Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Afsnit M2. Lungemedicinsk afdeling

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Afsnit M2. Lungemedicinsk afdeling Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Afsnit M2 Samarbejdsrelationer Lungemedicinsk afdeling omfatter et sengeafsnit M2 og et dagsafsnit M2D og M2D2. Hele lungemedicinsk afdeling er fysisk placeret på samme etage. Afsnit M2 har tæt samarbejde med M2-D lungemedicinsk dagafsnit omkring den ambulante funktion for følgende områder; - udredning lungecancer - forundersøgelse og kontrol af patienter med astma, KOL, fibrose m.fl. - allergiudredning - tuberkulosepatienter, miljøundersøgelser - udredning og behandling af søvnapnøe I forhold til palliative og kroniske patientforløb har afsnit M2 samarbejdsrelationer med hjemmeplejen, palliativ team, KOL- og ilt-sygeplejerske. Ligeledes har vi et tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter omkring pleje og behandling af KOLpatienter. Desuden har vi samarbejde med Anker Fjord Hospice med henblik på overflytning af patienter til terminal pleje. Patient/borger kategorier Afsnit M2 har plads til 22 patienter, hvor af 1 plads (på sigt 2 pladser) er en akutplads reserveret til NIV (non invasiv ventilation)- behandling af KOL-patienter. Hyppigst forekommende patientkategorier i afsnittet er patienter med KOL, lungecancer, tuberkulose samt almene medicinske patienter. Typiske patientforløb er kroniske eller maligne forløb. November 2010 Side 1 af 10

2 Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til kroniske og akutte lungepatienter samt sygepleje til patienter med lungecancer på alle stadier i forløbet fra udredning til terminal og palliativ behandling, udgør den største gruppe patienter i afsnittet. Følgende problemstillinger/patientsituationer vil give et indblik i de aspekter ved den medicinske sygepleje, der er mulighed for at studere i afsnittet. Kronisk lungesyge, som har mange gentagne indlæggelser bag sig, og som har et nedsat funktionsniveau i forhold til helt basale behov, ex. mobilisering, varetagelse af personlig hygiejne, ernæring og respiration. Akut opstået respiratorisk forværring hos patienter med i forvejen nedsat lungefunktion, ledsaget af angst, øgede sekretproblemer, nedsat ilt- og kuldioxidudveksling og deraf følgende nedsat funktionsniveau. Betændelsestilstand i lungerne ledsaget af temperaturforhøjelse, problemer med elektrolytbalancen, alment utilpashed, smerter ved vejrtrækning og ofte øget produktion af sejt og purulent ekspektorat. Kronisk lungesyge patienter og cancerpatienter, der har så dårlig lungestatus, at de allerede er eller bliver permanente iltbrugere. Uhelbredelige syge og aldrende patienter, hvor døden er nært forestående og sammen med deres pårørende oplever angst, smerter, frustration og magtesløshed i forskellig grad. Patienter i cancerudredningsforløb. Patienter med diagnosticeret lungecancer, der indlægges p.gr.a. progression i sygdommen i form af pleuraexudat, dyspnøe, smerter og/eller kvalme og opkastning. Patienter, hvis sygdom er forværret i en sådan grad, at de ikke længere kan yde tilstrækkelig egenomsorg til at klare sig selv i hjemmet og hvor det er nødvendigt med hjælp fra primær sektor eller behov for anden bolig. Isolationspatienter indlagt til behandling af tuberkulose Akut opstået respiratorisk forværring hos patienter med KOL hvor der er behov for assisteret NIV- behandling,(non invasiv ventilation). Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afdelingsledelsen bestående af administrerende overlæge og oversygeplejerske er øverst ansvarlig for plejen og personaleressourcer i M2 og medicinsk afdeling. Personalegruppen i M2 består af 3 overlæger, reservelæger, 1 afdelingssygeplejerske, 28 sygeplejersker, 7 social- og sundhedsassistenter, 5 sygehjælpere, afdelingssekretær, portør og serviceassistenter. Desuden er der tilknyttet fysioterapeuter og ergoterapeuter. Afsnittet funger som klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Medicinstuderende, fysio- og ergoterapeutstuderende, lægesekrætærelever og hospitalsserviceassistentelever færdes ligeledes i afsnittet, uden at vi har direkte vejledningsopgaver i forhold til deres uddannelse. November 2010 Side 2 af 10

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienter med KOL og patienter med lungecancer udgør tilsammen den hovedparten af indlagte patienter. Sygeplejeopgaverne er meget forskellige og veksler mellem sygepleje til den kroniske syge patient, den akut dårlige patient, den alvorlige syge patient og den terminale og palliative patient. Nedenfor er beskrevet for afsnittet 2 typiske patienteksempler. KOL-patient. Kvinde 69 år, gift og har 3 børn. Bor med rask ægtefælle, der er pensioneret. De bor i eget hus med have. Pt. har været indlagt 2 gange tidligere pga. forværring i sin kroniske lungesygdom. Pt. bliver funktionsdyspnøsk ved mindste anstrengelse, har nuværende brug for 1 l O2/min. Hele døgnet. Har ikke hjemmeilt. Pt. har feber, 38,2, og store mængder sejt purulent ekspektorat. Pt. får lungefysioterapi 3 gange dagligt. Pt. er tynd, vejer 50 kg og måler 160 cm. Har nedsat appetit og spiser ganske små portioner. Får hjælp til bad, kan delvis selv klare påklædning med pauser undervejs. Går med rollator til og fra toilet. Har tynd og skrøbelig hud med mange små blå mærker. Pt. bliver angst og bange når hun får anfald med lufthunger. Patient med lungecancer. Mand 67 år indlægges pga. kvalme og opkastning, er afkræftet og meget træt. Har smerter i begge hofter. Pt. har for 4 måneder siden fået konstateret lungecancer med knoglemetastaser. Har netop overstået palliativ stråleterapi på onkologisk afdeling Århus Sygehus. Bliver forpustet ved bevægelse, men har pæn og rolig respiration i hvile. Er gift og bor sammen med rask ægtefælle i eget hus. Har 2 døtre og 5 børnebørn. 1 datter er bosiddende i nærheden og 1 bor på Sjælland. Har netop afviklet eget firma til datter og svigersøn. Pt. er indimellem trist og modløs. Har svært ved at tale med ægtefælle og børn om sin sygdom og at han måske snart skal dø. Ved samtale med plejepersonale er patient meget åben omkring hele sin situation. Sygeplejefaglige opgaver Med udgangspunkt i læringsudbyttet for modul 11 og nedenstående områder kan den kliniske undervisning planlæges som patientforløb og/eller temaforløb. Ved temaforløb følger den studerende flere forskellige patienter med sygeplejefaglige problemstillinger og behov af samme type, for at opnå en dybere indsigt i de typiske og særlige problemstillinger. Ved patientforløb følger den studerende så vidt muligt den samme patient. November 2010 Side 3 af 10

4 Modulet har primært fokus på at udføre og formidle sygepleje og relevante sygeplejefaglige opgaver der knytter sig til lungemedicinske patienter, er følgende; Sygepleje. At udføre instrumentelle sygeplejehandlinger der knytter sig til den specielle sygepleje i lungemedicins afdeling. Ansvar for 1-2 individuelle patientforløb; indlæggelse, planlægge, iværksætte og evaluere plejen, samt varetage relevante administrative opgaver. Planlægge og udføre information, vejledning og samtale med patienter og pårørende. Vise ansvar og initiativ i forhold til tværfagligt samarbejde omkring udvalgte patienter. Kende og anvende procedurer og standarder der er relevante for lungemedicinsk afdeling. Udvikle sygeplejefagligt skøn og egen sygeplejefaglig identitet, ved at forholde sig kritisk til såvel sin egen som andres sygeplejepraksis og indgå i samarbejde ved at deltage aktivt i arbejdsfællesskabet. Dokumentation af sygeplejen ved; - at anvende diverse fortrykte problemark og tjeklister - at skrive i sygeplejejournalen (EPJ implementeres efterår 2010) - at anvende MEM (elektronisk medicinmodul) - at sikre kontinuiteten i et patientforløb ved skriftlig og mundtlig at formidle en fyldestgørende beskrivelse af patienten (i forhold til vagtskifte og overflytning af patient). Filosofi, religion og etik. At identificere og reflektere over etiske problemstillinger og magtrelationer i sygeplejen. At samarbejde med patienten uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. At identificere og imødekomme behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Farmakologi. Selvstændigt varetage medicinadministration til udvalgte patienter. Selvstændigt undervise/vejlede patienter i medicinhåndtering. Selvstændigt observere og vurdere lægemiddelstoffernes virkning, bivirkning og interaktion og reagere herpå. Sygdomslære. Kender og anvender viden om akutte og kroniske lungesygdomme i forhold til observationer, behandling, undersøgelser og sygepleje. Vejlede og informere lungemedicinske patienter og pårørende omkring behandling og undersøgelser. November 2010 Side 4 af 10

5 Kan arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse hos lungemedicinske patienter. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag M2 påbegyndte efterår 2006 en proces omkring visions- og værdigrundlag for afsnittet. En proces der er under stadig udvikling og af sted kommer nye tiltag i afsnittet i forhold til arbejdsmiljø og udvikling af specialet. Der arbejdes med følgende udviklingstiltag på M2: Optimering af pleje og behandling af KOL-patienter arbejdes med implementering af KOLforløbsprogram og KOL-nøglepersoner. Kvalificering af introduktions- og oplærings program for nyt personale i afsnittet. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer og procedurer i forhold til det lungemedicinske speciale Implementering af kvalitetsudvikling og akkreditering i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel Implementering af NIV-behandling (non invasiv ventilation) til KOL-patienter Implementering af kontaktpersonordningen. Implementering af tavlemøder. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Til dokumentation af sygeplejen anvendes sygeplejejournaler der er opbygget efter sygeplejeprocessen og med henblik på i fremtiden at anvende elektronisk patientjournaler (EPJ). Til dokumentation og administration af medicin anvendes medicinsk elektronisk modul (MEM, der er en del af elektronisk patientjournal). Ved daglige sygeplejekonferencer i plejegrupperne diskuteres og evalueres såvel generelle som aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i sygeplejeprocessen I forhold til ernæring udfører kostscreening på samtlige patienter i afsnittet. Ligeledes anvendes MRC-screening af KOL-patienter, og hos samtlige patienter laves tryksårog faldscreening. Med henblik på at optimere plejen forsøger vi at implementere ugentlige fokusområder. Sygeplejen i M2 er organiseret i gruppepleje med daglig gruppeleder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Uddannelsesopgaven i afsnit M2 varetages af daglige vejledere og klinisk vejleder. Omkring planlægning, varetagelse og udvikling af vejledning har den kliniske vejleder har desuden tæt samarbejde med uddannelsesansvarlige sygeplejerske i HEV (hospitalsenheden Vest). Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for November 2010 Side 5 af 10

6 tilrettelæggelse af den kliniske periode. Udgangspunktet for planlægning af kliniske studier er den studerendes individuelle studieplan. Den individuelle studieplan udarbejdes på baggrund af beskrevne læringsudbytte for pågældende modul, afsnittets studietilbud samt den studerendes faglige og personlige erfaringer. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer knyttet til kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb Vi opfordrer den studerende til at planlægge forskellige fokusområder fra uge til uge. I de enkelte patientforløb vil der forekomme oplevelser eller problemstillinger som kunne være relevant at gøre til genstand for yderligere fordybelse. Det kan eventuelt være en hjælp til at få sat fokus på et aktuelt emne/tema og fordybelsen kunne afrundes i et forum for refleksion. Der benyttes både formelle og uformelle refleksions processer i den kliniske undervisning. Der planlægges midtvejsdrøftelse og yderligere status og evaluering planlægges efter såvel studerendes og klinisk vejleders behov. Der er mulighed for at arrangere studiebesøg i forhold til afsnittets samarbejdspartnere. Modul 11 Uge 1 2 Aktiviteter i afsnittet Introduktion, kendskab til afdelingens rytme, rutiner og samarbejdspartnere. Forventningssamtale Fælles refleksion Uge 2. Uge 3-4 Fordybelse i specialet Uge Torsdag kl Fastlagt emne Uge 5-6 Uge 7-8 Uge 9-10 Fordybelse i specialet Afholdelse af fastlagt studieaktivitet (seminar). Midtvejssamtale Fortsat fordybelse i specialet Planlagt studieaktivitet omkring medicinadministration Fortsat fordybelse i specialet Slutevaluering Klinisk prøve Torsdag kl Udgangspunkt i praksisbeskrivelser Uge 5. Uge 7. Som uge 3 Fastlagt emne Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske vejledning er normeret til 6 timer pr. studerende pr. uge og omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, div. møder, erfamøder, temadage). Kliniske studier tilrettelægges i samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Det er ofte daglige vejledere, dvs. anden klinisk erfaren personale end klinisk vejleder, der varetager den daglige vejledning. Klinisk vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af klinikforløbet, samt refleksioner og evalueringssamtaler. Ved interne kliniske prøver deltager klinisk vejleder som eksaminator. Alle dage i klinikken anses som studiedage, men den enkelte studerende kan have behov for November 2010 Side 6 af 10

7 at fordybe sig yderligere i et emne/problemstilling og har derfor brug for studiedage, hvor vedkommende ikke er til stede i afsnittet. Dette aftales individuelt med den kliniske vejleder. Afsnittet er desuden uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever. Der vil også være mulighed for at møde fysioterapeut-, ergoterapeut- og medicinstuderende i afsnittet og således have mulighed for at indgå i samarbejde med andre uddannelsessøgende. På afsnittet er et studierum, hvor der er adgang til computere og telefon. Her har den studerende mulighed for at trække sig tilbage og fordybe sig. Der findes specialerelevant litteratur i afsnittet som den studerende kan anvende og låne med hjem. Vejlednings- og evalueringstilbud Der afholdes som minimum studieplanlægningsdrøftelse, midtvejsevaluering og slutevaluering. Der kan være mulighed for yderligere evalueringssamtale afhængig af studerendes eller vejleders behov. Klinisk vejleder og daglige vejledere hjælper den studerende med at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. Dagligt gives der evaluering og vejledning såvel på studerendes som vejleders initiativ. Som et led i evalueringen tilrådes studerende at anvende evalueringsredskabet 10 minutters daglig refleksion som forefindes i afdelingen. Den kliniske vejleder er ansat på fuld tid samt delvis fritaget fra vagter, hvilket betyder at hun næsten altid er til stede i afsnittet i dagvagt. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Uddannet sygeplejerske i Ansat på lungemedicinsk afdeling Holstebro Sygehus 1993 og fungeret som klinisk vejleder siden Klinisk vejlederuddannelse 2003 Sygeplejefaglig diplomuddannelse Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Bøger Forfatter. Titel. Forlag. Årstal. Den Danske Kvalitetsmodel. Ikas DDKM Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Red. Kim Jørgensen Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. Gads forlag 2010 November 2010 Side 7 af 10

8 Red. Kjærgaard Johan, Mainz Jan, Jørgensen Torben, Willaing Ingrid. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Bydam, Jens (red.) Evidensbaseret praksis grundbog for sundhedspersonale Saugstad Tone Sundheds pædagogik for Mach-Zagal R praktikere. Nielsen, Rita At være sig selv at blive sig selv. Pedersen, Jim Lungesygdomme. Thuesen Dalgaard Karen Marie At leve med uhelbredelig sygdom : at begrænse dødens invasion og fremme livsudfoldelsen i tid og rum Phd- afhandling Munksgaard 2001 Nyt nordisk Forlag Arnold Busck 2003 Munksgaard 2003 Unitas Munksgaard Forskningsenhed for Klinisk sygepleje 2007 Artikler: Forfatter Titel. Tidsskrift. Nr./årstal Simmelgaard,Lillian Dyspnøe hos Sygeplejersken 16/2005 uhelbredeligt syge og døende patienter. Jacobsen, Eva Thune Bedre livskvalitet for Sygeplejersken 21/2003 lungesyge. Hansen Gunhild Respirationsøvelser Sygeplejersken 17/2008 til patienter med lungecancer. Sytter Christiansen Kirsten Frederiksen KOL-patienters oplevelse af dyspnøe. Sygeplejersken 13/2010 Ringbæk Thomas Lange Peter Raakjær Ole Pedersen Jesper Holst, m.fl. Ankersen Lene, Lomborg Lirsten Madsen Kirsten Halskov, Winther Bodil Rapporter og undersøgelser: Kronisk obstruktiv lungesygdom. - diagnostik og behandling Undertryk dig selv? - modeller af sorg. Lungecancer under luppen. Appetitløshed i hverdagslivet med uhelbredelig kræftsygdom. Lindrende sygepleje - sygeplejerskepatientperspektiv. Lægemagasinet 4/2010 Nyhedsbrev for 12/2005 Sygehuspræster Fokus på kræft og 01/2010 sygepleje. Klinisk sygepleje 01/2010 Klinisk sygepleje 01/2010 Titel Forfatter Årstal KOL-forløbsprogram. Region Midtjylland (50 sider) Januar 2009 November 2010 Side 8 af 10

9 KOL-forløbsprogram - kliniske retningslinjer, tjeklister og vejledninger KOL- hvad betyder det? om at leve med en kronisk lungelidelse. Fysioterapeutisk rehabilitering af kronisk lungepatienter Region Midtjylland (62) Januar 2009 Skytte Åse Juni 1997 Skytte Åse Juni 2002 Intranettet Region Midtjylland: E-dok.rm.dk: elektronisk dokumentsamling e-doc. - indeholder retningslinjer, instrukser og standarder for Region Midtjylland. Internetadresser: (Danmarks lungeforening) (Danmarks lungeforenings hjemmeside om KOL) (Astma og allergi foreningen) (Sundhedsstyrelsen) (Dansk lungecancer gruppe) (patientforeningen Lungekræft) (Kræftens bekæmpelse) (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At have forberedt sig til det kommende studie i klinisk praksis i relation til: sine faglige og personlige forudsætninger og forventninger. modulbeskrivelse og læringsudbytte for pågældende modul generel klinisk studieplan og studietilbud i afsnit M2 At vise engagement, mod, vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig og personlig udvikling i forhold til egen uddannelse. At være opsøgende i forhold til studietilbud, vejledning og evaluering. At udarbejde og deltage i refleksionsøvelser. Der forventes at studerende er gennemsnitlig minimum 30 timer i afdelingen pr. uge. For at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og indstille sig til klinisk prøve skal den studerende deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan, om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, skal der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Gennemførelse af fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til klinisk prøve. Studerende på modul 11 opfordres til at deltage i aftenvagter. November 2010 Side 9 af 10

10 Ved sygdom eller anden årsag til pludselig fravær kontaktes afdelingen Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Bodil Elmegård Uddannelsesansvarlig: Janet Hansen Nærmeste overordnede leder: Henny Færge (afdelingssygeplejerske) Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen November 2010 Side 10 af 10