Indhold ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold ISBN 978-87-7266-124-7"

Transkript

1 Årsberetning

2 Indhold Beretning om årets gang i 2013 i Sygeplejeetisk Råd 3 Arbejdet med revision af de sygeplejeetiske retningslinjer 5 Høring om fravalg af livsforlængende behandling 7 Nordisk samarbejde 8 Hvordan kan du bruge Sygeplejeetisk Råd i din hverdag? 9 Samarbejde med tidsskriftet Sygeplejersken om dilemmaer 10 Bilag 1. Møder i Dansk Sygeplejeråds kredse og centralt 11 Bilag 2. Foredrags- og undervisningsaktiviteter 11 Bilag 3. Deltagelse i kongresser, konferencer mv 13 Bilag 4. De Sygeplejeetiske Retningslinjer 14 Bilag 5. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 16 Bilag 6. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 17 Praktiske oplysninger årsberetning 2013 Copyright by Dansk Sygeplejeråd Omslag samt Grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Greve Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. Dansk Sygeplejeråd

3 Beretning om årets gang i 2013 i Sygeplejeetisk Råd Året 2013 har været et travlt år, hvor der i forlængelse af 2012 har været fortsat arbejde med oplæg om reviderede sygeplejeetiske retningslinjer til Dansk Sygeplejeråds Kongres i På Kongressen i 2012 blev der vedtaget et forslag om revision af de sygeplejeetiske retningslinjer med henblik på en vedtagelse på Kongressen i maj 2014 efter en tilrettelagt proces. Efterfølgende blev der planlagt en proces med mulighed for inddragelse af medlemmer via aktiviteter, som kredsbestyrelserne skulle stå for frem til sommeren. Medlemmerne af Sygeplejeetisk Råd forpligtede sig til at deltage i tilrettelagte møder i kredsene i den udstrækning, det ville være muligt mere om dette senere. Møder Møderne holdes som hovedregel i Kvæsthuset fra kl. 9 til kl. 16, og der holdes som udgangspunkt et månedligt møde med undtagelse af juli, og et af efterårets møder holdes i forbindelse med et årligt nordisk træf for sygeplejeetiske råd i Norden. Der er nogle faste punkter på dagsordenen, som er meget interessante og hjælper os til at være opmærksomme på, hvad der sker i omverdenen. Her skal specielt nævnes den halve etiske time, der er en runde om emner, som medlemmerne er optaget af arbejdsmæssigt, har læst i avisen mv. og som kan være til inspiration for arbejdet med etik. Efterfølgende besluttes hvilke emner, der skal ydes en særlig interesse, eventuelt debatteres mere dybdegående eller beskrives mere indgående som optakt til en dybere debat eller et indlæg. Henvendelse fra medlemmer Der har været henvendelser fra sygeplejersker og sygeplejestuderende vedrørende forskellige spørgsmål. Ikke alle har været med et fagprofessionelt fokus, og i disse tilfælde er der taget kontakt til de, der har henvendt sig for at begrunde rådets arbejdsområde og måske guide til et mere relevant sted for henvendelse. Henvendelser om etik i sygeplejen giver altid anledning til drøftelse i rådet, muligvis en dybdegående analyse og diskussion af emnet og aftale om, hvordan rådet svarer på henvendelsen. Den, der har henvendt sig, spørges om tilladelse til at lægge spørgsmål og svar på hjemmesiden som inspiration for andre. Sygeplejersker er meget villige til at sige ja til dette, hvilket rådet er taknemmeligt over, da det er med til at synliggøre professionsetikkens plads i sygeplejerskers arbejde. Der er et stigende antal studerende, der henvender sig for at få øget indsigt eller kildehenvisninger i forhold til etiske vinkler i sygeplejen. Sygeplejeetisk Råd deltager altid gerne i drøftelser og samtaler om etiske spørgsmål direkte med medlemmer, og alle opfordres til at benytte muligheden. Oplæg og undervisning Sygeplejeetisk Råd modtager med jævne mellemrum opfordringer til at deltage i debatter, komme med oplæg eller undervise på temadage, kurser eller uddannelse. I den udstrækning, det overhovedet er muligt, deltager Sygeplejeetisk Råd gerne for at bidrage til opmærksomheden på etiske forhold i sygeplejen. Listen over arrangementer findes i bilagsmaterialet. Indlæg i medier Sygeplejeetisk Råd har udtalt sig om hjertestartere og genoplivning på plejehjem i både Kristeligt Dagblad og Jyllandsposten samt til Sygeplejersken omkring samarbejdet om forslaget til reviderede sygeplejeetiske retningslinjer. Høringssvar Der er afsendt høringssvar i forbindelse med udarbejdelse af vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehus. 3

4 Samarbejde med DSR Sygeplejeetisk Råd er glad for at have en tæt kontakt til Dansk Sygeplejeråd via formandskabet ved Dorte Steenberg, og samarbejdet er intensiveret i forbindelse med samarbejdet om revisionen af sygeplejeetiske retningslinjer. De kommende år et blik i glaskuglen Der er meget kort tid til, at Dansk Sygeplejeråd afholder Kongres 2014, hvor forslaget om de reviderede sygeplejeetiske retningslinjer skal forelægges med henblik på vedtagelse. Herefter forestår der en proces med implementering af retningslinjerne, så de kan blive til gavn og glæde for sygeplejersker, samarbejdsparter og ikke mindst de mennesker, der er i kontakt med det danske sundhedsvæsen. På Kongressen 2014 skal der vælges ny formand for Sygeplejeetisk Råd, idet den nuværende formand har været medlem af rådet i 8 år og derfor skal stoppe ifølge gældende regler. Et godt princip i forhold til at sikre nye kræfter og dermed nye muligheder for rådets arbejde og udvikling. I 2015 er det 25 år siden, det første sygeplejeetiske råd i Danmark så dagens lys, og i den anledning er det tanken at afholde en jubilæumskonference, hvor professionsetikken for sygeplejersker i Danmark bliver konferencens tema. De første tanker er tænkt, og der arbejdes intensivt videre med forberedelserne til jubilæet, der holdes den 12. maj Grete Bækgaard Thomsen Formand for Sygeplejeetisk Råd 4

5 Arbejdet med revision af de sygeplejeetiske retningslinjer Årene 2012 og 2013 har været stærkt præget af rådets arbejde med revision af de sygeplejeetiske retningslinjer. Rådet har arbejdet på en gennemgribende fornyelse af retningslinjerne med to overordnede ønsker, nemlig dels af hensyn til udviklingen i samfundet og i sygeplejen og dels at luge ud i det, der hører til andre steder end i professionsetikken. Herved vil professionsetikken komme til at stå mere skarpt og fremtrædende ren i sin form. Det er et udtalt ønske at tydeliggøre sammenhængen mellem etiske grundværdier, som det overordnede en form for overordnet referenceramme for professionsetikken, beskrevet som: Sygeplejersken har ansvar for at yde professionel omsorg, således at patienten oplever velvære. Hertil knyttes de grundlæggende etiske principper, der beskrives som: Respekt for selvbestemmelse Anerkendelse af værdighed Hensyn til integritet Omhu for det sårbare Endelig præsenteres de sygeplejeetiske retningslinjer, der er opdelt i forhold til de grundlæggende etiske principper. Det er Sygeplejeetisk Råds håb, at rigtigt mange vil få glæde af de sygeplejeetiske retningslinjer, og vi håber også, at mange får lyst til at dykke dybere ned i etiske spørgsmål og dilemmaer, der opstår i hverdagen. Selve udfoldelsesprocessen med høringen har været planlagt i et tæt samarbejde mellem DSRs Hovedbestyrelse og Sygeplejeetisk Råd. En proces efter kaskademodellen, hvor Hovedbestyrelsen på et møde fik gennemgået intention bag, baggrund for og gennemgang af det daværende forslag. Medlemmer af Sygeplejeetisk Råd var derefter på besøg i Kredsbestyrelserne med en gennemgang af forslaget. Kredsbestyrelserne har indsendt deres tanker vedrø- 5 Etiske grundværdier Grundlæggende etiske principper Etiske retningslinjer rende forslaget, og inputtene herfra har været genstand for nye drøftelser og rettelser med nye formuleringer. Kredsbestyrelserne påtog sig at være værter for præsentation af forslaget for medlemmerne i de aktuelle kredse. Nogle kredse har desuden haft etik på programmet til andre arrangementer, hvor medlemmer af Sygeplejeetisk Råd har deltaget som oplægsholdere. Sygeplejeetisk Råds medlemmer har oplevet samarbejdet med kredsene som et godt og givende samarbejde, hvor kredsene på fornemste vis har påtaget sig opgaven med formidling af professionsetikkens betydning og præsentation af det aktuelle forslag. Vi er undervejs blevet klogere og forhåbentlig skarpere, så forslaget nu fremstår, som det ønskes forelagt Kongressen. I forløbet med revisionen af de sygeplejeetiske retningslinjer er der nogle af de anvendte begreber, der har været drøftet meget frem og tilbage. Eksempelvis har der i selve retningslinjerne punkt 4.3 været forslag om at indholdet skulle rettes til: bistå til en værdig og naturlig dødsproces og død og medvirke til Teksten blev rettet til det foreslåede, hvorefter det i næste høringsrunde blev voldsomt kritiseret og forslag om, at der blot skulle stå: bistå til en værdig død

6 og medvirke til Vi gjorde forsøget og endte ved den oprindelige tekst. Der er flere centrale begreber, som har været indgående drøftet, og hvor vi har prøvet at udskifte dem med andre men ikke har fundet noget bedre og lige så præcist dækkende. Eksempler på dette er: Sygeplejeetisk Råd ville gerne, at det første afsnit skulle hedde præambel, som betyder: Præambel betegner i dag en forklaring eller erklæring som indledning til en traktat eller forfatning. Man kan sige at moderne præambler er en fremstilling af motiver, hensigter og andre emner, hvorom der er enighed. Præambel blev kritiseret som for højt ravende og svært forståeligt, og vi prøvede med forskellige andre begreber, som ikke præcist nok dækkede indholdet, så derfor er der ingen egentlig overskrift til det første afsnit. Præambel ville have været det bedste begreb, men sådan blev det ikke.. Begrebet velvære blev drøftet specielt i den første del af processen, idet nogle fik et billede af wellnes, hvilket ikke var hensigtsmæssigt. Velvære er en tilstand af at føle sig godt tilpas. Velvære kan være fra korte øjeblikke af lettelse, lindring og trøst, til langsigtet velvære, forstået som optimal sundhed og livskvalitet, hvor idealet er det gode liv. Velvære betragtes som et overordnet mål med al sygepleje. Sygeplejen bidrager til at understøtte patientens egne tiltag for at opnå velvære. Velvære skal her forstås som well-being det at være vel i den aktuelle situation og undergivet aktuelle vilkår. Den største hurdle har for nogen været begrebet næstekærlighed, idet begrebet er opfattet som kristent og for nogle dermed svært at se ind i den moderne sygepleje. Omsorg udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem sygeplejersken og patienten. I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder ham eller hende i en forståelse båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip om at handle sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv. Næstekærlighed er ikke alene et kristent begreb eller et religiøst begreb. Ateisten er som alle andre mennesker forpligtet til at handle over for et andet menneske, der har brug for hans eller hendes hjælp. Ifølge Wikipedia er Næstekærlighed omsorg for andre mennesker og det at føle sig ansvarlig for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt. Mens nogle betragter det som et element i social kontrol, ser andre det kun som en form for altruisme. Næstekærligheden er et eksempel på en aktiv, udadvendt kærlighed. Der har været forslag fremme om at udskifte næstekærlighed med begrebet medmenneskelighed, hvilket relaterer til mellemmenneskelig forståelse. Forståelse er ikke nok det ændrer ikke situationen, så derfor er begrebet ikke dækkende. Et andet forslag har været empati, altså evnen til at genkende og forstå andres følelser, hvilket heller ikke fordrer en aktiv refleksion. Konklusionen blev, at begrebet næstekærlighed, der fordrer stillingtagen og handling er det mest præcise begreb for den aktuelle fordring. For Sygeplejeetisk Råd hænger professionen og professionsetikken sammen som et godt bagt brød. Når nogen spørger, om man ikke lige kan holde disse to dele adskilt er det for rådet som at spørge, om man ikke lige kan pille gæren ud af det bagte brød! Det er ikke muligt det hænger uløseligt sammen i en enhed og en helhed. Efter Kongressen, når forslaget om nye sygeplejeetiske retningslinjer er vedtaget i maj 2014, forestår der en implementeringsproces, så sygeplejersker får 6

7 kendskab til de nye retningslinjer. Der er dermed også skabt rum for drøftelser af muligheden for en intensiveret sammenhæng mellem professions kerne og professionsetikken. Dette arbejde bør ske i et tæt samarbejde mellem DSRs HB og Sygeplejeetisk Råd og meget gerne med benyttelse af kaskademodellen, som har vist sig god i denne sammenhæng. samarbejdspartner med både DSR centralt og kredsene med henblik på at få det bedste frem til gavn for sygeplejersker, hvor de arbejder, drøfter og reflekterer over sygeplejens etiske spørgsmål og dilemmaer. Medlemmerne af Sygeplejeetisk Råd glæder sig til den fortsatte proces og indgår meget gerne som aktiv Høring om fravalg af livsforlængende behandling Sygeplejeetisk Råd har tidligt på året deltaget i et møde i Sundhedsstyrelsen, hvor der blev indsamlet data og diskuteret bl.a. etiske problemstillinger vedr. genoplivning af borgere i primær sundhedstjeneste og på plejehjem. Sundhedsstyrelsen var meget lydhør, og arbejdede på at udarbejde en vejledning, som skulle ligge indenfor den nuværende lovgivning, som sikrer svage og ældre borgeres selvbestemmelsesret og værdighed, og som skulle være brugbar i praksis på dette meget komplicerede område. I efteråret 2013 blev Sundhedsstyrelsens forslag til en ny vejledning vedr. fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og om afbrydelse af behandling i primær sundhedstjeneste, sendt i høring. Sygeplejeetisk Råd var inden høringsfristens udløb indbudt til endnu et møde i Sundhedsstyrelsen, hvor der blev lyttet til kommentarer i forhold til vejledningen. Det var i Sygeplejeetisk Råds høringssvar bl.a. væsentligt at, samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læge og sygeplejerske/plejepersonalet er præciseret klart, og at sygeplejerskens rolle skal sikre inddragelse af såvel borgere og ikke mindst pårørende, så de føler sig godt informeret, lyttet til og respekteret, og kan have indflydelse på valg, der skal tages. Desuden var det ledelsesmæssige ansvar vigtigt at præcisere, så at det sikrer, at alt plejepersonale kan være orienteret om borgerens ønsker om evt. fravalg af behandling og genoplivning. Ydermere er samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og de mange interessenter omkring implementering af vejledning i praksis nødvendig. Vejledningen om fravalg af livsforlængende behandling blev offentliggjort den 23. januar

8 Nordisk samarbejde Der er tradition for, at de sygeplejeetiske råd på Færøerne, Norge, Sverige og Danmark mødes en gang årligt for at drøfte fælles anliggender med udgangspunkt i etik og sygepleje. I 2013 fandt konferencen sted i Stockholm, hvor rådet deltog i det officielle program, og derudover havde tilrettelagt studiebesøg med fokus på differentieret kulturudvikling inden for de nordiske grænser. Det er en stor glæde, at formanden for de grønlandske sygeplejersker Inuuti Fleischer deltog og fulgtes med os i den danske delegation. Det officielle program så i hovedtræk således ud: HBTQ och Jämlik vård ved Josefine Zätner, barnmorska och styrelsesmedlem i Riksföreningen för HBTQ sjuksköterskor Genus och jämlik vård ved Åsa Andersson, strategisk rådgivare, Svenska sjuksköterskeförening Jämlighet som fundament för etik i vården ved professor Gunilla Silfverberg, Ersta Sköndals Högskola Etiske utmaningar i framtiden ved David Kilström, leg sjuksköterska Livstestamente och avstå/avslutande av behandling ved Berit Daae Hustad. Förman for Norska etikrådet introducerar frågeställningar: Hur ser lagskiftningarna ut i respektive land kring dessa frågor? Formænd for de nordiske etiske råd. Fra venstre Maiken Olsen, Færøerne, Grete Bækgaard Thomsen, Danmark, Catrine Jacobsson, Sverige, Berit Daae Hustad fra Norge og Inuuti Fleischer fra Grønlands Sygeplejeorganisation. 8

9 Hvordan kan du bruge Sygeplejeetisk Råd i din hverdag? Sygeplejeetisk Råd har til opgave at afgive udtalelser om professionsetiske spørgsmål fra medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Når Sygeplejeetisk Råd modtager en medlemshenvendelse om en etisk problemstilling, drøftes den på det førstkommende møde. Efterfølgende udarbejdes en udtalelse, hvor rådet fremkommer med hvilke overvejelser og sygeplejeetiske retningslinjer, der har været drøftet. Udtalelsen bliver sendt til medlemmet, og samtidig spørger vi om tilladelse til i anonymiseret form at offentliggøre henvendelsen og svaret på hjemmesiden. De fleste medlemmer giver positiv tilbagemelding herpå. Sygeplejeetisk Råd har i 2013 behandlet følgende problemstillinger: Ønske om lovændring i forbindelse med hjertestartere på plejehjem Manglende indgriben fra personalets side på psykiatrisk bosted med behandlingsdømte stofmisbrugere Særlige regler for patienter med aktuelt eller tidligere stofmisbrug i medicinsk afdeling - er det tilladt? Henvendelse om negativ reference givet til potentiel ny arbejdsgiver Konflikt på hospice mellem personale og patient Besparelser, som rammer patienter Temadrøftelse om influenzavaccination og Sundhedsstyrelsens anbefalinger Temadrøftelse om prostitution Alle henvendelser, hvor der gives tilladelse og tilhørende svar kan læses på Rådets hjemmeside spørgsmål og svar. Sygeplejeetisk Råds hjemmeside Hjemmesiden har haft eksterne unikke besøgende i 2013 med unikke sidevisninger. Der er mest søgning på siden Sygeplejeetiske retningslinjer ( unikke besøgende), efterfulgt af Holdninger, Sygeplejeetisk Råd (opgaver, medlemmer mv.) og Etiske spørgsmål og svar. 9

10 Samarbejde med tidsskriftet Sygeplejersken om dilemmaer Sygeplejeetisk Råd har leveret flere dilemmaer til Sygeplejersken, og der har været en tæt dialog med fagredaktøren om forhold vedrørende anonymitet og åbenhed, idet det kan opleves problematisk at stå som forfatter til dilemmaer, da de fleste af medlemmerne i rådet arbejder i tætte kulturer, hvor historier vil kunne genkendes, og hvor dette ikke vil være hensigtsmæssigt. Pia Olsen Etiske dilemmaer besvaret i Sygeplejersken i 2013 Nr. 1/ En fugtig julefrokost med følger Nr. 2/ Etniske smerter Nr. 3/ Konen med æggene Nr. 4/ Bank på døren eller lad være Nr. 5/ Den gamle dame drikker Nr. 6/ Den rare besøgsven Nr. 7/ Delt opmærksomhed Nr. 8/ Den smigrende unge mand Nr. 9/ Undgå udsigtsløs behandling Nr. 10/ Når jeg ikke vil være mit fag bekendt Nr. 11/ 10 øl på køkkenbordet Nr. 12/ Voldelige beboere giver sygemeldinger Nr. 13/ En kylling på stoffer Nr. 14/ Den utilpassede beboer 10

11 BILAG 1+2. MØDER I DANSK SYGEPLEJERÅDS KREDSE OG CENTRALT i forbindelse med drøftelse af nye sygeplejeetiske retningslinjer - Kaskademodellen Dato Sted Arrangør Deltagere Kvæsthuset DSR-C Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd Skanderborg Kreds Midtjylland Kredsbestyrelsen Ringsted Kreds Sjælland Kredsbestyrelsen Billund Kreds Syddanmark Kredsbestyrelsen Aalborg Kreds Nordjylland Kredsbestyrelsen København Kreds Hovedstaden Kredsbestyrelsen Aflyst Fredericia Kreds Syddanmark Medlemmer København Kreds Hovedstaden Medlemmer Juni Aalborg Kreds Nordjylland 20 TR Silkeborg Kreds Midtjylland Medlemmer Ringsted Kreds Sjælland Medlemmer og politikere December Ringsted Kreds Sjælland Medlemmer FOREDRAGS- OG UNDERVISNINGSAKTIVITETER I 2013 Dato Sted Arrangør Emne Målgruppe Center for Kompetenceudvikling Psykiatri og Social, Region Midtjylland Etik & Specialisering.Etiske overvejelser i professionel praksis. 30 sygeplejersker i specialiserede funktioner i behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland Rigshospitalet Nordisk uddannelse i børneanæstesi Overvejelser/dilemmaer i forbindelse med det ufødte barn, det døende barn og det svært misdannede barn set fra forældrenes og personalets perspektiv Deltagere i teorimodul til den 1-årige nordiske uddannelse i børneanæstesi Center for Kompetenceudvikling Psykiatri og Social, Region Midtjylland Etik & Specialisering. Etiske overvejelser i professionel praksis. 30 sygeplejersker i specialiserede funktioner i behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland. Ambulante afsnit og sengeafsnit. 11

12 BILAG 2 forts. FOREDRAGS- OG UNDERVISNINGSAKTIVITETER I 2013 Dato Sted Arrangør Emne Målgruppe Brøndby Brøndby Kommunes Seniorråd Hvordan har udviklingen i samfundet ændret etikken i Dansk Sygeplejeråd? Medlemmer af seniorrådet Kreds Midt Seniorsammen- Etik Seniorsygeplejersker slutningen Marts Region Sjælland Region Sjælland Etik Anæstesisygeplejersker i Region Sjælland Ledernes Kursuscenter i Odense DSR, Kreds Syddanmark Temadag om alternativ behandling: Kræver alternativ behandling alternativ etik? Medlemmer Hellerup FSSASMO Temadag: Etiske og kommunikative udfordringer i operationssygeplejen. Etik på operationsgangen Alsion i Sønderborg Familiecentret, Sygehus Sønderjylland. Symposium om etik. Forskellen mellem alvorligt syge børn og voksne - eksisterer der en særlig børneetik? Medlemmer af Fagligt Selskab for sygeplejersker ved steriliseringscentraler, ambulatorier, skade- og modtageafdelinger samt operationsgange 200 læger, sygeplejersker, jordemødre, assistenter, socialrådgivere og andre interesserede August Center for kompetence udvikling, Aarhus Region Midtjylland Uddannelsescenter Etik og dilemmaer Sygeplejersker på specialuddannelsen i kræft August Brøndby Kommune Brøndby Kommune Etik Demenskoordinatorer Thisted Seniorsammenslutningen Etik med eksempler fra psykiatrien Medlemmer Odense Universitetshospital November Udviklingssygeplejersker Sygeplejeetiske retningslinjer Udviklingssygeplejersker November Horsens Sygehus Klinisk Etisk Forum på Horsens Sygehus Etik Medlemmer Odense Kreds Syddanmark Etik og faglig forsvarlighed TR og AMiR Rødekro Kreds Syddanmark Etik og faglig forsvarlighed TR og AMiR Esbjerg Kreds Syddanmark Etik og faglig forsvarlighed TR og AMiR Fredericia Kreds Syddanmark Etik og faglig forsvarlighed TR og AMiR December Hospitalsenheden Vest Hæmatologisk afdeling Temaeftermiddag om etik og professionsetik Hæmatologisk afdeling 12

13 BILAG 3 DELTAGELSE I KONGRESSER, KONFERENCER M.V. I 2013 Medlemmernes deltagelse i kongresser og konferencer Dato Sted Arrangør Emne Målgruppe Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Inspirationsmøde om fravalg af genoplivende behandling Insteresse organisationer Vejle Det Etiske Råd Etik i sundhedsvæsenet Alle Center for Sundhed og Samfund, København DASKET Temadag og workshop: Klinisk etik! Udfordringer og muligheder i klinisk praksis, nationalt som internationalt. 70 Medlemmer af DASKET Stockholm Svensk sjuksköterskeförenings etiska råd HBTQ og ligeværd i sundhed. Genus og jämlig vård. Jämlighet som fundament for etik i sygeplejen. Etiske udfordringer i sygeplejen, nu og i fremtiden. Med MOD att leva. Livstestamente i Norge. Sygeplejeetiske råd i Norden Sixtus Middelfart DASKET Kursus i klinisk etik Medlemmer af klinisk etiske komiteer og DASKET Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Møde, drøftelse af den kommende vejledning om livsforlængende behandling. Interesseorganisationer Fuglsang Herregård Refugiet Lolland Faster Ro på! Etik og værdier i hverdagslivet Erhvervsledere og andre interesserede Landstingssalen Folketingets Sundhedsog Forebyggelsesudvalg Åben høring om dødshjælp Alle Comwell Middelfart Region Syddanmarks sygeplejefaglige råd Konference om teknologi og etik Sygeplejersker i Region Syddanmark Medicinerhuset, Aalborg DASKET Temadag om ordination af Ingen indikation for genoplivning ved hjertestop Medlemmer af Dansk Selskab for Klinisk Etik Christiansborg Det Etiske Råd Debatdag om International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer Alle 13

14 BILAG 4. DE SYGEPLEJEETISKE RETNINGSLINJER 2013 Som vedtaget af DSR s kongres den 26. maj Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer er tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt men lever i sammenhæng med sine omgivelser. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker. Sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje og er rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje. Sygepleje omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. [1] Sygepleje ydes uden nogen form for diskriminering. I De Sygeplejeetiske Retningslinjer benævnes alle modtagere af sygepleje som patienter. Forudsætningen for, at sygeplejersken kan tage et etisk ansvar er, at sygeplejersker er fagligt velfunderet. Sygepleje baseres på omhu og samvittighedsfuldhed. De Sygeplejeetiske Retningslinjer forudsætter, at den faglige viden er ajourført. De Sygeplejeetiske Retningslinjer respekterer dansk lovgivning og tager udgangspunkt i De Sygeplejeetiske Retningslinjer fra 1992 [2], de grundlæggende menneskerettigheder [3] og ICN s etiske kodeks for sygeplejersker. [4] Anvendelsen af De Sygeplejeetiske Retningslinjer De Sygeplejeetiske Retningslinjer er vejledende i forskellige sammenhænge, hvor etisk stillingtagen er nødvendig. 1. SYGEPLEJERSKEN OG PROFESSIONEN 1.1 Sygeplejersken skal tage ansvar for, at De Sygeplejeetiske Retningslinjer inddrages i sygeplejen. 1.2 Sygeplejersken skal i sit arbejde erkende og vedkende sig det etiske, faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger. 1.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke. 1.4 Sygeplejersken skal bidrage til et godt arbejdsmiljø og støtte kolleger i vanskelige situationer. 1.5 Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages. 1.6 Sygeplejersken skal medvirke til at udvikle faget og værne om dets troværdighed. 2. SYGEPLEJERSKEN OG PATIENTEN 2.1 Sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. Sygeplejersken skal medvirke til, at udsigtsløs behandling [5] afsluttes eller ikke påbegyndes. Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse og bistå til en værdig død. Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død. 2.2 Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. 2.3 Sygeplejersken skal respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten. 14

15 Rådets intention er, at retningslinjerne kan medvirke til at: Fremme etiske diskussioner og overvejelser blandt sygeplejersker Støtte sygeplejersker i situationer, hvor der skal træffes etiske valg Fremme den gode dømmekraft med henblik på at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen Sætte fokus på etiske dilemmaer, for at synliggøre etiske valg. 2.4 Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet. 2.5 Sygeplejersken skal beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning. 2.6 Sygeplejersken skal, ved loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets forhold og muligheden for at udføre forsvarlig sygepleje, arbejde for at varetage patientens tarv. 2.7 Sygeplejersken skal værne om fortrolige oplysninger om patienten. 2.8 Sygeplejersken skal vise respekt og omsorg for pårørende. Hvis der opstår interessekonflikt mellem patient og pårørende, skal patientens tarv varetages. 3. SYGEPLEJERSKEN OG SAMFUNDET 3.1 Sygeplejersken skal holde sig orienteret om den sociale- og sundhedspolitiske udvikling og deltage i debatten herom. 3.2 Sygeplejersken skal arbejde for prioriteringer, der sikrer en retfærdig og hensigtsmæssig ressourcefordeling, og som tilgodeser de grupper af patienter, der har størst behov for sygepleje. 3.3 Sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, de politiske prioriteringer får for sygeplejen. 3.4 Sygeplejersken skal forholde sig kritisk til udviklingen inden for den bioteknologi og sundhedsteknologi, som har konsekvenser for sygeplejen. 3.5 Sygeplejersken skal i sit arbejde tage et ansvar for at beskytte miljøet mod forurening og undgå unødvendigt ressourceforbrug. 3.6 Sygeplejersken skal ved offentlig fremtræden være bevidst om, hvorvidt dette sker som ansat, som fagperson eller som privatperson. 3.7 Sygeplejersken skal værne om fagets omdømme. [1] Bekendtgørelse nr. 232 af om sygeplejerskeuddannelsen 1, stk. 2, nr. 1 [2] Sygeplejeetiske retningslinjer, vedtaget maj 1992 på DSR s kongres [3] FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) [4] International Council of Nurses (ICN). Det første etiske kodeks for sygeplejersker blev godkendt i 1953 og er senest revideret i år 2012 [5] Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling 3. Ved behandling forstås i denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient m.v. 15

16 BILAG 5. VEDTÆGTER FOR SYGEPLEJEETISK RÅD 1. Sygeplejeetisk Råd har som opgave: at overvåge og fremme sygeplejerskers faglige/etiske standard, samt at afgive udtalelser om faglige/etiske spørgsmål, som indbringes for Rådet af Dansk Sygeplejeråds medlemmer eller Dansk Sygeplejeråd. Rådet kan herudover på eget initiativ tage spørgsmål op til behandling og vurdering. Rådets udtalelser om tilsidesættelse af De Sygeplejeetiske Retningslinjer afgives til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. Stk. 2. Rådet kan ikke behandle sager, som i henhold til Dansk Sygeplejeråds love er henlagt til afgørelse i et andet organ. Rådet afgør selv, om det kan behandle en forelagt sag. I tvivlstilfælde kan Rådet indhente udtalelse fra Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse herom. Stk. 3. De Sygeplejeetiske Retningslinjer fastsættes af Dansk Sygeplejeråds kongres efter indstilling fra Rådet. Rådet er forpligtet til regelmæssigt at vurdere disse regler og eventuelt fremsætte forslag til revision. 2. Rådet består af 10 medlemmer, der skal være medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og som vælges af Dansk Sygeplejeråds kongres efter kandidatanmeldelser fra Rådet, Dansk Sygeplejeråds kredse og hovedbestyrelsen. Kandidatanmeldelser skal være Dansk Sygeplejeråd i hænde inden arbejdstids ophør på den sidste normale arbejdsdag i januar måned i lige år. Stk. 2. Der foretages selvstændigt valg af formand. Stk. 3. Medlemmer af Sygeplejeetisk Råd skal såvel virksomhedsmæssigt som geografisk være dækkende for Dansk Sygeplejeråd. Stk. 4. Ingen af Rådets medlemmer må beklæde andre tillidsposter i Dansk Sygeplejeråd eller indtage andre tillidserhverv eller være ansat i stillinger, som vil kunne svække tilliden til Sygeplejeetisk Råd. Stk. 5. På baggrund af de indkomne kandidatforslag indstiller hovedbestyrelsen til kongressen formand og medlemmer til valg på kongressen. Stk. 6. Ændringsforslag til hovedbestyrelsens indstilling kan fremsættes på baggrund af de indkomne kandidatforslag af Dansk Sygeplejeråds kredse samt Sygeplejeetisk Råd inden 1.4. i lige år. Stk. 7. Valg til Rådet gælder for 4 år, og genvalg kan finde sted én gang. Stk. 8. Valg af formand samt 4 medlemmer af Rådet, og valg af Rådets øvrige 5 medlemmer finder sted på to på hinanden følgende kongresser. Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 8 om antallet af medlemmer på valg fraviges, såfremt et medlem, der ikke er på valg ved førstkommende kongres, udtræder af Rådet i sin valgperiode. I dette tilfælde foretages der suppleringsvalg ved førstkommende kongres, således at antallet af medlemmer på valg tilpasses den aktuelle medlemssituation i Rådet. 3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der skal godkendes af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. 4. Rådet aflægger hvert år med udgangen af maj måned beretning om sin virksomhed til hovedbestyrelsen og bestemmer, om beretningen skal offentliggøres helt eller delvis. 5. Udgifterne til Rådets virksomhed afholdes af Dansk Sygeplejeråd på baggrund af en af Dansk Sygeplejeråds kongres fastsat bevilling. Rådets regnskabsår er kalenderåret, og der aflægges regnskab til Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse. 16

17 BILAG 6. SYGEPLEJEETISK RÅDS MEDLEMMER Grete Bækgaard Thomsen Sundhedschef i Lemvig kommune. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Formand fra Annette Hegelund Udviklingssygeplerske, Dianalund Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Næstformand fra Dorthe S. Nielsen Klinisk sygeplejeforsker og adjunkt, Indvandrermedicinsk Klinik, OUH og Center for Global Sundhed, SDU. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Edel Kirketerp Nørskov Oversygeplejerske, Børneafdelingen, Sygehus Lillebælt. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Randi Bligaard Madsen Udviklings-og kvalitetskoordinator på Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Hanne Reinhold Juul Funktionsleder, Team for affektive lidelser og Klinik for Skizofreni, Region Syddanmark. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Lene Poulsen Koordinerende sygeplejerske, Hjemmesygeplejen Vest, Aalborg. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Laila Twisttmann Bay Udviklingssygeplejerske, Reumatologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Birthe Ørskov Lektor, UC Sjælland, Sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing Falster. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra Erik Weye Herskind Anæstesisygeplejerske, Nykøbing Falster Sygehus, Sygehus Syd. Medlem af Sygeplejeetisk Råd fra

18 BILAG 6. PRAKTISKE OPLYSNINGER PRAKTISKE OPLYSNINGER Sygeplejeetisk Råds sekretær kan træffes på: Tlf. nr eller Fax: Hjemmeside eller Rådet kan også kontaktes ved at skrive til: Sygeplejeetisk Råd Sankt Annæ Plads København K Sygeplejeetisk Råds formand kan træffes på: På hjemmesiden kan du kontakte Sygeplejeetisk Råd via en elektronisk blanket. Pjecer, årsberetninger og De Sygeplejeetiske Retningslinjer kan rekvireres hos Rådets sekretær eller downloades på Rådets hjemmeside. 18

19 Sygeplejeetisk Råd Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Tlf E.mail 19

20 Årsberetning

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Indhold. Bilag 4. De Sygeplejeetiske retningslinjer 2014 15. Bilag 5. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 17. Bilag 6. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 18

Indhold. Bilag 4. De Sygeplejeetiske retningslinjer 2014 15. Bilag 5. Vedtægter for Sygeplejeetisk Råd 17. Bilag 6. Sygeplejeetisk Råds medlemmer 18 2014 Årsberetning Indhold Beretning om årets gang i Sygeplejeetisk Råd 2014 3 Fælles nordisk træf om sygeplejeetik 6 (Velfærds)teknologi 7 Samarbejde med tidsskriftet Sygeplejersken 8 Oversigt over Dilemmaer,

Læs mere

Å R S - BERET- NING 2011

Å R S - BERET- NING 2011 ÅRS- BERET- NING 2011 21. årsberetning 2011 Copyright by Dansk Sygeplejeråd Omslag samt Grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Greve Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-856-7 Fotografisk, mekanisk eller

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Dialogmøde med sundhedsplejersker, der arbejder med asylansøgere... 6. Kan sygeplejersker nægte at udføre en læges ordination?...

Dialogmøde med sundhedsplejersker, der arbejder med asylansøgere... 6. Kan sygeplejersker nægte at udføre en læges ordination?... Årsberetning 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Formandens beretning... 3 Dilemmaer fra fagdag og kongres... 4 Dialogmøde med sundhedsplejersker, der arbejder med asylansøgere... 6 Kan sygeplejersker nægte at udføre

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Formandens beretning... 3. Medlemshenvendelser og udvalgte temaer drøftet på Rådsmøder i 2009... 5

Formandens beretning... 3. Medlemshenvendelser og udvalgte temaer drøftet på Rådsmøder i 2009... 5 Årsberetning 2009 Indholdsfortegnelse Formandens beretning... 3 Medlemshenvendelser og udvalgte temaer drøftet på Rådsmøder i 2009... 5 Anvendt etik fra dilemma til konkret valg og handling... 6 Hvem bestemmer,

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

deres autorisation anerkendt i Danmark

deres autorisation anerkendt i Danmark Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Sygeplejeetisk Råd 1990-2010

Sygeplejeetisk Råd 1990-2010 Sygeplejeetisk Råd 1990-2010 forside illustration Den 12. maj er Florence Nigthingales fødselsdag, og i år er det 100 år siden hun døde i sit hjem i London. Derfor har Sygeplejeetisk Råd valgt Florence

Læs mere

Indhold. Illustrationer af Steen Greve Schak.

Indhold. Illustrationer af Steen Greve Schak. Etik for radiografer i Danmark -- etiiske retniingslliinjjer,, der sætter mennesket ii centrum Dett enkeltte menneske harr aldrri ig med ett andett menneske att gørre uden han holderr nogett aff detts

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle

Læs mere

Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide

Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide Afdækning af sammenhænge mellem Faglig forsvarlighed og arbejdsmiljøet En spørgeguide til brug for FTR, TR, AMiR og faglige konsulenter Muligheden for at yde en faglig

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST VEDTÆGTER FOR KREDS KREDS VEST VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

1. Sygeplejersker og mennesker

1. Sygeplejersker og mennesker 1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

På vej mod mere værdig ældrepleje

På vej mod mere værdig ældrepleje På vej mod mere værdig ældrepleje I dette papir beskriver vi vores tanker om, hvordan Danmark kan øge værdigheden i den kommunale ældrepleje. Det er ment som et oplæg til en proces og diskussion, som skal

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED

FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED FAGLIG FORSVARLIGHED, ETIK OG YTRINGSFRIHED Udgiver: Radiograf Rådet Copyright Radiograf Rådet Forfatter: Troels Jeppesen 2012 Grafisk Design: KLS Grafisk Hus

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011 Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 18. februar 2011 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 25. februar 2011 Deltagere: Brian Errebo-Jensen Jeanette Præstegaard Hanne Munch

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015. dasys@dasys.dk dasys.dk

Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015. dasys@dasys.dk dasys.dk Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015 dasys@dasys.dk dasys.dk Formål at samle udsagn fra dokumentationskyndige for at undersøge hvilke krav danske sygeplejersker stiller,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

FAGLIG FORSVARLIGHED

FAGLIG FORSVARLIGHED FAGLIG FORSVARLIGHED Faglig forsvarlighed Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-179 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2008

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2008 BILAG B 2 RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2008 Om den kritiske revisor Ifølge Jordemoderforeningens lov vedr. regnskab og revision 34, stk. 3 står der: Den af kongressen valgte kritiske revisor

Læs mere

Vedtægter for Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Vedtægter for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Vedtægter for Dansk Selskab for Patientsikkerhed 1 - Navn og hjemsted Selskabets navn er: Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Over for udlandet er selskabets navn: Danish Society for Patient Safety. Selskabets

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Velkommen i FS SASMO

Velkommen i FS SASMO Velkommen i FS SASMO Med denne folder ønsker vi dig velkommen i FS SASMO FS SASMO blev stiftet i 1975, dengang FS 02, og er et faglig selskab for sygeplejersker ved steriliseringscentraler, ambulatorier,

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014.

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. AVALAK s VEDTÆGTER Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. ORGANISATIONENS NAVN: 1. AVALAK (Organisationen for Grønlandske Studerende i Danmark) Stk.

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

1: Navn, hjemsted og virkeområde. Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted og virkeområde er Aabenraa Kommune. 2: Baggrund og formål

1: Navn, hjemsted og virkeområde. Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted og virkeområde er Aabenraa Kommune. 2: Baggrund og formål 1 Vedtægter for den selvejende institution Aabenraa Selvhjælp 1: Navn, hjemsted og virkeområde Stk. 1: Den selvejende institutions navn er Aabenraa Selvhjælp Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted

Læs mere

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014.

Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Bestyrelsesmøde FSLS 12. januar 2014. Tilstede; Dorrit Thorsen, Anita Døfler, Nina Søndergaard, Birgitte Degenkolv, Trine Hjetting, Mette Juhl Foghmar og Annette Svensson. Dagsorden godkendt. Økonomi.

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt

Læs mere

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse.

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse. Vedtægter for foreningen Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne (CVR 34 79 68 90) som vedtaget på det stiftende landsmøde den 15. april. 2013, ændret på ekstraordinært møde den 1. Marts 2014. 1. Foreningens

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet, Kreds Midtjylland Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal ses i sammenhæng med Dansk

Læs mere