Det digitale folkebibliotek

Transkript

1 Det digitale folkebibliotek En bacheloropgave om persuasive design, serendipitet og det tredje sted som koncept(er) for folkebibliotekets digitale kommunikation via et websted. af Lars Asger Juel Hansen, årgang Side 1 af 47

2 Abstract Opgaven er en undersøgelse af folkebibliotekernes brug af teorierne bag persuasive design, serendipitet og Ray Oldenburgs det tredje sted i forbindelse med den digitale formidling via websteder på Internettet. Opgaven undersøger samtidig muligheden for at kombinere persuasive design, serendipitet og det tredje sted i et samlet koncept med det formål at optimere folkebibliotekets formidling i et moderne samfund, hvor æstetiske og følelsesmæssige oplevelser tillægges en større værdi end tidligere. Opgaven fører bevis for, at det er op til folkebibliotekerne selv at fortolke, hvad de lægger vægt på i den digitale formidling, da digital formidling ikke er omtalt i Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed. Opgaven konkluderer gennem analyse og brug af webcases, at der imellem teorierne eksisterer både modsætninger, men også muligheder for synergi såfremt de anvendes i forhold til en målgruppe, der er tydeligt defineret. Side 2 af 47

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Problemformulering Fremgangsmåde og fokus GOD DIGITAL FOLKEBIBLIOTEKSFORMIDLING DET DIGITALE BIBLIOTEKS LÅNERE Den målrettede låner Den inspirationssøgende låner Stamkunden (den faste låner) Den græssende låner PERSUASIVE DESIGN Digitalt folkebiblioteket fra en persuasive design synsvinkel SERENDIPITET Digitalt folkebiblioteket fra en serendipitets synsvinkel DET TREDJE STED Digitalt folkebiblioteket fra en det tredje sted synsvinkel WEBCASES Bibliotek.dk Litteratursiden Palles Gavebod Københavns Biblioteker Frederiksberg Kommunes Biblioteker KONKLUSION LITTERATURLISTE Side 3 af 47

4 1. Indledning Den 22. marts publicerede Styrelsen for Biblioteker og Medier rapporten Folkebiblioteker i videnssamfundet: Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i videnssamfundet. På grundlag af udvalgsarbejde indenfor blandt andet området den digitale infrastruktur og samspillet med traditionelle ydelser fremsatte udvalget fem indsatsområder 1, hvorigennem de danske folkebiblioteker kan udvikles, så de fortsat er et let tilgængeligt tilbud til alle. Et af punkterne omhandler etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek. I hovedtræk anbefales, at danskerne fremover kun skal have en indgang til de mange forskellige ydelser, der tilbydes af folkebiblioteket i form af webservices. Så frem folkebiblioteket kun skal have en indgang, vil det med sikkerhed betyde et farvel til de enkelte kommunale folkebibliotekers individuelle websteder og mange af de fælles overbygninger folkebibliotekerne imellem. Et spørgsmål der derfor trænger sig på i forbindelse med en fælles indgang til alle folkebibliotekets services er, hvilken udformning det nye digitale folkebibliotekstilbud vil tage? På nuværende tidspunkt eksisterer der så forskellige indgange til folkebiblioteket på Internettet som eksempelvis: bibliotek.dk, Litteratursiden, Palles Gavebod og websteder fra de kommunale folkebiblioteker. Hos bibliotek.dk ligger fokus på at tilbyde låneren materialesøgning på tværs af alle bibliotekerne i Danmark. Hos Københavns Bibliotekers websted (bibliotek.kk.dk) ligger fokus på at formidle folkebibliotekets materialer, aktiviteter og kommunal information til et meget lokalt publikum bestående af kommunens borgere. Helt tredje tilbud eksisterer på websteder som Litteratursiden (litteratursiden.dk), der har til formål at fungere som et videns- og kulturformidlende websted om skønlitteratur fra folkebibliotekerne, alt imens fokus på webstedet Palles Gavebod (pallesgavebod.dk) er at tilbyde en bred palette af spil, billeder, lyde og sjove filmklip, anbefalinger af bøger, film og spil, samt muligheden for at deltage i konkurrencer og quizzer rette mod et børneog ungdomspublikum. Forskellen er dermed stor. De enkelte websteder adskiller sig ikke kun i forhold til design, men også i formidlingsønsker. Den kommunikation, webstedet anvender i forhold til lånerne og lånernes muligheder for at deltage konstruktivt i webstedets indhold gennem bidrag med materialer og feedback, er ligeledes meget forskellig. 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010), side Side 4 af 47

5 At indsatsområdet er kommet i fokus nu, forklarer udvalget med ændringer i lånermønstre og medievaner på grund af en teknologi- og medieudvikling 2. En anden forklaring kan findes i, at der igennem de seneste år har raset en voldsom debat omkring det digitale folkebibliotek og kvalitetsniveauet af de services og oplevelser, det digitale folkebibliotek formidler. To kritiske analytikere, der begge har folkebiblioteket og digital formidling tæt inde på livet, kommer hver med deres bud på, hvorfor folkebiblioteket, inklusiv det digitale folkebibliotek, skal gennemgå en fornyelse, og hvorfor et re-design længe har været påkrævet. I artiklen Bibliotekerne kan blive bedre til at formidle relevant information på nettet gør Jens Hofman Hansen opmærksom på, at folkebibliotekerne i deres nuværende digitale formidling ikke leverer den optimale ydelse. Dette skyldes ifølge Hofman Hansen, at vanetænkning i design af søgetjenester resulterer i, at lånerne alt for ofte i deres biblioteksbesøg mødes af irrelevante informationer og samtidig ikke bliver præsenteret for det kvalitetsmateriale, som biblioteksverdenen selv bidrager med i digital form. Nye elementer skal efter Hofman Hansens mening tænkes ind i systemernes design for derigennem at opnå en bedre oplevelse og højne lånernes motivation til at benytte folkebibliotekernes digitale tilbud. I et andet bidrag til debatten kommer Kresten Schultz Jørgensen med en kritik, der ligeledes kritiserer folkebiblioteket for at være tilbagestående og vaneprægede. I stedet for at kritisere materialevalg og udformning af søgefunktionalitet har Kresten Schultz Jørgensen fokus på folkebibliotekets rolle i oplevelsesøkonomien eller manglen på samme. I indlægget skriver han:...vi forventer alle sammen, at dét vi foretager os kulturelt, skal være forbundet med både æstetiske og følelsesmæssige dimensioner. Bibliotekerne er her i konkurrence med mange forskellige kulturtilbud fra trendy boghandlere og internetcafeer til kulturoplevelser på museer, teatre og gallerier, der i langt højere grad formidler sig selv på en tidssvarende og tilgængelige facon 3. Den vigtige pointe er hos Schultz Jørgensen, at fremtidens folkebiblioteker skal gå fra arkivinstitutioner til oplevelsesrum. Uanset årsagen til at Styrelsen for Biblioteker og Medier nu anbefaler en ny adgang til folkebiblioteket på Internettet, er projektet utrolig ambitiøst, og det vil ikke være uden vanskeligheder for institutionerne bag det nye websted at forene de nuværende bibliotekstilbud og samtidig imødekomme de kritiske analytikere, da webstederne og analytikerne ikke nødvendigvis 2 3 Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010), side 6. Schultz Jørgensen (2007). Side 5 af 47

6 deler samme teoretiske synsvinkel for deres ønsker til formidlingen. Skal det nye digitale folkebibliotekstilbud bredt kunne integrere de mange biblioteksservices og imødegå kritikpunkterne, er det nødvendigt at undersøge muligheden for at udarbejde et koncept, der integrerer forskellige teorier for derigennem at imødekomme flere forskellige verdenssyn. Jeg vil i denne opgave udnytte Styrelsens for Bibliotek og Mediers indsatsområde omkring Danskernes Digitale Bibliotek som inspiration til en undersøgelse af, hvordan teorierne for persuasive design, serendipitet og det tredje sted anvendes i den nuværende digitale formidling fra folkebiblioteket via websteder, samt undersøge om teorierne er forenelige i et koncept for et samlet fremtidigt digitalt folkebibliotekstilbud. I opgaven har jeg valgt at fokusere på teorier, der allerede er kendt og accepteret indenfor biblioteksområdet. Jeg har derudover valgt at begrænse mig til at behandle tre teoriområder. Beslutningen om at udvælge et begrænset antal teorier skyldes, at et større antal teorier vil være en vanskelig opgave at integrere i et koncept. En yderligere begrundelse for specifikt at udvælge persuasive design som en af de tre teoriområder bygger på, at persuasive design blandt andet indeholder principper, der kan hjælpe folkebiblioteket med at sikre den rigtige information til den rigtige låner på det rigtige tidspunkt. Problemstillingen med rettidighed blev berørt af Hofman Hansen i hans artikel 4. Derudover indeholder persuasive design også principper for, hvordan et websted kan designes, så institutionen bag effektivt kan ændre den besøgendes holdninger og adfærd 5. I en tid med folkebibliotekslukninger og dalende udlånstal tilbyder persuasive design gennem menings- og adfærdsændrende tiltag muligheden for at revitalisere folkebiblioteket i digital kontekst i målgruppens (lånernes) bevidsthed. Serendipitet er specielt udvalgt på grundlag af, at slumptræf gennem tiden har ført til nogen af menneskelighedens største opdagelser. Inden for bibliotekssektoren anerkendes serendipitet som vigtig i forhold til kreativiteten, ideskabelse og lystlæring, alle områder der stræbes efter at underbygge i folkebibliotekerne. I forhold til folkebibliotekets mangel på æstetiske og følelsesmæssige oplevelser 6 kan serendipitet bidrage med principper, der styrker muligheden for græsning af materialer samt inspiration, oplevelser og afslapning 7. Det tredje sted er udvalgt på basis af, at teorierne omhandler neutrale mødesteder imellem arbejde Hofman Hansen (2003). Fogg (2003), Hofman Hansen (2003) og Hofman Hansen (2005). Schultz Jørgensen (2007). Björneborn (2008). Side 6 af 47

7 og hjem, en placering folkebiblioteket i de seneste år har arbejdet hårdt på at udfylde 8. På basis af undersøgelsen af hvordan hver enkelt teori former det digitale folkebibliotek, vil jeg belyse muligheden for at forene de tre teoriområder i et koncept, selvom de på grund af differentierede succeskriterier ikke tidligere er beskrevet i samspil. Særligt interessant er det at få belyst anvendelsesmulighederne af serendipitet og det tredje sted sammen med persuasive design i en digital kontekst, da teorierne for serendipitet og det tredje sted har deres oprindelse og årsagssammenhæng i forbindelse med fysiske væresteder. Med den samlede undersøgelse er det muligt at få indsigt i et på nuværende tidspunkt uafdækkede mulighedsrum mellem teorierne i den digitale kontekst og dermed åbne op for, at der på længere sigt kan arbejdes mod et digitalt folkebibliotek, der imødekommer ønskerne fra en bred lånerskare. En bacheloropgave i biblioteks- og informationsvidenskab er en perfekt ramme til at udfolde en sådan problemstilling. 8 Rugholt Carlsen (2009). Side 7 af 47

8 1.1 Problemformulering Ud fra indledning konkretiseres problemformuleringen til at indeholde to hovedspørgsmål: Hvordan anvendes teorierne for persuasive design, serendipitet og det tredje sted i den nuværende digitale formidling fra folkebiblioteket via websteder? Kan teorierne bag persuasive design, serendipitet og det tredje sted integreres i ét koncept for det digitale folkebibliotek på Internettet? Besvarelsen af spørgsmålet forudsætter besvarelsen af følgende underspørgsmål: Hvad forstås ved god digital biblioteksformidling fra folkebiblioteket? Hvad kendetegner de tre teoriområder i forhold til digital folkebiblioteksformidling? Side 8 af 47

9 1.2 Fremgangsmåde og fokus Besvarelsen af den opstillede problemformuleringen vil tage udgangspunkt i flere forskellige aktiviteter. Før en egentlig proces omkring folkebibliotekernes digitale formidling kan sættes i gang, er det nødvendigt at gøre rede for, hvad der kan betegnes som god digital biblioteksformidling. Udgangspunktet for god formidling i forhold til folkebibliotekerne må nødvendigvis tage udgangspunkt i gældende lov for drift af folkebiblioteker, men ellers fokuseres på ønsker og krav fra folkebibliotekernes bagvedliggende styrelsesorganer. Derfor inddrager jeg Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed populært omtalt som biblioteksloven, publikationen Folkebibliotekerne i videnssamfundet: Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i videnssamfundet og en publikation fra den tidligere Biblioteksstyrelse Strategi: Fra information til viden - På vej til vidensamfundets bibliotek, der indeholder en formuleret strategi for, hvordan bibliotekerne skal tilrettelægge deres formidling i en virkelighed, hvor der stilles krav til større engagement fra bibliotekerne på nye lærings- og web-baserede tilbud. Strategipunkter, krav og observationer fra de to publikationer vil sammen med biblioteksloven give et indblik i, hvad der forstås ved god digital biblioteksformidling fra folkebiblioteket. Opgavens hovedspørgsmål vil blive undersøgt igennem en teoretisk-analytisk tilgang, der for hver teoriområde indledes med, at beskrive oprindelse, ophav, vigtige bidragsydere og de påstande og principper, der er specielt relevante i forhold til digital formidling i folkebiblioteket. Dernæst vil fremgangsmåden være at belyse brugen af principper fra persuasive design, serendipitet og det tredje i den nuværende formidling. Det digitale folkebibliotek vil i opgaven bestå af websteder fra folkebiblioteket, der er udvalgt med begrundelse i deres brug af persuasive design, serendipitet og det tredje sted. På baggrund af undersøgelsen, samt udarbejdede webcases vil det være muligt at se sammenfald, modsætninger og muligheder for synergi i et samlet koncept. Side 9 af 47

10 Figur 1. Spændingsfeltet mellem persuasive design, serendipitet og det tredje sted. Det primære inspirationsgrundlag for persuasive design er hentet i den amerikanske psykolog B. J. Foggs bog Persuasive Technology: Using Computers to Change What We Think and Do. Yderligere er der hentet inspiration i to tekster af professor Per Hasle: The Persuasive Expansion: Rhetoric, Information Architecture, and Conceptual Structure og Persuasive design, samt hos cand. mag. Jens Hofman Hansen i bogen Motiverende Design og dennes speciale fra Aarhus Universitet. Inspirationen for serendipitet er hentet i bogen Travels And Adventures Of Serendipity af sociologerne Robert K. Merton og Elinor G. Barber. Bogen udmærker sig ved at følge begrebet serendipitet helt tilbage til oprindelsen. Yderligere inspiration er hentet i artiklen Anatomy of the Unsought Finding af filosoffen Pek van Andel og Ph.d Lennert Björneborn i artiklen Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Pek van Andel bidrager med en utrolig konkret beskrivelse af serendipitet indeholdende oprindelse, historie bag og domæner for serendipitet, mens Lennert Björneborn trækker en direkte linje fra serendipitet til dets anvendelsesmuligheder i folkebiblioteket. Sidst er grundlaget for det tredje sted hentet i sociologen Ray Oldenburgs bøger The great good place og Celebrating the Third Place. Til trods for, at Oldenburgs bøger er skrevet i henholdsvis 1989 og 2001, er de til stadighed de bedste bud på, hvad der kendetegner populære neutrale væresteder. Side 10 af 47

11 At Oldenburgs bøger tager udgangspunkt i fuldstændige analoge væresteder som den græske taverna, har ikke forhindret folkebiblioteket i at tage hans teorier til sig og nogen steder re-designet det fysiske biblioteksrum efter hans principper 9. 9 Rugholt Carlsen (2009). Side 11 af 47

12 2. God digital folkebiblioteksformidling Hvad forstås ved god digital biblioteksformidling fra folkebiblioteket? En gennemlæsning af Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed afslører, at loven med undtagelse af 16. Stk. 2 ikke indeholder paragraffer, der stiller specifikke krav til folkebibliotekets digitale formidling. Folkebibliotekernes digitale formidling ses i stedet som en del af folkebibliotekernes overordnede målsætninger. Flere paragraffer indeholder dog elementer, der er dækkende for folkebibliotekets samlede formidlingsindsats, hvor den digitale formidling via websteder på Internettet falder ind under: 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed [..]. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed [..]. 5. Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. 16. [..] Stk.2. Staten bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via internet. 19. Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren [..]. På grund at folkebibliotekernes digitale formidling ikke specifikt er indført biblioteksloven, er det i vid udstrækning overladt til institutionerne bag et fremtidigt digitalt folkebibliotekstilbud selv at fortolke, hvordan ovenstående formålsparagraffer overføres til digital form. Der er dog hjælp at hente i publikationer fra Styrelsens for Biblioteker og Medier og den tidligere Biblioteksstyrelse, der igennem årene løbende har udgivet publikationer med retningslinjer for folkebibliotekernes formidlingsindsats. Tendenserne i publikationerne 10 har været, at folkebibliotekerne har skulle arbejde mod at sætte de bibliotekariske kompetencer og netværk i stedet for huset og samlingen, at sætte den personlige service i stedet for standard-produkter, at hjælpe til med at udvikle informationer til læring/viden i stedet for blot informationsadgang, at flytte bibliotekets ressourcer fra samlingsopbygning til tjenesteopbygning, at bibliotekarerne skal have en højere synlighed, at forfølge brugerorienteringen og tilbyde tjenester der hvor folk er, at understøtte indsatser for læselyst og integration og forståelse af demokrati og skabe en større sammenhæng mellem det strukturerede bibliotekstilbud og Internettet. 10 Biblioteksstyrelsen (2006) og Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010). Side 12 af 47

13 3. Det digitale biblioteks lånere Det foregående afsnit redegjorde for, hvad der forstås ved god digital biblioteksformidling fra de styrende organisationer bag folkebibliotekerne. For at kunne redegøre for hvordan elementer fra de tre teoriområder kan opfylde de enkelte ønsker og krav, er det nødvendigt igennem en kort karakteristik at forstå de lånere, der bruger de digitale biblioteker (kilde: Madsen, Gardner og Hofman Hansen, 2003, side 3 8) Den målrettede låner Den målrettede låner er den mest almindelige lånertype på det digitale bibliotek. Låneren har et konkret formål med at besøge bibliotekets websted. Målet for besøget, at finde en bog eller låne en cd, er formuleret inden låneren giver sig i kast med bibliotekssiden. Kendetegnende for låneren er jævnlig brug af det digitale bibliotek, men der er nødvendigvis ikke tale om faste besøg. Lånere af denne type kendetegnes ved at gennemfører søgninger efter specifikke materialer. Den målrettede låner er i farezonen for at overse mange af folkebibliotekets tilbud, da den målrettede låner er fokuseret på endemålet og derfor skal motiveres til at se udover sine umiddelbare interesser og behov Den inspirationssøgende låner Ligesom den målrettede låner har den inspirationssøgende låner et formål med besøget på folkebibliotekets digitale websted. Men modsat den målrettede låner har den inspirationssøgende låner ikke som udgangspunkt lagt sig fast på præcis hvilket materiale, der skal undersøges og eventuelt lånes. Låneren forventer at finde materiale, eksempelvis en bog eller en artikel om sit interesseområde. Lånere af denne type kendetegnes ved at foretage søgninger indenfor afgrænsede emnekategorier. Den inspirationssøgende låner er mindre i fare for fuldstændig at overse de tilbud folkebiblioteket adviserer, da adfærden hos lånertypen er mere afsøgende Stamkunden (den faste låner) Stamkunden er storforbruger af bibliotekets materialer. Låneren læser mange bøger og artikler om måneden, ligesom besøg på bibliotekets websted foretages flere gange om måneden, oftest med det formål at orientere sig i nye materialer til hjemlån. Stamkunden kendetegnes ved at være godt inde i Side 13 af 47

14 bibliotekets digitale tilbud og søgesystemer. Lånere af denne type kendetegnes ved en fællesmængde af de to ovenstående, da de både er interesserede i specifikke materialer, men også har interesse i at hjemlåne nye materialer, der falder inden for deres interesseområde. Den målrettede låner kender webstedets layout og er netop i den sammenhæng i fare for først meget sent at opdage nye tiltag lånertypens flittige brug af webstedet gør, at denne tit vil springe hurtigt til specifikke services eksempelvis listen over nyanskaffelser. 3.4 Den græssende låner Den græssende låner er kendetegnet ved, at lånertypen ikke har planlagt, hvad bibliotekskurven skal fyldes op med. Selve oplevelsen ved besøget kan på mange måder være målet med at benytte webstedet. Derfor er det svært at sige, hvad der specifikt skal til i et digitalt folkebibliotek for at varetage den græssende låners interesser. Muligheden for brede emnesøgninger, ligesom fokus på en omfattende formidlingsindsats fra folkebiblioteket, vil tilgodese den græssende låner. En imødekommenhed overfor disse punkter i et fremtidigt designkoncept vil gøre den græssende, på nuværende tidspunkt kun svagt beskrevne låner til en stort potentiale. Side 14 af 47

15 4. Persuasive design Persuasive design er også kendt under navnet captology (computer as persuasive technologies) eller på dansk motiverende design. Persuasive design er en nyere tendens indenfor designfaget, hvor computersystemer designes med et persuativt formål. Persuasive design bygger på elementer fra både en adfærdsorienteret iagttagelse af anvendelsesmuligheder i computerteknologien og i antikkens retorik ved at sætte de retoriskes latinske begreber persuasio og ethos i fokus. I persuasive design blandes retorikken med psykologien og informationsteknologien til et nyt videnskabeligt område. En udtømmende beskrivelse for området er flydende og ikke endeligt fastlagt, men kan bedst beskrives som brug af informationsteknologi, psykologi og retorik til at motiverer, ændrer og overtale. Brugen af persuasive design spænder over et bredt spektrum fra det positivt motiverende, hvor brugen kan være så etisk som at overbevise om fornuften i at dyrke motion, til det direkte manipulerende, som et websted der vil presse forbrugeren til at købe en vare, som denne ikke har brug for eller lyst til at eje. Persuasive design har derfor indlejret kontroversielle aspekter, der kan medføre både moralske og etiske problemer, da afsenderen bevidst tilrettelægger kommunikation med henblik på at påvirke modtagerens holdninger og adfærd. På den anden side er det ikke nogen nyhed, at informationsteknologi har mange og varierede anvendelsesmuligheder det nye i persuasive design er, at i stedet for blot at betragte computeren som et avanceret medie til fremføring af informationer og budskaber, at der nu er fokus på, hvilke fordele det har at designe informationsteknologi med et persuativt formål, blandt andet ved at lade computeren indgå i tre forskellige interaktionsformer 11 : (1) Computeren som socialt medie, hvilket betyder at computersystemet simulerer en oplevelse og derigennem opbygger troværdighed. (2) Computeren som social aktør, hvilket vil sige at computersystemet simulerer interaktion og derigennem opbygger troværdighed, som var computeren et levende væsen. (3) Computeren som et redskab, hvilket vil sige, at computersystemet opbygger troværdighed og motiverer til brug igennem at forenkle og gøre en proces mere brugervenlig for brugeren. I forhold til folkebiblioteket anvender webstedet Palles Gavebod, som behandles i en webcase senere i denne opgave, en gennemført interaktionsform med computeren som social aktør. Dette opnår webstedet ved at benytte virtuelle medarbejdere, der lærer publikummet, hvad 11 Fogg (2003), side Side 15 af 47

16 folkebiblioteket er og hvordan webstedet Palles Gavebod anvendes. De tre interaktionsformer er en del af den adfærdsorienterede tilgang, der introduceres i slutningen af 90 erne af den amerikanske psykolog B. J. Fogg. Foggs interesse for området er primært en blanding af computervidenskab og socialpsykologi, som Fogg indtil da har arbejdet med at forene. Fogg definerer det grundlæggende begreb med formuleringen: An attempt to change attitudes or behaviors or both (without using coersion or deception). 12 Definitionen er i en vis grad sammenlignelig med det føromtalte retoriske persuasio begreb, der har til sigte at vinde tilhørernes gunst. I Foggs forståelse for persuasive design ønskes dog også en holdnings eller adfærdsændring, måske begge. Til at opnå denne overtalelse ser Fogg en fordel i computeren i forhold til den menneskelige tale. Fordelen ligger i computerens beskaffenhed, blandt andet antagelsen om at i fremtiden vil alle hjem indeholde en computer. Det vil sige, at distributionskanalen er let tilgængelig. På et overordnet niveau inddeler Fogg et persuasive designprodukt i to dele: macrosuasion og microsuasion. Macrosuasion bruges til at beskrive den overordnet motiverende egenskab ved et produkt. Microsuasion er derimod delelementer, der skal understøtte den overordnede motiverende egenskab ved produktet. Tanken er, at et overbevisende design kan opbygges, som man bygger med legoklodser. Til dette opstiller Fogg syv strategier, der i samspil med ovenstående tre interaktionsformer kan gøre webstedet til et motiverende, overbevisende og adfærdsændrende værktøj. Skræddersyning Reduktion Tunnel-metoden Rettidighed Selvmonitorering Overvågning Tilpas produktet til individuelle behov. Gør handlinger så simple som muligt. Før brugeren igennem en proces trin for trin. Forslå det rette produkt på rette tid og sted. Lad brugeren kontrollere sig selv. Skab mulighed for at brugeren kan overvåge og benytte andres gode adfærd. Betinget adfærd Benyt og beløn trial and error forsøg. Figur 2. Fogg's syv persuasive design principper (kilde: Fogg, 2003, side 32-53). 12 Fogg (2003), side 15. Side 16 af 47

17 Principperne i den foregående figur har alle deres anvendelse i et overbevisende, motiverende og adfærdsændrende design. Principperne udfylder hver sin plads i et samlet design. Specielt interessant er princippet skræddersyning, der dækker over, at et produkt skal opfylde et individuelt behov og kun det behov. Derved fremstår designet fokuseret og anvendeligt i den kontekst, det er skabt. Princippet reduktion er interessant i forbindelse med formidling til en større heterogen masse, da kompleksitet kan afskrække mange potentielle brugere. Et design kan igennem reduktion af kompleksitet højne sin indflydelse og velvilje hos brugeren, og samtidig finde anvendelse hos brugere der ellers ville forkaste det som for vanskeligt. Til understøttelse af dette kan tunnelmetoden anvendes. Tunnel-metoden dækker over, at designet skabes som en tunnel. Når brugeren først er i tunnellen, er denne nød til at rejse gennem hele tunnellen. Ideen er, at når brugeren er i tunnelen, kan denne udsættes for informationer, denne ellers ikke ville være blevet udsat for, samt at brugerens handlemønster er styret af designet. Det vil sige brugeren kommer fra punkt til punkt i den rækkefølge designeren ønsker. Et andet punkt der både er interessant og samtidig har været medvirkende til persuasive designs store popularitet er rettidighed eller som Fogg kaldet det seduceble moment. Princippet bygger på, at den menneskelige psyke på specifikke tidspunkter i en proces er mere tilbøjelig til at lade sig påvirke. Dette udnytter eksempelvis store amerikanske websteder med salg for øje. Disse har længe og med stor succes benyttet denne fremgangsmåde til at forbedre både salgsoplevelsen for derigennem at motivere til yderligere køb. Hos Amazon (amazon.com) forøges salget af bøger ved at vise linket andre som købte denne bog købte også. Amazon viser linket, når man har fremsøgt en bog. På denne måde udvides brugerens målrettede søgning på en specifik bog til en inspirerende og up-to-date søgning inden for samme emnekategori. De resterende principper er selvmonitorering, overvågning og betinget adfærd. Selvmonitorering betyder, at brugeren tilbydes værktøjer der understøtter lysten til selvforståelse. Princippet overvågning handler om, at designeren indlejrer elementer i produktet, der tillader brugeren at observere andre brugeres adfærd og dermed blive inspireret og samtidig også lære nye ting. Det sidste princip betinget adfærd handler om, at belønne brugerens interaktion med produktet på samme måde som man træner en hund. Side 17 af 47

18 Selvom B. J. Fogg er et stort navn indenfor persuasive design, er der andre indgangsvinkler, ligesom hans metoder er også blevet videreudviklet. Andre markante navne indenfor persuasive design er Andrew Chak. Chak har en lidt anden indgangsvinkel til persuasive design end B. J. Fogg, idet han er bedre til at tænke konteksten og brugerafhængighed i forbindelse med persuasive design. I hans bog Submit now kommer Chak med en række overvejelser, som er hentet fra litteraturen om user-centered design. Det vil sige, at han har et højere fokus på opfyldelse af brugerens funktionelle, relevans og emotionelle behov. Chak udlægger området til at være: The art and science of designing web sites that help users to make decisions that result in desirable transactions 13. Andrew Chak får i sin definition flettet ind, at motiverende design er en kunstart. Dette hænger sammen med, at han erkender, at al menneskelig motivation er svær at fastlægge eller forklare. Formålet med hans bog er dog at gøre motiverende webdesign til et håndværk, som kan læres snarere end til en kunstart, som kun kan udføres af personer med et medfødt talent. Både Andrew Chak og B. J. Fogg taler i deres bøger om persuasive websites. Chak bruger meget ofte begrebet motivation næsten synonymt og med persuasion, ligesom B. J. Fogg også bruger udtrykket motivation i sin definition af, hvad persuasion egentlig betyder. Derved sætter de to forfattere næsten lighedstegn imellem motivation og overtalelse i forbindelse med forståelse af persuasive design. I Danmark er især professor og rektor ved Danmarks Biblioteksskole Per Hasle aktiv i forbindelse med persuasive design. Per Hasles tilgang er i en højere grad en Fogg baseret på antikkens retorik. Fogg ser retorikken som en del af den historiske baggrund for persuasive design, men siger at: Today the formal study of persuasion continues to be advanced, primarely through research in social psychology, which began during the early part of the 1900s [..] Later, marketers and advertisers build on the insights gleaned from social psychology[..] 14. Med citatet viser Fogg, at selvom retorikken skal respekteres som en grundlæggende inspirationskilde, har retorikken udtjent sit formål i den videre udvikling af persuasive design. Hasle ser modsat Fogg retorikken som en yderst vigtig del af persuasive design både nu og fremadrettet 15. Med figur 3 viser Hasle, hvordan retorikken kan indtænkes i både en analytisk men også konstruktiv fase i forhold til et websted for eksempelvis et folkebibliotek Chak (2002) side 4. Fogg (2003) side 24. Hasle (2006) og Hasle og Kjær Christensen (2008). Side 18 af 47

19 Retoriske koncepter Analytisk anvendelse Konstruktiv anvendelse Persuativ appelform: Logos Ethos Patos Hvilke appelformer er anvendt, hvordan er de balanceret i forhold til hinanden, og er brugen konsekvent. Skab en bevidst balance mellem de forskellige appelformer, og sørg for at balancen opretholdes. Aptum (Passende sprogvalg): Hvordan er aptum relationerne Sørg i den konstruktive proces Orator (Afsender). implementeret? for at aptum-parametrene er i Scena (Modtager). Orator-scena, orator-verba, resverba? balance så de enkelte valg understøtter budskabet og Situatio (Situation og kontekst). Søges der en balance imellem afsenderen. Res (Meddelelse eller de forskellige aptum, og er det besked). lykkedes? Verba (Stil eller stilistiske virkemidler). Figur 3. Retoriske koncepter og anvendelse (kilde: Hasle og Kjær Christensen, 2008, side 8). Et sidste bidrag til persuasive design er specielt interessant, da det omhandler persuasive design i forhold til design af websteder og samtidig samler de tidligere principper i en model (figur 4). Modellen fokuserer på at indarbejde Fogg s syv overordnede designprincipper i de funktionelle, relevans og emotionelle behov. Hofman Hansen er tydeligt inspireret af Chaks håndgribelige videreudvikling af persuasive design. Principperne stiller skarpt på, at ethvert designs anvendelighed skal ses som stærkt afhængig af den kontekst og brugsmønster, der eksisterer. Funktionelle behov Strategi 1: Gør det synligt og simpelt Behov for relevans Strategi 4: Vær illustrativ Emotionelle behov Strategi 7: Vælg en passende grafisk stilart Grafisk virkemiddel Sprogligt virkemiddel Strukturelt virkemiddel Strategi 2: Skriv forståeligt og kortfattet Strategi 5: Skriv noget relevant Strategi 8: Vælg en passende skrivestil og genre Figur 4. Motivations model (kilde: Hofman Hansen, 2003, side 22). Strategi 3: Gør grundstrukturen enkel Strategi 6: Vis informationen på rette tid og sted Strategi 9: Skab en god historie Side 19 af 47

20 En begrundelse for persuasive designs store fremgang skal muligvis findes i det faktum, at det moderne menneske befinder sig i en brydningstid, hvor tidligere tiders tiltro til computere som formidlere af troværdig information afløses af stigende mistro grundet i en stigende misinformation på Internettet. Computeren har mistet tidligere tiders troværdighed og aura, og institutioner der beskæftiger sig med digital formidling må derfor tænke i nye baner for at udvikle kommunikationsprodukter, der fremstår troværdige. Dette gælder ikke mindst indenfor folkebibliotekets kerneområder, hvor fremme af oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet fremgår i bibliotekslovens første formålsparagraf. 4.1 Digitalt folkebiblioteket fra en persuasive design synsvinkel Med udgangspunkt i de tidligere afdækkede ønsker til den digitale biblioteksformidling, kombineret med de fire lånerprofiler, er her et bud på, hvordan folkebiblioteket vil tage sig ud, såfremt det er baseret på persuasive design. I et koncept for det digitale folkebibliotek, der bygger på persuasive design, vil fokus være på at hjælpe lånerne med at finde det indhold, de leder efter. Derudover vil fokus være på at lede lånerne til det relevante indhold, som de ikke på eget initiativ efterspørger. Konceptet vil bygge på ikke at slå sig til tåls med, at en given service er brugbar, da dette ikke er ensbetydende med, at låneren vil benytte sig af muligheden og webstedet. For biblioteket er det derfor nødvendigt at tage skridtet videre og undersøge, hvordan man med konceptet kan motivere lånerne til at foretage ekstra handlinger ud over det planlagte, eksempelvis låne flere bøger og andre materialer eller opholde sig i længere tid på webstedet, måske endda bidrage med en anmeldelse eller to. Gennem adfærdsundersøgelser og observation vil folkebiblioteket løbende tilpasse sig lånernes ønsker og arbejde mod en tilpasning til lånernes kontekstspecifikke situationer. Det samlede design vil være skræddersyet, blandt andet vil det være muligt for den enkelte låner selv at definere sin opsætning i forhold til materiale søgning, herunder mængden af bibliografiske data og visningsformat. Et eksempel på et websted der på nuværende tidspunkt har taget et skræddersyet design til sig, er igoogle. igoogle tillader sidens brugere at placere alle elementer i en vilkårlig brugerdefineret rækkefølge, samt at fjerne og tilføje services efter behov. Ved at tilstræbe en skræddersyet tilgang imødekommer konceptet ønsker om personlig service i stedet for standard produkter, da den målrettede låner kan anvende en side, der har søgeboksen Side 20 af 47

21 placeret strategisk, og samtidig anvender et udvidet visningsformat til de bibliografiske data, alt imens den inspirationssøgende og græssende låner kan vælge en mere grafisk løsning, der pirrer nysgerrigheden og sanserne (syn- og høresansen). Illustration 1. Screendump fra igoogle (kilde: google.dk/ig). Handlinger i konceptet vil med fordel kunne reduceres og forsimples, i forhold til de lånerdefinerede ønsker, for derved at fremme brugervenligheden og anspore til impulslån. Ligesom princippet om at holde designet synligt og simpelt vil afskaffe den kreative navngivning af ressourcer og services, som på nuværende tidspunkt forvirrer nye lånere 16. Reduktionen vil også være af en sproglig karakter, hvor fokus vil være på at skrive kortfattet, forståeligt og ting af relevans. Den grafiske stilart vil være tilpasset, så de overordnede elementer fremstår tydeligt. Al funktionalitet skal, som udgangspunkt kunne klares ved et simpelt museklik, medmindre låneren har valgt et avanceret layout med udvidede søgefunktioner. I situationer hvor låneren skal igennem en større proces eksempelvis i forbindelse med låneroprettelse, anvendes tunnel-metoden for at sikre at låneren, i en situation der kun indtræffer sjældent og derfor ikke er rutine, bliver holdt i hånden fra start til slut. Formidlingen vil modsat på et traditionel websted, hvor meget formidling sker på forsiden eller i specifikke underpunkter i en klassisk lukket menustruktur, nu i langt højere grad tænke kontekst og 16 Madsen, Gardner og Hofman Hansen (2003), side 12. Side 21 af 47

22 seduceble momemts (rettidighed). For bibliotekslåneren indtræffer det rette tidspunkt for påvirkning og udvidelse af biblioteksoplevelsen i det øjeblik, hvor låneren har nået sit mål. Det er på dette stadie i informationssøgningsprocessen, at biblioteket kan prøve at lokke med noget ekstra. En mulig brug af et seduceble moment vil være når låneren, ved søgning på en forfatter igennem en informationslink i resultatet, bliver gjort opmærksom på eksempelvis en forfatteraften, biblioteket afholder. Sandsynligheden for at låneren selvstændigt ville have opsøgt denne information ved at klikke på et menupunkt, der hedder arrangementer, er forsvindende lille han kom jo for at låne bøger. Tilsvarende muligheder er at linke til anmeldelser af bogen eller til bibliotekernes fælles forfatternet, hvor man kan læse et portræt af forfatteren. Set i forhold til lånertyperne vil en højere brug af seduceble moments især have indflydelse på den målrettede låner, da denne som beskrevet har et konkret mål med at være på webstedet, og derfor ikke spilder tiden med at undersøge de tilbud, biblioteket har opslået på deres forside eller under arrangementer. Den inspirationssøgende låner vil også være godt hjulpet med denne ændring. For selvom formålet med lånerens besøg på bibliotekets websted er inspirationssøgning og brugsmønsteret er mere afsøgende vil velplacerede forbindelsesled imellem webstedets enkelte bestanddele netop underbygge den inspirationssøgendes brugsmønster. Webstedet sammenknytter gennem disse links materialesøgning med videregående læring, og opfylder derfor styrelsen bag bibliotekets krav til større kobling imellem lærings- og de webbaserede tilbud. Ved at knytte materialesøgningen sammen med læringsarrangementer opfyldes kravet om bevægelse væk fra samlingsopbygning til tjenesteformidling, samt at præsentation af de fysiske materialer, udstillinger og arrangementer får større synlighed. Webstedet vil gøre brug af en opløftet stemning, der lykønsker låneren med dennes reservationer, og venligt husker låneren på, at såfremt lånetiden overholdes, er det gratis at benytte bibliotekets tilbud. For at arbejde mod en flittigere brug af folkebibliotekets websted kan designet udvides med en afskedshilsen, der opfordrer til snart at komme igen. Brugen af en den opløftede stemning skal motivere låneren til at gå på opdagelse, forvisset om at fejltagelser ikke vil føre til fatale konsekvenser. Side 22 af 47

23 5. Serendipitet Serendipitet er teori, der handler om det at finde noget interessant, som man ikke målrettet har søgt efter. Eller sagt på en anden måde at finde det udsøgte i det usøgte. Serendipitet udspringer af ordet serendipity, der første gang blev brugt i 1754 af den 4. jarl af Oxford Horace Walpole. Walpole opfandt ordet efter, at han havde læst et gammelt persiske eventyr The three princes of Serendip, hvor prinserne takket være deres held altid gjorde opdagelser, som de ikke havde søgt efter. Serendipitet har fundet interesse og anvendelse udenfor persiske eventyr. Naturvidenskaben er fyldt med eksempler på opdagelser, der er blevet gjort enten en fejltagelse eller et uheld, til trods for at forskeren vil sige, at han udførte videnskabeligt arbejde. I 1900-tallet slog udtrykket igennem for alvor, da man ønskede at redegøre for de processer, der førte til opdagelsen af blandt andet penicillin og Archimedes formulering af formelen for massefylde. Dette er ikke let, og der arbejdes stadig indenfor området. Selvom de afledte effekter af serendipitet kan iagttages i ovenstående opdagelser, er selve processen omkring serendipiteten svær at få hold på. Dette skyldes primært, at serendipitet er individuelt forankret, og at serendipitet ikke nødvendigvis er det samme for forskellige individer. Serendipitet er også situationsbundet, fordi det der er serendipet for en bruger en dag, ikke nødvendigvis er serendipitet for den samme bruger en anden dag. Positiv serendipitet: Serendipitet ud fra abduktion, baseret på en uventet opdagelse eller observation. Eksempelvis da Professor Wilhelm Conrad Röntgen opdager røntgen efter ugers forsøg med katodestråle-rør og kort tid efter tager verdens første røntgenbillede. Negativ serendipitet: Serendipitet ud fra en uventet opdagelse eller observation, med forkert fortolkning. Eksempelvis da Christopher Columbus i 1492 går i land på Bahamasøerne, og tror han er i Indien deraf (fejlagtigt) navnet indianere for de indfødte. Figuren fortsættes næste side.. Side 23 af 47

24 Figur forsat fra foregående side.. Pseudo-serendipitet: Serendipitet ud fra et klart mål (at opfinde, erfare noget nyt), hvor opdagelsen kommer til veje på en uventet måde. Eksempelvis da Alexander Flemmings opdagede penicillin i Historien lyder, at han ved et uheld i hans laboratorium glemte at desinficere de bakteriekulturer, han arbejde med. Herved opdagede han, at en opblomstring af en svampespore (penicillin) havde dræbt de stafylokokker bakterier, han arbejde med. Figur 5. De tre typer af serendipitet. Set i en oplevelsesøkonomisk kontekst passer serendipitet og serendipitiv formidling godt ind i en tænkning, hvor vare og service ikke er nok til at få kundens loyalitet. Det er nødvendigt også at skabe et følelsesmæssigt engagement. Fokus fra folkebiblioteket skal derfor være på de muligheder, der ligger i de områder, hvor brugeren kan opdage nyt og udforske muligheder ved hjælp af krop og sanseapparat. Forholdet til et digitalt folkebibliotek antager dog karakter af et paradoks, da brugen af digitale kataloger og søgemaskiner, der arbejder på grundlag af en eksplicit sammenkædning imellem forespørgsel og resultat, formindsker chancen for at have en serendipitetsoplevelse i forbindelse med informationssøgning 17. Skal serendipiteten underbygges i et digitalt bibliotek, er det værd at tænke på et citat af James Rice omkring serendipitet i relation til et informationssystem: [...]sometimes totally fortuitous but it is also, perhaps even more often, actually systematic in a convoluted way that is almost impossible to explain. But reference librarians know that what comes under the rubric of serendipity is often an actual, possibly subliminal, search strategy. Stated very generally, the potential for serendipity should be directly related to the number of different access points or potential ways of retrieving from a given system 18. Med citatet slår Rice fast, at serendipitet understøttes af systemer, der bygger på mange informationsadgange. Serendipitet er i folkebiblioteket gjort til del af en sociologisk og brugeradfærdsorienteret tilgang, der interesserer sig for, hvordan tilfældigheder kan resultere i succesfuld informationssøgning. Specielt har Lennart Björneborn, i en undersøgelse af lånernes hverdagspraksis på to folkebiblioteker, givet nogle bud på, hvordan serendipitetsfaktorer kan indarbejdes i det fysiske biblioteksrum. Specielt viser undersøgelsen, hvilke typer informationsadfærd lånere benytter sig af i forbindelse med materialesøgning herunder, hvordan design af et rum kan influerer på processen Gup (1998). Rice (1988). Side 24 af 47

25 Undersøgelsen resulterer i en forståelse af, at lånernes brugsadfærd er både konvergent og divergent alt efter behov. Specielt viser det sig, at de uplanlagte serendepiske fund er forbundet med situationer, hvor lånerne udviser en divergent informationsadfærd. Divergent informationsadfærd Højre hjernehalvdel. Eksplorativ, intuitiv, impulsiv. Ubevidste, implicitte informationsbehov. Interesse, nysgerrighed og fornøjelse. Figur 6. Divergent informationsadfærd. Til understøttelse af den divergente adfærd der fører til serendipitet, fremsætter Lennert Bjørnebörn ti faktorer i det fysiske bibliotek, som fremmer serendipitet. I forhold til det digitale folkebibliotek kan mange af de principper, Lennert Björneborn nævner i forbindelse med det fysiske biblioteksrum med fordel overføres til det digitale folkebibliotek på Internettet. Uhindret adgang Brugernes uhindrede, direkte adgang til informationsressourcer. Diversitet Rig mangfoldighed af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum. Eksponering Nysgerrighedsskabende formidling af informationsressourcer. Kontraster Iøjnefaldende differentiering med blikfang og variation i formidlingen. Markører Tydelig skiltning, oversigtskort, henvisninger og andre rum-markører kan trigge brugeres interessesfære. Uperfekte sprækker Biblioteket accepterer en vis grad af personale- eller brugerskabt rod. Krydskontakter Kontaktflader på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum. Multireachability Mange adgangsveje som brugerne kan vælge gennem biblioteket, hvorved uplanlagte materialer kan opdages undervejs. Explorability Indretning indbyder til udforskning, bevægelse og græsning. Stopability Indretning indbyder til at standse op, røre ved materialer, fordybe sig, sætte sig og relevansbedømme materialer, inkl. uplanlagte fund. Figur faktorer der øger serendipitet (kilde: Björneborn, 2008, side 51-53). 5.1 Digitalt folkebiblioteket fra en serendipitets synsvinkel Med udgangspunkt i de tidligere afdækkede ønsker til den digitale biblioteksformidling kombineret med de fire lånerprofiler, er her et bud på, hvordan folkebiblioteket vil tage sig ud, såfremt konceptet er baseret på serendipitet. Side 25 af 47

26 Konceptet for folkebiblioteket, baseret på serendipitet og de principper Lennert Björneborn fremsætter, vil tage udgangspunkt i et ønske om at understøtte græsning og uplanlagte fund som en naturlig del af lånernes besøg i det digitale folkebibliotek. Det digitale folkebibliotek skal stimulere til nysgerrighed i den samlede brugergrænseflade for derved gøre det nemmere for lånere med en divergent informationsadfærd at finde det uplanlagte. Dette skal opnås ved, at det digitale folkebibliotek skaber brugspotentialer i bibliotekets digitale formidlingsrum. Brugspotentialer der hjælper lånerne med at finde, hvad de ikke bevidst leder efter. Et godt eksempel på serendipitet anvendt i det digitale folkebibliotek er den flash-animation, som Københavns Bibliotekers nye website anvender til at formidle materialer. Animationen består af indscannede bogforsider, som lånerne kan navigere rundt i. Eksemplet kan ses i webcase om Københavns Bibliotekers websted senere i opgaven. Derudover skal det digitale bibliotek sikre serendipiteten gennem et design, der tillader, at man som låner har uhindret adgang til bibliotekets samlede brugergrænseflade. De digitale, de menneskelige og de fysiske ressourcer. Låneren skal i den sammenhæng ses som den central aktør og ressource. Det er derfor nødvendigt at skabe et koncept, der motiverer låneren til at deltage. Det fysiske biblioteks styrke er i denne sammenhæng, at man som låner, ved hjælp af sin fysiske tilstedeværelse og brugen af sit sanseapparat, kan komme i direkte nærkontakt med bibliotekets samlede brugergrænseflade og dermed blive belønnet for sin nysgerrighed med oplevelser, som man ikke vidste eksisterede eller umiddelbart var på jagt efter. I det digitale bibliotek er den fysiske tilstedeværelse ikke en faktor. Derfor skal det digitale folkebibliotek arbejde for at implementere elementer, der underbygger nysgerrighed og derigennem gøre brug af de samme serendipitetsfaktorer som i det fysiske bibliotek. Succesen skal sikres igennem en fokusering på og eksponering af digitale materialer og igennem brugen af kontraster imellem det digitale og fysiske bibliotek. Formidlingen og eksponeringen skal specielt fokusere på materialer, der er unikke i det digitale folkebibliotek, for derigennem at vinde eksistensberettigelse. Det digitale folkebibliotek skal opbygges på en måde, så der skabes en virtuel displaycase for folkebiblioteket, der muliggør, at låneren kan benytter tilbuddet måske helt uden at låne noget. Oplevelsen af at anvende det digitale bibliotek skal på samme måde som ved brugen af det fysiske bibliotek være nok i sig selv. Det digitale bibliotek skal på samme måde som det fysiske folkebibliotek gøre brug af diversitet som en afgørende serendipitetsfaktor. Det digitale bibliotek har her en styrke, da brugen af film, lyd og grafik kan implementeres direkte i biblioteket. Side 26 af 47

27 Lånernes indbyrdes forhold kan eksponeres, og diversiteten underbygges gennem brugen af bevidst planlagte uperfekte sprækker og smuthuller, blandt andet ved at lade lånerne selv bidrage til webstedets indhold. Brugerskabt indhold vil i større omfang kunne implementeres i en digital kontekst, end i en fysisk, og blandt andet bestå af brugerdrevne diskussioner, anmeldelser og tagging med mere. Derved opnår det digitale folkebibliotek de samme krydskontakter på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og fysiske/digitale rum, som det fysiske folkebiblioteket får derved en multi-reachability, der tillader lånerne at tage forskellige ruter igennem det digitale bibliotek. Dette understøttes perfekt af den hypertextualitet, der eksisterer i det digitale rum. Set i forhold til lånertyperne kan brugen af serendipitet især understøtte den inspirationssøgende låner og den græssende låner da de er motiverede og åbne for vilkårlige indput. Den målrettede låner vil også kunne drage nytte, men vil i nogle tilfælde være irriteret over serendipitet i starten af sin søgeproces, da der eksisterer en klar målsætning. Skal serendipitet virke for den målrettede låner, skal den placeres senere i processen. Gennem serendipiteten kan ønskerne om at fremhæve de bibliotekariske kompetencer, samt ønsket om tjenesteopbygning i stedet for informationsadgang, udfoldes. Side 27 af 47

28 6. Det tredje sted Udtrykket det tredje sted (the third place) blev ikke opfundet af Sony, som reklameslogan for deres Playstation spillemaskine, men af sociologen Ray Oldenburg i bogen The Great Good Place fra Bogen er en hyldest til offentlige steder, hvor folk kan komme, have fællesskab med venner og naboer eller simpelthen bare dukke op til uformel samvær. Intet sted i bogen nævner Ray Oldenburg bibliotekerne. Hans tanker kredser primært omkring den græske taverna eller et miks af en frisørsalon og tv-serien Sam's Bar. Ovenstående har dog ikke forhindret firmaer og organisationer i at redesigne sig selv i forhold til Ray Oldenburgs tekst. Bogen fulgtes op af bogen Celebrating the Third Place, som er en antologi med eksempler på tredje steder. Udgangspunktet er savnet af lokal forankring, tætte sociale relationer og offentlige rum i de amerikanske storbyer. I bøgerne viser Oldenburg, at de tredje steder stadig eksisterer, ikke blot som rekreative områder, men også som forudsætning for demokratiet. Nedenstående er en liste over de observationer, der ifølge Oldenburg (Oldenburg, 1989) definerer og kendetegner det tredje sted. Et neutralt sted: "In order for the city and its neighborhoods to offer the rich and varied association that is their promise and potential, there must be neutral ground upon which people may gather. There must be places where individuals may come and go as they please, in which no one is required to play host, and in which we all feel at home and comfortable" (side 22). Social ligestilling: "A place that is a leveler is, by its nature, an inclusive place" (side 24). "The great bulk of human association finds individuals related to one another for some objective purpose... In contrast, what Georg Simmel referred to as 'pure sociability' is precisely the occasion in which people get together for no purpose, higher or lower, than for the 'joy, vivacity, and relief' of engaging their personalities beyond the contexts of purpose, duty, or role" (side 25). Samtale som primæraktivitet: "Neutral ground provides the place, and leveling sets the stage for the cardinal an sustaining activity of third places everywhere. That activity is conversation" (side 26). Rules of conversation tend to exist within third places. These rules "fit the democratic order, or the leveling that prevails in third places" (side 28). Side 28 af 47

29 Stor tilgængelighed: "Third places that render the best and fullest service are those to which one may go alone at almost any time of the day or evening with assurances that acquaintances will be there" (side 32). Stamgæsten: "The third place is just so much space unless the right people are there to make it come alive, and they are the regulars" (side 33). "Every regular was once a newcomer, and the acceptance of newcomers is essential to the sustained vitality of the third place" (side 34). Afslappet profil: "As a physical structure, the third place is typically plain" (side 37). "In cultures where mass advertising prevails and appearance is valued over substance, the third place is all the more likely not to impress the uninitiated" (side 36). "They fall short of the middle-class preference for cleanliness and modernity" (side 36). Spøgefuld stemning: "Whether pronounced or low key, however, the playful spirit is of utmost importance. Here joy and acceptance reign over anxiety and alienation" (side 38). Hjem udenfor hjemmet: "Though a radically different kind of setting from the home, the third place is remarkably similar to a good home in the psychological comfort and support that it extends" (side 42). Folkebiblioteket har i de seneste år gjort betegnelsen det tredje sted til sit eget ved at brande sig selv som stedet mellem arbejdspladsen og hjemmet. Årsagen til at det tredje sted er sat i forbindelse med folkebiblioteket, skyldes folkebibliotekets ønske om at overleve i en fremtid i konkurrencen med andre kulturinstitutioner. Der fokuseres derfor på kreativ tænkning. Det skal være en oplevelse at gå på biblioteket, samtidig med at biblioteket skal være et sted, hvor lånerne kan diskutere uformelt uden at skulle købe noget. Oldenburgs tredje steder går godt sammen med folkebiblioteket, da folkebiblioteket har til formål at servicere lokalsamfundet. Oldenburgs understreger også, de åbne og uformelle mødesteders betydning for lokale netværk, og for demokratiet. Elementer der passer godt med folkebiblioteks forpligtelser. Side 29 af 47

30 6.1 Digitalt folkebiblioteket fra en det tredje sted synsvinkel Med udgangspunkt i de tidligere afdækkede ønsker til den digitale biblioteksformidling, kombineret med de fire lånerprofiler er her et bud på, hvordan folkebiblioteket vil tage sig ud, såfremt konceptet bag er baseret på det tredje sted. Konceptet for det digitale folkebibliotek, baseret på det tredje sted, skal tage udgangspunkt i ønsket om, at det digitale folkebibliotek skal hjælpe til at udfylde pladsen imellem arbejde og hjemme. Igennem oprettelsen af sociale fora kan det digitale folkebibliotek, blandt andet sikre lånerne muligheden for social kommunikation i en travl dagligdag, hvor arbejdstiden for nogle strækker sig ud over det fysiske folkebiblioteks åbningstider. I forhold til det fysiske folkebibliotek vil konceptet også varetage sociale interesser hos de lånere, der af den ene eller anden grund er forhindret i at besøge deres fysiske folkebibliotek. I det digitale folkebibliotek skal lånerne præsenteres for fælles oplevelser, hvor lånerne skal opleve selv at kunne bidrage til debatten og derigennem opnå erkendelser i mødet med andre mennesker og andre menneskers tanker. Konceptet skal underbygge muligheden for at debattere de elementer, der fremmer oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og har kvalitet, alsidighed og aktualitet. Oprettelsen af et forum er et eksempel på en digital realisering af det tredje sted, indarbejdet i et socialt hierarki, der udover det sociale kan understøtte en historie, som kan medvirke til at brugerne er motiveret for at vende tilbage til webstedet flere gange dagligt. Stemningen skal være opløftet, og moderationen skal begrænses til et minimum, da forskellen imellem bidragsyderne skal udviskes. I forhold til de fire lånertyper vil indarbejdelsen af principper fra Oldenburgs det tredje sted understøtte den græssende låner. Låneren, hvis formål ikke relaterer til specifikke behov men i stedet, søger oplevelsen i biblioteksbesøg, analoge som digitale. Gennem brugen af principper fra det tredje sted kan ønsket om at sætte netværket i centrum opfyldes. Side 30 af 47

31 7. Webcases Det efterfølgende afsnit er tilrettelagt i form af en række webcases. De enkelte webcases har til formål at vise, hvordan folkebiblioteket indtænker persuasive design, serendipitet og det tredje sted i forbindelse med deres nuværende digitale formidlingstilbud. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i den afdækkede forståelse af god digital formidling fra folkebiblioteket og bevæge sig igennem websteder, der på hver deres måde fortolker og præsenterer et bud på det digitale folkebibliotek. Det forventes i de enkelte webcases, at jeg kan identificere en anvendelse af de enkelte teorier i forhold til de idealforventninger, jeg stillede op i det foregående kapitel. Som udgangspunkt opfylder alle de undersøgte websteder undtagen et kravene fra gældende bibliotekslov, da de alle fremmer oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter gennem de materialer de formidler. Alsidigheden, kvaliteten og aktualiteten er heller ikke faktorer, hvor de digitale folkebiblioteker er på kant med biblioteksloven. Illustration 2. Screendump fra bibliotek.dk (kilde: bibliotek.dk). Side 31 af 47

32 7.1 Bibliotek.dk Bibliotek.dk, drevet af Danmarks Bibliotekscenter (DBC), er for mange lånere den primære adgang til folkebibliotekernes tilbud på Internettet. Webstedet er derfor også et af de projekter, der har stor bevågenhed i forbindelse med digital formidling. Det specifikke formål med bibliotek.dk er at fungere som en katalog- og bestillingsdatabase, der er etableret som et tilbud på internettet på grundlag af lov om biblioteksvirksomhed. Ideen er igennem bibliotek.dk at give den enkelte borger med en internetadgang fri mulighed for at søge blandt alle bøger, cd er og andre materialer på Danmarks folke- og forskningsbiblioteker - og frit vælge, hvilket bibliotek bogen eller cd en skal hentes fra. Ved besøg på webstedet træder den overordnede motiverende egenskab for bibliotek.dk tydeligt frem. Ved en placering af søgefunktionaliteten og hjælpefunktioner direkte på forsiden er der valgt et design, der underbygger webstedets overordnede macrosuasion: at bibliotek.dk er en hurtig, praktisk og tidsbesparende måde at søge og reservere materialer på. Samtidig med at microsuasion elementerne trækkes frem, reduceres mængden af elementer, der ikke relaterer til webstedets overordnede formål. Webstedet fremstår også præcis, som det webstedet er, nemlig en database der præsenterer det gamle bibliotekskatalog i digital form. At det er bibliotekskatalogen, der præsenteres kan ses i at søgninger resulterer i en stor mængde bibliografiske informationer. I forhold til princippet om relevans gør designet det hurtigt klart at, hvis man søger andet end bibliografisk information, digitale ressourcer eller muligheden for at foretage reservationer, er man det forkerte sted. Ifølge Hofman Hansen er udformningen ikke tilfældigt valgt, men bunder i et ønske om at tilfredsstille lånernes emotionelle behov for troværdig service. Dette opfylder bibliotek.dk ved bevidst at trække en relation til det fysiske folkebibliotek og det traditionelle biblioteks katalog. Låneren skal derved opfatte bibliotek.dk som den samme troværdige leverandør af søgeservice, som folkebiblioteket har været gennem årene. Dette underbygges i at der i webstedets grafiske design indgår billedmateriale fra et fysisk bibliotek. Bibliotek.dk et godt eksempel på et bibliotekswebsted, der har sat fokus på at udnytte macrosuasion og microsuasion til at fremhæve en specifik funktionalitet. Da webstedet skal fungere som selvbetjening, skal låneren som mindstemål motiveres ved at få opfyldt sine funktionelle behov. Det skal eksempelvis være let at finde det sted, hvor låneren søger i bibliotekets materialer, og der Side 32 af 47

33 må ikke være nogen tvivl om, hvordan man bestiller og reserverer materiale. Ved at have et skarpt fokus fremstår bibliotek.dk som et værktøj, der kan forenkle en proces for låneren. Webstedet er dermed motiverende i form af sin reduktion af kompleksiteten og igennem den strømlinede proces. For yderligere at underbygge denne fremtoning har udviklerne fokuseret på at anvende en grafisk stil, der er afdæmpet og derved ikke stjæler fokus. Sprogbrugen der anvendes er kortfattet og kontekstmæssig forståelig ved brug de termer, man forventer i en informationssøgeproces. Designet gør ligeledes brug af en illustrativ adfærd, da elementerne i menuen udover tekst er repræsenteret med meget sigende ikoner. En bog for bøger og en node for musik og så videre. I maj måned udkom det reviderede design af bibliotek.dk, der udover et nyt overordnet design også giver låneren større mulighed for at tilpasse sine søgninger (som igoogle eksemplet med skræddersyning). Ønsket er at højne relevansen af den information låneren præsenteres for i søgninger. I forhold til Hofmans Hansens model opfylder bibliotek.dk med sit design punkterne i forhold til lånernes funktionelle og relevans behov, såfremt dette er søgning og reservering. Ved at opfylde de forventninger låneren har til en katalog, fremstår webstedet yderst kompetent. Dog begrænser det skarpe fokus webstedet til, kun at have anvendelse i forhold til det meget afgrænsede formål. Derfor opfylder bibliotek.dk også kun kravene i forhold til den målrettede låner, da webstedet specielt går efter at opfylde behovet hos denne lånertype. Alle andre lånertyper er derimod dårligt stillet på bibliotek.dk, da webstedet kun skaber et overordnet view over materialerne i et emne eller under en forfatter. Er der brug for vejledning i forbindelse med relevansbedømmelse af det fundne materiale, er det nødvendigt at tage kontakt til en bibliotekar eller anvende funktionalitet, der ligger udenfor bibliotek.dk. Betragtes folkebiblioteket igennem bibliotek.dk fremstår det institutionelt i udformning og stemning og virker derfor ikke specielt imødekommende, da låneren med undtagelse af det sjældent anvendt rating-system, ikke har mulighed for at bidrage med materiale til webstedet. Samtidig opfylder webstedet også kun en del af de krav, der stilles til de traditionelle folkebibliotekers formidling, da elementer, som fremme af uddannelse og kulturel aktivitet samt indsats for læselyst med mere, ikke indgår i webstedets designovervejelser. Side 33 af 47

34 Illustration 3. Screendump fra Litteratursiden (kilde: litteratursiden.dk). 7.2 Litteratursiden Litteratursiden er produkt af kreativt samarbejde og netværk indenfor folkebibliotekerne. Baggrunden for webstedet er, at flere folkebiblioteker er begyndt at formidle materialer i digital form via netservices. Derfor er det interessant at forene kræfterne i et netmagasin bestående af interesserede folkebiblioteker organiseret i et netværk. Formålet er at udbrede og styrke formidlingen af skønlitteraturen i Danmark. Webstedet produceres og finansieres i dag af en forening bestående af omkring 70 medlemsbiblioteker. Allerede når man besøger webstedet, er det tydeligt, at der her er gjort et forsøg på at skabe en materialeformidling, der er meget ulig den, vi ser på bibliotek.dk. Litteratursidens indgange til folkebibliotekets materialer byder på stor diversitet, der underbygger serendipitet, blandt andet gennem forfatterportrætter, interviews, anbefalinger, analyser af årtiets vigtigste litterære bidrag startende fra 1910'erne og frem til i dag, lister til brug i forbindelse med skønlitterær emnelæsning, temaer, quizzer og især interessante læseklubber med mulighed for at medlemmerne kan udveksle erfaringer om de litterære værker. Gennem iagttagelse og brug af webstedet er det nemt at se elementer fra det tredje sted. Her hæfter jeg mig specielt ved brugen af læseklubber og strukturen i disse i forhold til Oldenburgs forestillinger om, at gode tredje Side 34 af 47

35 steder er steder som frisørsaloner, værtshuse og den græske taverna. I forhold til det tredje sted som neutral grund og et sted der udjævner de sociale skel arbejder Litteratursiden med en tilgang, der gør at de almindelige brugere har samme muligheder for at oprette indhold, som de tilknyttede bibliotekarer. Brugeren kan oprette en anbefaling, generere en læseliste, oprette en læseklub eller oprette en begivenhed på lige for med alle andre bidragsydere, hvorefter disse er tilgængelige for de andre brugere og samtidig indgår i webstedets samlede materiale. Her skiller Litteratursiden sig positivt ud i og med, at brugerne af webstedet får muligheden for at udfylder en vigtig rolle som bidragsydere i stedet for kun at fungere som konsumenter af materialer. Derved skabes der relation til Oldenburgs princip om, at det i høj grad er stamgæsten, der skaber det tredje sted. I læseklubberne er diskussion den primære aktivitet og lever i den sammenhæng op til Oldenburgs princip om, at diskussion spiller en afgørende rolle i det tredje sted. Sprogbrugen og atmosfæren på webstedet er ligeledes holdt i et uhøjtideligt sprog, der eksempelvis bruger formuleringer som, Kender du Danmarks dejligste kassedame?. På Litteratursiden er der indarbejdet yderligere serendipitetsfaktorer, der ansporer til kreativitet, ideskabelse og lystlæring. Specielt lægger jeg mærke til, at webstedet giver uhindret adgang til alle informationer og materialer. Ønsker en bruger at deltage i en af de på webstedet præsenterede læseklubber, er tilmeldingen let tilgængelig gennem et klik på en knap ud for den pågældende læseklub. Derudover giver især analysesiderne en let og overskuelig tilgang til dansk skønlitteratur fra 1910 og frem. Litteratursidens eksponering af litterære materialer igennem flere indgange bygger ligeledes på James Rices princip om, at serendipitet understøttes af mange informationsindgange. Persuasive design kommer på webstedet primært til udtryk i det let overskuelige design af menuer og layout. Når alle elementerne forbindes, opnår Litteratursiden i form af alle krydskontakterne imellem de medvirkende folkebiblioteker, de professionelle bibliotekarer, de almindelige brugere, anbefalingerne, aktiviteterne med mere, at fremstå som et sammenhængende tilbud, der forstår at fastholde brugerne gennem et konstant skiftende udvalg af tilbud. Betragtes folkebiblioteket gennem Litteratursiden fremstår folkebiblioteket, som et imødekommende sted der inspirerer til undersøgelse og opfordrer til personlige bidrag og hyppige tilbagevendende besøg. Derved opfylder Litteratursiden mange af bibliotekslovens krav om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet gennem bidrag, der fokuserer på kvalitet, alsidighed og aktualitet. Ligesom Litteratursiden også i høj grad har fokus på at understøtte Side 35 af 47

36 indsatsen for læselyst, blandt andet ved at fokusere på netværket og services i stedet for institutionerne bag. I forhold til lånertyperne understøtter Litteratursiden i sit design den inspirationssøgende låner. I forhold til den græssende låner har Litteratursiden en god mulighed for at appellere, til denne, da webstedet opfordrer til en undersøgende adfærd. Selvom den græssende bruger ikke fordyber sig og opsøger de fysiske emner der formidles gennem webstedet, så er det svært ikke at tage noget med sig fra et besøg. Illustration 4. Screendump fra Palles Gavebod (kilde: pallesgavebod.dk). 7.3 Palles Gavebod Palles Gavebod er de danske børnebibliotekers Internetunivers. Webstedet er det nyeste tilbud fra folkebibliotekerne. Webstedet er opstået med det formål at samle folkebibliotekernes børn og unge tilbud et sted. Webstedet er skabt i et samarbejde mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og fortællevirksomheden Copenhagen Bombay, der har stået for koncept, design og udvikling af hele projektet. Ligesom på Litteratursiden er det ved besøg på Palles Gavebod tydeligt, at der her er tale om biblioteksformidling, der adskiller sig fra den mere traditionelle. Første indtryk er et væld af umiddelbare oplevelser, der kun kan beskrives som farvestrålende. Faktisk er man som besøgende i tvivl om, hvad webstedets formål er. Spørgsmålet besvares dog hurtigt af webstedets virtuelle Side 36 af 47

37 medarbejdere. Medarbejderne er et af de mest interessante elementer på Palles Gavebod, da de er indarbejdet i hele webstedets design. Søgeboksen udgøres eksempelvis af den hvide ottebenede medarbejder Søge. Gennem brugen af medarbejderne fremstår webstedet (computeren) som mere end blot et medie og et redskab til formidling af folkebiblioteksrelateret materiale og informationer, da webstedet simulerer rollen som social aktør. I forbindelse med den store omtanke der er lagt i, hvordan webstedet skal opfattes af låneren, er der lagt vægt på et skræddersyet design, der henvender sig til en meget specifik målgruppe, nemlig børn. Gennem sprog, grafik og sjove elementer lægger designet sig tæt op af børneprogrammer, mere præcist børneprogrammet Morgenhår. Illustration 5. Værterne på DR's børneprogram Morgenhår (kilde: dr.dk). På webstedet er der i forbindelse med materialesøgning anvendt reduktionsprincippet fra persuasive design. Da målgruppen er børn, forsøger designerne at øge webstedets motivation ved at tilrettelægge søgningen igennem en ukompliceret materialesøgning i form af en prædefineret struktur, der kan foldes ud i underemner. Eksempelvis foldes Bøger ud i underpunkterne Nyheder, Anmeldelser, Gysere, Kærlighed og Under jorden, der igen kan underinddeles i blandt andet Bog, Billedbog, Tidsskrift med flere. Materialesøgningen er derfor udover at være betydeligt reduceret også lagt ind i tunnel-metoden, så den unge låner uanset hvilken vej der vælges når frem til et materiale. Derved formår webstedet at give låneren en positiv oplevelse med Side 37 af 47

38 søgesucces i stedet for en søgning, der ikke returnerer nogen emner. I forhold til Hoffman Hansens principmodel er brugen af persuasive design tydelig mange andre steder på Palles Gavebod. Blandt andet er webstedets elementer simple og synlige (linket til spilsamlinger er blandt andet illustreret med et joystick), og sproget er forståeligt, kortfattet og holdt i en genre, der matcher, hvordan målgruppen taler. Den måske stærkeste motiverende faktor er dog den gode historie, udviklerne har formået at indarbejde i Palles Gavebod. For både den inspirationssøgende og den græssende låner indeholder Palles Gavebod et så rigt udvalg af informationer, at det både giver inspiration, men også skaber en interesse for at vende tilbage på hyppige besøg for at følge webstedets skiftende temaer. Når folkebiblioteket betragtes igennem Palles Gavebod, fremstår folkebiblioteket som moderne, da designet følger de udsendelser, der fylder sendefladen i det tidsrum, målgruppen ser tv. Derudover fremstår folkebiblioteket åbent og imødekommende. Side 38 af 47

39 Illustration 6. Screendump fra Københavns Biblioteker (kilde: bibliotek.kk.dk) 7.4 Københavns Biblioteker Webstedet for Københavns Biblioteker er modsat bibliotek.dk, Litteratursiden og Palles Gavebod et websted, der er direkte underlagt en kommunes folkebiblioteker. Formålet med webstedet er at formidle folkebibliotekets materialer og tilbud til kommunens lånere. På webstedet ses derfor også tilbud, der henvender sig til et lokalt publikum. Webstedet er som Palles Gavebod et websted af nyere dato med en lanceringsdato i marts måned. Som besøgende på webstedet lægger jeg straks mærke til et interessant element bestående af en flash-animation, der fremviser indscannede bogforsider. Derefter bemærkes en stor rød bjælke med titlen Søg her. De to elementer i fokus kan ses som et bevidst valg på at indarbejde serendipitet i designet, da et af de primære formål med det nye websted er at højne bibliotekets direkte formidling på Internettet gennem et enkelt, brugervenligt og inspirerende design 19. Undersøger man flash-animationen nærmere, vil man erfare, at designet tilstræber at fungere som et udstillingsbord, som pryder indgangen til mange fysiske folkebiblioteker. Derved fremstår webstedet, som en simulator for den oplevelse det er at græsse på displaybordene. Herved skabes der en ubevidst relation til det fysiske folkebibliotek. 19 Bibliotek.kk.dk: Om hjemmesiden: Side 39 af 47

40 Webstedet er på samme tid et redskab til søgning af materialer, så snart der indtastes søgeord i rubrikken Skriv dine søgeord her. Når søgefunktionen anvendes, er det tydeligt, at denne funktion også er en anden og forsimplet variant af den funktion, vi ser på bibliotek.dk. Forsimplingen i søgefunktionen består af en reduktion af muligheder, hvor man efter indtastning af de indledende søgeord præsenteres for muligheden for gennem museklik at forfine sin søgning med blandt andet emneafgrænsning, forfatter, materialetype og år. Webstedet prøver med det nye design ligesom Palles Gavebod at sikre en søgeproces, hvor den søgende uden kendskab til fagtermer fra biblioteket kan navigere igennem katalogen og forhåbentlig finde det søgte. I forhold til Hofman Hansens model fokuseres der i større grad på lånerens relevansbehov på bekostning af de funktionelle behov. Den skarpe fokus på synliggørelse af de funktionelle elementer, den kortfattede sprogbrug og den enkelte grundstruktur erstattes af et fokus på en mere illustrativ tilgang, hvor den grafiske formidling af bøger fylder størstedelen af forsiden. Den grafiske formidling forstærker serendipiteten. Dette skyldes brugen af de kontraster, de indscannede bogforsider skaber i forhold til det klassiske katalog. Derved underbygges diversiteten og eksponeringen ved at pirre lånerens sanser. Den nye formidlingsform fungerer samtidig som multi-reachability, da der opstår en ny rute gennem webstedet. Når det digitale folkebiblioteket betragtes igennem Københavns Bibliotekers websted fremstår folkebiblioteket som en mellemting mellem bibliotek.dk og Litteratursiden. Låneren har større muligheder for at få en serendepisk oplevelse gennem det virtuelle udstillingsbord, men låneren har ikke samme sociale muligheder som på Litteratursiden, da det ikke på webstedet er muligt at bidrage med egne materialer, diskussioner med mere. For både den inspirationssøgende og den græssende låner indeholder webstedet et mere varieret informationsudbud og bidrager derfor med en varieret inspirationsmængde. Webstedet ansporer ikke i samme omfang som Litteratursiden og Palles Gavebod til at man opholder sig på webstedet i længere tid. Side 40 af 47

41 Illustration 7. Screendump fra Frederiksberg Kommunes Biblioteker (kilde: fkb.dk). 7.5 Frederiksberg Kommunes Biblioteker Webstedet for Frederiksberg Kommunes Biblioteker opfylder samme rolle som webstedet for Københavns Biblioteker. På trods af at rollen er den samme, er der dog klare forskelle i måden, bibliotekerne koordinerer deres kommunikation til lånerne. Modsat Københavns Bibliotekers websted er det første, jeg lægger mærke til på webstedet ikke materiale søgningen, men i stedet fire farvede bokse der med det samme forsøger en overordnet individualisering i tre grupper: voksne, børn og musikinteresserede. Selvom webstedet på overfladen er meget fokuseret på institutionen med blandt andet informationer om åbningstider, indeholder hvert underpunkt en bred vifte af tilbud i relation til lånertypen: anbefalinger, arrangementer, filmanmeldelser og workshops. Modsat Københavns Biblioteker har webstedet en god balance mellem formidling af fysiske materialer, digitale materialer og arrangementer. Gennem personaliseringen på forsiden bliver låneroplevelsen beriget ved kun at få de informationer, der er relevante i forhold til alder og interesse. En del irrelevante informationer frasorteres, men samtidig reduceres også muligheden for serendepiske oplevelser. Webstedet lægger dog også op til serendipitet gennem opbygningen. Webstedet er bygget op over temaer og virtuelle rum, eksempelvis præsenteres bibliotekets kunsthjørne gennem en animation, der på skrivende tidspunkt viser den første del af Den lille Side 41 af 47