Christian, Jacob, Jannick & Louis Introduktion til Medier og Kommunikation 1. Semester, Digitale Medier & Design, IT Universitetet

Transkript

1 Abstract This paper s main topic is music streaming and the various consequences this new phenomenon has on the music business. In the paper it is attempted to investigate, why the music industry has been experiencing a downturn since the beginning of the digital era. This paper examines how online streaming services have affected the music industry and takes a deeper look on whether these services results in pros or cons in relation to the revenue stream of the music industry. Additionally, the paper will sum up the various views on piracy and investigate whether online music streaming services is having a positive or negative impact on people, who are using illegal downloadingservices. Through an in depth analysis of statistics and surveys by IFPI Denmark and KODA respectively, we will try to map out the media habits of the danish music consumers. Furthermore, the paper will look into the modern users demands regarding online streaming services and attempt to conclude what makes a suitable streaming service. At last, the paper will discuss the changes happening in the music industry and whether the online streaming services, in this case Spotify, are meeting the demands of both the artists, the labels, the regular music enthusiasts and the illegal file sharers.

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT'JACOB'&'LOUIS)'...'1' INDLEDNING'CHRISTIAN)'...'3' MOTIVATION'CHRISTIAN)'...'4' PROBLEMFORMULERING'...'4' Problemstillinger-...-4' AFGRÆNSNING'OG'FOKUSERING'JANNICK)'...'5' TEORI,'METODE'&'EMPIRI'JACOB)'...'5' REDEGØRELSE''...'7' FRA'ANALOG'TIL'DIGITAL'AFSPILNING'JANNICK).'...'7' TIDSLINJE'OVER'MUSIKTJENESTER'INDTOG'I'DANMARK'JANNICK)'...'11' CASE'MED'SPOTIFY'JANNICK)'...'12' PIRATKOPIERING'PÅ'INTERNATIONAL'PLAN'JACOB)'...'13' ANALYSE''...'16' CD EN I FRIT FALD CHRISTIAN & JANNICK)'...'16' TRUSSEL'ELLER'BARE'DET'NYE?'CHRISTIAN'&'JACOB)'...'22' MUSIKBRANCHENS UENDELIGE KAMP CHRISTIAN)'...'24' DEN'KRÆVENDE'FORBRUGER'CHRISTIAN)'...'25' PIRATKOPIERING'F'HELLERE'EJE'END'LEJE?'CHRISTIAN)'...'27' MUSIKBRANCHENS'REDNING'CHRISTIAN)'...'29' DISKUSSION'LOUIS)'...'30' KUNSTNERNES'BEKYMRINGER'LOUIS)'...'31' NYE'TIDER'LOUIS)'...'33' PIRATKOPIERING'OG'STREAMING' 'PROBLEM'OG'LØSNING'LOUIS)'...'34' KONKLUSION'LOUIS)'...'37' PERSPEKTIVERING'JACOB)'...'38' BEGREBSLISTE'JACOB)'...'39' LITTERATURLISTE''...'42' BILAG'...'48' 2 af 49!

3 Indledning Før i tiden anskaffede man sin musik i den lokale musikbutik, hvor man erhvervede sig en CD, som man derhjemme afspillede på sin CD-afspiller. Siden dengang er der sket meget, bl.a. har internettets udbredelse skabt nogle helt nye muligheder. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at distribuere og kopiere musik nemmere, og værd at nævne er det, at kvaliteten ikke er blevet ringere. Musik kan nu deles, lagres og afspilles via computere, MP3-afspiller samt telefoner. Dette har skabt en ny adfærd hos forbrugeren, og man er nu bekendt med begrebet piratkopiering, som hurtigt er blevet et stort problem for musikindustrien. Problemet er ikke blevet mindre, og det har gjort livet som musiker mere udfordrende. Man har med f.eks. Apple s itunes Store, forsøgt at få mindsket piratkopieringen. Årtusindskiftet bød på både lovlige men også ulovlige musiktjenester. Der var derfor ikke den store ændringen i udviklingen, og man så piratkopiering blive et mere og mere omfattende fænomen. Begrebet streaming blev for alvor udbredt, da Youtube brød igennem, og efter Youtubes opstart i 2005 begyndte mange at benytte sig af streaming til at nyde, dele og udforske musik. Den store forskel på Youtube og piratkopiering var, at man på Youtube afspillede musikken, i form af videoer, fra Youtube s server, mens man via de ulovlige fildelingstjenester delte brugere imellem. Man havde altså ved streaming ikke længere musikken til at ligge fysisk på sin computer, men på trods af en stigning i brugen af servicer, som Youtube, skete der ikke noget fald i peer-to-peer fildeling. I 2006 lancerede man i Sverige streamingtjenesten Spotify 2011 i Danmark), hvori man kombinerede de to ovennævnte teknologier. Det blev muligt både at streame sin musik, men også at have musikken liggende på sin computer mod betaling), men dog uden videre, at have mulighed for at dele den. Spotify gav brugerne lovlig adgang til over 18 millioner musiknumre 1, hvilket ændrede vilkårene for både forbrugeren, men også for kunstneren og resten af musikindustrien. 1 Spotify, Background Information, 2012) 3 af 49!

4 Motivation Vores motivation for at skrive denne opgave udspringer af, at vi alle har meget stor interesse for, og at vi alle er store forbrugere af musik. Vi hører dagligt musik, både på vores telefoner og på vores computere. Flere af os benytter musiktjenesten Spotify, og bl.a. derfor fandt vi det interessant, at undersøge hvordan Spotify befinder sig i musikbranchen, og hvilken indflydelse den har på denne. Samtidig finder vi det også interessant, at undersøge hvordan musikbranchen egentlig ser ud, da man for tiden hører mange blandede meninger i medierne. Problemformulering Musikbranchen står på en skillevej. Branchen er trængt op i en krog, og artister og pladeselskaber er under pres. Nye medier i form af streamingtjenester og online musikbutikker ser ud til at være CD ens afløsere. Musikindustrien står over for forandring, og derfor skal der tænkes i nye baner, hvis musikindustrien skal overleve. Vi ønsker derfor at undersøge følgende: Hvordan kan det være, at musikstreamingtjenester som Spotify, har fået så meget succes. Er det fordi, at de gør op med piratkopieringens dominans, og løser tjenesterne flere problemer end de skaber? Problemstillinger Vi vil med følgende punkter og problemstillinger forsøge at danne et grundlag for besvarelsen af vores problemformulering. Hvorfor er musikstreaming opstået og hvad er sammenhængen mellem dette nye fænomen og piratkopiering? Hvilke konsekvenser har musikstreaming haft for musikindustrien? Hvordan er fremtidsudsigterne for musikbranchen set i lyset af udviklingen inden for streaming? 4 af 49!

5 Afgrænsningogfokusering I denne rapport har vi ikke haft tid eller mulighed for at belyse alle problemstillinger og aspekter, der er til stede inden for dette emne. Derfor har vi valgt, at begrænse vores rapport så det undersøgte materiale er blevet undersøgt i dybden og ikke kun ridset i overfladen. Vi har valgt, at fokusere på udviklingen inden for CD-salg og piratkopiering og analyseret, hvorledes Spotify har haft sit indtog på musikmarkedet. Vi har valgt at fokusere på Spotify, og vi er derfor ikke gået i dybden med andre streamingtjenester der er på markedet eller kigget på det juridiske bag aftalerne mellem KODA m.fl.) og Spotify. Teori,Metode&Empiri Til dette projekt er den benyttede empiri primært baseret på brug af online artikler og rapporter. Vi har fundet vores ønskede artikler og rapporter på nettet, vha. Google s søgemaskine. De primære artikler og rapporter, som vi har benyttet os af, er udgivet af organisationerne IFPI, International Federation of the Phonographic Industry, og KODA, Komponistrettigheder i Danmark, der begge har stor viden inden for musikbranchen. I opgaven har vi benyttet os af to forskellige typer empiri, kvantitativ og kvalitativ. Det skal dog bemærkes, at informationsindsamlingen af de benyttede statistikker og undersøgelser ikke er foretaget af os, og vi har derfor ikke været ude og indsamle egen empiri. Grunden til at vi ikke selv har foretaget kvantitative og kvalitative undersøgelser er, at vi i forbindelse med vores empiriindsamling fandt frem til KODA og deres årsberetninger. Vi har vurderet, at vores egne interviews ville være nær så repræsentative som den indsamlede empiri fra KODA. I den redegørende del af opgaven har vi benyttet os af IFPI s internationale rapporter, The Recording Industry 2005 commercial Piracy Report og The Recording Industry 2006 Commercial Piracy Report - Protecting Creativity in Music. Derudover har vi benyttet nogle undersøgelser, som de førnævnte rapporter refererer til. 5 af 49!

6 I analysedelen har vi benyttet statistikker og undersøgelser fra KODA s rapport, Medievaner 2012, som er bygget på to spørgeskemaundersøgelser foretaget af Yougov. Yougov er en international organisation, der foretager internetbaserede markeds- og interessentanalyser. Begge af spørgeskemaundersøgelserne er blevet udspurgt til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år. Den første spørgeskemaundersøgelse blev foretaget i november 2010 og den anden i januar De benyttede spørgeskemaundersøgelser fra KODA klarlægger danskernes medievaner, og hvordan udviklingen har været i Danmark i perioden fra 2010 til Det skal bemærkes, som der også nævnes i rapporten, at der på nogle af KODA s grafer står 2011 til Dette er en fejl fra Yougovs side og den rigtige periode, gældende for alle KODA s benyttede statistikker og undersøgelser, er fra 2010 til KODA nævner også, at de adspurgte der har svaret, at de aldrig hører musik er sorteret fra, og dermed er vores betegnelse som danskerne den musik lyttende del af befolkningen. Derudover har vi også benyttet os af IFPI s statistikker og undersøgelser. IFPI har sine oplysninger fra IFPI Danmarks medlemmer, som vurderes at stå for 95% af det danske marked for indspillet musik. Rapporten, Musikselskaber tal og perspektiver, viser de danske musikselskabers, der er medlem af den danske IFPI brancheorganisation, udvikling. Vi har også haft -korrespondancer med kommunikationschefen fra IFPI, Lasse Lindholm, og projektlederen, Andreas Dalvad Hansen, fra KODA, for yderligere information angående IFPI s statistikker og undersøgelser. Se bilag. I diskussionsdelen har vi især benyttet os af online artikler fra forskellige danske såvel som internationale medier og bruger statistikker fra bl.a. RIAA, the Recording Industry Association of America, som er en amerikansk organisation, der repræsenterer størstedelen af pladeselskaberne i USA. Endvidere har vi benyttet os af interviews i form af videoer, heraf kvalitativt materiale. Derudover tager diskussionen udgangspunkt i analysedelens empiri og delkonklusioner. 6 af 49!

7 I vores opgave har vi som nævnt i indledningen valgt, at tage udgangspunkt i streamingtjenesten Spotify. Spotify er en af de nyeste streamingtjenester i Danmark, og er hurtigt blevet en af de mest benyttede. Da vi har valgt et præcist medie at gå ud fra, har vi derfor valgt, at udarbejde en case om Spotify og forklare Spotify s egenskaber, abonnementmuligheder og brugerfunktioner. Disse oplysninger er primært fundet via Spotify s hjemmeside. Redegørelse Fraanalogtildigitalafspilning. I starten af 1980'erne lancerede det japanske elektronikfirma Sony, den første Walkman som var med til at starte det personlige musikafspiller marked op. Afspilleren kunne afspille kassettebånd og kørte på batterier. Derved havde brugerne nu mulighed for at høre musik, mens de var på farten. I samme periode samarbejdede Sony & Philips på et projekt, der gik ud på at få fastlagt de tekniske specifikationer omhandlende alle CD er og deres formater. Ud fra samarbejdet fik de udgivet bogen The Red Book, som beskrev disse forhold. Dermed var der udviklet en international standard for CD en. CD-salget overgik i 1988 vinyl-salget på verdensplan, hvilket skete på kun 8 år. I starten af 1990'erne kom muligheden for at få den digitale lydoplevelse på PC-platformen. Dette skete i forbindelse med, at Microsoft lancerede Windows 3.0, et styresystem der nu understøttede multimedieudvidelser. De 5 vigtigste specifikationer fra The Red Book, der nu definerede hvad et musiknummer var og stadig er i dag: o Maksimal 79,8 minutters afspilning. o Et nummer skal minimum være 4 sekunder inklusiv 2 sekunders pause) o Maksimalt 99 numre på en disk. o Maksimalt antal underafdelinger af et spor er 99 uden nogen øvre tidsgrænse o Skal skrives i koden ISRC. International Standard Recording Code) 7 af 49!

8 Digitaliseringen af musikindustrien gik videre, og en lang række digitale lydoptagelses teknologier kom ind på forbrugermarkedet. Konflikten mellem forbrugerne og musikindustrien optrappedes, og endte med, at den Amerikanske Kongres udarbejdede en lov, der skulle hjælpe med at nedtrappe konflikten. Audio Home Recording Act gik imod distribution af digitale kopier af lydoptagelser, dog var det stadig lovligt, så længe distributionen var til eget forbrug. I 1993 blev MP3 formatet anerkendt som en international industristandard. Året efter blev det første lovlige musiknummer af Aerosmiths udgivet til digital download. I 1996 havde organisationen WIPO udarbejdet en række traktater, der skulle opretholde rettigheder i forbindelse med lydoptagelser og andre værker til den digitale tidsalder, og viderebygge på det arbejde, som den Amerikanske Kongres få år tidligere havde udført. I slutningen af det 20. århundrede startede indtoget af håndholdte MP3-afspiller på det amerikanske markedet. Det er firmaet Diamond Multimedia Inc. der først var ude med en afspiller, nemlig deres Rio-afspiller der har 32 MB flash-hukommelse. Den kunne rumme godt 30 minutters indhold i 128 kbit/s og kostede 200 dollars. En version der senere kom på markedet, indeholdte ved købet 10 musiknumre, og denne afspiller kunne nu bruges som et alternativ til det traditionelle CD-album. Kort efter lanceringen af afspilleren blev introduceret på markedet, blev firmaet sagsøgt af RIAA, Recording Industry Association of America, der mente, at afspilleren var i strid med Audio Home Recording Act fra Retten afviste dog at indføre påbud mod firmaets afspiller, og salget fortsatte. Senere blev appellen også afvist af en højere domstol. Rio-afspilleren blev her sammenlignet med en videooptager, da den også gav mulighed for at forbrugerne kunne time-shifte, altså hoppe frem og tilbage i tiden, via den indbygget optagefunktion. Napster var den første fildelingstjeneste af sin slags, der i 1999 gjorde det muligt for brugerne at dele mediefiler med hinanden. Her kom RIAA igen på banen, og fik denne gang lukket virksomheden ned, godt halvandet år efter tjenesten startede op. Inden for den korte tidsperiode virksomheden udbyd sin service, blev næsten 80 millioner brugere 8 af 49!

9 registreret. Napster blev senere samme år igen sagsøgt, men denne gang var det af artisterne selv. Det var rockbandet Metallica, der lagde sag an mod tjenesten. Dette var den første sag af sin slags. Artisten Dr. Dre valgte kort efter også at sagsøge virksomheden. Napster endte med at skulle betale 94 millioner amerikanske dollars i erstatning til Metallica og Dr. Dre. Yderligere blev Napster beordret af den Amerikanske Domstol til, at stoppe uautoriseret musikdistribution. Dommen blev senere forankret. Microsoft lancerede samme år Windows 2000, der nu gjorde det muligt at streame i Windows Media Player var året, hvor MP3.com lancerede my.mp3.com. Her kunne brugeren få rippet deres CD er, og derved få adgang til hele deres samling, alle steder hvor de kunne logge ind på deres konto. RIAA var igen i rollen som sagsøger sammen med de fem største pladeselskaber. RIAA og de fem pladeselskaber vandt denne kamp, og MP3.com måtte betale hele 54 millioner dollar tilbage i erstatning. I 2001 trådte EU-direktivet om "harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet" i kræft. Året efter trådte WIPO s internet traktater i kræft, disse sikrede copyright på nettet. Europa Parlamentet godkendte i 2004 den endelige tekst til det Europæiske Ophavsrets Håndhævelsesdirektiv. Dermed var der nu en lang række love omkring delingen af filer på internettet. Microsoft lancerede Windows XP med integreret CD-brænding i operativsystemet, forbedret brugergrænseflade, DVD-afspilning, forbedret lydkvalitet, Intelligent Media Management, forbedret MP3 støtte, herunder valgfri MP3-kodning, og forbedret indretning support. Det var også året hvor Apple kom med den første udgave af musikprogrammet itunes, et program der senere hen blev benyttet til firmaets første MP3-afspiller ipod. Microsoft kommer til modsvar med deres Zune-afspiller, som først kom på markedet i Investeringsfirmaet Hummer Winblad, der finansierede Napster på et afgørende stadie i udviklingen, blev sagsøgt af de to store pladeselskaber Universal og EMI i af 49!

10 Hvilket var en af tendenserne for det 21. århundrede. Den hollandske fildelingstjeneste KaZaA og den spanske Donkeymania blev begge lukket ned af henholdsvis den hollandske og den spanske domstol. KaZaA havde på daværende tidspunkt helt op mod 100 millioner registrerede brugere. Digitale musikbutikker dukker op heriblandt Apple itunes Music Store, som er med til at starte en ny forretningsmodel mellem artister/pladeselskaber og musikbutikken. Her får Apple, som driver butikken, 30% af salget, mens de resterende 70% går til pladeselskabet. Den handlede pris på et album var på 10 amerikanske dollars, hvad der svarede til godt 80 danske kroner. itunes blev i starten set som et angreb på musikindustrien, denne holdning har med tiden ændret sig til, at se det som en løsning på det kæmpe problem, der var og stadig er med piratkopiering. I USA var salget af CD'er faldet med 20% frem til Medievirksomheden Viacom lagde i 2007 sag an mod videotjenesten Youtube. Her ønskede virksomheden en erstatning på hele 1 milliard dollars for overtrædelse af virksomhedens ophavsret. Youtube valgte kort efter at fjerne det ophavsretligt beskyttet materiale, der gjorde at de nu ikke længere kunne blive sagsøgt, da de var beskyttet af den amerikanske Digital Millennium Copyright Act. Det digitale musiksalg vinder frem i 2007, da der blev annonceret nye satser i USA for internetradio og webcasts der forpligtede sig til at betale 0,08 dollar pr. sang pr. afspilning. I 2010 steg dette tal til 0,19 dollar. 2 2 Dilanchian Lawyers & Consultants, Digital music technology and copyright timeline, 2010) 10 af 49!

11 TidslinjeovermusiktjenesterindtogiDanmark: Der skal i ovenstående tidslinje ses bort fra dage og måneder Lunddal, Steve Jobs lancerer ny itunes med indbygget pladeforretning, 2003) 4 TV2, Biblioteker udfordrer Spotify på gratis musik, 2012) 5 Komponistrettigheder i Danmark, IFPI's Kritik Modsiges af Deres Egne Tal, 2010) 6 Komponistrettigheder i Danmark, Koda.dk: TDC Play - flere penge til kunstnerne og mindre ulovlig download 2009) 7 PR2.dk, Sony Ericsson: I dag lanceres PlayNow arena, 2008) 8 TV2, Knald eller fald for TouchDiva?, 2010) 9 Telia, Fri Musik, 2011) 10 3, 3 lancerer 3Musik til Android, 2010) 11 Telenor, Telenor og Aspiro bringer musiktjenesten WiMP til Danmark, 2010) 12 Spotify, Hej Danmark. Spotify er her, 2011) 11 af 49!

12 CasemedSpotify Spotify er en musikstreamingtjeneste, som giver brugerne mulighed for at vælge imellem en gratis udgave med visuelle og lydbaserede reklamer, en udgave hvor de betaler for at undgå reklamer og en betalingsudgave med mulighed for offline playlister, brug på andre medier tv, smartphones m.fl.) og højere bitrate, altså bedre kvalitet 13. Abonnementerne hedder hhv. Free, Unlimited og Premium. Virksomheden blev grundlagt i 2006 i Stockholm, Sverige, og er grundlagt af Daniel Ek & Martin Lorentzon. Tjenesten blev dog først lanceret i Hovedsædet ligger i Luxembourg, mens der er oprettet afdelingskontorer i Stockholm og Göteborg. Tjenesten har samarbejdspartnere såsom Sony, EMI, Warner Music Group, The Orchard og Universal, som i dag gør det muligt at have et musikbibliotek på 18 millioner sange. Spotify meldte den 6. december 2012 ud at de nu har 5 millioner betalende brugere mens det samlet antal aktive brugere løber op i 20 millioner. 14 Tjenesten kom til Danmark den 12 oktober Illustration Spotify, Abonnement, 2012) 14 Spotify, Background Information, 2012) 15 Spotify, Hej Danmark. Spotify er her, 2011) 16 Digital Music News, Digital Music News - Spotify Hits 5 Million Subscribers Wordwide, 2012) 12 af 49!

13 Musikafspilningen er tilgængelig på de 3 computer-platforme Linux, Windows & OS X og samtidig også på de mange mobile enheder, som kører med styresystemer som ios, Android, Symbian, Windows Mobile eller Palms HP WebOS. Spotify er i dag tilgængeligt i 20 lande verden over 17. I 2011 blev det muligt at logge ind med ens Facebook-konto, der hermed også åbnede op for muligheden for, at se hvad andre lytter til. Dette gav også anledning til, at man kunne oprette spillelister, som andre brugere kunne abonnere på. I november 2011 blev det muligt at købe gavekort til Spotify i butikkerne 7-Eleven, Fona, Føtex, Blockbuster og Bilka 18. På gavekortene kan man vælge mellem beløbene 100, 300 og 600 danske kroner. Med disse gavekort, har man mulighed for at betale for sit abonnement eller at betale for downloads af musiknumre. Piratkopieringpåinternationalplan Et meget diskuteret emne, inden for musikbranchen, i vores informationsteknologiske samfund er ulovlig kopiering af musik, også kaldet piratkopiering. Piratkopiering har siden årti-skiftet fra 90 erne været brugt blandt de mange musikbrugere, og det har i dag medført et meget stort problem for musikindustrien. Musikindustrien har mistet milliarder af dollars på ulovlig handel af musik fra private personer og grupper rundt om i verden. Piratkopiering foregik i starten således, at man som privatperson kopierede fra en lovlig CD til en CD-R, hvorefter man solgte CD-R en videre til andre. Senere har piratkopiering bredt sig til, at downloade musikfiler via internettet ned på en computer vha. funktionerne peer-to-peer og BitTorrent m.fl. I 2004 kostede ulovlig handel med musik på verdensplan musikbranchen et milliardbeløb på 4,6 milliarder amerikanske dollar svarende til et beløb på ca. 26 milliarder danske kroner. Dengang svarede det til 34% af den samlede omsætning af musik på verdensplan, dvs. hver tredje salg af CD en i 2004 var en piratkopiering 19. Der blev solgt 1,2 milliarder piratkopierede CD er i Spotify, Spotify coming soon, 2011) 18 Spotify, Spotify Gift Cards now available now available in Denmark!, 2012) 19 IFPI, The Recording Industry 2005 Commercial Piracy Report, side 3, 2005) 13 af 49!

14 Som det kan ses ud fra ovenstående graf, er der sket en voldsom stigning af piratkopiering på 4 år, næsten en fordobling. I 2004 fandt man størst salg af ulovlig handel med musik i form af CD-R er i lande såsom Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Mexico, Pakistan, Paraguay, Rusland, Spanien og Ukraine m.fl. I alt havde 31 lande i 2004 et niveau af salg af piratkopieringer som enten svarede eller var mere end landets totale omsætning af lovlig handel af musik. I Danmark var salget af ulovlig kopieret musik mindre end 10% 20 Se bilag). IFPI s anti-piratkopierings hold beslaglagde i 2005 et rekord stort antal CD er på 80 millioner på verdensplan, en fordobling på 1 år, mens der også blev beslaglagt et rekord antal CD-brændere, en stigning fra til på 1 år. Derudover blev 78 private produktlinjer, med en samlet produktion af piratkopierede CD er på ca. 340 millioner beslaglagte IFPI, The Recording Industry 2005 Commercial Piracy Report, side 4, 2005) 21 IFPI, The Recording Industry 2006 Piracy Report Protecting Creativity In Music, side 4, 2006) 14 af 49!

15 Går man lidt længere frem i tiden, har piratkopiering primært flyttet sig fra at være CD er til at være digital piratkopiering. Der findes i dag mange forskellige metoder at downloade ulovligt musik på. De mest benyttede former for ulovlig download digitalt er peer-to-peer netværk, brug af torrents m.fl. Der blev i 2005, ifølge IFPI, ulovligt downloadet 20 milliarder sange på verdensplan. Anti-piratkopiering-organisationer har lige siden starten prøvet at bekæmpe brug af piratkopiering. Selvom det har vist positive resultater på flere områder, virker det stadig som en endeløs kamp. Man prøver i dag, at opfinde nye lovlige digitale tjenester i håb om, at formindske piratkopiering. I 2006 var der mere end 360 lovlige digitale tjenester i 40 forskellige lande, som tilbød over 300 millioner sange hver 22. Siden de seneste år er der i Danmark blevet lanceret tjenester såsom Spotify, TDC Play og WIMP m.fl., og de musiklyttende har glædeligt taget dem i brug. I 2005 begyndte pladeselskaber også at gribe ind og bekæmpe ulovlige tjenester og peer-to-peer netværk, ved at gå efter de privatpersoner, der havde en høj fildeling på nettet. I 2006 blev det offentliggjort, at der i 17 lande blev undersøgt sager. De fildelere, som pladeselskaberne fik fat i, havde en mængde på mellem hundrede og tusinde filer liggende på peer-to-peer netværk. I en undersøgelse af Jupiter i november 2005 antyder de, at pladeselskabernes sagsanlæg mod fildelerne har medvirket en positiv udvikling. Derudover har 22 IFPI, The Recording Industry 2006 Piracy Report Protecting Creativity In Music, side 6, 2006) 15 af 49!

16 undersøgelsen også vist, at mere end en tredjedel af de europæere, der tidligere har været fildelere, er stoppet med deres deling 23. I en anden undersøgelse, udarbejdet af TNS, foretaget i Storbritannien i maj 2006, antydes det, at mere end halvdelen, mere præcist 56%, af dem som downloader musik ulovligt, er begyndt at benytte lovlige tjenester til download af musik, inden for de seneste seks måneder 24. Piratkopiering har på verdensplan resulteret i tab af tusinder arbejdspladser og berøvet regeringerne milliardbeløb, i form af skatteindtægter. I Brasilien blev der for eksempel i perioden 1997 til 2006 fyret ansatte i musikbranchen som følge af piratkopiering. 25 Analyse CD en i frit fald Det traditionelle CD-album har efterhånden i over et årti været et truet medie. Da CD- R-mediet kom til og forbrugeren fik mulighed for at kopiere sine CD er, begyndte man at se et fald i pladesalget. I år 2000 havde man på verdensplan registreret omkring 640 millioner piratkopier af musik albums. På bare 4 år steg dette tal til op imod det dobbelte, nemlig millioner registrerede enheder. Allerede her måtte musikbranchen indse, at det fremadrettet kunne blive meget svært at være i denne branche. 23 IFPI, The Recording Industry 2006 Piracy Report Protecting Creativity In Music, side 6, 2006) 24 IFPI, The Recording Industry 2006 Piracy Report Protecting Creativity In Music, side 6, 2006) 25 IFPI, The Recording Industry 2006 Piracy Report Protecting Creativity In Music, side 11, 2006) 16 af 49!

17 Sammenligner man denne stigning i piratkopiering, med faldet i pladesalg, så er der en tydelig sammenhæng. Man ser et drastisk fald i pladesalg fra 2000 til 2004 jf. nedenstående figur), men herefter flader det en smule ud, dog stadig nedadgående. Man ser en lille stigning i 2006, men derefter falder salget igen jf. ovenstående figur). Det fremgår altså med al tydelighed, at der er en sammenhæng, mellem den stigende piratkopiering og den negative udvikling i pladesalget. Illustration 26 Samtidig afspejler kravene til at få platin på pladesalg også den situation som musikbranchen er i. Over en periode på 7 år, er kravet for platin faldet fra solgte 26 IFPI, Pladebranchen.08 IFPI Danmark årsskift, 2009) 17 af 49!

18 albums til solgte albums, som det kan ses i figuren nedenfor. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at man inden 1985 skulle sælge albums for at erhverve sig platin, hvor man i dag kun skal sælge en femtedel af dette KODA har i deres årsberetning undersøgt, hvor mange CD er den gennemsnitlige dansker ejer. Her antydes det, at den gennemsnitlige dansker har færre og færre CD er derhjemme. Der er fra 2010 til 2011 sket en stigning fra 3% til 4% af befolkning, der slet ingen CD er med musik har. Der er sket en stigning fra 23% til 27% på den andel der ejer 1-49 CD er. Til gengæld er der sket et fald i de grupper der ejer 50 CD er eller derover og man kan herfra udlede, at tendensen er, at man ejer færre og færre CD er. Det nedadgående salg af CD understreges også, når man går ind og undersøger hvornår forbrugeren senest har købt en CD til sig selv. På svarene som KODA har fået, fremgår det tydeligt, at der det senest år er sket et betydeligt fald, i hvor mange der har investeret i en CD. Et fald på 9 %-point vidner om en mindsket lyst til dette. Man ser dog, at der er sket en lille stigning i salget indenfor den seneste måned, men da årsberetningen er udkommet i januar 2012, skyldes denne stigning med al sandsynlighed den, på dette tidspunkt, netop overståede julehandel. Der er sket en stigning i andelen af forbrugere, 27 IFPI, Nu kommer der lyttertal hver dag ifpi.dk, 2005) 28 Noe Habermann, Guld- og platinplader er devalueret, 2003) 29 IFPI, Guld og Platin, 2012) 18 af 49!

19 der inden for 5 år har købt en CD, det samme er gældende for segmentet med forbrugere for hvem der er mere end 5 år siden. Der er altså en segmentforskydning i gang, som danner en tendens, der igen peger på at færre og færre køber CD er. Illustration 30 Der er på de to år mellem undersøgelserne, sket et væsentligt fald i adspurgte der har deres nyeste musiknummer fra en CD lagt ind på computeren. Der er nu 85% færre 14% til 2%) der vælger at købe deres musik på CD, for derefter at lægge det ind på sin computer. Samtidig er der noget der tyder på, at der er færre CD er i omløb, da færre har deres musik fra en CD de enten har købt eller fået. Igen taler alle tal imod CD en og dens overlevelse i det moderne Danmark. 30 IFPI, Musikselskaber 2011 tal og perspektiver 2012) 19 af 49!

20 Illustration 31 CD en taber også hvis man ser på hvilket medie de adspurgte helt generelt foretrækker, når de lytter til deres musik. CD en taber ikke stort, men tendensen er den samme som på alle tidligere nævnte illustrationer. Flere fravælger CD en og i dette tilfælde ser det ud til at MP3-afspilleren/iPod en og mobiltelefonen er vinderne. Faldet for CD en er, jævnfør nedenstående model, på 4%-point, hvilket måske ikke er så meget igen, det er dog stadig nedgang. 31 IFPI, Musikselskaber 2011 tal og perspektiver, 2012) 20 af 49!

21 Illustration 32 På mange måder er det en overdrivelse at sige, at CD en er i frit fald. Udviklingen går forholdsvis langsomt, men den går én vej og det er mod CD en som en mindre og mindre del af musikindustrien. Det er dog værd hele tiden at huske på, at det kun er de senere år, at man er begyndt at bruge færre CD er og benytte sig af alternativer. Som nævnt i starten af dette afsnit, satte piratkopieringen gang i en nedgang i det samlede salg af albums, men ikke nødvendigvis en nedgang i brugen af CD en som medie. CD en blev flittigt brugt, man begyndte blot i stigende grad at bruge den ulovligt, til piratkopiering af officielle albums, i stedet for på lovlig deling af musik. CD en kan anses som at være et offer for teknologiens udvikling og de tendenser denne udvikling har ført med sig. Nye teknologier kommer til og afløser de gamle på godt og ondt. Det er set mange gange før; eksempelvis hvis ser man på telefoni, hvor mobiltelefonen er ved at have overtaget markedet, som afløser for fastnettelefonen. Teknologien udvikler sig, nyskabelse skaber forældelse og CD en er muligvis forældet. Alt tyder i hvert fald på, at CD en får mindre og mindre andel i den samlede omsætning i musikbranchen. 32 IFPI, Musikselskaber 2011 tal og perspektiver, 2012) 21 af 49!

22 Trusselellerbaredetnye? CD en synes at være et mere og mere døende fænomen i dagens Danmark. En ny trussel mod CD en er de mange streamingstjenester og online musikbutikker der de senere år er dukket op, såsom Spotify og itunes. Ser man på nedenstående figur, kan man se at omsætningen på digital musik, i perioden fra 2007 til 2011, er steget med 110 millioner. kroner. Samtidig har salget af indspillet musik, heraf CD en m.fl., fortsat sit fald med 10% på de 4 år. Modsat er den digitale andel, på bare ét år, steget fra 139 til 164 millioner kroner, hvilket er en stigning på 18%. Disse tal er altså tydelige tegn på den omvæltning, som musikbranchen lige nu er igennem. Den digitale platform tager mere og mere over og de analoge medier bliver langsomt mindre relevante. Illutration 33 Går man videre og ser på nedenstående tabel fig. 2), kan man se, at der i perioden fra 2007 til 2008 er sket en stigning i den digitale omsætning på 92,6%, altså næsten en fordobling. Helt konkret er omsætningen steget fra 54 millioner kroner til 104 millioner 33 IFPI, Musikselskaber 2011 tal og perspektiver, 2012) 22 af 49!

23 kroner, og det kan man se som en konsekvens af, at TDC PLAY blev lanceret i Lasse Lindholm, kommunikationschef hos IFPI, udtaler: 2008 var året hvor TDC Play lukkede sluserne op i DK. Og det kunne aflæses i stigningen i digitale indtægter, samtidig med at også flere i løbet af 2008 valgte download-forbruget til primært itunes).. Se Bilag B Illustration 34 Ser man på hele perioden fra 2007 til 2011, er der sket en stigning på over 300% på den digitale omsætning, men går man tilbage til figur 1, kan man samtidig se, at den samlede omsætning af musik er faldet med 32% på de 5 år. Omsætningen af den digitale musik får altså mere og mere andel i den samlede omsætning i musikbranchen. Det er altså helt tydeligt, at pladesalget gennem de seneste 12 år, kun er gået en vej, og det er ned ad. Musikbranchen er presset, og fremtiden ser ud til at blive en lang sej kamp for overlevelse. Hvad der sker med CD en i fremtiden, kan kun tiden vise, og vi som forbrugere bliver afgørende for dens overlevelse. Det er dog ikke sikkert man nødvendigvis skal se det som noget negativt, at CD en synes at spille på sine sidste takter. Man kan vælge at se det som en naturlig overgang, i forbindelse med teknologiens udvikling og se streaming som afløseren til CD en, som da CD en afløste LP en eller kassettebåndet. 34 IFPI, Musikselskaber 2011 tal og perspektiver, 2012) 23 af 49!

24 Musikbranchens uendelige kamp Spotify ser ud til at have fået gennembrud i Danmark og der er, efter lanceringen, kommet mange nye brugere til. Spotify har siden lanceringen fået over en halv million danske brugere 35, og er på få år blevet en kæmpe succes. En ting der også tydeliggør den interesse der har været for Spotify er, at der i 2011, da Spotify blev lanceret i Danmark, skulle godt streams til at ramme streaminghitlistens top. I dag skal der hele streams til, dvs. ca. 83 gange så mange streams. 36 Det er altså tydeligt at Spotify, siden lanceringen, har fået væsentligt flere brugere. Faldet i salget af CD er kan ifølge IFPI ikke kædes direkte sammen med det store boom af streamingtjenester. Man skal altså ikke se udviklingen i streaming som noget negativt, tværtimod. CD-salget er efterhånden faldet i over et årti og man kan derfor overveje om streamingtjenesterne, skal anses som en redning og en mulighed for kunstnerne. En mulighed for at få fingre i noget af den tabte profit, der ellers var tabt i forbindelse med CD-salgets nedgang og piratkopierings dominans. IFPI afliver også i forbindelse med deres årsberetning, myten om at forbrugeren efter streamingens gennembrud, ikke længere køber downloads og CD er, de formulerer myten således: Det er da vældig fint med streaming, men det betyder jo samtidig, at folk ikke længere gider at købe downloads og CD er. Til dette beretter de, at udviklingen slet ikke er på vej i den retning, tværtimod er der vækst i salget af downloads og det er både opgjort i kroner og ører, samt som andel af den samlede omsætning af musik. IFPI formulerer det sådan: Hvad angår CD er, er det korrekt, at salget fortsat er faldende. Men sådan har det været i et årti. Så at give de nye streamingtjenester skylden for dén udvikling ville næppe være retvisende. Desuden er det værd at bemærke, at den nedadgående kurve for CD er er nogenlunde 35 Per Fanefjord Laursen, Spotify har en halv mio. danske brugere, 2012) 36 Gaffa, Et år med Spotify - Vi gør status - Artikel - GAFFA.dk 2012) 24 af 49!

25 identisk i både Danmark, Norge og Sverige, selvom streamingtjenesterne som sagt er langt mere populære i vores nordiske nabolande. 37 Det er også værd at bemærke, at adfærden er på vej i den rigtig retning. Ifølge KODA s Årsberetning fra 2011, siger lidt mere end hver femte, af de adspurgte brugere mellem 12 og 17 år, af de store lovlige streamingtjenester, at de er holdt op med at downloade ulovligt, efter de er begyndt at benytte disse tjenester 38. Som sagt er udviklingen i brugernes adfærd, tilsyneladende på vej i den rigtige retning, men der er lang vej igen, for hvad med de sidste 80% af de adspurgte? Downloader de stadig ulovlig musik? Man kan heller ikke uden videre påstå, at alle dem der fravælger at investere i CD er, nødvendigvis begynder at bruge streamingtjenester eller online musikbutikker i stedet. De kan lige så godt være gået over til at piratkopiere e.l., dog er der ingen tvivl om at disse tjenester har indflydelse på udviklingen. Denkrævendeforbruger I takt med at streamingtjenesterne er blevet populære, synes brugerne også at have udviklet høje krav til hvad der udgør en god musiktjeneste og hvad den skal indeholde. En spørgeskemaundersøgelse fra KODA viser, hvilke ting brugerne lægger mest vægt på, når de skal vælge en streamingtjeneste at høre musik fra. I spørgeskemaundersøgelsen er de adspurgte altså blevet spurgt om, hvad de mener en god musiktjenester skal indeholde. Tendensen i resultaterne af denne kvantitative undersøgelse, er at brugerne vil have en helt masse, men ikke nødvendigvis vil betale for det. De fem vigtigste ting brugerne har prioriteret er; At de for det første har adgang til alt musik, de vil gerne have det er gratis, lydkvaliteten skal være i orden, det skal være lovligt og det skal til sidst være mediefleksibelt, altså tilgængeligt på flere platforme. 37 IFPI, Musikselskaber 2011 tal og perspektiver, side 25, 2012) 38 Komponistrettigheder i Danmark, Koda.dk: Mediervaner vendt på hovedet, 2012) 25 af 49!

26 Illustration 39 Den generelle bruger virker umiddelbart til, at være blevet mere egoistisk, når det handler om anskaffelse af musik. Generelt i undersøgelsen ligger kun lidt over 10% af de adspurgte vægt på, at kunstneren får betaling via den tjeneste der benyttes. Dog er det lidt over 40% der lægger vægt på at tjenesten er lovlig. Sammenligner man aldersgrupperne, vil man, jo ældre man bliver, lægge mere og mere vægt på, at kunstneren får betaling. Selvom det ikke er en bemærkelsesværdig stor del der lægger vægt på det, er det et mindre tegn på at det er den nyere generation, der klart er med til at køre udviklingen i den retning, som den nu engang er på vej i. De årige adskiller sig markant fra resten af segmenterne i undersøgelsen. De vil have kvantitet, men samtidig kvalitet. Masser af musik, altså et stort udvalg og samtidig skal det være i en god kvalitet. På trods af det, vil de overvejende, sammen med de årige, have det hele gratis. 39 Komponistrettigheder i Danmark, Medievaner 2012, 2012) 26 af 49!

27 PiratkopieringKhellereejeendleje? Et problem der de seneste år har fyldt meget i musikbranchen, er piratkopiering. Som tidligere nævnt eksploderede problemet med CD-R mediets gennembrud, og har siden da været et overalt dominerende problem. Musikbranchen ser ud til at være på en mindre skillevej, hvor nye medier ser ud til at tage over, og det er altså i form af den digitale musik og streamingtjenesterne. Hvilken betydning denne skillevej vil have for piratkopieringens rolle i musikbranchen, er det svært endnu at sige så meget om. Dog kan der allerede nu ses nogle tendenser, som ser positive ud for industriens indtjeningsmuligheder og som kan tale en smule for en mindskning i denne piratkopieringens dominans. KODA undersøgte i deres årsberetning hvilken betydning det har for forbrugeren, om man ejer sin musik og har den liggende på sin PC. Her fremgår det, at tendensen bevæger sig hen i mod, at forbrugeren tillægger det mindre og mindre betydning. Ejerskabsfølelsen er altså på vej mod at være mindre vigtigt, og man kan som forbruger fint tage sig til takke med at streame sin musik, bare man altid har adgang til den. Illustration 40 Helt generelt er betydningen af ejerskab faldet med lidt over 2% 2,23%). Ser man isoleret set på den andel af befolkning, for hvem ejerskab slet ingen betydning har, er denne andel på et år steget med 11%, nemlig fra 18% til 20% af befolkningen. 40 Komponistrettigheder i Danmark, Medievaner 2012, 2012) 27 af 49!

28 Man kan i denne undersøgelse også se, at streamingtjenesterne allerede har haft en mindre, men stadig tilstedeværende, indflydelse på hvad befolkningen mener om betydningen af ejerskab. En stigning på 50% fra 2% til 3%), på forbrugere der rent faktisk foretrækker slet ikke at eje, hvis de bare har adgang til en streamingtjeneste, bevidner om en begyndende ændret adfærd fra forbrugeren. Man skal dog ikke overse det ældre segment årige) i undersøgelsen, her er udviklingen den helt modsatte. KODA skriver:... - måske lidt nostalgi spiller ind... 41, hvilket de jo kan have ret i. Segmentet er vokset op med LP og CD, og vil gerne holde fast i denne, nogen tager direkte afstand til teknologiens udvikling og nye tiltag. Man skal altså ikke anse dette segment som et af de mest toneangivende segmenter i piratkopiering. Tværtimod er dette segment nok det, der har den mindste andel i den samlede piratkopiering. Derfor ændrer det ikke noget ved, at tendensen peger på mindsket interesse for at eje sin musik, frem for at streame det. 41 IFPI, Musikselskaber 2011 tal og perspektiver, 2012) 28 af 49!

29 Musikbranchensredning Spørger man KODA, er der håb for musikbranchen og udsigt til et vendepunkt i den kedelige udvikling, som hele musikindustrien længe har været i. Gaffa skrev i en artikel, i september 2012, at KODA for første gang har opgjort, hvad de modtager af indtægter fra de forskellige streamingtjenester. Hvis udviklingen fortsatte, som den havde været forud for opgørelsen, ville KODA s indtægter være 2,5 gange større end de var i Året 2011 var også året hvor man ifølge KODA s direktør Anders Lassen ramte bunden. Får vi samme udvikling som i Norge og Sverige, kommer streaming til at få stor indflydelse på omsætningen", udtaler han til Politiken. Ser man på Sverige, er streaming helt oppe på at udgøre 57% af omsætningen af musik og i Norge udgør den 46%, det er alligevel noget af en præstation, af en kun 4 år gammel tjeneste. KODA får ifølge Politikken 12% af omsætningen i forbindelse med streaming af musik i Danmark. Det udgjorde sidste år 6 millioner danske kroner og vil i 2012 udgøre ca. 15 millioner kroner, hvis udviklingen som sagt fortsætter som den hidtil havde gjort. Det vil i så fald være en stigning på hele 154%. Selvom dette er positive tal, er sangskriverne langt fra tilfredse. Mange giver udtryk for, at de slet ikke bliver betalt godt nok for deres musik. Til det svarer Anders Lassen, at man ikke skal sammenligne streaming med pladesalg. Han går ind og sammenligner streaming med afspilning i radioen og forklarer at kunstnerne tjener mange flere penge på at blive streamet gange, frem for at blive afspillet i radioen på et givent tidspunkt med lyttere. 42 Jakob Sørensen, som er direktør for Copenhagen Records, forklarer også at den store forskel på pladesalg og streaming er, at folk køber CD en én gang, hvorimod at 42 Gaffa, Streaming er musikbranchens redning, 2012) 29 af 49!

30 kunstnerne får betaling hver eneste gang en af deres sange bliver afspillet. Kunstnerne bliver altså ved med at tjene penge, så længe deres musik bliver lyttet til. Jakob Sørensen kommer med noget af en erklæring, da han udtaler at han frygtede at branchen måtte dreje nøglen om. Han mener, at vi skal favne en ny kultur og pointerer at det eneste alternativ der er, er at folk henter deres musik gratis fra pirattjenester. Han ser lys for enden af tunnelen og forudser, at streaming kommer til at eksplodere de kommende år. Han glæder sig ved den gode fornemmelse det er at give publikum det, de vil have. 43 Diskussion Som konkluderet i analysedelen af denne opgave, er der meget der tyder på, at nye fænomener som streaming og online musikbutikker er ved at ændre musikindustrien som vi kender den. CD en er allerede, både i forbrugerens og musikindustriens optik, ved at være en forældet måde at sælge og dele musik på. Forbrugeren behøver ikke længere at bevæge sig væk fra sin bopæl for at hverve sig de nyeste albums og singler og samtidigt synes prisen på musik online også at være markant lavere end i de traditionelle musikbutikker. Derudover giver langt de fleste online musikbutikker mulighed for, at brugeren kan lytte til sange eller hele albums før eventuelt køb, og tilbyder derudover features som at vise hvilken musik der er relevant for køberen ud fra tidligere køb samt meget andet. Det kan derfor synes åbenlyst at konkludere at disse nye tendenser er fordelagtige for den almindelige forbruger. Men fra kunstnernes og pladeselskabernes synspunkt ser det muligvis anderledes ud. I denne diskussion vil vi blandt andet forsøge at klarlægge og diskutere fremtidsudsigterne for musikstreaming samt overordnede synspunkter, fordele og ulemper for de involverede parter. Hele tilgangen til musik er blevet anderledes. Folk hører ikke musik på plader mere, men de vil stadig gerne have musik. Faktisk vil jeg vove at påstå, at de vil have mere musik nu end nogensinde før de vil bare have det på en anden måde. Og så har jeg haft hjernen i blød og tænkt over, hvordan man kan gøre det på en måde, så alle kan 43 Gaffa, Streaming er musikbranchens redning, 2012) 30 af 49!

31 vinde på det. Jeg tror ikke på at smide kunstnerkortet og gå for meget op i sådan noget som copyright. En gang lavede man mixtapes, så brændte man cd'er og nu er det så fildeling det bunder alt sammen i det samme, og mit fine nye selskab, SelvgjortMillionærDrøm, har lavet et fedt samarbejde med TDC. - L.O.C 44 Den danske kunstner L.O.C. er en af pionererne og fortalerne for musikstreaming i Danmark. I forbindelse med udgivelsen af hans album Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 indgik L.O.C. et samarbejde med TDC udtænkt af det digitale reklamebureau Subsero 45. Aftalen gik ud på, at albummet blev gratis tilgængeligt de første 5 uger på TDCs streamingtjeneste Play, samt at L.O.C. medvirkede i TDCs generelle markedsføring og en række reklamekampagner under sloganet Mit TDC. Derudover står TDC for alt markedsføring af albummet 46 noget der tidligere var en af pladeselskabernes vigtigste opgaver. I forbindelse med aftalen opsagde L.O.C. alle kontrakter og forbindelser med sine tidligere pladeselskaber, herunder Copenhagen og Virgin Records. Det er vurderet at L.O.C. tjente omkring kroner på sit forrige album Libertiner 47, der blev udgivet hos Virgin, men efter aftalen med TDC fik han 1 million kroner udbetalt før hans nyeste album overhovedet var udkommet 48. L.O.C. tjente omkring 2 millioner kroner på reklamekampagnerne 49, samt penge for eventuel pladesalg efter de 5 ugers gratis streaming. Dette kan vurderes til at være en yderst fordelagtig aftale for L.O.C., da han både er sikret fortjeneste og imødekommer de traditionelle problemer der er ved pladesalg som eksempelvis piratkopiering. Men hans nye strategi er ikke gået ubemærket hen hos pladeselskaberne, der ikke just er glade for at blive sat ud af deres egen branche på sådan vis 50. Kunstnernesbekymringer L.O.C. er en af de kunstnere der har nydt godt af udviklingen inden for de nye digitale musiktjenester og streaming, men det er naturligvis ikke alle kunstnere der kan lave en 44 Gaffa, L.O.C. Selvgjort millionær tilbage til hiphoppen, 2012) 45 Gaffa, L.O.C. elsker TDC, 2012) 46 Pedersen, TDC udvider samarbejde med rapper, 2012) 47 Ekstrabladet, L.O.C. scorer kassen på TDC-fidus, 2012) 48 Se kilde Se kilde Gaffa, Pladeselskabs-chef: L.O.C. har solgt sin sjæl, 2012) 31 af 49!

32 million-aftale med TDC. For mange kunstnere hvis musik bliver gjort tilgængeligt på Spotify, TDC Play, WiMP m.fl. er fortjenesterne pr. afspilning minimale. For den gennemsnitlige kunstner, alt afhængigt af pladeselskabets aftale med streamingtjenesten, er fortjenesten pr. afspilning på streamingtjenesten Spotify 1,9 til 10 øre pr stream 51 og det får en til at undre sig over hvem der økonomisk set bliver hårdest ramt af udviklingen. For de store mainstream-artister med enorme fanbaser er der naturligvis udsigt til profit på trods af at profitten havde været større udelukkende ved salg af cd er. Omvendt synes der at være en udfordring for de mindre, nyetablerede kunstnere der ikke har et stort pladeselskab i ryggen til at stå for markedsføring af CD er og som kan se frem til, at de fleste penge skal indtjenes via streaming og online musiksalg. Dette kan muligvis også hænge sammen med, at nogle af de nye uetablerede kunstnere appellerer til et yngre segment end de veletablerede, og at dette segment består af de individer, der bruger færrest penge på cd er 52. Omvendt kan man også argumentere for, at denne udvikling kommer de uetablerede kunstnere til gode, da de nu har mulighed for langt bredere og billigere eksponering end da musikken udelukkende blev solgt i fysisk form og da den eneste måde at markedsføre sin musik på, var gennem traditionel reklame. Flere kunstnere, danske såvel som internationale, har udtrykt sin bekymring over for afregningen af streamingafspilningerne 53, men udviklingen forbliver den samme; flere og flere benytter sig af de nye streamingtjenester. Spotify selv er også overbeviste om, at deres nye model på sigt kan indbringe nok profit til kunstnerne Spotifys opfinder, den svenske entreprenør Daniel Ek, og investor og rådgiver Shawn Parker der opfandt Napster tilbage i 1999 og derudover har spillet en stor rolle i udviklingen af Facebook) har følgende at sige til kritikken: This is a new model that works entirely different than it has ever before [ ] there is no longer just one transaction involved when a costumer wants a song. The difference with Spotify is, that the artist now gets paid every single time their song is played, which is supposed to add up over time 54. Han indikerer altså at det er en model, som stadig er under udvikling og senere i samme interview påpeger 51 Gaffa, Et år med Spotify vi gør status, 2012) 52 Se afsnittet Piratkopiering hellere eje end leje? i analysen 53 Nygaard, Så lidt tjener popstjernerne på streaming-tjenester, 2012) & Gaffa, Et år med Spotify, 2012) 54 Youtube, The Future of Spotify with CEO Daniel Ek and Shawn Parker, 2012) 32 af 49!