REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE

Transkript

1 REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE Marts

2 Indhold Hovedresultater Indledning Analysens datagrundlag Rapportens opbygning Kapacitet på ældreområdet Kommunens kapacitet af boliger på ældreområdet Plejeboliger Ældreboliger Boliger til demente Aflastningsboliger Samlet kapacitet på ældreområdet Beskrivelse af overkapacitet Årsager til ledige boliger på ældre- og plejeboligområdet Opsamling på kapaciteten af ældre- og plejeboliger Fremtidig efterspørgsel Simpel behovsfremskrivning baseret på indskrivningsprocenten i Indskrivningsprocenter i Simpel behovsfremskrivning Diskussion af korrigeret behovsfremskrivning med et 10 % fald Vurdering af forudsætninger for korrigeret behovsfremskrivning Overvurdering af indskrivningsprocenten De ældre borgeres tendens til at blive længere i eget hjem Korrigeret behovsfremskrivning med et fald på 10 % - en gentagelse De ældres sundhedstilstand et ekstra parameter Sundhedstilstandens betydning for fremtidig efterspørgsel Behovsfremskrivning baseret på KL s modellering af behovsgradens udvikling i perioden Lineær fremskrivning af trend Fremtidigt behov for ældre- og plejeboliger Anbefalinger

3 4.1 Generelle forudsætninger Ændringer på ældreområdet siden 2010-rapporten Anbefalinger på baggrund af revision og opdatering Opsamling Litteraturliste

4 Hovedresultater Rebild Kommune har en overkapacitet af ældre-, demens- og plejeboliger, og kommunen har ingen udfordringer med at overholde boliggarantien på området. Udbuddet af boliger overstiger efterspørgslen, hvilket betyder unødige udgifter på området. Denne overkapacitet er stigende, og kommunen havde i 2014 gennemsnitligt 49 ledige boliger om måneden. Dette er en stigning på 27 boliger sammenlignet med Rebild Kommune råder over 229 plejeboliger, 128 ældreboliger, 53 demensboliger og 18 aflastningsboliger. Det vil sige, at kommunen råder over 410 permanente boliger til områdets ældre. I 2014 stod gennemsnitligt 8 % af kommunens pleje- og demensboliger ledige, mens 20 % af ældreboligerne gennemsnitligt stod tomme. Det er især blandt kommunens ældreboliger, at tomgangen er høj, selvom ledigheden også er stigende for pleje- og demensboliger. Ledigheden skyldes primært, at der er for mange boliger i forhold til antallet af ansøgere. Især Nørager er præget af overkapacitet, men også Støvring har ledige boliger. For Støvring har 2014 dog været et usædvanligt år med ombygning og nybyggeri. I 2010 udarbejdede NIRAS en analyse, der fremskrev efterspørgslen på området frem til Her blev en simpel behovsfremskrivning nedskrevet med 10 %, da man forudsatte ændringer i visitationskriterierne og en tendens til, at de ældre bliver længere tid i eget hjem. Fremskrivningen viste et behov for 359 boliger i 2015 behovet i kommunen er i 2015 på 364 boliger, altså fem boliger mere end forventet. En diskussion af forudsætningerne viser, at de kun delvist holder, idet Rebild Kommune først i 2015 har harmoniseret visitationskriterierne. Samtidig er der ikke tidligere blevet taget højde for de ældre borgeres sundhedsstilstand. Revisionen viser, at de seneste fem år har været præget af faldende behov, selvom visitationskriterierne ikke har ændret sig i perioden. Udviklingen kan blandt andet tilskrives ændrede boligpræferencer og udvikling i sundhedstilstand. Med udgangspunkt i en gennemgang af fire forskellige typer behovsfremskrivning viser NIRAS analyse, at der i 2025 vil være et behov for ca. 400 demens-, pleje- og ældreboliger, hvis man tager højde for harmonisering af visitationskriterierne, de ældres sundhedstilstand samt den faktiske udvikling i kommunen de seneste fem år. Den faktiske udvikling i kommunen lægges til grund for en behovsfremskrivning, og den nedskrives med 5 % for at tage højde for ændringer i visitationskriterier samtidig med, at de ældres sundhedstilstand forventes at nærme sig de nationale gennemsnit. Her tages der samtidig højde for en vis naturlig tomgang på området, som det ikke er muligt at komme udenom. 4

5 Den følgende figur viser den forventede udvikling i behovet samt antallet af ældre-, pleje-, og demensboliger i Rebild Kommune Antal indskrevne borgere Antal boliger Fremskrivningen viser, at det stigende behov, efter et mindre fald, vil foregå gradvist og betyde, at uden ændringer i boligmassen vil de næste 10 år stadig være præget af overkapacitet på området. I marts 2015 står Rebild Kommune med 46 ledige boliger og trods et stigende antal ældre borgere forventes udviklingen ikke at betyde, at overkapaciteten elimineres, hvilket figuren illustrerer. For at undgå unødige udgifter på området anbefales Rebild Kommune at undersøge, hvorvidt udbuddet kan reduceres. Foruden en nedlæggelse af 16 plejeboliger anbefaler NIRAS, at perioden med overkapacitet anvendes til at justere forholdet mellem ældreboliger og demens- og plejeboliger, så antallet af pleje- og demensboliger opjusteres, og antallet af ældreboliger nedjusteres. Selvom en reduktion af antallet af boliger i teorien gør, at udbud og efterspørgsel i 2025 udlignes, er det efter NIRAS overbevisning ikke nok. Det skyldes en stigende tomgang på ældreboligområdet samt en forventning om mere komplekse plejebehov hos de ældre i fremtiden. Derfor forventes stigningen at dække over stigende behov for pleje- og demensboliger og faldende efterspørgsel på ældreboligområdet, som i forvejen er præget af ledighed. Ændrede boligpræferencer blandt de ældre og muligheden for hjemmehjælp betyder, at de ældre sjældent flytter, før det er strengt nødvendigt. De ældres sundhedstilstand forbedres løbende, og borgerne forventes derfor også at være ældre, når de indskrives fremover. Det skaber behov for en fleksibel boligmasse, så den enkelte bolig ikke kun er brugbar for én målgruppe. NIRAS anbefaler, at Rebild Kommune fortsat arbejder for at etablere fleksible leve-bomiljøer. Aflastningsboliger er ikke medtaget i fremskrivningen, men et stigende antal ældre med mere komplekse plejebehov betyder efterspørgsel på fleksible boliger, herunder aflastningsboliger, til dem, der i fremtiden får behov for omsorg og pleje. 5

