RadioRadio, Aarhus 26/4 2014

Transkript

1 RadioRadio, Aarhus 26/4 2014

2 Undskyld. Men: Axel F med Harold Faltenmeyer var den Classic lytterne i Skandinavien reagerede mest positivt på i Det skal ikke ses om en opfordring til at playliste den vildt og blodigt. Blot konstateringen af, at afveksling er vigtigt og at tingene langt fra altid er, som man regner med, at de er.

3 Hvordan lytter lytterne? RadioAnalyzer er et system, der ved hvad lytterne synes om det, der bliver sendt i radioen. Det sætter PPM-stationer i stand til at analysere deres tal på en mere operationel måde. Og det sætter stationer uden PPM i stand til at få detaljerede og løbende oplysninger om deres lytteres smag og vaner ved hjælp af detaljeret og dyb analyse af de stream-logs, der i dag blot bliver smidt væk.

4 Survivors Sådan lever hits Disse grafer viser tre forskellige typer livs cyclus for hits i radioen. Nogle sange Survivors vokser langsomt, men holder længe. Andre Rockets er straks populære, men falmer lynhurtigt. Og Sliders er bare noget, der lyder som hits, men ikke er det i virkeligheden. Graferne her viser Skandinaviske lytteres kombinerede reaktion til hhv. Let Her Go med Passenger (Survivor), Blurred Lines med Robin Thicke (Rocket) og Mirrors med Justin Timberlake (Slider). Rockets Sliders

5 Syv dogmer for hits - Kun Survivors lever mere end 6-8 uger i peak Pointerne - De fleste hits får comeback efter et hvil - Det tager i gennemsnit 3-5 uger at nå toppen - Hvis et hit ikke performer efter 6-8 uger = død sild - Den totale eksponering er lige så vigtig som egen playlist - Mest spillede er (næsten) aldrig dem, der performer bedst - Salgshitlister og lytterreaktioner er IKKE relaterede

6 Klassikere er vigtige De fleste radioer bruger lang tid på at udvælge hits (currents), men justerer kun musikbasen for Classics et par gange om året. Denne graf tyder på, at det ikke er den rigtige prioritering. Ud af de 100 sange, som Skandinaviske lyttere reagerede mest positivt på i 2013 var 44% klasikere, selv om de udgør en meget lavere procentdel af de sange, der blev spillet. Ergo man skal ofre samme opmærksomhed på dem, som man gør på hits. De er meget værdifulde.

7 Værsgo! Graferne om musik er blot et lille udpluk fra Spring Survey 2014, der handler om musikkens livs cyclus i radioen. Hele survey kan downloades fra RadioAnalyzer.com. Gratis. Radioanalyzer.com

8 De dårlige nyheder Her er de dårlige nyheder. I flere betydninger. Graferne viser to isolerede minuttal på en dansk radio, hvor den sorte graf er et minuttal, hvor der altid er musik, mens den røde er et minuttal, hvor der altid er nyheder. Det er tydeligt at se, at musikken holder bedre på lytterne. Faktisk er der op til 15% flere lyttere i det minut, hvor der altid er musik sammenlignet med det minut, hvor der altid er nyheder. Denne radio har traditionelle timenyheder, der afbryder fladen og ikke altid indeholder historier, som er målrettet lytterne på præcis denne station. Antal lyttere Hverdage i marts 2014

9 De gode nyheder Ud fra forrige graf ville det være fristende at konkludere, at nyheder skader lyttertallet. Men det gør de ikke nødvendigvis. Denne graf viser det samme som den forrige, men på en radio, der har gjort forskellige ting for at integrere og tilpasse nyhederne, så de ikke lyder som et hostile takeover af æteren. Grafen er ikke i helt samme skala som den forrige, så afstanden mellem linierne kan ikke oversættes 1:1, men her er der op til 3% flere lyttere i nyhedsminuttet, end i musik-minuttet. Altså præcise og gennemtænkte nyheder kan være et aktiv for en radio. Antal lyttere Hverdage i marts 2014

10 Hvad sker der!?! Vanetænkning er roden til faldende lyttertal. Og hvis man tror, at man manuelt kan regne ud hvorfor lyttertallet nogle gange svinger, så skal man enten have usædvanlig god forbindelse til centralnervesystemet eller have utrolig god tid. Det tjener det følgende eksempel som en udfoldning af. For RadioAnalyzer er også et system, der er bygget til at kunne svare på spørgsmål som Hvad sker der!?!.

11 Share dropper Dette eksempel er fra foråret 2013 i Norge, hvor den røde radio havde svært ved at forstå hvorfor deres share droppede og hvorfor deres primære konkurrent i samme periode havde vækst. Så vi lavede nogle undersøgelser sammen med dem via RadioAnalyzer. Denne graf viser share måned for måned. Share Januar maj 2013 måned for måned

12 Zoom part 1 Først zoomede vi ind på den periode, hvor det så værst ud og lavede en graf over share dag for dag. Den afslørede, at der var en del dage, hvor billedet og share var normal, men usædvanlig mange dage, hvor blå radio kom tæt på (og endda overhalede) rød. Share 15/3 15/ dag for dag

13 Synder nummer 1 Ved at identificere hvilke dage, der udgjorde hovedproblemet, kunne vi hurtigt se, at der var tale om weekend- og helligdage. Og dem er der som bekendt mange af i foråret. Blå radio er i høj grad en pendler- og kontorradio, der INTET foretager sig for lytterne uden for prime, mens rød radio har en del aktiviteter i weekend og aften fladerne også. Det gav pote og måske også stof til eftertanke hos blå radio. For når inaktivitet i of-prime kan give så store udsving i share over flere måneder, var det måske alligevel værd at smide lidt kroner efter den?

14 Zoom part 2 Opgaven var ikke løst der, for der var også almindelige hverdage, hvor rød radio var tættere på blå, end normalt. Så vi identificerede sådan en dag og zoomede ind på en enkelt time i morgenfladen. Grafen viser tydeligt, at der er bestemte tider i timen, hvor rød tager magten. Og ved at lytte til, hvad de havde sendt, forstod vi hvorfor. Share Morgentime medio april minut for minut

15 Synder nummer 2 Rød radio forærede flere hundrede billetter til One Direction væk på præcis de tidspunkter, hvor deres share voksede. Eventen var tilrettelagt så det var på faste tidspunkter med høj lyttervolumen den blev afviklet og det gav (sammen med helligdagene) altså en forskydning i share, der var ganske markant. Sådan en forskydning kan man sælge reklamer på mens konkurrenten har svært ved at forklare sine annoncører, at de stadig skal betale det samme. Ja, med mindre man altså kan garantere, at det er et overgangsfænomen. Men hvordan skulle man kunne gøre det med mindre man bruger hjælpemidler.

16 Hvem gør hvad? Det er ikke nødvendigt at have sin egen afdeling Q for at have succes i radioen. Men lidt James Bond evner skader ikke. For som det er illustreret, så er det ofte ting man IKKE gør (men som konkurrenten gør), der flytter markedsandele.

17 2013 stikprøve: DR P sange i primetime DR P sange i primetime 21,2 procent af DR P3-sangene blev også spillet på DR P4 DR P3 vs DR P4 Hvad gør danske kommercielle regionale radioer mon ved det faktum, at DR er i gang med at forynge P4 ganske væsentligt? Er der kontra-programmerings-tiltag eller håber man bare, at det går? 28 procent rotationer var fælleseje 2014 stikprøve: DR P sange i primetime (uændret) DR P sange i primetime (ned ca. 30%) 29,4 procent af DR P3-sangene blev også spillet på DR P4 (op ca. 30%) 40 procent rotationer var fælleseje (op ca. 25%)

18 Lyst til en ny primetime?

19 Et døgn på FM Billedet her viser et gennemsnitligt døgn på FM. Det er der mildest talt ikke noget overraskende ved. Antal lyttere Hverdage 00:00 23:59

20 Et online døgn Men måske ligger der noget værdi her. For det viser sig, at stream-lytterne ofte opfører sig anderledes, end FM-lytterne. Deres primetime foregår mellem 17 og 21 i selskab med Facebook og andre hyggeting på deres computer. Ikke med fjernsynet tændt. Hvis man nu med rettidig omhu laver en flade, der er målrettet dem, så kan man måske skabe en tredje daglig primetime. Som godt nok ikke har en væsentlig størrelse målt i antal lyttere lige nu. Men dagens stream-lyttere (der er flest under 30 år) er morgendagens VIP-kunder, og de finder bare noget andet at streame, hvis vi ikke passer på dem. Antal lyttere Hverdage 00:00 23:59

21 Besøg os ved at klikke på billedet: