Arbejderkultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderkultur 1870-1924"

Transkript

1 Arbejderkultur

2 Arbejderkultur, bd. I, Arbejderkultur, bd. 11,

3 Arbejderkultur Redigeret af Gunhild Agger Anker Gemme Medusa

4 Arbejderkultur, bd. I, Red. Gunhild Agger og Anker Gemzcae Medusa K~benhavn 1982, 1. udg. ISBN Sats: IK Fotosats, Haderslev Tryk: Special-Trykkeriet Viborg AS Omslag og typografisk tilrettelaegning: Bruno Ingemann Vaerket er udgivet med stcatte fra Statens humanistiske Forskningsriid

5 Indholdsfortegnelse Forord / 11 Det kapitalistiske klassesamfunds konstituering og udvikling i Danmark / 20 I Kapitalismens udvikling i Danmark / Hovedfaser i kapitalismens udvikling i Danmark / Kapitalismens udvikling i Danmark / 22 I1 Klassestrukturen og dens udvikling / Borgerskabet / Smiborgerskabet / Mellemlagene / Arbejderklassen / 50 Arbejderbevzegelsens faglige og politiske udvikling i perioden / 57 I Kampen for organisering / Fagbevzegelsen / Socialdemokratiet / Storlock-out og s~stemskifte / 76 I1 Reguleret klassekamp og opposition / 81 I. Septemberf~rli~ets konsekvenser / 8 2. Brydninger i den politiske bevqelse / 86 Litteraturliste / 99 Levevilkir og familieformer / Levevilkir / 104 Brad og gryn / 104 Bolignad / Livssammenhzenge og familieformer / 113 Faglzert - ufaglzrt / 114 Den oplnsningstruede arbejderfamilie / 117 Den stabile arbejderfamilie / 120 Blandformer - samlivsvilkir / 123 Egteskabsdebatten / 125

6 Debatten om kvindernes stilling / 129 Klassebevidsthedens omrids / 131 Litteraturliste / 133 Levevilkdr og familieformer Fattigdom Proletarens Fsdelands-Sang / 135 Paul Gutte: Hvorfor er jeg Socialdemokrat? / 136 Gustav Bang: Fattigdom / 137 Dsdsfald nr / 141 Arbejderklassens livssarnmenhlenge 12 Landarbejderfamilier smides ud i Sne og Ssle / 142 Phosphorus: Arbejdsles / 146 Lagerarbejderske Ida Jensen / 147 Ssmand A. Kidholm / 161 C. N. Hauge: Erindringer / 166 Oskar Hansen: Et ksbenhavnsk Arbejderhjem / 169 Anton Hansen: Drengen drsmte / 178 Born i arbejderkvartererne Chr. Chr~stensen: En rabarberdreng vokser op / 181 Martin Andersen Nexs: Et lille Krze / 191 Edvard Ssderberg: Stakkels Jacob / 797 Hans Peter / 198 Lucifer: Peter og Lise / 199 Egteskab Gustav Bang: Arbejdernes Egteskaber / 200 Konsewesarbejderske Anna Hansen / 204 Guldsmed W. Lund / 218 Elna Christensen: Unge Arbejderkvinder / 226 C. R.: Et Ord ti1 Kvinderne! / 229 Clara Wettergreen: net Ord ti1 Kvinderne!~ / 231 Poul Tage / 232 Mikkel Christensen: Min lille verden / 234 H. Ssrensen: Socialdemokratiets Stilling ti1 Egteskabet / 236 Chr. Christensen: Egteskabet / 239 Husmodre Strejker og Flusmadre / 249 Vore Hustruers Kaar / 250 Fru Petersen: Hvorledes Dagen gaar for en Husmoder / 253 Uddannelse og oplysning / Arbejderbevzegelsens uddannelsesstrategiske dilemma / Reformkrav / 261

7 3. Opbygningen af et alternativt uddannelsessystem / 264 Litteraturiiste / 274 Uddannelse og oplysning Folkeskolen Peter L. 'Tabor: Skolerne og Socialismen / 275 Harald Jensen: Skolen / 277 Mikkel Christensen: Undervisningen / 280 Oplysningskravet Oplysning / 281 Julius Bomholt: Agitatoren / 283 E. Jensen: Arbejderne og Teknikken / 289 C. V. Bramsnaes: Oplysnings-Arbejdet / 300 Biblioteker og studiekredse Laeseselskabets Medlemmer og deres Erhverv / 304 J. Knudsen: Vort Vandrebibliotek / 306 H. P. Larsen: Hvorledes der holdes Foredrag i,)karl Marx~ / 308 Harald Jensen: Studiearbejde / 311 Arbejderskole og h~jskole Den socialdemokratiske Arbejderskole / B. Jensen: Byen og Bondehajskolen / 316 Martin Andersen Nexn: Den danske Folkehnjskole / 319 Skal der spredes Hajskoler ud over hele Knbenhavn / 322 Arbejderlitteratur / Hvad er arbejderlitteratur? / Sang og lyrik / Teater, fiktionsprosa, erindringer og litteraer kritik / 338 Litteraturliste / 349 Arbejderlitteratur Sang og lyrik U. P. Overby: Proletarernes Vise / 352 Fr. A. Hertz: Louis Pios Honnar-Marsch / 353 S. Kjeldskov: For Fagforeningerne / 354 S. Kjeldskov: Smedens Dram / 355 Farvergadesangen / 357 Pengeskabsvisen / 358 A. C. Meyer: Et Digt om de Smaa / 360 Edvard Snderberg: Danmark / 361 Jeppe Aakjaer: Arbejdersang / 362 Hans Laursen: Hajt vi haever Rebellionens Fane / 363

8 Mikkel Christensen: Den moderne Storby / 364 Martin Andersen Nexu: Dagsang / 365 Oskar Hansen: Ung Flagsang / 366 Fr. A. Hertz: Op med Lanternen! / 368 Th. Collemorten: Korsangens Betydning for Arbejderstanden 369 A. C. Meyer: Arbejdersangen / 374 Marinus Christensen: Syng vore Sange / 376 Teater, fiktionsprosa og kritik Edvard Suderberg: Husvaerten / 377 C. Staun: Proletardrengens Laereaar / 383 Martin Andersen Nexu: Frihedens Fe / 386 N. L. N.: Spild / 392 Frederik Madsen: Danmarks sociale Litteratur / 395 Arbejderbevzgelsens kulturpolitik / timers dagen - et kulturkrav / Generelle tendenser i kultur~olitikken / Kulturdebatten / Teknisk -administrative problemer / Kulturdebatten : arbejderkulturens muligheder / 423 Litteraturliste / 430 Arbejderbevregelsens kulturpolitik Socialistisk kultur - K. K. Steincke kontra Herbert luersen K. K. Steincke: Kulturbetragtninger / 431 Gerson Trier: Kulturbetragtninger af K. K. Steincke / 452 Herbert Iversen: Om socialistisk Kultur / 456 K. K. Steincke:,)Om socialistisk Kultura / 469 Herbert Iversen: Den kaere Sjzl / 472 E. Jacobsen: Mere om socialistisk Kultur / 477 Socialistisk kultur - Nexo og venstreoppositionen Martin Andersen Nexu: Det rude Flag / 478 Martin Andersen Nexu: Fattigper og Fremtiden / 480 Martin Andersen Nexu: Kommunistisk Aand / 484 Martin Andersen Nexu: Proletariatet og Kunsten / 491 Chr. Christensen: Kan unge Kommunister hylde Georg Brandes? / 494 Georg Brandes / 501 Alfred Kruse: Den russiske proletkult-bevaegelse / 504 Baalet: Programartikel / 506 Ansatser ti1 imodegdelse af den borgerlige ideologi Videnskabelige Prisopgaver / 507

9 Konversationsleksikon A / 509 Veritas: Har vi Paraplyerne oppe? / 511 Mikkel Christensen: Julepradiken / 514 Socialismen og Kulturen / 516 Berthold: Sociale Tendenser i Kunsten / 518 Forlagspolitik Harald Jensen: Nsdvendigheden af socialistisk Litteratur og Muligheden for dens Udbredelse / 522 Adgang ti1 den borgerlige kultur Peder Nsrgaard: Teatret og Arbejderklassen / 526 Nationalscenen og Arbejderen / 529 Nationalscenen stznget for Arbejderne / 531 Personregister / 533

10

11 Forord Fortrzngningen af arbejderkulturen De sidste Brtiers kulturelle og politiske opbrud Denne bog udgar det farste af tre bind om arbejderkultur i Danmark fra 1870 ti1 idag. Hermed indledes det farste stnrre samlede forsag pi at lade den vigtigste'moderne samfundsklasses kulturelle traditioner og aktiviteter komme ti1 udtryk siden Julius Bomholts bager om Dansk Digtning (1929) og Arbejderkultur (1932). Fraset disse bager og enkelte andre har arbejderkulturen valret temmelig upiagtet sivel i den almindelige kulturdebat sorn i den kulturvidenskabelige forskning. I kulturdebatten dominerede lalnge den snalvre kulturopfattelse, som stadig er meget almindelig, og som indskrznker kultur ti1 borgerlig dannelse, kultureliternes Bndsliv og den >,fine<< litteratur, musik og billedkunst. Set gennem disse briller tog arbejderklassen sig ud sorn en kulturlas masse. Og pi forskningssiden har universiteternes samfunds- og kulturvidenskabelige fag - pi trods af haederlige undtagelser - fungeret sorn toppen i et uddannelses- og kultursystem, der i hvert fald indtil slutningen af 60'erne har fortrzngt og undertrykt arbejderklassens s;- vel sorn andre undertrykte klassers og lags historie, kultur og erfaringer. Har man i visse tilfrrlde overskredet den borgerlige kulturindsnzvring ti1 fordel for et bredere samfundsrelateret kulturbegreb (etnologi, folkemindevidenskab) er denne forstielse overvejende blevet reserveret ti1 studiet af forgangne tidsaldre, slkaldt >,primitive kulturerx, i bedste fald resterne af farkapitalistisk almuekultur pi landet, men kun i undtagelsestilfzlde arbejderkulturen. I andre faglige sammenhalnge - historie, dansk, litteraturvidenskab - har undtagelserne dog vaeret endnu sjaeldnere. Og i arbejderbevaegelsen selv var haevdelsen af arbejderklassens kulturelle egenart i Brtier et forsamt eller forkztret omride. Naervzrende vaerk er et af mange udtryk for det sociale, politiske og kulturelle opbrud, sorn havde sin farste begyndelse i 50ernes slutning, men som isaer tog fart i slutningen af 60erne. Under dette opbrud blev der i store dele af *de nye mellemlag<< - ikke mindst inden for uddannelsessektoren - stillet spargsmllstegn ved en rzkke politiske og kulturelle holdninger, sorn i lang tid havde fungeret sorn selvfalgeligheder. Teoretiske, politiske og kulturelle traditioner, sorn var udviklet i tilknytning ti1 den internationale arbejderbevaegelse, begyndte at blive taget alvorligt i den samfundsog h~manvidenskabeli~e debat. Ogsi i arbejderbevaegelsen har der i forbindelse med dette opbrud udviklet sig elementer af en ny klas-

12 Bogens opbygning Kriterier for tekstudvalget sebevidsthed og dermed sammenhzngende kulturel selvbevidsthed. Udarbejdelsen af den foreliggende bog - og af vzrket som helhed - er sket ud fra nnsket om at stntte og styrke disse processer sivel i arbejderklassen som i mellemlagene - specielt pi det kulturpolitiske omride. Dansk arbejderkultur, som den udfoldede sig i perioden fra 1870 (da den moderne arbejderklasse for alvor var under dannelse og arbejderbevzgelsen blev grundlagt) ti (da den fnrste socialdemokratiske regering blev dannet), belyses i nzrvzrende bind pi to mider: Dels introduceres analytisk hovedtendenserne i periodens nkonomiske og klassemzssige udvikling, arbejderbevzgelsens faglige og politiske konstituering samt nogle af arbejderkulturens vzsentlige aspekter: hverdagskulturen og familieformerne, oplysningsvirksomheden, arbejderlitteraturen og kulturdebatten. Dels kommer de nzvnte aspekter af arbejderkulturen selv ti1 orde i form af et forholdsvis omfattende tekstudvalg. Udvalget er styret af 0nsket om at lade sivel arbejdernes hverdagskultur som arbejderbevzgelsens mere organiserede kulturaktiviteter, de mere eller mindre konsekvente og vellykkede forsng pi at opbygge en art alternativ roffentlighed. - samt det indbyrdes forhold mellem disse niveau'er i arbejderkulturen - komme ti1 udtryk. Udvalget af tekster har vzret en vanskelig afvejning af forskellige jdelvis indbyrdes modstridendej kriterier: fnrst og fremmest teksternes typiskhed, deres historiske reprzsentativitet, tidsmzssig spredning over periodens faser og et bredt udsnit af forskellige teksttyper, nlzselighed~ (pi den konto er adskillige ))Beretningerc som er uhyre kedelige, men vzsentlige historiske kilder, rnget ud af tekstudvalgetj, tilgzngelighed (prioritering af uti1g;rngelige tekster frem for tekster, der i de senere ir har vzret genudgivet], prioritering af afsluttede tekster frem for uddrag. Det ml imidlertid understreges at vi hverken med denne bogs analytiske del eller tekstudvalget g0r krav pi nogen form for fuldstzndighed i dzkningen af emnet. Det kan end ikke med sikkerhed hzvdes at de bernrte aspekter af periodens arbejderkultur nedvendigvis er de mest centrale - men nok at de er vzsentlige. Den danske arbejderkulturs udvikling gennem 54 ir er et szrdeles omfattende emne. Og emnet karakteriseres oven i kabet (som tidligere nzvnt) af i forholdsvis ringe grad at v;rre blevet forskningsmzssigt bearbejdet. En lang rzkke omrider og problemstillinger vil derfor vzre underbehandlede, da vi af tids- og arbejdsm~ssi~e grunde ikke har kunnet overkomme at opspore relevante kilder. Endvidere har vi i forhold ti1 det szrdeles omfattende kildemateriale, vi faktisk har arbejdet med, (og som vi ikke har kunnet overkomme at

13 Underbel~~ste omrider Teoretiske og metodiske forudsztnin- 8er Engels og Marx udarbejde en samlet liste over), ud fra vores forskningsmzssige hovedinteresser mittet foretage et bevidst valg og derved af ~ladsmzssige og fremstillingsukonomiske grunde mittet afskzre store og vzsentlige aspekter af emnet. I afsnittet om klassestrukturens udvikling er der givet en kortfattet fremstilling af, hvorledes arbejderklassen var sammensat af en lang rzkke lag og grupperinger med ~derst f~rskelli~artede traditioner og livs~mstzndi~heder. Men i den videre fremstilling af arbejderklassens levevis og hverdagskultur er det farst og fremmest de vigtigste lag inden for byarbejdernes kerne - nde faglzrtec og sde ufaglzrte. - der er belyst. De forskelligheder, la modsztninger, som her pivises, mi sti som eksernpler pi de mange heterogene livssammenhznge, der tilsammen udgjorde den modsztningsfyldte enhed i arbejderklassens hverdagskultur. Iszr er det beklageligt at vi har mittet give afkald pi en egentlig, samlet behandling af si betydelige grupper som landarbejderne og husgerningstyendet. I forhold ti1 den norganiserede<< arbejderkultur har vi koncentreret os om nogle hovedomrider, medens kulturaktiviteternes medier - furst og fremmest arbejderpressen - ikke er behandlet selvstzndigt. Endelig har vi i den afsluttende redigeringsfase af pladsmzssige grunde mittet stryge mange relevante enkelttekster og (mest beklageligt) to fzrdigredigerede'tekstudvalgsafsnit: et mindre om De Unges Idrzt, vandrebevzgelse og sport og et stort tekstudvalg om Arbejderbevzgelsens ko~istitttering - organisationsformer, arbejdsvilkdr og arbejdskampe. Ved udeladelsen af dette sidste afsnit er sivel arbejdernes daglige virkelighed i produktionssfzren som den faglige og politiske bevzgelses grundlzggende funktioner blevet underbelyst i forhold ti1 vores intentioner. Og ved udeladelsen af det furstnzvnte afsnit kan de aspekter, af den,,organiserede<c arbejderkultur, som fremdrages, forekomme mere bestemt af en ~~finkulturel(~ optik end det faktisk er tilfzldet. Vi har i sidste ende foretrukket en mere koncentreret belysning af nogle centrale omrider frem for en urimelig udtyndet dzkning af et starre felt. De teoretiske og metodiske forudsztninger for nzrvzrende bog kan opridses ud fra en antydningsvis stillingtagen ti1 nogle for os vzsentlige historiske og aktuelle arbejderkultur-opfattelser. Den furste, banebrydende undersugelse af arbejderklassens levevilklr og hverdagskultur er Friedrich Engels' Die Lagc dcr arbcilenden Klasse in England (Arbejderklassens vilkir i England, 1844). Karl Marx bidrager ti1 den konkrete analyse af arbejdernes stilling i produktionssfzren, men hans hovedindsats bestir i udvik-

14 Lenin Lukacs Gramsci lingen af analysen af produktions- og klasserelationer i ka~italistiske samfundsformationer - sammenhznge som enhver konkret undersagelse af arbejderkultur mi placeres i. Lenin gar i Kritiske bemzrkninger om dct nationale sp0rgsm81 (1913) opmzrksom pi eksistensen af to kulturer i enhver national kultur. Foruden den herskende kultur findes der mere eller mindre udviklede,,elementer af en demokratisk og socialistisk kultur, for i enhver nation findes der en arbejdende og udbyttet masse, hvis li~sbetin~elser uundgdeligt bliver ophav ti1 en demokratisk og socialistisk ideologia (Lenin 1967). Betragtninger sorn disse, der ligger i forlzngelse af Engels' formuleringer i Dic Lagc..., leder imidlertid intetsteds hos Lenin ti1 nogen interesse for hvorledes denne ndemokratiske og socialistiske kultur<< egentlig konkret var udformet. Den dominerende tendens i Lenins skrifter er den udbredte anvendelse af,,klassebevidsthed<< og,)ideologi<< i en politisk, magtstrategisk sammenhzng, der synes stavsuget for interesse for normer, holdninger og falelser fra proletariatets faktiske hverdagsliv. I denne manglende interesse var Lenin pi linje med de fremherskende tendenser i Anden Internationale. Ogsl Georg Lukacs' teoretisk uhyre betydningsfulde vaerk Historic og klassebevidsthed (1923) stiller spargsmilet om den proletariske klassebevidsthed abstrakt, ja udelukker pi det naermeste ved teorien om de kapitalistiske bevidsthedsformers altgennemtrzngende karakter muligheden af at sztte klassebevidstheden i forbindelse med arbejderklassens levende, komplekse hverdagskultur. Nadvendigheden af at begribe klassebevidstheden pi det basale, konkrete niveau bliver derimod stzrkt understreget af den italienske kommunistleder Antonio Gramsci, b1.a. pi baggrund af den tragiske, men Izrerige erfaring fra den farste fascistiske kontrarevolution i mellemkrigstiden (1922). Med begreber som,,common sense., 1,ikke-filosoffernes filosofi<<, og nfilosofiens,2folklore,<* henviser han ti1 de levede holdningers, normers og erfaringers komplekse, modsztningsfyldte karakter.,>filosofier<c er heroverfor mere ~r~aniserede, formulerede og sammenh~n~ende livsanskuelser. Med begrebet ))hegemonie analyserer han b1.a. hvorledes den statslige opretholdelse af klasseherredammet forudsztter en formning af folklore og common sense - og hvorledes en revolutionzr omvzltning forudsaetter styrkelsen af de alternative elementer i folkets >>sunde fornuftc<. Den revo1ution;tlre filosofi mi i folkemasserne forbindes med en alternativ,,common sense(<. Opnielsen af arbejderklassens kulturelle hegenomi inden for en blok af allierede undertrykte klasser og lag vil vaere en vzsentlig foruds~tnin~

15 Reich Hoggart Williams en socialistisk omvzltning. I et lignende forsng pi erfaringsbearbejdnil~~ - nemlig efter nazisternes magtovertagelse i T~skland skelner Wilhelm Reich i Hvad er klassebevidsthed? (1934) mellem to slags.klassebevidsthedc: ledernes og partifunktionzrernes ~ro~rammatiske, skolede og abstrakte klassebevidsthed - og massernes klassebevidsthed, der har form af mere eller mindre udviklede.konkrete elementer~, sammenvzvet med modsztningsfyldte krzfter og orienteret mod storpolitikkens virkninger i hverdagen:,,dens indhold er altsd interessen for ernzring, klzdedragt, mode, familjeforhold, mulighederne for seksuel tilfredsstillelse I snzvreste forstand, og for de seksuelle spil og fornajelser i videre forstand, som f.ex. biografer, teatre, markeder, forlystelsesparker, dans osv. Endv~dere vanskeligheder med borneopdragelsen, boligens udsmykning, fritidens varighed og udformning osv. osv.~~ (Reich 1973, p. 21). Det revolutionzre partis vigtigste opgave er ikke at udbrede det kommunistiske program i masserne, at s0ge at bibringe dem ledernes abstrakte bevidsthed, men derimod.at udvikle klassebevidstheden af dens konkrete former, at klarlzgge - - den og drive den videre frern<< (p. 21), eller med en anden formulering: sat rrdviklr, den forhindenv;t.rende revolutionzre strzben hos massernea (p. 74). Betydningen af arbejderklassens hverdagskultur og den organiserede arbejderbevzgelses opmzrksomhed (eller mangel pi samme) over for denne understreges her med berettiget skarphed. Under optnningen efter den kolde krig udvikler det engelske,>new Left<< en vzsentllg tradition for studier i arbejderkultur. I Tht, Ustls of Litcracy (1957) giver Richard Hoggart dels en indtrzngende beskrivelse af den engelske arbejderklasses hverdagskultur med hovedvzgt pi familie- og kvartersrelationer, dels en vurdering af kulturindustriens svzkkende indvirkning pi disse kulturtraditioner. Arbejderkulturen fremstir dog her som en afgrznset, defensiv subkultur. Raymond Williams forsager i C~rltlrre and Socrcty (1958) at formulere et mere aktivt og szrdeles bredt begreb om arbejderkultur. Kultur er, mencr han, en he1 Iivsmlde, en levet holdning ti1 tilvzrelsen, en ~mplicit eller eksplicit opfattelse af hvordan samfundet er og b0r vzre. Den borgerlige kultur er slledes pcrsoncentrerct, individualistisk: samfundet betragtes som et ncutralt omridc, hvor det er ethvert individs naturlige ret at forfalge sin egen udvikling og sin egen fordel. Arbejderkulturens kendetegn er derimod fzllesskabet, kollekti-

16 Negt og Kluge Vester Danske forudsaltninger vismen: samfundet ses som et middel ti1 kollektiv udvikling af fordele for fzllesskabet. Arbejderkultur er altsi ikke ferst og fremmest aproletarisk kunstx eller lignende k~ltur~rodukter, men snarere aden grundlzggende kollektive ide og de institutioner, adfzrdsformer, tznkemider og hensigter som felger af dennec(. (Williams 1976, p. 313). Williams' definition peger pi noget meget centralt, omend det nok kan indvendes, at definitionens udgangspunkt - den nkollektive idea - er for snzvert, samtidig med at dens konsekvenser, dens ~mfan~sbestemmelse af arbejderkulturen, grznser ti1 det udflydende. Ikke mindst i tilknytning ti1 Centre for Contemporary Cultural Studies i Birmingham er der foregiet og fore& der en kom~etent, kritisk videreudvikling af de her antydede forskningstraditioner. I Tyskland har Oskar Negt og Alexander Kluge med Offentlighed og erfaring (1972) ved en ambities videreferelse af iszr Wilhelm Reich's og Frankfurterskolens bestrzbelser segt pi en gang at beskrive arbejderklassens hz~erdagskult~ir (ved kategorier som sproletarisk li~ssammenhzn~~ og,>erfaring<<), den organiserede arbejderbev~~else (forskellige mere eller mindre deformerede former for nproletarisk offentlighede), den borgerlige kulturs funktioner (,,borgerlig offentligheda) og den kapitalistiske kulturindustris voksende betydning (~~produktionsoffentligheder.). Pi trods af bogens kunstlede, elitzre og fragmentariske stil og pi trods af dybt problematiske grundtrzk og enkeltheder har en rzkke af dens ideer og begrebsdannelser vist sig at vzre szrdeles inspirerende og frugtbare. I Tyskland er der i det hele taget i de seneste ir fremkommet en lang rzkke teoretisk og analytisk avancerede vzrker, dels af mere socialpsykologisk, dels af mere kulturhistorisk orientering, men i begge tilfzlde af relevans for studiet af arbejderkultur. Blandt nsocialpsykologerne(< kan nzvnes Peter Briickner (Kapitalisrnens socialpsykologi, 1972) og Alfred Krovoza, blandt >)kulturhistorikerneb Wolfgang Emmerich og Michael Vester. I sidstnzvntes bog Die Entstehling des Proletariats als Lernprocess (1970) og i hans artikel Hvad Goctlle er for borgeren, er solidariteten for arbejderen (1976) sammenferes engelske og tyske forskningstraditioner pi en udmzrket mide. Den foreliggende bog stir dog ikke blot i gzld ti1 internationale, men ogsi ti1 danske traditioner - traditioner som er udviklet i tilknytning ti1 den danske arbejderbevzgelse, som er ti1 stede i dette bind, og som mlske bedst reprzsenteres af navne som Gustav Bang, Herbert Iversen, Martin Andersen Nexe og Julius Bomholt. I en samtidig sammenh,rng mi vzrket ses som en del af de teo-

17 retiske og k~ltur~olitiske bestrzbelser, der udfoldes omkring tidsskrifter som Kliltlir og kla.s.se, Hug!, Kontext og Litteratur og Samfund, omkring organisationer som Socialistisk K~~lturfront, forskningskollektiver som det der i disse ir er ved at udarbejde en Dansk litteraturhistorie pi historisk-materialistisk grundlag, alternative forlag - samt ansatserne ti1 udvikling af en ny socialhistorisk tradition omkring Den jyske historikcr og St~lskabt~t ti1 Forskning i Arbejderbeuzgelsens Historic. Det foreliggende bidrag ti1 en tilgzngeliggorelse og kritisk forstielse af en del af den danske arbejderklasses glemte og fortrzngte kulturhistorie er blevet ti1 ud fra overbevisningen om, at historiske erfaringer - positive og negative - ikke blot er noget dndt og fortidigt. Heller ikke noget man uden videre skal forsnge at overfore eller kopiere. Men derimod noget man skal Ixre a[ med henblik pi kulturkampen idag og fremover. Vi vil gerne rette en varm tak ti1 de mange personer og institutioner, som har givet os inspirationer, informationer og anden form for hjzlp, b1.a. Carl Heinrich Petersen, Kirsten Harrits (og andre deltagere i arbejderkultur-forlnbet ph Aarhus Universitet i efteriret 1975), Henning Grelle, Carl Erik Andresen, Peter Fuglsang, Birte Siim, Aage Madsen, medarbejdere ved Arbejderbevzgelsens Bib- Iiotek og Arkiv (ikke mindst Gerd Callesen og Lilian Fluger), Lokalhistorisk Arkiv for Aalborg kommune, Aalborg Universitetsbibliotek, Nordjyllands Landsbibliotek, Tobaksarbejderforbundet, Typograf-Forbundet, HK i Aalborg samt storgruppe- og institutsekretzrerne ved Aalborg Universitetscenters humanistiske hovedomride. For okonomisk stntte ti1 udgivelsen takkes Statens hurnanistiske ForskningsrHd. Gunhild Aggt7r og Anker Gemzne Arbejderkulrur

18

19 Introduktion Styrkeforholdet efter valget 1913, offentliggjort i Klokken Fern. Arbejderbevargelsens Bibliotek og Arkiv.

20 Det kapitalistiske klassesamfunds konstituering og udvikling i Danmark I Kapitalismens udvikling i Danmark 1. Hovedfaser i kapitalismens udviltling i Danmark Overgangen fra feudalisme ti1 kapitalisme Affeudaliseringen Overgangen fra feudalisme ti1 kapitalisme skete i Danmark senere end i en rzkke andre vesteuro~ziske lande, og den kendetepedes af en rzkke nationale szrtrzk. Internationalt glr aden kapitalistiske zra. tilbage ti tallet, hvor nogle af kapitalismens grundlzggende elementer udvikles under den sikaldte aoprindelige akkumulationx: skabelsen af nfrie proletarer*, der er lmsrevet fra feudale bindinger, fra jorden og produktionsmidlerne, skabelsen af betydelige pengekapitaler ved handel og lger, skabelsen af nationale og internationale markeder samt udviklingen af centraliserede statsapparater. I Danmark beted reformationen 1536 et opgmr med den feudale kirkes ekonomiske og ideologiske magt - endvidere en konstituering af en mere udviklet national enhed. Med enevzldens indfmrelse i 1660 opbyggedes et centraliseret statsapparat. Sidelmbende hermed ekspanderede en ti1 dels statsstettet handelskapitalisme baseret pi international transithandel, szrlig i den ~florissanteu handelsperiode fra ca ti Den afgmrende foruds~tnin~ overgangen fra feudalisme ti1 kapitalisme i Danmark kom imidlertid med landboreformerne i 1780'erne. Hermed indledtes den egentlige affeudaliseringsfase, der varede fra ca ti1 ca Landboreformerne lbnede dels for en kapitalistisk udvikling 1 Danmark, dels betingede de denne udviklings szrlige forlmb. Pi den ene slde muliggjorde landboreformerne en kapitalistisk udvikling af ~torlandbru~et ved udbredelse af den private ejendomsret i kapitalistisk form, udbredelse af lnnarbejdet og pengerelationer. Pi den anden side skabte de en klasse af selvejerbmnder, glrdmandsklassen, der blev rygraden i landbruget

21 KaF7italisrno~s konstit~rering Stagnation og krise - og i den nationale okonorni. Det danske landbrug dornineredes siledes efterhinden af en original kornbination af,)simpel vareproduktionc, - farniliebrug rned en vis portion lejet arbejdskraft - og en szrdeles hojtudviklet tilpasning ti1 nationale og iszr internationale kapitalistiske rnarkedsrelationer (ikke rnindst via andelsbevzgelsen). Politisk slog affeudaliseringen igennern rned indforelsen af det borgerlige dernokrati i 1849 (junigrundloven). Grundlovsrevisionen i 1866 var storgodsejernes forsog pi at harrnrne den ekspanderende girdrnandsklasses politiske ~ndflydelse. Med systernskiftet 1901 blev det borgerlige parlarnentariske dernokrati endeligt konsolideret. 0konornisk havde napoleonskrigene (tabet af fliden, radikale zndringer i de internationale rnagtbalancer og markedsforhold) srnadret den internationale transithandel og ruineret det danske handelsbourgeoisi. I 1830'erne udviklede der sig et nyt handelsbourgeoisi, hvis virksornhed var baseret pi eksporthandel rned korn fra iszr det store landbrug. Gunstige internationale konjunkturer gav i denne sikaldte nkornsalgsperiodee grundlag for udviklingen af et kornproducerende ~torlandbru~, en voksende eksportog engros-handel, et ekspanderende pengeforrn~dlin~svxsen og en betydelig rederivirksornhed. Den juridiske rnileparl i byerhvervenes affe~daliserin~ var nzringsfrihedsloven af 1857, der afskaffede den feudale lavstvang. I perioden rnellern 1870 og 1920 skete kapitalisrnens konstituering og k~nsoliderin~ i Danrnark i en orndannelsesproces, der var szrlig intens og omfattende Ira 1895 ti Det kapitalistiske Danrnarks okonorniske, politiske, sociale og bevidsthed~rnarssi~e grundtrzk udforrnedes i denne periode, der sarntidig betod et gennernbrud for tre nfolkeligea bevzgelser rned vidtrzkkende konsekvenser: girdrnandsbevzgelsen, arbejderbevzgelsen og husrnandsbevzgelsen. Ogsi I\7indebevzgelsen rnanifesterede sig for forste gang i denne periode. Fra ca ti1 ca gcnnerngik den danske kapitalisrne (ligesorn den internationale) en langvarig stagnations- og kriseperiode. Den internationale hojkonjunktur fra 90'erne var endt i verdenskrigen og derefter i en ~erdensorns~arndende konfrontation rnellern kapitalisterne og arbejderklassen af hidtil ukendte dirnensioner. Det lykkedes - rned Rusland sorn eneste undtagelse - kapitalisterne at sli arbejderoffensiven tilbage, men det lykkedes ikke at skabe for~dsztnin~erne et nyt kapitalistisk opsving for efter Anden Verdenskrig. Ti1 gengzld opniede Socialdernokratiet i en rzkke lande, forst og frernrnest de skandinaviske, regeringsrnagten

22 med en politik, der havde ti1 hensigt at afb~de krisen og dens sociale virkninger, men som ikke i praksis stillede sporgsmilstegn ved kapitalismens fortsatte bestien. 2. Kapitalismens udvikling i Danmark : hajkon- I begyndelsen af 1870'erne, iszr , udviklede der sig en injunktur ternational hojkonjunktur havde vzret et kriseir, og den amerikanske borgerkrig medferte ligeledes en storre krise. Efter afslutningen pi den fransk-tyske krig ( ) og nedkaempelsen af Pariserkommunen fulgte et kortvarigt, hektisk boom, ikke mindst i Preussen (Griinder-tiden). I Danmark var der i Iobet af 50'erne og 60'erne skabt en raekke foruds~tnin~er en udnyttelse af dette kapitalistiske boom. Med nzringsfrihedsloven af 1857 blev lavstvangens ophzvelse som nzvnt juridisk fastsliet. Ogsi afskaffelsen af e)resundstolden samme ir var et led i denne restriktionsafvikling. Den betydelige kompensation for Sundtoldens afskaffelse (63,3 mill. kr) betod samtidig en maerkbar finansiel styrkelse af den danske stat. Toldloven af 1863 gav en vis, omend tilfzldigt fordelt, beskyttelse ti1 dele af den opkommende danske industri. Tabet af Slesvig og Holsten i 64 havde foruden negative effekter (siledes indskr~nkningen i hjemmemarkedets storrelse) ogsi sine okonomiske fordele, heriblandt losrivelsen fra Hamburgs finansielle dominans og styrkelsen af K0- benhavn som nationalt finanscentrum. Udbygning af En mere direkte forudsaetning for den kapitalistiske udvikling transport- og kom- var skabelsen af et moderne transport- og kommunikationsnet. I munikationsnettet 60'erne og begyndelsen af 70'erne skete der en storstilet udbygning af jernbanenettet, forst og fremmest finansieret af staten, der efterhinden ogsi overtog driften af hovedlinjerne. De store anlaegsinvesteringer havde stimulerende virkninger pi den samlede okonomi og beskaeftigelsessituationen. For landbrug og industri havde det udbyggede jernbanenet afgorende betydning ved at saenke transportomkostningerne, at effektivisere distributionen pi hjemmemarkedet og - i sammenhzng med en udbygning af skibsrutefarten - at forbedre eksport- og importbetingelserne. En udbygning af skibsfarten skete da ogsi i disse ir, siledes blev D.F.D.S. stiftet i 1866, og handelsfliden blev for~get og moderniseret. Kommunikationsbetingelserne zndredes ligeledes. Et indenlandsk telegrafnet opbyggedes og overgik i 1870 ti1 statsdrift. Dansk-dominerede selskaber pitog sig endvidere storre internatio-

23 Havnearbejdere o Lokalhistorisk Arkiv, Aalborg. Nyorganisering af industri og finans nale telegrafanlaeg, slledes Det store nordiske Telegrafselskab, oprettet Postvaesenet blev i samme periode grundlaeggende rnoderniseret (frimzrkesystemet indfortes 1851), og antallet af aviser steg staerkt (42 i 1850, 134 i 1879 (Hansen 1972, p. 183)). Pi denne baggrund fore& der i 70'ernes begyndelse under pivirkning af den internationale hojkonjunktur, specielt den preussiske Griindertid, en markant okonomisk udvikling. Landbruget blev mere ek~~ortorienteret, ikke mindst smor- og svinebdseksporten ogedes. En ganske stor industriel vzkst fandt ogsl sted. Men isaer kendetegnes perioden af en udbygning og koncentration af det finansielle system. Aktieselskabsformen fik sit gennembrud pi transport-, bank- og industriomrldet. To nye storbanker blev grundlagt - Landmandsbanken 1871 og Handelsbanken Et landsomfattende filialnet blev forst udbygget af Landmandsbanken. Bag en rakke af disse nye okonomiske aktiviteter stod en sta-

24 dig mere udviklet og differentieret handelskapital. Den fremtr~n~ende industriahering medfarte et lovindgreb, som barne~dn~ttelsens omfang og industriarbejdets farlighed Fabriksloven nf tvang hajreregeringen ti1 at foretage: Fabriksloven af 1873, der for bad anvendelse af barn under 10 lr ti1 fabriksarbejde og begransede arbejdstiden for de Lrige ti1 6 timer. Den accellererende kapitalistiske udvikling under hajkonjunkturen i 7O'ernes begyndelse, de dermed falgende prisstigninger samt pi den anden side formidlingen af erfaringer fra Den internationale Arbejder-Association (Farste Internationale) og Pariserkommunen var blandt de afgarende forudsztninger for skabelsen af en egentlig arbejderbevzgelse i Danmark : den store Fra midten af 70'erne satte internat~onale krisekonjunkturer sig depression igennem i form af et laqvarigt ~risfald. En rzkke mulige Brsager ti1 denne >>store depression<% ligger dels i tendenser ti1 ~rofitratefald, dels i de omkostningsreduktioner, der skyldes den foreglende periodes udbygning af det internationale. transportnet og effektiviseringer af produktionsteknikkerne, dels i en zndring af periodens investeringsstruktur fra mere langsigtede investeringer (f.eks. i infrastrukturen) eller nuproduktive<< investeringer som guldminer, krige o.lign. ti1 kapitalinvesteringer med hurtig omlabstid i sektorer, der producerer umiddelbart afszttelige varer. Denne sidstnaevnte investeringsform cr internationalt dominerende i perioden, men galder ikke umiddelbart for Danniark, hvor langsigtede investeringer i bygge- og anlzgssektoren fortsat spiller en stor rolle. Monetzre forhold kan ogsi have spillet ind. Landbrugsonllzg- Under alle omstzndigheder ramte krisen den mest eksportorienningen terede danske erhvervssektor, landbruget. Prisfaldet var szrlig dybt pi landbrugets indtil da vigtigste produkt, korn, og afsluttede slledes definitivt kornsalgsperioden. Landbruget reagerede pi krisen ved en storstilet produktionsomlzgning fra korn ti1 animalske produkter. Girdmandsklassen, som var drivende i denne omlaegning, havde allerede vist sig i stand ti1 at organisere sig akonomisk (sparekasser, forsikring), politisk (det Forenede Venstre, 1870) og ideologisk (vzkkelserne, grundtvigianisnien, hajskolebevzgelsen m.v.). Denne evne ti1 klassemzssig selvorganisering kom under krisen ti1 udtryk i produktionsomlzgningen og isar andelsbevagelsen. I Iabet af 1870'erne oprettedes forbavsende hurtigt et landsomfattende net af demokratisk ledede andelsmejerier, senere fulgt op af b1.a. andelsslagterier og brugsforeninger. Som falge af denne akonomiske organisering kunne girdmandsklassens smlborgerlige produktionsstruktur opretholdes, idet den samtidig gik ind i de in-

25 ENESTE DIREKTE DANSKE LINIE ske lndvandringslov sendes gratis fr Annonce fra Arbeidernes Aln~unuk Udvandringen fra landomrddcrnc ternationale kapitalistiske markedsrelationer som en art samlet trust. Girdmxndene kom styrket ud af krisen, medens de kornproducerende godsejere svxkkedes. Krisen og omlxgnlngen betod dog ikke desto mindre, at kapital- akkumulationen i landbruget nzsten ophorte. Og den medforte endvidere, at landbruget blev ude af stand ti1 at opsuge befolkningstilvxksten. Mellem 1870 clg 1914 forlod mennesker landdistrikterne i Danmark udvandrede - heraf nxsten i 80'erne, landbrqets vzrste kriscir -, ndvandrt.- de i byerne, ]vf. Busck m.fl , p. 79). Det er store tal i forhold ti1 den samlede befolkningsmzngde, der i samme priode steg fra ca. to ti1 tre millioner. ~asseindvandrin~en i byerne ngede landcts urban~seringsgrad afgarende. Den egcntl~ge bybetolkning udgjorde i 1870 ca. 25'L af befolkniqen, i 'Y". Dettc - sammen med den fortsatte statslige formidlede udbygning af transportnettet - er forklaringen pi, at si stor en del af periodens prod~~ktive invcsteringer Inden for

26 Murerlzrlinge aflzgger prove Lokalhistorisk Arkiv, Aalborg. Industriel koncentration Handelen byerhvervene (ca. blev placeret i bygge- og anlzgsvirksomhed. Industrien blev ramt af profitratefald og dermed fnlgende aktiekursfald. Ogsi bankerne fik et tilbageslag, szrlig i 70'ernes sidste del. Udbygningen af banksystemet og iszr af sparekasser og kreditforeninger fortsatte dog. Generelt kendetegnedes industrien af stagnation, og dens eksportandel var faldende. Vzksten skete i enkelte brancher, som var i stand ti1 at tilfredsstille en nget efterspnrgsel, og ledsagedes af koncentration. Siledes inden for jern og metal, cement og teglvzrker, brancher hvor et nyt storfirma, F.L. Smidth og Co., grundlagt 1882, efterhinden fik betydelig indflydelse. Koncentrationstendcnsen viste sig ogsi ved dannelsen af De danske Spritfabrikker (1881) og De forenede Papirfabrikker (1889). Margarineproduktionen (Otto Mnnsted) var en ny, ekspanderende prod~ktions~ren. Den mest ekspansive sektor af nkonomien var handelen - sknnt dcn i stigende grad trzngtes ud af den andelsorganiserede landbrugssektor. Transithandel og industrieksport (pi trods af dennes vigende andel) var stadig profitable omrider, og handelskapitalisterne styrkede deres stilling som dominerende kapitalfraktion med vzsentlig indflydelse pi industri-, anlzgs- og finanssektorerne. Stigende reallnnninger gav nget knbekraft ti1 en stor del af de lnnafhzngige klasser og lag, hvad der var med ti1 at 0ge den fernzvnte efterspnrgsel pi hjemmemarkedet og fremme detailomsztningen. Handelskapitalen gik ind i detailhandelen, og de ferste danske stormagasiner (Magasin du Nord, Crome og Goldschmidt, Messen

27 Mnskinbeskyttelsesloven af 1889 og Illum) udviklede sig i denne periode. Reallnnnens stigende tendens og den deraf fnlgende ngede bbekraft var ikke uden sammenhzng med det forhold, at arbejderklassens organisering i disse dr tog fart, og fagbevzgelsen fik sit gennembrud i 80'erne (herom senere). Med baggrund i den fortsatte kapitalistiske udvikling - og som forsng pi at daemme op for arbejderbev~gelsens voksende indflydelse - gennemfartes et vist lovgivningsarbejde. Fabrikslovgivningen blev fulgt op af Maskinbeskyttelsesloven af 1889, der udvidede antallet af virksomheder under fabrik~tils~net sluttedes der forlig mellem I-lnjre og Det moderate Venstre om en fattiglovgivning, herunder en alderdomsunderstnttelseslov. Loven skelnede mellem ovaerdigt<< og nuvzrdigt trxngendec,. De sidstnzvnte mistede ved fattighjzlp deres borgerlige rettigheder, f.eks. stemmeret. I forhold ti1 tidligere blev gruppen af xvsrdigt traengende- dog udvidet. I nvrigt blev stntten ikke en ret, men udbetaltes efter sknn gennemfnrtes loven om statstilskud ti1 llanerkendte~ sygekasser : H0j- Perioden fra midten af 90'erne ti1 Farste Verdenskrig przgedes af konjunkttrr en international hajkonjunktur (rned e?kelte tilbageslagj og en kraftig prisstigningstendens. Hnjkonjunkturen var b1.a. et resultat af udnyttelsen af nye tekniske muligheder - elektriciteten inden for industrien, kraftig udbygning af dampskibsfllden ti1 effektivisering af transporten - nye finansierings- og organisationsformer som aktieselskaber, kartel-, trust- og monopoldannelser samt endelig en global imperialistisk ekspansion. Karakteristisk var derfor ogsd en ustabil balance mellem et ret stort antal vigende, henholdsvis opstigende kapitalistiske magter. Pd trods af at det engelske Imperium i disse dr ndede sin maksimale stnrrelse, gled England mere og mere over i kategorien af vigende magter, mens U.S.A., Tyskland og Japan hnrte ti1 de opstigende. Den fortsatte nationale akkumulation nndvendiggjorde for mange lande (b1.a. England) protektionistiske forholdsregler og en stadig verdensmarkeds- eller helst kolonial ekspansion. Prisstigningen Disse forhold danner baggrund for prisstigningen. Den internationale investeringsstruktur var praeget af langsigtede og )uproduktive<( investeringer, hvad der (sarnmen med andre faktorer) fremrnede prisstigningen. I en rzkke nye industri- og landbrugslande skete der en udbygning af jernbanenettet, ofte finansieret ved imperialistisk kapitaleksport fra Europa og U.S.A. Karakteristisk er yderligere en fordobling af verdens guldproduktion blot fra 1896 ti i forbindelse med de nye fund i Australien, Sydafrika

28 Landbrug~eks~ortens gennemslag Udstykningen af I~usmandsbru~ og Klond~ke. Endelig bidrog krige og oprustning ti1 prisstigningen, sdledes den spansk-amerikanske krig, Boerkrigen, den russlsk-japanske krig, den engelske flhdeoprustning og hele militariseringen op ti1 Fsrste Verdenskrig. En anden og vresentlig faktor I prisstigningen ligger formentlig i selve gennemslaget for kapitalens nye organisationsformer. Kartellers, trusters og monopolers formil er jo netop at nedbringe generende konkurrence ph varepriserne og derved kontrollere prisfastsxttelsen [det vil i praksis sige at hzve priserne) i en given sektor. Det stigende prisniveau gav kapitalen en udvidet profitmargin - og stillede den internationale arbejderbevregelse over for det problem, at skulle arbejderne blot opretholde deres reallansniveau, var det nadvendigt med en skrerpet lankamp for at falge med prisernes himmelflugt: detailpriserne steg mellem 1899 og 1914 med ca. 30 %. Under hnjkonjunkturen slog det nyrationaliserede, andelsorganiserede danske landbrug for alvor ind pb det kapitalistiske verdensmarked. I perioden skete der en meget betydellg produktionsforagelse, szrlig for de animalske produkter. Mellem og steg produktionen af animalske produkter med "0. Denne produktionsstigning i sammenhxng med gunstlge internationale markedsforhold (England og Tyskland) sikrede det danske landbrugs placering som det absolut dominerende eksporterhverv. Fra en eksportkvote pi ca. 40'% i begyndelsen af 90'erne gik landbrugets eksportkvote op pi 63% i Hovedvarerne, flzsk og smar, nhede en eksportkvote pi henholdsvls 70'Y0 og 65'%, hvad der klart markerer det danske landbrugs integration i den internationale kapitalistiske nkonomi. Disse resultater mi ses pd baggrund af en fortsxttelse og intensivering af den om1,~gning og modernisering af landbruget, som pbbegyndtes i den foregdende periode. Fra hejkonjunkturens begyndelse - og specielt i Hrene skete der en kraftlg foragelse af investeringerne i nybygninger, arbejdsbesparende maskiner, mekanisk kraft og bes;etningsudvidelser. Andelsbevregelsen geb samtidig ind over nye felter. Efter dr 1900 voksede antallet af andelsslagterier slledes eksplosivt. Endvidere erobrede andelsbevxgelsen nu det meste af handelen i tilknytning ti1 landbruget: handelen med korn- og foderstoffer og eksporthandelen. I denne ekspansionsperiode slog en ny brugstype igennem: husmandsbruget. Endnu 1901 var der ca landarbejdere, lige sh mange som samtlige byarbejdergrupper tilsammen. Udvandring og tilvandring ti1 byerne havde skabt en vis arbejdskraftmangel, hvad der havde fnrt ti1 import af svensk og senere polsk arbejdskraft og endvidere dannede baggrund for, at landarbejderlnnnin-

29 B~jning af panserplader pi Orl~~svlerftet. Tegning af L. Tuxen ( ). lndustrielt gennembrud gerne steg noget i lnbet af perioden. Som en ~derli~ere forholdsregel for at fastholde arbejdskraften enskede det store landbrug statsstntte ti1 udstykning af mindre lordlodder ti1 landarbejdere. Dette kom ti1 udtryk i statshusmandsloven af Efter systemskiftet 1901 zndredes mllsstningen, siledes at udstykningen ikke lzngere sigtede mod supplerende jordlodder, men selvstzndige smlbrug. I love af 1904, 1906 og 1909 udvidedes de statslige linerammer og nvrige betingelser i overensstemmelse med denne mllsztning. Fer Ferste Verdenskrig var der blevet oprettet ikke fzrre end nye statsbrug, sikkert en medvirkende irsag ti1 at landbruget fik en forngelse af sin samlede arbejdsstyrke. I 90'ernr skete der et industrielt gennembrtrd i Danmark. Mellem 1894 og 1904 fordobledes ind~stri~roduktionen fra at reprssentere en bruttofaktorindkomst pi 74 mill. kr. ti1 145 mill. Kun nbygge- og anlzgsvirksomhedx samt ntransport m.v.~\ kunne opvise en lignende stigningstakt. Industriens andel i den sarnlede bruttofaktorindkomst steg fra 7% ti1 10%. Inden for de enkelte industrigrene skete den mest markante produktionsstigning i xjern og metaln, atekstil og beklsdning., nnzringsmidlerc< og nkemisk-teknisk industri~. Jern- og metalproduktionen mere end firedobledes mellem 1890 og 1913 og blev - efterfulgt af tekstilindustrien - den vigtigste industrigren. Vzrftsbranchen var stzrkt ekspanderende. Nye vzrfter grundlagdes, og dieselmotoren blev udviklet pi B og W., (som byggede verdens fnrste motorskib i 1910). Blot fra 1894 ti fordobledes handelsfli- dens tonnage, og dampskibenes andel af tonnagen steg fra 80% ti1 92%. Landbrugsomlzgningen gav basis for en produktion af teknisk avancerede landbrugs- og mejerimaskiner (b1.a. pi Thomas B.

30 Koncentrationstendenser i industri, handel og finnns Thriges fabrikker). Vigtig var desuden cykelfabrikationen og kabelfrem~tillin~en (Nordisk Kabel- og Traadfabrikker). Andre vaekstomrider var cementindustrien (F.L. Smidth, Q.K.), teglvzrkerne, elektroindustrien (Hellesens Tnrelementer) og margarinefabrikationen (Otto Msnsted). Ogsi gamle hindvzrk som garveri og skomageri blev industrialiseret - samtidig med at brancherne kom ind i en koncentrationsproces (omkring Ballin og Snnner). Den industrielle ekspansion kommer ogsi ti1 udtryk i virksomhedernes sterrelse, den mekaniske kraft, de ridede over, samt arbejderklassens stnrrelse og sammensztning. Det gennemsnitlige antal af arbejdere pr. virksomhed var i 90'erne konstant 25, men dette tal daekker over den reelle tendens, idet en kraftig storindustriel ekspansion ))opvejedes(< af en us~dvanli~ stor tilgang af nye, mindre virksomheder. Fra irhundredeskiftet ti steg det gennemsnitlige antal af arbejdere pr. virksomhed imidlertid ti1 34, og tendensen ti1 stordrift blev umiskendelig: nmellem 1897 og 1914 steg industriens arbeidertal med godt 45 %. Men i de store virksomheder med over 100 arbejdere steg antallet af arbejdere samtidig fra ti eller med 85 pct.u (Hansen 1972 p. 288). I samme tidsrum voksede antallet af H.K. pr. arbejder fra 0,36 ti1 1,14. Industriarbejdernes antal voksede fra ca i 1890 ti1 ca i udgjorde industriarbejderne ca. 4 % af den erhvervsaktive befolkniq, 1914 udgjorde de 10 %. I samme periode var antallet af arbejdere inden for landbrug og hindvzrk for nedadgiende. Denne udvikling blev muliggjort og fremmet af aktieselskabsformens videre udbredelse i forbindelse med en hastig koncentration og monopolisering. Ved opknb og fusioneringer kom monopoler eller monopolagtige forhold ti1 at dominere en lang raekke brancher: cementindustrien, teglvaerkerne, oliemnllerne, taendstikfabrikkerne, grnntglasvaerkerne (Kastrup Glasvzrk havde monopol pi leverancer af flasker ti1 de store bryggerier), papirindustrien, garverierne, bomuldsspinderierne, sukkerindustrien, pilsnerbryggerierne, spritfabrikkerne m.m. SBvel landbrugets som industriens ekspansion styrkede engroshandelen, der blev langt mere specialiseret end tidligere. Storhandelen tog endvidere initiativ ti1 oprettelse og/eller finansiering af industrielle nyanlzg. Endnu vigtigere for industriens opbygning, sivel virksomhedsdannelserne som de omfattende koncentrationsbestrzbelser, blev imidlertid bankvaesenet, der allerede i den forudgiende periode var blevet udbygget og moderniseret. En dansk finanskapital dannedes, idet de tre storbanker fik en voksende re-

31 przsentation i de sterste industriselskaber. Ikke mindst Landmandsbanken ekspanderede. Handels-, bank- og industrikapital gik sammen i erhvervsm~ssi~e og finansielle konglomerater. D.K., der oprettedes 1897 og snart blev et omfattende internationalt foretagende, er det mest fremtrzdende eksempel pi et sidant konglomerat. Tilbageslaget Det mest alvorlige tilbageslag i den langvarige hsjkonjunktur fra 08 midten af 90'erne ti1 Farste Verdenskrig indtraf i , da internationale krisetendenser herhjemme slog igennem som byggeriog bankkrak. Krisen i byggeriet medfarte en betydelig arbejdslashed. Iavrigt medvirkede krisen stzrkt ti1 at fremme koncentrationen inden for bankvzsenet, idet en del mindre banker krakkede, og andre blev lagt ind under de store banker. Kapitalismens kon- En kapitalistisk ind~rstrialisering slog siledes afgarende igennem solidering i denne periode. Klassekampens betingelser og arbejderklassens stilling forandredes dermed radikalt. Den danske industri opviste ikke sidanne gigantforetagender som i de sterre europziske lande. Den var i fremherskende grad en konsumvareindustri indrettet pi hjemmemarkedets behov. Den bevarede et stzrkt hindvzrksmzssigt element og en rzkke store man~faktura~tige virksomheder (iszr i den.kunst-industrielle. branche: porcelzn, fajance 0.s.v.). Men der udviklede sig faktisk en dansk industri efter (veludviklede) kapitalistiske principper, og pi en rzkke store virksomheder (dele af metalbranchen, Tuborg, Carlsberg m.m.), fungerede der efter datidens forhold hsjt mekaniserede arbejd~~rocesser. Systemskiftet 1901, Fremmet af det girdmandsdominerende, andel~or~aniserede Reformer landbrugs okonomiske gennembrud og kapitalismens samfundsomdannende ekspansion blev det borgerlige demokrati endeligt konstitueret ved parlamentarismens gennemferelse i det sikaldte systemskifte. Et af resultaterne blev da ogsi en lovgivning, der i hajere gad holdt trit med den kapitalistiske samfundsudvikling. Skattereformen af 1903 indfarte en mere moderne grundbeskatning og - for ferste gang - indkomstskat efter en progressiv skala. Skatteprocenterne var dog set med nutidige ojne latterligt lave. Samtidig afskaffedes det forzldede tiendesystem. Og i 1908 gennemfartes en vis liberalisering af toldpolitikken. Nok si afgsrende var den gennemgribende skolereform af Ved denne lov indfartes mellemskolen og den nysproglige studentereksamen, og hele skolevzsenet organiseredes som en trinvis sammenh~ngende enhed. Pi denne baggrund kunne der ske en kraftig udbygning af det kommunale skolevzsen. Staten og erhvervslivet sikrede sig hermed forudsztningerne for et passende udbud af kontor- og handelspersonale, mellemteknikere og administratorer. Ogsi de

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Mennesket i industrien. - en analyse af malerier og tegninger 1900-1940

Mennesket i industrien. - en analyse af malerier og tegninger 1900-1940 Mennesket i industrien - en analyse af malerier og tegninger 1900-1940 Speciale udarbejdet af: Tenna Norring Skou Vejledere: Søren Schou og Håkan Arvidsson Roskilde Universitetscenter Dansk og Historie

Læs mere

ARBEJDER- KULTUR I VELFÆRDS- SAMFUNDET

ARBEJDER- KULTUR I VELFÆRDS- SAMFUNDET SVEND AAGE ANDERSEN ARBEJDER- KULTUR I VELFÆRDS- SAMFUNDET SFAH SKRIFTSERIE NR. 39 INDHOLD Indhold 5 Forord 9 Indledning 10 Forskningstraditionen og problemstillingen 10, Kulturbegreb og hypoteser 11,

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Mathilde Fibiger - Clara Raphael

Mathilde Fibiger - Clara Raphael Mathilde Fibiger - Clara Raphael Tine Andersen Lise Busk- Jensen Mathilde Fibiger - Clara Raphael Kvindekamp og kvindebevidsthed i Danmark 1830-1870 Medusa Tine Andersen og Lise Busk-Jensen Mathilde Fibiger

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 Del: Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2.

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Slaget på Fælleden forhistorie og virkning

Slaget på Fælleden forhistorie og virkning Side 1 af 8 Lærerkursus Arbejdermuseet / Skoletjenesten: Slaget på Fælleden forhistorie og virkning Tiden op til 1872 1868: Vilhelm Munck Om fattigdommen i København : Et stærkt og farligt proletariat

Læs mere

FORORD 2008. Vanløse, oktober 2008. Hans Christian Hansen

FORORD 2008. Vanløse, oktober 2008. Hans Christian Hansen FORORD 2008 I år var hundredeåret for Poul la Cours død, og som hans biograf tænkte jeg at det måtte markeres på passende vis. Da jeg selv står i stor taknemmelighedsgæld til alle de mennesker der har

Læs mere

MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER. Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER. Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SVENSKERE PA AMAGER Nr. 1 Janaar 1997 Tirnbv Kommunes Lokalhistoriske Samling E14a.4t4,t /4... DEN GLEMTE INDVANDRING Svenskere pi Amager gennem 350 Ar Det er som regel kun den hollandske

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014/15 Institution Thy/Mors hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe HistorieB Lars

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100

Handel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100 DI Handels konjunkturanalyse September 8 Handel i tal Omsætning Engroshandlens omsætning er steget med 1/3 i løbet af de seneste 3 år. Alene inden for sidste år, er omsætningen i engroshandel steget med

Læs mere

FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET

FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET MIKKEL JARLE CHRISTENSEN FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET En kamp om position og ideologi JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fra det evige politi til projektpolitiet En kamp om position og ideologi

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Fra enevælde til folkestyre

Fra enevælde til folkestyre Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

F.E. BORDING A/S HALVÅRSRAPPORT 2008 HALVÅRSRAPPORT 2008

F.E. BORDING A/S HALVÅRSRAPPORT 2008 HALVÅRSRAPPORT 2008 F.E. Bording A/S Turbinevej 4-6 DK-2730 Herlev www.bording.dk Tlf. Fax CVR. nr. : : : +4570115011 +4544515282 1622941 OMX Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 1007 København K Herlev, den 27. august 2008

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Dansk Investor Relations Forening 2. december 2011

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Dansk Investor Relations Forening 2. december 2011 Topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde Dansk Investor Relations Forening 2. december 2011 De næste 60 minutter 1. Indledning 2. Det personlige værktøj 3. Topchefernes 10 fælles værktøjer 4. Diskussion Indledning

Læs mere