REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE"

Transkript

1 REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE Marts

2 Indhold Hovedresultater Indledning Analysens datagrundlag Rapportens opbygning Kapacitet på ældreområdet Kommunens kapacitet af boliger på ældreområdet Plejeboliger Ældreboliger Boliger til demente Aflastningsboliger Samlet kapacitet på ældreområdet Beskrivelse af overkapacitet Årsager til ledige boliger på ældre- og plejeboligområdet Opsamling på kapaciteten af ældre- og plejeboliger Fremtidig efterspørgsel Simpel behovsfremskrivning baseret på indskrivningsprocenten i Indskrivningsprocenter i Simpel behovsfremskrivning Diskussion af korrigeret behovsfremskrivning med et 10 % fald Vurdering af forudsætninger for korrigeret behovsfremskrivning Overvurdering af indskrivningsprocenten De ældre borgeres tendens til at blive længere i eget hjem Korrigeret behovsfremskrivning med et fald på 10 % - en gentagelse De ældres sundhedstilstand et ekstra parameter Sundhedstilstandens betydning for fremtidig efterspørgsel Behovsfremskrivning baseret på KL s modellering af behovsgradens udvikling i perioden Lineær fremskrivning af trend Fremtidigt behov for ældre- og plejeboliger Anbefalinger

3 4.1 Generelle forudsætninger Ændringer på ældreområdet siden 2010-rapporten Anbefalinger på baggrund af revision og opdatering Opsamling Litteraturliste

4 Hovedresultater Rebild Kommune har en overkapacitet af ældre-, demens- og plejeboliger, og kommunen har ingen udfordringer med at overholde boliggarantien på området. Udbuddet af boliger overstiger efterspørgslen, hvilket betyder unødige udgifter på området. Denne overkapacitet er stigende, og kommunen havde i 2014 gennemsnitligt 49 ledige boliger om måneden. Dette er en stigning på 27 boliger sammenlignet med Rebild Kommune råder over 229 plejeboliger, 128 ældreboliger, 53 demensboliger og 18 aflastningsboliger. Det vil sige, at kommunen råder over 410 permanente boliger til områdets ældre. I 2014 stod gennemsnitligt 8 % af kommunens pleje- og demensboliger ledige, mens 20 % af ældreboligerne gennemsnitligt stod tomme. Det er især blandt kommunens ældreboliger, at tomgangen er høj, selvom ledigheden også er stigende for pleje- og demensboliger. Ledigheden skyldes primært, at der er for mange boliger i forhold til antallet af ansøgere. Især Nørager er præget af overkapacitet, men også Støvring har ledige boliger. For Støvring har 2014 dog været et usædvanligt år med ombygning og nybyggeri. I 2010 udarbejdede NIRAS en analyse, der fremskrev efterspørgslen på området frem til Her blev en simpel behovsfremskrivning nedskrevet med 10 %, da man forudsatte ændringer i visitationskriterierne og en tendens til, at de ældre bliver længere tid i eget hjem. Fremskrivningen viste et behov for 359 boliger i 2015 behovet i kommunen er i 2015 på 364 boliger, altså fem boliger mere end forventet. En diskussion af forudsætningerne viser, at de kun delvist holder, idet Rebild Kommune først i 2015 har harmoniseret visitationskriterierne. Samtidig er der ikke tidligere blevet taget højde for de ældre borgeres sundhedsstilstand. Revisionen viser, at de seneste fem år har været præget af faldende behov, selvom visitationskriterierne ikke har ændret sig i perioden. Udviklingen kan blandt andet tilskrives ændrede boligpræferencer og udvikling i sundhedstilstand. Med udgangspunkt i en gennemgang af fire forskellige typer behovsfremskrivning viser NIRAS analyse, at der i 2025 vil være et behov for ca. 400 demens-, pleje- og ældreboliger, hvis man tager højde for harmonisering af visitationskriterierne, de ældres sundhedstilstand samt den faktiske udvikling i kommunen de seneste fem år. Den faktiske udvikling i kommunen lægges til grund for en behovsfremskrivning, og den nedskrives med 5 % for at tage højde for ændringer i visitationskriterier samtidig med, at de ældres sundhedstilstand forventes at nærme sig de nationale gennemsnit. Her tages der samtidig højde for en vis naturlig tomgang på området, som det ikke er muligt at komme udenom. 4

5 Den følgende figur viser den forventede udvikling i behovet samt antallet af ældre-, pleje-, og demensboliger i Rebild Kommune Antal indskrevne borgere Antal boliger Fremskrivningen viser, at det stigende behov, efter et mindre fald, vil foregå gradvist og betyde, at uden ændringer i boligmassen vil de næste 10 år stadig være præget af overkapacitet på området. I marts 2015 står Rebild Kommune med 46 ledige boliger og trods et stigende antal ældre borgere forventes udviklingen ikke at betyde, at overkapaciteten elimineres, hvilket figuren illustrerer. For at undgå unødige udgifter på området anbefales Rebild Kommune at undersøge, hvorvidt udbuddet kan reduceres. Foruden en nedlæggelse af 16 plejeboliger anbefaler NIRAS, at perioden med overkapacitet anvendes til at justere forholdet mellem ældreboliger og demens- og plejeboliger, så antallet af pleje- og demensboliger opjusteres, og antallet af ældreboliger nedjusteres. Selvom en reduktion af antallet af boliger i teorien gør, at udbud og efterspørgsel i 2025 udlignes, er det efter NIRAS overbevisning ikke nok. Det skyldes en stigende tomgang på ældreboligområdet samt en forventning om mere komplekse plejebehov hos de ældre i fremtiden. Derfor forventes stigningen at dække over stigende behov for pleje- og demensboliger og faldende efterspørgsel på ældreboligområdet, som i forvejen er præget af ledighed. Ændrede boligpræferencer blandt de ældre og muligheden for hjemmehjælp betyder, at de ældre sjældent flytter, før det er strengt nødvendigt. De ældres sundhedstilstand forbedres løbende, og borgerne forventes derfor også at være ældre, når de indskrives fremover. Det skaber behov for en fleksibel boligmasse, så den enkelte bolig ikke kun er brugbar for én målgruppe. NIRAS anbefaler, at Rebild Kommune fortsat arbejder for at etablere fleksible leve-bomiljøer. Aflastningsboliger er ikke medtaget i fremskrivningen, men et stigende antal ældre med mere komplekse plejebehov betyder efterspørgsel på fleksible boliger, herunder aflastningsboliger, til dem, der i fremtiden får behov for omsorg og pleje. 5

6 01 Indledning Rebild Kommune har bedt NIRAS om at gennemføre en revision og opdatering af en tidligere udarbejdet analyse fra 2010 af boligforholdene for ældre i Rebild Kommune. Baggrunden for revisionen er, at Rebild Kommune i en årrække har haft en overkapacitet af ældre-, demens- og plejeboliger. Dette har medført, at mange af kommunens boliger til ældre borgere er ubenyttede, og dermed udgør en unødig kommunal udgift. Rebild Kommune ønsker på den baggrund at få kendskab til behovet for ældre-, demens- og plejeboliger fremadrettet for herved at kunne tilpasse udbuddet af boliger til efterspørgslen. Denne rapport giver en systematisk revision af forudsætningerne for den tidligere udarbejdede fremskrivning af efterspørgslen på boliger, herunder en analyse af eventuelle nye resultater. I den forbindelse inddrages sundhedstilstanden hos de ældre borgere i Rebild Kommune som et parameter. Analysen giver alt i alt en opdatering af grundlaget, hvorpå behovet for boliger til ældre i Rebild Kommune på kort og længere sigt kan fastlægges. Analysen er opbygget med udgangspunkt i analysen fra Dermed vil der først foreligge en beskrivelse af den nuværende kapacitet af ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger, hvorefter efterspørgslen på ældre- og plejeboliger (både demensboliger og somatiske plejeboliger) analyseres i et tiårigt perspektiv frem til Befolkningens sundhedstilstand vil blive inddraget i denne analyse. Afslutningsvis vil rapporten komme med en række anbefalinger til den fremtidige kapacitet af boliger. Anbefalingerne tager udgangspunkt i forholdet mellem udbud af og efterspørgslen på boligerne aktuelt og fremadrettet. 1.1 Analysens datagrundlag Analysen er baseret dels på data fra Rebild Kommune, dels på et telefoninterview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune, Hanne Ejlertsen. Yderligere er der i beskrivelsen af de forskellige boligtyper indhentet information fra Rebild Kommunes hjemmeside, Endelig er der foretaget en desk research på ældreområdet, herunder om de ældres sundhedstilstand samt modeller for fremskrivning af plejeboligbehov. Data fra Rebild Kommune vedrører følgende: Administrationsgrundlag for ældre- og plejeboliger i Rebild Kommune Oplysninger om kapacitet: Antal og type boliger i de ni ældredistrikter Information om behov: Antal beboere og deres aldersfordeling fordelt på boligens type og distrikt. Ledige boliger. Befolkningsfremskrivning. Antal visiterede timer. 6

7 Telefoninterviewet med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune har primært bidraget med information om følgende: Visitationskriterierne til ældre- og plejebolig i Rebild Kommune Udvikling i visitationskriterierne Den aktuelle tilstand på pleje- og ældreboligområdet 1.2 Rapportens opbygning Dette afsnit har til formål at give et overblik over rapportens opbygning og indholdet i de følgende kapitler. Kapitel 2. Kapacitet på ældreområdet I kapitlet beskrives Rebild Kommunes samlede kapacitet af ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger, herunder hvordan boligtyperne er fordelt på kommunens ældredistrikter. Herefter følger en beskrivelse af overkapaciteten på de fire boligtyper samt, fordelingen af de ledige boliger på de ni ældredistrikter. Kapitel 3. Fremtidig efterspørgsel Kapitlet beskriver den nuværende indskrivningsprocent fordelt på de ni ældredistrikter. Indskrivningsprocenten anvendes efterfølgende i en simpel behovsfremskrivning. Dernæst følger en vurdering af forudsætningerne for behovsfremskrivningen i 2010 samt en gentagelse af en korrigeret behovsfremskrivning, hvor indskrivningsprocenten er nedskrevet med 10 %, som det var tilfældet i analysen fra Herefter beskrives sundhedstilstanden blandt ældre samt dennes betydning for fremskrivningen af efterspørgslen på ældre-, demens- og plejeboliger i Rebild Kommune. Her udarbejdes yderligere to modeller for fremskrivning af behov. Afslutningsvis samles der op på de fire modeller, og hvilken model Rebild Kommune anbefales at arbejde videre med. Kapitel 4. Anbefalinger På baggrund af fremskrivningens resultat vil dette kapitel indeholde en diskussion af anbefalingerne fra 2010 samt samle op på, hvad NIRAS anbefaler Rebild Kommune. 7

8 02 Kapacitet på ældreområdet Udbuddet af boliger på ældreområdet i Rebild Kommune overstiger efterspørgslen. Det er primært blandt kommunens ældreboliger, at tomgangen er høj, selvom det gennemsnitlige antal ledige pleje- og demensboliger ligeledes er steget i perioden 2010 til Rebild Kommune har altså ingen problemer med at overholde boliggarantien. I dette kapitel beskrives den samlede kapacitet af ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger i Rebild Kommune. Herunder vil der fremgå en beregning af den aktuelle kapacitet på ældre-, demens- og plejeboligområdet i kommunen samt den historiske udvikling på dette område. 2.1 Kommunens kapacitet af boliger på ældreområdet Dette afsnit er baseret på faktuelle data fra Rebild Kommune om antallet af ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger i kommunen. Yderligere er der indhentet information om de forskellige boligtyper på kommunens hjemmeside, Afsnittet vil også referere til den tidligere udarbejdede rapport. Rebild Kommune er som i 2010 opdelt i ni ældredistrikter med hver sit ældrecenter tilknyttet. Billedet nedenfor viser en oversigt over ældredistrikterne i Rebild Kommune og deres geografiske placering i forhold til hinanden. : Haverslev : Rørbæk : Nørager : Skørping : Terndrup : Bælum : Støvring : Suldrup : Øster Hornum 8

9 Der blev i 2011 opført et nyt ældrecenter i kommunen, således at der på nuværende tidspunkt findes to ældrecentre i Støvring. De ti ældrecentre har i forskelligt omfang tilknyttet ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger, hvorfor det ikke er samtlige centre, der indeholder alle boligtyper. Siden 2010 er der i flere ældredistrikter sket en tilgang i eller nedlæggelse af visse boligtyper. Tabel 2-1 viser denne ændring fordelt på ældredistrikt og boligtype. Samlet set har der været en tilgang på 18 boliger i perioden , fordelt på 37 nedlagte boliger og 55 opførte boliger. Tabel 2-1. Oversigt over tilgang af og nedlagte boliger fra 2010 til 2015 Ældredistrikt Plejebolig Ældrebolig Demensbolig Aflastningsbolig Haverslev Rørbæk - - Nedlagt 8 boliger 1 - Nørager Skørping - Tilgang af 8 boliger (Svinget) - - Terndrup Bælum Støvring, Mastruplund Tilgang af rums boliger - Nedlagt 18 boliger Nedlagt 4 boliger Støvring, Ådalscentret - - Tilgang af 30 boliger - Suldrup Tilgang af 5 1-rums rums boliger - Nedlagt 7 boliger - Øster Hornum Kilde: Rebild Kommune 1 Gerontopsykiatriske pladser 9

10 Plejeboliger er placeret på ældrecentrene. Boligerne fungerer som eget hjem, men med integreret døgnpleje. Dette bevirker, at der døgnet rundt er personale, der kan hjælpe borgere i en plejebolig med personlig pleje og omsorg. Omfanget af den daglige pleje og hjælp bliver tildelt efter de samme regler, som er gældende for borgere, der søger hjemmehjælp i Rebild Kommune. Ældreboliger ligger i nærheden af et ældrecenter. Der er ikke tilknyttet integreret døgnpleje til ældreboliger. Borgere i ældreboliger skal derfor søge om hjemmepleje på samme vis som kommunens øvrige borgere, såfremt de ønsker hjælp til personlig pleje og omsorg 2. Den fysiske placering af pleje- og ældreboliger i Rebild Kommune er den samme som beskrevet i rapporten fra Det formodes derfor, at demens- og aflastningsboliger ligeledes er placeret og organiseret på samme vis som i NIRAS er ikke i desk researchen støt på informationer, der indikerer, at dette skulle være ændret. Demensboliger er enten placeret i forbindelse med et ældrecenter eller som selvstændigt afskærmede enheder. Boligerne fungerer typisk som en almindelig plejebolig med integreret døgnpleje, og de er karakteriserede ved at være opbygget som mindre, selvstændige enheder med udgangspunkt i et leve- og bomiljø. Aflastningsboliger er placeret på ældrecentrene, og de fungerer som midlertidig bolig for borgere, der i en periode kan have brug for at være et andet sted end i hjemmet. De anvendes som udgangspunkt i to uger, hvorefter der skal tages stilling til borgerens fremtidig boligsituation 3. Borgere i pleje- eller ældreboliger kan derfor komme fra en aflastningsbolig 4. De følgende afsnit behandler de fire boligtyper i Rebild Kommune separat med udgangspunkt i en beskrivelse af kommunens kapacitet Plejeboliger Rebild Kommune råder på nuværende tidspunkt over 229 plejeboliger 5, hvilket er 17 boliger flere end ved analysen i Som det fremgår af tabel 2-1 tilbyder alle ni ældredistrikter plejeboliger, fordelt på 1- og 2-rums boliger. Antallet af plejeboliger i distrikterne spænder fra 13 boliger i Øster Hornum til 37 boliger i Støvring. Ved sammenligning med antallet af plejeboliger i 2010 ses det, at der i syv af ældredistrikterne er samme antal plejeboliger i dag som i De 17 ekstra plejeboliger er fordelt på ældrecentrene i Støvring og Suldrup, hvor der siden 2010 har været en nettotilgang i antallet af plejeboliger på henholdsvis 10 og 7 plejeboliger. 2 Jf. Rebild Kommunes hjemmeside. Marts Jf. interview udført i 2010 med forvaltningsmedarbejdere og visitatorer 4 Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Demens- og aflastningsboliger er ikke inkluderet i de 229 boliger 10

