S Ø N D E R B O R G K O M M U N E INDSATSPLAN FOR NORDALS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S Ø N D E R B O R G K O M M U N E INDSATSPLAN FOR NORDALS"

Transkript

1 S Ø N D E R B O R G K O M M U N E Revision 7

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og læsevejledning Læsevejledning Indledning Lovgrundlag Hvad er en indsatsplan Formål Baggrund Geografisk område for planen Hvilke vandværker er omfattet Grundvandsproblematikker i området Samarbejde og offentlig høring Indsatser Aktører Vandværker Kommunen Regionen Landmænd Private villahaveejere Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Retningslinier fra Vandplanen: Ubenyttede boringer og brønde i OSD Brug af sprøjtemidler Nedsivningsanlæg og jordvarmeanlæg Indsatser i OSD Grundvandsdannende områder, indvindingsoplande og prioriterede områder Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat (IN1-Oksbøl og IN2-Havnbjerg) Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatser for vandværkerne Sønderborg Forsyning, Nordborg Kildeplads Oksbøl Vandværk Holm Vandværk Lavensby Vandværk Langesø Vandværk Side 2 af 93

3 4.6.6 Havnbjerg Vandselskab Sønderborg Forsyning, Havnbjerg Kildeplads Danfoss Vandværk Svenstrup Vandværk Opfølgning af indsatsplanen Årligt møde mellem kommune og interessenter Revision hvert 5. år Konsekvenser af planen Indledning Andre planer Miljøvurdering Overvågning Økonomi Ordliste Litteraturhenvisninger og lovgrundlag Bilag Bilag 2 Kortlagte grunde Bilag 3 potentielt forurenede virksomheder i indsatsområdet Side 3 af 93

4 1 Resumé og læsevejledning Indsatsplanen omfatter Område med Særlige Drikkevandsinteresser på Nordals og herunder 9 vandværker, der tilsammen leverer ca. 1 mio. kubikmeter rent drikkevand hvert år. De 3 største vandværker, Danfoss Vandværk og Sønderborg Forsyning s 2 vandværker, Havnbjerg og Nordborg, indvinder tilsammen 2/3 af drikkevandet. Grundvandskortlægningen har vist, at det ikke er bæredygtigt at øge vandindvindingen på Nordals, fordi ressourcen allerede udnyttes maksimalt. Det er derfor afgørende at passe på de nuværende grundvandsressourcer. Der er generelt en god beskyttelse af grundvandet, fordi der mange steder er tykke lerdæklag over indvindingsmagasinet, men i områder, hvor der dannes meget grundvand og i områder, hvor lerdæklagene over indvindingsoplandene er tynde, skal der beskyttes mod nedsivende forurening. Der skal beskyttes boringsnært i oplandene til 5 vandværker: Sønderborg forsyning, Nordborg Oksbøl Vandværk Holm Vandværk Danfoss Vandværk Svenstrup Vandværk I indvindingsoplandene skal grundvandet beskyttes i områder hvor grundvandsdannelsen er størst. Dette gælder særligt for følgende 6 vandværker: Sønderborg Forsyning, Havnbjerg og Nordborg Oksbøl Vandværk Langesø Vandværk Havnbjerg Vandværk Danfoss Vandværk Der er udpeget to områder, hvor grundvandet skal beskyttes på grund af tyndt lerdæklag: Oksbøl Vandværk Sønderborg Forsyning, Havnbjerg 1.1 Læsevejledning Indsatsplanen er opbygget i 3 hoveddele. Første del som omfatter kapitel 2-3 beskriver planens forudsætninger formål, forudsætninger og definitioner. Anden del, der omfatter kapitel 4, beskriver de enkelte beskyttelseszoner, vandværkerne og de handlinger hvert enkelt vandværk og Sønderborg kommune skal stå for samt bidrag fra evt. andre relevante aktører. Tredje hoveddel, der udgøres af kapitel 5 og 6 beskriver planens konsekvenser og opfølgning. Bagest i planen er vedlagt en Side 4 af 93

5 række bilag, herunder et resume af Statens grundvandskortlægning, som er et væsentligt grundlag for indsatsplanen. Indsatsplanen rummer 6 forskellige indsatszoner. Zonerne har forskellig prioritet og dermed vigtighed. For at lette overblikket har hver zone fået sin farve således: Ovenstående farvekode anvendes i tabeller og figurer igennem hele rapporten med et formål, at man ud fra farven kan se, hvilken beskyttelseszone, der er gældende. Side 5 af 93

6 2 Indledning 2.1 Lovgrundlag Ifølge Vandforsyningsloven, bekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, 13 skal kommunen vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i regionplanen/vandplanen. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om indsatsplaner fastlægger hvad en indsatsplan som minimum skal indeholde: Arealanvendelse i indsatsområdet Indvindingsboringers placeringer og grundvandsdannelse Forureningskilder Områder der er særligt følsomme overfor forurening Områder hvor en indsats skal gennemføres Indsatser der skal gennemføres i indsatsområdet Retningslinjer for tilladelser og afgørelser Overvågning Tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan. Indsatsplanen beskriver hvilke indsatser, der skal beskytte grundvandet i området mod forurening. For at sikre rent drikkevand i fremtiden, skal der ske en målrettet indsats mod potentielle forureningskilder i udvalgte områder, så grundvandet kan blive til drikkevand uden, at det skal igennem en avanceret rensning. Indsatsplanen er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse, løbende vurderes. Senest 5 år efter planens vedtagelse skal kommunen og vandværkerne tage stilling til om planen skal revideres. 2.2 Hvad er en indsatsplan I Danmark har vi en national målsætning for vores drikkevandsforsyning. Forsyningen skal være baseret på rent grundvand bl.a. uden pesticider, klorede opløsningsmidler, oliekomponenter og forhøjede indhold af problemstoffer som f.eks. nitrat og nikkel. Som hovedregel må vandet kun gennemgå en helt simpel rensning inden det sendes ud til forbrugerne. Nogle steder er der sket forurening af grundvandet, som bl.a. kan skyldes tidligere forureninger. Det kan føre til, at vandværket ikke kan forsyne borgerne med rent drikkevand. Side 6 af 93

7 Der gives sjældent tilladelse til videregående rensning af vandet. Konsekvensen heraf er at vandværker over hele landet har været tvunget til at lukke boringer og finde nye kildepladser. En ændring af vandforsyningsloven i 1999 medførte, at de tidligere amter, som dengang var ansvarlig for kortlægning af grundvandsressourcen skulle lave en prioriteret kortlægning af grundvandet og denne kortlægning skulle følges op af planer for beskyttelse af grundvandet. Med lovændringen blev der indført begreberne indsatskortlægning og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Miljøstyrelsen delte Danmark op i Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), Områder med drikkevandsinteresser (OD) og Områder med begrænset drikkevandsinteresser. Indsatskortlægningen blev prioriteret i OSD og blev derfor påbegyndt i disse områder først. Indtil strukturreformen trådte i kraft i 2007, var det de tidligere amter, der lavede både indsatskortlægningen og indsatsplanerne. I dag er det Naturstyrelsen, der laver kortlægningen, mens kommunerne er ansvarlige for at lave de efterfølgende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse er dynamiske handlingsplaner, der beskriver, hvad der konkret skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. 2.3 Formål Formålet med denne indsatsplan er at fremtidssikre rent drikkevand til borgere og virksomheder på Nordals. Indsatsplanen beskriver hvem, der skal gøre hvad for bedst at beskytte grundvandet, og hvornår indsatserne skal foregå. I kommuneplanen er der givet en tidsplan for udarbejdelse af indsatsplaner i Sønderborg Kommune. Nedenstående Figur 2-1 viser en revision af tidsplanen, idet der nu er lavet konkrete arealudkast for de enkelte indsatsplaner. Side 7 af 93