6 01 Indledning Rebild Kommune har bedt NIRAS om at gennemføre en revision og opdatering af en tidligere udarbejdet analyse fra 2010 af boligforholdene for ældre i Rebild Kommune. Baggrunden for revisionen er, at Rebild Kommune i en årrække har haft en overkapacitet af ældre-, demens- og plejeboliger. Dette har medført, at mange af kommunens boliger til ældre borgere er ubenyttede, og dermed udgør en unødig kommunal udgift. Rebild Kommune ønsker på den baggrund at få kendskab til behovet for ældre-, demens- og plejeboliger fremadrettet for herved at kunne tilpasse udbuddet af boliger til efterspørgslen. Denne rapport giver en systematisk revision af forudsætningerne for den tidligere udarbejdede fremskrivning af efterspørgslen på boliger, herunder en analyse af eventuelle nye resultater. I den forbindelse inddrages sundhedstilstanden hos de ældre borgere i Rebild Kommune som et parameter. Analysen giver alt i alt en opdatering af grundlaget, hvorpå behovet for boliger til ældre i Rebild Kommune på kort og længere sigt kan fastlægges. Analysen er opbygget med udgangspunkt i analysen fra Dermed vil der først foreligge en beskrivelse af den nuværende kapacitet af ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger, hvorefter efterspørgslen på ældre- og plejeboliger (både demensboliger og somatiske plejeboliger) analyseres i et tiårigt perspektiv frem til Befolkningens sundhedstilstand vil blive inddraget i denne analyse. Afslutningsvis vil rapporten komme med en række anbefalinger til den fremtidige kapacitet af boliger. Anbefalingerne tager udgangspunkt i forholdet mellem udbud af og efterspørgslen på boligerne aktuelt og fremadrettet. 1.1 Analysens datagrundlag Analysen er baseret dels på data fra Rebild Kommune, dels på et telefoninterview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune, Hanne Ejlertsen. Yderligere er der i beskrivelsen af de forskellige boligtyper indhentet information fra Rebild Kommunes hjemmeside, Endelig er der foretaget en desk research på ældreområdet, herunder om de ældres sundhedstilstand samt modeller for fremskrivning af plejeboligbehov. Data fra Rebild Kommune vedrører følgende: Administrationsgrundlag for ældre- og plejeboliger i Rebild Kommune Oplysninger om kapacitet: Antal og type boliger i de ni ældredistrikter Information om behov: Antal beboere og deres aldersfordeling fordelt på boligens type og distrikt. Ledige boliger. Befolkningsfremskrivning. Antal visiterede timer. 6

7 Telefoninterviewet med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune har primært bidraget med information om følgende: Visitationskriterierne til ældre- og plejebolig i Rebild Kommune Udvikling i visitationskriterierne Den aktuelle tilstand på pleje- og ældreboligområdet 1.2 Rapportens opbygning Dette afsnit har til formål at give et overblik over rapportens opbygning og indholdet i de følgende kapitler. Kapitel 2. Kapacitet på ældreområdet I kapitlet beskrives Rebild Kommunes samlede kapacitet af ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger, herunder hvordan boligtyperne er fordelt på kommunens ældredistrikter. Herefter følger en beskrivelse af overkapaciteten på de fire boligtyper samt, fordelingen af de ledige boliger på de ni ældredistrikter. Kapitel 3. Fremtidig efterspørgsel Kapitlet beskriver den nuværende indskrivningsprocent fordelt på de ni ældredistrikter. Indskrivningsprocenten anvendes efterfølgende i en simpel behovsfremskrivning. Dernæst følger en vurdering af forudsætningerne for behovsfremskrivningen i 2010 samt en gentagelse af en korrigeret behovsfremskrivning, hvor indskrivningsprocenten er nedskrevet med 10 %, som det var tilfældet i analysen fra Herefter beskrives sundhedstilstanden blandt ældre samt dennes betydning for fremskrivningen af efterspørgslen på ældre-, demens- og plejeboliger i Rebild Kommune. Her udarbejdes yderligere to modeller for fremskrivning af behov. Afslutningsvis samles der op på de fire modeller, og hvilken model Rebild Kommune anbefales at arbejde videre med. Kapitel 4. Anbefalinger På baggrund af fremskrivningens resultat vil dette kapitel indeholde en diskussion af anbefalingerne fra 2010 samt samle op på, hvad NIRAS anbefaler Rebild Kommune. 7

8 02 Kapacitet på ældreområdet Udbuddet af boliger på ældreområdet i Rebild Kommune overstiger efterspørgslen. Det er primært blandt kommunens ældreboliger, at tomgangen er høj, selvom det gennemsnitlige antal ledige pleje- og demensboliger ligeledes er steget i perioden 2010 til Rebild Kommune har altså ingen problemer med at overholde boliggarantien. I dette kapitel beskrives den samlede kapacitet af ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger i Rebild Kommune. Herunder vil der fremgå en beregning af den aktuelle kapacitet på ældre-, demens- og plejeboligområdet i kommunen samt den historiske udvikling på dette område. 2.1 Kommunens kapacitet af boliger på ældreområdet Dette afsnit er baseret på faktuelle data fra Rebild Kommune om antallet af ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger i kommunen. Yderligere er der indhentet information om de forskellige boligtyper på kommunens hjemmeside, Afsnittet vil også referere til den tidligere udarbejdede rapport. Rebild Kommune er som i 2010 opdelt i ni ældredistrikter med hver sit ældrecenter tilknyttet. Billedet nedenfor viser en oversigt over ældredistrikterne i Rebild Kommune og deres geografiske placering i forhold til hinanden. : Haverslev : Rørbæk : Nørager : Skørping : Terndrup : Bælum : Støvring : Suldrup : Øster Hornum 8

9 Der blev i 2011 opført et nyt ældrecenter i kommunen, således at der på nuværende tidspunkt findes to ældrecentre i Støvring. De ti ældrecentre har i forskelligt omfang tilknyttet ældre-, pleje-, demens- og aflastningsboliger, hvorfor det ikke er samtlige centre, der indeholder alle boligtyper. Siden 2010 er der i flere ældredistrikter sket en tilgang i eller nedlæggelse af visse boligtyper. Tabel 2-1 viser denne ændring fordelt på ældredistrikt og boligtype. Samlet set har der været en tilgang på 18 boliger i perioden , fordelt på 37 nedlagte boliger og 55 opførte boliger. Tabel 2-1. Oversigt over tilgang af og nedlagte boliger fra 2010 til 2015 Ældredistrikt Plejebolig Ældrebolig Demensbolig Aflastningsbolig Haverslev Rørbæk - - Nedlagt 8 boliger 1 - Nørager Skørping - Tilgang af 8 boliger (Svinget) - - Terndrup Bælum Støvring, Mastruplund Tilgang af rums boliger - Nedlagt 18 boliger Nedlagt 4 boliger Støvring, Ådalscentret - - Tilgang af 30 boliger - Suldrup Tilgang af 5 1-rums rums boliger - Nedlagt 7 boliger - Øster Hornum Kilde: Rebild Kommune 1 Gerontopsykiatriske pladser 9

10 Plejeboliger er placeret på ældrecentrene. Boligerne fungerer som eget hjem, men med integreret døgnpleje. Dette bevirker, at der døgnet rundt er personale, der kan hjælpe borgere i en plejebolig med personlig pleje og omsorg. Omfanget af den daglige pleje og hjælp bliver tildelt efter de samme regler, som er gældende for borgere, der søger hjemmehjælp i Rebild Kommune. Ældreboliger ligger i nærheden af et ældrecenter. Der er ikke tilknyttet integreret døgnpleje til ældreboliger. Borgere i ældreboliger skal derfor søge om hjemmepleje på samme vis som kommunens øvrige borgere, såfremt de ønsker hjælp til personlig pleje og omsorg 2. Den fysiske placering af pleje- og ældreboliger i Rebild Kommune er den samme som beskrevet i rapporten fra Det formodes derfor, at demens- og aflastningsboliger ligeledes er placeret og organiseret på samme vis som i NIRAS er ikke i desk researchen støt på informationer, der indikerer, at dette skulle være ændret. Demensboliger er enten placeret i forbindelse med et ældrecenter eller som selvstændigt afskærmede enheder. Boligerne fungerer typisk som en almindelig plejebolig med integreret døgnpleje, og de er karakteriserede ved at være opbygget som mindre, selvstændige enheder med udgangspunkt i et leve- og bomiljø. Aflastningsboliger er placeret på ældrecentrene, og de fungerer som midlertidig bolig for borgere, der i en periode kan have brug for at være et andet sted end i hjemmet. De anvendes som udgangspunkt i to uger, hvorefter der skal tages stilling til borgerens fremtidig boligsituation 3. Borgere i pleje- eller ældreboliger kan derfor komme fra en aflastningsbolig 4. De følgende afsnit behandler de fire boligtyper i Rebild Kommune separat med udgangspunkt i en beskrivelse af kommunens kapacitet Plejeboliger Rebild Kommune råder på nuværende tidspunkt over 229 plejeboliger 5, hvilket er 17 boliger flere end ved analysen i Som det fremgår af tabel 2-1 tilbyder alle ni ældredistrikter plejeboliger, fordelt på 1- og 2-rums boliger. Antallet af plejeboliger i distrikterne spænder fra 13 boliger i Øster Hornum til 37 boliger i Støvring. Ved sammenligning med antallet af plejeboliger i 2010 ses det, at der i syv af ældredistrikterne er samme antal plejeboliger i dag som i De 17 ekstra plejeboliger er fordelt på ældrecentrene i Støvring og Suldrup, hvor der siden 2010 har været en nettotilgang i antallet af plejeboliger på henholdsvis 10 og 7 plejeboliger. 2 Jf. Rebild Kommunes hjemmeside. Marts Jf. interview udført i 2010 med forvaltningsmedarbejdere og visitatorer 4 Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Demens- og aflastningsboliger er ikke inkluderet i de 229 boliger 10

11 Tabel 2-2. Plejeboliger fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Ældrecenter 1-rums 2-rums Plejeboliger Plejeboliger plejeboliger plejeboliger Haverslev Rørbæk Nørager Skørping Terndrup Bælum Støvring, Mastruplund Støvring, Ådalscentret Suldrup Øster Hornum I alt Kilde: Rebild Kommune Den generelle fysiske stand af plejeboligerne blev i 2010 beskrevet som god. Arbejdstilsynet havde på daværende tidspunkt givet Støvring Ældrecenter Mastruplund en påtale for størrelsen på ældrecentrerets 1-rums boliger. Boligerne er efterfølgende blevet totalrenoveret således, at de i dag er i god stand og af en passende størrelse 6. Plejeboligerne kan som nævnt differentieres i 1-rums og 2-rums boliger. Det fremgår af rapporten fra 2010, at 2-rums boliger er at foretrække, men at det vigtigste for beboerne er, at rummet/rummene har en god størrelse 7. Det må formodes, at dette ligeledes er tilfældet i dag. Intet peger på, at der er sket ændringer i organiseringen af plejeboligerne siden Dermed forventes det, at boligerne på de forskellige ældrecentre stadig er opdelt i enten et leve- og bomiljø eller en traditionel plejehjemsgang. 6 Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 6. November

12 2.1.2 Ældreboliger Som det fremgår af tabel 2-3, er der i Rebild Kommune 128 ældreboliger, hvilket er en stigning på otte boliger i forhold til antallet i Fordelingen af ældreboligerne på ni ældredistrikter er uændret fra 2010 til 2015, med undtagelse af Skørping, der har fået tilført otte ekstra boliger. Denne tilgang af ældreboliger i Skørping skyldes, at der i tallene for 2015 er medindregnet otte boliger i Svinget. Disse boliger er lidt anderledes i forhold til blandt andet visitation, men de hører til ældreområdet 8, og boligerne er derfor medregnet i det samlede antal. Rørbæk har som det eneste distrikt ingen ældreboliger. Alle ældreboliger i Rebild Kommune er 2-rums-boliger. Tabel 2-3. Ældreboliger fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Ældrecenter Ældreboliger 2015 Ældreboliger 2010 Haverslev Rørbæk 0 0 Nørager Skørping Terndrup Bælum 6 6 Støvring, Mastruplund Støvring, Ådalscentret 0 0 Suldrup Øster Hornum I alt Kilde: Rebild Kommune Boliger til demente Rebild Kommune råder i 2015 over 53 boliger til borgere, der lider af en demenssygdom. Der er dermed færre demensboliger nu end i 2010, hvor 56 boliger i Rebild Kommune var indrettet og visiteret til borgere med demens. Samtlige demensboliger er 1-rums boliger. Som det fremgår af tabel 2-4, er de nuværende boliger fordelt på fire af de ni ældredistrikter, med størstedelen af boligerne beliggende i Ådalscentret i Støvring. Ådalscentret er opført i 2011, og målgruppen til Ådalscentret er mennesker med diagnosticeret demenssygdom. Af Rebild Kommunes hjemmeside fremgår det, at centeret er inddelt i tre boenheder med ti lejligheder i hver boenhed. I forbindelse med opførelsen af Ådalscentret er der nedlagt demensboliger i flere af de øvrige ældrecentre, og beboerne i Ådalscentret kommer dermed blandt andet fra disse demensenheder 9. Opførelsen af Ådalscentret med 30 demensboliger har medført en specialisering på demensområdet. Ved at have 8 Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 30f. November

