58 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG SKOLEN, GENERELT

Transkript

1 58 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG SKOLEN, GENERELT

2 59 Skolens stærke input - den pædagogiske vision Det er et stort ønske fra lærere og pædagoger i skole, fritid og børnehave, der har deltaget i processen i udformningen af det pædagogiske programkatalog, at Frederiksbjergbyggeriet rummer hjemmeområder, som bærende princip for at skabe den lille skole i den store skole. Hjemmeområderne er specifikt indrettet til de behov aldersgruppen har og indeholder en række rum af forskellige størrelser til differentierede måder at lære på. Hjemmeområdet indebærer, at eleverne får en større referencegruppe end en klasse på 25 elever. Samtidigt skal det indtænkes, hvordan der gives mulighed for parallelle aktiviteter, der skaber kontakt mellem alle aldersgrupperne på skolen. Organiseringen med hjemmeområder giver lærerne gode muligheder for at arbejde i teams, tilrettelægge og gennemføre undervisning sammen og trække på hinandens kompetencer. Den fysiske udformning i hjemmeområdet skal imødekomme og understøtte de tre læringsrum: Undervisningsrummet, studierummet og træningsrummet. I børne- og ungemiljøet skal der være rum og rammer til formidling, fordybelse, bevægelse, eksperimenter og meget mere. Byggeriet vil med andre ord blive opført, så det er i overensstemmelse med de seks kriterier for fremtidens børnebyggeri: Børn på forskellige udviklingstrin har brug for forskellige aktiviteter, metoder, abstraktionsniveauer og pædagogiske rammer. Der veksles på alle udviklingstrin mellem formidling, fordybelse, egenaktivitet og leg, hvor lærerens/pædagogens rolle er mere vejledende. Det nye byggeri skal imødekomme dette. Byggeriet vil skabe engagement i inspirerende rum. Vekslen mellem forskellige rum, ude og inde, fremmer forståelsen af at kunne vælge og tilpasse situationen for både børn og voksne. Heri opstår muligheden for at være kreative, skabende og kunne fordybe sig i emner og aktiviteter. Engagement og glæde i hverdagen fremmer lyst og ansvarlighed i læringssituationen. sammenhæng, og viden fra forskellige faglige søjler anvendes og konsolideres. Skolen indrettes, så arbejdet med innovation og tværfaglighed understøttes. Bevægelse i læringssituationen er fremmende for indlæringen. Skolens arbejde i dag med læringsstile, udeskole og faglige fordybelsesdage er eksempler på, at skolen tilrettelægger undervisningen med vægt på aktivitet og kropslighed. Skolen indrettes indendørs, så rummene understøtter dét arbejde, der bliver nem adgang til at flytte dele af aktiviteterne udenfor, og udearealerne bliver - med Skolemarken, som kerne - indrettet til bevægelse. Der skal være bevægelse både i selve undervisningen og i indlagte pauser fra stille aktiviteter. Skolen arbejder målrettet med relationerne mellem børn og voksne, børn imellem og voksne imellem, så alle er del af bæredygtige fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed. Den nye skole bygges med forskelle i rummeligheder, så dét arbejde imødekommes. Skolen indrettes med ny teknologi. Teknologi, der måske ikke kendes i dag, men som vil være udviklet på byggetidspunktet. Det skal understøtte, at informations- og kommunikationsteknologi integreres i læringssituationerne. Den nuværende organisering af skolen vil blive udfordret. Lærerne og pædagogerne arbejder med at opprioritere årgangsfællesskabet, ligesom de gerne vil udfordre opdelingen mellem undervisning og SFO med et tættere samarbejde i forhold til at strukturere dagen. Det vil betyde flere udeaktiviteter og fysiske aktiviteter i skoletiden og mere undervisningsprægede aktiviteter, lektiehjælp mv. i den traditionelle SFO-tid. Endelig er ambitionen at have glidende overgange mellem de forskellige udviklingstrin, så børnene får en glidende overgang fra børnehave til skole og fra SFO til klub og videre til ungdomsskole. Glidende overgange, der slutteligt bliver en overgang til en ungdomsuddannelse, de unge gennemfører. Børnene introduceres til kreative arbejdsmetoder, hvor hypotese, afprøvning og konklusion kobles med generering af nye idéer. Fag- og læreplansområder indgår i

3 60 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Skolens stærke input - den pædagogiske vision Faglige søjler Alle skal opleve udfordringerne i hverdagen, som meningsfulde og vedkommende. Vi giver børn og unge oplevelser, sansninger, viden og erfaringer med naturen og kulturen. Vi arbejder med naturens logikker og naturen som medspiller. Vi arbejder med sprog, historie og den kultur, som vi er en del af, samt forståelse for andre lande og andre kulturer. Skolen arbejder med tre faglige søjler som skal være indeholdt i indretningen af værkstedsrummene. De tre faglige søjler: Praktisk-musisk søjle Musik, kreative og æstetiske læreprocesser Mad og sundhed Krop og bevægelse Science, naturfagssøjlen Natur og teknik Fysik og kemi Geografi Biologi Matematik Humanistisk søjle (kultur og medborgerskab) Sprog Dansk Historie Kristendom

4 61 Skolens stærke input - den pædagogiske vision Bæredygtige børne- og ungdomsmiljøer i fremtidens skole. I fremtidens skole står det solide fællesskab centralt. Et fællesskab, hvor der både er plads til individuelle hensyn, udfordringer og forventninger, og hvor fælles oplevelser, læringssituationer og venskaber udtrykker mangfoldigheden i fællesskabet. Gennem vekslen mellem formidling og fordybelse, anvendelse af forskellige undervisningsteknologier og tid til eftertanke bevidstgøres børnene om deres læringskompetence. I fremtidens skole er der plads til alle. Der er fokus på trivsel og glæde, og at alle lærer at gøre sit bedste. Rummelighed og omsorg for hinanden bidrager til livsduelighed og demokratisk dannelse. Udpluk af vision for Frederiksbjergbyggeriet fra ledelse og medarbejdere på N.J. Fjordsgades Skole, Marselisparkens børnehave, og Fritids- og ungdomsskolen

5 62 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Læringsrummets organisering Paradigmeskifte Moderne undervisningsformer, hvor det traditionelle klasselokale med borde og stole på rad og række fylder stadigt mindre, forudsætter andre fysiske rammer og strukturer, end man byggede i Den pædagogiske indretning af fremtidens folkeskole skal kunne rumme og matche den store foranderlighed, der kendetegner den tid, den eksisterer i. Samfundsforandringernes hastighed gør det umuligt at forudsige, hvilke kompetencer, der fremover bliver brug for. Det har medført et globalt paradigmeskifte, så man i stedet for undervisning interesserer sig for læring. Fleksibilitet og differentiering Børn og Unge, Aarhus Kommune anerkender, at børn og unge er forskellige og lærer på forskellig vis, og ønsker derfor at motivere skoler til øget differentiering gennem en mangfoldighed af tilbud og muligheder. Princippet om differentiering giver sig også udslag i udformningen af det fysiske læringsmiljø, hvor de nye undervisningsformer med fokus på elevernes individuelle læring stiller krav til fleksibilitet og individuelle hensyn. Etablering af de bedste betingelser for elevernes læring kræver en differentieret tilgang, hvor mulighederne for at undervise varieret f.eks. ud fra individuelle interesser, niveau, køn og læringsstile bliver vigtige hensyn, for at den enkelte elev kan få det største udbytte af undervisningen. Derfor bliver behovet for fleksible løsninger i tråd med de læringsaktiviteter, der praktiseres, afgørende for indretningen og brugen af det fysiske rum. En differentieret indsats øger behovet for en fleksibel undervisningsform. Begreber som fleksibel læring handler om at skabe og organisere et læringsmiljø, der har en bred tilgængelighed og kan fungere både fælles og i uafhængige selvstændige tilrettelagte læringsforløb, hvorfor det fysiske rum skal åbne sig op for mange forskellige typer af læringsaktiviteter, materialer og indretninger. Aktuelle teorier som de mange intelligenser og læringsstile anvendes jævnligt i tilknytning til etablering af fleksible læringsmiljøer. Teorierne tager udgangspunkt i, at elever er forskellige og har individuelle måder at tilegne sig viden om verdenen på. Det betyder eksempelvis, at nogen arbejder bedst alene og ved at arbejde intensivt med et emne, mens andre profiterer af at arbejde sammen med andre og småsnakke om en given opgave eksempelvis på gulvet, alt imens en tredje gruppe har behov for at være fysisk aktive i forbindelse med tilegnelse af stoffet. Den dominerende skoleudformning med et klasselokale pr. klasse, som af Fibæk Laursen er blevet karakteriseret som industrisamfundets skole, er under pres og afløses i stigende grad af mere fleksible skoleindretninger, der er bedre egnet til de læringsformer, der vinder frem i disse år (Laursen, 2006). Kravene til læring i dagens vidensamfund retter sig mere mod, at eleverne skal beherske de processer, der fører til læring end beherskelse af en stor mængde faktuel viden. Samtidig skal den også være en skole for de børn, der ikke trives i skolen i dag. Den form for pædagogik skal nødvendigvis understøttes af fysiske rammer, der er banebrydende anderledes, end vi traditionelt har set. Det traditionelle rektangulære klasselokale med tavle, kateder og en bordopstilling, der henleder opmærksomheden mod læreren, er velegnet til klasseundervisning. Den nye skoleindretning i Frederiksbjergbyggeriet skal tilstræbe i højere grad at kunne understøtte projektarbejde og individuelt arbejde blandt andet under hensyntagen til elevernes individuelle læringsstile. Undervisningsformen, organiseringen af læringsrum og lærerrollen er som nært forbundne kar og under hastig udvikling. I skemaet til højre vises en række katagorier, der bestræber sig på at karakterisere de enkelte læringsrum. Skemaet skal ikke bruges kronologisk forstået på den måde, at eleverne skal starte i et bestemt rum. Eleverne kan starte forskellige steder i forskellige rum - alt afhængig af, hvad læreren ønsker med sin undervisning. Skemaets katagorier er uddybet på efterfølgende side. Det pædagogiske Programkatalog anvender disse katagorier, når byggeriets pædagogiske funktioner beskrives.

6 63 Læringsrummets organisering De tre læringsrum skal opfattes bredt som læringsmiljøer eller situationer - og ikke snævert som fysiske rum. Undervisningsrummet Studierummet Træningsrummet Lærere / pædagoger Formidler, ordstyrer og overhører Lærer overfor alle elever Læreren organiserer og stiller opgaver Konsulent Arbejdsleder Vejleder Katalysator Coach Træner Læreren stiller opgaver Arbejdsleder Vejleder Roller Elever Modtager, følger regler og udviser interesser Elever sammen Studerende Selvstændige og ansvarlige Stiller selv opgaverne Eleverne arbejder individuelt eller i små grupper Undervisningsindholdet Vidensformidling og diskussion Teoretiske og kreative projekter Autentiske problemstillinger Træning af pensum og fordybelse Opgave differentiering Fysiske rammer Klasselokalet som en scene Grupperum Klasselokalet Gangarealer Læringscenter Værksteder / faglokaler Individuel tilpasning af fysiske rammer De tre organiseringer af læringsrummet i relation til lærer- og elevroller, undervisningsindholdet/ pædagogisk praksis og de fysiske rammer. Kilde: Krop og kommunikation i skolen, Lars Peter Bech Kjeldsen og Jens-Ole Jensen, Aarhus Kommune, Børn og Unge

7 64 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Læringsrummets organisering Undervisningsrummet er karakteriseret ved, at eleverne og læreren i fællesskab arbejder med stoffet med en fælles opmærksomhed rettet mod de samme personer og det samme indhold. Undervisningen foregår som elev- eller læreroplæg med fokus rettet mod formidling af nye stofområder eller som dialog og diskussion, hvor deltagelsen i en demokratisk meningsudveksling er det væsentlige. Læringsrummet vil i reglen være styret af læreren, som dog kan overlade styringen til eleverne, og det fysiske rum vil ofte være klasselokalet, men kan også være en fælles besked i idrætsundervisningen eller et fagligt oplæg i naturen, hvor eleverne eksempelvis danner en halvcirkel om læreren. I undervisningsrummet gør eleverne deres fælles erfaringer med udviklingen og vedligeholdelsen af demokratiske værdier. Undervisningsrummet skaber grundlag for at kunne arbejde og fungere i mere løst organiserede læringsmiljøer som eksempelvis studierummet. Studierummet er typisk rammen om projektarbejde eller gruppearbejde, hvor eleverne i grupper arbejder med autentiske problemstillinger, der tager deres udspring i virkelige cases og projekter. Denne arbejdsform stiller krav om stor selvstændighed blandt eleverne, og lærerrollen får mere karakter af at være en konsulentfunktion, hvor læreren igangsætter processer og vejleder eleverne i kritiske faser. Det fysiske rum for studierummet kan være hvor som helst, der er plads til gruppen, og de fysiske rammer kan støtte processen ved at afskærme eller definere gruppen i forhold til andre. Træningsrummet er der, hvor eleverne arbejder individuelt med at øve sig i den faglige viden eller kunnen, og det vil således i praksis ofte ligge i forlængelse af de faglige indholdsområder, som er blevet gennemgået i undervisningsrummet. Lærerrollen bliver karakteriseret som træneren, der på baggrund af elevernes faglige niveau vejleder og udfordrer eleverne. Det fysiske rum vil ofte være i klasselokalet eller i umiddelbare tilstødende lokaler, hvor læreren kan opsøge eller blive opsøgt af eleverne og hjælpe dem videre. Det er ofte her, at eleverne arbejder i dybden, og at arbejdet med individuelle læringsstile slår tydeligst igennem, idet nogle elever f. eks. vil foretrække at ligge på gulvet, mens andre vil sidde på deres stol enten nær ved eller adskilt fra de øvrige elever.

8 Fremtidig Dato: 12 Nanna C 65 Læringsrummets organisering Stamklasseareal Stamklasseareal Fællesareal Fællesareal Princip for arealfordeling, indskoling Princip for arealfordeling, udskoling Stamklasseareal Principskitserne viser fordelingen mellem arealet til stamklasser og fællesarealer. Ved mindre stamklasser bliver arealet til fælles brug større, og der bliver hermed rum og mulighed for mere arbejde og socialt fællesskab på tværs af klasserne. Fremtidige forhold Dato: Nanna Calmar Andersen / / calmar@stofanet.dk Fællesareal Princip for arealfordeling, mellemtrin

9 66 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Børn med særlige behov Beskrivelsen i dette afsnit er ikke fyldestgørende for børn med særlige behov. På et senere tidspunkt i processen kobles konsulentbistand fra Rådgivning og Special Pædagogik, Børn og Unge, Aarhus Kommune. Børn med særlige behov I Skolens, SFO`ens og klubbens fysiske rammer er det vigtigt at indtænke, hvordan der skabes pædagogiske, organisatoriske og fysiske løsninger, der rummer børn og unge med særlige behov. Nogle børn har behov for særlige og afgrænsede miljøer for ikke at mistrives, blive angste, selvdestruktive eller udadreagerende. Der skal være mulighed for ro, tryghed og plads til at kunne udfolde sig alsidigt, fleksibelt og kreativt i det fremtidige miljø, hvor vi opløser mange af de traditionelle måder at tilrettelægge en skoledag på. De fysiske rammer, organiseringen og den pædagogiske praksis skal muliggør, at barnet / den unge er til stede i sammenhæng med og på samme vilkår som almindeligt fungerende børn. De fysiske miljøer og arkitekturen skal således understøtte forhold, der ikke er uvæsentlige ift. om læringsmiljøet fremmer eller hæmmer barnets og den unges udvikling, om det inkluderer eller ekskluderer. Når vi indretter rum, skal det tænkes ind, hvordan rum påvirker mennesker, og hvordan rummets iscenesættelse spiller sammen med barnets aktuelle udviklingsniveau. Fra tænketankens drøftelser

10 67 IT IT Skolen og børnehaven skal give alle elever og børn en generel viden med henblik på at styrke deres handlekompetence i det samfund, som skolen og børnehaven og eleverne og børnene selv er en del af, og som tilbyder nogle teknologiske muligheder, som eleverne og børnene er og bliver aktive brugere af. IT er ikke et selvstændigt fag i folkeskolen, men skal integreres i alle andre fag. Hensigten med denne integration er: - at eleverne skal være i stand til at anvende IT - at eleverne skal kunne anvende informationsteknologiens begreber og metoder samt have kendskab til problemløsning ved hjælp af IT - at eleverne får en baggrund for at tage ansvar for egen anvendelse af IT og kunne tage stilling til andres anvendelse af IT Projekterne i den fællesoffentlige digitalseringsstrategi kommer til at påvirke hele den kommunale sektor. På folkeskoleområdet deltager Pædagogisk Afdeling og itafdelingen i et tvær-kommunalt samarbejde, der vedrører udfordringerne ved udbygning af infrastrukturen, så den kan klare den belastning, den vil udsættes for i de kommende år. Arbejdet bygger videre på en workshop afholdt af KL den 11. april 2011, der bl.a. fremkom med forventninger til fremtidens brug af it i folkeskolen. Til udmøntning af den nationale strategi for it i folkeskolen: En digital folkeskole, giver regeringen støtte til blandt andet indkøb og distribuering af digitale læremidler, samt støtte til forskning i it-baserede læringsformer. Aarhus Kommune har i budget 2012 afsat midler til medfinansiering. Aarhus Kommune har besluttet at uddanne et antal medarbejdere i at bruge en model til vurdering af kommunens modenhed ift. implementering af digitale tiltag primo Primo 2012 forventes det, at Pædagogik og Integration kan præsentere en kommunal strategi for pædagogisk it. Hvad ved vi? Konturer af en fremtidig pædagogisk praksis med anvendelse af teknologi Den teknologiske udvikling foregår i et meget højt tempo. Det bevirker, at det er vanskeligt at se bare et år frem i tiden. Derfor kan det være vanskeligt at foretage holdbare/ fremtidssikrede investeringer på området i forhold til konkrete værktøjer. Analytikere og forskere er dog enige om, at innovationer, som cloud computing, herunder de sociale medier og pervasive computing / Ubiquitous computing vil præge det fremtidige IT landskab. På den baggrund betyder anvendelsen af teknologien og dermed også digitaliseringen af den pædagogisk praksis, at børn og unge på sigt vil opleve det fysiske og det virtuelle rum, som en sammenhængende helhed i forbindelse med deres leg og læring. De pædagogiske og didaktiske potentialer/ udfordringer består således i, at: alle forventer at kunne lære hvornår de vil, og hvor de vil det ingen betydning har, hvor digitalt indhold er lagret, og hvilket device der skal benyttes for at få adgang hertil børn og unge i stigende grad arbejder sammen det virtuelle og det fysiske rum smelter sammen der i princippet er fri adgang til informationer og viden Det betyder at: - Alle har adgang til internettet, altid og alle vegne med mulighed for blandt andet e-læring, videokonferencer og højere grad af selvlæring - Alle har et personligt device f.eks. en bærbar, en smartphone eller en tabletcomputer - De digitale læremidler/ værktøjer kan blandt andet koble lyd, billeder, video og tekster sammen. Det giver nye muligheder i forhold til bogen, fordi den pædagogiske praksis kan tilpasses til børn og unges forskellige behov og forskellige måder at lære på. Samtidig med at deres motivation for at lære

11 68 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG IT styrkes. - Kommunikationsteknologier og brugergrænseflader som f.eks. syntetisk tale, automatiseret oversættelse af talesprog til skreven tekst, berøringsfølsomme skærme og stemmestyrede computere kan gøre en forskel for børn med læse- og skrivevanskeligheder - Kombinationen af særlige smartphone- apps med fysisk bevægelse, samarbejde og kendte spilleelementer giver øget motivation og engagement - teknikken inddrages naturligt i den pædagogiske praksis. Mange børn og unge har i dag en mobiltelefon, der er udstyret med GPS, kamera, video og internetadgang. Det åbner mulighed for at hente oplysninger, dokumentere og kommunikere også på farten - hvad enten det er i forbindelse med et museumsbesøg eller en ekskursion til skov eller strand - Læringsmiljøerne bliver i højere grad interaktive - både ude og inde f.eks gennem udnyttelse af viden om den lokation og den kontekst, man befinder sig i (context awareness) og gennem virtuelle lag på den fysiske verden (augmented reality) - Hertil kommer alle de løsninger og nye teknologier vi ikke kan forudse f.eks. indenfor sensorteknologier, robotteknologier og 3D-teknologier Samspillet mellem pædagogik og teknologi kalder derfor på nye planlægnings- og refleksionsmodeller, som sætter fokus på børn og unges læring, deres adgang til viden, kommunikation, samarbejde og videndeling, samt lærer- og pædagogrollen og nye evalueringsformer. Videnbrønd, Møllevangsskolen, Aarhus

12 69 Bæredygtighed Bæredygtighed i Børn og Unge Bæredygtighed i Børn og Unge handler både om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Der er stor fokus på, hvordan alle i organisationen bliver gode til at arbejde med at styrke miljøbevidstheden og reducere miljøbelastningen. At styrke miljøbevidstheden handler i høj grad om en pædagogisk indsats, der giver viden om naturen og miljøet, og som motiverer til øget ansvarlighed og ændrede vaner. Den pædagogiske indsats optræder f. eks. i skolernes faglige undervisning, hvor miljø er et fagligt tema beskrevet i Fælles Mål for fagene. Dertil er der mange forskellige tværgående og tilbagevendende tiltag i dagtilbud/på skolerne f. eks. affaldssortering, affaldspatruljer, spar på vandet-kampagne og miljøpatruljer. Bæredygtig udvikling: En udvikling der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (Brundtlandrapporten, 1987) At reducere miljøbelastningen handler i det etablerede byggeri i høj grad om forbrug, hvor indkøb, elforbrug, vandforbrug, varmeforbrug og affaldshåndtering er de store temaer. I forbindelse med nybyggeri er der fokus på materialevalg, arkitektur, bygningens orientering, energikilder og hvordan disse løsninger kan anvendes ind i det pædagogiske arbejde. Samspillet mellem den pædagogiske indsats omkring miljøbevidstheden og de mere tekniske aspekter omkring forbrug og miljøbelastning skaber en synergieffekt, da det pædagogiske arbejde kan have en direkte afsmitning på f. eks. varmeregningen. Mange dagtilbud og skoler vil kunne gavne miljøet og spare penge ved at omlægge vaner og arbejde mere miljøbevidst. Børn og Unge arbejder med at implementere miljøledelse i dagtilbud og skoler. Miljøledelse er at have en systematisk tilgang til miljøarbejdet. Alle skoler har udarbejdet hver deres lokale miljøhandlingsplan, der indeholder en beskrivelse af, hvordan de vil styrke miljøbevidstheden og reducere miljøbelastningen. Dagtilbuddene får snart mulighed for at arbejde med en plakat, som fungerer som en miljøhandleplan light. Når en skole eller et dagtilbud ved at lave en lokal miljøhandleplan har vist, at de arbejder systematisk med deres miljøindsats, får de Børn og Unges miljødiplom Det Grønne Håndtryk. Solcelleanlæg, Sjølund-Hejls Skole

13 70 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG INDSKOLINGEN - KRAI

14 71 KRAI s stærke input - den pædagogiske vision I 2007 tog Aarhus Kommune initiativ til pilotprojektet Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling (KRAI). Projektet startede i skoleåret 2008/2009 i lokaldistrikterne Malling, N. J. Fjordsgade og Lisbjerg. Pilotprojektet skulle afprøve nye indskolings-, undervisnings- og organisationsformer, kortlægge behovet for kompetenceudvikling af involverede medarbejdere samt afdække, hvordan et aldersintegreret og kompetenceopdelt indskolingsforløb organiseres og forankres bedst muligt. I det centrale projektgrundlag udarbejdet af Aarhus Kommune, Børn og Unge i 2007, blev udgangspunktet indledningsvist formuleret således: Kompetencebaseret rullende skolestart betyder, at børn fra dagtilbud vil få mulighed for at begynde i skole, når forældrene efter en status- og udviklingssamtale med pædagoger vurderer, at det enkelte barn er parat. Der vil være mulighed for at starte på 3-4 forskellige tidspunkter i løbet af året. Med aldersintegreret indskoling optages børnene i en indskolingsdel, som dækker henholdsvis 0., 1., 2. og eventuelt 3. årgang (med trinvis opstart på skolerne). Som afløser for årgangsdelte klasser dannes aldersintegrerede klasser, hvori børnene løbende optages. Derudover etableres der faglige læringsrum, hvortil holddannelsen kan foretages på baggrund af børnenes kompetencer, køn, interesser, behov mv. Dermed forbedres mulighederne for en systematisk differentiering af undervisningen. Målet er herigennem at skabe øget trivsel, læring og udvikling for alle børn. Det er pilotprojektets formål: at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre I samarbejde med de involverede parter formuleredes fem overordnede antagelser om virkninger i KRAI: 1. Aldersintegreringen koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes trivsel, herunder social inklusion 2. Aldersintegration koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/ elevernes læring, herunder sprog- og læseudvikling 3. Arbejdet med status og udviklingssamtaler og rullende skolestart medvirker til øget fokus på inddragelse af læringsmål og indikatorer i den pædagogiske virksomhed, tilpasset de enkelte elever 4. Brug af undervisnings- og organisationsformer, der tilgodeser fælles læringsmål, tilpasset de enkelte elevers faglige forudsætninger og behov, fremmer en pædagogisk og faglig differentiering 5. Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger udvikler et socialt og fagligt inkluderende læringsmiljø

15 72 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG KRAI s organisering På N. J. Fjordsgade Skole er der skolestart fire gange årligt i august, oktober, januar og april. N. J. Fjordsgade Skole har tre teams, der benævnes team A, B og C. Hvert team består af op mod 90 elever, som inddeles i tre aldersintegrerede (A.I.) stamgrupper/ aldersintegreret hjemklasse. Hvert team benævnes også med en dyregruppe og hver stamgruppe med et dyr tilhørende dyregruppen. Eksempelvis kan teamet benævnes Savannegruppen og de tre stamgrupper derunder Giraffer, Zebraer og Elefanter. På stamgrupper tilrettelægges undervisningen som temaer, og der er tilknyttet tre medarbejdere til hver stamgruppe, hvoraf der altid er to til stede i undervisningen. Sammensætningen af medarbejdere veksler, men der er altid mindst én lærer tilstede. I dansk og matematik modtager eleverne undervisning på fagmoduler niveau 1, 2, 3 og 4. Modulerne benævnes med farverne grøn, gul, rød og blå i den nævnte rækkefølge. Børnene er tilknyttet samme team og grupper i skolens fritidsdel (SFO), som i undervisningsdelen. På N. J. Fjordsgade Skole starter hver morgen med morgensamling i stamgruppen fra kl.8.15 til kl.8.30, herefter følger mandag, onsdag og fredag undervisning i dansk og tirsdag og torsdag undervisning i matematik fra kl til kl Fra kl til kl er der undervisning i stamgruppen. Alle nye børn tilknyttes et af de ældre børn i samme stamgruppe, og børnene kalder disse for en makker. Makkeren skal hjælpe det nye barn til rette i den første tid på skolen.

16 Indskolingens KRAI organisering består af tre teams: Savannegruppe, Bjørnegruppen og Store Katte. Hver team inderholder 3 stamklasser: Savannegruppen: Giraffer, zebraer og elefanter Bjørnegruppen: Isbjørne, koaler og pandaer Store katte: Tiger, løver og leoprader Stamklasserne fordeler sig ud på fire forskellige niveauer i dansk og matematik. 73 KRAI s organisering Fagmodul Fagmodul Fagmodul Fagmodul Dansk - 3x2 lektioner Matematik - 2x2 lektioner Dansk - 3x2 lektioner Matematik - 2x2 lektioner Dansk - 3x2 lektioner Matematik - 2x2 lektioner Dansk - 3x2 lektioner Matematik - 2x2 lektioner Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Aldersintegreret stamklasse (max 30 elever) Aldersintegreret stamklasse (max 30 elever) Aldersintegreret stamklasse (max 30 elever) Undervisningen tilrettelægges som temaer. Det faglige indhold er ud over at støtte op om fagene dansk og matematik. Idræt, musik, billedkunst, natur og teknik, kristendom og evt. engelsk. Undervisningen tilrettelægges som temaer. Det faglige indhold er ud over at støtte op om fagene dansk og matematik. Idræt, musik, billedkunst, natur og teknik, kristendom og evt. engelsk. Undervisningen tilrettelægges som temaer. Det faglige indhold er ud over at støtte op om fagene dansk og matematik. Idræt, musik, billedkunst, natur og teknik, kristendom og evt. engelsk. Eksempel på ét teams fordeling mellem stamklasse og niveauhold

17 74 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG KRAI s funktionsdiagram Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige behov og sammenhænge og angiver således ikke en præcis placering og størrelse af funktionerne. Overlappet mellem funktionerne angiver kun sammenhængen mellem funktionerne og ikke størrelsen på arealet. Fællesareal (kantine / café, hovedindgang) Børnehave Faghold / stamklasse 30 pers Personalefaciliteter STUEPLAN Udeundervisning / udeliv Faghold / stamklasse 30 pers Faghold / stamklasse 30 pers Fællesrum for børnehaven og KRAI Faghold / værksted 30 pers Pædagogisk køkken Specialklasse 15 pers. Faghold / stamklasse 30 pers Faghold / værksted 30 pers Faghold / værksted 30 pers Garderobe / toiletter Garderobe / toiletter Udeundervisning / udeliv Udeundervisning / udeliv Faghold / stamklasse 30 pers Faghold / stamklasse 30 pers Faghold / stamklasse 30 pers Faghold / stamklasse 30 pers Garderobe / toiletter Faghold / stamklasse 30 pers Udeundervisning / udeliv

18 75 Forklaring af funktionsdiagram Forklaring af funktionsdiagram Funktionsdiagrammet viser principperne for fordelingen og sammenhænge mellem funktioner i KRAI og SFO. Undervisning og fritid ønsker at skabe en pædagogisk, organisatorisk og fysisk sammenhæng mellem funktionerne, garderoben, toiletterne og udearealerne, samt mellem børn, voksne og forældre. KRAI s organisering kræver fire rum til hvert team. De tre af rummene placeres samlet i en enhed med tilknyttede toilet og garderobeforhold. Det sidste rum til både faghold og værkstedsrum placeres samlet i tilknytning til hinanden og fællesrummet, dette for eksempelvis at give mulighed for at samarbejde på tværs af KRAI i store grupper og på tværs af værkstedsfunktionerne. Der bør arbejdes med at skabe flest mulige udgange til legepladsen/ udearealerne. Udearealet skal tilbyde udeværksted, udekøkken / køkkenhaver samt dyrehold i samarbejde med børnehaven. Udearealet skal sektioneres med et særligt afgrænset område til KRAI, men i direkte forbindelse til de øvrige udearealer. Fra legepladsen skal der være direkte adgang til toilet. Fra byggeriets hovedindgang er der adgang til KRAI s område med garderober. Det skal være muligt at komme direkte fra garderoben til legepladsen. Fællesfunktionen ønskes placeret centralt mellem børnehaven og skolens indskoling, KRAI. Hertil kobles et pædagogisk køkken, som børnehaven og KRAI deler. KRAI s del af fællesrummet kobler sig direkte til fællesfunktionen. Fællesrummets indretning bør tage højde for, at ganglinier ikke forstyrrer aktiviteterne i rummet. For at understøtte brugen af fællesrummet indrettes det med nicher og muligheder for afskærmning til legezoner. I forbindelse med fællesrummet etableres der et uopvarmet rum med adgang til legepladsen. Rummet kan f. eks. bruges til grovværksted, konstruktionslege, tumlerum mv. Personalefaciliteter placeres med adgang til ugenert udeareal. Faciliteterne er fælles mellem pædagoger og lærere i børnehaven og KRAI. I arealet er indholdt plads til pause, møde og forberedelse samt garderobe og toilet. Depotplads indtænkes generelt til KRAI s funktioner.