11 Tabel 2-2. Plejeboliger fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Ældrecenter 1-rums 2-rums Plejeboliger Plejeboliger plejeboliger plejeboliger Haverslev Rørbæk Nørager Skørping Terndrup Bælum Støvring, Mastruplund Støvring, Ådalscentret Suldrup Øster Hornum I alt Kilde: Rebild Kommune Den generelle fysiske stand af plejeboligerne blev i 2010 beskrevet som god. Arbejdstilsynet havde på daværende tidspunkt givet Støvring Ældrecenter Mastruplund en påtale for størrelsen på ældrecentrerets 1-rums boliger. Boligerne er efterfølgende blevet totalrenoveret således, at de i dag er i god stand og af en passende størrelse 6. Plejeboligerne kan som nævnt differentieres i 1-rums og 2-rums boliger. Det fremgår af rapporten fra 2010, at 2-rums boliger er at foretrække, men at det vigtigste for beboerne er, at rummet/rummene har en god størrelse 7. Det må formodes, at dette ligeledes er tilfældet i dag. Intet peger på, at der er sket ændringer i organiseringen af plejeboligerne siden Dermed forventes det, at boligerne på de forskellige ældrecentre stadig er opdelt i enten et leve- og bomiljø eller en traditionel plejehjemsgang. 6 Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 6. November

12 2.1.2 Ældreboliger Som det fremgår af tabel 2-3, er der i Rebild Kommune 128 ældreboliger, hvilket er en stigning på otte boliger i forhold til antallet i Fordelingen af ældreboligerne på ni ældredistrikter er uændret fra 2010 til 2015, med undtagelse af Skørping, der har fået tilført otte ekstra boliger. Denne tilgang af ældreboliger i Skørping skyldes, at der i tallene for 2015 er medindregnet otte boliger i Svinget. Disse boliger er lidt anderledes i forhold til blandt andet visitation, men de hører til ældreområdet 8, og boligerne er derfor medregnet i det samlede antal. Rørbæk har som det eneste distrikt ingen ældreboliger. Alle ældreboliger i Rebild Kommune er 2-rums-boliger. Tabel 2-3. Ældreboliger fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Ældrecenter Ældreboliger 2015 Ældreboliger 2010 Haverslev Rørbæk 0 0 Nørager Skørping Terndrup Bælum 6 6 Støvring, Mastruplund Støvring, Ådalscentret 0 0 Suldrup Øster Hornum I alt Kilde: Rebild Kommune Boliger til demente Rebild Kommune råder i 2015 over 53 boliger til borgere, der lider af en demenssygdom. Der er dermed færre demensboliger nu end i 2010, hvor 56 boliger i Rebild Kommune var indrettet og visiteret til borgere med demens. Samtlige demensboliger er 1-rums boliger. Som det fremgår af tabel 2-4, er de nuværende boliger fordelt på fire af de ni ældredistrikter, med størstedelen af boligerne beliggende i Ådalscentret i Støvring. Ådalscentret er opført i 2011, og målgruppen til Ådalscentret er mennesker med diagnosticeret demenssygdom. Af Rebild Kommunes hjemmeside fremgår det, at centeret er inddelt i tre boenheder med ti lejligheder i hver boenhed. I forbindelse med opførelsen af Ådalscentret er der nedlagt demensboliger i flere af de øvrige ældrecentre, og beboerne i Ådalscentret kommer dermed blandt andet fra disse demensenheder 9. Opførelsen af Ådalscentret med 30 demensboliger har medført en specialisering på demensområdet. Ved at have 8 Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 30f. November

13 samlet størstedelen af kommunens demensboliger ét sted, er det muligt at tilpasse personalegruppen samt centerets faciliteter og indretning til målgruppens behov 10. Tabel 2-4. Demensboliger fordelt på de ni ældredistrikter Ældrecenter Demensboliger 2015 Demensboliger 2010 Haverslev 0 0 Rørbæk 0 8 Nørager 0 0 Skørping 8 8 Terndrup 8 8 Bælum 7 7 Støvring, Mastruplund 0 18 Støvring, Ådalscentret 30 0 Suldrup 0 7 Øster Hornum 0 0 I alt Kilde: Rebild Kommune Aflastningsboliger Der er 18 aflastningsboliger i Rebild Kommune, som det kan ses af tabel 2-5. Boligerne er fordelt på syv af de ni ældredistrikter. I 2010 var der 22 aflastningsboliger i kommunen, og de fire boliger, der er nedlagt siden 2010, var placeret i Støvring. Dermed har Støvring ikke længere tilbud om aflastningsboliger. Nørager er dermed ikke længere det eneste distrikt uden aflastningsboliger. Tabel 2-5. Aflastningsboliger fordelt på de ni ældredistrikter Ældrecenter Aflastningsboliger 2015 Aflastningsboliger 2010 Haverslev 3 3 Rørbæk 2 2 Nørager 0 0 Skørping 2 2 Terndrup 3 3 Bælum 3 3 Støvring, Mastruplund Støvring, Ådalscentret 0 0 Suldrup 1 1 Øster Hornum 4 4 I alt Kilde: Rebild Kommune 10 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 11. November Ældrecenter Mastruplund har 8 korttidspladser, hvor borgere har mulighed for et rehabiliterings- og plejeforløb på maks. 14 dage. 13

14 2.1.5 Samlet kapacitet på ældreområdet Nedenstående tabel 2-6 viser en oversigt over den samlede kapacitet af boliger på ældreområdet i Rebild Kommune, fordelt på de ni ældredistrikter. Der har samlet set været en fremgang i antallet af boliger i Rebild Kommune i perioden 2010 til Fremgangen skyldes en nettotilgang i boliger i distrikterne Skørping og Støvring på henholdsvis 8 og 18 boliger primært forklaret af indvielsen af Ådalscentret. Rørbæk har færre boliger tilknyttet end i 2010, mens antallet af boliger er uændret i de øvrige distrikter. Den største kapacitet findes i Støvring med 88 boliger, mens den mindste findes i Rørbæk, der har 24 boliger tilknyttet. Tabel 2-6. Samlet oversigt over kapaciteten på ældreområdet i Rebild Kommune Antal boliger Ældredistrikt Aflastningsboliger Plejeboliger Ældreboliger Demensboliger I alt pr. distrikt Antal boliger 2010 Haverslev Rørbæk Nørager Skørping Terndrup Bælum Støvring, Mastruplund Støvring, Ådalscentret Suldrup Øster Hornum I alt Kilde: Rebild Kommune Kapaciteten på ældreområdet i Rebild Kommune er i alt steget med 18 boliger i perioden 2010 til Der er i perioden samlet set sket et fald i aflastnings- og demensboliger på henholdsvis fire og tre boliger, mens det samlede antal af ældre- og plejeboliger er steget med 8 og 17 boliger. Som det fremgår af ovenstående tabel er der stor forskel på størrelsen af de ti ældrecentre. Dette var også tilfældet i 2010, og det fremgår af rapporten fra 2010, at en af de væsentligste årsager til forskellene i ældrecentrenes størrelse er ældredistrikternes forskellige befolkningsgrundlag. Hertil at ældre borgere typisk søger et ældrecenter, der ligger i deres tidligere lokalområde 12. Der ses i dag ikke på samme måde som tidligere en absolut lokal forankring. Der har derimod været en tendens til, at borgere søger et ældrecenter i en af 12 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 10f. November

15 de større byer. Denne tendens er ikke så markant som tidligere, men de største lokalsamfund er ifølge Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg mere eftertragtede Beskrivelse af overkapacitet I dette afsnit beskrives dels den samlede overkapacitet på ældre-, demens- og plejeboligområdet i Rebild Kommune, dels hvordan overkapaciteten fordeler sig på de førnævnte boligtyper i kommunens ni ældredistrikter. Yderligere vil udviklingen i overkapacitet fra 2010 til 2015 blive belyst. Overkapaciteten på boliger i Støvring vil i dette afsnit ikke være opdelt på distriktets to ældrecentre, og antallet af ledige boliger på Mastruplund og Ådalscentret vil blive præsenteret samlet. Dette vil ligeledes være tilfældet i de resterende kapitler af nærværende rapport. Tabel 2-7 giver et samlet overblik over antallet af ledige ældre-, pleje- og demensboliger i de forskellige ældredistrikter i Rebild Kommune i perioden januar 2014 til januar Dertil er det gennemsnitlige antal ledige boliger for perioden udregnet for hvert distrikt, hvilket giver mulighed for at kunne sammenligne på tværs af kommunen. Tabel 2-7. Oversigt over det samlede antal ledige ældre-, demens- og plejeboliger i perioden januar 2014 til januar 2015 fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Gns. i Ældredistrikt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Gns. % af Gns. Gns antal boliger Haverslev ,92 6,01 1,54 1,17 Rørbæk ,54 11,54 3,15 7,67 Nørager ,54 34,62 5,38 7,75 Skørping ,38 6,75 2,62 5,08 Terndrup ,62 1,54 2,00 3,92 Bælum ,85 10,68 2,08 1,67 Støvring ,08 12,59 1,62 2,75 Suldrup ,46 7,20 2,85 2,42 Øster Hornum ,31 23,08 1,15 1,33 I alt ,69 11,88 22,38 33,75 Kilde: Rebild Kommune 13 Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Rebild Kommune har fremskaffet oplysninger om antal ledige boliger ved at foretage nedslag i hver måned i den givne årrække. 15

16 Det fremgår af tabel 2-7, at der i perioden januar 2014 til januar 2015 i gennemsnit har været ca. 49 ledige boliger i Rebild Kommune, samt at antallet af ledige boliger i hver måned i perioden varierer fra 37 til 54 boliger. Den største overkapacitet findes i Nørager, der i løbet af perioden gennemsnitligt har haft 14,5 ledige boliger. Denne overkapacitet er markant højere end i de øvrige distrikter, med undtagelse af Støvring, hvor 11,1 boliger i gennemsnit har stået ledige har dog været præget af ombygning i Støvring, hvilket har påvirket antallet af ledige boliger. Hvis det gennemsnitlige antal ledige boliger ses i forhold til distriktets samlede antal boliger, har Nørager i gennemsnit haft en tomgang på 34,6 %. Dermed ses en markant højere tomgang i Nørager sammenlignet med de øvrige ældredistrikter. I 2010 var det gennemsnitlige antal ledige boliger ca. 22, mens det var ca. 34 boliger i Der er dermed sket en markant stigning i det gennemsnitlige antal ledige boliger i Rebild Kommune siden For at se nærmere på udviklingen er forskellen på det gennemsnitlige antal ledige boliger i 2010 og 2014 udregnet. Grafikken nedenfor illustrerer denne udvikling. Af grafikken ses det, at det kun er i to distrikter, at der i 2014 har været gennemsnitligt færre ledige boliger end i 2010; Rørbæk og Terndrup. I den anden ende af skalaen er det gennemsnitlige antal ledige boliger steget med ca. 9 om måneden i både Støvring og Nørager. Også i Øster Hornum har der været en markant stigning med gennemsnitligt fire boliger mere ledige om måneden i Figur 2-1. Oversigt over forskellen på det gennemsnitlige antal ledige ældre-, pleje- og demensboliger i 2010 og 2014 fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Støvring Nørager 9,46 9,16 Øster Hornum 4,16 Bælum Skørping Suldrup 1,77 1,76 1,61 Haverslev 0,38 Rørbæk Terndrup -1,38-0,61 Kilde : Rebild Kommune 16

17 Tabel 2-8 og 2-9 viser antallet af ledige boliger opdelt på henholdsvis pleje- og demensboliger og ældreboliger. Tabellerne viser dermed, hvordan overkapaciteten er fordelt på de forskellige boligtyper. Tabel 2-8. Oversigt over ledige pleje- og demensboliger i perioden januar 2014 til januar 2015 fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune. Gns. i % Ældredistrikt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan af antal Gns. Gns. Gns. pleje- og demensboliger Haverslev ,08 0,35 0,62 0,83 Rørbæk ,54 11,54 3,05 7,67 Nørager ,08 28,85 3,38 5,00 Skørping ,38 3,38 1,92 2,00 Terndrup ,15 0,55 1,46 1,08 Bælum ,38 1,28 1,92 0,67 Støvring ,23 12,28 1,46 1,92 Suldrup ,23 3,97 1,08 1,17 Øster Hornum ,69 5,33 1,00 0,17 I alt ,77 8,07 16,00 20,50 Kilde: Rebild Kommune Tabel 2-8 viser, at den største overkapacitet af pleje- og demensboliger over hele perioden findes i Støvring. De mange ledige plejeboliger i Støvring skyldes blandt andet ombygningen af 1-rums plejeboliger i distriktets ældrecenter Mastruplund, hvilket har medført, at der ikke været åbnet for udlejning af boligerne. År 2014 har dermed været et atypisk år i forhold til ledigheden i pleje- og demensboliger i Støvring. Hvis der ses bort fra Støvring, findes den største overkapacitet i Nørager, efterfulgt af Rørbæk. Disse ældredistrikter havde ligeledes det største gennemsnitlige antal ledige pleje- og demensboliger i 2010 og Ledigheden i Nørager kan skyldes størrelsen og indretningen af plejeboligerne. Disse boliger blev i rapporten fra 2010 vurderet at være funktionelt for små og indretningsmæssigt utidssvarende som plejeboliger 15. Dermed kan ledigheden skyldes, at de ældre borgere i Rebild Kommune finder disse boliger uattraktive og dermed fravælger dem til fordel for andre af kommunens plejeboliger. Der er stor variation i distrikternes tomgang, når den ses i forhold til kapaciteten i det enkelte distrikt. Haverslev har med 0,4 % den laveste ledighedsprocent, mens ledighedsprocenten i Nørager er på 28,9 %, og dermed er højere end i de øvrige distrikter. Det gennemsnitlige antal ledige pleje- og demensboliger er fra 2010 til 2014 steget fra 16 til 22,8 ledige boliger. Dette svarer til en procentvis stigning på 42,3. 15 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 6. November

18 Tabel 2-9. Oversigt over ledige ældreboliger i perioden januar 2014 til januar 2015 fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Gns. i Ældredistrikt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Gns % af antal ældreboliger Haverslev ,85 18,46 0,92 0,33 Rørbæk ,00 0,00 0,00 0,00 Nørager ,46 46,15 2,00 2,75 Skørping ,00 12,50 0,69 3,08 Terndrup ,46 3,85 0,54 2,83 Bælum ,46 57,69 0,15 1,00 Støvring ,85 13,55 0,15 0,83 Suldrup ,23 10,42 1,77 1,25 Øster Hornum ,62 46,15 0,15 1,17 I alt ,92 20,25 6,38 13,25 Kilde: Rebild Kommune Af tabel 2-9 ses det, at Nørager ligeledes er det distrikt, der gennemsnitligt har flest ledige ældreboliger. Hvis tomgangen ses i forhold til distriktets samlede kapacitet, findes den højeste ledighedsprocent i Bælum, hvor 57,7 % af distriktets ældreboliger i gennemsnit står tomme her er der dog kun tale om gennemsnitligt 3,5 bolig. Det gennemsnitlige antal ledige ældreboliger på tværs af distrikter har i perioden været 25,9 boliger. Dette er en væsentlig stigning i forhold til både 2010 og 2013, hvor der i gennemsnit var 6,4 og 13,3 ledige ældreboliger i Rebild Kommune. Gns Gns Årsager til ledige boliger på ældre- og plejeboligområdet Jf rapporten er der tre typiske årsager til, at ældre-, pleje- og demensboliger står ledige i Rebild Kommune. Først og fremmest skyldes ledigheden, at der ikke er borgere klar på ventelisten til at overtage den ledige bolig. Dette bekræftes af Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg, der fortæller, at der på nuværende tidspunkt er for mange boliger i forhold til ansøgerfeltet. Ifølge boliggarantien skal borgere med et plejeboligbehov tilbydes en plejebolig senest to måneder efter, at behovet er konstateret 16. Rebild Kommune har på nuværende tidspunkt ingen udfordringer med at overholde denne garanti, da kommunen i 2014 havde en gennemsnitlig ventetid på 22 dage på en bolig til borgere, der er omfattet af plejeboliggarantien. Dette er et fald på otte dage sammenlignet med I denne periode er der ligeledes sket et fald fra 120 til 98 i antallet af 67+ årige bor- 16 Ældre Sagen. /plejeboliggaranti/ sider/default.aspx 18

19 gere i Rebild Kommune, der er visiteret til den generelle venteliste, og dermed er omfattet af plejeboliggarantien 17. En anden årsag, der blev påpeget i 2010, er klargøringsperioden, inden boligerne kan genudlejes. Rebild Kommune er meget opmærksomme på, at tomgangen ikke har afsæt i, at boligerne sættes for langsomt i stand 18. Man kan dog ikke undgå en vis naturlig tomgang som følge af dødsfald og flytning efterfulgt af en klargøringsperiode. Når udbuddet derfor skal tilpasses efterspørgslen, er det relevant at tage højde for, at en vis tomgang på boligerne er umulig at komme udenom. Den tredje årsag til ledige boliger, der nævnes i 2010, er, at der kan være forhold ved boligen, der gør den uattraktiv for borgerne. Der foreligger ventelister til visse boliger, primært i Støvring 19, hvilket indikerer, at dette stadig er tilfældet. Borgere kan altså have specifikke boligønsker, der gør, at de ikke kan tilbydes en bolig inden for de to måneder. Disse borgere er på en separat venteliste for borgere, der har ønsket at gøre brug af det frie boligvalg. Ventelisten til en bolig skyldes dermed ikke manglende kapacitet i Rebild Kommune som helhed, men derimod at borgerne har specifikke ønsker, hvad angår boligens størrelse og beliggenhed samt er villige til at vente, indtil disse ønsker kan opfyldes. I skrivende stund er dette tilfældet for 15 borgere i Rebild Kommune, hvoraf 11 borgere er på venteliste til en bolig i Rebild Kommune, mens de resterende borgere venter på at kunne få tilbudt en bestemt boligtype i en anden kommune. Det samlede antal borgere i alderen 67+ år på denne venteliste var 49 i 2014 og 54 i 2013, hvorfor antallet af borgere på listen må forventes at være opadgående i den resterende del af Dermed er der noget, der tyder på, at nogle boliger er mere attraktive end andre Opsamling på kapaciteten af ældre- og plejeboliger Rebild Kommune råder på nuværende tidspunkt over 428 boliger fordelt på ni ældredistrikter, hvilket er en nettoforøgelse på 18 boliger siden Boligerne er placeret på, eller i nærheden af, distrikternes ældrecentre, og de udgøres af 229 plejeboliger, 128 ældreboliger, 53 demensboliger og 18 aflastningsboliger. Den generelle fysiske stand af plejeboligerne blev i 2010 beskrevet som god. 1-rums boligerne på Mastruplund i Støvring er siden påtalen fra Arbejdstilsynet blevet totalrenoveret, og det forventes derfor, at samtlige plejeboliger i Rebild Kommune er i god stand, selvom denne rapport ikke har opdateret data om dette. Der har tidligere været en tendens til, at borgere søger en bolig i det ældrecenter, der ligger i deres gamle lokalområde. Denne tendens er stadig til stede, dog ikke i samme grad 17 Data om ventelister tilsendt af Rebild Kommune. Februar Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Data om ventelister tilsendt af Rebild Kommune. Februar Data om ventelister tilsendt af Rebild Kommune. Februar

20 som i Samtidig ses en modsatrettet tendens til, at borgere søger en bolig i ældrecentrene i de større byer, og nogle lokalsamfund er dermed mere eftertragtede end andre. Det gennemsnitlige antal ledige pleje-, demens- og ældreboliger i Rebild Kommune har i perioden januar 2014 til januar 2015 været ca. 49 boliger. Den største overkapacitet af ældreboliger findes i Nørager. Nørager er ligeledes det distrikt, der har det største antal ledige pleje- og demensboliger, hvis der ses bort for Støvring, hvor en stor del af ledigheden skyldes ombygning af 1-rums plejeboliger på distriktets ældrecenter Mastruplund. 20

21 03 Fremtidig efterspørgsel NIRAS analyse peger på, at der i Rebild Kommune vil være et behov for omkring 400 plejeog ældreboliger i 2025, og det anbefales, at Rebild Kommune arbejder videre med et scenarie, der tager højde for harmoniseringen i visitationskriterierne, de ældres sundhedstilstand samt den faktiske udvikling i kommunen. NIRAS fremskrev i 2010 efterspørgslen på pleje-, demens- og ældreboligområdet med udgangspunkt i en 10 % nedskrivning af en simpel behovsfremskrivning. Det betød, at man forventede et behov for 359 boliger i I skrivende stund har Rebild Kommune 364 indskrevne borgere i sine pleje-, demens- og ældreboliger det vil altså sige, at Rebild Kommune har behov for fem boliger mere end forventet. Indtil videre formår den tidligere udarbejdede fremskrivning altså til en vis grad at indfange behovet på området. Spørgsmålet er dog, om det er de rigtige forudsætninger, fremskrivningen er skabt på baggrund af. Indeværende revision går i dybden med de metoder, der i 2010 blev anvendt til at fremskrive behovet og undersøger de forudsætninger, der blev lagt til grund for fremskrivningen. Dette afsnit har således til formål at foretage en revision af samt fremskrive den fremtidige efterspørgsel på ældre-, demens- og plejeboliger i Rebild Kommune frem til I 2010 udarbejdede NIRAS en fremskrivning med et tiårigt perspektiv og forventede et behov for 396 boliger i Denne analyse foretager en revision af denne fremskrivning og fremskriver tallene frem til Afsnittet er struktureret omkring følgende fire måder at fremskrive efterspørgsel på, hvoraf de to sidste er to forskellige måder at tage hensyn til ændringer i de ældres sundhedstilstand: 1. Simpel behovsfremskrivning baseret på indskrivningsprocenten i Korrigeret behovsfremskrivning med et 10 % fald 3. Behovsfremskrivning baseret på Kommunernes Landsforenings (herefter KL) modellering af behovsgradens udvikling i perioden Lineær fremskrivning af trend Som i 2010 fremskrives somatiske plejeboliger, demensplejeboliger og ældreboliger samlet set. De to første behovsfremskrivninger er foretaget på samme måde som i rapporten. Den simple behovsfremskrivning baserer sig på den nuværende indskrivningsprocent og fremskriver efterspørgslen ved hjælp af en befolkningsprognose for Rebild Kommune. Den forudsætter således, at indskrivningsprocenten i de forskellige aldersgrupper vil være den samme fremover. Den korrigerede fremskrivning nedskriver behovet for ældre-, demens- og plejeboliger med 10 % med afsæt i de i 2010 anvendte forudsætninger: at visitationskriterierne harmoniseres fremover samt at den ældre befolkning får andre ønsker til deres bolig i fremtiden. Disse to modeller forholder sig ikke til øvrige æn- 21

22 dringer i befolkningens efterspørgsel, herunder særligt udviklingen i befolkningens sundhedstilstand. Med afsæt i en diskussion af de ældres sundhedstilstand tages der højde for dette i et afsnit, hvor en tredje model udarbejdes. Her fremskrives efterspørgslen med udgangspunkt i den udvikling, der har været i behovet på landsplan i perioden Endelig er der i den forbindelse også konstrueret en fjerde model, som alene fremskriver udviklingen lineært, baseret på udviklingen i indskrivningen på ældre-, demens- og plejeboligerne i Rebild Kommune fra 2010 til Undervejs revideres og diskuteres de udarbejdede modeller for således at blive i stand til at levere en anbefaling af, hvilken forventning til efterspørgsel Rebild Kommune bør arbejde videre med. Som i 2010 baserer analysen af den fremtidige efterspørgsel sig primært på oplysninger udleveret af Rebild Kommune i form af en befolkningsfremskrivning for kommunens borgere samt oplysninger om antallet af indskrevne ældre borgere i kommunens ældre-, demens- og plejeboliger. 21 Denne model stammer fra KL s model for estimering af den fremtidige plejeboligbehov. 22

23 3.1 Simpel behovsfremskrivning baseret på indskrivningsprocenten i 2015 I udarbejdelsen af en simpel behovsfremskrivning for ældre-, demens- og plejeboliger i Rebild Kommune anvendes indskrivningsprocenten i 2015 sat i forhold til befolkningsfremskrivningen frem til Indskrivningsprocenten udtrykker forholdet mellem antallet af indskrevne borgere i de forskellige aldersgrupper og det samlede antal borgere i kommunen i de pågældende aldersgrupper Indskrivningsprocenter i 2015 Tabel 3-1 viser en oversigt over antallet af borgere, der i marts 2015 er indskrevet i en ældre-, demens- eller plejebolig 22. Tabellen viser, at størstedelen af de indskrevne borgere er ældre end 84 år. Gennemsnitsalderen på de indskrevne borgere er 85 år 23. Tabel 3-1. Oversigt over indskrevne borgere i ældre-, demens- og plejeboliger < 65 år år år år år > 84 år I alt Haverslev Nørager inkl. Rørbæk Skørping Terndrup Bælum Støvring Suldrup Øster Hornum I alt Kilde: Rebild Kommune Sammenlignes antallet af indskrevne borgere i 2010 med antallet i 2015 ses det, at der kun er 3 borgere mere indskrevet i 2015, hvilket fremgår af tabel 3-2. Til trods for en stigende andel ældre i Rebild Kommune er der altså ikke kommet markant flere borgere i kommunens ældre-, demens- eller plejeboliger. Af tabellen fremgår det endvidere, at beboerne generelt set er blevet en smule ældre sammenlignet med 2010 antallet af borgere ældre end 84 år er således den aldersgruppe, der er steget mest. 22 Data om belægningsstatistik 2015 tilsendt af Rebild Kommune. Marts Jf. tilsendt information fra Rebild Kommune om alderen på de indskrevne borgere. Marts

24 Tabel 3-2. Oversigt over udvikling i indskrevne borgere i ældre-, demens- og plejeboliger Forskel < 65 år år år år år > 84 år I alt Kilde: Rebild Kommune & Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 17. November 2010 Tabel 3-3 viser indskrivningsprocenten i kommunens ældredistrikter opdelt på alder. Støvring har den højeste indskrivningsprocent. Der er dog stadig kun tale om en indskrivningsprocent på 2. Generelt for alle ældredistrikterne kan det siges, at indskrivningsprocenten for de ældste borgere spænder bredt fra 12,9 % i Øster Hornum til 64,1 % i Støvring. Støvring skiller sig ud ved, at 64,1 % af de ældste borgere (ældre end 84 år) bor i en ældre-, demens- eller plejebolig. Det er også Støvring, der har de fleste boliger til rådighed, og distrikternes ældrecentre er ikke nødvendigvis kun beboet af borgere, der også tidligere boede i samme distrikt. Som det også blev bemærket i 2010-rapporten, omfatter distriktet Øster Hornum den nordlige del af Støvring, hvorfor en stor del af distriktets ældre kan have valgt en bolig i Støvring 24. Tabel 3-3. Indskrivningsprocent fordelt på aldersgruppe og distrikter Indskrivningsprocent < 65 år år år år år > 84 år Samlet for hele distriktet Haverslev 0,0% 1,7% 0,0% 1,6% 9,4% 51,3% 1,1% Nørager inkl. Rørbæk 0,0% 0,4% 3,1% 6,5% 16,7% 24,7% 1,3% Skørping 0,0% 0,7% 2,1% 4,5% 9,3% 33,9% 1,5% Terndrup 0,0% 0,4% 2,2% 0,7% 9,2% 35,3% 1,1% Bælum 0,1% 1,4% 6,9% 3,2% 22,7% 43,6% 1,9% Støvring 0,1% 1,7% 2,1% 13,4% 17,1% 64,1% 2,0% Suldrup 0,1% 0,6% 2,6% 2,2% 17,3% 48,3% 1,9% Øster Hornum 0,0% 0,0% 0,7% 0,9% 2,0% 12,9% 0,4% Total (Rebild Kommune) 0,0% 0,7% 2,1% 3,9% 11,2% 34,4% 1,3% Kilde: Rebild Kommune 24 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 17. November

25 Indskrivningsprocenten kan anvendes som en indikator for, hvor stor en andel af kommunens borgere, der har behov for en ældre-, demens- eller plejebolig i skrivende stund både samlet set og på distriktsniveau. Flere faktorer har imidlertid indvirkning på, hvordan indskrivningsprocenten i de forskellige distrikter ser ud. Borgerne i kommunen har frit valg blandt kommunens ældrecentre, og man kan derfor ikke nødvendigvis regne med, at en borger ønsker at blive boende i sit eget ældredistrikt. For at opfylde plejeboliggarantien, og tilbyde den ældre borger en bolig inden for otte uger, kan borgeren også blive tilbudt en bolig i et andet distrikt, hvis den står ledig. Den ældre borger kan ligeledes have særlige behov, som gør, at det er bedre at indvisitere vedkommende til en bolig i et andet distrikt. Alt i alt gør dette, at indskrivningsprocenterne i de enkelte distrikter ikke tager højde for mobiliteten mellem distrikterne. For at kompensere for dette valgte man i 2010 at arbejde med en samlet indskrivningsprocent for kommunen. Efter at have gennemgået analysen fra 2010 er det valgt stadig at arbejde videre med én samlet indskrivningsprocent de netop beskrevne forudsætninger for dette valg vurderes stadig at være gældende. Når fremskrivningen beregnes i de forskellige distrikter, tages der derfor udgangspunkt i den samlede kommunale indskrivningsprocent sat i forhold til befolkningsfremskrivningen i de enkelte distrikter jf. befolkningsprognosen. 25

26 3.1.2 Simpel behovsfremskrivning Dette afsnit har til formål at konstruere en simpel behovsfremskrivning. Der tages afsæt i den seneste befolkningsprognose udarbejdet af Rebild Kommune i Prognosen, som er illustreret i figur 3-1, viser at der for næsten alle aldersgrupper kan forventes en stigning i antallet af ældre borgere. Kun antallet af borgere i aldersgruppen år forventes at falde. Som tidligere tabeller viste, er den største del af ældre-, demens- og plejeboligernes beboere ældre end 84 år, hvorfor udviklingen i denne aldersgruppe måske er særlig interessant. Her kan der forventes en stigning fra 602 borgere til 786 altså en forventet stigning på 184 borgere og 30 %. Generelt viser den forventede befolkningsudvikling blandt de ældre borgere, at der sker en vækst i de kommende ti år, hvilket må forventes at påvirke efterspørgslen på ældre-, demens- og plejeboliger. Figur 3-1. Oversigt over befolkningsudviklingen i Rebild Kommune fordelt på aldersgrupper år år år år år år eller derover Hvis det antages, at de ældre borgeres sundhedstilstand, ønsker eller andet ikke ændrer sig og indskrivningsprocenten derfor holdes konstant over de næste ti år vil behovet følge den skitserede udvikling i nedenstående tabel. Hvis den simple fremskrivning accepteres, vil der altså i 2025 være behov for 481 ældre-, demens- og plejeboliger. Den store stigning skyldes især det voksende antal af borgere ældre end 84. Ved en simpel fremskrivning kan behovet alene i denne aldersgruppe forventes at stige fra 207 til 270 boliger. 26

27 Når indskrivningsprocenten holdes konstant, kan der altså forventes en behovsstigning på 32 % alt i alt. Tabel 3-4. Simpel behovsfremskrivning < 65 år år år år år > 84 år I alt Den følgende figur viser den forventede fremtidige efterspørgsel i de ni ældredistrikter, hvis den nuværende indskrivningsprocent i kommunen samlet set anvendes for hvert distrikt 25. Det er især i de større byer, at behovet forventes at stige. Behovet i Skørping forventes at stige med 26 boliger og i Støvring med 32, hvis den nuværende efterspørgsel i disse to distrikter holdes konstant. Bælum og Nørager er de to distrikter med den mindste forventede stigning i efterspørgslen på henholdsvis en og fem boliger. Figur 3-2. Simpel behovsfremskrivning fordelt på distrikter Terndrup Bælum Haverslev Nørager Skørping Støvring Suldrup Øster Hornum Idet den samlede indskrivningsprocent for kommunen sættes i forhold til befolkningen i de forskellige distrikter, illustrerer grafikken også implicit, at der er forskel på distrikterne samt at borgerne flytter rundt mellem distrikterne tallene for de forskellige distrikter i 2015 stemmer således ikke overens med de reelle fordelinger. 27

28 3.2 Diskussion af korrigeret behovsfremskrivning med et 10 % fald Den simple behovsfremskrivning er baseret på den aktuelle indskrivningsprocent og indfanger derfor ikke borgernes ændrede adfærd på grund af f.eks. ændrede præferencer eller generelle livsvilkår ligesom den heller ikke indfanger ændringer i kommunens praksis vedrørende visitation. Allerede i 2010 blev den simple fremskrivning vurderet utilstrækkelig ud fra en forventning om, at ældre-, demens- og plejeboligernes visitationskriterier ville blive skærpet, og at de ældre borgere i højere grad ønskede at blive længere tid i eget hjem i fremtiden. Disse ændringer blev i 2010 vurderet konservativt til et fald på 10 % over den undersøgte periode fra 2010 til 2020, hvor de 10 % s nedskrivning skulle være realiseret i Vurdering af forudsætninger for korrigeret behovsfremskrivning Dette afsnit har til formål at diskutere forudsætningerne for den korrigerede behovsfremskrivning om en nedskrivning på 10 % har indfanget de udviklinger, der er på området. Nedenfor opsummeres årsagerne til, at NIRAS i 2010 valgte at nedskrive den simple fremskrivning med 10 % 26 samt dette afsnits kommentarer til forudsætningerne: Forudsætninger 2010 Resultater af revision i 2015 Den aktuelle indskrivningsprocent i 2010 var formentlig overvurderet på grund af følgende: Visitationskriterier var tidligere mindre restriktive end i 2010 Der var forskellige visitationskriterier i de tre oprindelige kommuner, og medarbejdere vurderede, at nogle områder i højere grad visiterede borgere uden decideret behov Ledig kapacitet gjorde, at borgere uden reelt behov blev indskrevet i en ældre-eller plejebolig Ældre borgere forventedes at blive længere tid i eget hjem på grund af følgende: Udbredt mulighed for hjemmehjælp i eget hjem Opførelse af ældrevenlige boliger på det private boligmarked Ændrede boligpræferencer Indskrivningsprocenten i 2010 var overvurderet og en simpel fremskrivning havde overestimeret efterspørgslen De tidligere (før 2010) mindre restriktive kriterier kan have haft en effekt på udviklingen i perioden , men det har ikke en betydning i forbindelse med indeværende fremskrivning I perioden er visitationskriterierne ikke blevet harmoniseret. Dette er sket med virkning fra Denne forudsætning skal der altså tages højde for fremover, men den forklarer ikke udviklingen, som man havde forventet i 2010 Ældre borgere bliver stadig længere tid i eget hjem, hvilket er en medforklarende årsag til udviklingen, men denne udvikling forventes at fortsætte fremover også Udviklingen siden 2010 kan have relation til disse forudsætninger, men den vurderes også stadig at være i gang, og derfor relevant at arbejde videre med i en fremskrivning De to primære forudsætninger for at nedskrive indskrivningsprocenten var således en forventning om, at den aktuelle indskrivningsprocent var overvurderet samt at de ældre borgere fremover ville blive længere tid i eget hjem. Forudsætningerne vil i det følgende blive diskuteret, og konklusionerne uddybet. 26 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 19f. November

Strategi: Boligformer og målgrupper

Strategi: Boligformer og målgrupper Strategi: Boligformer og målgrupper Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Forskelligartede behov kræver fleksible boliger Pleje- og ældreboliger Fremtidens ældre- og handicapboliger skal imødekomme

Læs mere

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Ældre og handicappede

Ældre og handicappede Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Notat om Nørager Ældrecenter

Notat om Nørager Ældrecenter Notat om Nørager Ældrecenter Baggrund for notatet Sundhedsudvalget besluttede den 1. september 2015, at de ønsker belyst, hvilke alternative muligheder der er for anvendelse af Nørager ældrecenter. Notatet

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune

Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune Eigil Boll Hansen og Susanne Reindahl Rasmussen Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune Status og fremtidigt behov Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune Status og

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 20 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling... 5 Udviklingen fordelt på ældredistrikter...

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af plejebolig

Information om visitation til og anvisning af plejebolig Information om visitation til og anvisning af plejebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af plejebolig... 3 4. Ansøgning om plejebolig... 4 5. Visitationen til plejebolig...

Læs mere

Prognose for flygtningeboliger - april 2016

Prognose for flygtningeboliger - april 2016 Sagsnr. 03.25.00-P07-1-15 Cpr. Nr. Dato 27-04-2016 Navn Sagsbehandler Bent Norman Hummelmose Prognose for flygtningeboliger - april 2016 Nedenstående tabel er en prognose for de midlertidige boliger til

Læs mere

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016 Visiteret hjemmepleje Budgetopfølgning I for 2016 Problemstilling Den seneste prognose for 2016 viser, at udgifterne til visiterede hjemmeplejetimer stiger, og det vurderes, at der kan blive tale om et

Læs mere

Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund

Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune oplever stigende ventelister til plejeboligerne, rehabiliteringspladser og øvrige tilbud under

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Boliger og centre til ældre

Boliger og centre til ældre Boliger og centre til ældre [Undertitel] Syddjurs Kommune 12. januar 2015 Kuben Management A/S www.kubenman.dk Tlf. +45 7011 4501 KMS 407 Ver. 6.0 Indhold 1 Indledning 3 2 Fremtidens bolig til ældre 5

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat. Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 17. marts 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Referat. Ældrerådet. Mødedato: 26. november 2015. Mødetidspunkt: 09:00. Sted: Terndrup Ældrecenter, Skørpingvej 5A, 9575 Terndrup. Møde slut: 12.

Referat. Ældrerådet. Mødedato: 26. november 2015. Mødetidspunkt: 09:00. Sted: Terndrup Ældrecenter, Skørpingvej 5A, 9575 Terndrup. Møde slut: 12. Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 09:00 Sted: Terndrup Ældrecenter, Skørpingvej 5A, 9575 Terndrup Møde slut: 12.30 Fraværende: Hanne-Grethe Christensen 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 148 sprotokol

Læs mere

NOTAT SKREVET AF KÅRE STRØM 19. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 11/1472 BØRN & LÆRING RÅDHUSPLADSEN 4 4660 STORE HEDDINGE SKOLE.INST@STEVNS.DK STEVNS.

NOTAT SKREVET AF KÅRE STRØM 19. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 11/1472 BØRN & LÆRING RÅDHUSPLADSEN 4 4660 STORE HEDDINGE SKOLE.INST@STEVNS.DK STEVNS. NOTAT 19. FEBRUAR 215 JOURNALNUMMER 11/72 SKREVET AF KÅRE STRØM UNDERRETNINGER I PERIODEN 1. JANUAR 2-31. DECEMBER 2 Forvaltningen har siden år 212 udarbejdet analyser/stikprøver af modtagne underretninger

Læs mere

Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed

Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed 1. Etablering af demensby på eksisterende plejecenter Byen i byen. 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Flytning af områdekontor 200 Etablering af P-pladser 1.100 Tilkørselsforhold 300 Indretning af butikker+indgang

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune BILAG 4 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune Der er følgende dagtilbud til førskolebørn i Rebild Kommune jf. Dagtilbudsloven: Børn under 2 år og 11 måneder:

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Regnskab 2009. Vedtaget budget 2010. Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5

Regnskab 2009. Vedtaget budget 2010. Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5 Side 1 af 7 Budgetkontrol april Økonomisk oversigt Ældreområdet 532,7 533,2 529,2 538,9 9,7 Socialområdet 209,0 225,0 227,4 227,9 0,5 Socialområdet excl. rammeaftaleinstitutioner 213,9 236,2 237,3 237,1-0,2

Læs mere

Analyse af behov for plejeboliger

Analyse af behov for plejeboliger NOTAT 27.42.00-P05-2-16 Analyse af behov for plejeboliger Indhold Baggrund og formål...3 Del 1. Status og tendenser...4 Faktorer med betydning for plejeboligbehovet...4 Befolkningsprognosen...5 Geografisk

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 2 Fremtidige Scenarier

Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 2 Fremtidige Scenarier Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 2 Fremtidige Scenarier Sundheds- og Kulturforvaltningen Rapport Fremtidens Plejeboligkapacitet Del 2 Scenarier Offentliggjort den 6. august 2015 Foto på forsiden

Læs mere

Plejeboligplan 2015-2025

Plejeboligplan 2015-2025 Plejeboligplan 2015-2025 0 Sundhed og Ældre, februar 2015 Indhold 1. Baggrund og formål... 2 1.1. Plejeboligbehovets kompleksitet...3 2. Konklusion og anbefalinger... 4 3. Status over plejeboliger i Herning

Læs mere

KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007

KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 INDHOLD INDLEDNING 5 TENDENSER 7 BEFOLKNING 11 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING 12 ALDERSFORDELING OG BOLIGFORHOLD 14 UDVIKLING I ANTAL HJEMMEBOENDE

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig Information om visitation til og anvisning af ældrebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af ældrebolig... 3 4. Ansøgning om ældrebolig... 4 5. Visitationen til ældrebolig...

Læs mere

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet 107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. 23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. Ældrerapporten og Benchmarkingsamarbejde Greve Kommune indgår normalt i et benchmarkingsamarbejde med følgende kommuner: Helsingør, Hillerød, Gentofte,

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Køb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494

Køb af pladser* 2.820 1.884 1.276 666 Salg af pladser 2.828 2.828 2.828 2.828 Teknisk korrektion - Netto 5.648 4.713 4.104 3.494 BAGGRUNDSNOTAT Teknisk budget 2016-2019 Køb/salg af plejeboligpladser Gennemgang af de tekniske budgetter for køb- og salg af plejeboliger 2016-2019 har vist, at de nuværende budgetter ikke kan realiseres

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2.

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. Norddjurs Kommune Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. April 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Muligheder for ændringer i dagtilbudsstrukturen....4 De lovgivningsmæssige

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Befolkningsprognose 2013-2025

Befolkningsprognose 2013-2025 Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Visitation til. plejeboliger ældreboliger korttidspladser

Visitation til. plejeboliger ældreboliger korttidspladser PLEJEAFDELINGEN Visitation til plejeboliger ældreboliger korttidspladser 12 december 2009 1 Indholdsfortegnelse: 1. Visitation...3 2. Pleje-boliger - oversigt...4 2. Plejeboliger - kvalitetsstandard...4

Læs mere

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 251 Offentligt ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Titel Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere 5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren.

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.3 VISITATION TIL ÆLDREBOLIG Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om ældrebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

I RKSK regnskab 2014 vedr. friplejehjemmene har der været et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr.

I RKSK regnskab 2014 vedr. friplejehjemmene har der været et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr. N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Fra Marie Christiansen Emne Visitation til friplejebolig 2015 Afdeling Sundhed og Omsorg Administrationen Telefon 9974 1013 E-post marie.christiansen@rksk.dk

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Plejebolighandlingsplan del 4.

Plejebolighandlingsplan del 4. 1 of 13 Plejebolighandlingsplan del 4. Sektorplan og principprogram. Syddjurs Kommune har i perioden 2008-2011 udarbejdet en sektorplan i fire faser for ældreområdet. Sektorplanen indeholder en statusrapport,

Læs mere

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Børn og Unge December 2015 Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Notatets opbygning: 1. Formål og indledning 2. Beskrivelse af de nuværende forhold a. Den kommunale

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere