AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI"

Transkript

1 AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt, BNP, steg 5,8 pct. ifølge det seneste skøn, mens forbrugerpriserne faldt 1, pct. Fremgangen i det nominelle BNP var drevet af fiskeeksporten, der primært steg som følge af høje priser og stigende mængder i opdræts industrien. Faldet i oliepriserne havde en stimulerende effekt ved at forbedre bytteforholdet betydeligt. Der er indikationer på, at det offentlige og private forbrug vokser. Beskæftigelsen er stigende i de fleste sektorer, og ledigheden er lav og faldende. Underskuddet på den offentlige saldo er aftaget. Det skyldes overvejende budgeteffekter af de stærke konjunkturer og fremgang i fiskeriet. Derimod udestår foranstaltninger, der kan forbedre den underliggende stilling på de offentlige finanser, fortsat. De demografiske udfordringer er betydelige. Det Økonomiske Råd for Færøerne har foretaget finanspolitiske holdbarhedsberegninger. De anslår, at der er behov for en varig finanspolitisk forbedring på fem pct. af BNP for at stabilisere den offentlige gæld. Niveauet for den offentlige gæld er aktuelt lavt. Det offentlige forbrug og de offentlige investeringer har set over en årrække været medvirkende til at forstærke konjunkturudsvingene. Omfanget af planlagte offentlige og andre store anlægsinvesteringer over de kommende år ventes at blive betydeligt, og hvis højkonjunkturen fortsætter, kan det medføre risiko for flaskehalse, særligt inden for byggeriet. Den høje vækst i fiskeriet skyldes usædvanligt gode vilkår i to af de tre hovedgrene af fiskeindu Fakta om Færøerne Folketal (primo juni 215) Antal lønmodtagere (maj 215) Ledighed (juli 215), pct. 2,9 Bruttonationalprodukt, BNP (mio. kr., 213) BNP pr. indbygger (1. kr., 213) 1 35,4 Disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger (1. kr., 212) 2 316,2 Kilde: Hagstova Føroya, Danmarks Statistik. 1. Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Danmark kr. i 213. Befolkningstal pr. 1. januar 213 er anvendt. 2. Til sammenligning var disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger i Danmark kr. i 212. Befolkningstal pr. 1. januar 212 er anvendt. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

2 BNP-vækst og udvikling i bruttonationalindkomst på Færøerne og i Danmark Figur 1 Pct Årlig nominel BNP-vækst Færøerne Danmark Disponibel bruttonationalindkomst Pr. indbygger, 1. kr Færøerne Danmark Anm.: For Færøerne er BNP-væksten i 214 og disponibel bruttonationalindkomst for baseret på skøn udarbejdet af Hagstova Føroya. Disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger er beregnet med indbyggertal pr. 1. januar. Kilde: Hagstova Føroya, Danmarks Statistik og egne beregninger. strien, nemlig opdrætsvirksomhed og det pelagiske fiskeri, dvs. fiskeriet i de åbne vandmasser efter fx sild og makrel. Naturen vil sandsynligvis sætte grænser for, hvor stor den fremtidige vækst på de to områder kan blive. Den sidste gren, fiskeriet efter bundfisk som torsk, sej og kuller, er økonomisk trængt på grund af lave fangster og overkapacitet. Bestandene af bundfisk er ifølge Færøernes Fiskeriundersøgelser under pres, så øgede fangstmængder synes ikke realistiske på kort sigt. NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE I 214 steg det nominelle BNP ifølge seneste skøn 5,8 pct. efter en vækst på 7,5 pct. året før, jf. tabel 1. Den kraftige fremgang i den færøske økonomi har de seneste år været drevet af fiskeeksporten. Afhængigheden af fiskeopdræt og fiskeriet, hvor aktiviteten bl.a. følger udviklinger i bestandene, betyder, at der er stor volatilitet i økonomien, jf. figur 1 (venstre). Væksten i det nominelle BNP på Færøerne har i hvert år siden 29 været større end i Danmark. Væksten i den indenlandske efterspørgsel har været mere moderat. Det private forbrug steg kun svagt i 213, som er det seneste år, nationalregnskabet dækker 1, men bl.a. detailsalgstal og tal for import af køretøjer tyder på, at det private forbrug kan stige kraftigt i 214 og 215. I 213 steg det offentlige forbrug mere end de to foregående år. Bedømt ud fra lønudbetalingerne i offentlige sektorer fortsatte den høje vækst i 214 og 1. halvår 215. I 213 faldt investeringerne, især i skibe og fly, der i høj grad importeres og derfor ikke umiddelbart påvirker aktiviteten. Lønudbetalingerne i byggesektoren steg over 1 pct. i 214 og i 1. halvår 215. Det indikerer, at anlægsinvesteringerne er på vej opad. I de kommende år er det sandsynligt, at investeringerne stiger, særligt på grund af at omfanget af offentlige investeringer planlægges til at blive højere end de senere år. Både landskassen, kommunerne og offentlige selskaber planlægger investeringer i de kommende år, der set i forhold til størrelsen af Færøernes økonomi er meget 1 En konjunkturvurdering af færøsk økonomi er udfordret af, at det statistiske materiale er begrænset. Fx opgøres BNP kun nominelt, årligt og med betydelig forsinkelse. I stedet må man anvende andre mål, fx lønudbetalingerne og antal lønmodtagere, som opgøres med kort forsinkelse og normalt giver en god indikation af udviklingen i færøsk økonomi. 74 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

3 Nationalregnskab, nominelle vækstrater Tabel 1 Pct. Andel af BNP (213) Privat forbrug 52, 8, 5,8 -,2-1,4-1,6 9,6 1,2 1,3 n.a. Offentligt forbrug 29,6 3,3 8,2 1,5 1,8 3,7 1,9,9 3,3 n.a. Bruttoinvesteringer i alt 24,9 42,1 28,4-34,6-17,4 2,7-3,3 61,1-7,5 n.a. Eksport af varer og tjenester 5,6 11,2 6,5 7,8-11, 15,2 12,9 2,2 11,7 n.a. Endelig anvendelse lig samlet tilgang 157,1 12,5 1,3-3, -5,7 6,8 7,2 8,6 3,2 n.a. Import af varer og tjenester 57,1 11,9 18,7-6,8-13,2 6,6 17,2 18,8-3,6 n.a. Bruttonationalprodukt 1, 12,9 5,9 -,8-1,7 7, 2,4 3, 7,5 n.a. Bruttonationalindkomst n.a. 12,8 5,7-2,9-3,6 11,2 3,3 3,8 n.a. n.a. Disponibel bruttonationalindkomst n.a. 12,3 7,3-5,1-3,3 11, 5, 2, n.a. n.a. Memo: Forbrugerpriser 1,5 3,6 6,3-1,,4 2,3 2,2 -,6-1, Anm.: Disponibel bruttonationalindkomst er BNP tillagt løn- og formueindkomst, netto, og overførsler fra udland, netto. Kilde: Hagstova Føroya. store. Det drejer sig bl.a. om bygningen af to undersøiske vejtunneler, udbygningen af energiinfrastruktur, udvidelsen af et af de tre sygehuse og Tórshavn havn samt anskaffelsen af nyt materiel til fx flyselskabet og fiskeriundersøgelser. Importindholdet i mange af disse investeringer er meget stort, men investeringsprogrammet vil stadig bidrage til den økonomiske vækst og til risikoen for flaskehalse, særligt inden for byggeriet. Den fortsatte fremgang i fiskeeksporten i 214 betød, at værdien af vareeksporten ekskl. skibe og fly steg knap 6 pct. i 214, jf. tabel 2. Vareimporten ekskl. skibe og fly steg 5,5 pct. De foreløbige opgørelser for 1. halvår 215 viser, at værdien af eksporten er gået kraftigt frem, igen drevet af fiskeeksporten. Importen ekskl. skibe og fly er lavere end i samme periode året før, hvilket hovedsageligt skyldes en nedgang på 23 pct. i værdien af importeret brændstof i 1. halvår 215 sammenlignet med samme periode året før, primært som følge af faldet i verdensmarkedspriserne på olie. Overskuddet på handelsbalancen for varer i 214 var 391 mio. kr., svarende til knap 3 pct. af BNP. Servicebalancen må forventes at blive negativ. Den har de seneste år har været negativ med omkring 1 mia. kr. Dertil kommer bl.a. et positivt bidrag, der har ligget på omkring 7-8 mio. kr. netto de seneste par år, fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark). Desuden er der overførsler på omkring 8 mio. kr. primært på grund af overførsler fra den danske stat. Derfor forventes et betydeligt overskud på betalingsbalancen i 214. Den disponible bruttonationalindkomst, BNI, var i 212 knap 12 pct. højere end BNP. Det skyldes bloktilskuddet fra den danske stat og nettolønindkomsten fra udlandet. Nettoformueindkomsten var svagt negativ. Disponibelt BNI er over de seneste fem år steget kraftigere end i Danmark og vil ifølge det seneste skøn overgå det danske niveau fra 214, jf. figur 1 (højre). PRISUDVIKLING Forbrugerpriserne er faldet siden foråret 213, jf. figur 2. I 2. kvartal 215 lå de 1,3 pct. lavere end i samme kvartal året før. Faldet i olieprisprisen på verdensmarkedet har især fået priserne på energi og brændsel til at falde i 215. Boligejernes renteudgifter indgår i indekset for forbrugerpriserne. De faldende renteudgifter for lån til boligformål fortsætter med at trække forbrugerprisindekset ned, men bidraget var større i slutningen af 213 og 214, da rentefaldet DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

4 var kraftigere i den periode. De lave stigninger i forbrugerpriserne understøtter husholdningernes realindkomst og derigennem det private forbrug. ARBEJDSMARKEDSFORHOLD Antallet af lønmodtagere er steget de seneste to år efter at have været stort set uændret i de foregående år, jf. figur 3 (venstre). Stigningen i antallet af lønmodtagere på 3,3 pct. på årsbasis i april 215 afspejles også i de samlede lønudbetalinger, som i samme periode blev øget med 7,4 pct. år til år. Stigningen i beskæftigelsen fra 214 til 215 har været bredt funderet på tværs af sektorer, jf. figur 3 (højre). De private tjenesteerhverv har i øget antallet af lønmodtagere efter en periode med Handels- og betalingsbalance Tabel Eksport, varer Eksport, varer ekskl. skibe og fly Import, varer Import, varer ekskl. skibe og fly Handelsbalance, varer Handelsbalance, varer ekskl. skibe og fly Betalingsbalancens løbende poster n.a. n.a. Kilde: Hagstova Føroya. Stigninger i forbrugerpriserne og bidrag fra underkomponenter Figur 2 Procentpoint 3 Pct., år-år Mad, drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Husleje, renter og vedligehold Brændsel, el, gas og varme Boligudstyr og husholdningstj. Transport Fritid og kultur Øvrige, inkl. afrunding Forbrugerpriser (højre) Anm: Transport inkluderer brændsel. Vægten af komponenter, hvor olie- og energipriser har direkte effekt, er omtrent ens i Danmark og Færøerne. Volatiliteten af prisindeksene for energikomponenterne ved ændringer i oliepriser er derimod betydeligt højere på Færøerne, hvilket bl.a. skyldes, at deres system for skatter og afgifter er anderledes. Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger. 76 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

5 Lønudbetalinger, antal lønmodtagere og ændring pr. branche Figur 3 Tusinde Lønudbetalinger og antal lønmodtagere 1. personer Lønudbetalinger Antal lønmodtagere (højre akse) Tusinde Ændring i antal lønmodtagere i udvalgte brancher Antal personer Fiskeindustri Fiskeri Fiskeopdræt Byggeri Finansiel sektor Private tjenesteerhverv Offentlig sektor Andet Total Anm.: Venstre figur: Sæsonkorrigerede månedsdata. 3 måneders glidende gennemsnit for lønudbetalinger. Seneste observation er maj 215 for antal lønmodtagere og august 215 for lønudbetalinger. Højre figur: Ændringer i gennemsnitlig beskæftigelse i første kvartal af perioden. Kilde: Hagstova Føroya. stilstand oven på den betydelige tilpasning i Den finansielle sektor har derimod fortsat mindsket antallet af medarbejdere. Beskæftigelsen i fiskerirelaterede erhverv er øget efter nogle år med faldende beskæftigelse, selv om der har været fremgang for erhvervet. Fiskeopdræt, som har klaret sig særdeles godt de senere år, havde i 215 stort set uændret beskæftigelse efter nogle år, hvor den steg. Produktionen kræver relativt lidt arbejdskraft og beskæftiger under 5 pct. af lønmodtagerne på trods af, at erhvervet står for over 4 pct. af eksporten. Beskæftigelsen i byggeriet stiger. Det skyldes bl.a., at det offentlige har sat store anlægsprojekter i gang. Beskæftigelsen i byggeriet ligger på samme niveau som omkring 24, dvs. før højkonjunkturen med kraftigt stigende boligpriser satte ind på Færøerne, men væsentligt under niveauet i højkonjunkturen omkring 27. Ledigheden er faldet jævnt siden begyndelsen af 211 og udgjorde i juli 215 sæsonkorrigeret 3, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 4 (venstre). Ledigheden har dog været væsentligt lavere, bl.a. i Niveauet er svært at sammenligne med andre landes, da befolkningen på Færøerne er relativt mobil og reagerer på en høj ledighed. Arbejdsstyrken steg i 214, bl.a. som følge af nettoindvandring, jf. figur 4 (højre). Faldet i ledigheden skyldes dermed reelt, at beskæftigelsen er steget, og ikke at ledige er fraflyttet Færøerne, hvilket ellers i tidligere år har været årsag til, at ledigheden faldt. I takt med at den økonomiske aktivitet bedres på Færøerne, kan der opstå mangel på arbejdskraft. Et betydeligt antal færinger, især inden for håndværk og byggeri, har bopæl på Færøerne, men arbejder i udlandet, bl.a. på grund af højere løn og en skattebegunstigelse. Landsstyret kan delvist afbøde manglen på arbejdskraft ved at reducerede de skattefordele, som er knyttet til at arbejde i udlandet. Ud over at mindske risikoen for overophedning vil det også øge skatteindtægterne. FISKERI OG HAVBRUG Fiskerierhvervene udgør omkring en sjettedel af den samlede bruttoværditilvækst på Færøerne og ca. 95 pct. af vareeksporten ekskl. skibe og fly. Færøsk økonomi er dermed meget afhængig af udviklingen i fangstmængder og fiskepriser. Begge svinger en del over tid, men ikke nødvendigvis i samme retning for de forskellige fiskerityper og fiskearter. Da indtjeningen i stigende grad har fordelt sig på flere forskellige slags fiskerierhverv, bidrager det til at mindske sårbarheden i økonomien som helhed. I de senere år er indtjeningen fra fisk steget betydeligt, primært drevet af havbrugsvirksomhed. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

6 Ledighed (venstre) samt ind- og udvandring (højre) Figur 4 Pct. af arbejdsstyrken Personer Indvandring Udvandring Nettoindvandring Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata for ledighedsprocenten. Seneste observation er juli 215. Kilde: Hagstova Føroya. Fiskeriet udover havbrug havde en lille nedgang i 214, jf. figur 5. Det skyldes, at priserne udviklede sig lidt ugunstigt. Det pelagiske fiskeri efter bl.a. sild og makrel klarer sig bedst. Omvendt er det traditionelle lokale bundfiskeri, der primært består af torsk, sej og kuller, fortsat økonomisk svagt. Bundfiskeriet er kendetegnet ved, at bestandene af fisk er lokale og ikke er på gennemtræk ligesom pelagiske fisk. Derfor er reguleringen et lokalt anliggende. Bestandene af bundfisk er for flere arter kritisk lave, og på trods af en nedgang i fangsterne har omfanget ligget over biologernes anbefalinger, jf. Hegland og Hopkins (214). Indtjeningen i det pelagiske fiskeri er steget betragteligt de senere år. Det skyldes primært, at fangsterne er øget fordi makrelbestanden omkring Færøerne er steget. I fastsatte Færøerne sin egen kvote for makrel efter resultatløse forhandlinger med EU, Norge og Island om en anden fordeling af den samlede kvote. I marts 214 indgik Færøerne, Norge og EU en 5-årig aftale om Værditilvækst i fiskeriet og aflønning af ansatte Figur 5 Værditilvækst fra priser og mængder Fordeling af dagslønninger pr. bådtype Bidrag fra priser Bidrag fra mængder Total eksportværdi (højre akse) Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger. Anm.: Højre figur: Fordeling af dagslønninger pr. bådtype rangerer den gennemsnitlige aflønning af ansatte på otte forskellige typer af fiskefartøjer. 78 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

7 makrelkvoterne, som gør det muligt, at fangsten af makrel bliver på omtrent samme niveau. Island står uden for aftalen. Det er opgivet at nå til enighed om fiskeriet efter sild i 215 og 216. For 215 har Færøerne fastsat deres egen kvote på samme niveau som sidste år. Kvoten er dog en væsentligt højere andel af den fastsatte samlede nordøstatlantiske sildekvote, der er reduceret med 32 pct. i forhold til 214. I 214 opnåede Færøerne og EU en fælles forståelse om det års fiskeri, og derfor suspenderede EU handelssanktionerne. Der er ikke opnået enighed om fordelingen af kvoten for blåhvilling i 215, og Færøerne har sat sin egen kvote. De meget forskellige økonomiske forhold i de forskellige typer af fiskeri afspejles i, at mandskabet på forskellige bådtyper aflønnes meget forskelligt, jf. figur 5 (højre). Aflønningen på både i det traditionelle bundfiskeri ligger lavt og har gjort det i mange år. Fiskere har dog gunstigere skattevilkår end almindelige lønmodtagere. Omvendt er aflønningen på nogle bådtyper i det pelagiske fiskeri langt over niveauet for tilsvarende jobs andre steder. Fx har ansatte på notfartøjer i gennemsnit tjent 1,5 mio. kr. pr. år de seneste fem år. De nyder godt af det samme skattefradrag som fiskere i det økonomisk trængte bundfiskeri. Aflønning af kapital i disse segmenter er også meget høj. Det Økonomiske Råd for Færøerne vurderede i 214, at driftsoverskudsgraden for det pelagiske fiskeri i var omkring 4 pct., hvilket er langt højere end i de andre fiskerierhverv. Det skyldes primært, at kvoterettigheder hidtil er blevet fordelt uden betaling. Havbrugene fortsatte i 214 med at øge deres indtægter og stod for omkring 5 pct. af den samlede fiskeeksport. Derudover bruger de fx fiskemel produceret af den øvrige fiskeindustri i produktionen, så de dermed kan understøtte den øvrige fiskeindustri. Havbrugene opdrætter udelukkende laks, som de senere år har været begunstiget af høje priser, jf. figur 6. Det skyldes bl.a., at Færøerne fortsat har adgang til det russiske marked efter Ruslands handelsembargo på fødevarer fra EU. I 214 udgjorde eksporten til Rusland 17 pct. af den samlede eksport. Markedsandelen er næsten tredoblet i forhold til gennemsnittet over de fem foregående år, og Rusland er nu det største enkelte eksportmarked. Efter flere gode år i to af de tre sektorer i fiskerierhvervet er det tvivlsomt, om de høje vækstrater kan fortsætte. Omfanget af havbrug nærmer sig kapacitetsgrænsen med den nuværende teknologi, hvis man skal undgå sygdomsepidemier med store omkostninger til følge. Havbrugene eksperimenterer dog med teknologier til at øge produktionen fra de eksisterende anlæg. I det pelagiske fiskeri er den fremtidige vækst underlagt fastsættelsen af kvoter mellem landene og bæredygtigheden af det samlede fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav. Ifølge tal fra Færøernes Fiskeriundersøgelser er tilgangen af nye fisk i bundfiskeriet meget lav, og det tyder ikke på, at grundlaget for at øge fiskeriet er til stede lige foreløbigt. Værditilvækst fra priser og mængder i opdrætserhvervet Figur 6 FINANSIELLE FORHOLD Bidrag fra priser Bidrag fra mængder Eksportværdi (højre akse) Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger De færøske bankers udlån til virksomheder var stort set uændret i første halvår, og indlånet steg. Ifølge bankerne skyldes den flade udvikling i udlån primært, at efterspørgslen efter lån er meget lav. Fiskeriet, som tidligere optog mange lån og i kriseperioder var kilde til store kredittab for bankerne, låner i dag kun lidt i bankerne. De store investeringer foregår primært i det pelagiske fiskeri og opdrætsindustrien. Begge erhverv har i disse år så store overskud, at de fleste investeringer kan finansieres internt i virksomhederne eller afdrages over kort tid. Lån til de største investeringer i fx opdrætserhverv ydes typisk af udenlandske banker, primært fra Norge. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

8 Boligpriser og ind og udlån i de færøske banker Figur 7 Indlån i og udlån fra færøske banker Gennemsnitlige handelspriser for boliger Mia. kr ,5 2, 1,5 1,, Indlån, erhverv Indlån, husholdninger Udlån, erhverv Udlån, husholdninger, Små bygder Store bygder Tórshavn Anm.: Venstre figur: I september 213 begyndte en ny statistik, som er sammenkædet med den gamle statistik. Husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger er derfor lagt sammen. Højre figur: Data for 215 dækker kun 1. halvår. Der eksisterer et indeks for priser for hele Færøerne, men det fremkommer som det vægtede gennemsnit af alle handler. Det viser fx, at priserne faldt i 214 på trods af, at priserne i hver af de tre kategorier steg. Derfor benyttes det ikke her. Kilde: Nationalbanken, Hagstova Føroya, EIK Bank og egne beregninger. Bankernes udlån til boligformål stiger svagt, men det udestående udlån til husholdninger er stadigt væsentligt lavere end i 28, jf. figur 7 (venstre). De færøske banker har øget kapitaliseringen og har i dag indlånsoverskud. Lønsomheden er forbedret over de senere år i takt med, at nedskrivninger på udlån er faldet. Tre af de fire banker forventes underlagt SIFI-kravene. 2 Den sidste er langt mindre og har i nogle år haft store nedskrivninger på udlån. Boligmarkedet understøttes af stigende disponible indkomster og rentefald. Omsætningen er opadgående og var i 214 den højeste siden 1985, hvor statistikken begyndte. Både i Tórshavn og i bygderne er priserne på de handlede boliger steget de seneste par år, jf. figur 7 (højre), men de er fortsat lidt lavere end i perioden I samme periode er den disponible indkomst dog steget omkring 2 pct. Boligmarkedet på Færøerne er generelt kendetegnet ved, at køber afdrager lån hurtigere end fx i Danmark. Det gør boligejernes modstandskraft større i tilfælde af stød og lægger en dæmper på prisudviklingen. Der beta les derimod ikke grund- og ejendomsværdiskatter, hvilket alt andet lige sænker brugerprisen og derigennem øger prisniveauet. Støtte til renteudgifter medvirker også til at sænke brugerprisen. Både loftet og procentsatsen for landskassens og kommunernes støtte til boligejeres renteudgifter er blevet nedsat gradvist siden 29, så der i 215 refunderes 35 pct. af renteudgifterne op til et loft på 12. kr. Frem til 218 nedsættes loftet yderligere til 1. kr. årligt. OFFENTLIGE FINANSER Færøerne har de seneste år haft underskud på de offentlige finanser, men det er faldet, primært som konsekvens af de positive økonomiske konjunkturer. Underskuddet er hovedsageligt i landskassen, mens kommunerne havde et mindre overskud. Landskassen opnåede i 214 et driftsoverskud for første gang siden 27, fordi skatteindtægterne steg. Drift-, anlæg- og udlånssaldoen (DAU) var stadigt negativ. Den offentlige gæld har 2 De regler, der i Danmark regulerer SIFI er, gælder også på Færøerne med de fornødne tilpasninger. SIFI er på Færøerne skal udpeges af Finanstilsynet på baggrund af de samme indikatorer som de danske SIFI er. 8 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

9 Landskassens hovedposter Tabel Skatter og afgifter mv Andre indtægter Bloktilskud Indtægter i alt Driftsudgifter Anlægsinvesteringer Renteudgifter, netto Udgifter i alt Saldo (DAU) Kilde: Rigsombudsmanden på Færøerne. 1. Tal for 215 er fra finanslov 215, mens tal for de øvrige år er regnskabstal. Offentlige indtægter og udgifter samt skattebetaling i forhold til indkomst Figur 8 Gennemsnitlig skattebetaling i forhold til indkomst Pct. af skattepligtig indkomst < >1. Skattepligtig indkomst i 1. kr. Færøerne Danmark Tusinde Offentlige indtægter Mia. kr Person- og formueskat Andre indtægter Bloktilskud mv. Memo: udgifter Anm.: Venstre figur: Data for Færøerne for 213. Data for Danmark for 214. For Danmark er indkomstgruppen vist i kategorien 6-7, og indkomstgruppen er vist i kategorien 8-9. Data for Danmark inkluderer ejendomsværdiskat og arbejdsmarkedsbidrag. Kilde: Hagstova Føroya, Danmarks Statistik, Rigsombudsmanden på Færøerne og egne beregninger. været stigende på grund af underskuddene på de offentlige finanser, jf. boks 1. Finansloven for 215 budgetterer med et DAU-saldounderskud i 215 på 14 mio. kr. for landskassen svarende til knap 1 pct. af BNP. Hertil kommer, at kommunerne budgetterer med et underskud på 78 mio. kr. Landsstyrets forslag til bevillingsrammerne i 216 medfører et lille overskud. Den planlagte balancering af budgettet sker på et tidspunkt, hvor konjunkturerne er gunstige. Fx steg skattebetalingerne kraftigt i 214 og er fortsat med at stige i 215. Det er problematisk med underskud i en højkonjunktur. Beregninger fra Det Økonomiske Råd for Færøerne viser, at det offentlige forbrug over en længere årrække samlet set er steget, når de offentlige indtægter er steget på grund af forbedrede konjunkturer. Det offentlige forbrug har derfor haft en forstærkende DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

10 Færøernes offentlige gæld er steget Boks 1 Den offentlige gæld er steget siden 28, fordi der har været underskud på de offentlige finanser. Gældsætningen på Færøerne var dog lav omkring 28 før finanskrisen efter flere år med finanspolitisk konsolidering. Bruttogælden på ca. 45 pct. af BNP ved udgangen af 214 er lav i en international sammenligning. Bruttogælden korrigeret for likvide finansielle aktiver er knap 2 pct. af BNP. Færøernes offentlige bruttogæld består primært af landskassens gæld (godt 8 pct. af den samlede offentlige bruttogæld) og kommunernes gæld, der brutto udgjorde ca. 1. mio. kr. ved udgangen af 214. Landskassen havde et betydeligt tilgodehavende i 28, når der tages højde for finansielle aktiver, og først omkring 213 var det vendt til gæld. En mindre del af gælden er et lån fra den danske stat på 5 mio. kr., der er rente- og afdragsfrit, og som eftergives i 218, hvis der ikke er påbegyndt råstofudvinding inden da hvilket intet indtil videre tyder på vil ske. Herudover har landskassen de sidste par år årligt udstedt en 5-årig obligation i danske kroner. Moody s tildeler Færøernes udstedelserne kreditvurderingen Aa3 og har i juli 215 ændret udsigterne til stabile i stedet for negative. Kreditvurderingen inkluderer et løft på to trin i forbindelse med, at Moody s vurderer, at der er sandsynlighed for ekstraordinær støtte fra den danske stat, selv om der ikke er givet eksplicit tilsagn om det. Uden opløftet ville vurderingen have været A2. Ud over gæld har landskassen nogle indirekte forpligtelser, bl.a. deres rentegaranti på pensioner påbegyndt før 1999 og efterløn til dens ansatte. Ifølge beregninger fra landskassen er den negative egenkapital i det selskab, der administrerer ordningerne, godt 1 mia. kr. ved udgangen af 214. Med ikke-afdækkede garantier på 4,5 pct. årligt på en stor del af pensionerne kan omfanget af den ufinansierede forpligtelse dog vokse, afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder, herunder aktiemarkederne. Landskassens gælds- og formueforvaltningsafdeling skønner, at der først vil være en likviditetsmæssig effekt om mere end 3 år, da selskabets aktiver vil blive brugt helt op, før landskassens gælds- og formueforvaltningsafdeling træder til. Offentlig gæld ultimo 214 (venstre) samt udvikling i landskassens gæld (højre) Pct. af BNP Brutto Landskassen Sociale kasser og fonde Bruttogæld - likvide finansielle aktiver Kommuner Total Bruttogæld Bruttogæld - likvid beholdning Bruttogæld - finansielle aktiver Anm: Indeholder kun sektoren S13. Venstre figur: De sociale kasser og fonde inkluderer AMG, ALS, Vinnusjúkugrunnurin, Trygdargrunnur fiskivinnunar og Trygdargrunnurin. Højre figur: Den likvide beholdning i landskassen bruges fortrinsvist til at styre landskassens refinansieringsrisiko på gælden. Kilde: Hagstova Føroya. effekt på konjunkturforløbet. Det samme gælder for offentlige investeringer. I bevillingsrammerne for 216 er der indregnet et provenu fra nye ressourceafgifter primært i forbindelse med det pelagiske fiskeri. Det skal sikre, at budgettet stort set balancerer, men det er endnu ikke sikkert, at afgifterne bliver indført i tide, da en aftale muligvis afventer, at en fremtidig fiskerireform gennemføres. Ved skattereformen i 212 blev indkomstskatten reduceret betydeligt, og progressionen i skattesystemet for mellem- og højindkomstgrupper har derefter været lav, dvs. med en skatteprocent der stort set er uafhængig af indkomstniveau, jf. figur 8 (venstre). Skattereformen øgede alt andet lige det strukturelle underskud på de offentlige finanser. Ved samme lejlighed blev landskassens provenu forøget ved at beskatte pensionsindbetalinger, mod at udbetalinger i fremtiden er skattefri. Indkrævede skatter og andre indtægter dækkede i 213 omkring 83 pct. af landskassens udgifter i 213, hvilket er et fald fra omkring 95 pct. i begyndelsen af 2 erne, jf. figur 8 (højre). Godt 82 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

11 Fremskrivning af offentlige udgifter og indtægter Pct. af BNP Figur Indtægter Kilde: Det Økonomiske Råd for Færøerne. Udgifter 15 pct. af det offentliges udgiftsbudget afholdes af den danske stat i form af bloktilskuddet, andre tilskud samt drift- og anlægsudgifter for statslige institutioner. Færøerne står over for store demografiske udfordringer. Mange personer i den erhvervsaktive alder trækker sig tilbage i de kommende år, og set over de seneste ti år har der været en tendens til relativt kraftig udvandring, især af yngre mennesker i den erhvervsaktive alder. Nettoudvandringen har svaret til lidt mere end,4 pct. af befolkningen hvert år. Befolkningens aldring og risikoen for, at arbejdsstyrken falder, giver store udfordringer for de offentlige finanser, hvis der ikke gennemføres reformer. På den baggrund har Det Økonomiske Råd for Færøerne i 215 beregnet den finanspolitiske holdbarhed. Konklusionen er, at det offentlige underskud uden reformer vil vokse støt, fordi de offentlige udgifter vil stige, jf. figur 9. Der vil være behov for en varig finanspolitisk stramning på omkring 5 pct. af BNP (ca. 75 mio. kr.) for at stabilisere den offentlige nettogæld på langt sigt. Resultatet afhænger af en række antagelser. Rådet har fx antaget, at nettoudvandringen når omtrent samme omfang som det observerede gennemsnit over de seneste ti år. Immigrationsmønstret er konjunkturafhængigt, og skiftet til nettoindvandring, der skete i , kan dermed vise sig blot at være en midlertidig vending, der skyldes det aktuelle økonomiske opsving. ØKONOMISKE UDSIGTER Både virksomhederne og forbrugerne ser positivt på den økonomiske situation ifølge de halvårlige konjunkturbarometre. Således lå begge barometre i positivt territorium om end lidt lavere end i 214. Især byggebranchen har meget positive forventninger, hvilket fremhæver risiciene for flaskehalse i forbindelse med de store offentlige investeringer. Udsigterne for færøsk økonomi er tæt knyttet til udviklingen i fiskeriet og havbrugene. Usikkerhed om fremtidige mængder og priser i fiskerierhvervet er et grundvilkår for økonomien. At fiskeeksporten i dag er spredt på flere forskellige fiskeindustrier øger dog robustheden. Usikkerheden i fiskeriet er mindsket efter, at der er opnået en international aftale om fangsten af makrel. Ifølge erhvervet giver det dog fortsat usikkerhed, at alle fiskelicenser på Færøerne fra og med 218 skal fordeles på ny og potentielt kan blive reallokeret på markedsmæssige vilkår. En sådan reform kan forbedre det offentlige budget. Den pelagiske fiskeindustri har haft overnormale profitter, såkaldte ressourcerenter, igennem en årrække, og Ellefsen mfl. (215) har estimeret, at ressourcerenten i 213 var godt 5 mio. kr. fordelt på de under ti kvoter. De noterer, at beløbet meget vel kan være vokset siden hen på grund af aftalen om makrelfiskeriet. Den øvrige fiskeflåde under ét opnår kun en mindre ressourcerente. Hvis fiskeriet kunne opnå et omfang, der var optimalt for samfundet, ville det ifølge samme rapport kunne give en endnu højere samlet ressourcerente. Beregningerne er forbundet med store usikkerheder. Det kan derudover være svært at designe en mekanisme, der kan sikre, at landskassens provenu vil blive i den størrelsesorden. Der er allerede betydelige skatteindtægter fra fx opdrætsvirksomhed i form af selskabsskattebetalinger. Volatiliteten i indtægterne fra fiskeriet betyder, at Færøernes budget bør tilrettelægges med henblik på budgetoverskud og gældsnedbringelse i perioder som nu, hvor fiskeriet er økonomisk begunstiget. Der er udsigt til, at den indenlandske efterspørgsel vil løfte sig i den kommende periode, bl.a. fordi beskæftigelsen og lønudbetalingerne stiger og oliepriserne falder. Husholdningernes gældsætning er relativt lav efter nogle års konsolidering, hvilket sammen med de lave renter kan DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

12 øge det private forbrug. Byggeriet er også på vej op efter nogle svage år og understøttes af, at der er planlagt mange anlægsprojekter de kommende år. Der er på den baggrund risiko for kapacitetsproblemer, især i byggeriet. Fremgangen i økonomien forbedrer de offentlige finanser, men det kan øge risikoen for, at Landsstyret ikke gennemfører de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre holdbarheden. Det gælder især, da Færøerne ligesom de øvrige vestlige økonomier står over for en aldrende befolkning, hvilket øger udgiftspresset i de kommende år. LITTERATUR Det Økonomiske Råd for Færøerne (214), Redegørelse fra Det Økonomiske Råd for Færøerne, september. Det Økonomiske Råd for Færøerne (215), Finanspolitisk holdbarhed for den offentlige sektor på Færøerne, Redegørelse fra Det Økonomiske Råd for Færøerne, forår. Hegland, Troels J. og Christopher CE Hopkins (214), Towards a new fisheries effort management system for Faroe Islands? Controversies around the meaning of fishing sustainability, Maritime Studies 13:12. Rigsombudsmanden på Færøerne (214), Beretning. Trondsen, Torbjørn (215), Hvordan kan ressursrenten i den færøyske fiskeriene maksimeres og trekkes inn til fellesskapet?, rapport udarbejdet for Javnaðarflokkurin i det danske Folketing. Ellefsen, Hans og Heri á Rógvi (215), Økonomisk rente og ringvirkninger i de vestnordiske fiskerier, rapport udarbejdet til NORA og til arbejdsgruppen for fiskeri under Nordisk Ministerråd. 84 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 215

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2011

Status på udvalgte nøgletal november 2011 Status på udvalgte nøgletal november 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Turbulensen i verdensøkonomien synes aftaget en smule den seneste måned, men usikkerheden

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere