ss Godthaab. IT J W B. / 0 2 O A.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ss Godthaab. IT J W B. / 0 2 O A."

Transkript

1 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ss Godthaab. IT J W B. / 0 2 O A. ^* s "_J s S"" 7"3 w

2 OJ LU HJ CO 3 S CO te u. < Q to CJ O æ -j LU Q 2: < ø o: 0 co 2; 0 CC < D, o \ j pq I & i fe «-P I n 1 o 1 xb I ra f ra 1

3 HANDELS- OG SØfAR i bmuseet Godthaab. K J A B./ O Z O A, "nt. - 1 Bygget I898 - C. Christensen Framnas, Sandefjord 1 Stk. 28 NHK. - 24o IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: l4-28 (r Slaglængde: 18" Fabrikat: Åkers mekaniske Verksted, Kristiania, Klinkbygget af Eg og -fyr. 1 Dæk. 3 Haster med Skonnertrigning, Poop 47 : 2 vandtætte Skodder. Dimensioner: 112,4 x 25,1 x 12,7' 75 / 15o dw. 287 brutto 162 netto. Ifølge Anmeldelse Kr. 47S/I898 dat. 9/ Skibet bygget til: Len Kongelige Grønlandske Handel, København Byggeprisen var Kr. I og Skibet var det næstsidste Træskib, der blev bygget ved Værftet. Registrering foretaget I0/8 I898.

4 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET fa) N<h*/B./o-xaR. AS Fladt h&g 6 ^ F%^tM Fir' té>o - 7/ A&&* -^w.. FiA^A--Fy:A*.. fj ''Y^AFF^FALIF'JY^ dafayaa^^ait^éjjorn^^ MyJJi -Al FFAFFé_±u^...

5 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Godthaab. NJWB. /OZOA. V-l, Billeder: Arkiv. Vikingen Kr. 2/1927-1/1929-7/1933 6/ lo/194l. Skibsførerforeningens Medlemsblad Nr. 2/1927 Negativer: Litteratur

6 HANDELS- OG SOr^P, i'smuseet ss Godthaab. NJWB./OZOA II 1 Søforhør 1 København 8/8 1899: Den 7. Juli 1899 grundstødte "Godthaab", Kaptajn H. V. Bang, fra København til Grønland med Stykgods og 12 Passagerer, ved Holsteinsborg. Kl. 10,15 Em. under Indsejlingen til Holsteinsborg tørnede "Godthaab", der endnu ikke havde faaet Lods om Bord, paa et ukendt Skær og blev staaende fast. Maskinen stoppedes straks og kastedes "Fuld Kraft Bak", men da Vandet var faldende, lykkedes det ikke at bringe Skibet flot. Passagererne landsattes da med en af Baadene og ca. 72 Sønder Iran kastedes over Bord. Hæs te Dag Kl. 8 Fm. ved indtrædende Højvande udsattes Varpanker, men uden Resultat. 2 limer senere kom en af Koloniens Baade med 6 Mand til Hjælp. En Del Kul udkastedes, men først Kl. 1,30 Em. kom "Godthaab", der var faldet over til Bagbords Side med Lønningen i Vandet, flot, og indkom 3 1/2 Time senere til Holsteinsborg, hvor Skibet blev land sat for at faa Bunden undersøgt. Det viste sig da, at Skibet havde faaet Lækage, samt at Ishuden var en Del beskadiget og at Straakølen var stødt af ved Hulningen rjaa Skæret. Efter endt Reparation og Indtagning afladningen afsejlede "Godthaab" den 11/7 til København.

7 ANL/huS- OG 30. : A:woiviu6EET PA KRONSORG Godthaab. K J W 3. / 0 Z 0 Å. III Skibsførerforeningens Medlemsblad Februar 1927: "Godthaab" er flere Gange bleven benyttet til Ekspedition, bl. a. blev det efter Besejling af Angmagsalik i 19o8 under Kapt. H. V. Bang sendt ud til Undsætning af Danmarksekspeditionen, men blev imidlertid ved Ankomsten til Island stoppet, da der kom Underretning om, at "Danmark" var klar af Isen var det paa Ekspedition med Kapt. H. Schoubye som Fører til Cap York og Thule paam 7o,5 n. Br. paa Grønlands Vestkyst under Kapt. V. Kjøller landsatte det nuværende Oberst Kochs Ekspedition paa 76,5o n. Br. 1 Danmarkshavn paa Østkysten og endelig blev det i 1923 igen sendt op paa Østkysten for at lede efter Østgrønlands Kompagnis Skib "Teddy", som det foregaaende Aar var udeblevet. "Teddy" var imidlertid forlist i Isen og Besætningen indkommen til Angmagsalik. "Godthaab" maatte da undersøge Stationerne paa Kysten og føre Jægerne hjem fra disse.

8 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j XXI - 1 ss Godthaab. H J W B. / O Z 0 A. Berlingske lidende Søndag 7. Februar 1954: Det veltjente gamle Grønlandsskib "Godthaab" er blevet solgt. ILn Epoke er afsluttet, og et Afsnit af Grønland s fart en med eventyrlige Dage, stormflæng-r ede Sejl og truende Storis under Splitflaget er skre vet færdigt. "Godthaab" kommer til at ende sine Dage som færøsk Fiskeskib. Prisen er lille, kun Kroner, men i Betragtning af, at Alternativet var Ophugning, erklærer Rederen, Direktør A. W. Hielsen, Den kongelige grønlandske Handel, at Forretningen maa betragtes som fin baade for Køberen og Sælgeren. ; Det er Direktøren for Thorshavn Skibsværft paa Færøerne, der har købt Skibet. Han hedder Kjartan Mohr, og det er hans Mening at sætte det i Stand og rigge det til, saa at det kan komme til at spille en Rolle i det nye færøske Sildefiskeri, der begynder næste Efteraar. "Godthaab" har ligget længe ved Den grønlandske Handels Plads i København. Skibet er gammelt og det er stærkt - og det har Historie. Men det kan ikke blive klasset herhjemme uden altfor store Omkostning, er. Der kræves meget af oceangaaende Skibe. Derfor skal "Godthaab" i Løbet af Foraaret slæbes til Færøerne, hvorctets furede Ansigt skal have sin nye og sikkert sidste Ansigtsløftning. Der har været Mængder af Købere og Mængder af Folk, der har stillet Forslag om Anvendelsen af det gamle Skib. Der har blot hele Ilden været een Ting, der stod fast for det statsejede Skib: Ved Salg til Ophugning vilde det indbringe Kroner. Derfor maa 12,000 Kroner siges at være en god Forretning. Som nævnt ogsaa for Sælgeren. For Skibet er godt. Let er vidunderligt i Søen, selv om visse meget søsvage i lidens X>øh har døbt det "Sodavandsproppen" - netop fordi det rider saa let paa Bølgerne i høj Sø. I de sidste Aar har man udset det til Geodætisk Instituts Arbejde i Grønland. Andre har gaaet med Planer om at lade "Godthaab" Indrette som Skoleskib for Fiskerdrenge. I Fjor var der Forhandlinger, der nærmede sig Afslutningen, men som af en eller anden Grund aldrig blev tilendebragt. Da vilde man indrette Skibet til det Sildefiskeri, som nu er dets Bestemmelse. Men siden 1951 har "Godthaab" ligget stil le ved Kajen paa Den kongelige grønlandske Handels Plads. Eventyrernes Klub har haft øje paa det. Clauson Kaas har vxj-let anbringe det i Hyhavn som Samlingssted for Eventyrerne og deres Gæster. Et livligt Projekt, som aldrig blev realiseret. En af de interessanteste Planer for "Godthaab" var Ebbe Munck s Ide om at lade det gamle Skib sejle Hord om Grønland med Videnskabsmænd og Marinefolk om Bord. Planen nød desværre ikke Fremme. Modstanden var for stor, selv om Ebbe Muncks Forehavende i Virkeligheden var begrundet med Realiteter og Kendsgerninger og fremfor alt med Erfaringer. Der manglede baade Kampaand, Forskertrang og ledige Marineofficerer. Men færøsk Fiskeri er ogsaa godt. Det kan i hvert Fald ventes at Y4nde om Ikke national Hæder saa dog gode Penge paa Fiskemarkedet og Sildeoliemarkedet.

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j. XXX PÅ KRONSORG! ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A. B.T. Søndag 7. Februar 1954 fortsat: "Godthaab" blev bygget 1897/98 paa Værftet "Pramnas" 1 Sandefjord i Norge. Baggrunden for rygningen af Skibet er ikke kedelig. Det var nemlig simpelthen en Række underassurerede Skibe, der forliste et efter et. Jo flere Skibe, der sank, des mindre blev den Fengesum, man havde til overs til en Efterfølger. Og man troede ikke, Forlisene kunde blive ved. Før den Sid, da man ikke forsikrede tilstrækkeligt, '. havde der nemlig ikke været eet Forlis. Blandt de Skibe, der forsvandt, var baade "Hvidbjørnen" og "Castor". Saa da man skred til at bygge "Godthaab" var der kun Kr. hidrørende fra Sssurancesum- : men fra "Castor" tilbage. Derfor blev "Godthaab" et lille Skib. Engang var "Godthaab" Grønlandsfartens Flagskib. Det er slet ikke, maalt med vore Dages Alen, 4oget svimlende Antal Rejser, Skibet har gjort. Omkring 60 ialt og fortrinsvis paa østkysten, hoser det har fungeret som Forsyningsskib for Angmagssalik og Scoresbysund. Sidste Gang, "Godthaab" vendte hjem, var i September Noget lynhurtigt Skib er "Gosthaab" heller ikke. Haar der er Vindstille og ingen Sø kan det løbe 7 Mil i limen. Men saa snart Søen rører sig og Røgen fra Skorstenen gaar vandret, saa gaar Farten ned. Størrelsen er: 287 BRT og 162 netto Registertons.' Det er 115 Fod langt, 25 Fod bredt og 12 Fod dybt. Dampmaskinen i Bugen af det stærke Træskrog giver 240 IHK., og Skruen er tobladet. Med den Aptering, som "Godthaab" har nu, er der kun Plads til fire Passagerer i to Kamre. Men meget har været rigget ekstra til i Tidens Løb. Hæsten utallige er de Historirer, der gaar fra Videnskabsmænds, Ekspedit!onsfolks og Fangstfolks Rejser med det gode Skib gennem Aarene. Mange har lidt Søsygens Kvaler, men ingen har været i Fare. Thi baade som Søskib og som Isskib har "Godthaab" trods sin Alder været en af Grønlandsflaadens bedste Baade. Hu afgaaede Skibsinspektør R. Tving karakteriserede engang "Godthaab" set fra Besætningens Synspunkt. Han sagde: "Alt var af haandterlige Dimensioner, Sejlkraften overkommelig at manøvrere med og Maskinen var af et let, overskueligt Format. "Godthaab" var et Skib, hvor "Hyren drejede og Kokken bakkede op", som Søfolk siger om et tilfredsstillende Skib." Nu er "Godthaab" solgt. Og for de Grønlandsfolk, der endnu nærer Veneration for den gamle Grønlandsflaade, er det lykkeligt. Det var faktisk endnu for godt et Skib til at blive hugget op er billigt, men deri hører hverken Radio, Redningsbaade eller noget andet løst Inventar af nogen Værdi. Dér røg en ærefuld Epokes sidste Sejl og sidste Dampmotor. i '

10 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ III - i ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A. "Vikingen 11 Hr.?» Marts 1954: Damps kmnn er ten "Godthaab" solgt til Færøerne. Siden 1774 har den danske Stat besejlet Kolonierne paa Grønland, som det tidligere hed - først med lejede Skibe, men fra 1797 med egne Fairtøjer. Indtil : 1888 skete Besejlingen udelukkende med Sejlskibe, og saa sent som i 1926 benyttede man endnu Sejlskibe uden Hjælpemaskineri, Barkskibet "Ceres", "Thorvaldsen" og "Nordlyset". Indenfor denne Gren af Statsadministrationen har man altid holdt paa de gamle Traditioner, den gode, gammeldags bømandsaand fra Sejlskibstiden har her altid været i Højsædet. Derfor s$od man ogsaa meget skeptisk overfor Maskinkraftens Indtrængen i den nyere Tid, hvilket igen medførte, at Dampskibene kom relativt sent I Brug i Farten paa Grønland - og til at begynde med endda kun som Sejlskibe med Maskineri. Man støttede sig først og fremmest til Sejlene, som det gamle,.prøvede Fremdrivningsmiddel. I 1888 sattes Barkskibet "Hvidbjørnen" med en Hjselpemaskine paa 60 Hk. i Fart som en beskeden.begyndelse. Dog, dette Skib blev allerede i 1895 skruet ned af Isen i en Havn paa Grønland, heldigvis uden Tab af Menneskeliv. Imidlertid havde "Hvidbjørnen" i disse faa Aar vist Dampkraftens Betydning ved Sejladsen paa Grønland, hvorfor man Aaret efter anskaffede.sarken "Castor", der ligeledes var forsynet med Hjælpemaskineri, iv^an vil vide, at Anskaffelsen skete for "Hvidbjørnens" Forsikringssum, hvorfor det nye Skib blev lidt mindre. Efter at "Castor" i 1896 havde gjort sin første Sejse til Julianehaab, afgik den 21/8 samme Aar fra København paa sin 2den Rejse til Angmassalik og Julianehaab, men efter Afgangen fra den sidste Koloni hørtes intet til Skibet, det var som saa mange Grønlandsskibe før den "forsvundet med Mand og Mus ff i den farlige Sejlads i de isfyldte Farvande. Som Erstatning for "Castor" lod Styrelsen sit 3die Dampskib bygge i Sandefjord i Norge, men "Gasters" Forsikringssum strakte kun til et lille skonnertrigget Skib paa 287 b.r.t. med en 240 HK. Dampmaskine, og dette nye Skib fik Havnet "Godthaab" efter "Hovedstaden" i Grønland. I 1898 gik"godthaab" ud paa sin første Rejse, og i godt 55 Aar har dette lille Fartøj trøstigt besejlet Grønlands Kyster, først og fremmest Østkysten. Det sorte, tjærede Træskrog med den svære Ishud har Aar efter A a r taget en haard Tørn med Isskosser og Fjelde, og som "Godthaab" nu 1 de seneste Aar har ligget uvirksom hen i den stille Christianshavns Kanal, ligefrem sivede der Historie ud gennem dens værkfyldte Naader. Skønt saaledes til Slut nærmest forvist til en afsides Oplægningsplads, saa har dette lille Skib dog oplevet hele Udviklingen fra Sejlskibenes poetiske Æra til vor Tids hastende, teknikfyldte Tidsalder. Sejl, Damp, Motor, Flyvemaskiner, Radio m. m. har den mødt i sine forskellige Faser som Fragtskib, Marinefartøj, Ekspeditionsskib, Luftdepotskib o.s.v.

11 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A, "Vikingen" Nr. 3., Marts 1954 (2): "Godthaab" var oprindelig rigget som Bramsejlsskonnert, idet Skorstenen midtskibs dog hindrede Brugen af Gaffelsejl paa Stormasten. Saa høje som dens Master syner i Dag har de dog ikke altid strakt sig til Vejrs. Skibets Deltagelse I talrige videnskabelige Ekspeditioner krævede i de senere Aar en sikker Radioforbindelse, derfor fik den gamle Skude et moderne Radioudstyr og høje Antennestænger. Fokkemastens Ræer laa en skønne Dag efter 2den Verdenskrig upaaagtet paa Kajen efter "Godthaabs" Afsejling. En af Styrelsens yngre Skibsførere havde foretaget det "dristige" SkriÆt helt at kondemnere Raasejlene. Da han fra de mange, gamle Gubber paa Styrelsens Flåds fik bebrejdende Forespørgsler herom, gav han følgende Svar: - At naar det at br^se den tomme Rig rundt i et Sejlskib var blevet et Problem paa Grund af Besætningens Ukendskab til det, der i gamle Dage hed "Sejls Regering", saa havde Raasejlene udspillet deres Rolle til Søs - hvor meget man end vilde holde paa Skoleskibenes Betydning. Derfor lod han de sorte Ræer ligge tilbage, som et vemodigt Minde om en svunden Periode. "Godthaab" har som tidligere nævnt foruden 1 den almindelige Besejling af Grønland ogsaa været benyt tet af forskellige Ekspeditioner. I sin Tid bragte den Oberst Koch og hans Fæller til Østgrønland, hvorfra de paabegyndte Vandringen over Indlandsisen med islandske Heste. Senere har Dr. Lauge Koch med stor Forkærlighed benyttet den gamle Ishavsskude paa flere Ekspeditioner, og under de seneste af disse mødte Veteranen fra Sejlskibstiden det helt moderne Fænomen paa Grønlands Flyvningen. Helt agterude paa "Godthaab" ses stadig nogle svære Bukke, de var indrettet til Anbringelse af et Luftfartøj under Rejsen nordover. Pudsigt saa det ud, naar man lagde ud fra Trangraven med det relativt smalle Skib, hvorpaa der helt agterude stod en Flyvemaskine med et stort Vingefang langt ud over Skibssider:-^ ne, og at denne Transport klaredes saa godt, forbavsede mange af de Skibsfarende, der passerede Skuden med den mærkelige Dækslast. "Godthaab" har saa godt som altid sejlet under Kongelig grønlandske Handels 200-aarige Splitflag med de korslagte Harpuner, men ved enkelte Lejligheder har ogsaa rent Orlogsflag vajet under dens Gaffel, ligesom det har haft 2 smaa Kanoner paa Bak ken i sin Funktionstid som Marine-Inspektionsskib i de grønlandske Farvande. Første Gang , senere i 1930 under afdøde Orlogskaptejn Riis-Carsten sens Kommando var det dog nærmest oceangeografiske Ekspeditioner i Forbindelse med Inspektionstjenesten, i 1935 var den nuværende Viceadmiral Chef for Inspektionsskibet "Godthaab". Jern og Motor har i Forening med vor Tids Krav om Hastighed og forøget Lasteevne slaaet det sidste Sejlskib i Grønlandsfarten ud. For en meget lil le Sum er det solgt til i'iskeekspeditionsskib til Færøerne paa samme maade som dets Fælle, Dampbarken tinen»gustav Holm" (ex "Grønland" ex "Fox II") gik til Finland for nogle Aar siden, og en Epoke i

12 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ HI - ss Godthaab. U f B, /OZOA. "Vikingen" Nr Marts (3): dansk Skibsfarts Historie er nu slut. Bortset fra Skoleskibene er danske Kaasejlere et Begreb, der hører Fortiden til, et synligt Minde om en svunden Tid er nu væk, og en Vinterplads vlh ligge tom hen, naar Harrjunflaget for sidste Gang er halet ned i Skrueskonnerten "Godthaab", og den gamle Veteran er bugseret til Thorshavn. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 1. Juni 1954: Den gamle Grønlandsfarer "Godthaab" er blevet solgt til et dansk Konsortium, som agter at bruge Skibet til Fiskeri ved Færøerne. Prisen var ikke høj: Kr. forlyder det, det er omtrent, hvad alene Anker og Ankerkætting koster - og saa kommer endda Maskinen til, og den siges at være i tip-top Orden. Allerede i Dag slæbes "Godthaab" ud af Havnen og op til Færøerne. Ved Salget af dette gode Skib er der forresten knyttet en lille Pudsighed: Det danske Skibstilsyn vilde ikke give Sødygtighedsattest, før Skibets Kobberforhudning var pillet af, saa Skibssiderne rigtig kunde beses. Køberne blev hede om ørerne ved Udsigten til denne ekstra Udgift. Men man fandt paa Raad. Under mange danske Love og Forordninger staar til Slut: "Denne Lov gælder ikke Færøerne". Og da "Godthaab" nu skal sejle under færøsk Flag, kom man ud af Vanskelighederne ved at henvise til denne Sætning. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 2. Juni 1954: Fra Direktoratet for Statens Skibstilsyn har vi modtaget følgende Berigtigelse: I Anledning af den i "Berlingske Tidende" Tirsdag den 1. d. M. indeholdte Artikel "Gælder ikke for Fsr øerne", hvori anføres, at Køberen af den gamle Grønlandsfarer "Godthaab" ved at henvise til "Denne Lov gælder ikke for Færøerne" skulde være blevet fritaget for at opfylde et af Statens Skibstilsyn stillet Krav til Skibet, skal man herved anmode Redaktionen om at ville berigtige denne Misforstaaelse, idet dansk Skibstmlsynslovgivning ogsaa er gældende for Færøerne, hvor Statens Skibstilsyn er repræsenteret paa lignende Maade som i det øvrige Kongerige. Det omhandlede Skib, der har været oplagt I længere Tid her i Københavns Havn, har hidtil været optaget i Klassifikationsselskabet Bureau Veritas. Skibet blev imidlertid i 1953 udtaget af Klassen, hvorfor Statens Skibstilsyn paa daværende Tidspunkt, da der var Tale om, at Skibet skulde sælges og forsejles til Færøerne, stillede Krav om, at Skibet vilde være at underkaste fuldstændigt Hovedsyn (her-'

13 ANDELS- CG SØFARTSMUSEET j III -! ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A. T. 2/ (2) under Bundbesigtigelse) med deraf følgende Reparationer, forinden ny Fartshjemmel kunde forventes udstedt. Man var dog sindet at give Skibet Tilladelse til at foretage en enkelt Rejse fra København til Færøerne i tom Tilstand paa Vilkaar, at Skibstilsynet ved en foreløbig Besigtigelse fandt nødvendige Reparationer m.v. for en saadan Rejse gennemført til Skibstilsynets.Tilfredshed, samt at Skibets Udrustning fandtes 1 forskriftsmæssig Stand. Efter en saadan Besigtigelse i Maj d. A. er der af Statens Skibstilsyn stillet en Del Krav til Skibet, og naar disse er konstateret opfyldt, vil der blive givet Tilladelse til, at Skibet bliver bugseret til Færøerne for der at blive underkastet en fuldstændig Besigtigelse, forinden endelig Fartshjemmel (Certifikat) udstedes til Skibet. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 16. Juni 1954: Det gamle Grønlandsskib "Godthaab", som af Svitzer blev slæbt til Færøerne forleden, har nu faaet Navneforandring. Det er blevet døbt "Hvitabjørn" og er under fuld Reparation og Ombygning. Antagelig i næste Uge skal det sættes ind i Sildefangsten, og til næste Aar skal det til Grønland for at hente Fiskelaster hjem fra Færingernes Fiskeri paa Vestkysten.

14 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gorm. N H C P. I - Registreringsprotokoller: IV-253- Københavns Skibsregister I Registreringsdato: 12/ Certifikater: 12/ / Bygget 1871 af Henderson, Coulborn & Co., Renfrew, ifølge Bilbrev dat. Renfrew 2/ Stk. 130 NHK. = IHK. Compoundmaskine. Fart: Cylind erdiameter: Slaglængd e: Fabrikat: Henderson, Coulborn & Co. 5 Renfrew. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk med Mellemdæk midtskibs. 3 Master med Skonnertrigning. Skarp Boug med glat lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Hytte, Bak, Kommandohus. Fuldstændig Inderklædning. 7 vandtætte Skodder. Længde s 222 ' 4". Bredde: 27 2". Dybde: 16 'l". dw ,11.brutto. 750,75 netto. Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 2/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 2/ bygget til: A/S. Gorms Rederi, København, med fhv. Skibsfører L. H. Carl, København, som bestyrende Reder. Ifølge Generaldirektoratets Skrivelser af 25/10 og 30/ er Indførselstolden, beregnet efter 3i af Købesummen, , indbetalt i Finanshovedkassen med Rigsdaler 3 Skilling. Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 9/4

15 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gorm. N H C P 1-2 er Hvervet som bestyrende Reder overgaaet til "Firmaet L. H. Carl", hvis Indehavere er L. H. Carl og Adolf Carl. Ommaalt i Henhold til Generaldirektoratets Cirkulære Nr. 18 den 20/ , hvorefter Tonnagen er: 1.190,51 brutto. 829,94 netto. Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 29/ er Skibet paa Rejse fra Kronstadt til København for Ordre forlist 50 Kvartmil øst for Gotland den 24? paa Grund af Lækage. Besætningen, 21 Mand, samt Kaptajnens Hustru, blev alle bjergede, nemlig 17 Mand og Kaptajnens Hustru af engelsk ss "Neva", der landsatte dem I København, Resten optaget af Skonnert "Frederikke" af Thurø. Cascoværdi Kr Assurance Kr Lasten, ca Quarters Hvede, hvis Værdi og Assurance ikke kendes. Certifikat afleveret. Registreringen afsluttet 3l/l protokol Nr. 2-1). (Udslettelses-

16 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gorm, N H C P. III Nationaltidende 12. November 1878 Morgen: Igaar indløb hertil den Efterretning, at ss "Gorm" er grundstødt paa den engelske Kyst. Mandskabet er bjerget og Skibet indbragt til Lowestoft Nationaltidende 15. November 1878 Morgen Som vi erfarer, blev ss "Gorm" straks ved Grundstødningen forladt af Mandskabet, som i Baade bjergede sig til Kysten. Mandskabet gik senere i Forening med i'iskere ud til Havaristen, som derefter blev bragt ind paa Lowestoft Red, hvor den endnu i Gaar befandt sig, afventende gunstig Lejlighed, for derfra at blive bugseret til London, hvor Skibet efter Bestemmelsen skal 1 Dok og repareres. Skibet er assureret for fuld Værdi.

17 n<-> /-i r\ n-p-e T. rtvi A r\-n 4- -i 1 firstl. t\y\ HANOti-s- OG 30:"-ARi;>MuSEET ss Gorm. N H C P IV - 3/ pass. København fra Granton til Swinemunde med Kul 17/4 25/4 28/4 29/4 1/5 4/5 10/5 12/5 14/5 16/5 25/5 27/5 6/6 11/6 13/6 19/6 22/6 ank. afg. pass. pass. ank. afg«afg. pass. pass. ank«afg. pass 0 ank. afg. ank. pass. ank. Reval fra Swinemunde Reval København Hanstholm for vestgaaende Dunkerque Dunkerque til Newcastle Newcastle til Stockholm Hanstholm for østgaaende Køb enhavn Stockholm Stockholm til Havre de Grace København Havre de Grace Havre de Grace til Newcastle Newcastle Skagen sydgaaende Swinemunde 24/6 27/6 1/7 4/7 5/7 8/7 25/7 29/7 31/7 4/8 7/8 12/8 22/8 26/8 29/8 1/9 3/9 7/9 10/9 16/9 24/9 29/9 3/10 6/10 9/10 14/10 17/10 22/10 afg. ank. afg. pass. pass. ank. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. pass. ank. afg. ank. afg. pass. ank. ank. afg. ank. afg«, ank«afg. pass. ank. Swinemunde til Riga Riga Riga til Granton Køb enhavn Skagen for vestgaaende Grant on Danzig fra Granton Danzig til Riga Riga Riga til Granton København Grant on Granton til Swinemunde Køb enhavn Swinemunde Swinemunde til Riga Riga Riga til Grimsby København. (Destination ændret til London). London fra Riga Newcastle fra London Newcastle til Swinemunde Swinemunde Swinemunde til Riga Riga Riga til London København London i 1

18 ss Gorm. N HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG H C P. IV - 2/ /11 13/11 16/11 19/11 26/11 30/11 4/12 12/12 14/12 18/12 1/ /1 5/1 11/1 17/1 21/1 24/1 30/1 1/2 6/2 8/2 18/2 21/2 27/2 1/3 11/3 13/3 17/3 20/3 28/3 30/3 4/4 10/4 4/5 11/5 13/5 15/5 18/5 24/5 30/5 9/6 11/6 13/6 16/6 24/6 ank. afg. ank. afg. ank. afg. pass. ank. afg. afg. ank. afg. pass. ank. afg. ank* afg. ank* afg. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. afg. pass. pass. ank. afg. ank. afg. ank. ank. afg. pass. pass. ank. afg. ank* afg. pass. pass. ank. afg. Leith Leith til Swinemunde Swinemunde Swinemunde til Riga Riga Riga til London København 1 London i London til Newcastle Newcastle til Kiel : Kiel Kiel til West Hartlepool Hanstholm for vestgaaende West Hartlepool West Hartlepool til Kiel Kiel Kiel til Pillau Pillau Pillau til Kiel Kiel Kiel til Pillau Pillau Pillau til Kiel' Kiel Kiel til Pillau! i Pillau ; Pilau til Rotterdam København Hirtshals for vestgaaende j Rotterdam fra Pillau ; Rotterdam til Burntisland \ Burntisland Burntisland til Swinemunde Swinemunde Bolderaa fra Swinemtinde Riga til Dunkerque Køb enhavn Hirtshals for vestgaaende Dunkerque Dunkerque til Riga ; Riga ; Riga til Havre Køb enhavn i Hirtshals for vestgaaende Havre Havre til Newcastle i i i j i j i j i

19 o g H H H -p oi ca * CQ e Wt CQ M CH cd ri cd Pi cd <D Ti ri ø o3 o3 bd P CQ cd s H fri H O CH H S +^ H O ri ri,ri o o -P <xi Ti CQ ri ri ri o o co i-q HI M bø <H cd CQ CQ,M oi ri P cd O Ti S cd 03 bd P> CQ H O ri w H > H H oi cd p ^.ri ri CQ cd cd 0 P bd bd fil H H -H -H «Pi M M CQ CQ bd CQ CQ ^ <H 03 cd cd Pi Pi 0 ø {^ es 1 H H Q) 0 M M P H M CM o 0 cd cd cd bd bø rd H >3 PH CQ H *H O P <H bd ri H CQ H 0.CQ bøcq vt cd cd p! CO 03 H ri O Ti ri o H H H -P 3 % o3 oi H -H H> Hl Cd 0 fii «e CQ M bd CQ ri ^H cd cd cd Pi H H H \ \ \ LTV O O H CM H LU (O K CC < O n. ra SS 2: CO O,,, CG r _i LU Q X P4 O 03 0 M H H P 0 ø H H f -P «i CQ Cd O CQ rri cd ri O (1) 0 ia & te oj -i a p o 0 ri 0 Cd cd bd -P CQ 0 t> 1 O <H M H! CQ oi H R H cd ri ej bø H pr) rh H -P O Ti g H H H P I ri q-j -p,ri o O CQ -P -P ri o3 ni -P ri ri Cd fi) 0) bd W H bd bd fil H H H H H S p ^ p n r r i c b c b p H p i M CQ CQ,kj bd.m^bdcqrmbd,^ bd Vi riviriri^oiri^ ri <H o3 oj cd cd cd cd Pf cd cd cd cd Pt 0) xi ri 0) o3 03 ej bd bd -P HCQ PH S H H H O -P <H ri ri ri o o o T3 fd tto oj ri ri oi bø O O,M -H Hl i- 1! t/3 PH P CQ oi H (8 H 0) S -p H eb H > H cd ri -P O p o3 o bd fii 03 H S H PH M eb CQ ocq bøcq,m WCQ <H cd q =H o) B3 ft d tfi ft o -p o3 H eb pi ra" H H -H CH -p O vi g IH ri H i> H CT3 p,ri O P += o3 o3 0 m rf -H bd bd fil 0 0 H -H G! g ri hl ^ f^ M rf M bd M cd o3 co <H cd 0 EH O ri H C/3 H P i u H CQ CQ H 03 H H <d -p -p 3 CQ * «e co M bd M cd q <H q p oi oi cd O Ti ri Q> ri U fii H p* ^ PQ PQ M CO bd <H cd cd bd H H H -P 0 ri 1 0) ri o3 o3 H bo bd -H -H to P4 p^ [Q O 0 c co M bø M a q vi pi P 03 cd cd OD H o tb CQ O O O O O O O O H H H H H H C M C M C M C M C M CMCM \Q <Of-t>-t--i>-l_-t>-C0 CO COCOCOCOCOO^CTiCTiO^O^O^HHHH H H H H H H H H H H H H H H H H H H ^3 t ~ H O L T» C 0 H t H CM H H H CM CM o i n ^ c o o ^ - L ^ H L n H f ^ t ^ L n o a ^ H ^ o H ^ ^ i < ^ L n H O C M i ^ ^ i > - c o H o CM H H C M C M t ^ H H C M C M H H C M C M E O K > H H C M t O \ ^ ^ H C M E ^

20 i ss G-orm. N HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMSORG H C P. IV 20/ /1 26/1 7/2 10/2 12/2 16/3 16/3 17/3 20/3 30/3 3/4 3/4 5/4 22/4 25/4 25/4 29/4 7/5 8/5 17/5 19/5 20/5 21/5 24/5 29/5 31/5 11/6 11/6 12/6 16/6 26/6 28/6 1/7 4/7 5/7 6/7 o fn pass. pass. ank. afg. pass. ank. pass. pass. pass. ank. afg n pass. pass. ank. afg D pass. pass. ank. afg. ank. afg. pass. pass. pass. ank. afg. ank«pass. pass. pass. ank. afg. ank. afg«pass. pass. ank«, nfo-. Helsingør for nordgaaende Kl. 3,45 Hm. Hirtshals for vestgaaende London London til Libau Helsingør for sydgaaende Kl. 11 Em. Libau København fra Libau Helsingør for nordgaaende Kl. 6,15 Em. Hirtshals for vestgaaende L ond on London til Riga Helsingør for sydgaaende Kl. 7,15 Em. Køb enhavn Riga Riga til Havre Køb enhavn Helsingør for nordgaaende Kl. 7 Em. Havre Havre til Newcastle Newcastle Newcastle til Kronstadt med Kul. Hirtshals for østgaaende! Helsingør for sydgaaende Kl. i 12,15 Sm Køb enhavn Kronstadt j Kronstadt til Riga j Riga København fra Riga I Helsingør for nordgaaende Kl. ] 6,30 Em. Hirtshals for vestgaaende Rouen Rouen til Newcastle Newcastle Newcastle til Swinemunde Skagen for sydgaaende Helsingør for sydgaaende Kl. 9,30 Em. Swinemuhde SwifffiTntfnde til Risa I

21 HANDELS- 0C i SØFARTSMUSEET ss G-orm. N H C P. IV 10/ /7 16/7 16/7 21/7 27/7 31/7 3/8 5/8 8/8 11/8 12/8 16/8 22/8 26/8 30/8 4/9 6/9 11/9 14/9 20/9 20/9 29/9 1/10 4/10 9/10 12/10 14/10 17/10 22/10 24/10 28/10 3/H 6/11 7/11 15/11 ank. afg. pass. pass. ank. afg. ank. afg. ank. afg pass. pass. ank. afg«, pass. ank. afg«ank. afg. pass. ank. ank. afg. pass. ank. afg. pass. pass. ank. cl-l cl«pass. ank. afg. pass. pass. ank. Riga Riga til G-ranton Køb enhavn Helsingør for nordgaaende Kl. 10 Em. G-ranton Burntisland til SwinemSnde Swinemunde Swinemunde til Riga Riga Riga til G-ranton København Helsingør for nordgaaende Kl. 1,15 Em. G-ranton G-ranton til Kronstadt Helsingør for sydgaaende Kl. Kronstadt Kronstadt til Riga Riga j I I j 5,30 Em. I Riga til Altona Køb enhavn! Cuxhaven efter stormfuld Rej-i se, Altona Hamborg til Riga Skagen for sydgaaende Riga Riga til Schiedam Køb enhavn i Hirtshals for vestgaaende [ Schiedam Schiedam til Riga Hanstholm for østgaaende Riga Riga til London \ Køb enhavn Skagen for vestgaaende! London efter Stranding ved Lowestoft. i j

22 ^ tf rq -P 0 o tf PH tf P3 rh ri -P X (0 HH HH 0! ra tf H O O ri fe tø MH tf K, > tf P 2 O tf PH PP tf tf PH HH r\, ] tf tø d tf rd CO 44 d tf X O o -p to o ri r d tf S tf PH HH ri X tf CO tf tø tf fe 44 d tf ri 44 tf to tf bo tf fe tf PH HH ri,d tf tø d tf rd CO X d tf tø d o X tø d o tn,y d tf d o tø ri tf to rri ri -p tø d o X tø d o m tø 4H tf d o tø ri tf to X d tf d t> tf,d PH n CO P-I P3 H ri -P d o tø ri tf CO tf PH HH o Pt o PH tf tø d H CO (0 to tf p. 0> H H tf O Q) TJ -P d ri o PH 10 LO tf PH d <y xi < (0 tø tf PH -p > M d 3 co H LU LU CO =3 J2 cg < o itcq ta ^ CO o -< to a - _J iii Q O I W i PH I H TJ d pi H PH 0) Ti d CO I-I H -P d o ti d o hh tø HH rd T3 d H tf PH <y T^ d ^ co M d tf H PH G) t5 O.d tø ri H Q> ^ 10 d tf t> LO H u o HH TJ <1) PH S tø d H CQ H CD M X d tf -p H u XI <D?H o -p CO ri tf > H 4) ri W H H P *d PH PH O bl) d H i-h tø 0) W tø *H tf H <y ri w 4^ d tf tø ri N d tf p, H H 4J H 0) ri W bo HH tf rt tø N d tf o.w d tf d o Ti d o Hi H ri 4-> tø ri H d tf P tø t H tf d t> tf fii d <u,o s M * w tf PH d o TS d o Al X d tf H d W rrj O S o H -P 10 tf O <D S tf fh HH d J> tf fii d d),q w ^J d tf to PH 0), > (0 tø -ri d s W,M d tf d <y 2 O PH H ri -P tø PH O.O (0 tø ri d ^ tø HH tf d E> tf fii d o,d s w to tf pj d <u d o PH X d tf tø u o.q s tf H ri -P d o S o CH tø HH tf tø PH O Al Q (0 W 44 d tf tø d o X tø d o w r-l r i P tø Pn O > S tf w tø «H tf,d -p d o 0 -p PH tf ft CO CO tf ft tf -p H tf S LO tø tf PH 13 ri tf UI.o tn O PH to to tf Pi tø d o X tø d o M H ri -P d o T3 < tø HH tf CU H H tf O G> TJ -P d ri O PH tø LO tf PH <D PH O PH tf tø d ri CO to w tf PH tø d O _y tø d o ffi 44 d tf X o o -p to o ri TJ tf s 44 d tf 44 CO «H HH tf *n tf H O O H fe 44 d tf rh I w 1 U 1 O I o I I I tø I tø I EN OO H OJ OJ M m ^ l A I A K \ K \ I A 4 E > - C O l A H O - r H H ~ \ c O O-^-VO H H O J. H. - i. H n j O J -J- -^- -4- J- LT\LT\VDVDvOVD u u u u u u u u u u. -4" O j L r \ C \ H U A H L T \ C O H O J O J O J H H H O J J>- J>- EN LV OO OO LT\ -d- H OJ O OJ r^ oj O O O H H H O J O J O J HVD O C N O O O J O N i n E N L A C N L ^ H H H O J H H O J H O J

23 HANDELS- OG SØrA-, i'smuseet ss Gorm. N B K C. 1 I - 1. i Registreringsprotokoller: XI Københavns Skibsregisters III Registreringsdato: 10/ l/l (Omregistrering). Certifikater: 10/ / / / Bygget 1889 af Løbnitz & Co., Renfrew, ifølge Bil- Brev dat. Renfrew 9/ Stk. 175 HHK. = 900 IHK. Tregangsmaskine. Parts Cylinderdiameter: Fabrikat: Xtøbnitz & Co. Klinkbygget af Staal. Slaglængde s 2 Dæk, Well Deck. 3 Master med Skonnertrigning. j i Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt i Spejl. j Bak, Hytte, 2 Sideruf midtskibs, 2 Sideruf under Kom-j "mandobroij Ruf under Kommandobro, Maskin- og Kabysruf J 4 Luger. 1 Ufuldstændig Inderklædning. [ 6 vandtætte Skodder. j Vandballast: 692 Tons. j : 253 s 6". Bredde: 33 s 5". Dybde: 17*3". 250 / dw *13 brutto ,20 netto Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 9/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 18/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "G-orm f!, København, med Firmaet L. H. Carl som Forretningsfører. Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets

24 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONSORG ss Gorm. IBKC. - 2 Skrivelse af 27/ betalt med kostninger 0-6-5, eller ialt 633*-, som er af Købesummen Interims nationalitets Certifikat dat. kgl. dansk Vicekonsulat i Glasgow 10/ "Ved Generaldirektoratets Resolution af 24/ er det tilladt, at Interims nationalitets Certifikatets Gyldighed ved Skibets Nærværelse i København, forlænges Indtil Skibets Genanløb af Københavns Red. Tillægsmaalebevis med Maalefrihed for agterste Del af Bakken i dansk Havn udstedt 10/ med Nettotonnage paa: 1«305»80 Sons. Maalt efter Ombygning af Folkerum ifølge Maalebevis dat. København 31/ meds 1.329,80 Netto. Ommaalt efter Rederiets Begæring af 20/ ifølge Maalebevis dat. København 2l/2 1893i brutto ,94 netto. Efter Omregistrering 1* Januar 1894 beskrives Skibet saaledess 1 Stk. 173 NHK. = 775 IHK. Tregangsmaskine Cylinderdiameter: 20"-33 n -54 tt. Slaglængde: 39".e: 255*8". Bredde: 34'0 M. Dybde: 17 3" Længde af Maskinrum: 35*0". Brutto: 1*759,84. Kubik: 4.980,35 Kubikmeter. Netto: 1.103?35. Kubik: 3.122,49 Kubikmeter. ifølge Maalebevis dat. København 3l/l Ifølge Anmeldelse dat. København 10/ fra Rederiet er Skibet ved Salgsbrev dat. Newcastle on Tyne 14/ solgt til: Gebrtider Seeberg, Riga, for eller Kr Certifikatet afleveret. Udslettet af Registret ifølge (Udslettelsesprotokol Nr. 4 ing dat - 2.U

25 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gorm. N B K C. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. ^92/1906 dat. lo/ll 19o6 er Skibet solgt til: Gebr. Seeberg, Riga, for Pund Sterling eller Kr. IV?.Mfo.- og omdøbt til "Graf Schuwalow". Udslettet af Register lo/ll 19o6 - Udslettelsesprotokol Nr. k - II - Registreringsprotokol N r. 1-9o. Lloyds 19o7/2o Graf Schuwalow - Gebr. Seeberg, Riga, derefter ikke i Register. 13/ grundstødt ved Blyth paa R jse til Kronstadt^ Uskadt. l6/ll 1895 for udgaaende fra København kolliderede ; Skibet ved Trekroner med tysk ss "Kalmar". Da Skibet tilsyneladende ikke havde taget nogen nævneværdig Skade, fortsattes R jsen, men ud paa Natten mærkedes det, at Skibet lækkede, hvorfor man anløb Frederikshavn for Reparation. Det vmste sig, at en Plade var løsnet ved Kollisionen. Skibet var paa Rejse fra Reval til London med Stykgods. 13/6 19ol ved Indsejling til Grimsby kolliderede Skibet med Dokken og fik en Del Skade. /12 19ol under Ophold i Dunkerque udbrød der Brand ombord, men Ilden blev slukket inden der skete større Skade. /k 19o2 Skade i Isen udfor Riga.

26 KANDu_S- -JO AA..UJSMUSEEI ss Gorm. BEO. JLV Søforhør i København 26/1 1897i Den 17. Januar 1897 Kl. 7 Em. under tæt aage, da "Gorm", Kaptajn A. W. Schmidt, Reval til Rotterdam med Hør og Hamp, med Lods ombord og med langsom Fart var for udgaaende fra Reval, med Loddet gaaende, stødte Skibet pludselig i 4 Favne Vand paa nogle Undervands.fæle, hvorpaa et af Isen bortført Sømærke havde været fastgjort, og blev læk. Samme Aften kom "Gorm" ved egen Hjælp atter flot og den følgende Dag fortsattes Rejsen under stadig Pumpning til København, hvortil Skibet ankom den 20/1. Ladningen oplossedes, Reparation foretoges og efter Genindtagelse af Ladningen fortsattes Rejsen den ll/3. Søforhør i Brake 22/ Søfor i København 14/ : Den 18. Oktober 1898 Kl. 3,45 Em. med 0S0. Storm og Regnbyger, da "Gorm", Kaptajn A. W. Schmidt, fra St. Petersborg til Brake med Korn, under Lodskommando passerede op ad Weseren, grundstødte Skibet ved Højvande og kom derved i en saa farlig Situation, a- det først Dagen efter Kl. 3 Em. lykkedes 3 Bugserdampere, efter at ca. 300 Tons af Kornladningen var losset i Lægtere, at bringe "Gorm" flot. Reparationsudgifter ca. 9*000 Kr. Bugserassistance ca Kr. Lægterhjælp ca. 900 Kr. Aarsagen til Grundstødningen ses ikke af Forhørene.

27 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER *< / eo/7/*/*?$_ ^-7 T ic7/._e / _^/7iye.'7. F/fsy-øO F/or7^ery- Al,* é-.rtt^ux S.S^F/A-^ -&C*-&-ff~- /?/}-U- t-eonydees. Ca^ferii* - fj& %*^,Li4Ae**- - F^-^k^A.. /*/! - l( r- /i^^e. 3 on VC^r-fe^W'.("MY~F-*..F>Af'.: F^FF n Wl^-Ze' "'" ~~ YY^yyt^^. I-^AA<^ YAJY^J'S S.

28 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET S Granaria ex Keathdene ex Str-athcarron. N K V/ H. Int. - 1 o -r -s- o ri m -v bygget 189^ ~ A. Roeger & Co., Glasgow. Bygge Nr. pol 1 Stk. 337 HUK oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinder diameter: 23~39~6 l -\-A u Cylinder diameter: ^5" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 rifled-e PCanalsr. Risteflade 9k Kvadratfod. Fedeflade ^.9^2 Kvadratfod Arbejdstryk 17o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 85 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Duns.Tu.ir 1- Jackson, Glasgow. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Spar Deck. 2 Master. 3 Luger. Bak 29 Fod. Bro 8^ Fod. Poop 27 Fod. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 371 Tons Agterpeaktank ,3 x 43,2 x 29,7 Fod. Dybgang paa Last 23,7 Fod. 327 / k.s73 dw. 3-2o8 brutto 2.o4o netto. )prindelig bygget som ss "Strathcarron" til: Burrell & Son, Glasgow. senere solgt til: Dene Steam Shipping Co. Ltd., Newcastle, og omdøbt til "Heathdene". Ifølge Anmeldelse Nr. 222/19oo dat. 27A 19oo er Skibet som "Keathdene" indkøbt fra dette Rederi af: A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, for 3^.000 Pund Sterling og omdøbt til "Granarla". Registreret 28/ ; + 19oo. /il 19o5 grundstødt ved Canada og faaet 3undsko.de 7/11 IQlo anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr og omdøbt til "Esrom", s.d.

29 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ss Granarla Heathdene ex Strathcarron. N K W H. Int Til Korrigering af Båad Int Ifølge Anmeldelse N r. 458A91o dat. 2l/lo 191o er A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, traadt i Likvidation. Registreret 22/1o 191a. Ifølge Anmeldelse Nr. *f93a91o dat. 8/11 191o har Likvidatlonsboet solgt Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr Intet Navneskifte. Registreret 9/11 191o. Ifølge Anmeldelse Hr. 537/l91o dat. 2Vll 191o har Skibet forandret Navn til "Esrom". (s.d.) Registreret 26/11 191o.

30 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Granaria ex Heathdene. H K W H, Søforklaring for Amtsretten i Hamborg 4/2 1901: Ben 13. Januar 1901 fik "Granaria", Kaptajn E. N. ; W. U. Horn, fra Newport News til Hamborg med Stykgods, Søskader i Atlanterhavet under vestlig Storm med høj Sø. j Den 12/1 under haard Storm tog "Granaria" en Braad; sø over midtskibs, hvorved nogle Planker og Gelænde- ret paa Dækket søndersloges. Den følgende Bag, da Vejret efterhaanden blev orkanagtigt, fik "Granaria" j om formiddagen atter en svær Braadsø, hvorved 3» Styr mand Bernhard Petersen fra Nakskov fik saa svære Læ- j sioner, at han Dagen efter afgik ved Døden. Tillige j anrettedes betydelig Skade paa det opstaaende agter, ; Kappen, Skylightet og Rorledning m.v. Kahytten fyld- ' tes med Yand og et Proviantfad samt et Hønsehus med / Fjerkræ skylledes overbord. Efter en haard Rejse an- i kom "Granaria" den 28/1 til Hamborg. [ Søforklaring for Amtsretten i Hamborg 28/3 1901: Den 14. Marts, da "Granaria", Kaptajn E. N. W. TJ. Horn, fra Portland til Hamborg med Stykgods, befandt sig i Atlanterhavet, udbrød der urand i Lasten. Kl. 6 Fm. opdagedes Ild i Lastrum Nr. 1, men ved at lede Damp til og sprøjte Yand ind lykkedes det at begrænse Ilden. Senere, da Storm og Sø aftog, aabnedes Lugerne og ved at losse en Del af Ladningen op paa Dækket, blev man Herre over Ilden, efter at en Del brændende Tvist- og Bomuldsballer var kastet overbord. Aarsags Selvantændelse i Tvist. Søforklaring for Amteretten i Hamborg 29/8 1901: Den 24. August 1901 kolliderede "Granaria", Kaptajn E. N. W. TJ. Horn, fra New Orleans til Hamborg med Stykgods, paa 52,46 N. Br. 3*55 0. Lgd. med undersøisk Yraggods. Kl. 7,15 Em. stødte "Granaria" mod noget formentlig drivende Yraggods, men Rejsen fortsattes uden Forhindring indtil den 25«August Kl. 10,50 Em. da Skibet under Lodskommando grundstødte paa Jilben. Efter at have tømt Agtertanken, kom "Granaria" kort efter flot og fortsatte Rejsen. Ted Eftersyn viste det sig, at 2 Skrueblade var slaaet af og enkelte Bolte i Ror og Skibshund var løsnede.

31 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gråne. (Bugserskib og Isbryder). N C Y Q. O Y D R. Registreringsprotokoller s XIV Registreringsdato: 3/7 1891«Certifikaters 3/ / Bygget 1891 af A/s. Burmeister & Wain, København, j ifølge Bilbrev dat. København ll/ j 1 Stk. 60 NHK. = 300 IHK. Compoundmaskine. j Fart: 9 Knob. Cylinderdiameters 19" - 37". Slaglængde: 18". Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. Kedel: 1 Stk. skotsk Kedel. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain j 1914 udskiftet med 1 Stk. skotsk Kedel. Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri A/s. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. \ Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl., Ingen Inderklædning. 3 vandtætte Skodder.! s 84 s 0". Bredde: 20 s 8". Dybde: ' 119,59 brutto. 49,03 netto, ifølge Maalebevis dat. København 12/3 1891* Ifølge Bilbrev dat. København 11/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 4/ bygget til: Københavns Havn. København. i j i Efter Omregistrering 1. Januar 1894 beskrives Skibet som havende middelfyldig Bov med lodret Stævn

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gråne. (Bugserskib og Isbryder). C Y Q. YDE, - 2. Hækbygget Ågterskib med rundt Spejl. 81 ' 5"«Breddes 20 8". Dybdes 10! 8". e af Maskinrum: 33 "4". Brutto: 119,59. Kubik: 338,44 Kubikmeter. Nettos 44,67. Kubik: 126,42 Kubikmeter. Ifølge Maalebevis dat. København 10/8 1914* 28/ overført til Bind paa Grund Navneforandring til s "Stubben", (se denne).

33 HAJ\Ui-i-o- - _iu^ohet "HANDELS- OG SØFARTSMUSEER \ ms Gråne. (II). (Bugserskib). 0 X S G. Dansk Søfarts Tidende 17. Juni 1949: Københavns uden Debat 1,6 se bevilgede i Juni-1 Kroner til en ny 9 isbryden- Den xxye 9 Grunde: isbrydende Bugserbaad maa anskaffes af 1. "Grånes" Istandsættelse vil koste 3-' Kr. 2. "Grånes" Evne som Isbryder er svigtende. 3. Som Brandslukningsfartøj duer "Gråne" heller ikk< 4. "Gråne" kan ikke bringes til at sejle under Knippelsbro. Det har vist sig at være umuligt at købe et færdigt Fartøj, hvorfor der er udarbejdet et projekt til et nyt Fartøj, 22,55 m langt, 6 m bredt og 3,20 m dybt, forsynet med Dieselmotor paa 640/950 hk., o; 2 dieseldrevne Brandpumper, som hver yder 200 Tons Søvand i Timen ved en Løftehøjde paa m samt Liter Skum i Minuttet. Leveringen dant Fartøj vil andrage to Aar. Dansk Søfarts Tidende 19. Januar 1951: Dieselmotorbugserbaaden "Gråne", der den 10. Januar 1951 søsattes fra A/s. Svendborg Skibsværft, er en Afløser af den nuværende Dampbugserbaad "Gråne", der tilhører Københavns Havnevæsen og er bygget af A/s. Burmeister & Wain Den nye "Gråne" bygges ligeledes af Burmeister & Wain, der igen har kontraheret Bygningen af selve Staalskroget til Svendborg Skibsværft, der før paa denne Maade har bygget Skibsskrog for B. & W. Et Par Dage efter Søsætningen er "Graae" blevet bugseret til Burmeister & Wain i København, hvor Udrustning af Fartøjet vil foregaa. Svendborg Skibsværft har dog monteret de TTdrustningsdele, der af sikkerhedsmæssige Grunde er nødvendige for Bugseringen, for Eksempel Ankerspil med Ankre og Fortøjningsarrangement. "Gråne" har følgende Hoveddimensioner: Længde p.p. 22,55 m Bredde 6,55 m Dybde 3,27 m. Fartøjet bygges til Lloyds Registers som Bugserbaad med Isforstærkning. Maskinrummet er anbragt midtskibs, og foran for Maskinrummet er Rum for Besætningen. Skroget har Linier egnet for Bugsering og Isbrydning, og Svejsning er anvendt mest muligt. Styrehuset udføres af Aluminium og forsynes med stmre Vinduer, der giver den bedst mulige Udsigt. Hovedmotoren er en B. & W. 6-cylindret, 4-Takts

34 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Gråne (II) (Bugs erskib). X S G. - 2, Dieselmotor, der udvikler 640 IHK. ved 220 Omdrejninger pr. Minut, der under Isbrydning kan forceres til 900 IHK. svarende til 310 Omdrejninger. Propellen er en KAKEWA Propel med drejelige Blade udført af Karlstads mekaniska Yerkstad. Bladenes Stilling og Motorens Omdrejninger kan dirigeres ved Haandtag fra Styrehuset. Hjælpemotorerne bestaar af 1 Stk. 5-cylindret og 1 Stk. 2-cylindret Hjælpedielsemotor af B. & W.s Konstruktion samt 2 Stk. Frichs Hjælpemotorer, hver koblet til en 200 Kubikmeter Søvandspumpe begge anvendelige som Brandpumper. < Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 20. Marts 1951: I Dag faar Københavns Havn en ny højmoderne Bugn serbaad og Isbryder, begge Dele paa een Gang og i! eet Skib. Den gamle "Gråne" med den høje Skorsten j forsvinder ud af Billedet og ind kommer et smukt strømliniet Skib med forbløffende Egenskaber. I Formiddag sejler B. & W. Præsentationssejlads og viser det nye Skib. "Gråne" (II), som Nybygningen kommer til at hedde,-er bygget saa den med sin kraftige Maskine baade kan anvendes til Isbrydning i Havnen og til Bugsering af de store Skibe. Det er et smukt Skib med en lav, gul Skorsten og et Styrehus med meget store Yinduer, saadan at Udsigten bliver bedst mulig! for Føreren. Inden i er der alt hypermoderne. Der er baade Ekkolod og Decca, Radiotelefon og Højtta- I leranlæg, og paa Broen er der tre Rat, saadan at j Føreren, hvor han end befinder sig, kan naa et af dem øjeblikkeligt. Der er Plads til en Fører, en Maskinchef og tre Mand. Foruden er der Messe og Sa-* Ion og Vaskerum. Chefernes Møbler er af poleret Ma^ hogni, og de øvrige Rum har lakeret Egetræ. Det tekniske Udstyr mangler intet. Enhver Situ- ation kan imødegaas. "Gråne" er udstyret med to i Vandkanoner, som kan pumpe ikke mindre end 400 Kubikmeter Vand i Timen. Er det Ikke nok, findes der ogssaa et Skumslukningsanlæg. Og her er selve Skibets Tal: Det er 23 Meter i langt, 6,5 Meter bredt og 3,2 Meter dybt, Bruttotonnagen er 99,5 Tons. Maskinrummet ligger midt- i skibs og Hovedmotoren er en 6-cylindret B. & W.! Dieselmotor paa 640 Hk. ved 220 Omdrejninger i Mi- nuttet. Er der Is kan Motorkraften sættes op til 900 IHK. ved 310 Omdrejninger. Skruen er af rust- ; frit Staal med drejelige.clade, der kan dirigeres ; ved et Haandtag fra Styrehuset. Der er Olietryksstyremaskine og Hjælpemotorer, som er koblet til ; Søvandspumpen. I Dag sejler "Gråne" ud for at blive præsente- j ret for Havnevæsenet. Blandt Formiddagens Gæster ; om Bord er Overpræsident Greve Carl Moltke, Havne- 1 direktør M. Black, Havnebygmester I. G. Rohde, og fra B. & W. Direktør, Ingeniør G. Dithmer, Underdirektør P. Lorentsen og Underdirektør J. M. Bar-, foed. "Gråne" er en Arbejdsbaad, men saa lækkert er den bygget, at Havnevæsenets Gæster I Fremtiden skal have Havnen forevist fra dens Dæk. i

35 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRON30RG ss Granita ex Bamboo. O X I M. III "Søfart" Nr. 1. Januar 1954: Skibsreder 0. W. Folting, København, har i England købt Fragtdamperen "Bamboo 1 ' paa 360 tdw. Skibet er bygget af Scott & Sons, Bowling, i 1936 og har under dansk Flag faaet Havnet "Granita".

36 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gratia. N L P B. Int. - 2", Ifølge Anmeldelse Nr. ^58/1910 dat. 2l/lo 19I0 er Selskabet traadt i Likvidation. Registreret 22/lo 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 488/l91o dat. 8/11 191o er Skibet af Likvidationsboet solgt til:: A/S. Dampskibsselskabet Botnia, København, med Direktør Christen Kraemer, Charlottenlund, som Forretningsfører. Registreret 9/11 19I0.

37 ss Gratia. N L P B. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

38 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gratia. N L P B. Int Bygget 19ol - J. Crown, Sunderland. 1 Stk. 17^f NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 19i-32i-33" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler, hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 79 Kvadratfod. Hedeflade 2.7oo Kvadratfod, Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme ImStk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra G. Clark Ltd., Sunderland. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og partielt Awning Dæk. 2 Master, k Luger. Awning Dæk 174 Fod. Halvdæk 82 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke k32 Tons Forpeaktank 31 _ Agterpeaktank k8-237,8 x 38,0 x 26,3 Fod. 138 / dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 387/l9ol dat. 13/8 19ol er Skxbet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København. Indregistreret Ik/S 19ol. Al 191o anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Botnia, København, og omdøbt til "Gudrun", s. d. se Blad 2. A 19o4 kom Skibet ved Afsejling fra Rouen til Sunderland paa Grund, men kom flot ved egen Hiælr, i uskadt Stand. J P A 19o6 har Skibet ca. 2o Sømil sydvest for Quessant bjerget Besætningen fra Skonnert "Margot" af Dunkerque, 6 Mand, der drev rundt i en Jolle, " efter at Skonnerten var sunken efter Kollision. Al 19o6 paa R e jse fra Riga til Antverpen med Træ grundstødte Skibet ved Brandons, men kom flot efter at have kastet en Del Dækslast overbord og ik ind til Terschelling. s s ^ /2 19o8 paa R jse fra Cardiff til Algier mødte Skibet ' haardt Vejr og maatte returnere til Barry Red med Skader paa Dæk og Baade.

39 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gratia. N L P B. i III - Søforklaring i Frederikshavn 16/9 1903= Den 11. September 1903 indbjerget Bark "Arctic" af Molle til Frederikshavn. Barken var truffet afmastet i Nordsøen. Tilkendt Kr. i Bjergeløn.

40 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gratia. N L P B. - V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur: Seekiste 11/1956-9^5: Letlands Handelsflaade ^0: som ss "Kandava" - Latvla-Belgium Line, Riga. Under 2. Verdenskrig: ss "Duna" under tysk Flag.

41 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ ms Greenland ex Dolphin ex M. M. S I 0 W T S. I III - Berlingske lidende Søndag 21. November 1954;: Esbjerg, lørdag Aften: Det grønlandske Fiskerikompagnis "Greenland" er fra Grønland paa Vej til Esbjerg med 120 Ions frosset Fisk, som skal eksporteres. "Greenland" har Sommeren Igennem ligget ved Grønland og behandlet Fisk, som er sendt til USA. Det meste af Fisken ved Grønland er i Aar landet direkte til amerikanske Havne, og den Ladning, som "Greenland" hjembringers er Restladninger fra forskellige Fryserier. Det er Meningen, at "Greenland" ogsaa næste Aar skal stationeres ved Grønland for at fryse og behandle Fisk.

42 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Grenen. N R B H. Int Bygget 19o8 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer Stk. 41 NHK. - 3oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 12i-19-31" Slaglængde: 18" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Luger. Bak 17 Fod. Brodæk 37 Fod. Halvdæk ko Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast k Tons. 12o,9 x 21,4 x lo,l Fod. 3o / loo dw. 237 brutto 99 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 4o9A9o8 dat. 17/lo 19o8 er Skibet bygget til: A/S. Københavns Fiskeforsyning, København. Byggepris Kr. l4o.ooo.- Indregistreret 17/lo 19o8. Ifølge Anmeldelse Nr. 489/l9o9 dat. 12/11 19o9 er Selskabet erklæret fallit og dets Bo taget under Konkursbehandling ved Sø- og Handelsrettens Sklfteretsafdeling. Registreret 12/11 19o9. Ifølge Anmeldelse Nr. l8l/l91o dat. 6/k 19I0 er Skibet af Sø- og Handelsrettens Sklfteretsafdeling solgt til: DagoDampfschiffs Gesellschaft (A. Baron Huene), Dag. for Kr. 9o.ooo.- Udslettet af Register 6/k 191o - Udslettelsesprotokol Nr. k - II - Registreringsprotokol N lol. Lloyd 191o-192 Grenen - ovennævnte Rederi Baltic Salvage Association, Tallin 1938^19^-9 Someri - Laevaiihing G. Sergo & K., Tallin derefter ikke i Register. 17/12 19o8 grundstødt ved Skagen i tæt Taage.

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/ '"- - ^L..- I OZ /- / O M ^ W - X /7, \NDECS- O G SØFARTSMUSEET; / k/^åul/ufyg,/ &?t &k / ttff^j, X ^, / X. ^ T O,' *pi/aff

Læs mere

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^:

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^: PÅ KROMSORG i IH " ms Sigrid S. 0 U H C Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^: A. E. Sørensens Motorskib "Sigrid S." begynder i Dag Lastning af Bygningsmaterialer fra Den kgl. Grønlandske Handel

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-!

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-! I - 1.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). I* Registreringsprotokoller: Københavns midlertidige Skibsregister Fol. 190. Partøjs Fortegnelse II: Pag. 347- Er. 1255- Ny Fartøjs

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I i'få LU 3 cc a. < o U. CQ CO o < th tt- _J LU O 2: O* I o' ^ 0 0 40 fl H fh 1 1 t 1 1 1 I [ t 1 1 1 1 t 1 K 1 O 1 I 1 cd 1 c«1 (i) 1 bo I ti t O 1 tø 1 1 1 to i W I ' 1 I PÅ KROMBORG ss Kongeaa ex Tinto.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" PÅ KRONBORG Q G, tr,, lw-='a ""

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE PÅ KRONBORG Q G, tr,, lw-='a HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" ss Gallia Q G, tr,, lw-='a "" HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gallia. N Q G. Int. - 1, Bygget 1897 - W. Gray & Co. Ltd., W. Hartlepool. 1 Stk. 188 NHK. - 7Io IHK. Tregangsmaskine

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

ss Chr. Christensen. N M J Q

ss Chr. Christensen. N M J Q HANDELS- OG SØFARTSMUSEET RÅ KRONBORG ss Chr. Christensen. N M J Q *d\ HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Chr. Christensen. N M J Q. Int. Bygget 19o3 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. 1 Stk. 169 NHK. -

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG ss Nerma. N G C J. Int. - 1. Ifølge Anmeldelse Nr. 5ol/l895 dat. k/7 1895 har Købmand Laurita Ditlev Lauritzen, Esbjerg, afhændet Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet

Læs mere

Bygget 1869 af Henderson. Goulbom & Co., Renfrei ifølge -Bilbrev dat. 2/6 1869* 1 Stk. 110 HHK = 420 IHK. Compoundmaskine. Henderson, Coulbom & Co«

Bygget 1869 af Henderson. Goulbom & Co., Renfrei ifølge -Bilbrev dat. 2/6 1869* 1 Stk. 110 HHK = 420 IHK. Compoundmaskine. Henderson, Coulbom & Co« HANDELS- ZZ S.: FA.\'~.Z'. ss Helge. UT O R J I - i. Registreringsprotokollers 11-256. XI-12. 1-150. 2-155. 1 enhavns Skibsregister 1-120. Registreringsdato: 21/6 1869«l/l 1894«(.Omregistrering) Certifikaters

Læs mere

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland.

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. SS Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. 1 Stk. 14-6 NHK. - 513 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25-56" Slaglængde: 36" Fabrikat:

Læs mere

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER.

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Part of The Royal & Sun Alliance Insurance Group plc. SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Skibsteknisk Selskab 17.01.2011 NORDVESTPASSAGEN 2 NORDØSTPASSAGEN 3 FARE FORBUNDET MED SEJLADS I ARKTIS ARKTISK IS: Der

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV.

> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -SV. Q LU UJ n i O t. cc < o L 03 3 2* "> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/7 1882. Københavns

Læs mere

4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7

4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7 DG SØFARTSMUSEET KRONBORG OXC/V. ^ fifdc/t\ 4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7 'fy'9-zg: ' ''i 7-24: **SfJ o // Ws^,._l- i^u^-^f L '-''. ~ L- /J^, I t s- ljh : }7 7.... ' føv«/ " (li i -5Z4 : -«- -*- OG

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C. Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20. Registreringsdato; 16/12 1867. eeis

H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C. Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20. Registreringsdato; 16/12 1867. eeis KAN DELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ KRONBORG H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20 Registreringsdato; 16/12 1867. eeis Certifikater; 16/12 1867 Bygget 1856 i Stockton*

Læs mere

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt,

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt, Strandinger Efter godt og vel to år på kysten indsender Heering en ansøgning om orlov, da det er ham»magtpaaliggende i Familieanliggende at foretage en Rejse til Fyn.«124 Emilie er gravid igen og er rejst

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. i L

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q T-. i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. *,»i/*w i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T. Int. - 1* Bygget

Læs mere

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o.

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. HANDELS- OG" SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Int. - 1. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. 2 Stk. 2lo NEK. - l.?oo IHK. Tregangsmaskiner.

Læs mere

Bjærgning og bugsering

Bjærgning og bugsering Bjærgning og bugsering Bjærgning og bugsering i isfyldte polarfarvande er nok altid en større udfordring end andre steder på kloden. Her følger to beretninger om dels bjærgning og dels om kombineret bjærgning

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 1. Februar 1859:

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 1. Februar 1859: HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' ' H/s Haderslev. ",w^''.: I±I - Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 1. Februar 1859: Haderslev, den 26de Januar: Yi underrette herved foreløbig vore Læsere om, at et anseet Firma

Læs mere

Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1. Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller.

Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1. Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1 Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller. 3.760 IHK. Fabrikat: Dieselmotor,

Læs mere

(,- t< to o S. LA. f.o ^ Sf O. c I. * i. M j. m i H I. C i i. .'i

(,- t< to o S. LA. f.o ^ Sf O. c I. * i. M j. m i H I. C i i. .'i C i i.'i te UJ (O rd O (,- t< Sf O LA. f.o ^ to o S < o. (0 LU Q Z. < X M j c I m i * i M CO H H I cd -p m (0 HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PA KR0i\3ORG H/s. Vesta (1) ex Blekinge. N H G K, HANDELS- OG SOFARTSMUSEET

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte-

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Saga«(I), HCI&. Registreringsprotokallers XIT-25* Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- 2 Stk*

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F,

ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG 1, ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F,... 2. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / O U I F. Be*i

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009

Frederikshavn Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 8-1-2012 Frederikshavn Havn Sidste opdateringer Tekst: 6-7-2011 - Plan 1: 13-5-2009 Beliggenhed Kattegat 57 26,1'N 10 32,9'E - kort 123 Indsejlingen og S-lige del

Læs mere

t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«.

t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«. ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. 'i-sffrøf.,, i!fflw&é r MÆFts«. :' \ 53, ' S^P~. \t4bl \JF* V-S^SMfK* \ t : - a ^ DELS- OG SØFARTSMUSEET i BDF. ss Brigit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum.

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum. Hoveddata: MRD 3 Skibstype: MRD 3 Skrognummer Kendingssignal Byggeværft: DANYARD AALBORG A/S Nybygningsnummer: 2272 Søsat: 15. September 1995 Længde overalt: 18,25 meter Længde VL: 16,90 meter Bredde midtskibs:

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION. P A T R I C K ( N D 5 0 ) F o r l i s d e n 7.

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION. P A T R I C K ( N D 5 0 ) F o r l i s d e n 7. SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN/ DEN MARITIME HAVARIKOMMISSION P A T R I C K ( N D 5 0 ) F o r l i s d e n 7. m a j 2 0 1 1 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf.

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 >

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 > Title < 1 > Nationalt maritimt klenodie Title < 3 > Fortid og nutid Burmeister Wain 3335177.2007.10.17 (LS/OG) 4 Opfinderen Rudolf Diesel Første Patent 1893 3334511.2006.11.10 Den visionære praktiker

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1942 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART SEPTEMBER 1943 Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart i Henhold

Læs mere

"Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".:

Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade.: HAN; ms Jacob Jebseru 0 Y J 0. III - "Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".: Side 213: G-anz vom lyp des heutigen Frachtschiffes mit einigen Fahrgastkammern. Schutzdeckschiff mit Yermessungswell? langer

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1935 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART MAJ 1936 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres af

Læs mere

ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG Pregel. M B M K. ; I - 1,.er: XI-516. 2-125. enhavns Bygget 1889 af A/S. Burmeister & Wain, København, Bygge

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE V V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE CATALOG over Malerier af afdøde Marinemaler, Professor CHR. BLACHE hvilke efter Begæring af Boets Executorer, Overretssagførerne Fru Malling

Læs mere

BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND

BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND KINGFISHER ARCTIC båden er konstrueret til kyst fiskeri og jagt i arktiske farvande med en høj fart. Skroget har særdeles gode egenskaber med hensyn til sødygtighed,

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG. ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG. ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1. HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1. f s HANDELS- 03 SØFARTSMUSE PÅ KRONBORG ss Skodsborg. E W K V. / O TJ L I 'HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Skodsborg

Læs mere

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T.

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T. i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T. HANDELS- CG: S F.-=' PÅ AAC/.iCF ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex Michelle Selchau N K V T. in." Bvgget 1875 - J. H. Løwe og Søn, brev

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1924 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART APRIL 1926 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1930 UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI AUGUST 1931 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres af Ministeriet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Randers Fjords Færgefart

Randers Fjords Færgefart Randers Fjords Færgefart Teknisk gennemgang og prisoverslag for motorudskiftning, opgradering af fremdrivningssystem, samt forbedring af arbejdsmiljøet på M/F Ragna FORELØBIG Horsens den 04.06.07 A/S JØRGEN

Læs mere

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.

Læs mere

99,6 x 19,6 x 9,3 Fed.

99,6 x 19,6 x 9,3 Fed. ss Cathrine. N K W R. Tn -f- _ 1 Bygget 19oo - Å/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværf København. Bygge Nummer 23-1 Stk. ik NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: lo-g-21" Slaglængde: l*f" Fabrikat:

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1932 UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI JUNI 1933 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres af Ministeriet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Birte. HGWJ./OXFA.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Birte. HGWJ./OXFA. PÅ KRONBORG ss Birte. HGWJ./OXFA. "HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Birte. I C IJ. / O X F Å. III - Berlingske lidende 13. Februar 194-7 = I Sø- og Handelsretten har der været afholdt Søforhør

Læs mere

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler:

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Færgerne, der gik på Lohals Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Lohals har igennem mange århundreder været et langelandsk udskibningssted for varer og personer. I 1630 bliver den sammen med Ristinge erklæret

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1922 23 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART APRIL 1925 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1925 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART MARTS 1927 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres

Læs mere

ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig

ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig ARGENTINEAN REEFER 1941 Vinteren har været lang, kold og mørk endnu engang, uden Smil og uden Sang, uden Bægerklang. Ingen Sko og

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S er Danmarks førende glasfiberværft når, det drejer sig om såvel nybygninger

Læs mere

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free

SELANDIA 1972. I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free SELANDIA 1972 I am sailing, I am sailing, Home again cross the sea. I am sailing, stormy waters, To be near you, to be free Sådan sang Rod Steward i 1972, i det samme år som Østasiatisk Kompagnis store

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1945 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART SEPTEMBER 1947 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KØBENHAVN Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres

Læs mere

ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Marselisborg. N K D H. Int. - 1. Bygget I898 - Wm. Gray 8c Co. Ltd., W. Hartlepool. Byggenummer 355» Søsat 7/4

Læs mere