HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Delprojektbeskrivelse

Transkript

1 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Delprojektbeskrivelse 3. juli 2013 Rev. 29. august 2013 TITEL : Delprojekt 2 - Planlægningstilgange FORMÅL Formålet er at få udviklet nogle planlægningsværktøjer, så der kan opnås en mere bæredygtig tilgang til overskudsjord, således at der tidligt i planlægningen af et byggeri indtænkes genanvendelse af jord og minimering af jordmængder, der skal flyttes. Problemstillingen idag er, at det ofte er for sent i projektforløbet at genanvendelsen indtænkes. Derudover er det svært at få overblik over hvilke muligheder der rent faktisk er, og hvad man må. Og endelig er det svært at gennemskue de økonomiske og miljømæssige fordele. Der er følgende delmål med projektet: Tidligt (i forbindelse med første planlægning) at kunne få overblik over muligheder for at håndtere jorden i nær området Tidligt at have overblik over overordnede jordmængder Bedre og mere præcise jordberegninger Skabelon for aftale ved udveksling af jord mellem to projekter Der skal både kigges på store og små projekter Forslag til input til udbudsmateriale ved totalentrepriser (hvad skal man huske at have med og være OBS på) Overblik over nødvendig sagsbehandling ved både store projekter med anlægslov og mindre projekter Mulighed for nemmere myndighedsbehandling ved udveksling af jord mellem projekter måske mulighed for regelforenkling? Overblik over mulighederne for at genbruge jorden inde i byerne, både ren og forurenet jord Økonomisk kortlægning af forskellige jordhåndteringsscenarier Udarbejdelse af idékataloger om muligheder for alternative anvendelser af jord og hvad der skal til for at gennemføre det At indtænke regnvandsafledning ved f.x. skybrud ind i jordhåndteringen Det søges at udarbejde en best practice planlægningshåndbog for jordhåndtering omfattende overordnede vejledninger, idekataloger, værktøjer, regneark til jordmængder og skabeloner samt vejledninger til myndighedsbehandling således at hele processen med bæredygtig

2 jordhåndtering bliver nemmere at gå til, og forhåbentlig begynder at komme tidligere ind i projekterne. BAGGRUND For at opnå en bæredygtig jordhåndtering, er det vigtigt med tidlig planlægning og at skabe viden om mængder og kvaliteter - i god tid inden jorden skal flyttes. Hensigten er at synliggøre potentialerne, etablere metoder og arbejdsgange, både hos offentlige aktører og private aktører, dokumentere og kvantificere gevinsterne: økonomiske, miljømæssige og trafiksikkerhedsmæssige. Hvis dette lykkes vil behovet for at fremskaffe nye råstoffer til regionen blive reduceret. Dette delprojekt udvikling af planlægningstilgange hænger snævert sammen med stort set alle de andre af delprojekter, som vil have input til best practice håndbogen : Jordportal-formidling af jord Lokal jordhåndtering Teknikker til forædling Certificering og auditering af jordprøvetagere Overskudsjord på landbrugsarealer Delprojekterne er indbyrdes afhængige og styrker hinanden. Synergien mellem delprojekterne vil bidrage til målopfyldelsen. Region Hovedstadens initiativ muliggør, at disse delprojekter gennemføres parallelt, og at det overordnede projekt dermed kan udvikle alment tilgængelige procedurer og teknikker. Dermed vil det her skitserede delprojekt bidrage væsentligt til en udvikling i retning af de 3 visioner en positiv udvikling, som også kan række ud over regionen. 2

3 PROJEKTFASER Fase 1. Indsamling af erfaringer Indledningsvis tages der fat i en række jordflyttere for at afklare hvad der gøres i dag for at mindske mængden af overskudsjord. Både Vejdirektoratet (VD) og Banedanmark (BDK) stiller deres erfaringer til rådighed, og der indhentes også erfaringer fra mindre jordflyttere. Derudover indhentes erfaringer fra et lignende projekt i Århus samt fra forskellige kommuner. Der søges gode idéer til anvendelse af både ren og lettere forurenet overskudsjord i anlægsprojekterne samt forslag til at minimere mængden af jord der graves op. Samtidigt undersøges hvilke barrierer der normalt hindrer en optimal håndtering af jordmængderne. Når erfaringerne er indsamlet, afklares det om der er nogle oplysninger/erfaringer der skal indsamles hos andre parter. Som opstart på denne proces afholdes en workshop med partnerne og øvrigt interesserede. Programmet kan se ud som følgende: Velkomst og præsentationsrunde, forventninger til dagen (15 min). Introduktion af delprojektet, rammer og snitflader til de øvrige projekter. Hvordan projektet kan skabe værdi for partnerne (15 min). Kort præsentations af Århus projektet, snitflader og videndeling (15 min). Forventningsafstemning hvad vil være de bedst mulige resultater af dette delprojekt? Hvorfor bliver best practice håndbogen noget vi kan bruge i vores organisation? (15 min) Korte oplæg, eksempler hvor det er lykkedes at reducere bortkørsel af jord. 2 fra bygherrerne, 2 fra rådgivere og 2 fra entreprenørsiden (30 min). Deltagerne spiller ind med flere eksempler (30 min). Gruppearbejde 1 i blandede grupper: Hvilke eksempler kan vi med fordel lære af? Hvor ser vi de største potentialer? Hvorfor lykkedes det at reducere mængderne af overskudsjord? Hvad drev processen? Præsentation i plenum, og deltagerne prioriterer hvilke af best practice eksemplerne vi skal bearbejde videre. Gruppearbejde 2, i grupper efter interesse for de udvalgte emner: Hvilke mål skal vi sætte os for at opnå det vi ønsker? Hvilke aktiviteter skal der til, hvem kan vi med fordel inddrage i arbejdet? Hvilke projekter kan vi med fordel bruge som test projekter? Tidslinje for de næste 3 måneder (evt. det næste år). Præsentation af indsatsområder, mål og handleplaner i plenum. Gruppearbejde 3: Hvad kunne forhindre os i at gennemføre de planlagte aktiviteter og nå vores mål? Hvordan vil vi imødegå disse? Hvordan vil vi arbejde med resultaterne af dagens workshop i de næste måneder, herunder koordination med de øvrige delprojekter. Evaluering af dagens resultater og af processen. Delleverence: PowerPoint fra workshoppen med opsamling af resultaterne, indsatsområder og handleplaner. Der udarbejdes desuden et katalog/skema med de indsamlede erfaringer, både gode og dårlige, samt forslag til muligheder der bør undersøges videre mm. 3

4 Fase 2. Testprojekter Der identificeres en række test-projekter, som kan bruges til at køre processerne igennem, og i den forbindelse begynde at udvikle de nødvendige værktøjer. De store jordhåndteringsprojekter på Helsingørmotorvejen samt Frederikssundsmotorvejens etape 2 er allerede identificeret, og der søges et mindre baneprojekt samt yderligere et mindre anlægsprojekt. Delleverence: Det i fase 1 udarbejdede katalog/skema udbygges og der indsamles materiale til de næste faser. Derudover påbegyndes udarbejdelse af konkrete værktøjer og skabeloner, som er aktuelle i de enkelte testprojekter, f.x. beregningsværktøj til jordmængder, skabeloner til aftaler ved udveksling af jord o.s.v. Fase 3. Bearbejdning af delmål Alle de nævnte delmål under formålsbeskrivelsen, skal analyseres og bearbejdes. Der skal forsøges at udvikle nogle planlægningsværktøjer til bæredygtig jordhåndtering i anlægsprojekter, herunder forslag til planlægning i forbindelse med projektering og forslag til forundersøgelser der kan give en mere sikker planlægning (geoteknisk og miljømæssigt) og mulighed for økonomisk overblik. Der udarbejdes ligeledes et idé-katalog med gode forslag til anvendelse af overskudsjord i anlægsprojekter, med beskrivelse af hvad der skal til for at gennemføre det. De konstaterede barrierer søges afhjulpet, herunder evt. forslag til ændring af lovgivningen. De miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser ved forskellige typer af jordhåndtering skal beskrives. Der skal beskrives arbejdsgange som synliggør og muliggør den realisering af det økonomiske, miljømæssige og sociale potentiale, som en 20-50% reduktion af bortkørsel af overskudsjord udgør. Der vil ligeledes kunne realiseres en målbar besparelse på tilkørsel af grus, sand og sten til pladserne. Myndighedernes arbejdsgange ved forskellige projekttyper ønskes kortlagt. Det skal både identificeres hvordan de forskellige kommuner i regionen arbejder og hvad der skal til for at opnå den smidigste sagsbehandling i forbindelse med jordhåndtering. Der afholdes en workshop hvor alle kommuner i regionen inviteres. 4

5 Det planlægges at denne fase skal opstartes med en workshop med brainstorming samt nedsættelse af arbejdsgrupper, der arbejder med hvert deres fokusområde. Fasen afsluttes ligeledes med afholdelse af en opsamlings-workshop. Der vil blive udarbejdet et program for et forløb tilsvarende det beskrevet under fase 1. Delleverence: Det i fase 1 og 2 udarbejdede katalog/skema udbygges yderligere og der udarbejdes en nærmere beskrivelse af de enkelte delmål med forslag til løsninger. Derudover arbejdes der videre med de i fase to påbegyndte værktøjer og skabeloner. Fase 4. Udkast og test af best practice planlægningshåndbog for jordhåndtering Alle de ovennævnte oplysninger og produkter samles i én håndbog, som kan bruges som et opslagsværk i forbindelse med planlægning af et anlægsprojekt. Her kan man se hvilke muligheder der kunne være for at genanvende jorden i projektet eller lokalt, hvad der skal til for at gennemføre det og hvor lang tid i forvejen de forskellige aktiviteter skal ske. Man kan få et overblik over de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af ens valg og se hvilke forundersøgelser og myndighedstilladelser der skal til ved forskellige scenarier. Her indarbejdes alle resultaterne fra de andre delprojekter, således at underinddelingerne kunne være følgende : Overordnet lovgivning og prøvetagning (bl.a. resultater fra delprojekt 1, samt skabeloner til ansøgninger mm) Genanvendelse af jord internt i et projekt (forslag til forskellige typer og størrelser af projekter) Udveksling af jord mellem projekter (vejledninger, skabeloner til aftaler, lovgivning mm) Genbrug af muldjord på landbrugsarealer (resultater fra delprojekt 6) Forædlingsteknikker (resultater fra delprojekt 5) Soil-dating (vejledning i brug af værktøjet delprojekt 4) Alternative anvendelser af overskudsjord (resultater af delprojekt 7, 8 og 9) Håndbogen skal derefter afprøves og evalueres i et par projekter, og finpudses i løbet af testperioden. Det tænkes at delprojektets resultater løbende bliver tilgængelige for deltagerne i projektet. 5

6 Endelig håndbog Når afprøvningen/evalueringen og finpudsningen er afsluttet, udarbejdes den endelige håndbog, som skal være elektronisk og offentligt tilgængelig på bl.a. Region Hovedstadens hjemmeside. Projektfase Partnere og Rådgiver Delleverence ca. Tidsplan Fase 1. Grontmij, Niras, VD, Powerpoint fra Aug Indsamling af erfaringer BDK, Gladsaxe Kommune, KMC, Nordvand, NOVO workshop. Katalog/skema med de Okt (Kbh., Frb., Lyngby indsamlede og Århus Kommuner) erfaringer Fase 2. Grontmij, VD, BDK, katalog/skema Aug Testprojekter Nordvand, NOVO (HOFOR, Lyngby udbygges. påbegyndes Dec Rådhus, vejprojekt udarbejdelse af (Frb)) konkrete værktøjer og skabeloner Fase 3. Grontmij, Niras, VD, Katalog/skema Okt Bearbejdning af delmål BDK, Gladsaxe Kommune, Nordvand, NOVO, udbygges. Arbejdes videre med Maj 2014 KMC (Kbh., Frb., påbegyndte Lyngby og Århus værktøjer og Kommuner) skabeloner. Fase 4. Grontmij, VD, BDK, Én samlet Juni Best practice Nordvand, NOVO, håndbog -> Marts 2015 planlægnings KMC opslagsværk i håndbog forbindelse med planlægning af et anlægsprojekt. Der er mange snitflader mellem delprojekterne, og der er muligheder for 6

7 synergier mellem delprojekterne. Derfor forventer vi at organisere workshops/seminarer til behandling og deling af resultaterne ved afslutningen af hver fase. Den detaljerede planlægning vil ske i koordination med de relevante delprojektledere, og det er nærliggende at dette delprojekt vil være omdrejningspunkt for flere af de øvrige delprojekter. PROJEKTLEDELSE Delprojektet ledes af Grontmij, Eva Zib, Projektchef PARTNERE/PROJEKTDELTAGERE Vejdirektoratet ved Michael Quist (Miljøkoordinator) er Lead-partner (Delprojektejer) og dermed delprojektets repræsentant i koordinationsgruppen. Grontmij er delprojektleder, med ansvar for fremdrift, kommunikation og aftaleindgåelse. Gladsaxe Kommune er en mindre men vigtig partner i projektet, da de ligger inde med mange erfaringer og forslag på området. Århus Kommune byder ligeledes ind med erfaringer fra et lignende projekt. KMC er ligeledes med i projektet. Det er sandsynligt at der kommer yderligere partnere til projektet i de næste par måneder. Der er foreløbig vist interesse fra følgende: Banedanmark regner ned at deltage med ca. 2 dage om måneden og et testprojekt Nordvand er meget interesserede i at deltage med bl.a. et testprojekt NOVO er interesserede i at deltage med bl.a. et testprojekt Lyngby Kommune er interesserede i forbindelse med ombygning af deres rådhus (Testprojekt). RGS er interesserede i projektet HOFOR har et konkret projekt som kunne blive et testprojekt Det er sandsynligt at vi kan få et lille vejprojekt i Frederiksberg Kommunen med som testprojekt Københavns Kommune har vist interesse i projektet 7