19 76 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Læringsrummets organisering og rumprincipper, KRAI / SFO Rum til faghold og stamgrupper De tre rum til faghold og stamgrupper danner basen for stamgrupperne, som er kendetegnet ved en særlig tilknytning til rum, voksne og kammerater. Stamgrupperne bruger rummet til undervisning og fritid. De niveaudelte fagmoduler bruger rummene til fagene matematik og dansk. Det er vigtigt at rummene understøtter KRAI-tænkningen. Dvs. at rummet skal tilgodese organiseringen i stamgrupper og niveaudelte hold/ faghold. Rummet er indrettet så det tilgodeser de tre undervisningsmiljøer: Undervisningsrum, studierum og træningsrum jvf. skemaet på side 63. Rummene skal være indrettet, så man kan omsætte teoretisk stof til mindre praktiske opgaver. Med køkken / vandfaciliteter er det muligt at rense og dissekere fisk, måle liter, centiliter mv. til forståelse af matematikopgaver, male, bage mv. Børn i alderen 6-10 år tænker meget konkret operationelt, og når de eksempelvis skal lære om dyr, natur, universet mv., skal der i indretningen være ting, de kan røre ved og undersøge. Børn skal konfronteres med innovative processer, hvor der arbejdes med problemer, visioner, idégenerering, udvælgelse af idéer, eksperimentere med løsninger, præsentation af løsning, refleksion mv. Rum og indretning skal stimulere til udvikling af idéer og eksperimenter. Princippet for indretningen af rummet ses i diagrammet:

20 77 Læringsrummets organisering og rumprincipper, KRAI / SFO Indretningsmulighed Eksempel på opdeling af klasserummet i de tre rumligheder: Undervisningsrum, studierum og træningsrum Studearbejde / gruppearbejde praksis / værksted Gruppeborde Åbning mellem stamklasser Undervisning / formidling / fremlæggelse Trappe/ puder / tæppe Undervisningsrum Undervisningsrum Studierum Studierum Studierum Træningsrum Studierum Træningsrum Træning - Individuel fordybelse Værkstedsfacilitet vask, materialer mv. Studierum Studierum Små rumligheder til fordybelse Værkstedsfacilitet vask, materialer mv årgang

21 78 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Læringsrummets organisering og rumprincipper, KRAI / SF Billedeksempler Læringsrummets fysiske indretning og organisering Undervisning / formidling / fremlæggelse Trappe/ puder / tæppe

22 79 Læringsrummets organisering og rumprincipper, KRAI / SFO Studiearbejde / gruppearbejde, praksis / værksted Gruppeborde Træning - individuel fordybelse

23 80 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Læringsrummets organisering og rumprincipper, KRAI / SFO Værkstedsfacilitet - vask, materialer mv., Ellekærskolen Rullende atelier, Sanseslottet, Kolding

24 81 Beskrivelse af KRAI s faciliteter Faghold og værkstedsrum / tværfaglige rum Organiseringen af KRAI kræver til hvert team fire fysiske rumligheder til at understøtte niveaudelingen i dansk og matematik. Hvert teams tre niveauhold undervises i stamklassens lokaler. Teamets fjerde niveauhold undervises i et værkstedsrum i dansk og matematik. Samlet er der brug for tre værkstedsrum til de tre teams. Rummene indeholder henholdsvis mulighed for natur og teknik billedkunst musik og bevægelse Værkstedsrummene bruges både i undervisning og fritid / SFO. Værkstedsrummene indrettes til hver sin særlige faglige funktion, hvor stamklassernes indretning er mere generel. Værkstederne er stærkt kodede i deres indretning, men ikke så specialicerede som skolens faglokaler. Langenæsstien 6b, Aarhus Motorikhallen, Risskov

25 82 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af KRAI s faciliteter Uopvarmet rum Det uopvarmede rum har værkstedskarakter og skal kunne trække aktiviteter både ind og udenfor og forlænge udendørssæsonen. Rummene giver således mulighed for at tænke årstidernes skiften ind, som en naturlig del af undervisningen. Samtidigt er uderummet en aflastning af indendørsarealerne og skal understøtte muligheder i læringsmiljøet til, at arbejde praksisnært med en bred vifte af opgaver. Om sommeren slås dørene op til udearealerne, og om vinteren arbejder børn og voksne i læ for regn, slud og blæst. Udearealer skal være med til at nytænke og differentiere valget af undervisningsmetoder der i særlig grad tilgodeser de mange børn, der har brug for at røre og gøre, learning by doing. De uopvarmede rum bruges både i undervisning og fritid. Den integreret institution, Skibet, Skejby

26 83 Beskrivelse af KRAI s faciliteter Garderobe- og toiletforhold Indskolingens garderobe skal inddeles i tre grupperinger - én til hvert team (3x90 børn). Centralt placerede garderober i KRAI understøtter enheden som skofrit område. I forbindelse med garderoberne placeres toiletterne. Hver garderobe sektioneres, så den bliver nem og overskuelig at orientere sig i for børn og voksne. Garderoben har en vigtig pædagogisk funktion ift. at være bindeleddet til det udendørs lege- og læringsrum, som aflaster indendørs faciliteter. I indretningen af garderoben skal det at kunne holde orden på tøj og sko være en mulighed for børnene, som en forudsætning for at skabe overblik og æstetiske omgivelser. Garderoben er et af de steder forældre oftest kommer på skolen for at bringe eller hente deres barn. Det er altså et område, hvor der er mulighed for at kommunikere direkte med forældrene og inddrage dem i deres barns læring og udvikling. Det vil derfor være en klar fordel, hvis der ved garderoberne er særligt afgrænsede zoner/ områder, som udover at kunne bruges til diverse aktiviteter for SFO ens og indskolingens børn, også kan bruges til korte samtaler med forældre. De fysiske rammer skal signalere / invitere til samarbejde og således skal forældrekontakten ikke foregå hen over hovedet på børnene. Garderober, indskolingen, Absalonskolen, Holbæk

27 84 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af KRAI s faciliteter / 1:50 Fællesfunktion KRAI/ SFO Store fællesskaber Til samling af hele indskolingen er det muligt at mødes i skolens store fællesrum / kantine / café. Derudover skal rummene til stamklasserne i KRAI kunne sammenlægges, så de kan rumme forældresammenkomster, fællesspisning, fællessamling for hver enkelt team mv. (tre lokaler til 90 børn). Små fællesskaber I indskolingen er det vigtigt at have mange små rum, hvor børnene kan trække sig tilbage enten i forbindelse med undervisning eller aktiviteter i SFO en. Der er måske mulighed for at bygge en hule under en trappe på en hems eller lignende: Mens der foregår aktiviteter i de større stamlokaler og værksteder. Gangarealer kan være forsynet med læsehuler og labyrint -agtige gemmesteder. Der skal være små zoner med alternative bløde møbler / hængekøjer / læserør mv., hvor børnene får mulighed for at skærme sig samtidig med, at de er i visuel kontakt til voksne og børn. I rummene til små fællesskaber og fordybelse skal der være mulighed for at trække børnene til side til en særlig snak eller besked/ konfliktløsning. Børn med særlige behov Børn med særlige behov skal kunne færdes nemt og ubesværet på skolens arealer. Der skal være fokus på, at fysisk håndtering af børn med fysisk handicap er let tilgængelig for medarbejdere og brugere. Der skal i fælleslokalerne tænkes ind, hvordan vi tilgodeser og imødekommer børn, der har særlig brug for at kunne trække sig tilbage til stilleområder for at finde ro. I ft. børn med særlige behov gælder de samme principper som for små fællesskaber. Ro-rum skal gerne placeres isoleret fra større fællesskaber. Det er vigtigt, at det er muligt at lukke en dør til rummet, så børnene ikke generes af støj fra andre aktiviteter.!"#$ %#& '#& ()*+ Illustrationer fra nettet

28 85 Beskrivelse af KRAI s faciliteter Udearealer / udeundervisning og leg på skolen og i nærmiljøet Frederiksbjergbyggeriet er beliggende tæt på skov og strand, og for både forældre, personale og børn og unge er det et stort ønske at bruge de omkringliggende grønne ressourcer som skoven, stranden og havnen som en naturlig del af læringsmiljøet på skolen. Børnene skal have en tæt og udforskende relation til naturen. Børnene i indskolingen skal have mulighed for at skabe og bruge deres egne steder og påvirke deres eget miljø. Det vil stimulere og udvikle deres medfødte nysgerrighed. Derfor skal omgivelserne også i uderummet være dynamiske og variable. Indskolingens legeplads ligger i forbindelse med børnehavens legeplads og Skolemarken. Udearealerne skal være udfordrende og stimulerende for børns lyst til bevægelse. Det skal være designet således, at det rummer mange forskellige muligheder for kropslig udfoldelse og virke stimulerende for børns kreativitet. Der skal være mulighed for at komme i læ for regn og rusk. Der skal være åbne områder til sol og sne. Der skal skabes mange mindre rum i det store uderum. Der skal være plads til hjørner, kroge og pladser i forskellige størrelser og i flere niveauer. For at udelivets faciliteter indgår som en naturlig del at undervisningen og fritiden, skal der være adgang til vand og toiletter. Legeplads, Berlin

29 86 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG SKOLEN, MELLEMTRIN

30 87 Mellemtrinnets stærke input - den pædagogiske vision Mellemtrin Her er motivation af børnene vigtig et sprogligt inspirerende miljø skal fastholde elevernes nysgerrighed og lyst til at lære. Det er også her, at skiftet fra at være mere legepræget til at blive mere teoretisk orienteret foregår. Vi ønsker rum, der giver mulighed for forskellige læringssituationer f.eks. samling, gruppearbejde, stillaktiviteter, selvstændigt arbejde o.s.v. På mellemtrinnet udfoldes de faglige søjler for børnene. De præsenteres for den naturvidenskabelige arbejdsmetode, metoder og fordybelse i de praktisk musiske fagområder og vekselvirkningen mellem projekt og fagperioder. Som en konsekvens af KRAI-organiseringen ønsker vi at indføre kompetencebaseret mellemtrin og udskoling med det formål at styrke børn og unges trivsel, læring og udvikling i skolen med et særligt fokus på fortsat sprogudvikling, fagfaglige søjler og projektundervising. Formålet er, at børnene oplever en mere sammenhængende overgang mellem trinene, og at de ikke fastholdes i bestemte roller. Dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn. I det kompetencebaserede trin fortsættes undervisnings- og organisationsformer, som fremmer en pædagogisk og faglig differentiering. Formålet er desuden at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger og mellem de forskellige fag og faglærere, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile. Vi ønsker rum, der fremmer børnenes fornemmelse af at tilhøre en gruppe, f.eks. synes vi, det er vigtigt, at børnene samles om morgenen, samt spiser sammen med stamholdet. Det vil sige, at børnene ikke er på stamholdet hele dagen. Når de ikke er på stamholdet, er de i selvvalgte/ikke selvvalgte aktiviteter, formelle / ikke formelle læringsrum. Der er tale om holddeling, kurser, auditorium-laboratorie etc. Principper for stamholdene: Vekselvirkning mellem projekt (det er eleven der skal gøres aktiv) og fagfaglige input Vekselvirkning mellem ude og hjemme hjemme er stamhold ude er hold, fag, differentiering Kontaktlæreren, som er ansvarlig for opfølgning på elevens udviklingsplan/ elevplan suppleres i det daglige med portefølje eller andet Sammenhængende dag for eleverne Formelle og uformelle læringsrum Selvvalgte og ikke selvvalgte læringsaktiviteter Børn med særlige behov Vi skal tilgodese de børn, der har særlige behov ved at sikre overskuelige rammer både inde og ude - med forudsigelighed og mulighed for tryghed/fordybelse, men også mulighed for at være på de vilde vover, hvis det er det, man ønsker.

31 88 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Funktionsdiagram, mellemtrin og SFO Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige behov og sammenhænge og angiver således ikke en præcis placering og størrelse af funktionerne. Overlappet mellem funktionerne angiver kun sammenhængen mellem funktionerne og ikke størrelsen på arealet årgange / SFO Personalefaciliteter Udeundervisning 1. SAL Stamklasse / Fælleslokaler undervisningsrum +træningsrum 9x30 pers. Studie- og fællesområde for årgange Praktiskmusiske fag Udeundervisning / udeliv Garderobe / toiletter Specialklasse 15 pers Naturfaglige lokaler

32 89 Forklaring af funktionsdiagram, mellemtrin og SFO Forklaring af funktionsdiagram Funktionsdiagrammet viser fordelingen og sammenhænge mellem funktioner på mellemtrinnet og SFO en. Undervisning og fritid ønsker at skabe en pædagogisk, organisatorisk og fysisk sammenhæng mellem funktionerne, garderoben, toiletterne og udearealerne, samt mellem børn, voksne og forældre. Der bør arbejdes med at skabe flest mulige udgange til legepladsen/ udearealerne. Udearealet skal tilbyde udeværksted, udekøkken / køkkenhaver, samt dyrehold i samarbejde med børnehaven og KRAI. Udearealet skal sektioneres med et særligt afgrænset område til mellemtrinnet, men i direkte forbindelse til de øvrige udearealer. Fra legepladsen skal der være direkte adgang til toilet. For at skabe sammenhæng mellem alle børn og voksne i Frederiksbjergbyggeriet benytter alle byggeriets brugere den samme hovedindgang. Den fælleshovedindgang skaber fælles identitet og er vigtig i oplevelsen af at tilhøre det store fællesskab. Fra skolens hovedindgang er der adgang til mellemtrinents område med garderober. Det skal være muligt at komme direkte fra garderoben til legepladsen. Personalefaciliteterne deles af hele mellemtrinnet. Personalefaciliteter placeres i videst muligt omfang med adgang til udeareal. Faciliteterne er fælles mellem pædagoger og lærere i mellemtrin og SFO. I arealet er indeholdt plads til pauser, møder og forberedelse samt garderobe og toilet. Depotplads indtænkes generelt til mellemtrinnets funktioner.

33 90 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Læringsrummets organisering og rumprincipper, mellemtrin De tre læringsrum skal opfattes bredt som læringsmiljøer eller situationer - og ikke snævert som fysiske rum. Undervisningsrummet Studierummet Træningsrummet Lærere / pædagoger Formidler, ordstyrer og overhører Lærer overfor alle elever Læreren organiserer og stiller opgaver Konsulent Arbejdsleder Vejleder Katalysator Coach Træner Læreren stiller opgaver Arbejdsleder Vejleder Roller Elever Modtager, følger regler og udviser interesser Elever sammen Studerende Selvstændige og ansvarlige Stiller selv opgaverne Eleverne arbejder individuelt eller i små grupper Undervisningsindholdet Vidensformidling og diskussion Teoretiske og kreative projekter Autentiske problemstillinger Træning af pensum og fordybelse Opgave differentiering Fysiske rammer Klasselokalet som en scene Grupperum Klasselokalet Gangarealer Læringscenter Værksteder / faglokaler Individuel tilpasning af fysiske rammer De tre organiseringer af læringsrummet i relation til lærer- og elevroller, undervisningsindholdet/ pædagogisk praksis og de fysiske rammer. Kilde: Krop og kommunikation i skolen, Lars Peter Bech Kjeldsen og Jens-Ole Jensen, Aarhus Kommune, Børn og Unge

34 91 Læringsrummets organisering og rumprincipper, mellemtrin Organiserings- og rumligt princip for mellemtrin Undervisningsrum Træningsrum Undervisningsrum Træningsrum Studierum Studierum årgange

35 92 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af mellemtrinnets faciliteter Stamklasser, SFO og de tre læringsrum Designprincipper FokusomrŒder - trivsel - f¾llesrumme Da fritid og undervisning finder sted i de samme rammer skal indretningen på mellemtrinnet tilgodese både et undervisnings- og fritidsperspektiv. Dette stiller særlige krav til den måde henholdsvis undervisning/ lærer og fritid/ pædagoger organiserer sig på. SFO og skolens undervisningsdel har som fælles mål at fremme det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse ud fra perspektivet om at skabe den bedst mulige dag for barnet. Stamklasserne rummer plads til undervisning/ oplæg fra lærer / elever af kortere varighed for en gruppe børn på ca. 28. I SFO tiden indgår de fysiske rammer, som en naturlig del af SFO ens areal, hvor der kan males, spilles spil, leges mv. Efter ophold i undervisningsrummet (podie opsætning) fordeles eleverne i henholdsvis studierum og træningsrum. I organiseringen af mellemtrinnets faciliteter er træningsrummet indeholdt i stamklasserummet. Undervisnings- og træningsrum udgør således én klasses fysiske og psykiske tilhørsforhold. og tryghed ikke mindst for de yngst sammenhængende dag i samme om geredskaber, som også kan bruges holdes frikvarterer. vitetsrum for SFO en, hvor børnene undervisningsakiviteter. Indretning Illustrationen viser hvordan stamklasserummet nemt kan ændres så det tilgoder undervisnings- og Fællesrummet i to forskellige fritidsperspektivet pauserum. Fleksibelt inventar og smidigt. 62

36 93 Beskrivelse af mellemtrinnets faciliteter Fællesarealer / studierummet Studierummet er et areal belligende i umiddelbar nærhed til undervisnings- og træningsrummet. Studierummet kan indrettes med gruppeborde. Køkkenet indeholder faciliteter til at bage og lave mad i med tilknytning til cafémiljø. Køkkenet er også undervisningens praksis rum, og SFO ens hjerte. Fællesarealet indeholder små arbejdsog aktivitetsnicher, stillerum, konstruktionslegerum, hyggerum mv. Desuden skal rummet kunne tilføres mobile depot / værkstedsvogne, der udvider rummets udfoldelsesmuligheder. Vognene supplerer de specialiserede værksteder / faglokaler i byggeriet. Studierummet betragtes som klassernes pauserum i undervisning og fritid. Materialevogne, Buskelundskolen, Silkeborg Mårslet Skole, fælleslokale

37 94 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af mellemtrinnets faciliteter Garderobe- og toiletforhold Mellemtrinnets garderobe skal inddeles i to hovedgrupperinger - én til hhv årgang og årgang (2x180 børn). Garderoberne bør opdeles i mindre undergrupperinger. Centralt placerede garderober i mellemtrinnet, understøtter enheden som skofrit område. I forbindelse med garderoberne placeres toiletterne. Hver garderobe sektioneres, så den bliver nem og overskuelig at orientere sig i for børn og voksne. Garderoben har en vigtig pædagogisk funktion ift. at være bindeleddet til det udendørs lege- og læringsrum, som aflaster indendørs faciliteter. I indretningen af garderoben skal det at kunne holde orden på tøj og sko være en mulighed for børnene, som en forudsætning for at skabe overblik og æstetiske omgivelser. Det foreslåes, at garderoben indrettes med lockers, som ved hjælp af koder, åbnes. Garderoben er et af de steder forældre oftest kommer på skolen for at bringe eller hente deres barn. Det er altså et område, hvor der er mulighed for at kommunikere direkte med forældrene og inddrage dem i deres barns læring og udvikling, hvilket gør sig gældende i ft årgangs forældrene. Det vil derfor være en fordel, hvis der ved garderoberne er særligt afgrænsede zoner/ områder, som udover at kunne bruges til diverse aktiviteter for SFO ens og årgangenes børn også kan bruges til korte samtaler med forældre. De fysiske rammer skal signalere / invitere til samarbejde, og således skal forældrekontakten ikke foregå hen over hovedet på børnene. Kodet lockers uden nøgle til mellemtrinnet samt trådhylder til fodtøj