8 Figur 2-1. Tidsplan for indsatsplaner i Sønderborg Kommune 2.4 Baggrund Indsatsplanen omfatter 9 vandværker på Nordals, der tilsammen har tilladelse til at indvinde omkring 1,1 mio m³ rent drikkevand årligt. Den aktuelle indvinding var i 2010 på knap 0,9 mio m³ De 3 største vandværker, Danfoss Vandværk og Sønderborg Forsyning s 2 vandværker, Havnbjerg og Nordborg, indvinder tilsammen 2/3 af drikkevandet. De resterende 6 mindre vandværker indvinder den resterende tredjedel svarende til ca m 3 Indsatsplanen er udarbejdet på baggrund af statens detaljerede kortlægning af grundvandsressourcer og forureningskilder. 2.5 Geografisk område for planen Indsatsplanen for Nordals omfatter indvindingsoplandene til de 9 vandværker, der ligger på Nordals samt det omkringliggende OSD område. Indsatsområdet er vist på Figur 2-1. Side 8 af 93

9 Figur 2-2. Placering af indsatsområde, samt vandværkernes indvindingsoplande. Broballe Vandværk er lagt ind under Oksbøl Vandværk. 2.6 Hvilke vandværker er omfattet Indsatsplanen omfatter følgende vandværker: - Sønderborg Forsyning, Nordborg - Oksbøl Vandværk og Broballe Vandværk - Holm Vandværk - Lavensby Vandværk - Langesø Vandværk - Havnbjerg Vandværk - Sønderborg Forsyning, Havnbjerg - Danfoss Vandværk - Svenstrup Vandværk 2.7 Grundvandsproblematikker i området Naturstyrelsen Ribe har gennemført en detaljeret grundvandskortlægning af hele Als. I Bilag 1 er givet et kort resumé af den del af kortlægningen, der vedrører den nordlige del af Als. For yderligere oplysninger om kortlægningen henvises til kortlægningsrapporten /1/. Vandværkerne indvinder grundvand fra meters dybde. Grundvandet er generelt godt beskyttet mod forurening fordi der over indvindingsmagasinet ligger et beskyttende dæklag. Dæklaget består af moræneler med Side 9 af 93

10 mindre indslag af smeltevandsler. Vandkvaliteten er generelt god og velegnet til drikkevandsformål. Der findes dog områder med relativt tynde dæklag af ler og stor grundvandsdannelse, hvor der er større sårbarhed over for forurening, og hvor grundvandet kan påvirkes af overfladeprocesser. Sårbarheden kan være særlig stor nær vandværksboringer, hvis boringerne er utætte og der samtidig er ringe dæklagstykkelse. Dette kan medføre, at vandkemien påvirkes hen imod en uønsket sammensætning og, at der med tiden kan opstå problemer med nitrat og pesticider. De fleste vandværker på Nordals har en stabil vandkemi, med et sulfatindhold, der generelt ikke er stigende. Dog er der i to boringer på Danfoss Vandværk fundet en stigning i sulfatindholdet, der sandsynligvis skyldes en kombination af en relativ stor vandindvinding, samtidig med en relativt lille indtagsdybde. Overfladevand og ungt grundvand trækkes ned mod indtaget og grundvandet får en oideret kemi. Der ses også sulfatstigning i en boring på Nordborg Vandværks kildeplads i Havnbjerg. Her tyder det på, at sandlagene i boringen har direkte hydraulisk kontakt til lag nær overfladen. Grundvandskortlægningen udført af Naturstyrelsen har desuden vist, at grundvandsressourcen er tilstrækkelig til det nuværende forbrug /1/. Kvaliteten af råvandet er generelt god, men der er enkelte problematiske områder med hensyn til nitrat og pesticider. Naturstyrelsen vurderer, at det ikke er bæredygtigt at øge vandindvindingen på de nuværende vandværker eller øge nitratbelastningen af det øvre grundvand /1/. På baggrund af kortlægningen er der udpeget områder, hvor grundvandet skal beskyttes mod nedsivende stoffer. Målsætningerne for de udpegede områder er vist i nedenstående faktaboks. Side 10 af 93

11 Faktaboks, opsummering af målsætninger i udpegede områder indenfor indsatsområdet: Hovedfaktorer for indsatser: Prioriterede områder (områder indenfor indvindingsoplandene, hvor grundvandsdannelse er stor og vandet er ungt): Målsætning: maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen Indsatsområder med hensyn til nitrat: Målsætning: maks 50 mg/l nitrat ud af rodzonen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI): Målsætning: Maks 50 mg/l nitrat ud af rodzonen eller ingen stigning. Boringsnære beskyttelsesområder med høj grundvandsdannelse: Målsætning: ingen pesticider, maks 50 mg/l nitrat ud af rodzonen Kortlagte forurenede grunde kræver opprioritering indenfor hele indsatsplanens område. Indvindingsoplande vægtes højest. 3 Samarbejde og offentlig høring Sønderborg Kommune har i samarbejde med vandværkerne på Nordals udarbejdet denne indsatsplan. Samarbejdet er foregået på en række møder i en projektgruppe bestående af Sønderborg Kommune og de involverede vandværker nævnt i afsnit 2.6. I tabel er givet en tidsplan for færdiggørelse, offentlig høring og godkendelse af indsatsplanen feb. sep. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. Projektgruppemøde Udarbejdelse af forslag Intern høring Følgegruppemøde Koordinationsforum Møde med landmænd Forslag til politisk behandling Borgermøde Offentlig høring (12 uger) Endelig politisk godkendelse Side 11 af 93

12 Tabel 3-1 Tidsplan for færdiggørelse af indsatsplan Aktiviteterne i indsatsplanen er drøftet i en følgegruppe bestående af udvalgte interessenter: Danmarks Naturfredningsforening Vandrådet for Sønderborg Kommune Landbo Syd Nordborg Golfklub De indvolverede vandværker jævnfør afsnit 2.6 Sønderborg Kommune. De landmænd, der bliver direkte berørt af denne indsatsplan vil få forelagt aktiviteterne på køkkenbordsmøder. Indsatsplanen skal i offentlig høring i 12 uger, og de indkomne bemærkninger fra høringsperioden skal indarbejdes i den endelige indsatsplan. Et udkast til indsatsplan skal i høring hos Naturstyrelsen, Ribe og Region Syddanmark samtidig med den offentlige høring. Indsatsplanen skal desuden drøftes i Koordinationsforum, som består af interessenter fra landbruget, vandværksforeningerne, Sundhedsstyrelsen og Naturstyrelsen. Den endelige indsatsplan skal godkendes af byrådet. Alle berørte grundejere og beboerne skal orienteres om indsatsplanen med brev, og der vil komme annoncer i Sønderborg Ugeavis. Side 12 af 93

13 Statens Miljøcenter afleverer resultater af grundvandskortlægning Kommunen og vandværk danner en projektgruppe Kommunen nedsætter en følgegruppe med relevante interessenter Projektgruppen udarbejder udkast til indsatsplan Udkast til indsatsplan forelægges følgegruppe, Koordinationsforum og berørte parter Forslag til indsatsplan forelægges Teknik- og miljøudvalg Forslag til indsatsplan i 12 ugers offentlig høring Revideret forslag forelægges Koordinationsforum Endelig indsatsplan forelægges til godkendelse i Teknik- og miljøudvalg Berørte parter underrettes om aktiviteter Figur3-1 Procesdiagram for udarbejdelse af indsatsplan 4 Indsatser 4.1 Aktører Der skal ske en målrettet indsats for at sikre grundvandet mod forurening. Der er tale om forskellige typer indsatser og aktører. De væsentligste aktører i denne indsatsplan er beskrevet herunder Vandværker Indsatserne afhænger af de hydrologiske forhold. Der er størst fokus på områder med stor grundvandsdannelse og områder tæt på indvindingsboringer. Gældende for alle vandværker, er at der skal føres pesticidkampagner overfor private grundejere i de områder, hvor grundvandet dannes. Side 13 af 93

14 Dette skal ske i samarbejde med kommunen. Vandværkerne skal desuden sikre, at der sker sløjfning af egne ubenyttede boringer. Der er 5 vandværker, der har behov for en forøget indsats i de boringsnære beskyttelsesområder. Det drejer sig om Sønderborg Forsyning, Nordborg, Oksbøl Vandværk, Holm Vandværk, Danfoss Vandværk og Svenstrup Vandværk. For disse gælder, at der skal laves aftaler med de berørte villaejere om stop for brug af pesticider. For landmænd skal der desuden også laves aftaler om stop for brug af pesticider og spildevandsslam, samt nedsætte forbruget af gødning. Et alternativ kan være opkøb af jord. I nitratfølsomme indvindingsområder er der risiko for nedsivning af nitrat på grund af tyndt lerdæklag. To delområder af disse nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget som indsatsområder mht. nitrat på baggrund af, at det er vurderet, at en fremtidig nitratudvaskning kan medføre at grundvandskvaliteten bliver utilfredsstillende. De udpegede indsatsområder ligger i oplandet og relativt tæt på Oksbøl vandværk (det sydlige indsatsområde) og Sønderborg Forsyning, Havnbjerg Vandværk (det nordlige indsatsområde). For disse gælder, at der skal laves aftaler med landmænd om nitratudvaskning på maksimalt 50 mg/l ud af rodzonen og ingen brug af pesticider. Herudover skal kommunen stille vilkår om maksimal udvaskning af nitrat på 50 mg/l ud af rodzonen i miljøgodkendelser til udvidelse af husdyrbrug. 6 områder er udpeget som prioriterede områder fordi grundvandsdannelsen til indvindingsboringer meget høj og grundvandet er ungt. For at sikre en stabil vandkvalitet er det nødvendigt at beskytte grundvandet mod især nedsivende nitrat. Vandværkerne bør indgå frivillige aftaler med landmænd om nitratudvaskning på maksimalt 50 mg/l og ingen brug af pesticider. Herudover skal kommunen stille vilkår om maksimal udvaskning af nitrat på 50 mg/l i miljøgodkendelser til udvidelse af husdyrbrug. Der skal desuden indføres bæredygtig pumpestrategi, dvs. der skal anvendes lave pumpeydelser i lange perioder samt tilstandsvurdering af indvindingsboringer. Der er i afsnittene om de enkelte vandværker beskrevet hvilke tiltag, der bør foretages for at fremtidssikre rent drikkevand Kommunen Kommunen fører tilsyn med vandværkerne. Kommunen skal desuden føre skærpede tilsyn ved tilsynspligtige virksomheder og landbrug med mere end 3 dyreenheder, der ligger indenfor områder, hvor der er særlig behov for, at beskytte grundvandet mod forurening. Kommunen skal i forbindelse med afgørelser om miljøgodkendelser til udvidelser af husdyrbrug stille vilkår om at der i Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), indsatsområder mht. nitrat og i prioriterede områder maksimalt gives tilladelse til nitratudvaskning på 50 mg/l ud af rodzonen. Side 14 af 93

15 4.1.3 Regionen Regionen kortlægger forurenede (Vidensniveau 2) og mulige forurenede grunde (Vidensniveau 1). Regionens opgave er desuden at forhindre at en evt. forurening spredes. Oprydningen af forurenede grunde sker efter prioritering, hvor drikkevandsinteresser har en høj prioritering. Faktaboks: Forurenede grunde. Regionen kortlægger forurenede eller muligt forurenede grunde. Kortlægningen er opdelt i Vidensniveau 1 (V1) og Vidensniveau 2 (V2): Vidensniveau 1: Kortlagte grunde, hvor der er kendskab til aktiviteter på lokaliteten, der muligvis kan have forårsaget forurening. Vidensniveau 2: En grund bliver registret på vidensniveau 2, når der er konstateret en forurening på grunden Landmænd Landmænd, der ejer jorden i områder med særlige drikkevandsinteresser, bør sikre at udvaskningen af nitrat mindskes mest muligt. I beskyttelseszoner ved boringsnære områder, bør forbrug af pesticider undlades Private villahaveejere Private villahaveejere i eller omkring beskyttelseszoner ved boringsnære beskyttelsesområder, bør undlade at bruge pesticider i forbindelse med bekæmpelse af ukrudt, og i stedet sikre, at bekæmpelsen sker uden risiko for forurening af grundvandet. 4.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med de vigtigste grundvandsmagasiner, der skal beskyttes, kaldes områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Formålet med udpegningen af OSD er at sikre både nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser ved hjælp af retningslinjer, der er mere vidtgående end den generelle grundvandsbeskyttelse. Denne indsatsplan dækker den nordlige del af OSD for Als. Den præcise afgrænsning af indsatsområdet for Nordals er vist på Figur 4-1. Side 15 af 93

16 Figur 4-1: Afgrænsning af indsatsområdet på Nordals. Indsatsområdet er summen af vandværkernes indvindingsoplande samt det omkringliggende OSD område Retningslinier fra Vandplanen: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) fremgår af Regionplan for Sønderjyllands Amt, hvor der er givet en række retningslinjer for arealanvendelsen. Regionplanen afløses af Vandplanen, som Staten har haft i offentlig høring frem til 6. april Udkast til Vandplan indeholder nye retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen i OSD, og disse erstatter Regionsplanens retningslinjer, når Vandplanen er blevet endelig godkendt. Af udkast til Vandplan Hovedopland 1.11 Lillebælt/Jylland, september 2010 fremgår det således: Retningslinje nr. 1: Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. Retningslinje nr. 2: Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelse og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat i overfladevand og grundvand samt fosforoverskuddet. Retningslinje nr. 39: Side 16 af 93

17 Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede og som ikke udnyttede grundvandsressourcer i OSD samt indenfor indvindingsoplande til almene vandværker. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres indenfor OSD eller indvindingsoplande til almene vandværker. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Retningslinie nr. 40: OSD og indvindingsoplande til almene vandværker skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at byudviklingen ikke indebærer en risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i OSD og indvindingsoplande til almene vandværker skal det af kommune- og lokalplaners retningslinier fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Retningslinie nr. 42: Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplaner efter vandforsyningsloven Ubenyttede boringer og brønde i OSD Ubenyttede brønde og boringer kan udgøre en trussel mod grundvandet, hvis de er så dybe, at forurenet overfladevand uhindret kan løbe ned i grundvandsmagasinet. Området er stort, og der er formentlig mange ubenyttede brønde og boringer. Hvis de udgør en risiko for grundvandet, skal de sløjfes. Det er grundejerens pligt at betale for sløjfningen. Hvis kommunen skønner det, kan der udstedes påbud. Påbuddet kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. En mulighed kan være at lade vandværket eller en særlig fond betale sløjfningen. Sønderborg Kommune vil, som en hjælp til grundejerne, arbejde på at oprette en fond til sløjfning af brønde og boringer Brug af sprøjtemidler Kommunen kan kun give tilladelser og miljøgodkendelser, hvis det ansøgte ikke udgør en risiko for grundvandet. Kommunen fører tilsyn med 38 tilsynspligtige virksomheder indenfor indsatsområdet til de 9 vandværker på Nordals. Der er et stort antal ( ca.i alt 9 landbrugsejendomme indenfor indsatsområdet. De sprøjtemidler, der anvendes i landbruget, burde ved regelret anvendelse ikke kunne nå grundvandet. Der er dog grund til at være opmærksom på opbevaring, håndtering og spild indenfor indvindingsoplandene. Plantedirektoratet udfører miljøtjek af håndtering af sprøjtemidler med særlig fokus på ejen- Side 17 af 93

18 domme indenfor grundvandsdannende områder. Plantedirektoratet giver råd og vejledning om indretning af blandt andet vaskepladser, hvor sprøjteudstyr rengøres. Villakvartererne i Nordborg midtby, nordøstlige Holm, Havnbjerg midtby, nordlige del af Oksbøl, sydvestlige del af Svenstrup, nordlige del af Broballe, Lavensby midt og Langesø midtby ligger alle tæt ved vandværksboringerne. Det betyder, at det grundvand, der dannes her, kan nå frem til vandværkernes boringer i løbet af få år. Nogle steder i villakvartererne anvendes der sandsynligvis sprøjtemidler til at holde fliser, grus og havearealer fri for ukrudt. Ved regelret anvendelse af godkendte midler minimeres risikoen for at sprøjtemidlerne når grundvandet. Der kan imidlertid forekomme spild og fejldosering, som kan medføre forurening af grundvandet. Kampagner med oplysninger om hvordan haverne kan passes uden sprøjtemidler og andre kemikalier kan få forbruget af sprøjtemidler til at falde. Åbent-husarrangementer på vandværker, hvor vandets vej fra jord til bord beskrives er også med til at synliggøre at Du bor ovenpå dit drikkevand Nedsivningsanlæg og jordvarmeanlæg For nedsivningsanlæg og jordvarmeanlæg gælder, at kommunen følger de regler og afstandskrav, der er beskrevet i de respektive bekendtgørelser. Dog ønskes der indenfor indsatsplanens område en særlig påpasselighed i forhold til risikoen for nedsivning til grundvandet og der kan stilles særlige vilkår i tilladelsen, heriblandt forbud mod vertikale jordvarmeanlæg Indsatser i OSD Indsatser, som gælder generelt i hele OSD, er listet i nedenstående Tabel 4-1. Indsatserne udføres primært af offentlige myndigheder. Yderligere indsatser indenfor øvrige udpegede områder i OSD beskrives i de efterfølgende afsnit. Side 18 af 93

19 Hvem Hvad Hvornår Sønderborg Kommune Undersøger mulighederne for at udlægge nye skovrejsningsområder Skærpet fokus på grundvand ved tilsyn, tilladelser og godkendelser til landbrug og industri. Redegørelser om grundvandsbeskyttelse i kommune- og lokalplaner. Kommunalt ejet jord bortforpagtes med krav om pesticidfri drift. Kommunalt ejede byggegrunde får tinglyst, at brug at pesticider ikke er tilladt. Registrering, vurdering og eventuelt tæthedsprøvning af olietanke. Arbejde for at Region Syddanmark prioriterer de kortlagte grunde til undersøgelse og oprensning. Opsporing af ubenyttede brønde og boringer, samt vurdering af behov for sløjfning. Forbud mod vertikale jordvarmeanlæg og boringer til det primære grundvandsmagasin, som ikke anvendes til drikkevandsforsyning. Ved meddelelse af nye indvindingstilladelser skal der tages højde for skånsom indvinding. Region Undersøgelser og oprydning ved grundvandstrussel Syddanmark oprydning prioriteres efter boringsnærhed, grund- vægtes højt i forhold til andre. Undersøgelser og vandsdannende område og indvindingsopland og OSD i nævnte rækkefølge. Plantedirektorateskepladser (Sønderborg Kommune anmoder Plante- Miljøtjek af landbrugets pesticidhåndtering på vadirektoratet om at føre tilsyn på relevante landbrugsejendomme). Tabel 4-1: Generelle indsatser i OSD. /ved udstykning Altid Altid Altid Skovrejsning er godt for grundvandet fordi nitratudvaskningen er lav og fordi skove relativt nemt kan drives uden pesticider. Mange steder er skovrejsning dog uønsket på grund af landskabet eller kulturhistoriske værdier. På nuværende tidspunkt er der ingen skovrejsningsområder inden for Side 19 af 93

20 indsatsområdet for nitrat. Indsatsområdet med hensyn til nitrat ligger delvist i områder hvor skovrejsning er uønsket. Der bør derfor undersøges for muligheder af skovrejsning i de områder der ikke er omfattet af uønsket skov. Figur 4-2 viser skovrejsningsområder samt områder, hvor skovrejsning er uønsket indenfor indsatsområdet. Sønderborg kommune vil arbejde aktivt for, at indgå samarbejdsaftaler om skovrejsning. Figur 4-2: Skovrejsningsområder på Nordals Sønderborg Kommune skal i forbindelse med behandling af miljøgodkendelser til landbrug undersøge, om der er en godkendt indsatsplan for området. Den nuværende nitratudvaskning i området er forholdsvis høj, mellem mg/l og nogle steder over 100 mg/l. Ved at reducere nitratudvaskningen vil lerlagenes evne til at nedbryde nitrat være tilstrækkelig til at holde grundvandet fri for nitrat i en meget lang årrække fremover. 4.3 Grundvandsdannende områder, indvindingsoplande og prioriterede områder Grundvandsdannende områder viser det område på jordoverfladen, hvor regnen siver ned til grundvandsmagasinet. Ved hjælp af grundvandsmodellen er det beregnet, hvor grundvandet dannes, hvor gammelt det er, og hvor stor en mængde, der dannes i forhold til indvindingsmængden. Der skal gøres en ekstra indsats overfor nedsivende forurenende stoffer, der hvor der dannes en stor mængde vand og hvor vandet samtidig kun opnår en lille alder inden det indvindes til et vand- Side 20 af 93

21 værk. I Figur 4-3 er det vist, hvor grundvandet dannes og hvor meget, der dannes. I Figur 4-4 er vist hvor gammelt grundvandet er, når det indvindes til et vandværk. Figur 4-3: Grundvandsdannende områder på Nordals Side 21 af 93

22 Figur 4-4. Grundvandets alder i det primære magasin på Als. Fra /1/. Indvindingsoplande er beregnet ud fra grundvandsmodellen, og beskriver hele det område, hvor grundvandet strømmer i grundvandsmagasinet. Det vil sige, at området indeholder både de områder, hvor nedbør strømmer til grundvandet fra jordoverfladen og de områder, hvor grundvandet strømmer i grundvandsmagasinet. Indvindingsoplande til almene vandværker er omfattet af de overordnede retningslinier for grundvandsbeskyttelse i OSD i statens vandplaner. Men der er behov for yderligere tiltag og en specificering af tiltag i dele af de grundvandsdannende områder, hvis der også i fremtiden skal være rent grundvand til drikkevandsindvinding. De dele af de grundvandsdannende områder, hvor der er behov for yderligere tiltag, er vist i afsnit 4.6 hvor indsatserne ved de enkelte vandværker beskrives. Områderne er udpeget på baggrund af vurderinger af grundvandsdannelsen og kaldes herefter prioriterede områder. Kriteriet for udpegningen er høj grundvandsdannelse samtidig med ung alder. Der kan ikke gives eksakte værdier for de 2 kriterier fordi der er tale om en relativ udpegning i forhold til de omgivende arealer. Som tommelfingerregel kan man dog regne med en grundvandsdannelse på mere end 100 mm/år og en grundvandsalder mindre end år. Beskyttelsen af disse områder er vigtig, fordi der her dannes en relativt stor mængde grundvand, der samtidig har en ung alder. De prioriterede områder vægtes lige så højt som de områder, der er Side 22 af 93

23 udpeget som indsatsområder mht. nitrat, som er beskrevet i afsnit 4.4. I de prioriterede områder er det målet, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen holdes under 50 mg/l. Beskyttelsen overfor grundvandstruende forurening i indvindingsoplande er generelt den samme som i OSD. De indsatser, som er skærpet i indvindingsoplande i forhold til de generelle indsatser i OSD er vist i Tabel 4-2, og skærpede indsatser i prioriterede områder er vist i Tabel 4-3. Der er udpeget prioriterede områder i 6 af vandværkernes indvindingsoplande. Side 23 af 93

24 Indsatser i indvindingsoplande til vandværker Hvem Hvad Hvornår Sønderborg Kommune Kommunalt ejet jord bortforpagtes med krav om højst 50 mg/l nitrat ud af rodzonen eller ingen stigning. Vandværkerne Pesticidkampagner overfor private grundejere i samarbejde med kommunen. Min. hvert 5. år Sløjfning af udvalgte brønde og boringer og løbende Tabel 4-2: Indsatser i indvindingsoplande til vandværker. Indsatserne er skærpede i forhold til generelle indsatser i OSD, Tabel 4-1 Sønderborg Kommune ejer på nuværende tidspunkt landbrugsarealer indenfor indvindingsoplandene til Sønderborg Forsyning Nordborg, Holm Vandværk, Svenstrup Vandværk, Lavensby Vandværk, Danfoss Vandværk og Havnbjerg Vandværk. Indsatser i prioriterede indvindingsområder Hvem Hvad Hvornår Ved behandling af husdyrgodkendelser skal der være særlig fokus på, at nitratbelastningen Altid Sønderborg Kommune ikke udgør en trussel mod grundvandet. Der skal tilstræbes en maksimal gennemsnitsbelastning på 50 mg nitrat/l fra rodzonen. Arbejde aktivt for etablering af skovrejsning på egne arealer, hvor det er muligt. Sønderborg Forsyning, Aftaler med private lodsejere om ingen Havnbjerg og Nordborg Oksbøl Vandværk Langesø Vandværk Havnbjerg Vandværk Danfoss Vandværk brug af pesticider. Aftaler om maksimalt 50 mg/l nitrat ud af rodzonen på landbrugsarealer Tabel 4-3: Indsatser i prioriterede områder. Indsatserne er skærpede i forhold til generelle indsatser i OSD og indvindingsoplande, Tabel 4-1 og Tabel 4-2. Side 24 af 93

25 4.4 Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat (IN1-Oksbøl og IN2-Havnbjerg) Der er udpeget fire nitratfølsomme indvindingsområder på Nordals (1-4). To af disse er ikke relevante for den nuværende vandindvinding. De to øvrige områder findes vest for Oksbøl og mellem Oksbøl og Havnbjerg, Figur 4-5. For en del af det nitratfølsomme indvindingsområde mellem Oksbøl og Havnbjerg et det vurderet, at den fremtidige nitratbelastning vil kunne medføre, at grundvandskvaliteten bliver utilfredsstillende /1/. Der er på den baggrund udpeget 2 indsatsområder mht. nitrat (IN1 og IN2), hvor der er behov for en særlig indsats for at reducere nitratbelastningen. Afgrænsningen af disse 2 indsatsområder ved henholdsvis Oksbøl (IN2) og Havnbjerg (IN1) er vist på Figur 4-5. Figur 4-5: Indsatsområder mht. nitrat samt nitratfølsomme indvindingsområder på Nordals. Baggrunden for udpegningen er dels, at der i disse områder er en betydelig grundvandsdannelse, dels at det grundvandsbeskyttende lerlag over det dybe indvindingsmagasin er tyndt, og lokalt helt kan mangle. Side 25 af 93

26 Indsatsområder mht. nitrat udpeges, hvor der er stor eller nogen grundvandsdannelse, og hvor et af følgende 3 kriterier er opfyldt: 1. Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet. 2. Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet. 3. Grundvandsmagasiner med ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat, vurderet på grundlag af geologiske og grundvandskemiske oplysninger. Den aktuelle arealanvendelse, som belaster grundvandet, kan således have indflydelse på udpegningen. Oksbøl Vandværk er det vandværk, der har det største sulfatindhold i råvandet. Omkring indvindingsboringerne, hvor grundvandsdannelsen er størst, er vandet beskyttet af ret tykke dæklag, men i det grundvandsdannende område mod sydøst er der sammenfald med et nitratfølsomt område. Indvindingen er især følsom, hvis vandindvindingen øges. Efter lukning af Mjels Vandværk er der sket en øgning af vandindvindingen på Oksbøl Vandværk fra knap m³ til godt m³ /1/, altså mere end en fordobling. Det er derfor nødvendigt med forebyggende foranstaltninger for at undgå forurening af drikkevandet fremover. Oplandet til Sønderborg forsynings vandværk Nordborg ligger i det centrale nitratsårbare område. På grund af den relativt store og meget varierende vandindvinding, samt den betydelige grundvandsdannelse, kraftige nedadrettede gradient og ringe dæklagstykkelse i dele af indvindingsoplandet vurderes det, at vandtypen er påvirket fra overfladen. Et område, der ligger ca m sydøst for indvindingsboringerne med en dæklagstykkelse på mindre end 10 m, er udlagt som indsatsområde mht. nitrat /1/. Nødvendige indsatser i de udpegede indsatsområder mht. nitrat er vist i Tabel 4-4. Side 26 af 93

27 Indsatser i indsatsområder med hensyn til nitrat Hvem Hvad Hvornår Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning, Havnbjerg Oksbøl Vandværk Der stilles vilkår om maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen i husdyrgodkendelser. Kommunalt ejet jord bortforpagtes med krav om pesticidfri drift samt reduceret gødningstilførsel. Indgå aftaler med berørte villaejere og landmænd om stop for brug af pesticider. Der skal for landmænd desuden indgås aftaler om, at der ikke skal udbringes spildevandsslam samt nedsætte brug af gødning til maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen evt. køb af jord. Sløjfning af udvalgte brønde og boringer og løbende Tabel 4-4: Indsatser i indsatsområder mht. nitrat. Sønderborg Kommunes indsatser er desuden gældende for hele det nitratfølsomme indvindingsområde. Indsatserne er skærpede i forhold til generelle indsatser i OSD og indvindingsoplande, Tabel 4-1 og Tabel 4-2. I Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) må nitratudvaskningen som udgangspunkt ikke stige. Dvs. der må ikke ske nogen merbelastning. Denne indsatsplan fastsætter med baggrund i den gennemførte kortlægning, at der i forbindelse med miljøgodkendelser ved udvidelser af husdyrbrug stilles vilkår om maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen. 4.5 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Grundvandet skal beskyttes mest indenfor de områder, hvor grundvandsdannelsen er størst, og hvor der er størst sårbarhed overfor forurening. De boringsnære beskyttelsesområder er sårbare fordi indvindingen medfører, at forurening trækkes hurtigere ned i grundvandet i området tæt på boringen. En stor grundvandsdannelse i nærheden af boringen medfører større sårbarhed, end hvis grundvandsdannelsen sker længere væk. Hvis grundvandsdannelsen omkring det boringsnære område er forholdsvis høj, samtidig med en væsentlig indvinding, skal der gøres en ekstra indsats for at sikre, at der ikke sker forurening. De beregnede boringsnære beskyttelsesområder på Nordals er vist for hvert vandværk i afsnit 4.6. Indenfor det boringsnære beskyttelsesområde for Danfoss Vandværks boring og B er der 3 tilsynspligtige virksomheder og indenfor Svenstrup Vandværks boring ligger der 1 tilsynspligtig virksomhed. Der skal for disse 4 virksomheder Side 27 af 93

28 være skærpet fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommunens miljøtilsyn på virksomhederne. Indsatser i Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for vandværker, der har en høj grundvandsdannelse omkring indvindingsboringerne Hvem Hvad Hvornår Ved behandling af husdyrgodkendelser skal der være særlig fokus på, at nitratbelastningen i eftersituationen ikke udgør en trussel mod vandforsyningen. Sønderborg kommune Skærpede krav til opbevaring af kemikalier/miljøfremmede stoffer, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvand, på virksomheder og landbrug. Sønderborg forsyning, Nordborg Broballe vandværk Holm Vandværk Danfoss Vandværk Svenstrup vandværk Indgå aftaler med berørte villaejere og landmænd om stop for brug af pesticider. Der skal for landmænd desuden indgås aftaler om, at der ikke skal udbringes spildevandsslam samt nedsætte brug af gødning til maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen evt. køb af jord Indsatser i alle boringsnære beskyttelsesområder Sønderborg kommune Forbud mod spildevandsslam på landbrugsjord. Altid Indgå aftaler med berørte villaejere og landmænd om stop for brug af pesticider. Bæredygtig pumpestrategi Vandværkerne Tilstandsvurdering af indvindingsboringer I samarbejde med kommunen skal der Min. hvert føres pesticidkampagner overfor private 5. år grundejere. Tabel 4-5: Indsatser i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Indsatserne er skærpede i forhold til generelle indsatser i OSD og indvindingsoplande, Tabel 4-1 og Tabel 4-2. Side 28 af 93

29 I de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med stor grundvandsdannelse, samt lav alder af grundvandet skal brug af sprøjtemidler undgås og brug af gødning reduceres til højst 50 mg/l, og der må ikke bruges kemikalier, olie eller andre miljøskadelige stoffer. BNBO områderne kan eksempelvis beskyttes ved at lade arealerne ligge brak, omlægge til vedvarende græs eller ved at plante skov. Det optimale vil være, at vandværkerne køber arealerne, og på den måde sikrer en langsigtet og grundvandsvenlig arealanvendelse. Alternativt kan der indgås frivillige aftaler, hvor der inddrages forskellige støtteordninger til for eksempel miljøvenlig landbrugsdrift eller skovrejsning. For at tilgodese landbrugsinteresserne kan jordfordeling/jordbytte eventuelt komme på tale. Vandværkernes udgifter til jordkøb eller frivillige aftaler med erstatninger kan finansieres via vandprisen. Der vil som udgangspunkt blive gennemført frivillige aftaler med de berørte landmænd. De frivillige aftaler kan medføre tab, som landmændene vil få kompensation for. Sønderborg Kommune lægger vægt på, at aftalerne indgås frivilligt. For at kunne gennemføre en vedtaget indsatsplan har kommunalbestyrelsen dog mulighed for at pålægge en ejer indskrænkninger i rådigheden over jorden, når det gælder indsats overfor pesticider og andre forurenende stoffer. Men forinden skal der være gjort forsøg på at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår. Ved at omlægge arealerne i nærzonen til brak eller vedvarende græs med ekstensiv græsning fås en væsentlig reduktion af nitratudvaskningen fra rodzonen. Når grundvandet pumpes op fra vandværksboringerne skabes der en sænkning af grundvandsspejlet. Jo mere der pumpes, jo større bliver sænkningen, og det øger risikoen for at overfladenært vand bliver trukket ned i boringerne. Indvindingen bør ske så skånsomt som muligt, og det kan gøres ved at pumpe med lavere ydelser men i længere perioder af gangen. Hermed mindskes risikoen for at trække det øverste nitratholdige grundvand ned i det dybe grundvand, hvor indvindingen foregår fra. Desuden medfører en mere jævn indvinding lavere energiforbrug, og dermed mindre CO 2 og mindre elregning. Side 29 af 93

30 Faktaboks: Hvordan kan nitratudvaskningen gøres mindre? Braklægning: Jord udlagt som brak må ikke gødes. I 2008 blev kravet om maks 8% af en bedrifts areal udlægges som brak for at modtage EU-støtte ophævet. Vedvarende græs: Marker med vedvarende græs er en mulighed for især jordejere med heste, køer eller får. For at reducere nitratudvaskningen skal græsningen være ekstensiv, dvs. et begrænset antal dyr. Det er også vigtigt, at der er et vedvarende plantedække på arealet, og at der ikke tilskudsfodres i væsentlig grad. Miljøvenlig landbrugsdrift: Jordbrugskommissionen har udpeget særligt følsomme landbrugsområder, hvor det er muligt at søge om støtte til miljøvenig landbrugsdrift (MVJ-aftale). På er der vist,hvor de særligt følsomme landbrugsområder er og på er det angivet, hvordan der kan søges om støtte. Økologisk landbrugsdrift: Nitratudvaskningen bliver nødvendigvis ikke mindre ved økologisk landbrugsdrift, men til gengæld bruges der ikke sprøjtemidler. Skovrejsning: Nitratudvaskningen er lav under skovområder. Grundvandsdannelsen bliver størst når der plantes løvtræer. Pyntegrønt og juletræer er ikke hensigtsmæssigt, idet der ofte anvendes mange pesticider. På Als er der store områder, hvor skovrejsning er uønsket af hensyn til landskab og geologi, se figur 4-4. Det er en national målsætning, at skovarealet skal øges fra 11% til % af de næste 100 år. Især er der ønsker om at etablere skove i bynære områder. Faktaboks: Sprøjtemidler Drikkevand må højst indeholde 0,1 mikrogram sprøjtemiddelrest pr. liter. Det er et skrapt krav, som er udtryk for, at vi i Danmark ønsker rent grundvand. 0,1 mikrogram pr. liter svarer til 1 gram i et svømmebassin, der er 100 meter langt, 25 bredt og 4 meter dybt. Det mindste indhold, der er måleligt er 0,01 mikrogram sprøjtemiddelrest pr. liter. Det mest fundne pesticid er stoffet BAM (2,6 dichlorbenzamid), der stammer fra totalukrudtsmidler som f.eks. Prefi, Casoron G. Disse midler blev forbudt i Side 30 af 93

31 4.6 Indsatser for vandværkerne Sønderborg Forsyning, Nordborg Kildeplads Nordborg Kildeplads er den ene af Sønderborg Forsynings kildepladser (den anden er Havnbjerg Kildeplads). Nordborg Kildeplads har en stabil årlig indvinding på ca m³ og en tilladelse på m³. Der er fire aktive indvindingsboringer med DGU-numrene B, , og , Figur 4-6. DGU er ikke aktiv. Boringerne ligger alle bynært. De 3 førstnævnte af boringerne er filtersat terrænnært og der indvindes fra samme magasin. Dæklaget over disse 3 boringer består af m moræneler og smeltevandsler. De 3 korte boringers kemi viser reduceret grundvand (Vandtype C) med relativt højt, men stabilt sulfatindhold og højt jernindhold. Der er ikke fundet nitrat i boringerne. Råvandet fra de tre korte boringer har et relativt højt indhold af arsen op til 5,3 µg/l. Arsen niveauet i drikkevandet (dvs. målt efter at vandet har passeret igennem vandværkets behandling) er lavt, hvilket betyder at vandbehandlingen er tilstrækkelig. Vandet blandes desuden med vand fra værkets 4. boring. De tre korte vandværksboringer er alle BAM-forurenede, ligesom der er fundet BAM i drikkevandet (efter vandværket), hvor niveauet er lavt omkring 0,013-0,025 µg/l og under grænseværdien for drikkevand. Vandværkets 4. boring er filtersat dybere. Boringen ligger 300 m nord for de andre 3 boringer. Det vand, der indvindes, er sulfatfattigt (Vandtype D) og ikke pesticidpåvirket, som de øvrige boringer. Der er heller ikke påvirkning fra gødskning ved jordoverfladen. Vandet er velbeskyttet. Der er ikke analyseret for arsen. Relevante beskyttelseszoner for vandværket er vist i Figur 4-6. Naturstyrelsens kortlægning /1/ har vist, at grundvandsdannelsen er mest intens i et område 1-2 km sydøst for indvindingsboringerne, hvor dæklagstykkelsen aftager (prioriteret område). Endvidere er der udpeget et indsatsområde mht. nitrat indenfor indvindingsoplandet. Det er således i disse områder, der skal ske en øget indsat for at sikre rent drikkevand. Side 31 af 93

32 Figur 4-6: Indvindingsopland og prioriteret område for Sønderborg Forsyning, Nordborg Kildeplads. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for kildepladsens boringer er vist i Figur 4-7. Der er ingen landbrugsarealer indenfor BNBO, og der vil derfor ingen indsatser være i forhold til landbruget her. Side 32 af 93

33 Figur 4-7: BNBO omkring Sønderborg Forsynings kildeplads i Nordborg. Der er registreret 7 kortlagte grunde på vidensniveau - V2- samt 13 grunde på vidensniveau - V1 indenfor indvindingsoplandet, Figur 4-8. Der er ikke i de boringsnære områder registreret forurenede grunde. De forurenede grunde er nærmere beskrevet i Bilag 3. Side 33 af 93

34 Figur 4-8: V1 og V2 kortlagte grunde i indvindingsoplandet til Nordborg Vandværk I nedenstående Tabel 4-6 (del 1 og del 2) er der vist indsatser i kildepladsens indvindingsopland, prioriteret område og BNBO for Sønderborg Forsyning, Nordborg Kildeplads. Side 34 af 93

35 Indvindingsopland Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) Prioriteret område BNBO Handlinger der udføres af Sønderborg Kommune Skærpet fokus på grundvand ved tilsyn, tilladelser og godkendelser til landbrug og industri. Arbejde for at Region Syddanmark prioriterer de kortlagte grunde til undersøgelse og oprensning. Redegørelser om grundvandsbeskyttelse i kommune- og lokalplaner Hvornår Kommunalt ejede byggegrunde får tinglyst, at brug af pesticider ikke er tilladt Kommunalt ejet jord bortforpagtes med krav om pesticidfri drift samt højst 50 mg/l nitrat ud af rodzonen eller ingen stigning. Registrering, vurdering og eventuelt tæthedsprøvning af olietanke Ved udstykning Opsporing af ubenyttede boringer og brønde, samt vurdering af behov for sløjfning (evt. påbud). Forbud mod vertikale jordvarmeanlæg og boringer til det primære grundvandsmagasin, som ikke anvendes til drikkevandsforsyning Ved behandling af husdyrgodkendelser skal der være særlig fokus på, at nitratbelastningen i eftersituationen ikke udgør en trussel mod grundvandet. Skærpede krav til opbevaring af kemikalier/miljøfremmede stoffer, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvand, på virksomheder og landbrug. Maks 50 mg/l nitrat ud af rodzonen i Miljøgodkendelser af husdyrbrug 2012 Altid Tabel 4-6 (del1): Indsatser ved Sønderborg Forsyning, Nordborg Kildeplads. Handlinger der udføres af Sønderborg Kommune. Side 35 af 93

36 Handlinger der udføres af Søn- Boringer Indvindings- Prioriteret BNBO Hvornår derborg Forsyning, Nordborg opland område Indføre bæredygtig pumpestrategi, dvs. lave ydelser i lange perioder Tilstandsvurdering af indvindingsboringer Pesticidkampagner overfor private grundejere i samarbejde med kommunen. Sløjfning af egne ubenyttede borin- ger. Hvert 5. år og løbende Tilstræbe, at indgå aftaler med berørte villaejere om stop for brug af pesticider. Indgå aftaler med landmænd om stop for brug af pesticider og nedsættelse af gødningsforbrug til maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen evt. køb af jord. Indgå aftaler om, at der ikke skal udbringes spildevandsslam på landbrugsjord Tabel 4-6 (del 2): Indsatser ved Sønderborg Forsyning, Nordborg Kildeplads. Handlinger der udføres af Sønderborg Forsyning, Nordals Oksbøl Vandværk Vandindvindingen har været jævnt faldende indtil I 2008 steg oppumpningen betydeligt, hvilket skyldtes lukningen af Mjels Vandværk, der ligger vest for Oksbøl. I den anledning overtog Oksbøl Vandværk dette forsyningsområde. Vandværkets indvinding kan forventes at stige yderligere, efter overtagelse af Broballe Vandværks kildeplads. Broballe Vandværks kildeplads vil dog forblive aktiv. Overtagelsen giver derfor ikke umiddelbart en yderligere belastning af Oksbøls Vandværks kildeplads. Oksbøl Vandværk har en indvindingstilladelse på m³ årligt, og den nye kildeplads ved Broballe har en indvindingstilladelse på m³. Indvindingen foregår fra 4 indvindingsboringer fordelt på de 2 kildepladser henholdsvis i den sydlige og den nordlige ende af Oksbøl. Vandværket ligger på den nordlige kildeplads og grænser op til åbent land. Side 36 af 93

37 Boringerne på den nordlige kildeplads har DGU nr og , Figur 4-9. De to boringer er filtersat mellem 44 og 48,5 m.u.t. og lertykkelsen over filtrene er hhv. 29 og 43 m. 55% af det oppumpede vand er over 55 år gammelt. Grundvandet fra disse 2 boringer har Nordals højeste men forholdsvist stabile sulfatindhold (vandtype C). Nikkelindholdet er på 3,5 og 4 mg/ l. Forhøjet sulfatindhold og formodentlig også nikkel skyldes oidation af pyrit i dæklagene. Jernindholdet i disse 2 boringer er lavt, under 1 mg/l og ammoniumindholdet er lavt, men begge svinger en del. Relevante beskyttelseszoner for vandværket er vist i Figur 4-9. Den mest intensive grundvandsdannelse foregår tæt på indvindingsboringerne (prioriteret område). Endvidere er der udpeget et indsatsområde mht. nitrat indenfor indvindingsoplandet. Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ligger indenfor det prioriterede område, hvor der skal gøres en ekstra indsats overfor forurening. Vandkemien påvirkes af yngre, og mere overfladenært grundvand, hvor nedsivende nitrat fra overfladen fører til oidation af pyrit i dæklagene. Der er ikke methan i boringerne, og der er ikke fundet nitrat, pesticider eller miljøfremmede stoffer. Udviklingen af kemien i råvandet (særligt sulfat) bør følges for at undersøge betydningen af den øgede indvinding. Samtidig bør der indføres en bæredygtig pumpestrategi, da vandkvaliteten er følsom overfor øget vandindvinding. Side 37 af 93

1 Resumé og læsevejledning Indledning Samarbejde og offentlig høring Indsatser... 14

1 Resumé og læsevejledning Indledning Samarbejde og offentlig høring Indsatser... 14 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og læsevejledning... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2 Indledning... 6 2.1 Lovgrundlag... 6 2.2 Hvad er en indsatsplan... 6 2.3 Formål... 7 2.4 Baggrund... 8 2.5 Geografisk område

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst 2014 Sønderborg Forsyning, Huholt Vandværk Vollerup-Ulkebøl Vandværk Titel Berørte Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst Vollerup-Ulkebøl

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst

Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst 2014! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! (! ( (! (! (!! (! (! (! (! ( Titel Forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sundeved

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sundeved Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sundeved I Danmark kan vi drikke vand direkte fra vandhanen. Det kan vi, fordi vi langt de fleste steder har grundvand af høj kvalitet. Det er ikke nogen selvfølge

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Midtals

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Midtals Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Midtals I Danmark kan vi drikke vand direkte fra vandhanen. Det kan vi, fordi vi langt de fleste steder har grundvand af høj kvalitet. Det er ikke nogen selvfølge

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Indsatsplan for Blæsborg og Mjang Dam vandværker. Oktober 2011

Indsatsplan for Blæsborg og Mjang Dam vandværker. Oktober 2011 Indsatsplan for Blæsborg og Mjang Dam vandværker Oktober 2011 Udgiver: Udgivelsesår: Redaktion: Layout: Fotos: Sønderborg Kommune 2011 Henrik Züricho, Sønderborg kommune Susanne Vesten, Sønderborg Vandforsyning

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Gråsten Tørsbøl Rinkenæs

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Gråsten Tørsbøl Rinkenæs Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Gråsten Tørsbøl Rinkenæs I Danmark kan vi drikke vand direkte fra vandhanen. Det kan vi, fordi vi langt de fleste steder har grundvand af høj kvalitet. Det er ikke

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse 3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes miljømål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Indsatsplanlægning Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. En indsatsplan har en høj placering i planhierakiet, som vist på figur 1. Figur

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger

Læs mere

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Heden Aslundve j Øs te rh a ss in lun As er g t Øs Ve j in Sk db am Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vester Hassing Vandværk, Øster Hassing Vej Juni 2013 ej gv jer Bro d d Udgiver: Aalborg Kommune,

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Rammeplan for Indsatsplanlægning Rammeplan for Indsatsplanlægning Indholdsfortegnelse Rammeplan 3 Målsætninger og indsatser 4 Overordnede indsatser 5 Retningslinjer 9 Om indsatsplaner 10 Opbygning 11 Udarbejdelse 12 Statens kortlægning

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger. Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12

Læs mere

4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg Senest udgang 20xx

4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg Senest udgang 20xx Bruttoliste over indsatser Kolding Kommunes indsatsplaner - 2016 Bruttoliste over indsatser - 2016 er Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværkerne skal indføre/ bibeholde/undersøge muligheden for at

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse

Læs mere

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan

Læs mere

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 21. marts 2016 Sagsnr. 14/3594 Løbenr. 51400-16 Sagsbehandler Ole Stokholm Lauridsen Direkte telefon 79 79 74 60 E-mail olla@kolding.dk Emne: Indsatsplaner

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2018 1 TEKNIK & MILJØ Vejle Kommunes retningslinjer Formål Formålet med retningslinjerne er at beskytte grundvandet mod forurening, så borgerne sikres en stabil forsyning

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 TEKNIK & MILJØ Vejle Kommunes retningslinjer Formålet med retningslinjerne er at beskytte grundvandet mod forurening, så borgerne sikres en stabil forsyning med drikkevand

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Redegørelse for Vejlemodellen

Redegørelse for Vejlemodellen NOTAT: Viborg Kommune Forvaltningen for teknik og miljø, Natur og Vand 19. maj 2015 / j2n Redegørelse for Vejlemodellen På mødet i KMU d. 26. marts 2015, pkt. 7 Vedtagelse af indsatsplan for beskyttelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3

Læs mere

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner ATV i Aarhus 14. september 2011 Eike Stubsgaard Cand.techn.soc Indsatsområder 17 indsatsområder i 7 indsatsplaner fra Århus Amt Pesticider i Aarhus GEUS

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 GRUNDVANDSBESKYTTELSE I SVENDBORG OMRÅDET... 2 DEFINITN AF INDSATSOMRÅDET... 3 FORMÅL MED INDSATSPLANEN... 3 PROBLEMSTILLINGER I SVENDBORG

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplan for Bredkær Vandværk

Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Bredkær Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Bredkær Vandværk 13 Kildepladser 15 Vandkvalitet 16 Boringsdata 17 Om

Læs mere

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere