2. Semesterprojekt 2013

Transkript

1 2. Semesterprojekt 2013 Streamingtjenesters indflydelse på forbrugerne og deres musikvaner. Gruppemedlemmer: Jeppe Dahl-Østergaard Niels Helsø Maria Petersen Vejleder: Bent Søndergård 1

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 4 Problemformulering... 5 Inspiration Streaming Streaming vs. Downloadning Hvordan er systemet bygget op Hvad muliggør streaming og hvem bruger det? Fra produktkultur til tidskultur Spotify Hvad er Spotify? Hvordan virker Spotify Lokalisering af et nummer på Spotify Hvordan fungerer det når man afspiller et nummer på Spotify Afspilnings variationer Beskyttede værker Ophavsretten...21 Eksemplarfremstilling til privat brug Afhjælper streaming piratkopiering Teknologiopfattelse Teknologideterminisme Socialkonstruktivisme Science Technology Society-studies (STS) Menneske-teknologi relationen Teknologi og ny social adfærd Domestication Sociale ændringer forbundet med musik Musikforbrug som kommunikation Anthony Giddens teorier om adskillelse af tid og rum Fokusgruppeinterview Overvejelser omkring valg af fokusgruppeinterview...36 Forberedelser og tematisering Interview og deltagerne Diskussion Konklusion Perspektivering Visuel præsentation af projektet Litteraturliste: Bøger: Internetsider: Bilag

3 Abstract In this project we have worked with streaming and its influence on society. We have chosen to focus on the streaming service Spotify, which is one of the most popular in Denmark. Our interest is to examine how a technology like streaming has been integrated in our society and how streaming influences our everyday life. Our primary focus is the young users because they are the main consumers of music. It is common to listen to music anywhere, all the time on our smartphones and ipods. Many people in Denmark are using streaming services and most use it every day. Therefore, we find it interesting to analyse how a certain technology like streaming becomes a part of so many peoples everyday life and how this interaction between technology plays out. We have used the method Focus-group interview which gave us insight in three peoples interaction with streaming: how, where, when and why they use it. The theory Domestication, Science Technology Society and Gripsrud have given us the tools to analyse technology and humans interaction. Our analyses has shown us that technology and humans can not been seen as individuals. One constantly influences the other and develop morals and norms around a technology together. We also found out that it is difficult to determine a certain moral or norm of a technology, because people are different and, as such, will always interact differently with a certain technology. 3

4 Indledning Niels Helsø, Maria Petersen & Jeppe Dahl-Østergaard Streaming er en teknologi der bliver mere og mere udbredt. Efterhånden som mulighederne for hurtigt internet stadig bliver billigere for både private og i erhvervslivet, er mulighederne og anvendelserne for streaming mange. Dette gælder både inden for musik- og filmbranchen, med tjenester som Netflix og Spotify, men også selskaber som DR, TV2 og Berlingske, benytter sig af muligheden for hurtig og nem visning af medieindhold via streaming. Kun fantasien sætter grænser for hvad der kan streames, og argumenter som billigt, ubegrænset og nemt har forbrugere sjældent sagt nej til, men hvad sker der for forbrugerne og erhvervslivet, når forbrugsmønsteret og forretningsmodellerne ændre sig? Problemfelt Vi har i gruppen valgt at arbejde med streaming som overordnet emne, da det er en teknologi der bliver mere og mere udbredt. Vi synes det kunne være interessant at finde ud af hvordan teknologien virker og hvordan den ændrer vores forbrugsvaner. Vi har valgt at afgrænse os og fokusere på unges musikforbrug, med musiktjenesten Spotify som case. Med musikken som digitalt medie er og har det været nemt at dele og kopiere den ulovligt. Derfor har emner som piratkopiering og nem eksponering af musikken været omdiskuterede emner, som vi også vil tage op. Når man tilmed ikke længere ejer musikken fysisk, som man gjorde med en CD/LP m.fl., men derimod køber rettigheder til den, ændres værdisættet så i musikken? Og i takt med at musik ikke længere florerer som fysisk produkt er vores sociale vaner så også ændret? I projektet vil vi starte med at kortlægge, forklare og definere det teknologiske system der ligger til grund for streaming og karakterisere musik distribution som et teknologisk system, med Spotify som case. Derefter analysere musik distributionens aktuelle ændring som følge af streaming, hvorefter vi vil behandle den samfundsmæssige adfærdsændring, bl.a. belyst ud fra et fokusgruppeinterview med unge musikbrugere. Med den behandling ønsker vi at opnå en 4

5 forståelse af forbrugernes social adfærd via streaming og hvordan den kommer til udtryk f.eks. via de sociale medier. Vi synes derfor det er interessant at prøve at forstå hvordan en ny teknologi bliver integreret i vores samfund, samt hvordan den bliver en del af vores hverdagspraksis og sociale interaktioner. I forbindelse med musikindustrien, de sociale hverdagspraksisser og sociale interaktioner, vil vi undersøge den forhandling som sker mellem menneske og teknologi. Problemformulering Hvordan har overgangen til streamingtjenester haft indflydelse på forbrugernes sociale adfærd og musik vaner? Inspiration Når man påbegynder et projekt er det oplagt at se hvad der i forvejen er lavet indenfor samme område, for at få inspiration og viden. Vi har bearbejdet de to tekster Getting Sticky og Musik 2.0, som begge er lavet af studerende fra Roskilde Universitetscenter (RUC). Disse tekster har foruden viden og inspiration givet os indsigt i de problemstillinger, som de har fokuseret på, som værende relevant når man undersøger musikvaner i et samfund. Begge tekster er enige om at musikken er en stor del af vores hverdag og at brugeren ofte vælger at dele deres musik via diverse sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter og Google Plus. Derudover har vi i gruppen fundet inspiration fra vores egen hverdagspraksis, hvor musik er en større del af vores hverdag. Derfor er vi blevet mere interesseret i at finde ud af hvordan og hvorfor samfundets musikvaner har ændret sig gennem årene. Henriette Tybjerg Madsen har i august 2012 skrevet sit speciale i kommunikation fra RUC. Specialet hedder Getting sticky. Hun behandler i dette forholdet mellem brugeren og internettet med vægt på musikken. Et af hendes spørgsmål behandler om de berørte brancher formår at tage teknologien til sig og udnytte dens midler, eller om de bare ser til og lader denne teknologi gå forbi. Vi har brugt specialet til at få indblik i hvordan en forbrugers sociale forhold til streaming er. Desuden har Madsen gjort brug af metoden fokusgrupper, som er en metode vi 5

6 har taget til os, for at indsamle empiri på området omkring social adfærd. Hvorfor fokusgrupper er en god metode i vores projekt, vil vi behandle senere i projektet. Musik 2.0 er et bachelorprojekt fra RUC. Projektet handler overordnet om teknologiens indflydelse på vores musikadfærd, samt det økonomiske perspektiv. De har gjort brug af Anthony Giddens teori om adskillelsen af tid og rum, hvilket vi ser som en relevant teori i forhold til streaming og som giver anledning til interessante diskussioner, hvilket vi vil vende tilbage til i vores analyse af Giddens. Endelig indeholder Musik 2.0 inspirerende materiale i form af deres syn på musikforbrug og piratkopiering. Hvilket har gjort at vi i projektet har undersøgt hvilke ophavsrettigheder som gør sig gældende i musikbranchen, for at kunne understrege ulovligheden ved piratkopiering. Vi benytter teorien om domestication, (praksisteori) som er en bred tilgang til integreringen af ny teknologi og der inddrager vi bl.a. også Giddens. Domestication behandler den proces, hvori ny teknologi tages i anvendelse i sociale sammenhænge og det er disse forhandlinger, som har projektets interesse. Domestication er det bærende element i vores forståelse af det gensidige sammenspil mellem teknologi og samfund. Det er derfor relevant at bruge fokusgruppeinterview, som metode til at få viden om hvordan brugeren integrerer ny teknologi i sin hverdag. Fokusgruppeinterview kan altså give indsigt i den forhandling som sker mellem menneske og teknologi. For at kunne udføre et fokusgruppeinterview har vi benyttet Bente Halkiers teorier om fokusgrupper, hvilket vi vil argumentere for senere i projektet. For at forstå teknologiernes påvirkning af de sociale sammenhænge, har vi anvendt den amerikanske teknologifilosof Langdon Winners teori om den samfundsmæssige diskussion af teknologi. Han påstår at forholdet mellem teknologi og menneske kan anskues som noget gensidigt og at der sker et sammenspil mellem de to. Dertil giver Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund, indblik i den adskillelse af tid og rum, som streaming muliggør. 6

7 Ud fra vores problemformulering vi vil arbejde ud fra overstående analysedesign. 1. Streaming Streaming er første del af vores analyse. Det er hovedelementet i vores projekt, at finde ud af hvilke konkrete ændringer denne teknologi har medført og dertil at undersøge, hvordan en sådan teknologi integreres i et samfund og en hverdagspraksis. Inden for de sidste to år er udbuddet af streamingtjenester væltet frem. Ifølge Kodas årsberetnig fra 2012, streamer 24 procent af den danske befolkning hver dag, 17 procent streamer flere gange om ugen og 50 procent streamer én gang om ugen (Koda årsberetning 2012: 22). 7

8 1.1 Streaming vs. Downloadning Niels Helsø, Maria Petersen & Jeppe Dahl-Østergaard Det er vigtigt at skelne mellem download og streaming, da det er to forskellige typer af dataoverførsel. Vi vil gennem projektet bruge de to begreber hyppigt, så her vil vi definere dem og forklare forskellen. Download som begreb og funktion, har den flittige bruger af internettet kendt til længe. Et eksempel på downloading er f.eks. opdateringer til ens computer, hvor den installerer opdateringen når hele filen er hentet. Altså er man nødt til at vente på at hele filen er blevet overført fra en server til ens computer. Hvis man har en langsom internetforbindelse, så vil det resultere i en længere ventetid des større filen er, men til gengæld er man sikker på at når filen først er hentet, så vil den kunne bruges fuldt ud, så ofte man ønsker det. Streaming er i bund og grund også en form for downloading, men forskellen ligger i at når den ønskede streamingtjeneste sender data til ens Peer-to-peer (P2P): Et peer-to-peer (bruger-til-bruger) netværk er et netværk mellem ligeværdige computere. Dvs. alle computere i netværket kan fungere som både server og klient, og de kan hver især benytte hinandens services ( 2005). Klient-server: Det modsatte af et peer-to-peer netværk er et klientserver netværk, hvor klienterne kun har mulighed for at tilgå services på én eller flere servere ( 2005). Server: En server er en computer, som stiller en ressource til rådighed for andre computere i et netværk. Et større netværk kan indeholde mange servere ( 2013). Cache: Er et lille hurtigt mellemlager, som bruges sammen med et lager. Når de mest almindelige data ligger i cachen, kan mange beregninger udføres hurtigere. Der bruges langt mindre båndbredde og data indlæses hurtigere, det gør brugeroplevelsen mere flydende ( 2013). Decentrale systemer: Et system der ikke har en central server der kontrollerer hele netværket og ved alt om alle, men i stedet forbinder sig direkte til andre klienter og sender søgninger ud på netværket ad denne vej ( 2006). Buffer: En buffer indeholder data der skal gemmes i kort tid, typisk i computerens RAM. Bufferens formål er at holde data lige før det bliver brugt. For eksempel, når man downloader en lyd- eller video fil fra internettet. Så loader den ca. de første 20 procent af filen ind i bufferen og først derefter begynder den at afspille. Mens filen afspilles, fortsætter afspilleren samtidigt med at hente resten af filen og gemmer den derefter i bufferen. Fordi filen bliver afspillet fra bufferen og ikke direkte fra internettet, er det mindre risiko for at filen vil hakke eller stoppe, hvis netværket bliver overbelastet ( 2013). computer, så bliver den slettet igen, lige så snart den er blevet brugt. Altså modtager man kun de relevante data man skal bruge i øjeblikket, hvorefter den bliver slettet igen når dataen er blevet afspillet. Dette sætter selvfølgelig visse krav til internetforbindelsen, da den skal være pålidelig og sikker, for streaming er afhængig af en konstant datastrøm. Hvis datastrømmen ikke er konstant eller meget langsom, vil lyd og/eller billede af det streamede medieindhold 8

9 blive en hakkende oplevelse, idet afspilningen hele tiden vil starte og stoppe. Således kan streaming bestemmes som en datastrøm, der er midlertidig. Downloading derimod er en permanent datakopiering. 1.2 Hvordan er systemet bygget op Streaming er en strøm af data som ens computer bruger til f.eks. at afspille musik og når dataen er afspillet bliver den som sagt slettet. I bogen The technology of video & audio streaming forklarer David Austerberry det således: True streaming is media content that is delivered to the viewer s media player in real-time. That means that it is transferred at the same rate as it is displayed. So a 10-minute clip will take 10 minutes to download [stream] over the network. There is no intermediate storage or caching of the content between its origin and the player. The data is processed as it arrives at the player and then discarded (Austerberry, D., 2002:129). Mange oplever en forsinkelse på ca. fem sekunder, når en streaming påbegyndes. Dette skyldes at medieafspilleren henter noget af filen til bufferen, så hvis strømmen af data skulle afbrydes i et kort sekund, så vil det ikke have konsekvenser for afspilningen. Det er dette som adskiller streaming fra downloading, da et download først vil hente hele mediet, før det vil kunne afspilles. En af de mest kendte medier som tilbyder gratis streaming i dag er Youtube, som tilbyder indhold som musik, musikvideoer, sjove hjemmelavede videoer, reklamer o.s.v. Ifølge Koda årsberetning 2012, så har Koda registreret en vækst på 53 procent inden for internet/on demand området. Denne stigning tilskriver Koda, den store succes som streamingtjenester har haft. Joe Follansbee har i bogen Streaming Media Basics skrevet om kortlægningen af streaming og hvordan det virker. Han skriver at streamingens udbredelse samt brugen, fulgte udviklingen af internettet, da streaming kræver en stabil internetforbindelse for at virke optimalt. Streaming virker på mange forskellige måder, da der findes mange løsninger til hvordan en streaming funktion kan virke. Ifølge Joe Follansbee så kan streaming forklares simpelt i 4 trin: Capture, encode, distribute, playback (Follansbee, J., 2006: 17). 9

10 Capture betyder at billeder og lyd bliver digitaliseret og lageret (Follansbee, J., 2006: 17). Encode er det punkt hvor filen bliver lavet om til et format der kan streames (Follansbee, J., 2006: 17). Distribution betegner den handling hvor den encodede fil bliver lagt på en medieserver, klar til at blive streamet (Follansbee, J., 2006: 17). Playback dækker over sidste del af streamingsprocessen, hvor man fra computeren anmoder om adgang til den encodede fil på medieserveren for at streame den til skærmen (Follansbee, J., 2006: 17). I bogen Hands-on guide to streaming media opstiller Joe Follansbee en række grunde til hvorfor streaming kan være effektivt i forhold til downloading eller fysiske kopier. Den første han nævner er Cost-effective method of communcation. Der er mange penge at spare på at lade sine medarbejdere logge ind på en medieserver for at streame en arbejdsrelateret video, mod at lave en fysisk kopi af den. For det andet nævnes tracking and profiling (Follansbee, J., 2006: 18). Dette er ifølge ham en fordel da valg af streaming, bliver gemt på den pågældende medieserver, hvorved ejeren af serveren får indblik i hvad forbrugerne streamer og derved kan skræddersy kommunikationen rettet mod forbrugeren. Endelig må fremhæves de fordele ved streaming, at den giver hurtig adgang til medieindholdet i modsætning til downloading, samt at streaming er enkelt og ligetil. Forskellen mellem disse to former for processer, ligger i hvordan mediet bliver afviklet mellem klienten (forbrugeren) og serveren. Ifølge bogen Scable Continuous Media Streaming Systems skrevet af Jack Y. B. Lee, så er downloading en af de mest almindelige måder at få data fra en server til en klient (Lee, J. 10

11 Y. B., 2005: 7). Han skriver: The download model, is relatively straightforward: The client first sends a request to the server indicating the data object to be downloaded; The server then retrieves the data object and start sending it over the network to the client using some application/ transport protocol (Lee, J. Y. B., 2005: 7). Han skriver videre at det mest definerende ved downloading er at hele filen skal være fuldstændig modtaget hos klienten, før den kan afspilles (Lee, J. Y. B., 2005: 7). Det er netop denne svaghed som giver streaming dens fordel da et medie kan afspille/afvikles løbende med at filen bliver hentet (Lee, J. Y. B., 2005: 8). Dog er en af de vigtigste ting for at streaming forløber upåklageligt, at bufferen ikke bliver overfyldt. Dette opstår når ens klient bliver overfyldt med data fra den pågældende server. Dette kan f.eks. resultere i at data går tabt og at ens afspilning af mediet bliver en hakkende affære. Når streamingtjenester skal kommunikere mellem server og klient, sker dette ved hjælp af protokoller. Disse protokoller er dem som gør oplevelsen af en streaming god, hvis de altså får de rette rammer at arbejde med. Der findes mange forskellige protokoller, f.eks. Real-time streaming protocol (RTSP) og Real time transport protocol (RTP). RTSP kontrollerer strømmen af data til brugeren som ønsker at streame. Altså en form for dørmand som sørger for at mængden af data ikke får afspilleren til at gå ned. Jack Y. B. Lee forklarer den således: The Real-Time Streaming Protocol (RTSP) is an application-layer protocol designed to control the delivery of media data with embedded timing information such as audio and video (Lee, J. Y. B., 2005: 113). RTP protokollen er udviklet for at kunne transportere datastrømmen fra a til b. Den primære funktion er derfor at sørge for at data kommer fra f.eks. en server til klient, så hurtigt som muligt, uden nogen form for skade på dataen. De to nævnte protokoller bliver af Jack Y. B. Lee angivet som Specialized Streaming Protocols (Lee, J. Y. B., 2005: 114). De er altså blevet udviklet, med specielt henblik på at optimere streaming oplevelsen. 11

12 1.3 Hvad muliggør streaming og hvem bruger det? Der er to ting som muliggør streaming. Det ene er et rent teknologisk perspektiv hvor f.eks. DR, har en hjemmeside hvor de lægger nogle tv-programmer op, som vi som forbrugere har mulighed for streame. Det foregår over internettet via den tidligere beskrevet model Caputere, Encode, Distrinute, Playback. Det andet er en forbrugers ønske om at kunne se noget bestemt eller høre noget bestemt når han eller hun vil. Af Kodas årsberetning fra 2012 fremgår det at når danskerne skal vælge en streamingtjeneste, skal udbuddet være størst muligt og billigst. Ejerskabet af musikken har ifølge årsberetningen ingen betydning. I beretningen anføres det: I takt med at danskeren tager streaming til sig, betyder ejerskab af musik mindre og mindre. Allerede i 2010 havde det mindre betydning. Her svarede lidt over halvdelen af danskerne, at det havde lille eller ingen betydning for dem at have musik lagret på computeren eller stående i cd-reolen (Koda årsberetning 2012:25). Den gængse bruger af musik er fordelt ud over hele aldersspektret. Dog viser Koda årsberetning 2012, at de 12 til 17 årige er de største brugere af musik. Dette skyldes ifølge Koda antageligt at de er vokset op med internettet og derfor falder det dem naturligt at bruge internettets muligheder til at høre musik. Ældre brugere eksisterer, men de er meget mindre repræsenteret, hvilket grafen nedenfor også viser, når det kommer til de daglige musikvaner. Kodas årsberretning

13 Når over halvdelen af danskerne ikke mener at den streamede musik betyder noget eller i hvert fald meget lidt, kunne det tyde på en kulturændring i vores forhold til musik. 1.4 Fra produktkultur til tidskultur Internettet bidrager kraftigt til at fremme overgangen fra en produktkultur til en tidskultur. Denne overgang ses f.eks. tydeligt i musik- og filmbranchen. Før i tiden købte man musik i form af et fysisk produkt, nemlig en LP eller en CD. Hvor ofte pladen kunne spilles, var udelukkende begrænset af fysiske tekniske forhold. Anvendelsen af dette produkt skete uafhængigt af købspris, dvs. man betalte ikke for, hvor længe produktet blev afspillet, men kun for selve købet af det. Men nu bliver denne produktbaserede ejendomsret erstattet af en tidsbaseret adgangsret, altså i stedet for fysiske produkter i form af LP er eller CD er sælger man nu adgangsrettigheder (f.eks. via. Spotify). Prisen udmåles i forhold til den tidsmæssige anvendelse af produktet. Det er altså ikke erhvervelse af genstande, som bliver basis for økonomien, men den tidsbegrænsede anvendelse af de producerede varer. Det samme gælder for filmindustrien (f.eks. via. Netflix). Tidligere baserede man finansieringen af en film udelukkende på det forventede salg af celluloidkopier - altså på salget af fysiske produkter. Finansierings modellerne i dag bygger på tidsmæssigt begrænsede: net, fjernsyns- og videorettigheder, altså på en tidsmæssig om end langfristet fastsættelse af brugsretten til et produkt. Overordnet set synes internettet og den derpå baserede kultur, således at have en banebrydende rolle i forhold til overgangen til en tidsbaseret kultur (Michael Juul Jensen, et.al, 2001:122). En tjeneste der tilbyder ubegrænsede adgangsrettigheder til musik og derved bidrager til overgangen til en tidsbaseret kultur, er som tidligere nævnt Spotify som vi vil definere og kortlægge i følgende afsnit. 13

14 1.5 Spotify Niels Helsø, Maria Petersen & Jeppe Dahl-Østergaard Vi har nu beskrevet hvad streaming er og hvad dets praktiske nytte kan være. For at eksemplificere dette har vi valgt tage udgangspunkt i streamingtjenesten Spotify. Dette gør vi for at give indblik i hvilket teknologisk system der kræves for at kunne levere musik til flere millioner aktive brugere og hvorfor denne tjeneste adskiller sig fra lignende tjenester. 1.6 Hvad er Spotify? Spotify er en svensk streamingtjeneste der blev lanceret i år 2008, som tilbyder adgang til over 110 millioner musiknumre og har over 24 millioner aktive brugere (Hypebot, 2013). Man kan få adgang til tjenesten via computer, tablet eller smartphone. Selve interfacet minder meget om en traditionel MP3-afspiller og her tænkes på muligheden for at inddele ens sange i spillelister og søge på kunstnere, albums, numre o.l. Forskellen ligger til dels i at Spotify stiller 110 millioner numre til rådighed, frem for den lokale lagerbegrænsning på en almindelig MP3- afspiller, der kan holde op mod sange (ipod med 160 gigabyte lager) ( 2013). Svenskerne Daniel Ek (nuværende CEO) og medstifteren Martin Lorentzon grundlagde Spotify tilbage i Før Daniel Ek startede på Spotify, arbejdede han med store tekniske foretagender, som f.eks. fildelings sitet µtorrent ( 2013). Erfaringer med søgeoptimering, store brugerdatabaser og arbejde for verdens største P2Pklient, kunne man forestille sig har givet ham grundlaget for at kunne starte en tjeneste som Spotify. Konkurrencen inden for streaming branchen er stor, eftersom der er mange spillere på banen, med forretningsmodeller der ligner hinanden meget. Forskellene kan bl.a. bestå i: forskellige musikbiblioteker, tilgængelighed, funktioner og layout. Grundstenen i en musiktjeneste er mængden af tilgængelig musik, derved er chancen større for at tjenesten bliver en succes. Man kan sige at det er et dobbeltsidet markedet, tjenesten (eks. Spotify) skal have en god aftale med en rettighedsforvalter (for at få adgang til musik) og brugere der vil hører det. Jo flere brugere 14

15 der er på tjenesten, des flere musik rettighedsforvaltere vil gøre deres musik tilgængelig, hvilket igen vil tiltrække flere brugere. Spotify streamer rent teknisk med en kombination af klient-server adgang, men bruger primært netværksmodellen peer-to-peer (P2P), den er altså ikke browserbaseret, som de fleste andre musiktjenester (YouTube, Grooveshark m.fl.). Mekanismerne til at finde peers (andre brugere på Spotify), minder meget om de samme principper, som de decentrale systemer: BitTorrent og Gnutella benytter sig af (P2P-tjenester til at dele filer f.eks. musik og film). Spotify adskiller sig bl.a. fra andre musiktjenester, ved at man bliver tilbudt at logge ind via. ens Facebook profil. I starten var det et krav at man skulle logge ind via Facebook, men denne tvang gjorde at der var mange brugere som ikke ønskede at benytte Spotify. Derfor gjorde Spotify det i 2012 muligt at oprette en bruger uden Facebook. Dette er et eksempel på en teknologisk funktion, der blev udviklet i gensidigt forhold mellem forbruger og udvikler. Hvis man logger ind via Facebook kan ens venner (som har Spotify), se hvad man lytter til, hvilke spillelister de har og generelt få kendskab til deres musikvaner. Denne mulighed kan gøre at forbrugerne får en følelse af at samle på musikken og lave en social musikprofil og derved give musikken værdi. Det skal dog siges det er muligt at lytte til musik uden nogen kan følge med. Spotify tilbyder også muligheden for at købe musikken direkte på tjenesten, hvilket ikke er muligt hos andre f.eks. Pandora eller Grooveshark, som henviser eventuelle køb til Amazon eller itunes. Spotifys største konkurrent er tjenesten Pandora, som er en personlig internetbaseret radio. Man angiver et stykke musik, kunstner eller genre man godt kan lide og Pandora laver så en radiostation, der spiller musik af den type man har angivet. Dog kan man ikke afspille specifikke numre, som man kan på Spotify. Tjenesten er kun tilgængelig i USA og Oceanien, men har på trods af dette en brugerbase på hele 200 millioner (techcrunch, 2013). Pandora har også haft et forspring på 8 år, da den blev lanceret i år 2000, hvorimod Spotify blev lanceret i år Spotify har for at tage kampen op mod Pandora, også integreret en radiostation der kan afspille 15

16 numre ud fra kriterier på samme måde som hos Pandora. Så man kunne forestille sig det kun er et spørgsmål om tid før Spotify kan indhente giganten Pandora, da man med Spotify har muligheden for en personificeret radio og afspilning af specifikke numre og tilgængelighed i 35 lande inkl. USA (Spotify, 2013). Som tidligere nævnt kan man få adgang til Spotify via computer, tablet eller smartphone. Det kræver at man opretter en bruger hos Spotify eller logger ind via Facebook, for at få adgang til de tre forskellige abonnementer: Gratis: - Lydkvalitet (160 kb/s) sekunders reklamer efter hvert tredje musiknummer. - Max 10 timers musik om måneden. - Kun adgang fra computer. Unlimited 49,- pr. måned: - Lydkvalitet (160 kb/s). - Ingen reklamer. - Ubegrænset musik. - Kun adgang på computeren. Premium 99,- pr. måned: - Bedre lydkvalitet (320 kb/s). - Ingen reklamer. - Smartphone adgang med mulighed for offline afspilning. ( 2013) 1.7 Hvordan virker Spotify Gunnar Kreitz og Fredrik Niemelä fra Spotify har udgivet en officiel rapport om hvordan platformen virker, og hvorfor den virker så godt. Rapporten hedder Spotify Large Scale, Low Latency, P2P Music-on-Demand Streaming. Rapporten handler primært om hvordan Spotify 16

17 bruger P2P-teknologien, som er en af grundene til at tjenesten er blevet så stor og effektiv som den er. Undersøgelser viser at kombinationen med klient-server og P2P netværket er særdeles effektivt til at streame musik. Kun 8,8 procent af den samlede trafik kommer fra Spotifys servere, resten bliver hentet fra P2P-netværket og cachen. Brugerne gør altså musikken tilgængelig for hinanden. Det aflaster serverne hos Spotify og således kan de holde omkostningerne nede. Dog medfører denne teknik (P2P) også stor risiko, hvis Spotify bliver hacket. Da vil en virus hurtigt kunne spredes da, filerne hurtigt bliver delt i eget netværk (Kreitz, G. & Niemela, F., 2010:1). Spotify er ikke browserbaseret, men benytter sig i stedet af en privatejet klient og protokol. Denne streaming protokol er optimeret, så det er muligt at få nem adgang til et stort mediebibliotek. Den mest bemærkelsesværdige funktion ved Spotify klienten er dens lave playback latency (ventetid), som begynder afspilningen af et nummer ved 265 ms, altså starter nummeret hurtigt efter man har trykket afspil (Kreitz, G. & Niemela, F., 2010: 1). Lyden er indkodet med Ogg Vorbis formatet, som er et open source, patent frit lyd-indkodnings og streaming system ( 2013). Spotify bruger TCP (Transmission Control Protocol), som transportprotokol i stedet for UDP (User Datagram Protocol), som begge er kerne-protokoller i måden internettet virker, men de bliver brugt til meget forskellige formål (Kreitz, G. & Niemelä, F., 2010: 2). Generelt kan man sige at TCP er en mere struktureret og en mere sikker måde at overføre og modtage data på. Hvis data forsvinder under en TCP overførsel vil de blive sendt igen, det gør de ikke med UDP. Samtidigt sender TCP data i den ønskede rækkefølge, hvorimod UDP sender data tilfældigt ( 2007) (se evt bilag 1 for at se et skema over forskellene på de to protokoller). Begge har deres fordele, men Spotify har valgt at benytte sig af TCP protokollen. 17

18 1.8 Lokalisering af et nummer på Spotify Niels Helsø, Maria Petersen & Jeppe Dahl-Østergaard Spotify bruger to forskellige mekanismer til at lokalisere et musiknummer. 1. Ved at henvende sig til eget nærliggende Spotify-netværk og få nummeret via P2P. 2. Hvis netværket ikke har nummeret hentes det fra serverne og leder samtidigt efter andre brugere der kunne overtage delingen af musiknummeret over P2P-netværket. Spotify opretholder lokationer på de brugere som har cached hele musiknumre. Spotify har en liste med 20 af sådanne brugere for hver sang og registrerer samtidigt hvilke af de 20 brugere der er tilgængelige/online. En klient spørger normalt Spotify efter brugere der har den specifikke sang og får normalt et svar med detaljer, om hvorvidt de af sådanne online-brugere der kan tilbyde nummeret. Hvis en bruger har cached det ønskede nummer, sender denne et svar tilbage og overførslen kan gå i gang (Kreitz, G. & Niemelä, F., 2010: 4). 1.9 Hvordan fungerer det når man afspiller et nummer på Spotify Spotify leder først efter det ønskede nummer i sin egen cache. Findes det ikke, sender klienten en forespørgsel til Spotifys servere. Når serverne svarer, bliver de første 15 sekunder af nummeret sendt via TCP forbindelsen til bufferen, som bliver etableret når man åbner sin klient. Mens de 15 sekunder bliver sendt, leder klienten samtidigt efter peers (andre brugere) der kan gøre sangen tilgængelig via P2P netværket. Når indholdet er modtaget gemmer klienten det i cachen af to grunde (Kreitz, G. & Niemelä, F., 2010:3): 1. Det er meget normalt at brugeren hører sangen mere end én gang. 2. Det cachede data kan blive brugt af klienten til at dele det med andre brugere i Spotifys netværk. Det ønskede nummer kan samtidigt blive streamet fra serverne og fra flere forskellige brugere. Hvis en bruger er for langsom til at dele det ønskede nummer, bliver forespørgslen sendt videre 18

19 til en anden og mislykkes også dette, hentes resten af indholdet fra Spotifys servere. Det skal nævnes at smartphones ikke bruger P2P-netværket, de får numrene direkte fra serverne, fordi netværksbelastningen er for stor på mobiltelefoner til at benytte sig af P2P fildelingsteknologien (Kreitz, G. & Niemelä, F., 2010: 3). Når der er 30 sekunder tilbage af musiknummeret begynder klienten at hente det næste forudsigelige nummer (fra ens afspilningsliste) fra P2P-netværket. Hvis nummeret ikke er fundet og hentet inden der er gået 20 sekunder, begynder klienten at hente fra Spotifys servere. Endvidere hvis det ønskede nummer ikke bliver hentet hurtigt nok (langsom forbindelse), så stoppes delingen til P2Pnetværket, for at undgå at afspilningen ikke kan gennemføres. Spotify er designet så klienten skal have hele musiknummeret cached før denne kan dele til P2P-netværket. Spotifys klient har en standard cache på 10 procent af brugerens frie lagringsplads på harddisken (forudindstillet til maksimum 10 GB), men kan udvides efter behov og ønske (Kreitz, G. & Niemelä, F., 2010: 1). Fordelen ved at have musikken cached er at det vil være hurtigere tilgængeligt for klienten og at internettet ikke vil blive unødvendig belastet. Ifølge rapporten bliver 55,8 procent af musikken afspillet ud fra brugerens cache, fordi brugerne ofte høre det samme musik flere gange (Kreitz, G. & Niemelä, F., 2010: 7). (...) it is common that users listen to the same track several times, and caching the track obviates the need for it to be re-downloaded (Kreitz, G. & Niemelä, F., 2010:2). Når hele nummeret er cached sætter det mindre krav til de forskellige parter, som ikke skal bruge kræfter på at analysere hvor meget af et givent nummer en bruger evt måtte mangle. Hvis internetforbindelsen skulle ophøre ville det også være nemmere blot at hente fra én anden bruger, frem for at skulle samle et puslespil af små bidder af et nummer, fra mange forskellige (Kreitz, G. & Niemela, F., 2010: 5). Derfor er denne model også bedst til at streame mindre filer (musik, dokumenter o.l.), fremfor store filer, som f.eks. film. Nedenstående billede giver et godt overblik over de forskellige datastrømme og hvilke elementer der indgår i kredsløbet, når man ønsker at høre musik på Spotify. 19

20 (Illustration fra TSA-forelæsning 12/9-2012) At bruge P2P-netværket til musikstreaming er enormt effektivt, da kun 8,8 procent af den samlede trafik bliver hentet fra Spotifys servere, mens 55,4 procent hentes fra den lokale cache og 35,8 procent fra P2P-netværket (Kreitz, G. & Niemela, F., 2010: 7) Afspilnings variationer Der er to forskellige måder et musiknummer kan blive afspillet på Spotify (Kreitz, G. & Niemelä, F., 2010: 2): 1. Den tilfældige måde, hvor et nummer bliver ønsket for første gang af en bruger. Dette sker ca. 39 procent af alle afspilninger på Spotify. 2. Den forudsigelige måde, hvor et nummer bliver afspillet enten fordi det tidligere nummer er stoppet eller fordi brugeren har trykket på næste sang. Spotify kan forudse hvad det næste nummer bliver, f.eks. ved næste nummer på et album, radiostation eller spilleliste. Dette sker ved omkring 61 procent af alle afspilninger på Spotify. 20

21 Når musikken er blevet så let tilgængelig på vores elektroniske enheder og adgangen til ubegrænset musik for et relativt lavt beløb om måneden er en realitet, kunne man forestille sig at nogle af dem der henter musik og film ulovligt på internettet, ville konvertere til et lovligt alternativ. I forbindelse med vores fokusgruppeinterview udtalte Andreas at han havde droppet meget af sin downloading grundet Spotify. Dog havde han det sådan, at hvis der var nogle must haves downloadede han stadig ulovligt fra internettet. Sara derimod valgte stadig at bruge sin lillebrors musik, der som hun selv formulerede det, for det meste var hentet fra internettet (altså piratkopier). For at tydeliggøre hvornår man bevæger sig på den forkerte side af loven, når det drejer sig om deling af musik, vil vi kort ridse de ophavsrettigheder op som gælder i Danmark Beskyttede værker 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Ophavsretten 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik. Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når: 21

22 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 3) værket fremføres offentligt. Eksemplarfremstilling til privat brug 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at 2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original, 5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet. ( 2013) Dvs. ophavsretten beskytter kunstnere for alle værker, hvis de har bevis på at de har skabt det originale. Desuden er det ulovligt både at kopiere, vise værker offentligt og låne værkerne ud, da de kun er til privatforbrug, med mindre tilladelse er givet. Mange lande har meget strenge regler for hvad konsekvenserne er når disse ophavsregler bliver overtrådt. Desværre har det i mange år ikke være muligt at beskytte især musik- og filmbranchen, da der er rigtig mange udbydere af ulovlige downloads. 22

23 1.12 Afhjælper streaming piratkopiering Niels Helsø, Maria Petersen & Jeppe Dahl-Østergaard Da vi nu har tydeliggjort de ulovligheder som man kan foretage sig ved deling af musik, kan vi nu diskutere hvordan og om streaming kan afhjælpe piratkopiering og hvad det betyder for forbrugerne. Man har i flere år set en stigning af piratkopiering af både musik- og film på internettet. Analyseinstituttet YouGov har for tredje år i træk foretaget en undersøgelse af danskernes forbrug af film og tv-serier for YouSee. Undersøgelsen viser at antallet af danskere som piratkopierede film og musik i starten af 2012 var ca. 12 procent svarende til hver ottende. Økonomisk betyder piratkopiering, at rettighedsindehavere, producenter og statskasse hvert år bliver snydt for et trecifret millionbeløb i manglende indtægter og afgifter ( 2013). Niels Breining Administrerende direktør for YouSee udtaler: Mediebranchen har et selvstændigt ansvar her, for hvis vi skal have bremset pirateriet, forudsætter det, at der findes lovlige alternativer, der er tilstrækkeligt attraktive. På længere sigt er den eneste bæredygtige løsning at udvikle produkter og forretningsmodeller der kan matche de ulovlige tjenester i udbud og tilgængelighed. En måde hvorpå piratkopieringen kan bremses og en af de løsninger som allerede har indfundet sig i det danske samfund, er lovlige streamingtjenester som Spotify, Wimp, Netflix osv. Andelen, der streamer film og serier på internettet, er vokset fra 12 procent i 2010 til 16 procent i dag. ( 2013). Streamingtjenesternes potentiale i forhold til at begrænse ulovlig fildeling er ikke bare varm luft. I Norge, hvor en tjeneste som Spotify har i omegnen af en million brugere, viser en undersøgelse foretaget sidste år, at 54 procent af dem, der tidligere piratkopierede, var holdt helt op efter de var begyndt at bruge streamingtjenester. Det er derfor sandsynligt at jo mere 23

24 udbredt de lovlige streamingtjenester bliver i Danmark jo mere vil procentdelen af piratkopier falde ( 2011). Når musik er billigt og tilgængeligt på streamingtjenester har man ikke længere brug for ulovlige downloads. Som forbruger vil man gerne vide, hvad man får, inden man anskaffer sig det. Med lovlig streaming kan man lytte først og så bagefter beslutte, om det er noget, man også gerne vil eje fysisk, siger musikekspert Arnbjørn Marklund, der har forsket i digitale lytte vaner i Norge og Danmark ( 2011). Kodas årsberetning 2012 viser også klare tendenser på at streaming er med til sænke forbruget af piratkopieret musik og film. De skriver under overskriften streaming modvirker pirateri (Koda årsberetning 2012:23), at de streamingtjenester som har aftaler med Koda, fører til ændret brugeradfærd. I beretningen står I denne stærkt voksende forbrugergruppe siger hver fjerde nu, at de er holdt op med at downloade ulovligt efter mødet med en streamingtjeneste. Og næsten halvdelen fortæller, at de opdager ny musik i kraft af streamingtjenesterne (Koda årsberetning 2012: 23). En ny undersøgelse fra det internationale EMI Insight viser at 26 procent af musikbrugerne i Danmark bruger streamingtjenester. I Danmark udgjorde indtægterne fra streaming- og abonnementstjenester 13 procent af den samlede omsætning for musikselskaberne i 2011 ( 2012). Der findes forskellige måder hvorpå musikindustrien samt andre, har forsøgt at bekæmpe piratkopiering. Digital Rights Management (DRM) er en fælles betegnelse for digital beskyttelse af ophavsretligt materiale. De sætter begrænsninger på brugen af f.eks. lydfiler fra udgiveren. Sony, Apple Inc., Microsoft og BBC er blot nogle af dem som benytter sig af DRM teknologien, som bl.a. kan kontrollere hvor mange gange en sang skal kunne kopieres. DRM står også for begrebet Kryption, som var en af de første måder hvorpå musikindustrien prøvede at forhindre piratkopiering. An encryption algorithm converts plain text into unreadable cipher text (encryption) an vice versa (decryption) using a special secret key. It sounds impressive, but the problem with encrypyion is that a third parties are able to intercept the secret key in transit and then read, modify and forge the encrypted messages (Mewton, C, 2011:15). Musikindustrien forsøgte at 24

25 gøre det umuligt at kopiere ved at lægge en såkaldt hemmelig nøgle på musiknumrene som ikke kunne hackes og dermed ikke kunne kopieres. Problemet var bare at de hemmelige nøgler ikke var umulige at hacke. Denne løsning var derfor ikke optimal for musikindustrien. Der findes nemlig programmer, der kan fjerne DRM beskyttelse. Især programmet Soundtaxi bliver tit brugte til at fjerne DRM fra f. eks TDC Play og itunes ( 2. Teknologiopfattelse Nu har vi taget hånd om de ændringer, som er sket i praksis ved implementeringen af teknologien streaming og Spotify. Nu vil vi analysere de samfundsmæssige effekter af streaming teknologien, for at forstå integreringen af en ny teknologi i en hverdagspraksis. Der findes flere bud på forholdet mellem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Nogle mener det er teknologien der er samfundets drivkraft og nogle mener at det er den samfundsmæssige udvikling, der skaber grundlaget for nye teknologiske innovationer. En hurtigt forandrende verden og nye studier har opstillet en moderne teori, der kan opfattes som en hybrid mellem de to tidligere opfattelser. 25

26 2.1 Teknologideterminisme Niels Helsø, Maria Petersen & Jeppe Dahl-Østergaard Denne teori tager udgangspunkt i, at teknologien er samfundsudviklingens drivkraft. Teknologideterminister mener f.eks., at dampmaskinen var forudsætningen for den industrielle revolution i England og uden samlebåndet havde vi ikke fået masseproduktionen (billige varepriser) og masseforbruget, som blev en medvirkende årsag til udviklingen af velfærdssamfundet (Lars Qvortrup, 2000:22). 2.2 Socialkonstruktivisme Denne teori tager udgangspunkt i at det er den samfundsmæssige udvikling, der driver teknologien frem. F.eks. Oliekrisen i 70'erne og de hastigt stigende oliepriser har været medvirkende til at sætte gang i udviklingen af ny vindkrafts-teknologi. På samme måde var det udbredelsen af AIDS, der fik medicinalindustrien til at gennemføre forskning, der kan udvikle en medicin, som kan bekæmpe sygdommen (Peter Lauritsen, 2007:45). 2.3 Science Technology Society-studies (STS) STS kan placeres mellem teknologideterminismen og socialkonstruktivismen. Teknologien opfattes både som samfundsskabt og som samfundsskabende. Der eksisterer altså en vekselvirkning mellem udviklingen af samfundet og teknologien. STS-studier bliver således 26

27 mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet IT, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på. Et eksempel på en teknologiudvikling der blev tilpasset fra begge sider var væltepeteren, som kom frem i slutningen af 1800-tallet. Den var ikke problematisk at anvende for unge, atletiske mænd, men det var den til gengæld i høj grad for ældre og knap så adrætte mennesker. For at betegne dette forhold bruger Pinch og Bijker begrebet relevant social gruppe, hvor der menes at alle medlemmer af en social gruppe deler det samme sæt af meninger om et specifikt artefakt. Teknologi må betragtes i forhold til bestemte aktørgrupper og disse grupper konstruerer teknologien forskelligt. Med dette menes ikke kun, at grupperne tillægger det samme artefakt forskellig betydning, men også at grupperne på hver deres måde påvirker artefaktets fysiske udformning. Disse kontroverser vil ofte over tid aftage og teknologien finder en forholdsvis stabil betydning og udformning. For at betegne dette anvendes begreberne stabilisering og lukning (Peter Lauritsen, 2007:45). Teknologisk lukning involverer stabilisering af et artefakt, og at problemer forsvinder. At lukke en teknologisk kontrovers kræver ikke, at problemerne bliver løst [...] Det væsentlige er, om den relevante sociale gruppe betragter problemerne som løst (Pinch, Trevor & Weibe E. Bijker, 1984:426). Således involverer lukningen, af en kontrovers om hvad en teknologi er eller bør være, en stabilisering af teknologien. Processen er dog stadig relateret til en eller flere sociale grupper og 27

28 er sjælden total. Det er derfor nødvendigt at tale om grader af stabilisering. Det er således en grundantagelse at en teknologi ikke kan betragtes isoleret, men kun i relation til relevante sociale grupper (Peter Lauritsen, 2007:46). I forhold til streaming og Spotify, kan man forestille sig at brugerfladen og selve systemet også har været under påvirkning fra både forbrugerne og designerne. Det er jo som tidligere beskrevet et kompliceret system, der automatisk kan lokalisere brugere der har et ønsket nummer cached, som en anden bruger kan få delt over P2P-netværket. Hvis designet var for kompliceret og man f.eks. selv skulle forbinde sig til dem der havde de ønskede sange, ville de brugere med lille teknologisk forståelse måske stå af, da man kunne forestille sig at det ville blive for kompliceret. Hvis man derimod af hensyn til de ældre brugere, kun havde en minimal grad af funktionalitet og dermed nemmere brugerflade ville det formodentligt afholde nogle med høj teknisk viden fra at benytte sig af tjenesten, grundet for få valgmuligheder. Derfor kunne man forestille sig at det nuværende design er stabiliseret med hensyn til begge forbrugergrupper, så brugerflade og funktionalitet appellerer til så mange som muligt. Funktionaliteterne vil dog hele tiden være i forandring, da bl.a. musikbranchen er under redefinition, grundet streamingtjenesterne. Da streamingtjenesten Pandora tilbød muligheden for at lytte til radio, baseret på genre og kunstnere m.fl. måtte Spotify for at konkurrere med Pandora tilbyde det samme. Dette er endnu et eksempel på en teknologi der blev udviklet i sammenspil med forbrugerne, for at kunne leve op til deres behov. Der vil i fremtiden utvivlsomt ske en masse nye teknologiske tiltag og muligheder, der gør at de tjenester vi kender i dag vil ændre sig. Det stiller selvfølgelig nogle krav til forbrugerne, der hele tiden skal sætte sig ind i og holde sig opdateret på hvad der sker, for at kunne følge med i udviklingen. At forbrugerne skal følge med de nye teknologiske innovationer og funktionaliteter, nødvendiggøre også i et bredt perspektiv at analysere hvad der sker når mennesker bruger teknologien. Det vil blive behandlet i det følgende, hvor vi vil redegøre for hvorfor det er vigtigt, med eksempler fra en allestedsnærværende teknologi, nemlig mobiltelefonen. 28

29 2.4 Menneske-teknologi relationen Niels Helsø, Maria Petersen & Jeppe Dahl-Østergaard Den Amerikanske teknologifilosof Langdon Winner var en af de første der satte spørgsmålstegn ved hvordan teknologien påvirker mennesker, socialt, moralsk og politisk og hæver sig over teknologiens praktiske nytte. Han har ud fra den samfundsmæssige diskussion af teknologi, opsat tre centrale spørgsmål, om hvordan mennesker og samfund formes og omformes gennem nye teknologiske innovationer (Haldrup, M. & Svabo, C, 2012: 193): 1. Hvad er teknologiens praktiske nytte? 2. Hvordan kan den bidrage til økonomien? 3. Hvilke miljømæssige konsekvenser er forbundet med den? Ovenstående spørgsmål er ret fundamentale, men Winner stiller også et fjerde spørgsmål, som der sjældent bliver taget stilling til, men som han mener er afgørende: Hvilken verden er det vi bygger her? Når vi udvikler nye anordninger, teknikker og tekniske systemer, hvilke kvaliteter knyttet til det sociale, moralske og politiske liv skaber vi så i processen (Winner, L., 1997:290). Dog er Winners syn meget bredt. Hans spørgsmål rammer nogle konkrete områder, men disse spørgsmål åbner også op for nogle kæmpe diskussioner, som vil være svære at konkretisere. At tænke teknologi og menneske som noget adskilt, er i de seneste år blevet udfordret. Man kan ikke længere se mennesker og teknologi som noget separat, men derimod som noget gensidigt. Det er en spændende diskussion også i forhold til vores projekt med streaming og ændrede forbrugsvaner. Vi kan ikke komme uden om at diverse streamingtjenester radikalt har ændret nogle forbrugermønstre, især inden for musik- og filmbranchen. F.eks. når forbrugeren ikke behøver at gå ned til den lokale butik for at erhverve sig nyt medieindhold, men i stedet for kan sidde hvor som helst og få adgang til uanede mængder via internettet. Endvidere når vi har mulighed for at tage musikken med os overalt, kan det gå ud over de mennesker vi omgiver os 29