13 samlet størstedelen af kommunens demensboliger ét sted, er det muligt at tilpasse personalegruppen samt centerets faciliteter og indretning til målgruppens behov 10. Tabel 2-4. Demensboliger fordelt på de ni ældredistrikter Ældrecenter Demensboliger 2015 Demensboliger 2010 Haverslev 0 0 Rørbæk 0 8 Nørager 0 0 Skørping 8 8 Terndrup 8 8 Bælum 7 7 Støvring, Mastruplund 0 18 Støvring, Ådalscentret 30 0 Suldrup 0 7 Øster Hornum 0 0 I alt Kilde: Rebild Kommune Aflastningsboliger Der er 18 aflastningsboliger i Rebild Kommune, som det kan ses af tabel 2-5. Boligerne er fordelt på syv af de ni ældredistrikter. I 2010 var der 22 aflastningsboliger i kommunen, og de fire boliger, der er nedlagt siden 2010, var placeret i Støvring. Dermed har Støvring ikke længere tilbud om aflastningsboliger. Nørager er dermed ikke længere det eneste distrikt uden aflastningsboliger. Tabel 2-5. Aflastningsboliger fordelt på de ni ældredistrikter Ældrecenter Aflastningsboliger 2015 Aflastningsboliger 2010 Haverslev 3 3 Rørbæk 2 2 Nørager 0 0 Skørping 2 2 Terndrup 3 3 Bælum 3 3 Støvring, Mastruplund Støvring, Ådalscentret 0 0 Suldrup 1 1 Øster Hornum 4 4 I alt Kilde: Rebild Kommune 10 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 11. November Ældrecenter Mastruplund har 8 korttidspladser, hvor borgere har mulighed for et rehabiliterings- og plejeforløb på maks. 14 dage. 13

14 2.1.5 Samlet kapacitet på ældreområdet Nedenstående tabel 2-6 viser en oversigt over den samlede kapacitet af boliger på ældreområdet i Rebild Kommune, fordelt på de ni ældredistrikter. Der har samlet set været en fremgang i antallet af boliger i Rebild Kommune i perioden 2010 til Fremgangen skyldes en nettotilgang i boliger i distrikterne Skørping og Støvring på henholdsvis 8 og 18 boliger primært forklaret af indvielsen af Ådalscentret. Rørbæk har færre boliger tilknyttet end i 2010, mens antallet af boliger er uændret i de øvrige distrikter. Den største kapacitet findes i Støvring med 88 boliger, mens den mindste findes i Rørbæk, der har 24 boliger tilknyttet. Tabel 2-6. Samlet oversigt over kapaciteten på ældreområdet i Rebild Kommune Antal boliger Ældredistrikt Aflastningsboliger Plejeboliger Ældreboliger Demensboliger I alt pr. distrikt Antal boliger 2010 Haverslev Rørbæk Nørager Skørping Terndrup Bælum Støvring, Mastruplund Støvring, Ådalscentret Suldrup Øster Hornum I alt Kilde: Rebild Kommune Kapaciteten på ældreområdet i Rebild Kommune er i alt steget med 18 boliger i perioden 2010 til Der er i perioden samlet set sket et fald i aflastnings- og demensboliger på henholdsvis fire og tre boliger, mens det samlede antal af ældre- og plejeboliger er steget med 8 og 17 boliger. Som det fremgår af ovenstående tabel er der stor forskel på størrelsen af de ti ældrecentre. Dette var også tilfældet i 2010, og det fremgår af rapporten fra 2010, at en af de væsentligste årsager til forskellene i ældrecentrenes størrelse er ældredistrikternes forskellige befolkningsgrundlag. Hertil at ældre borgere typisk søger et ældrecenter, der ligger i deres tidligere lokalområde 12. Der ses i dag ikke på samme måde som tidligere en absolut lokal forankring. Der har derimod været en tendens til, at borgere søger et ældrecenter i en af 12 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 10f. November

15 de større byer. Denne tendens er ikke så markant som tidligere, men de største lokalsamfund er ifølge Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg mere eftertragtede Beskrivelse af overkapacitet I dette afsnit beskrives dels den samlede overkapacitet på ældre-, demens- og plejeboligområdet i Rebild Kommune, dels hvordan overkapaciteten fordeler sig på de førnævnte boligtyper i kommunens ni ældredistrikter. Yderligere vil udviklingen i overkapacitet fra 2010 til 2015 blive belyst. Overkapaciteten på boliger i Støvring vil i dette afsnit ikke være opdelt på distriktets to ældrecentre, og antallet af ledige boliger på Mastruplund og Ådalscentret vil blive præsenteret samlet. Dette vil ligeledes være tilfældet i de resterende kapitler af nærværende rapport. Tabel 2-7 giver et samlet overblik over antallet af ledige ældre-, pleje- og demensboliger i de forskellige ældredistrikter i Rebild Kommune i perioden januar 2014 til januar Dertil er det gennemsnitlige antal ledige boliger for perioden udregnet for hvert distrikt, hvilket giver mulighed for at kunne sammenligne på tværs af kommunen. Tabel 2-7. Oversigt over det samlede antal ledige ældre-, demens- og plejeboliger i perioden januar 2014 til januar 2015 fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Gns. i Ældredistrikt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Gns. % af Gns. Gns antal boliger Haverslev ,92 6,01 1,54 1,17 Rørbæk ,54 11,54 3,15 7,67 Nørager ,54 34,62 5,38 7,75 Skørping ,38 6,75 2,62 5,08 Terndrup ,62 1,54 2,00 3,92 Bælum ,85 10,68 2,08 1,67 Støvring ,08 12,59 1,62 2,75 Suldrup ,46 7,20 2,85 2,42 Øster Hornum ,31 23,08 1,15 1,33 I alt ,69 11,88 22,38 33,75 Kilde: Rebild Kommune 13 Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Rebild Kommune har fremskaffet oplysninger om antal ledige boliger ved at foretage nedslag i hver måned i den givne årrække. 15

16 Det fremgår af tabel 2-7, at der i perioden januar 2014 til januar 2015 i gennemsnit har været ca. 49 ledige boliger i Rebild Kommune, samt at antallet af ledige boliger i hver måned i perioden varierer fra 37 til 54 boliger. Den største overkapacitet findes i Nørager, der i løbet af perioden gennemsnitligt har haft 14,5 ledige boliger. Denne overkapacitet er markant højere end i de øvrige distrikter, med undtagelse af Støvring, hvor 11,1 boliger i gennemsnit har stået ledige har dog været præget af ombygning i Støvring, hvilket har påvirket antallet af ledige boliger. Hvis det gennemsnitlige antal ledige boliger ses i forhold til distriktets samlede antal boliger, har Nørager i gennemsnit haft en tomgang på 34,6 %. Dermed ses en markant højere tomgang i Nørager sammenlignet med de øvrige ældredistrikter. I 2010 var det gennemsnitlige antal ledige boliger ca. 22, mens det var ca. 34 boliger i Der er dermed sket en markant stigning i det gennemsnitlige antal ledige boliger i Rebild Kommune siden For at se nærmere på udviklingen er forskellen på det gennemsnitlige antal ledige boliger i 2010 og 2014 udregnet. Grafikken nedenfor illustrerer denne udvikling. Af grafikken ses det, at det kun er i to distrikter, at der i 2014 har været gennemsnitligt færre ledige boliger end i 2010; Rørbæk og Terndrup. I den anden ende af skalaen er det gennemsnitlige antal ledige boliger steget med ca. 9 om måneden i både Støvring og Nørager. Også i Øster Hornum har der været en markant stigning med gennemsnitligt fire boliger mere ledige om måneden i Figur 2-1. Oversigt over forskellen på det gennemsnitlige antal ledige ældre-, pleje- og demensboliger i 2010 og 2014 fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Støvring Nørager 9,46 9,16 Øster Hornum 4,16 Bælum Skørping Suldrup 1,77 1,76 1,61 Haverslev 0,38 Rørbæk Terndrup -1,38-0,61 Kilde : Rebild Kommune 16

17 Tabel 2-8 og 2-9 viser antallet af ledige boliger opdelt på henholdsvis pleje- og demensboliger og ældreboliger. Tabellerne viser dermed, hvordan overkapaciteten er fordelt på de forskellige boligtyper. Tabel 2-8. Oversigt over ledige pleje- og demensboliger i perioden januar 2014 til januar 2015 fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune. Gns. i % Ældredistrikt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan af antal Gns. Gns. Gns. pleje- og demensboliger Haverslev ,08 0,35 0,62 0,83 Rørbæk ,54 11,54 3,05 7,67 Nørager ,08 28,85 3,38 5,00 Skørping ,38 3,38 1,92 2,00 Terndrup ,15 0,55 1,46 1,08 Bælum ,38 1,28 1,92 0,67 Støvring ,23 12,28 1,46 1,92 Suldrup ,23 3,97 1,08 1,17 Øster Hornum ,69 5,33 1,00 0,17 I alt ,77 8,07 16,00 20,50 Kilde: Rebild Kommune Tabel 2-8 viser, at den største overkapacitet af pleje- og demensboliger over hele perioden findes i Støvring. De mange ledige plejeboliger i Støvring skyldes blandt andet ombygningen af 1-rums plejeboliger i distriktets ældrecenter Mastruplund, hvilket har medført, at der ikke været åbnet for udlejning af boligerne. År 2014 har dermed været et atypisk år i forhold til ledigheden i pleje- og demensboliger i Støvring. Hvis der ses bort fra Støvring, findes den største overkapacitet i Nørager, efterfulgt af Rørbæk. Disse ældredistrikter havde ligeledes det største gennemsnitlige antal ledige pleje- og demensboliger i 2010 og Ledigheden i Nørager kan skyldes størrelsen og indretningen af plejeboligerne. Disse boliger blev i rapporten fra 2010 vurderet at være funktionelt for små og indretningsmæssigt utidssvarende som plejeboliger 15. Dermed kan ledigheden skyldes, at de ældre borgere i Rebild Kommune finder disse boliger uattraktive og dermed fravælger dem til fordel for andre af kommunens plejeboliger. Der er stor variation i distrikternes tomgang, når den ses i forhold til kapaciteten i det enkelte distrikt. Haverslev har med 0,4 % den laveste ledighedsprocent, mens ledighedsprocenten i Nørager er på 28,9 %, og dermed er højere end i de øvrige distrikter. Det gennemsnitlige antal ledige pleje- og demensboliger er fra 2010 til 2014 steget fra 16 til 22,8 ledige boliger. Dette svarer til en procentvis stigning på 42,3. 15 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 6. November

18 Tabel 2-9. Oversigt over ledige ældreboliger i perioden januar 2014 til januar 2015 fordelt på de ni ældredistrikter i Rebild Kommune Gns. i Ældredistrikt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Gns % af antal ældreboliger Haverslev ,85 18,46 0,92 0,33 Rørbæk ,00 0,00 0,00 0,00 Nørager ,46 46,15 2,00 2,75 Skørping ,00 12,50 0,69 3,08 Terndrup ,46 3,85 0,54 2,83 Bælum ,46 57,69 0,15 1,00 Støvring ,85 13,55 0,15 0,83 Suldrup ,23 10,42 1,77 1,25 Øster Hornum ,62 46,15 0,15 1,17 I alt ,92 20,25 6,38 13,25 Kilde: Rebild Kommune Af tabel 2-9 ses det, at Nørager ligeledes er det distrikt, der gennemsnitligt har flest ledige ældreboliger. Hvis tomgangen ses i forhold til distriktets samlede kapacitet, findes den højeste ledighedsprocent i Bælum, hvor 57,7 % af distriktets ældreboliger i gennemsnit står tomme her er der dog kun tale om gennemsnitligt 3,5 bolig. Det gennemsnitlige antal ledige ældreboliger på tværs af distrikter har i perioden været 25,9 boliger. Dette er en væsentlig stigning i forhold til både 2010 og 2013, hvor der i gennemsnit var 6,4 og 13,3 ledige ældreboliger i Rebild Kommune. Gns Gns Årsager til ledige boliger på ældre- og plejeboligområdet Jf rapporten er der tre typiske årsager til, at ældre-, pleje- og demensboliger står ledige i Rebild Kommune. Først og fremmest skyldes ledigheden, at der ikke er borgere klar på ventelisten til at overtage den ledige bolig. Dette bekræftes af Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg, der fortæller, at der på nuværende tidspunkt er for mange boliger i forhold til ansøgerfeltet. Ifølge boliggarantien skal borgere med et plejeboligbehov tilbydes en plejebolig senest to måneder efter, at behovet er konstateret 16. Rebild Kommune har på nuværende tidspunkt ingen udfordringer med at overholde denne garanti, da kommunen i 2014 havde en gennemsnitlig ventetid på 22 dage på en bolig til borgere, der er omfattet af plejeboliggarantien. Dette er et fald på otte dage sammenlignet med I denne periode er der ligeledes sket et fald fra 120 til 98 i antallet af 67+ årige bor- 16 Ældre Sagen. /plejeboliggaranti/ sider/default.aspx 18

19 gere i Rebild Kommune, der er visiteret til den generelle venteliste, og dermed er omfattet af plejeboliggarantien 17. En anden årsag, der blev påpeget i 2010, er klargøringsperioden, inden boligerne kan genudlejes. Rebild Kommune er meget opmærksomme på, at tomgangen ikke har afsæt i, at boligerne sættes for langsomt i stand 18. Man kan dog ikke undgå en vis naturlig tomgang som følge af dødsfald og flytning efterfulgt af en klargøringsperiode. Når udbuddet derfor skal tilpasses efterspørgslen, er det relevant at tage højde for, at en vis tomgang på boligerne er umulig at komme udenom. Den tredje årsag til ledige boliger, der nævnes i 2010, er, at der kan være forhold ved boligen, der gør den uattraktiv for borgerne. Der foreligger ventelister til visse boliger, primært i Støvring 19, hvilket indikerer, at dette stadig er tilfældet. Borgere kan altså have specifikke boligønsker, der gør, at de ikke kan tilbydes en bolig inden for de to måneder. Disse borgere er på en separat venteliste for borgere, der har ønsket at gøre brug af det frie boligvalg. Ventelisten til en bolig skyldes dermed ikke manglende kapacitet i Rebild Kommune som helhed, men derimod at borgerne har specifikke ønsker, hvad angår boligens størrelse og beliggenhed samt er villige til at vente, indtil disse ønsker kan opfyldes. I skrivende stund er dette tilfældet for 15 borgere i Rebild Kommune, hvoraf 11 borgere er på venteliste til en bolig i Rebild Kommune, mens de resterende borgere venter på at kunne få tilbudt en bestemt boligtype i en anden kommune. Det samlede antal borgere i alderen 67+ år på denne venteliste var 49 i 2014 og 54 i 2013, hvorfor antallet af borgere på listen må forventes at være opadgående i den resterende del af Dermed er der noget, der tyder på, at nogle boliger er mere attraktive end andre Opsamling på kapaciteten af ældre- og plejeboliger Rebild Kommune råder på nuværende tidspunkt over 428 boliger fordelt på ni ældredistrikter, hvilket er en nettoforøgelse på 18 boliger siden Boligerne er placeret på, eller i nærheden af, distrikternes ældrecentre, og de udgøres af 229 plejeboliger, 128 ældreboliger, 53 demensboliger og 18 aflastningsboliger. Den generelle fysiske stand af plejeboligerne blev i 2010 beskrevet som god. 1-rums boligerne på Mastruplund i Støvring er siden påtalen fra Arbejdstilsynet blevet totalrenoveret, og det forventes derfor, at samtlige plejeboliger i Rebild Kommune er i god stand, selvom denne rapport ikke har opdateret data om dette. Der har tidligere været en tendens til, at borgere søger en bolig i det ældrecenter, der ligger i deres gamle lokalområde. Denne tendens er stadig til stede, dog ikke i samme grad 17 Data om ventelister tilsendt af Rebild Kommune. Februar Jf. interview med Funktionsleder, Myndighed, Center Pleje og Omsorg i Rebild Kommune. Februar Data om ventelister tilsendt af Rebild Kommune. Februar Data om ventelister tilsendt af Rebild Kommune. Februar

20 som i Samtidig ses en modsatrettet tendens til, at borgere søger en bolig i ældrecentrene i de større byer, og nogle lokalsamfund er dermed mere eftertragtede end andre. Det gennemsnitlige antal ledige pleje-, demens- og ældreboliger i Rebild Kommune har i perioden januar 2014 til januar 2015 været ca. 49 boliger. Den største overkapacitet af ældreboliger findes i Nørager. Nørager er ligeledes det distrikt, der har det største antal ledige pleje- og demensboliger, hvis der ses bort for Støvring, hvor en stor del af ledigheden skyldes ombygning af 1-rums plejeboliger på distriktets ældrecenter Mastruplund. 20

21 03 Fremtidig efterspørgsel NIRAS analyse peger på, at der i Rebild Kommune vil være et behov for omkring 400 plejeog ældreboliger i 2025, og det anbefales, at Rebild Kommune arbejder videre med et scenarie, der tager højde for harmoniseringen i visitationskriterierne, de ældres sundhedstilstand samt den faktiske udvikling i kommunen. NIRAS fremskrev i 2010 efterspørgslen på pleje-, demens- og ældreboligområdet med udgangspunkt i en 10 % nedskrivning af en simpel behovsfremskrivning. Det betød, at man forventede et behov for 359 boliger i I skrivende stund har Rebild Kommune 364 indskrevne borgere i sine pleje-, demens- og ældreboliger det vil altså sige, at Rebild Kommune har behov for fem boliger mere end forventet. Indtil videre formår den tidligere udarbejdede fremskrivning altså til en vis grad at indfange behovet på området. Spørgsmålet er dog, om det er de rigtige forudsætninger, fremskrivningen er skabt på baggrund af. Indeværende revision går i dybden med de metoder, der i 2010 blev anvendt til at fremskrive behovet og undersøger de forudsætninger, der blev lagt til grund for fremskrivningen. Dette afsnit har således til formål at foretage en revision af samt fremskrive den fremtidige efterspørgsel på ældre-, demens- og plejeboliger i Rebild Kommune frem til I 2010 udarbejdede NIRAS en fremskrivning med et tiårigt perspektiv og forventede et behov for 396 boliger i Denne analyse foretager en revision af denne fremskrivning og fremskriver tallene frem til Afsnittet er struktureret omkring følgende fire måder at fremskrive efterspørgsel på, hvoraf de to sidste er to forskellige måder at tage hensyn til ændringer i de ældres sundhedstilstand: 1. Simpel behovsfremskrivning baseret på indskrivningsprocenten i Korrigeret behovsfremskrivning med et 10 % fald 3. Behovsfremskrivning baseret på Kommunernes Landsforenings (herefter KL) modellering af behovsgradens udvikling i perioden Lineær fremskrivning af trend Som i 2010 fremskrives somatiske plejeboliger, demensplejeboliger og ældreboliger samlet set. De to første behovsfremskrivninger er foretaget på samme måde som i rapporten. Den simple behovsfremskrivning baserer sig på den nuværende indskrivningsprocent og fremskriver efterspørgslen ved hjælp af en befolkningsprognose for Rebild Kommune. Den forudsætter således, at indskrivningsprocenten i de forskellige aldersgrupper vil være den samme fremover. Den korrigerede fremskrivning nedskriver behovet for ældre-, demens- og plejeboliger med 10 % med afsæt i de i 2010 anvendte forudsætninger: at visitationskriterierne harmoniseres fremover samt at den ældre befolkning får andre ønsker til deres bolig i fremtiden. Disse to modeller forholder sig ikke til øvrige æn- 21

22 dringer i befolkningens efterspørgsel, herunder særligt udviklingen i befolkningens sundhedstilstand. Med afsæt i en diskussion af de ældres sundhedstilstand tages der højde for dette i et afsnit, hvor en tredje model udarbejdes. Her fremskrives efterspørgslen med udgangspunkt i den udvikling, der har været i behovet på landsplan i perioden Endelig er der i den forbindelse også konstrueret en fjerde model, som alene fremskriver udviklingen lineært, baseret på udviklingen i indskrivningen på ældre-, demens- og plejeboligerne i Rebild Kommune fra 2010 til Undervejs revideres og diskuteres de udarbejdede modeller for således at blive i stand til at levere en anbefaling af, hvilken forventning til efterspørgsel Rebild Kommune bør arbejde videre med. Som i 2010 baserer analysen af den fremtidige efterspørgsel sig primært på oplysninger udleveret af Rebild Kommune i form af en befolkningsfremskrivning for kommunens borgere samt oplysninger om antallet af indskrevne ældre borgere i kommunens ældre-, demens- og plejeboliger. 21 Denne model stammer fra KL s model for estimering af den fremtidige plejeboligbehov. 22

23 3.1 Simpel behovsfremskrivning baseret på indskrivningsprocenten i 2015 I udarbejdelsen af en simpel behovsfremskrivning for ældre-, demens- og plejeboliger i Rebild Kommune anvendes indskrivningsprocenten i 2015 sat i forhold til befolkningsfremskrivningen frem til Indskrivningsprocenten udtrykker forholdet mellem antallet af indskrevne borgere i de forskellige aldersgrupper og det samlede antal borgere i kommunen i de pågældende aldersgrupper Indskrivningsprocenter i 2015 Tabel 3-1 viser en oversigt over antallet af borgere, der i marts 2015 er indskrevet i en ældre-, demens- eller plejebolig 22. Tabellen viser, at størstedelen af de indskrevne borgere er ældre end 84 år. Gennemsnitsalderen på de indskrevne borgere er 85 år 23. Tabel 3-1. Oversigt over indskrevne borgere i ældre-, demens- og plejeboliger < 65 år år år år år > 84 år I alt Haverslev Nørager inkl. Rørbæk Skørping Terndrup Bælum Støvring Suldrup Øster Hornum I alt Kilde: Rebild Kommune Sammenlignes antallet af indskrevne borgere i 2010 med antallet i 2015 ses det, at der kun er 3 borgere mere indskrevet i 2015, hvilket fremgår af tabel 3-2. Til trods for en stigende andel ældre i Rebild Kommune er der altså ikke kommet markant flere borgere i kommunens ældre-, demens- eller plejeboliger. Af tabellen fremgår det endvidere, at beboerne generelt set er blevet en smule ældre sammenlignet med 2010 antallet af borgere ældre end 84 år er således den aldersgruppe, der er steget mest. 22 Data om belægningsstatistik 2015 tilsendt af Rebild Kommune. Marts Jf. tilsendt information fra Rebild Kommune om alderen på de indskrevne borgere. Marts

24 Tabel 3-2. Oversigt over udvikling i indskrevne borgere i ældre-, demens- og plejeboliger Forskel < 65 år år år år år > 84 år I alt Kilde: Rebild Kommune & Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 17. November 2010 Tabel 3-3 viser indskrivningsprocenten i kommunens ældredistrikter opdelt på alder. Støvring har den højeste indskrivningsprocent. Der er dog stadig kun tale om en indskrivningsprocent på 2. Generelt for alle ældredistrikterne kan det siges, at indskrivningsprocenten for de ældste borgere spænder bredt fra 12,9 % i Øster Hornum til 64,1 % i Støvring. Støvring skiller sig ud ved, at 64,1 % af de ældste borgere (ældre end 84 år) bor i en ældre-, demens- eller plejebolig. Det er også Støvring, der har de fleste boliger til rådighed, og distrikternes ældrecentre er ikke nødvendigvis kun beboet af borgere, der også tidligere boede i samme distrikt. Som det også blev bemærket i 2010-rapporten, omfatter distriktet Øster Hornum den nordlige del af Støvring, hvorfor en stor del af distriktets ældre kan have valgt en bolig i Støvring 24. Tabel 3-3. Indskrivningsprocent fordelt på aldersgruppe og distrikter Indskrivningsprocent < 65 år år år år år > 84 år Samlet for hele distriktet Haverslev 0,0% 1,7% 0,0% 1,6% 9,4% 51,3% 1,1% Nørager inkl. Rørbæk 0,0% 0,4% 3,1% 6,5% 16,7% 24,7% 1,3% Skørping 0,0% 0,7% 2,1% 4,5% 9,3% 33,9% 1,5% Terndrup 0,0% 0,4% 2,2% 0,7% 9,2% 35,3% 1,1% Bælum 0,1% 1,4% 6,9% 3,2% 22,7% 43,6% 1,9% Støvring 0,1% 1,7% 2,1% 13,4% 17,1% 64,1% 2,0% Suldrup 0,1% 0,6% 2,6% 2,2% 17,3% 48,3% 1,9% Øster Hornum 0,0% 0,0% 0,7% 0,9% 2,0% 12,9% 0,4% Total (Rebild Kommune) 0,0% 0,7% 2,1% 3,9% 11,2% 34,4% 1,3% Kilde: Rebild Kommune 24 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 17. November

25 Indskrivningsprocenten kan anvendes som en indikator for, hvor stor en andel af kommunens borgere, der har behov for en ældre-, demens- eller plejebolig i skrivende stund både samlet set og på distriktsniveau. Flere faktorer har imidlertid indvirkning på, hvordan indskrivningsprocenten i de forskellige distrikter ser ud. Borgerne i kommunen har frit valg blandt kommunens ældrecentre, og man kan derfor ikke nødvendigvis regne med, at en borger ønsker at blive boende i sit eget ældredistrikt. For at opfylde plejeboliggarantien, og tilbyde den ældre borger en bolig inden for otte uger, kan borgeren også blive tilbudt en bolig i et andet distrikt, hvis den står ledig. Den ældre borger kan ligeledes have særlige behov, som gør, at det er bedre at indvisitere vedkommende til en bolig i et andet distrikt. Alt i alt gør dette, at indskrivningsprocenterne i de enkelte distrikter ikke tager højde for mobiliteten mellem distrikterne. For at kompensere for dette valgte man i 2010 at arbejde med en samlet indskrivningsprocent for kommunen. Efter at have gennemgået analysen fra 2010 er det valgt stadig at arbejde videre med én samlet indskrivningsprocent de netop beskrevne forudsætninger for dette valg vurderes stadig at være gældende. Når fremskrivningen beregnes i de forskellige distrikter, tages der derfor udgangspunkt i den samlede kommunale indskrivningsprocent sat i forhold til befolkningsfremskrivningen i de enkelte distrikter jf. befolkningsprognosen. 25

26 3.1.2 Simpel behovsfremskrivning Dette afsnit har til formål at konstruere en simpel behovsfremskrivning. Der tages afsæt i den seneste befolkningsprognose udarbejdet af Rebild Kommune i Prognosen, som er illustreret i figur 3-1, viser at der for næsten alle aldersgrupper kan forventes en stigning i antallet af ældre borgere. Kun antallet af borgere i aldersgruppen år forventes at falde. Som tidligere tabeller viste, er den største del af ældre-, demens- og plejeboligernes beboere ældre end 84 år, hvorfor udviklingen i denne aldersgruppe måske er særlig interessant. Her kan der forventes en stigning fra 602 borgere til 786 altså en forventet stigning på 184 borgere og 30 %. Generelt viser den forventede befolkningsudvikling blandt de ældre borgere, at der sker en vækst i de kommende ti år, hvilket må forventes at påvirke efterspørgslen på ældre-, demens- og plejeboliger. Figur 3-1. Oversigt over befolkningsudviklingen i Rebild Kommune fordelt på aldersgrupper år år år år år år eller derover Hvis det antages, at de ældre borgeres sundhedstilstand, ønsker eller andet ikke ændrer sig og indskrivningsprocenten derfor holdes konstant over de næste ti år vil behovet følge den skitserede udvikling i nedenstående tabel. Hvis den simple fremskrivning accepteres, vil der altså i 2025 være behov for 481 ældre-, demens- og plejeboliger. Den store stigning skyldes især det voksende antal af borgere ældre end 84. Ved en simpel fremskrivning kan behovet alene i denne aldersgruppe forventes at stige fra 207 til 270 boliger. 26

27 Når indskrivningsprocenten holdes konstant, kan der altså forventes en behovsstigning på 32 % alt i alt. Tabel 3-4. Simpel behovsfremskrivning < 65 år år år år år > 84 år I alt Den følgende figur viser den forventede fremtidige efterspørgsel i de ni ældredistrikter, hvis den nuværende indskrivningsprocent i kommunen samlet set anvendes for hvert distrikt 25. Det er især i de større byer, at behovet forventes at stige. Behovet i Skørping forventes at stige med 26 boliger og i Støvring med 32, hvis den nuværende efterspørgsel i disse to distrikter holdes konstant. Bælum og Nørager er de to distrikter med den mindste forventede stigning i efterspørgslen på henholdsvis en og fem boliger. Figur 3-2. Simpel behovsfremskrivning fordelt på distrikter Terndrup Bælum Haverslev Nørager Skørping Støvring Suldrup Øster Hornum Idet den samlede indskrivningsprocent for kommunen sættes i forhold til befolkningen i de forskellige distrikter, illustrerer grafikken også implicit, at der er forskel på distrikterne samt at borgerne flytter rundt mellem distrikterne tallene for de forskellige distrikter i 2015 stemmer således ikke overens med de reelle fordelinger. 27

28 3.2 Diskussion af korrigeret behovsfremskrivning med et 10 % fald Den simple behovsfremskrivning er baseret på den aktuelle indskrivningsprocent og indfanger derfor ikke borgernes ændrede adfærd på grund af f.eks. ændrede præferencer eller generelle livsvilkår ligesom den heller ikke indfanger ændringer i kommunens praksis vedrørende visitation. Allerede i 2010 blev den simple fremskrivning vurderet utilstrækkelig ud fra en forventning om, at ældre-, demens- og plejeboligernes visitationskriterier ville blive skærpet, og at de ældre borgere i højere grad ønskede at blive længere tid i eget hjem i fremtiden. Disse ændringer blev i 2010 vurderet konservativt til et fald på 10 % over den undersøgte periode fra 2010 til 2020, hvor de 10 % s nedskrivning skulle være realiseret i Vurdering af forudsætninger for korrigeret behovsfremskrivning Dette afsnit har til formål at diskutere forudsætningerne for den korrigerede behovsfremskrivning om en nedskrivning på 10 % har indfanget de udviklinger, der er på området. Nedenfor opsummeres årsagerne til, at NIRAS i 2010 valgte at nedskrive den simple fremskrivning med 10 % 26 samt dette afsnits kommentarer til forudsætningerne: Forudsætninger 2010 Resultater af revision i 2015 Den aktuelle indskrivningsprocent i 2010 var formentlig overvurderet på grund af følgende: Visitationskriterier var tidligere mindre restriktive end i 2010 Der var forskellige visitationskriterier i de tre oprindelige kommuner, og medarbejdere vurderede, at nogle områder i højere grad visiterede borgere uden decideret behov Ledig kapacitet gjorde, at borgere uden reelt behov blev indskrevet i en ældre-eller plejebolig Ældre borgere forventedes at blive længere tid i eget hjem på grund af følgende: Udbredt mulighed for hjemmehjælp i eget hjem Opførelse af ældrevenlige boliger på det private boligmarked Ændrede boligpræferencer Indskrivningsprocenten i 2010 var overvurderet og en simpel fremskrivning havde overestimeret efterspørgslen De tidligere (før 2010) mindre restriktive kriterier kan have haft en effekt på udviklingen i perioden , men det har ikke en betydning i forbindelse med indeværende fremskrivning I perioden er visitationskriterierne ikke blevet harmoniseret. Dette er sket med virkning fra Denne forudsætning skal der altså tages højde for fremover, men den forklarer ikke udviklingen, som man havde forventet i 2010 Ældre borgere bliver stadig længere tid i eget hjem, hvilket er en medforklarende årsag til udviklingen, men denne udvikling forventes at fortsætte fremover også Udviklingen siden 2010 kan have relation til disse forudsætninger, men den vurderes også stadig at være i gang, og derfor relevant at arbejde videre med i en fremskrivning De to primære forudsætninger for at nedskrive indskrivningsprocenten var således en forventning om, at den aktuelle indskrivningsprocent var overvurderet samt at de ældre borgere fremover ville blive længere tid i eget hjem. Forudsætningerne vil i det følgende blive diskuteret, og konklusionerne uddybet. 26 Analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Rapport, s. 19f. November