens kl., på ungdomsuddannelserne og til de mellemlange videregående uddannelser. Der arbejdes med idéen om et "sportscollege" med fleksible idrætsuddannelsesmuligheder kombineret med boligmulighed. Ud over kommunens folkeskoler ligger der også i kommunen forholdsvis mange privatskoler og skoler for særlige målgrupper samt Grundtvigs Højskole. 16

17 4 Analyse af placering af offentlig service 4.1 Udvikling i placering af offentlig service I forbindelse med byudvikling og byomdannelse, bliver der ofte behov for, eller ønske om, ny offentlig service. Dette kan nogle gange forstærkes af, at der bliver behov for anderledes indretning og/eller udnyttelse af den offentlige service generelt. Fx har byudviklingen og et større antal ældre indbyggere, kombineret med ønsket om at alle plejeboliger skal være moderne og tidssvarende og indrettes som leve-bo-miljøer, ført til opførelse af Sophienborg Plejecenter med 60 boliger i Hillerød Vest og til planlægning af Skovhuset i Hillerød Øst med 104 boliger og til reservering af areal til plejeboligbebyggelse i Ullerødbyens Bydelscenter i Hillerød Vest. I Sophienborg, der blev udviklet i perioderne og , er det gamle Sophienborg Gods omdannet til Sophienborgskolen med 2 spor fra 0. til 7. klasse. Den nyeste byudvikling har gjort at der i 2011 gennemføres, den fra starten planlagte, udbygning af skolen, så den kommer til at dække fra 0. til 9. klasse i spændende nye lokaler. Børnehuset Labyrinten med plads til over 100 vuggestue- og børnehavebørn i Ullerødbyen i Hillerød Vest er etableret ud fra behovet ud fra byggeriet af mange nye boliger i Ullerødbyens 1. etape (der startede i 2006) og er en forholdsvis stor institution, hvor overskuelighed og nærhed er sikret med opdeling i 3 tre mindre enheder. 4.2 Vurdering af behov for offentlig service Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose som grundlag for vurdering af skattegrundlag ved budgetlægningen. Befolkningsprognosen har bl.a. baggrund i den aktuelle forventning til boligudbygningen og typen af nye boliger (Boligprognosen). Befolkningsprognosen, der er opdelt på aldersgrupper, støtter også arbejdet med vurdering af behov for offentlig service, som daginstitutioner, skoler, plejecentre m.v. Der kan være tale om, at der er et mindre eller et større behov for offentlig service ud fra udviklingen i bestemte aldersgrupper. Men også ønsket om en geografisk harmonisk udvikling spiller ind. Fx ønskes pasningsgarantien for dagsinstitutionsbørn, at kunne opfyldes i passende afstand fra barnets hjem, og ventetidsgarantien til ældre- og plejeboliger søges opfyldt på geografisk spredte placeringer, så den ældre kan få en bolig i område efter eget ønske og tilknytning. Det er således et samspil af aldersgruppers udvikling, geografiske hensyn og nye ønsker og krav til indretning af den offentlige service, der bestemmer udbygningen eller tilpasningen af den offentlige service. I 2010 og overslagsårene planlægges der ikke nye skoler eller daginstitutioner, da der opleves et vigende børnetal. Ved udvikling af nye større boligområder, fx Ullerød Nord og Ny By syd for Hillerød forventes der reserveret plads til bebyggelse til offentlig service. Ved udbygning af Skævinge og Gørløse vil behov for udbygning af eksisterende offentlig service blive vurderet. 17

18 5 Analyse af behov for nye boliger - og forbedringer af eksisterende boliger 5.1 Ejerboliger Det er vanskeligt at vurdere hvornår det private boligbyggeri igen får vind i sejlene, men stigningen i salget af eksisterende boliger, i hvert fald i Hovedstadsområdet, er en positiv strømpil. Der er usikkerhed omkring rente-udvikling og jobsikkerhed. Behovet er tæt sammenhængende med det tidligere nævnte udbredte ønske om at bo i egen bolig med have, især når par stifter familie, seniorers ønske om at bo i nemme étplansboliger og ønsker om at bo centralt, tæt på byliv og offentlig transport. Men man kan overveje hvor stort behovet er når det tages med i betragtning at husstandsstørrelsen er for nedadgående, og seniorer har råd til at blive boende i deres villaer. Som nævnt i afsnit 2.3 er der ikke meget der tyder på at det vil være økonomisk attraktivt at nye boligbebyggelser opføres som andelsboligbebyggelser. 5.2 Plejeboliger Midt på året i 2010 var der mere end 50 personer på venteliste til en plejebolig i Hillerød Kommune, men dette tal er formentlig ikke sigende om normalsituationen, da ikke alle boliger på Birgittehjemmet har været i brug og ombygningen af Lions Park midlertidigt har formindsket antallet af plejeboliger. Kommune skal jf. lovgivningen tilbyde en plejebolig indenfor 2 måneder fra en borger er visiteret til en plejebolig. Når Skovhuset med 104 plejeboliger i Hillerød Øst står færdigt i 2013 vil det samlede antal plejeboliger være øget med 45 boliger. Hvis der ønskes en geografisk balance skal det næste plejeboligbyggeri opføres i Hillerøds vestlige del. Der er i lokalplan nr. 335 for del af Ullerødbyen i Hillerød Vest, givet mulighed for et plejecenter i bydelens centerområde. Grunden er ejet af to private grundejere. Der er endnu ikke taget stilling til tidsplan for udnyttelse af lokalplanens mulighed for opførelse af et plejecenter i Ullerødbyen. Der er afsat 1 mio. kr. på budgettet i 2011 til forundersøgelser og programmering af et plejeboligbyggeri, ud fra forventning om at befolkningsudviklingen inden for en kort årrække vil skabe behov for yderligere plejeboliger. Når en almen ældre/plejebolig bliver ledig varer det nogle gange et par måneder, inden vi kan få boligerne til genudlejning pga. skifteret, manglende opsigelse osv. Der er et samarbejde med boligselskaberne for at fremme processen med at få boligerne klar til genudlejning. 5.3 Ældreboliger De 276 ældreboliger i kommunen dækker behovet. Der var således midt på året i 2010 kun ældre på venteliste til en ældrebolig. Kommunen skal tilbyde en ældrebolig til borgere der er visiteret til en ældrebolig, når der er en ældrebolig ledig. Men befolkningsudviklingen må følges nøje for at sikre behovet for ældreboliger, da vi kan forudsige en voksende ældrebefolkning, både i antal og i andel af den samlede befolkning. Geografisk er langt hovedparten af ældreboligerne placeret i Hillerød Midt og i de mindre byer uden for Hillerød By. Der er begyndende udlejningsudfordringer i nogle af de mindre byer. 18

19 5.4 Boliger til særlige grupper Der var i 2010 korte ventelister til botilbud til handicappede, hjerneskadede, psykisk syge og unge med særlige behov. Der er et ønske om at hillerødborgere kan anvises bolig i kommunen, da det ofte er dyrt at måtte anvise egnede boliger udenfor kommunegrænsen. Socialudvalget arbejder også fortsat med muligheden for en dialog med boligselskaberne om reservation af lejligheder i klynger til bofællesskaber for mennesker med særlige behov, der dog kræver 100 % anvisning med de bindinger det medfører for kommunen. Der er et behov for ombygning/modernisering af botilbuddet for udviklingshæmmede på Skovstien i Hillerød Øst. Der er afsat 0,5 mio. kr. på budgettet i 2011 til forundersøgelser og programmering af ombygning og modernisering af Boligerne på Skovstien. Behovet i forhold til den boligsociale venteliste (kommunal anvisning af boliger ud fra Servicelovens bestemmelser) er meget billige boliger, både store og små. Denne type findes i dag primært i ældre alment og kommunalt ejet boligbyggeri (her er særligt bebyggelserne ved Horsevænget, Pedersborgvænget, Hillerødsholmsalle og Fredskovhelltet vigtige) og det er en udfordring at skabe nye boliger, der er billige nok. 5.5 Boliger til unge Med de planlagte 78 nye almene ungdomsboliger i Campus ved Hillerød Station vurderes behovet for ungdomsboliger, sammen med de eksisterende 285 ungdoms- og kollegieboliger, at være opfyldt. Det er målet og forventningen at flere i fremtiden tager mellemlange og lange uddannelser og dermed senere får mulighed for at etablere sig i ejerbolig. Men denne gruppe forventes ikke at finde kollegieværelser attraktive og kan derfor skabe en større efterspørgsel efter mindre studievenlige lejeboliger. 5.6 Almene boliger Ud fra dialogmøder med boligorganisationerne i 4. kvartal 2010 kan der ikke peges på særlige, ikke opfyldte almene familieboligbehov, skønt flere af de større boligorganisationer udtrykte ønske om på sigt at bygge flere boliger i Hillerød Kommune. Behovet for almene familieboliger kan man få en indikation på ud fra udviklingen i boligorganisationernes ventelister. Det kan konstateres, at ventelisterne generelt er for nedadgående, dog med meget store udsving i forhold til bebyggelsernes ry, beliggenhed og lejeniveau. Det kan yderligere konstateres, at de små boligafdelinger, især dem under 25 boliger, har udfordringer, da der ikke er så mange til at bære udgifterne og deltage i beboerdemokratiet. Ved henvendelse til Boligselskabet Nordsjælland, Lejerbo og Hillerød Almene Boligselskab (DAB), der tilsammen ejer 2/3 af de almene familieboliger i Hillerød Kommune, er det oplyst at der ikke er nogen markant udvikling i forhold til for 3 år siden, men at de bebyggelser, der for 3 år siden var års ventetid nu nærmere er 8-10 års ventetid til, mens de ventelister, der for 3 år siden var på 3-5 års ventetid nu er nede på omkring 1 års ventetid. Der er flest opnoteret til 3 og 2 rums boliger, dernæst til 4 rums boliger og færrest til 1 rums boliger. Der har altid været størst søgning på de billigste boliger og de centralt placerede boligafdelinger. Det er typisk nyere afdelinger, der er vanskelige at udleje, hvor den 19

20 gennemsnitlige m 2 pris er lige under kr. pr. år. De boligafdelinger der består af rækkehusbebyggelser er der stort set ingen udskiftning i og lange ventelister til. Det der er afgørende for ventetiden for dem, der er skrevet op er om de står på intern-, pendler- (fleksibel/grøn anvisning) eller ekstern venteliste. 5.7 Privat udlejning Hillerød Grundejerforening, der repræsenterer de private udlejere, oplyser, at der generelt er betydelig efterspørgsel efter private udlejningsboliger i Hillerød Kommune, og boligerne er nemme at udleje, såfremt beliggenhed, vedligeholdelsestilstand og huslejens størrelse er rimelige. Er der tale om udlejningsboliger med centralvarme, og med køkken og bad i rimelig god stand er der en betydelig efterspørgsel, især hvis huslejen ikke overstiger kr. pr. m 2 pr år. Efterspørgslen er størst i bymidten, herunder i boliger, der har udsigt til slottet og søen samt i områder med god kollektiv trafikdækning. Der har i flere år været mangel på små og billige boliger til unge og ældre, og Hillerød Grundejerforening fornemmer et udækket behov for større attraktive lejeboliger til velhavende pensionister, som har skilt sig af med deres parcelhuse og gerne vil flytte over i en mere uforpligtende boligform. Hvis udlejer sørger for at justere huslejen når muligheden foreligger, herunder i tilfælde af stigende skatter og afgifter m.v., er der fortsat en god rentabilitet i forbindelse med udlejningsboliger. Blandt de private udlejningsboliger i Hillerød er den overvejende del boliger, hvor lejen er fastsat efter det lejedes værdi. Hillerød Grundejerforening skønner at det er mindre end 20 % af de private udlejningsboliger i Hillerød Kommune, der har omkostningsbestemt husleje. Foreningen vurderer at en eventuel fremtidig lovgivningsmæssig mulighed for en friere huslejefastlæggelse, efter en kortere tilpasningsperiode, vil føre til en bedre fordeling af de eksisterende udlejningsboliger samt inspirere potentielle investorer til at opføre nyt privat udlejningsboligbyggeri. 5.8 Eksisterende boliger I de allerede eksisterende bolig- og byområder finder der løbende renoveringer, moderniseringer, om- og tilbygninger sted på boligejernes og boligafdelingernes foranledning. Behovet, set fra kommunens side, er primært at boligmassen er tidssvarende med hensyn til installationer (fx køkken og bad) og energiforbrug (el, vand og varme) og er attraktiv med hensyn til byggeriets fremtræden og arkitektur. Fortætning og forskønnelse er også i kommunens interesse. Fortætning (også fx ved udnyttelse af tag-rum og ud fra kommuneplanens rammebestemmelser om fortætningsmuligheder i parcelhusområder) mindsker presset på byudvikling på jomfruelig jord og giver god udnyttelse af trafikal infrastruktur og forsyningnet. Forskønnelse hæver områdernes attraktion og styrker kommunen som bosætningskommune. Kommunen har i en række lokalplaner fastsat bevaringsbestemmelser og krav til arkitekturen i områder med særlige bygningskvaliteter og krav til hvordan eksisterende bebyggelser kan omdannes og tilføjes tilbygninger. 20

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Opdaterede boligdata og opdateret boliganalyse fra 2015 for Hillerød Kommune, som forarbejde til Planstrategi 2015

Opdaterede boligdata og opdateret boliganalyse fra 2015 for Hillerød Kommune, som forarbejde til Planstrategi 2015 Opdaterede boligdata og opdateret boliganalyse fra 2015 for Hillerød Kommune, som forarbejde til Planstrategi 2015 Forud for udarbejdelse af Hillerød Kommunens Tilflytningsstrategi og Boligpolitik, vedtaget

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

B O S K Ø N T I N O R D S J Æ L L A N D S H J E R T E

B O S K Ø N T I N O R D S J Æ L L A N D S H J E R T E B O S K Ø N T I N O R D S J Æ L L A N D S H J E R T E At sik re viden om hvor og hvornår offentlig service skal placeres T I L F L Y T N I N G S S T R A T E G I & B O L I G P O L I T I K Hillerød Kommune

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Data-del, som baggrund for Boligpolitik for Hillerød Kommune

Data-del, som baggrund for Boligpolitik for Hillerød Kommune Data-del, som baggrund for Boligpolitik for Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af nuværende boligmasse s. 2 1.1 Fordeling efter ejerforhold 1.2 Fordeling efter boligart 1.3 Fordeling efter

Læs mere

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Boligpolitik Odense. Odense Kommune Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013 Boliganalyse 2013 Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune 15. oktober 2013 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Indhold 1. Ventelister og ventetid: Behov for kapacitetsudvidelse...

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Nonnebuen / Munkebuen

Nonnebuen / Munkebuen Nonnebuen / Munkebuen 1 Matr. nr: Adresse: Antal grunde Overtagelse Nonnebuen Nonnebuen/Munkebuen 28 Ultimo 2014 Infrastruktur Grundene ligger i et roligt område ikke langt fra Hillerødmotorvejen, som

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Direktionssekretariatet Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Sag: Bilag 3 - Baggrundsnotat for Boligprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Jesper Lohse Jørgensen Notatet redegør

Læs mere

en ny, unik bydel i Rødovre

en ny, unik bydel i Rødovre en ny, unik bydel i Rødovre ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELFDEVELOPMENT.DK 2014 ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling i Københavnsområdet IrmaByen - Fakta

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Boliger til unge i Halsnæs Kommune

Boliger til unge i Halsnæs Kommune Velfærdsservice Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/11172 Dato: 19-11-2010 Sag: Sagsbehandler: Boliger til unge i Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent 1. Indledning

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere