af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland)"

Transkript

1 Peter Widell og Ulf Dalvad Berthelsen (udg.): 11. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2006 Internordisk sprogforståelse i et dialektperspektiv. af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland) 1. Introduktion De tre skandinaviske sprog er så nært beslægtede, at nordmænd, svenskere og danskere kan tale med hinanden på deres respektive sprog. Den interskandinaviske kommunikation foregår dog ikke altid lige gnidningsløst. Der er hidtil blevet foretaget flere undersøgelser med det formål at få et indblik i, hvor godt skandinaver forstår hinanden (f.eks. Maurud 1976, Delsing & Åkesson 2005). Det er kendetegnende for disse projekter, at de kun tester forståelsen af standardvarianterne dansk, norsk og svensk. Dette kan især ses som en mangel, når det gælder forståelsen af norsk, eftersom de fleste nordmænd taler dialekt, og det derfor ikke kun er en standardvariant, man konfronteres med, når man hører norsk. Der er desuden et sparsomt kendskab til danskernes forståelse af nationale dialekter. Den interskandinaviske sprogforståelse kan forventes at afhænge af tre faktorer: a) holdning over for landets sprog og dets indbyggere (attitude), b) erfaring med sproget gennem f.eks. medierne eller personlig kontakt, c) lingvistisk afstand mellem sprogene. De fleste undersøgelser af emnet, har først og fremmest søgt at belyse og forklare betydningen af de første to faktorer. Det har dog været svært at finde en direkte sammenhæng mellem sprogforståelse og de ekstra-lingvistiske faktorer, holdning og kontakt. Der findes mange kontrastive beskrivelser af de skandinaviske sprog, men hidtil er der kun gjort få forsøg på at undersøge det direkte forhold mellem nabosprogsforståelse og lingvistiske afstande. Gooskens (2006, under publicering a, b) fandt en høj korrelation mellem fonetiske afstande og målingerne af sprogforståelse i Delsing og Åkessons undersøgelse (2005). Bezooijen & Gooskens (under publicering) udviklede en metode til at måle afstande på forskellige lingvistiske niveauer og brugte denne metode til at forklare hollænderes forståelse af frisisk og afrikaans, som er nært beslægtede med nederlandsk. 1

2 Undersøgelsen, som her skal beskrives, havde til formål at kortlægge forholdet mellem danskeres forståelse af forskellige nordiske dialekter 1 og lingvistiske afstande til disse dialekter. Forskningsspørgsmålene kan formuleres som følger: (1) Hvor godt kan danskere forstå forskellige nordiske dialekter? (2) Hvor store er de lingvistiske afstande mellem disse nordiske dialekter? (3) Hvilken sammenhæng er der mellem sprogforståelsen og lingvistiske afstande? Figur 1: De 18 dialekters placering i Norden. 2. Materiale Vi testede forståelsen af i alt 18 forskellige dialekter. En del af materialet, som blev brugt til lytteeksperimentet, var allerede indsamlet. Det drejer sig om optagelser af fablen Nordenvinden og solen på mere end 50 forskellige norske dialekter. 2 Jeg valgte otte af disse dialekter til min undersøgelse. Som det fremgår af Figur 1, er dialekterne godt fordelt over Norge, ligesom de er 1 I virkeligheden drejede det sig om både dialekter og standardsprog. For nemheds skyld henviser jeg til alle 18 sprogvarianter med termen dialekt i resten af artiklen. 2 Optagelserne blev lavet af Jørn Almberg og Kristian Skarbø fra NTNU. De er tilgængelige via sammen med de fonetiske transskriptioner samt oplysninger om informanternes baggrund. Jeg vil gerne takke for tilladelsen til at bruge materialet. 2

3 en rimelig repræsentation af den dialektologiske inddeling af landet. Der er to nordnorske (Tromsø og Rana), to vestlandske (Gaular og Fyresdal), to trønderske (Bjugn og Oppdal) og to østlandske (Trysil og Oslo) dialekter. Selvom der ikke findes et standardsprog i Norge, betragtes dialekten i Oslo i denne undersøgelse som en repræsentant for norsk standardsprog. For at kunne sammenligne genkendelsen af de norske dialekter med genkendelsen af andre dialekter i Norden lavede vi ekstra optagelser af færøsk (Thorshavn), rigssvensk (taleren er fra Stockholm) og fire svenske dialekter, som repræsenterer de største svenske dialektgrupper, nemlig Gryttinge (sydsvensk), Lidköping (götamål), Storliden (nordlandsk) og Helsinki (østsvensk), samt rigsdansk (taleren er fra København) og tre danske dialekter, nemlig Høgsted (vendelbomål), Katrad (vestjysk) og Hjordkær (sønderjysk). Talerne fik forelagt teksten om Nordenvinden og solen på standardsproget og fik derefter tid til at tilpasse den til deres egen dialekt. Den danske, svenske og færøske tekst var oversættelser af den norske tekst. Optagelserne af de 18 dialekter blev brugt til lytteeksperimenterne, som skulle give indsigt i danskernes forståelse af forskellige nordiske dialekter (se Sektion 3.). Derudover blev der lavet fonetiske transskriptioner af alle optagelserne. Disse transskriptioner blev brugt til at udregne de fonetiske afstande (se Sektion 4). 3. Sprogforståelse Metode Hver lytteprøve bestod af alle seks sætninger fra fablen Nordenvinden og solen. Hver sætning blev præsenteret på en anden dialekt. Eftersom vi ville teste 18 dialekter, og fabelen kun har seks sætninger, blev dialekterne opdelt i tre grupper. Hver gruppe havde seks forskellige rækkefølger af dialekter og sætninger, således at hver sætning på hver dialekt kunne blive testet. Der fandtes altså i alt 18 forskellige versioner af lytteprøven. Inden for hver version blev sætningerne og dialekterne præsenteret i vilkårlig rækkefølge. Hver sætning blev præsenteret to gange. Først fik testpersonerne hele sætningen at høre. Derefter blev den præsenteret i mindre stykker. På den måde havde testpersonerne tid nok til at skrive oversættelsen ned, og det var ikke nødvendigt, at de skulle huske hele sætninger. Testpersonerne var alle elever fra københavnske gymnasier. I alt deltog 351 elever i undersøgelsen. Jeg var især interesseret i forholdet mellem lingvistiske afstande og 3

4 sprogforståelse. De lingvistiske afstande blev målt mellem testpersonernes sprog og hver af de 18 dialekter. Eftersom alle testpersonerne boede i København og havde danske forældre, gik jeg ud fra at de talte en rigssprogsvariant eller i hvert fald havde grundigt kendskab til rigsdansk. Testpersonerne blev bedt om at oversætte de seks sætninger ord for ord. Resultater For hvert ord i hver dialekt blev der tildelt et point for en korrekt oversættelse. Delvist korrekt oversatte ord, f.eks. hvis kun den sidste halvdel af ordet nordenvinden var korrekt oversat, fik et halvt point. I Figur 2 gengives procentdelen af korrekt oversatte ord pr. dialekt, dvs. gennemsnittet af korrekte oversættelser i alle seks sætninger Danmark Norge Sverige Finland Færøerne Høgsted Katrad Hjordkær rigsdansk Tromsø Rana Bjugn Oppdal Gaular Trysil Oslo Fyresdal Gryttinge Lidköping Storliden rigssvensk Helsinki Thorshavn Figur 2: Gennemsnitlig procentdel korrekt oversatte ord pr. dialekt. Som det fremgår af Figur 2, er der stor forskel på, hvor godt testpersonerne forstår de forskellige dialekter. Rigsdansk oversættes som forventet næsten helt korrekt. Dette viser, at opgaven med at oversætte sætningerne i sig selv ikke var for svær. De danske dialekter har testpersonerne derimod svært ved at forstå. Dette gælder især for den nordjyske dialekt fra Høgsted, hvor kun 4

5 34,2% af ordene blev oversat korrekt, men også de to andre jyske dialekter har testpersonerne svært ved at forstå (Katrad 55,3% og Hjortkær 55,5%). To af de norske dialekter forstår testpersonerne relativt godt, nemlig dialekterne fra Oslo (60,5%) og Gaular (53,2%). De øvrige norske dialekter har de svært ved at oversætte med under 30% korrekte oversættelser for alle dialekter bortset fra dialekten i Trysil (39,2%). I Sverige er det rigssvensk (60,3%) og dialekten fra Lidköping (60,2%), som testpersonerne har lettest ved at forstå. Storliden-dialekten er så godt som uforståelig (12,5%) og Gryttingedialekten er også svær (38,5%). Observationen at [d]et är en myt att danskar skulle ha lättare att förstå skånska än rikssvenska (Nordisk Råd 2002) kan altså bekræftes. Af den finlandssvenske dialekt fra Helsinki blev 41,2% oversat korrekt. Den allersværeste dialekt er den færøske dialekt fra Thorshavn (9,6%). Dette kommer ikke som en overraskelse, eftersom færøsk tilhører en anden gren inden for den nordiske sproggruppe, men der er altså norske og svenske dialekter, som forstås næsten lige så dårligt. Som nævnt i indledningen er der flere forskellige faktorer, som kan være afgørende for, hvor godt de forskellige dialekter forstås. I denne artikel vil jeg dog koncentrere mig om forholdet mellem sprogforståelse og lingvistiske afstande. I følgende afsnit regnes de lingvistiske afstande mellem rigsdansk og de 18 dialekter ud, og i afsnit 5 korreleres de lingvistiske afstande med resultaterne af sprogforståelsestesten. 4. Lingvistiske afstande Fonetiske afstande Fonetiske transskriptioner af de 18 dialekter danner grundlaget for de lingvistiske afstandsmålinger. Kun historisk beslægtede ord (cognates) blev inkluderet i målingerne, eftersom det ikke er meningsfyldt at måle afstandene mellem ord, som ikke er beslægtede (non-cognates). De ikke-beslægtede ord vil blive brugt til at måle de leksikale afstande (se nedenfor). Levenshtein-afstande mellem rigsdansk og en af de 18 dialekter er omkostningerne ved at ændre et ord på rigsdansk til det samme ord på den pågældende dialekt, jo flere omkostninger jo større er afstanden. Basisomkostningerne er tilføjelser, borttagelser og erstatninger af fonetiske symboler. Der findes flere versioner af metoden (se Heeringa 2004), men i min undersøgelse blev omkostningerne beregnet som følger: 5

6 operation - tilføjelser og borttagelser - erstatninger af identiske symboler - erstatninger af en vokal med en vokal eller af en konsonant med en konsonant - erstatninger af en vokal med en konsonant eller omvendt - diacritiske tegn (regnes sammen med det foregående symbol) point 1 0 0,5 1 0,25 Afstanden mellem f.eks. [a] og [a:] var altså 0,25, mellem [a] og [o] 0,5 og mellem [o] og [a:] 0,75. Der blev kompenseret for ordenes længde ved at dele summen af omkostninger med antallet af symboler. Her gives et eksempel på, hvordan man kan regne Levenshtein-afstanden ud mellem det danske ord gade og det tilsvarende svenske ord gata dansk g : svensk g : t a omkostninger 0 0,5 0,5 0,5 De totale omkostninger (0,5 + 0,5 + 0,5 = 1,5) divideres med antallet af symboler (4). Dette giver en afstand på 37,5%. Afstanden mellem de to sprogvarieteter er gennemsnittet af afstandene mellem alle ordparene i en tekst. Afstandene udtrykkes i procent. Resultaterne af afstandsmålingerne præsenteres i Figur 3. Afstanden til rigsdansk er i sagens natur nul og vises ikke. 55% 50% 45% 40% Danmark Norge Sverige Finland Færøerne 35% Høgsted Katrad Hjordkær Tromsø Rana Bjugn Oppdal Gaular Trysil Oslo Fyresdal Gryttinge Lidköping Storliden rigssvensk Helsinki Thorshavn Figur 3: Levenshtein-afstanden fra rigsdansk til de øvrige 17 dialekter i undersøgelsen. Som forventet er afstanden til den færøske dialekt størst (54,0%), men der er også et par norske dialekter som er meget afvigende. Fire af de norske dialekter har en afstand til rigsdansk på over 45%. På den anden side er Oslo-dialekten den dialekt i undersøgelsen, som ligner rigsdansk mest (37,2%). De svenske og de danske dialekter ligger mellem 40 og 45%. 6

7 Leksikale afstande Ofte er dialekter afvigende på flere lingvistiske niveauer. I denne undersøgelse har jeg koncentreret mig om de to niveauer, som jeg går ud fra har størst betydning for forståelsen af de nordiske dialekter, nemlig det fonetiske og det leksikale niveau. Ofte vil dialekter, som er fonetisk meget afvigende fra dansk, også have mange ord, der ikke er genetisk beslægtede med de tilsvarende ord på dansk, og som derfor er uforståelige for en dansker. I sådanne tilfælde vil de to lingvistiske niveauer forstærke hinanden og gøre det endnu sværere at forstå dialekterne, end hvis afvigelserne kun findes på det ene niveau. Der er dog ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem fonetiske afstande og leksikale afstande. Det er muligt, at dialekter fonetisk set ligner rigsdansk, men at der alligevel er mange ikke-beslægtede ord i dialekten. Det omvendte kan også være tilfældet. Eftersom et enkelt uforståeligt ord kan være meget forstyrrende for forståelsen af en hel sætning, er det vigtigt også at måle leksikale afstande. Disse afstande måles ved at regne ud, hvor stor del af ordene i dialektteksten, der ikke findes i en genetisk beslægtet form på rigsdansk (Figur 4) Danmark Norge Sverige Finland Færøerne 2 0 Høgsted Katrad Hjordkær Tromsø Rana Bjugn Oppdal Gaular Trysil Oslo Fyresdal Gryttinge Lidköping Storliden rigssvensk Helsinki Thorshavn Figur 4: Leksikale afstande mellem rigsdansk og de øvrige 17 dialekter udtrykt som procentdelen af ord pr. dialekt, som ikke findes i en genetisk beslægtet form på rigsdansk. Som det fremgår af Figur 4, er den leksikalske afstand til færøsk stor (12,8% ikke-beslægtede ord). I modsætning til de fonetiske afstande er det to svenske dialekter (Storliden 12,5% og Gryttinge 10,2%), som har de største leksikale afstande til rigsdansk, mens de norske dialekter har en betydelig mindre leksikal afstand. De øvrige tre svenske dialekter samt alle de danske dialekter har også en meget lille leksikalsk afstand til dansk. Korrelationen mellem leksikalske og 7

8 fonetiske afstande er signifikant (r=.55, p=.02), hvilket viser, at der er en vis sammenhæng mellem de to niveauer, men at de i en del tilfælde er uafhængige af hinanden. 5. Sammenhængen mellem sprogforståelse og lingvistiske afstande Fonetiske afstande Sammenhængen mellem sprogforståelse og fonetiske afstande kan man undersøge ved at regne korelationskoefficienten ud mellem den gennemsnitlige procentdel korrekt oversatte ord pr. dialekt (Figur 2) og de tilsvarende fonetiske afstande (Figur 3). Korrelationen er høj og signifikant på 1% niveauet (r= 0,82, p=.00 og r=0,80, p=.000 hvis rigsdansk udelades). 70 sprogforståelse Oslo rigssvensk Lidköping Hjordkær Katrad Gaular Helsinki Gryttinge Tromsø Høgsted Trysil Rana 20 Bjugn Fyresdal Storliden Oppdal 10 Thorshavn fonetiske afstande i % R Sq Linear = 0,682 Figur 5: Punktdiagram som viser forholdet mellem sprogforståelsesresultaterne fra Figur 2 og de fonetiske afstande fra Figur 3 (r=.80). Rigsdansk er udeladt. I Figur 5 vises sprogforståelsesresultaterne og de fonetiske afstande i et punktdiagam. Som det fremgår af heraf, kan forståelsen af de fleste dialekter i høj grad forudsiges ud fra de fonetiske afstande. F.eks. kan man se, at forklaringen på, at de to jyske dialekter fra Hjordkær og Katrad forstås bedre end dialekten fra Høgsted, efter al sandsynlighed er, at den vendsysselske udtale er mere afvigende fra rigsdansk end den vestjyske og den sønderjyske. Storliden ligger lidt længere under regressionslinjen end de andre dialekter. Man kunne ud fra de fonetiske afstande altså forvente, at testpersonerne havde været bedre til at forstå denne dialekt, end de i virkeligheden 8

9 var. På den anden side blev rigssvensk samt dialekten fra Lidköping forstået bedre end forventet. Jeg kommer ind på dette nedenfor. Leksikale afstande Korrelation mellem sprogforståelse og leksikale afstande var lavere end med de fonetiske afstande og ikke signifikant (r=.582, p=0,07). Hvis rigsdansk udelades, er korrelationen lavere (r=0,47, p=0,11). Det er altså ikke i så høj grad muligt at forudsige sprogforståelsen på basis af leksikale afstande. Sandsynligvis hænger dette sammen med, at det er meget varierende, hvor vigtige forskellige ord er for sprogforståelsen. Hvis et ord ikke har et særligt vigtigt semantisk indhold, har det ikke så store konsekvenser, hvis det er uforståeligt. I andre tilfælde kan et enkelt uforståeligt ord bevirke, at resten af en sætning bliver uforståelig, hvis det drejer sig om et centralt begreb. De leksikale afstande kan dog være med til at give indsigt i, hvorfor nogle af dialekterne blev forstået dårligere, end man skulle forvente ud fra de fonetiske afstande, mens andre blev forstået bedre. Især Storliden-dialekten blev noget dårligere forstået end forventet ud fra de fonetiske afstande. I Figur 4 kan vi se, at det også er den dialekt, som, bortset fra Thorshavn-dialekten, indeholder de fleste ikke-beslægtede ord. Gryttinge har en næsten ligeså stor leksikal afstand, men forstås dog efter forventningerne. Det er muligt at en ikke-lingvistisk faktor spiller en rolle her. Gryttinge ligger nemlig tæt på København, så det er større chance for at testpersonerne har erfaring med denne dialekt end med den nordlige dialekt fra Storliden. De andre to dialekter i Sverige indholder meget få ikke-beslægtede ord og forstås også bedre end forventet. Det er altså muligt at de leksikale afstande kan forklare en del af de svenske resultater. På den anden side ser der ikke ud til at være nogen tydelig sammenhæng mellem de leksikale afstande og sprogforståelse ved de øvrige dialekter. 6. Konklusion Resultaterne af undersøgelsen viste, at der er stor forskel på, hvor godt de forskellige dialekter i Norden forstås af unge danskere fra København. Det er påfaldende, at testpersonerne har næsten ligeså svært ved at forstå jyske dialekter som nogle af de svenske og norske dialekter. Generelt set forstås standardvarianterne bedst. Når det drejer sig om interskandinavisk kommunikation, er 9

10 det derfor måske værd at følge rådet i Nordisk Råds rapport (2002) om at undgå udtalevarianter, som kun findes i dialekter. Forklaringen på at standardvarianterne forstås bedst, ser ud til bl.a. at have en lingvistisk basis, men kan også hænge sammen med at det er disse sprogvarianter, som testpersonerne oftest hører, hvis de konfronteres med nabosprogene. De nordligste dialekter i Norge og Sverige forstås generelt set dårligst, hvilket også kunne betyde, at kontakt er en vigtig faktor, eftersom det er rimeligt at forvente at testpersonerne har haft størst chance for at komme i kontakt med de sydligste dialekter. Sprogforståelsen kan i høj grad forudsiges ud fra fonetiske afstande til de forskellige dialekter. Selvom korrelationen med de leksikale afstande er lav, kan undtagelser ofte forklares ved hjælp af procentdelen af ord som ikke er genetisk beslægtede. Resultaterne viser altså en tydelig sammenhæng mellem sprogforståelse og fonetiske afstande, men det er en vigtig fremtidig opgave at analysere de fonetiske forskelle i nærmere detaljer, så man kan få et dybere indblik i, hvilke fonetiske faktorer, der især virker hindrende på sprogforståelsen. Litteraturliste Bezooijen, Renée van & Gooskens, Charlotte (under publicering) Interlingual text comprehension: linguistic and extralinguistic determinants In: Jan D. ten Thije & Ludger Zeevaert (eds.). Receptive Multilingualism and intercultural communication. Hamburger Studies in Multilingualism. Amsterdam: Benjamins. Delsing, Lars-Olof & Lundin Åkesson, Katarina (2005) Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska. København: Nordiska ministerråd. Gooskens, Charlotte (2006) Linguistic and extra-linguistic predictors of Inter-Scandinavian intelligibility.i Jeroen van de Weijer & and Bettelou Los(red.). Linguistics in the Netherlands 23. Amsterdam: John Benjamins, Gooskens, Charlotte (under publicering a) Contact, attitude and phonetic distance as predictors of inter-scandinavian communication. Proceedings Collateral languages 2, Limerick June Paris: L'Harmattan. Gooskens, Charlotte (under publicering b) The contribution of linguistic factors to the intelligibility of closely related languages. Journal of Multilingual and multicultural development. Heeringa, Wilbert (2004) Measuring Dialect Pronunciation Differences using Levenshtein Distances. Groningen: Groningen dissertations in linguistics (Grodil). Maurud, Øyvind (1976) Nabospråksforståelse i Skandinavia: en undersøkelse om gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. Stockh: Skandinavisk råd. Nordisk råd (2002) Att förstå varandra i Norden: språkråd till nordbor i nordiskt samarbete: en handledning. Stockholm: Nordiska Rådet.! " " " # $ %. 10

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder

Læs mere

Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode

Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Sebastian Kürschner & Charlotte Gooskens Skandinavisk Afdeling, Groningen Universitet, Holland 1. Baggrund Ved Skandinavisk Afdeling

Læs mere

Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske

Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske ordforståelse? Charlotte Gooskens & Sebastian Kürschner 1. Indledning Som bekendt er de skandinaviske sprog så nært beslægtede,

Læs mere

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske Ur Språk talesprogsforståelse & stil NF 19, 2009 105 Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse Af GERARD DOETJES og CHARLOTTE GOOSKENS Abstract

Læs mere

De moderne norske dialekters stilling indenfor den nordiske sprogfamilie. 1

De moderne norske dialekters stilling indenfor den nordiske sprogfamilie. 1 De moderne norske dialekters stilling indenfor den nordiske sprogfamilie. 1 Af Charlotte Gooskens og Wilbert Heeringa 1. Introduktion Formålet med vores undersøgelse var at få større indsigt i de norske

Læs mere

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1 Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1 Gerard Doetjes & Charlotte Gooskens Abstract Doetjes, Gerard, gerard.doetjes@fremmedspraksenteret.no, research fellow, Norwegian Centre for

Læs mere

Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier

Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet

Læs mere

Dansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1

Dansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.

Læs mere

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jørn Lund Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 97-106 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? CHARLOTTE GOOSKENS 1 Groningen Rijksuniversiteit, Holland The Scandinavian languages are so alike that their speakers often communicate,

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik.

Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik Guðrún Kvaran Sprog i Norden, 2011, s. 31-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Man skal bare kaste sig ud i det en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis.

Man skal bare kaste sig ud i det en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis. Man skal bare kaste sig ud i det en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis. Eva Theilgaard Brink Foredrag, Hanasaari. 23.11.17. Publiceret i juni 2016 Finansieret af Nordisk

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jörn Lund Hovedvægten bliver lagt på sprogforståelsen mellem dansk, norsk og svensk, altså skandinavisk i snævrere forstand.

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen.

Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen. NORDISK I NORSKFAGET kartofler og hybelkaniner i skolen. Nabosprogsundervisningens vilkår en lille tilstandsrapport. 1 I 2006 skete der noget enestående. Fem nordiske kultur- og undervisningsministre samt

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk Oktober 2011 1 Introduktion Vores projekt, hvis arbejdstitel er NordChat, er at lave et website, der etablerer kontakt mellem børn og unge i

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ Nr 49 Tilläggsprotokoll till avtalet den 20 december 1951 (SÖ 1952: 44) mellan Sverige, Danmark och Norge rörande samarbete på luftfartens område Köpenhamn den 3 mars 2000 Regeringen beslutade den 12 augusti

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

62 Nummer 14 september 2013. Nabosprog et perspektiv på danskundervisningen. Nabosprog på nettet

62 Nummer 14 september 2013. Nabosprog et perspektiv på danskundervisningen. Nabosprog på nettet Læseoplevelser og læseforståelse i et nabosprogsperspektiv Torben ebro, lektor, UC jælland og Tom teffensen, lektor, UC jælland og ph.d.-stud., RUC Det er nok de færreste elever, som forbinder nabosprogsundervisningen

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen 100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen SonyEricsson undersøger 100 nordiske kvinders holdninger til mobiltelefonen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er på vegne af SonyEricsson foretaget

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Åbo Akademi, Turku (Åbo), Finland Kaja Hønsen Brandt, a07kabr@dbstud.db Tlf: 41598251 Efterårssemesteret 2009 5.semester 1. Forberedelsen Jeg havde bestemt mig

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

Dansk som transitsprog ind i Norden

Dansk som transitsprog ind i Norden Dansk som transitsprog ind i Norden SPRÅK SÅ IN I NORDEN BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning. Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til

Læs mere

Sprog i Norden. Nabosprog i undervisningen. Kilde: Sprog i Norden, 2015, s

Sprog i Norden. Nabosprog i undervisningen. Kilde: Sprog i Norden, 2015, s Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nabosprog i undervisningen Lis Madsen Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 107-114 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne og Netværket for

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Høj kundetilfredshed i forsikringsbranchen - men også høj mobilitet

Høj kundetilfredshed i forsikringsbranchen - men også høj mobilitet EPSI Rating EPSI Forsikring 2017 Dato: 2017-11-13 For yderligere information besøg vores hjemmeside (www.epsi-denmark.org) eller kontakt Direktør, Helene Söderberg. Telefon: 31 75 40 38 E-mail: helene.soderberg@epsi-rating.com

Læs mere

Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2017 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!

Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Af Monica C. Madsen Et intensivt sprogbad på fem dage, hvor lærerstuderende fra hele

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Sprog i Norden. Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Titel: Forfatter: Mari Bacquin & Robert Zola Christensen. Kilde:

Sprog i Norden. Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Titel: Forfatter: Mari Bacquin & Robert Zola Christensen. Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Mari Bacquin & Robert Zola Christensen Sprog i Norden, 2013, s. 1-16 [i hæftet: s. 67-82] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for

Læs mere

Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat

Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog

Læs mere

E-handel i Norden. Temperaturmåling Julehandlen i Norden 2017

E-handel i Norden. Temperaturmåling Julehandlen i Norden 2017 E-handel i Norden Temperaturmåling Julehandlen i Norden 2017 E-handel i Norden Nordboerne planlægger at købe julegaver på nettet for 16,1 mia. kr. i år RESUMÉ Julehandlen i Norden er kommet godt i gang.

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

for matematik pä B-niveau i hf

for matematik pä B-niveau i hf for matematik pä B-niveau i hf 75 50 5 016 Karsten Juul GRUPPEREDE DATA 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1. Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.1 Eksempel pä ugrupperede data...1 1. Eksempel

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion

Læs mere

Tendenser inden for e-handel i Norden 2015. Sådan handler vi på nettet

Tendenser inden for e-handel i Norden 2015. Sådan handler vi på nettet Tendenser inden for e-handel i Norden 2015 Sådan handler vi på nettet 1 3 4 5 6-8 Anna Borg Enkelhed er enkelt eller hvad? Resumé af rapporten Fakta Sverige, Danmark, Finland & Norge Stærk nethandel i

Læs mere

Referat. 35/13 Godkendelse af dagsorden. 36/13 Betænkning over meddelelse ang. Rek. *8/2010-Udvisning af nordiske medborgere (første og anden at-sats)

Referat. 35/13 Godkendelse af dagsorden. 36/13 Betænkning over meddelelse ang. Rek. *8/2010-Udvisning af nordiske medborgere (første og anden at-sats) Nordisk Råd Mødegruppe Medborgar- och konsumentutskottet, MK Mødetid 25. juni 2013 Mødested Flensburg Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0400 Fax +45 3311 1870 nordisk-rad@norden.org www.norden.org

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Betinget fordeling Uafhængighed. Beregning af forventet tabel Chi-kvadrat teststatistik Chi-kvadrat test. Chi-kvadratfordelingen Agresti - Summary

Betinget fordeling Uafhængighed. Beregning af forventet tabel Chi-kvadrat teststatistik Chi-kvadrat test. Chi-kvadratfordelingen Agresti - Summary 1 Kontingenstabeller Betinget fordeling Uafhængighed 2 Chi-kvadrat test for uafhængighed Beregning af forventet tabel Chi-kvadrat teststatistik Chi-kvadrat test. Chi-kvadratfordelingen Agresti - Summary

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Norge Stavanger. Modul 6 forår Rikke Juul Olsen. Camilla le Févre Simonsen. UCC Nordsjælland - Sygeplejerskeuddannelsen

Norge Stavanger. Modul 6 forår Rikke Juul Olsen. Camilla le Févre Simonsen. UCC Nordsjælland - Sygeplejerskeuddannelsen Norge Stavanger Modul 6 forår 2017 Rikke Juul Olsen Camilla le Févre Simonsen UCC Nordsjælland - Sygeplejerskeuddannelsen Hvorfor tog vi på udveksling? Vi ville begge gerne ud i verden og se en anden kultur

Læs mere

LEGOLAND Billund Resort. August 2015

LEGOLAND Billund Resort. August 2015 LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE

Læs mere

En mediemonitorering af Nordisk Råds Session 26. 30. oktober 2009 i Stockholm.

En mediemonitorering af Nordisk Råds Session 26. 30. oktober 2009 i Stockholm. RAPPORT Nordisk Ministerråd Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org 6. december 2009 En mediemonitorering af Nordisk Råds Session 26. 30. oktober 2009

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere