uddan- Rektor Ralf Hemmingsen Helle Bendixen Sendt pr. og risiko Opstartsdato: 1.september Sprog: 12.

Transkript

1 Københavns Universitett Rektor Ralf Hemmingsen Helle Bendixen Sendt pr. @adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny kandidatu uddan- nelse i kandidatuddannelsen i sikkerheds- og risikoledelse Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i sikkerheds-af den vedlagte akkre- og risiko- ledelse positivt. Rådet har truffet afgørelsen påå baggrund diteringsrapport, som Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkrefebruar f ditering og godkendelsee af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, Opstartsdato: 1.september 2014 Akkrediteringsperioden gælder til: 31. december 2018 Akkrediteringsrådet 12. december 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 15. november 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/ Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for Statskundskab/Samfundsfag Udbudssted: København Uddannelsen udbydes ikke på andre uni- versiteter. Styrelsen for Videregående Uddannelser har 6. december 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og o maksi- mumramme: Dansk titel: Cand.soc. i sikkerheds- og risikoledelse Normeret studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Sciencee (MSc) in Social Sciences in Security Risk Management Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Danmarks Statistik: UDD 7143 AUDDD 7143 Maksimumramme: Universitetet har fastsatt en maksi- til uddannel- sen på 50 studerende. mumramme for tilgangen Andre oplysninger såsom uddannelsens formål,, adgangskrav, udvælgelseskriteri- jf. er og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov forr mere information. Med venlig hilsen Danmarks Akkrediteringsinstitution Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser 2 Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 med senere ændringer (universitetsloven) Side 2/ 2

3 Danmarks Akkrediteringsinstitution Københavns Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse vedrørende ny kandidatuddannelse i sikkerheds- og risikoledelse Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. november 2013 behandlet Københavns Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af kandidatuddannelse i sikkerheds- og risikoledelse. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 19. november 2013 rådets indstillinger om uddannelsernes tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelse i sikkerheds- og risikoledelse skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder december 2013 Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr. 3.11, i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.soc. i sikkerheds- og risikoledelse Master of Science (MSc) in Social Sciences in Security Risk Management Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17 fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Bacheloruddannelse i statskundskab fra Københavns Universitet - Bacheloruddannelse i statskundskab fra Syddansk Universitet - Bacheloruddannelse i statskundskab fra Aarhus Universitet Side 1/3

4 Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7143 AUDD 7143 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen på 50 studerende pr. år. Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af at ansøgerantallet overstiger 50 studerende, udvælge de mest kvalificerede ansøgere ud fra karaktergennemsnit på den adgangsgivende uddannelse samt et motiveret ansøgningsbrev. Styrelsen har ikke bemærkninger til disse kriterier, da de er i overensstemmelse med kandidatadgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelses studieordning samt universitetets hjemmeside. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset statskundskab/samfundsfag. Side 2/3

5 Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Styrelsen for Videregående Uddannelser Side 3/3

6 Kandidatuddannelse i sikkerheds- og risikoledelse Københavns Universitet Ny uddannelse, 2013

7 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i sikkerhed, risiko og management Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i sikkerhed, risiko og management

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i sikkerhed, risiko og management (på engelsk Master in Social Science in Security Risk Management) består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Research Professor & Editor of Security Dialogue, J. Peter Burgess, Peace Research Institute Oslo (PRIO). J. Peter Burgess har grader fra amerikanske og europæiske universitetet, blandt andet en master fra Columbia University og en ph.d. fra Universite Francois Rabelais de Tours. Siden 1998 har han været ansat ved PRIO, hvor han nu også fungerer som forskningsprogramleder og underviser og vejleder. Hans forskning omhandler blandt andet The social determination of risk og Non-conventional security threats and the new cultural of insecurity. Aftagerrepræsentant Adam Strangfeld Associate Director, Nordic Region, Control Risks Adam Strangfeld er cand.mag. i historie og samfundsfag og har en MA in Eastern European Studies, SSEES, University College London, samt er tidligere sprogofficer fra Forsvarsakademiet Han har arbejdet som politisk analytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste, som Research Director ved Control Risks og er nu Associate Director and Head of Nordic Region samme sted. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 9. oktober 2013 Sagsbehandling afsluttet 24. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i risiko, sikkerhed og management på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en solid proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for [bachelor/kandidat/master]uddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 6

12 Juridiske opmærksomhedspunkter Den engelske og den danske titel svarer ikke overens. Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1.september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

13 Uddannelsens kompetenceprofil Knowledge: - Demonstrate theoretical and empirical knowledge about security policy, risk analysis and organizations in a changing world - Identify, explain and interpret central methodological and analytical tools concerning issues which are linked to analysis of risk and security. - Show an understanding of the outside world and reflect about new international developments, risk and security problems and the consequent organizational challenges in the public or private sector Skills: - Analyze complex issues and developments within risk and security politics - Plan and implement strategic processes in organizations and private companies. - Carry out risk assessments concerning new markets and projects based on country specific knowledge and knowledge about global risks - Critically reflect upon new challenges facing organization and private companies and transform these reflections into new knowledge about future decision-making and action. - Assess and choose between scientific theories and methods within the central subject areas and lay down scientifically based analysis and solutions on the basis of these. - Apply skills within project management, policy formulation and risk communication to communicate complex problem areas to specialists and civilians/ the general public Competences: - Identify opportunities for organizational change in relation to the surrounding global and local risk environments. - Consider thoroughly and rethink the management of security risk across the public and private sector thereby developing new practices on the governance of risk and security - Translate knowledge about the political field of security into risk analysis and strategies for public organisations and private companies. - Critically assess and set up solutions which take into account both individual/civil and societal consequences. - In a lifelong learning perspective reflect academically, critically and independently upon security risk management solutions. 8

14 Uddannelsens struktur Compulsory courses: Security Studies and Strategy (10 ECTS) Political Risk Analysis (10 ECTS) Knowledge Production and Evaluation (10 ECTS) Organisation, Management and Risk Communication (10 ECTS) The final compulsory course is an individual choice between the following two subjects: Transformation of the Public Private Divide (10 ECTS) or Intelligence (10 ECTS) Electives: The remaining courses consist of electives from within 4 categories: Students may choose between electives from a catalogue of subjects with a minimum of 3 courses within each category. Individual choices, based on previous experiences, competences or special interests, are possible. However, the electives are grouped in order to ensure that graduates obtain a deeper understanding of risk and security decisions and management (categories 2 and 4) as well as a broad perspective on international and regional political developments of importance to the security and risk practice (categories 1 and 3). The four elective categories are: Category 1: Comparative Politics: Regions, Institution and Trends Category 2: Decision Theory and Tools Category 3: New Threats Category 4: Organisational Management, Ethics and Accountability 9

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Uddannelsen skal uddanne dimittender, som kan hjælpe offentlige og private virksomheder, myndigheder m.fl. med at imødegå nye sikkerhedspolitiske udfordringer og gennemføre risikovurderinger. Universitetet peger på udfordringer som stadigt mere komplekse globale politiske beslutningsprocesser, en mere ustabil globaliseret økonomi, klimaforandringer, terrorisme, social og politisk mobilisering nedefra og kulturelle processer, der udfordrer eksisterende normer. Andre udfordringer kommer indefra i form af nye krav fra medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter. (Ansøgningen, s. iii) I udviklingsarbejdet har universitetet i januar 2013 nedsat et vurderingspanel med 21 repræsentanter fra potentielle danske aftagere. Vurderingspanelet blev opdelt i to undergrupper, og der blev holdt 3 møder i hhv. februar, marts og april med hver undergruppe: ét møde om den grundlæggende idé med uddannelsen, ét møde om uddannelsens faglige profil og dets fagelementer og ét møde om arbejdsmarkedsbehov og jobfunktioner. (Ansøgningen, s. 13) Der er også gennemført en international spørgeskemaundersøgelse i februar 2013 med svar fra 60 private og offentlige aftagere om behov for uddannelsens dimittender. Derudover har aftagerpanelet for statskundskab på et møde i marts drøftet et udkast til uddannelsen. Elementer i ansøgningen har også været diskuteret i bredere sammenhænge på institut for statskundskab og med forskere fra andre institutter for at få sparring på indholdet af nogle fagelementer, som trækker på andre discipliner. Endelig har studerende fra CBS, SDU og KU deltaget i fokusgruppeinterview bl.a. om forskelle på deres uddannelse og ansøgningen, og eksterne konsulenter har givet råd og vejledning, bl.a. om pædagogiske tiltag på uddannelsen. Institutlederen har ledet møderne med vurderingspanelet og nedsat en styregruppe med yderligere 3 VIP og en TAP fra Uddannelsesstrategisk sekretariat, Københavns Universitet (KUUR). Uddannelsesforslaget har derudover været drøftet i fakultetets ledelsesteam fire gange i perioden fra 25. oktober 2012 til 21. marts Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Dimittenderne skal arbejde i private og offentlige virksomheder i jobfunktioner, hvor fokus er på at udvikle, evaluere og lede projekter i relation til organisatorisk og politisk forandring. Dette gælder i særdeleshed rådgivning om og implementering af initiativer til risiko- og sikkerhedsstyring, samt udvikling af strategier, policy alternativer og de institutionelle rammer der understøtter disse. (Ansøgning s. 11) Universitetet har fået input fra eksterne interessenter til hvilke jobfunktioner dimittender med uddannelsens kompetenceprofil kan varetage (jf. afsnittet om udviklingsprocessen). På den baggrund oplister universitetet 15 jobfunktioner i den private sektor og 18 i den offentlige. Her gengives eksempler fra listerne: Den private sektor (produktion, service og transport) Markeds- og risikoanalytiker i en privat virksomhed (alle typer større virksomheder) Konsulent på CSR-området Direktionssekretær (alle typer virksomheder) Sikkerhedsmanager (alle typer virksomheder) 10

16 Public Affairs Manager eller Manager of Government Relations (fx i statsejede virksomheder eller virksomheder med kontrakter for offentlige myndigheder) Konsulent til Stakeholder management (særligt for virksomheder som har en divers skare af stakeholders) Global public affairs manager ( ) Den offentlige sektor(civil og militær) Civil rådgiver i forsvaret (hjemme eller ude, og i forbindelse med både militære og humanitære fredsbevarende opgaver) Political Officer i forbindelse med FN missioner Risikoanalytiker i forbindelse med større offentlige investeringer og projekter Event risk manager (fx i forbindelse med store nationale sportsbegivenheder) ( ) Medarbejder til beredskabsplanlægning (i offentlige institutioner såvel som i private virksomheder) Udviklings- og analysemedarbejder i forsvarets efterretningstjeneste Indhenter i forsvarets efterretningstjeneste ( ) (Ansøgning s. 11f) Universitetet fremhæver blandt andet følgende i kompetenceprofilen til støtte for erhvervssigtet: Demonstrate theoretical and empirical knowledge about security policy, risk analysis and organizations in a changing world. Analyze complex issues and developments within risk and security politics Plan and implement strategic processes in organizations and private companies Critically reflect upon new challenges facing organizations and private companies and transform these reflections into new knowledge about future decision-making and action Consider thoroughly and rethink the management of security risk across the public and private sector thereby developing new practices on the governance of risk and security Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte, med undtagelse af et af eksemplerne på jobfunktioner, nemlig jobbet som Indhenter i Forsvarets Efterretningstjeneste. Panelet vurderer at det job involverer feltarbejde og kræver andre kvalifikationer. Akkrediteringspanelet bemærker også, at jobfunktionen event risk manager er højt specialiseret, og fx næppe vil optræde i en dansk kontekst. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet nævner flere danske uddannelser som er beslægtede: - Kandidat i statskundskab giver til sammenligning med den ansøgte uddannelse ikke dimittenderne metoder til analyse af politiske risici og derfor vil dimittenderne fra den nye uddannelse bedre kunne imødekomme arbejdsmarkedsbehovet i de job, hvor den slags analyser indgår, hvilket dækker en betragtelig del af danske virksomheder, der opererer internationalt. - Kandidat i International Business and Politics på CBS og kandidat i international business på CBS, som retter sig mere mod det private og merkantile arbejdsmarked uddanner heller ikke dimittenderne i politisk risikoanalyse og derudover heller ikke i sikkerhedspolitik. - Kandidat (teknisk). i sikkerheds- og risikostyring på Aalborg Universitet, som er en teknisk uddannelse i modsætning til den ansøgte uddannelses fokus på den politiske karakter af sikkerheds- og risikoanalyse. (Ansøgningen s. 15) I bilag 1.7 er vedlagt en beskrivende gennemgang af yderligere muligt beslægtede uddannelser: Kandidat i international sikkerhed og folkeret (SDU), masteruddannelsen i katastrofehåndtering (KU), men disse uddannelser er ikke reelt beslægtet med den ansøgte uddannelse i indhold eller sigte. 11

17 Internationalt peger universitetet på ph.d.- og mid-career -programmer, herunder et ph.d.-program i international politik og sikkerhed ved RAND, og Master in Intelligence and Security ved King s College. Disse uddannelser er på et andet niveau end den ansøgte og er enten mere specialiserede eller mindre dybtgående (ansøgningen, s. 15). I bilag 1.7 nævnes også Master of Science in International Relations (2-årig, Norge), som ikke har samme fokus på sikkerhed og risiko og en 2-årig kandidat i Samfunnssikkerhet (Norge), som er tværfaglig (teknisk og samfundsvidenskabelig) og ikke fokuserer på politik. Universitetet anvender beskæftigelsestallene for kandidatuddannelserne i statskundskab/forvaltning til at belyse ledighed og beskæftigelse for beslægtede uddannelser: År Statskundskab/forvaltn. HO: samfundsvidenskab 2008 Beskæftiget m.v. 92 % 93 % Øvrige 8 % 7 % Antal nyuddannede Beskæftiget m.v. 87 % 88 % Øvrige 13 % 12 % Antal nyuddannede Beskæftiget m.v. 82 % 86 % Øvrige 18 % 14 % Antal nyuddannede (AI efter bilag 1.8) Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsen i indhold og erhvervssigte adskiller sig fra eksisterende uddannelser, og beskæftigelsestallene er derfor ikke umiddelbart sigende for beskæftigelsesmulighederne for dimittender fra uddannelsen, som vil have en mere specialiseret kompetenceprofil. Arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør derfor et behov for dimittender fra uddannelsen. Involvering af interessenter Det nedsatte vurderingspanel bestod af følgende personer: Jesper Layborn Christensen, Senior Risikokonsulent, Europæiske Rejseforsikring Anja Dalgaard-Nielsen, Afdelingschef, Afdeling for forebyggende sikkerhed, Politiets Efterretningstjeneste Dorthea Damkjær, Chefkonsulent, Eksportrådet, UM Mads Ecklon, Chefkonsulent, fg. kontorchef i Beredskabsstyrelsen Pernille Reuter Eriksen, Stabschef, Forsvarets personeltjeneste Annette Fiig, Risikochef, Novo Nordisk Jeppe Handwerk, President & CEO, Copenhagen Contractors, COPENHAGEN GROUP A/S Morten Hansen, Direktør, Sentinel Risk Consulting Steen Hansen, Public Affairs Director, Partner, Rud Pedersen Hans Tino Hansen, Administrerende direktør/managing Director & CEO, Risk Intelligence Tino Snedevig Jensen, Strategisk Analyse, NEC, Rigspolitiet Lisbet Zilmer-Johns, Afdelingschef, Statsministeriet Carsten Jørgensen, Partner, Deloitte Lars Illum Jørgensen, Manager Business Development/Market Research & Analysis, EUROFIGHTER, EADS Peter Münster, Public Affairs Manager, Københavns Lufthavne A/S Peter Michael Nielsen, Afdelingschef, Analyseafdelingen, Forsvaret Efterretningstjeneste Tor Nonnegaard-Pedersen, Partner, Implement Consulting Group Peter Henckel Rasmussen, Head of Regional Security, SAS Jørn Henrik Levy Rasmussen, Vicepresident, Terma Global Henrik Ryberg, Kommandør, Chef for Personalestrategisk Afdeling, Forsvarskommandoen Klaus Høj Tipsmark, Vice President Group Security, CSO & CISO, Carlsberg Breweries A/S (Bilag 1.4) 12

18 Vurderingspanelet har som nævnt været opdelt i to undergrupper og er mødtes tre gange i hver gruppe. Drøftelserne mellem vurderingspanelet og universitetet har givet anledning til justering af indhold på fagelementer, udvikling af hele fagelementer (fx det begrænset valgfrie Intelligence på 3. semester). Det har også givet universitetet input til at analysere forskellige og overlappende behov i offentlige og private organisationer og tilpasse valgfagsudbud og -indhold derefter. Endelig har det medført at der er lagt mere vægt på praksiselementer i uddannelsen end der var i udgangspunktet, blandt andet med brug af cases og gæsteforelæsere. (Ansøgningen s. 33f) Der er også gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor der er sendt en firesiders beskrivelse af uddannelsen og nogle af de internationale, beslægtede uddannelser til 141 mulige aftagere i Danmark og udlandet, hvoraf der optræder svar fra 60 i bilag 1.2. Aftagerne er blevet spurgt i overordnede termer til behov for dimittender med kvalifikationer fra uddannelsen, om de tror uddannelsen kan tiltrække kvalificerede studerende og om der er særlige styrker i uddannelsesforslaget eller forbedringsmuligheder (fritekstfelter). Undersøgelsen viser at, dimittenderne fra uddannelsen ville være værdifulde for mange af aftagerne. Det fremgår dog ikke hvem der er spurgt eller hvem der har svaret på undersøgelsen, men at i de private virksomheder (som udgør to tredjedele af dem der svarer) er det primært sikkerhedschefer, der er spurgt. Nogle har ønske anonymitet, men ansøgningen nævner Verizon, Bank of America, Best Buy, Chiquita, Bestseller og LEO Pharma. I forbindelse med citater nævnes nogle flere, blandt andet Københavns Lufthavne og Risk Intelligence. Enkeltelementer på uddannelsen er drøftet med VIP fra Institut for Statskundskab og fra andre institutter med tilgrænsende discipliner af relevans for uddannelsen. Det har ændret indholdet af metodefaget på første semester, som oprindeligt var tænkt som generel indføring i kvalitativ og kvantitativ metode til nu at tage hensyn til at studiestarterne har metodiske kvalifikationer og derfor er faget ændret til at være mere specifikt rettet mod analyse og evaluering af sikkerheds- og risikopraksis, og det har fået nyt navn: Knowledge Production and Evaluation. (Ansøgningen s. 33f) Spørgsmålet om at tone en eksisterende uddannelse for at understøtte den samme kompetenceprofil har været drøftet internt og med aftagerpanelet og vurderingspanelet. Uddannelsens sprog, som er afgørende for at kunne tiltrække en international studenterpopulation er i sig selv en forhindring. Derudover lægger universitetet selv vægt på, at de obligatoriske elementer er udviklet specielt til denne uddannelse. Ledelsen på universitetet har løbende været involveret i udviklingen af uddannelsen, med en institutleder i styregruppen og drøftelser på møder i flere ledelsesorganer. Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har haft en grundig og omfattende proces, som har gjort det muligt at identificere behovet for uddannelsen og tilpasse uddannelsesforslaget til det identificerede behov. I processen har relevante aftagere og ledelsen på universitetet været involveret løbende. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. i-16 Bilag 1.2_International_surveyundersøgelse_FINAL Bilag 1.3_Mødeoversigt_over_møder_i_diverse_fora Bilag 1.4_Vurderingspanel_og_procesreferater_af_møder Bilag 1.5_Ansøgning_KU_Uddannelsesstrategisk_Råd(KUUR) 13

19 Bilag 1.6_Aftagerpanel_resumé_aftagerpanelmøde_studielederkreds_studienævn Bilag 1.7_Oversigt_ over_beslægtede_uddannelser Bilag 1.8_Statistik_Ledighedsfrekvens_for_dimittender_

20 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Dermed bliver uddannelsen skal tilknyttes eksisterende og nye forskningsområder på Institut for Statskundskab. Instituttets forskning er dels organiseret i centre: - Center for Militære Studier - Centre for Advanced Security Theory - Centre for Resolution of International Conflicts - Center for Europæisk Politik - Nordisk Institut for Asien Studier. - Center for Valg og Partier Dels er den organiseret i lidt mindre institutionaliserede forskningsgrupper: - International Relations - Public Organizations - International Political Economy/Comparative Political Economy - Political Theory - International Public Administration - Comparative Politics - Civil-Military Relations Derudover er der en aftale med Center for Afrikastudier om at levere undervisere. (Ansøgningen s. 17f) De undervisningsansvarlige er oplistet i et skema i bilag 2.1: Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 15

21 Forskningens samvirke med praksis En stor del af forskerne på Institut for Statskundskab er i løbende kontakt med fagets praktikere i form af blandt andet eliteinterviews med embedsmænd, virksomhedsledere og politikere, som spiller en central rolle i beslutnings og implementeringsprocesser i både det private og det offentlige. Samtidig fungerer instituttets VIP er som undervisere og foredragsholdere for ansatte i centraladministrationen, Forsvaret og private virksomheder. Herigennem formidles behov, resultater og ønsker fra forskningen og praktikere. Et eksempel på samvirket mellem forskning og praksis er oprettelsen af Center for Militære Studier og Centre for Resolution of International Conflicts, hvor begge centre arbejder direkte sammen med potentielle aftagere af dimittender. Herudover indgår praktikere som sekundære undervisere og eksterne foredragsholdere under uddannelsesforløbet. (Ansøgningen, s. 19) Akkrediteringspanelet vurderer at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen er udviklet og tilrettelagt af Institutleder og professor Lars Bo Kaspersen, lektor Karen Lund Petersen, professor Mikkel Vedby Rasmussen, studieleder og lektor Anders Wivel og studiekoordinator Rikke Bartholdy. Institutleder Lars Bo Kaspersen har det overordnede ansvar for evalueringen, kvalitetssikringen og forvaltningen af uddannelsen. Formanden for Studienævnet vil varetage koordinationen af uddannelsen. Karen Lund Pedersen, lektor og vicecenterleder på Center for Advanced Security Theory, vil fungere som studieleder for uddannelsen. Karen Lund Pedersen forsker og underviser i sikkerhedspolitik og private virksomheders risiko og sikkerhedspraksis. Studielederen vil i samarbejde med Studienævnet have ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse med udgangspunkt i studieordningen. Herudover er der en fagkoordinator på hvert af de obligatoriske kernefag, og koordinatoren er ansvarlig for fagets udvikling og undervisning samt indholdet heri (jf. skemaet ovenfor) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Som nævnt vil der være aktive forskere tilknyttet hvert fag. Fagenes undervisere er fastansatte VIP er, og eksterne lektorer vil varetage enkelte undervisningsopgaver, fx visse fag under valgfagskategori beslutningsteori og redskaber, hvor undervisere fra en række andre uddannelser (fx økonomi, matematik og filosofi) vil udbyde fag. (Ansøgning, s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Artikler fra Institut for Statskundskab er opgjort efter BFI-kategorierne: (Bilag 2.2) Instituttet består af i alt 80 VIP, heraf 25 ph.d.-studerende. 16

22 Akkrediteringspanelet bemærker at mængden af tidsskriftartikler for hele instituttet ikke er høj, men lægger særligt vægt på forskningsaktiviteten hos de VIP, der er centrale for uddannelsen. Deres CV er med publikationslister er vedlagt i bilag, og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1_Styregruppe_CV'er_herunder_publikationer_ Bilag 2.1.1_CV'er_for_fagkoordinatorer_for_uddannelsens_fag Bilag 2.2_Bibliometriske forskningsindikatorer og publikationslister niveau

23 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens titel er cand.soc. i sikkerheds- og risikoledelse, på engelsk: Master of Science (M.Sc.) in Social Sciences in Security Risk Management. Kompetenceprofilen beskriver, at de studerende skal tilegne sig stor indsigt i sikkerhedsrelaterede forhold og politisk risikoanalyse, samtidig med at de skal kunne omsætte denne til procesplanlægning og strategi som analytiker, strateg og leder i en international kontekst. (Ansøgningen, s.25) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet illustrerer at kompetenceprofilens niveau svarer til kvalifikationsrammens i et skema, her i uddrag: (Ansøgningen, s.26f) 18

24 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Direkte adgangsgivende uddannelser er danske og udenlandske samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser og tilsvarende med kvalifikationer inden for et eller flere af følgende fagområder: - Internationale/regionale samfundsforhold - Ledelse og organisation - Sikkerhed Alle ansøgere skal derudover have mindst 10 ECTS-point indenfor kvantitative metoder og 10 ECTS-point indenfor kvalitative metoder, samt kunne dokumentere et niveau i engelsk svarende til mindst gymnasialt B- niveau. Uddannelsen bygger i det første metodefag, Knowledge Production and Evaluation, videre på det niveau, der følger af adgangskravene. På første semester introduceres alle studerende i øvrigt til fagområdet i de øvrige fag. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Første semester består af 30 ECTS-point obligatoriske kurser med fokus på kerneområderne: sikkerhed, politisk risiko og strategisk styring. Det er teoretisk og empirisk baseret, og temaerne vil i nogen grad overlappe, hvilket giver kontinuitet. De studerende vil også blive udfordret med case-analyser. Andet semester består af 10 obligatoriske ECTS-point og 20 valgfrie ECTS-point inden for to kategorier. Det obligatoriske fag vil have grene til de valgfrie kurser samt bygge videre på det obligatoriske fag fra første semester. Fagene, som udbydes i de forskellige valgfagskategorier, er viderespecialiseringer i emner fra obligatoriske fag. Tredje semester består af 10 ECTS-points obligatoriske (betinget valgfri) og 20 valgfrie ECTS-point inden for to kategorier. Kurserne på tredje semester bygger videre på kurserne på tidligere semestre, samtidig med at den studerende har mulighed for at specialisere sig indenfor forskellige grene af uddannelsens kerneområder. Et valgfag på andet eller tredje semester kan, erstattes af et projektorienteret forløb på minimum tre måneder (minimum 300 timer, der kan afløse 10 ECTS) Fjerde semester er 30 ECTS-points til speciale. 20

26 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester, og bemærker jf. kommentarerne fra de eksterne interessenter i universitetets proces med at udvikle uddannelsen, at det vil styrke den enkelte studerendes profil med et relevant projektorienteret forløb i en virksomhed. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil I bilag 4.1 har universitetet vedlagt et skema, hvor kompetenceprofilens individuelle mål er sidestillet med de fagelementer, der understøtter dem samt de læringsmål på fagelementerne, som sikrer understøttelsen. Her i uddrag: (Bilag 4.1) På baggrund af en gennemgang af hele skemaet vurderer akkrediteringspanelet, at alle punkterne i kompetenceprofilen dækkes af fagelementernes læringsmål. Prøveformer Alle obligatoriske fag [har] portfolio-eksamener, der beror på en kombination af forskellige mundtlige og skriftlige elementer igennem undervisningsforløbet. (Ansøgningen, s- 35) Portfolio er sammensat af forskellige elementer i de enkelte fagelementer, som udarbejdes i forbindelse med praksisrettede øvelser i de enkelte fag, fx præsentationer, notater eller strategipapirer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Institut for Statskundskab er underlagt Københavns Universitets regler for kvalitet i uddannelsen og pædagogisk kompetenceudvikling og KU s fælles retningslinjer for undervisningsportfolio. Inden for disse rammer 21

27 er kvalitetssikringen af uddannelsen indlejret i procedurer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. På fakultetsniveau mødes samtlige studieledere en gang om måneden med prodekanen for uddannelse for at diskutere udfordringer, ideer og problemstillinger relateret til fakultetets uddannelser. Undervisningskompetencer indgår som fast element i samtlige bedømmelser af VIP og DVIP, og studielederen deltager som fast medlem af samtlige ansættelsesudvalg på adjunkt-, lektor- og professorniveau. Alle adjunkter har ret og pligt til at deltage i adjunktpædagogikum, ligesom det tilstræbes, at post doc. er får mulighed for at deltage i adjunktpædagogikum. Der afholdes løbende 2-dages kurser i undervisningspædagogik for DVIP og ph.d. studerende, ligesom Pædagogisk Center afholder kurser og tilbyder sparring omkring tilrettelæggelse af undervisningsforløb, supervision af undervisning m.m. (Ansøgningen, s.35f) De undervisere, der ikke har engelsk som modersmål eller lang tids erfaring med undervisning på sproget tilbydes et kursus. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil evaluere den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Uddannelsen vil være på Center for Sundhed og Samfund (CSS), hvor der er undervisningsfaciliteter til uddannelsen. Der gennemføres evaluering af undervisningsmiljøet hvert tredje år. De problemer, der er blevet identificeret, er blevet afhjulpet (fx bedre dækning i det trådløse netværk). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Der er mulighed for, at de studerende kan tage på udlandsophold i form af enten udveksling eller praktik på andet eller tredje semester. De obligatoriske fag på disse semestre skal så aflægges på universitetet på et senere tidspunkt. Der er også mulighed for udlandsophold under specialeskrivningen. Akkrediteringspanelet bemærker, at det i praksis vil være svært for studerende at indpasse et udlandsophold på uddannelsen uden risiko for studietidsforlængelse. Men akkrediteringspanelet bemærker også, at uddannelsen sigter mod at etablere et internationalt studiemiljø med optag af udenlandske studerende, og at forskningsmiljøets kvalitet gør det attraktivt at blive i landet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur kun i nogen grad giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4.1. Skema_over_sammenhæng_ml_kompetenceprofil_fagelement_læringsmål Bilag_4.3_Oversigt_over_eksempler_på_valgfag Bilag_4.5_Pædagogisk_og_kvalificeret_afvikling_af_undervisning 22

28 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Københavns Universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med delpolitikker svarende til ESG'erne, der stiller krav til indholdet af fakulteternes kvalitetssikringspolitikker på disse områder. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er beskrevet en samlet kvalitetssikringspolitik for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som lever op til ESG erne herunder procedurer med klar ansvarsfordeling for, hvordan nøgletal indsamles og anvendes i forhold til uddannelserne. Kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet beskriver, at uddannelsen vil indgå i kvalitetssikringssystemet på Københavns Universitet. På baggrund af beskrivelsen vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynligt, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk vil kunne identificere og tage hånd om eventuelle problemer på uddannelsen Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

29 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens system for kvalitetssikring Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser er bygget op om de europæiske standarder for intern kvalitetssikring af universitetsuddannelser: 1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.3 Bedømmelse af studerende 1.4 Kvalitetssikring af undervisere 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.6 Informationssystemer 1.7 Offentlig information Det fremgår af politikken, at det er fakulteternes ansvar at udvikle interne kvalitetssikringspolitikker og procedurer samt dokumentation herfor i overensstemmelse med de fælles politikker og procedurer på kvalitetssikringsområdet. Derfor har KU både fælles politikker og procedurer og lokale udfoldelser af fælles politikker og procedurer. (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 2). Universitetet har opstillet en række krav til det specifikke indhold i fakulteternes kvalitetssikringspolitikker, som bl.a. indebærer en ansvarsfordeling, procedurer for undervisnings- og uddannelsesevaluering samt procedurer for dialog med dimittender, aftagerpaneler og censorer. Overordnet set forventer universitetet, at: a) Fakulteterne indsamler systematisk dokumentation for indsatsen og opfølgning på de enkelte områder. Det skal fremgå af fakulteternes kvalitetssikringspolitik, hvilke indikatorer der måles på. b) Fakulteternes lokale udfoldelse af den interne kvalitetssikringspolitik offentliggøres samlet et sted på fakultetets hjemmeside (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 4). Kvalitetssikringspolitikken er suppleret med de strategiske mål for kvalitetssikring af uddannelser, som er formuleret i universitetets strategi 2016 og målplan med fastsatte mål og milepæle til opfyldelse af strategien. Universitetets strategi og strategiske målplan er indlejres i universitetets udviklingskontrakt, der er indgået med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at Københavns Universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik, som beskriver rammerne for fakulteternes lokale udfoldelse af de fælles politiker og procedurer. Politikken indeholder delpolitikker i forhold til ESG erne samt krav til indholdet i fakulteternes kvalitetssikringspolitiker på disse områder. Kvalitetssikringssystemet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har vedtaget Politik for kvalitetssikring af uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Politikken er implementeret primo Det fremgår af politikken, at fakultetet har følgende procedurer med tilhørende ansvarsfordeling, som dækker ESG erne: : Procedure for udarbejdelse og monitorering af studieordninger, Procedurer for evaluering af uddannelserne, Årshjul for udvikling af nye uddannelser : Procedure for kvalitetssikring af eksamen, Procedure for censorformandsskab og censorkorps. Procedure ved mistanke om eksamenssnyd, Procedure ved eksamensklager : Procedure for rekruttering af undervisere, Procedurer for kompetenceudvikling af undervisere, Procedure for undervisningsevaluering på Københavns Universitet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Regler for adjunktpædagogikum : Kvalitetssikring for studieliv og fysiske rammer, Københavns Universitets procedure for undervisningsevaluering, Procedure for sikring af internationalt studiemiljø, Studiestart information og introduktion til IT-faciliteterne. 24

30 - 1.6.: Årshjul for studienøgletal ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Dimittendundersøgelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitets procedure for undervisningsevaluering : Informationer, der indsamles i forbindelse med ovennævnte procedurer offentliggøres på universitetets og fakultetets hjemmeside. (Skema med regler, procedurer og retningslinjer vedr. de 7 ESG er) De strategiske mål for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fremgår af Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet , som understøtter Universitetets strategi, suppleret med fakultetets egne målsætninger. Strategien indeholder bl.a. målsætninger inden for Forskningskvalitet, Uddannelses- og studiekvalitet samt Formidling og omverdenskontakt. Inden for Uddannelses og studiekvalitet er det eksempelvis fakultetets mål, at: - At styrke kvaliteten af uddannelse og undervisning - At udvikle nye kurser og uddannelsesmuligheder med særlig fokus på det internationale marked, tværfaglige udfordringer og krav fra arbejdsmarkedet - At forbedre studieeffektiviteten. (Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet , s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at fakultetet har udarbejdet en politik med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for alle ESG er. Panelet vurderer desuden, at fakultets procedurer for bl.a. undervisningsevalueringer, kompetenceudvikling af undervisere, udvikling af nye kurser, dimittendundersøgelser og nøgletal understøtter fakultetets strategiske mål inden for uddannelses- og studieaktivitet. Ansvarsfordeling Det fremgår af universitetets kvalitetssikringspolitik, at dekanen har det overordnede ansvar for sammenhængen mellem uddannelse, forskning og kvalitet, mens institutleder samt studienævn og studieleder har den udførende rolle i forhold til uddannelsesplanlægning og -evaluering. Den tværgående koordinering af kvalitetsarbejdet sker i de centrale ledelsesfora SAK (Studieadministrativt Koordineringsudvalg), KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) og Ledelsesteamet (LT) som er nærmere beskrevet nedenfor: KUUR rådgiver universitetets ledelse og gennemfører strategisk udviklingsarbejde på området. KU- UR er sammensat af prorektor og en uddannelsesdekan eller studieleder fra hvert fakultet samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes mindst 3 gange i semestret samt 1 årligt heldagsmøde og sekretariatsbetjenes af Uddannelsesservice. KUUR skal: o være forum for udveksling af best practice på tværs af fakulteter o bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse o behandle og rådgive om konkrete temaer og emner efter delegation fra Rektoratet Uddannelsesservice fungerer som serviceorgan for fakulteternes kvalitetsarbejde. Uddannelsesservice yder generel bistand til fakulteterne på uddannelsesområdet, koordinerer udarbejdelsen af dokumentation i forbindelse med akkrediteringer og leverer statistiske oplysninger om bl.a. gennemførelse, frafald og overgangsmønstre til fakulteterne. Et konkret eksempel på Uddannelsesservices arbejde er udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevalueringer. Studieadministrativt Koordineringsudvalg (SAK) er sammensat af studiecheferne for de 6 fakulteter samt den centrale studieadministration. Vicedirektøren for uddannelse er formand. SAK sikrer tværgående studieadministrativ koordinering på KU og fungerer som rådgiver på projekter om bl.a. den gode uddannelse og implementeringen af strategi om studie- og karrierevejledning. Ledelsesteamet (LT) består af rektorat, universitetsdirektør og dekaner for de enkelte fakulteter Det fremgår endvidere, at fakulteterne skal afgive en årlig skriftlig status over deres kvalitetssikringsarbejde til SAK og KUUR med henblik på erfaringsudveksling mellem fakulteterne. 25