Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen"

Transkript

1 Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse på såvel indholdet som udbyttet af samarbejdet. Dermed bliver mødet og dialogen mellem parterne centralt for, hvordan forholdet udvikler sig. Det gode forældresamarbejde vokser ud af det, man kunne kalde det fællesskabende møde. Denne artikel sætter fokus på det gode forældresamarbejde og forhold, der har betydning for lysten til at indgå i et samarbejde. At der samtidig lægges et relationsperspektiv på sam-arbejdet handler ikke blot om vigtigheden af at skabe gode relationer til forældrene, men også om at relationen skal give forældrene adgang til og indflydelse på det, der sker i institutionen og skolen ikke mindst i relation til deres eget barn. Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse på såvel indholdet som udbyttet af samarbejdet. Dermed bliver mødet og dialogen mellem parterne centralt for, hvordan forholdet udvikler sig. Det gode forældresamarbejde vokser ud af det, man kunne kalde det fællesskabende møde. Teori Begrebet om det fællesskabende møde er inspireret af filosoffen Martin Buber. Han beskriver to måder at forholde sig til andre mennesker på: Jeg-det forholdet og jeg-du forholdet. Den anden part kan være både det og du afhængig af den forbindelse, man befinder sig i. Jeg-det forholdet er karakteriseret ved et subjekt-objekt forhold; dvs. den anden indtræder som objekt for mig og mine handlinger. Jeg gør noget med den anden, med et bestemt mål for øje. Som fx når lægen tager blodtryk på patienten eller læreren giver eleven karakter for sin præstation. I jeg-det forbindelsen opfattes virkeligheden gennem definerende handlinger og fortolkninger. I modsætning hertil står jeg-du forholdet, der er karakteriseret ved, at der opstår et intersubjektivt rum mellem parterne. Som fx når læreren eller pædagogen spørger det grædende barn, hvad det er ked af, og lytter til dets historie for at forstå, hvad der er sket. Jeg-du forholdet opstår i det, Buber kalder, ansigt-tilansigt mødet. Dvs., der hvor vi mødes først og fremmest som mennesker og i mindre grad i kraft af vores roller (som fx pædagog, lærer eller forældre). Jeg-du forholdet opstår i dialogen mellem mennesker. Det kræver en tilstedeværelse uden fordomme og forbehold. På den måde kan ansigt-til-ansigt-mødet heller ikke altid planlægges. Det kan opstå i mange forskellige typer af sammenhænge og optræder ofte i sekvenser. Et eksempel på jeg-det / jeg-du forholdet Personalet i børnehaven Sommerengen skal i forbindelse med den forestående skolestart have en samtale med forældrene til Natalie på 6 år. Personalet er lidt bekymrede for, hvordan skolestarten vil forløbe for Natalie, som de oplever som meget stille og genert. Under samtalen med forældrene beskriver personalet, hvordan de oplever Natalie. De

2 indtræder her i et jeg-det forhold både til forældrene og til Natalie (som de jo forholder sig fortolkende til). Forældrene svarer, at de ikke umiddelbart kan genkende den beskrivelse af Natalie, idet de oplever hende helt anderledes udadvendt og snakkende derhjemme. Personalet bliver nysgerrige og stiller spørgsmål til forældrenes oplevelse og deres tanker om Natalies skolestart. Herved sætter de deres egen fortolkning til side for en stund, for at lytte til forældrenes oplevelse. Jeg-det forholdet ændres hermed til et jeg-du forhold, idet personalet træder ud af den definerende position og indtræder på lige fod med forældrene i samtalen. De lytter, spørger og responderer på det, de hører, og ikke mindst lader de sig påvirke af det. Deres forståelse af Natalie bliver dermed lidt mere nuanceret, nu hvor de har begge sider af historien med. Resultatet bliver, at begge parter kommer en smule forandret - og måske også lidt klogere - ud af mødet. Dialogens betydning Dialogen har en således betydning for relationen. Dialog skal her forstås som mere end en samtale. Den bliver til mere og andet end et middel til at nå et bestemt mål. Den skaber en mening i sig selv.[1] Det fællesskabende møde kan herved forstås som det forhold, der opstår mellem forældre og personale på baggrund af konkrete oplevelser af, at kunne tale om og handle ud fra et fællesskabt virkelighedsbillede. At møde hinanden, hvor den anden er, og at skabe et fælles udgangspunkt i sine fælles bestræbelser for barnets bedste, bliver således et kerneforhold, der rummer både et mellemmenneskeligt og et handlende aspekt. [2] At inddrage barnets stemme Som citatet her peger på, så er samarbejdet mellem forældre og personale rettet mod noget, nemlig barnets trivsel, udvikling og læring. Samarbejdet består således principielt af tre parter: barn-forældre-personale. Derfor er det vigtigt, at også barnet kommer til orde. At der ikke alene bliver tale om voksnes fortolkninger af barnet (et jeg-det forhold), men at barnets selv får mulighed for at fortælle om hvad, der er vigtigt og betydningsfuldt for det. Jo yngre barnet er, desto vanskeligere kan det umiddelbart være at se, hvordan det kan komme til orde i samarbejdet. Ikke desto mindre er det barnet, der er den egentlige ekspert på sig selv. Som den norske barndomsforsker, Per Olav Tiller siger: Hvis vi vil vide noget om, hvordan det er at være Rasmus på 6 år, så må vi spørge Rasmus (frit citeret). Her vil det i høj grad være op til personalet at sikre, at barnets stemme bliver hørt. Måske ved at invitere barnet med i samtalen, måske ved at høre det på anden vis, fx ved at inddrage iagttagelser eller fortællinger fra barnets hverdag i institutionen. Pointen er at lade barnet være nærværende i samarbejdet at fastholde perspektivet på det, så dialogen mellem de voksne hele tiden udspiller sig med et bevidst fokus på barnet. Man kan strække sig længere og bliver mere lydhør, når man husker på, at dette ikke alene handler om mig men om mig i relation til og/eller på vegne af den anden. Det fællesskab, som det fællesskabende møde henviser til, er således et fællesskab, der også omfatter barnet, - og i lidt videre perspektiv også den børnegruppe, som barnet er en del af. Når samarbejdet bliver svært I samarbejdet mellem forældre og personale vil der fra tid til anden forekomme situationer, der er vanskelige. Der kan være alvorlige emner, der skal tages op, eller svære følelser, der skal håndteres - fx i forbindelse med sygdom, dødsfald eller skilsmisse - eller der kan

3 opstå konflikter i opfattelsen af bestemte hændelser. I sådanne situationer er det vigtigt, at personalet på den ene side formår at sætte sig ind i forældrenes følelser og tanker om situationen, og på den anden side også formår at skabe en vis distance til disse. Personalet må kunne lytte uden at føle sig personligt ramt, såret eller trukket ind i følelserne. Det er således vigtigt, at personalet ikke føler som forældrene, men føler med, da det ellers ikke vil være muligt at være til hjælp for forældrene og ej heller at kunne skelne mellem egne og forældrenes følelser. I sympatien når jeg føler som forældrene -, er der stor risiko for, at deres følelser bliver mine eller modsat, at deres følelser bringer mig ind i min egen sorg, angst eller vrede. Der er altså forskel på empati og sympati. I empatien føler jeg mig ind i den anden, i sympatien føler jeg med den anden.[3] Sympati - empati Jeg-du forholdet er således ikke primært præget af sympati, men af empati. Empati indebærer evnen til at kunne rumme og anerkende forældrenes følelser også selv om vi ikke forstår dem, eller ikke er enig i deres synspunkter. I empatien træder vi ud af identifikationen og får øje på, hvor vi er forskellige fra den anden, og får derved mulighed for at identificere og reflektere over vore egne følelser. At nå dertil, hvor man både kan rumme den andens følelser og mærke sine egne som adskilte herfra, kræver både øvelse og selvrefleksion men først og fremmest forudsætter det vilje til samarbejde på anerkendelsens præmisser. Ikke alle samtaler med forældre hverken kan eller skal antage karakter af et jeg-du forhold. Der vil også være situationer, hvor jeg-det forholdet er bærende. Det kan fx være i situationer, hvor der forekommer trusler, angst, eller der er store konflikter. Her kan der være behov for, at personalet træder i karakter som den professionelle, der definerer situationen og afklarer retningslinjer. Fx når man er kommet til skade, og lægen stiller en diagnose og behandler skaderne. Her er det ikke empatien, der er det vigtigste, men først og fremmest den faglige dygtighed og evnen til at håndtere situationen sikkert. Grundtanken bag forældresamarbejde I bestræbelserne på at udvikle et godt forældresamarbejde, er det vigtigt at understrege, at det er den professionelle, der har ansvaret for at betingelserne herfor er til stede. Uanset hvor store udfordringer, der kan være i dette, er det en professionel opgave at etablere rammerne for fællesskabende møder. Kun med konkrete erfaringer af at blive mødt her, opstår lysten til at fortsætte dialogen og samarbejdet. [1] Berg, A.: Fellesskapende samtaler. Høgskolen i Nord-Trøndelag. Paper til NFF 2.nasjonale forskningskonferanse, [2] Ibid, s.3 [3] Gammelgaard, Judy Mellem mennesker 2000 Gads Forlag

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE

KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE KOM GODT I GANG MED INKLUSIONSARBEJDET VIDEN OG INSPIRATION FRA ROSKILDEPROJEKTET UNIVERSITY COLLEGE VEST PROFESSIONSHØJSKOLE 1 INDLEDNING Du har nu taget fat på at læse en guide, med bud på, hvordan man

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver

Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver Kirsten Skøtt, pædagog og udviklingskonsulent I pædagogisk arbejde må man løbende justere og nytænke den faglige indsats i takt med,

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere