Differentiering som didaktisk redskab ASTRID RASMUSSEN PH.D.-STUDERENDE AARHUS UNIVERSITET ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION, SEKTION: TYSK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Differentiering som didaktisk redskab ASTRID RASMUSSEN PH.D.-STUDERENDE AARHUS UNIVERSITET ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION, SEKTION: TYSK"

Transkript

1 Differentiering som didaktisk redskab ASTRID RASMUSSEN PH.D.-STUDERENDE AARHUS UNIVERSITET ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION, SEKTION: TYSK

2 Oversigt 1. Definition: Differentiering 2. Elevdifferentiering 3. Undervisningsdifferentiering Teori og praksis

3 Differentiering Elevdifferentiering Fysisk/rumlig opdeling af elever i henhold til nogle kriterier Eleverne tilpasses undervisningen à Homogene grupper Undervisningsdifferentiering Differentiering i undervisningen Undervisningen tilpasses eleverne à Håndtering af heterogenitet i undervisningen

4 (Minnig 2011 nach Hausser 1981) Differentieringsniveau Elevdifferentiering Undervisningsdifferentiering Skolesystem Skole Undervisning Gesamtschule Realschule Politisk beslutning Hauptschule Streaming Setting Tracking Selvdifferentiering Aldersdifferentiering Den enkelte lærer Gymnasium

5 Undervisningsniveau 73. Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger (Stx-Bekendtgørelsen) Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen (Læreplan: Tysk fortsætter B niveau. Bilag 55) Progression Da eleverne erfaringsmæssigt befinder sig på meget forskellige niveauer i tysk efter folkeskolen, foretages en screening af elevernes kundskaber, således at læreren i ungdomsuddannelsen sættes i stand til at differentiere undervisningen efter den enkelte elevs forudsætninger (Vejledningen).!

6 Undervisningsniveau 3.3 IT og medier Integration af IT og medier i undervisningen bidrager til variation, aktualitet og færdighedstræning i undervisningen. Samtidig muliggør anvendelsen af IT og medier i undervisningen, at læringsprocessen hos den enkelte elev rykkes i centrum, ligesom den fremmer mulighederne for undervisningsdifferentiering (Vejledningen). Opsummering: realt behov for og formelt krav om undervisningsdifferentiering!

7 ! Indvendinger imod elevdifferentiering 1. Praktiske grænser 2. Kriterier 3. Målbarhed 4. Prognosticering (socialisationsbetingede evner, social arv) 5. Udvikling af forskellige dimensioner (fx sociale, emotionelle, praktiske) 6. Homogene grupper = bedste udgangspunkt? (Klafki 2007)

8 Hvorfor forholder det sig sådan? 1. Mangel på forbilleder /dynamik /inspiration 2. Lærers forventninger = Selvopfyldende profeti 1. Eksempel: Kønsspecifikke stereotyper (Hirnstein, Andrews, Hausmann 2014) 3. Eleverne: motivation, beredvillighed, selvtillid (Klafki 2007)

9 Eksempel: Niveaudifferentiering Konklusion: Niveaudifferentiering hjælper normalt stærke elever, udbyttet afhænger dog af måden, der differentieres Konklusion: Niveaudifferentiering har mindre effekt på mellemstærke og svage elever, igen afhænger det dog af fremgangsmåden à Afhænger frem for alt af graden af tilpasning (Kulik 1992)

10 Eksempel: Kønsopdelt undervisning Påstand: Kønsopdelt undervisning retfærdiggøres ofte af svage og dårligt konstruerede videnskabelige påstande, som bærer præg af cherry-picking. Single-sex (SS) uddannelser: ofte akademisk dygtige elever Elever, der præsterer dårligt, stopper ofte En ny læreplan med nyt indhold à gode resultater på kort sigt, pga. den øgede motivation, der medfølger Hjerneforskning fejlinterpreteres: Børn: Få forskelle: Drenges hjerne er større; pigers hjerne er tidligere færdigudviklede. MEN: Ingen konsekvenser for læring Voksne: Fastslåede forskelle; MEN: ingen konsekvenser for undervisningsmetoder; kan ikke overføres til børn. Forskellen skyldes muligvis et langt liv med påvirkning Kønsopdelt undervisning begrænser elevernes udviklingsmuligheder: Holdningspåvirkning, opførsel, koooperativ interaktion Offentlige skolers mål: Ikke blot akademiske kompetencer (Halpern, Eliot, Bigler, Fabes, Hanish, Hyde, Liben og Martin 2011)

11 ! Hvad er undervisningsdifferentiering? En undervisning, der tilgodeser undervisningsdifferentiering, tilrettelægges, så den styrker og udvikler den enkelte elevs interesser, forudsætninger og behov og indeholder fælles oplevelser, der forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. Herved udvikles også elevernes forståelse af et medansvar for egen læring og et medansvar for det fælles arbejde på holdet (Fællesmål 2009).

12 ! Hvad er undervisningsdifferentiering ikke? Individualisering à Særlige undervisningsforløb designet specielt til den enkelte elev. En lærer kan ikke være alt for alle hele tiden, men målet må være at fremlægge et forsvarligt antal approaches det meste af tiden, så de fleste elever finder en passende løsning det meste af tiden (Tomlinson 2001). Homogene grupper

13 Læreren Rådgiver, vejleder, støtteperson (jf. stilladsering) Diagnostisk kompetence Planlagt + spontan differentiering Eksplicit Lærerens og elevernes opgaver i den differentierede undervisning Undervisningsdifferentiering Eleverne Elevautonomi: Medansvar, selvstændighed, osv. à Læringsstrategier Læringsstrategier Elevautonomi 1. Mit dem Begriff Lernstrategie sollen (...) spezifische, zumeist situationsund aufgabenabhängige mentale Lernhandlungen, wie z.b. der gezielte Aufbau einer visuellen Vorstellung beim Vokabellernen, bezeichnet werden (Grotjahn 2003, S. 327) 2. Wenn es mein Ziel ist a zu lernen, dann mache ich x (Bimmel 1999, 16)

14 ! Kategorier Mål Metoder Indhold Medier Hvad? Hvordan? Berlin-modellen (Paul Heimann)

15 ! Kategorier Wolfgang Klafkis tredimensionelle model (Klafki 2007): C. Tilegnelseshhv. handlingsniveau a) Konkret b) Eksplicit sproglig c) Udelukkende tanker B. Differentieringsaspekter A. Undervisningsfaser I. Opgaveformulering II. Tilegnelsesproces III. Rodfæstning IV. Anvendelse Tid Kompleksitet Gentagelser Behovet for hjælp / Selvstændighed Indholdsmæssig og metodisk fremgangsmåde (Klafki 2007, oversat til dansk) Samarbejdsevne Kvalitet og kvantitet (Tomlinson)

16 ! Kategorier 1. Indhold (Input) 2. Proces 3. Produkt (Output) (Tomlinson) Feedback Lektier

17 Kategorier Valg- /interessedifferensering Niveaudifferentiering!

18 Forskelle som kategorier Kreativitet Hukommelse Forskellige (del)kompetencer tale skrive lytteforståelse læseforståelse udtale og intonation Vorwissen Ekstrovert /introvert ordforråd grammatiske evner (teoretisk/praktisk) analyseevne kendskab til og forståelse for kultur osv. Interesser Beredvillighed / motivation /ambitioner Læringsstile Intelligenser (jf. Gardners ni intelligenser) Læringsstrategier Selvtillid

19 Litteratur(anbefalinger) Andersen, Brodersen, Peter et al.: Effektiv undervisning. Didaktiske nærbilleder fra klasserummet, Bimmel, Peter (1999): Lernstrategien im Deutschunterricht Funktionen und Vermittlungsfragen, in: in: Fremdsprache Deutsch, Heft 20, 1/1999, S Bimmel, Peter & Rampillon, Ute (2000): Lernerautonomie und Lernstrategien. Kap Übersicht über die Lernstrategien, S Grotjan, Rüdiger (2003): Lernstile/Lernertypen. In: Karl-Richard Bausch, Herbert Christ & Hans- Jürgen Krumm (Hrsg.) (2003), Handbuch Fremdsprachenunterricht, S Halpern, Diane F.; Eliot, Lise; Bigler, Rebecca S.; Fabes, Richard A.; Hanish, Laura D.; Hyde, Janet; Liben, Lynn S.; Martin, Carol Lynn (2011): The Pseudoscience of Single-Sex Schooling:

20 Litteratur(anbefalinger) Hausser, Karl (1981). Plädoyer für eine erweiterte Auffassung der Theorie schulischer Differenzierung. In K. Hausser (Hrsg.), Modelle schulischer Differenzierung (S ). München: Urban und Schwarzenberg. Hirnstein, Marco; Andrews, Lisa Coloma; Hausmann, Markus (2014): Gender-Stereotyping and Cognitive Sex Differences in Mixed and Same-Sex Groups, Springerlink.com: Klafki, Wolfgang ( ): Neue Studien zur Bildungstheorie und Didaktik. Zeitgemäße Allgemeinbildung und kritisch-konstruktive Didaktik, Beltz Verlag. Kublik, James A (1992): An Analysis of the Research on Ability Grouping: Historical and Contemporary Perspectives. Minnig, Martina Bruggmann (2011): Innere Differenzierung im Physikunterricht. Eine multimethodische Analyse von Lehr-Lern-Überzeugungen und unterrichtlichem Handeln.

21 Litteratur(anbefalinger) Raya, Manuel Jiménez & Lamp Terry (ed.) (2003): Differentiation in the Modern Language Classroom. Foreign Language Teaching in Europe, Peter Lang. Svejgaard, Karin Løvenskjold: Rød, gul og grøn. En metode til undervisningsdifferentiering. Tomlinson, Carol Ann (2001): How to Differentiate Instruction in Mixed-Ability Classrooms. Tomlinson, Carol Ann (2005): Quality Curriculum and Instruction for Highly Able Students, i: Theory into Practice, 44, 2,

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering 16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole

Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau

Læs mere

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge: Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En

Læs mere

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering Flipped Classroom i Køge It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Lad os få mere

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg

Læs mere

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis 40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Koblingen mellem teori og praksis

Koblingen mellem teori og praksis Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for tysk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for tysk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk I tysk i 8. klasse vil vi arbejde med følgende fem temaer: Mit Musik geht alles besser Familie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Tysk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Elevforudsætninger og faglig progression

Elevforudsætninger og faglig progression Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Nr. Indsatsområde Dagtilbud Grundskole Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser. Voksen- og efteruddannelser 1 Sprogstimulering og sproglig

Nr. Indsatsområde Dagtilbud Grundskole Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser. Voksen- og efteruddannelser 1 Sprogstimulering og sproglig Indsatsområder for udlodningsmidler til undervisning 2016 Nr. Indsatsområde Dagtilbud Grundskole Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser Voksen- og efteruddannelser 1 Sprogstimulering og sproglig

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække

Læs mere

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen)

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) Modellens udgangspunkt Undervisningsdifferentiering forstås og defineres som et bærende pædagogisk princip, der

Læs mere

Kapitel 1: Indledning

Kapitel 1: Indledning i Forord vii Tak xi Kapitel 1: Indledning 1. Introduktion 2 1.1 Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne 3 1.2 Voksen i en andetsproglig kontekst 5 1.3 Didaktik 7 1.3.1 En dannelsesteoretisk

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Årsplan Tysk. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Tysk 6./7. klasse 2013-2014. Du bist dran 1 Textbuch

Årsplan Tysk. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Tysk 6./7. klasse 2013-2014. Du bist dran 1 Textbuch Årsplan Tysk Tysk 6./7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget tysk er et aktivt fag med en forventning om høj elevdeltagelse. Eleverne skal lære et helt nyt sprog og det kræver en del strukturering. Derfor vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Vise lytteforståelse

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Vise lytteforståelse Fag: Tysk Hold: 21 Lærer: Tine Kent Jensen U- ger Undervisningsmål 9. klasse 32-43 Deltage i samtale om centrale nære emner Forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af skrevet tysk centrale og nære

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Periode Emne Mål, metode, grammatik og materialer Uge 34 37 Du und ich

Periode Emne Mål, metode, grammatik og materialer Uge 34 37 Du und ich Periode Emne Mål, metode, grammatik og materialer Uge 34 37 Du und ich Overordnet mål: UVM fællesmål kunne præsentere sig selv skriftligt og mundtligt (navn, alder, Wie heisst du adresse ) Wir grüssen

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

KLAR-PARAT-STUDIERETNING

KLAR-PARAT-STUDIERETNING KLAR-PARAT-STUDIERETNING På Odder Gymnasium udvikler vi stærke studieretninger via delt lederskab og målrettet fokus på den enkelte elev hele skolen er med Udvikling af stærke studieretninger kræver både

Læs mere

Skriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium

Skriveprocesser i dansk og tysk. Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Skriveprocesser i dansk og tysk Oplæg v. Tina Stein Raaschou, Aalborg Handelsgymnasium Indledende skriveøvelse Hurtigskrivning Skriv løs om, hvordan du arbejder med skrivning og om de gode skriveøvelser,

Læs mere

Formidling og undervisning - MBK A/S

Formidling og undervisning - MBK A/S Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen. - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen. - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann Professionsforskning Tager udgangspunkt i den afdækningsforskning

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til

Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer der imødekommer nye gymnasieelevers forskellige baggrunde, læringsstile og potentialer

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I dag: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - Forventninger og refleksion

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved

Læs mere

Foreløbig kursusguide 1. Fonetik

Foreløbig kursusguide 1. Fonetik Modul: Tysk sprog Foreløbig kursusguide 1 Fonetik Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet 1 Der kan ske ændringer både i studieaktiviteter og undervisningsmaterialer. De studerende bedes derfor først

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tysk valgfag HF Tysk fortsættersprog

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Handelsgymnasiet

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse.

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse. Tierisch Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Mange elever har selv et kæledyr, og næsten alle har en mening om, hvilke dyr der er søde, og hvilke, der er rædselsfulde. Derudover er vores

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Franzi hat Geburtstag

Franzi hat Geburtstag Franzi hat Geburtstag Niveau 5. klasse Varighed 4-5 lektioner Om forløbet Forløbet tager afsæt i en kort film fra Goethe Institut London om anden Franzi, der fejrer sin fødselsdag. Med udgangspunkt i filmens

Læs mere

Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur. Kompetenceområdet kultur og samfund omfatter to færdigheds- og vidensområder:

Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur. Kompetenceområdet kultur og samfund omfatter to færdigheds- og vidensområder: Årsplan tysk: 6 x I udarbejdelsen af min årsplan i tysk 6. kl. tager jeg udgangspunkt i fagets 3 centrale kundskabs- og færdighedsområder, og i det nedenstående har jeg i punktform ridset det op, som jeg

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk Fortsætterprog

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse

FRA KURSIST TIL ELEV. Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse FRA KURSIST TIL ELEV Fra sprogcenter til SOSU-uddannelse PROBLEMFORMULERING I hvilken grad har lørner efter bestået PD2: - de nødvendige og tilstrækkelige sproglige og kommunikative kompetencer og strategier

Læs mere

Tema om folkeskolen. Niels Egelund

Tema om folkeskolen. Niels Egelund Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere