Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold"

Transkript

1 Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige stilarter, men selvom man kan finde numre der er harmoniseret med en helt anden mening end den funktionsharmoniske f.eks i hård rock hvor akkorderne ofte er parallelførte durklange med en melodisk ide snarere end en harmonisk ide så præger den funktionsharmoniske måde at lytte på hele vores musikkultur. Det der giver den store variation er, at det ikke er alle regler der der i forskellige sammenhænge betragtes som lige strenge. I rockballader tillader vi f.eks. meget større dissonanser mellem akkorder og melodi, bare akkorderne lyder godt i sig selv, så kan vi acceptere store sammenstød mellem melodi og harmonisering. I jazz arbejder vi med meget mere komplekse akkorder osv. Men her vil vi som sagt se på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Sammenhæng mellem toner og akkorder Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Akkordtoner dvs toner der forekommer i akkorden. Dette vil være det typiske. Disse forekommer især på de mest betonede slag og det vil i 4/4 sige på 1-slaget og på 3-slaget. Drejetoner/gennemgangstoner er akkordfremmede toner der optræder mellem to akkordtoner i trinvis afstand. Det karakteristiske er at de akkordfremmede toner optræder på ubetonede steder i takten og specielt ikke lige på akkordskift. Det kan ske at disse drejetoner ved et akkordskift ikke når at vippe tilbage til en akkordtone inden vi skifter akkord. Antecipation er en akkordfremmedtone der foregriber næste akkord. Hvis vi har med korte nodeværdier at gøre ignoreres disse når vi harmoniserer

2 Side 2 Men ud over dette så har vi især en type akkordfremmede toner, der giver større mangfoldighed men som også gør harmoniseringsopgaven rigere og mere uoverskuelig: Forslagstoner er akkordfremmede toner der introduceres på betonede pladser bl.a. på akkordskiftet. Den akkordfremmede tone føres trinvist ned til den efterfølgende akkordtone. Forskellen mellem en drejetone og en forslagstone, er at forslagstonen ligger med den akkordfremmede tone på et betonet sted f.eks. på akkordskiftet. Ved længere toneværdier kalder vi dem også for forudholdstoner, og vi siger at forudholdet opløses når tonen efterfølgende - tonen falder ned på plads. Et eksempel på en melodi der er bygget op på forudhold/forslag er Yesterday. Prøv selv at synge videre og hør hvordan, den næste 2-taktsperiode i sangen også indledes med et forudhold. Opg 1: Marker ved hver tone om de er akkordtoner (a), gennemgangstoner (g), drejetoner (d) eller forslag/forudhold (f). Er der nogle toner der falder uden for disse kategorier? med T S D og DD med hovedfunktionerne T S D og D7 Kernen i harmonisering og især harmonisering af sangenes afslutning er hovedfunktionerne. T, S og D ligger på henholdsvis og 5. trin. Dominanten kan forsynes med en lille septim, men T og S er altid treklange i den klassiske viseharmonisering.

3 Side 3 Vi har ikke S umiddelbart efter D. Vi undgår ofte S efter D når de to akkorder ligger i hver sin linie, men her kan sagtens dispenseres fra reglen. Når vi harmoniserer primært med hovedfunktioner er der ofte kun ganske få variationsmuligheder. Derfor kan det være svært at overholde følgende krav om at undgå at melodi og bastoner bevæger sig i parallelle oktaver eller kvinter, men reglen er der alligevel: Vi ønsker ikke parallelle oktaver eller parallelle kvinter mellem bas og melodi. Ved denne harmonisering bliver der parallelle oktaver. Det fungerer ikke. Her er der ingen problemer Opg 2: Harmoniser følgende melodistumper udelukkende med T S D og D7. Start med at bestemme tonearten og dermed de tre hovedfunktioner. Husk at de fleste meloditoner er akkordtoner. a) Her er der 1-2 akkorder pr takt b) Her er der 1-2 akkorder pr takt. I 6/8-del er de 1/8-delene grupperet 3 og tre og dermed er de mest betonede slag på 1. og 4. 1/8-del i hver takt dvs i første takt er det på ordene ved og fin-

4 Side 4 Opg 3: Harmoniser følgende melodistumper udelukkende med T S D og D7. Tonearten er Dmol. Husk at dominanten som hovedregel er i dur. Opg 4: Harmoniser følgende melodistumper udelukkende med T S D og D7. En akkord pr takt. Akkorderne skal skifte på det rigtige tidspunkt. Hvornår det er må man lytte sig til i den konkrete melodi, men kvaliteten af en harmonisering afhænger bl.a. af at man ikke får akkorderne for tidligt. Det kan demonstreres med sangen Se den lille kattekilling. Hvis man kun harmoniserede efter hvilke toner der er i melodien skulle følgende harmonisering kunne bruges: Model 1: C G C men det kan den ikke. Akkorden C i 4. takt skal først introduceres (endeligt) på ordet blød. Det er først her melodien skal falde til ro. Derfor er følgende to harmoniseringer meget bedre: Model 2:C G C Model 3:C G C G C

5 Side 5 med hovedfunktionerne og vekseldominanten. Ud over hovedfunktionerne er vekseldominanten en vigtig akkord at have med i sin grundharmonisering. Vekseldominanten er den mest brugte bidominant nemlig dominantens dominant. Vekseldominanten er durakkorden på 2. trin.vi skriver den kort som DD. Vekseldominanten (DD) leder altid videre til dominanten (D). Hvis en af linierne slutter på dominanten er det et oplagt sted at overveje at anbringe en vekseldominant. Da vekseldominanten bruges til at antyde en modulation mod dominanttonearten vil dominanten ofte være en ren treklang (uden septim) mens vekseldominanten ofte er forsynet med 7 er. Vekseldominanten kan (som andre bidominanter) forsynes med en lille septim. Eks: Vi er her i D-dur. Det vil ofte men ikke altid være sådan at der optræder løse fortegn i forbindelse med vekseldominanten. Her er det især tonen gis der gør det vanskeligt at harmonisere med A eller A7 fra starten af takt 2. Opg 5: Harmoniser med hovedfunktioner og vekseldominant Opg 6: Harmoniser med hovedfunktioner og vekseldominant

6 Side 6 Subdominant med tilføjet 6 er. For subdominanten i durtonearter behandles 6 eren nærmest som om det er en akkordtone også selv om den som regel ikke er noteret i becifringen. Et harmoniseringseksempel. Bemærk at vi ikke noterer F6 men bare F. Mol-subdominant Man ser af og til at S i durtonearter gøres til en mol-akkord. Dominanten med 6 er og/eller 9 er Vi ser af og til dominanten behandlet som om den var en 5-klang eller mere. Vi kan komme ud for at 9 eren ligger i melodien selvom vi vælger at notere akkorden som en 7 er. Et lidt mere voldsomt eksempel, men alligevel et eksempel der bruges er når 6 eren ligger under en G7. I den sammenhæng fungerer 6 eren som en 13 er.

7 Side 7 Opg 7: Harmoniser følgende melodi Opg 8: Harmoniser med hovedfunktionerne. Husk at 6 eren i S kan opfattes som en akkordtone Opg 9: Harmoniser med hovedfunktionerne og DD. Et eksempel på grundlæggende viseharmonisering Bemærkninger: I takt 6 kunne vi godt have vagt at gå ned på Bb i midten af takten, men jeg vælger at blive i F fordi jeg synes det lyder bedre. I takt 8 har vi en linie der slutter på dominanten. Tonen c kunne godt harmoniseres med en F, men det lyder bedre med C. Derfor er det oplagt at overveje om vekseldominanten fungerer som oplæg til C. Det gør den!

8 Side 8 I slutningen af takt 9 kommer vi lidt i tvivl. Vi kunne lægge C fra midten af takt 9 men det lyder bedre at vente med den til takt 10. Vi skal senere vende tilbage til dette sted når vi ser nærmere på de muligheder det giver at sætte antal akkorder op, men her vælger vi at fastholde Bb i hele takt 9 selvom den ikke passer med noderne på 4 og på 4-og. Parallelfunktionerne i dur tonearter. Det vi mangler til harmonisering i den klassiske visestil er først og fremmest parallelfunktionerne (Tp, Sp og Dp). Med parallelfunktionerne bliver det muligt at variere akkordmaterialet og ikke mindst baslinien (indtil videre bare akkordernes grundtone) væsentligt. Vi tilstræber en selvstændig baslinie. Det lyder godt hvis vi får modbevægelse mellem melodi og bas. Vi ønsker ikke parallelle oktaver eller parallelle kvinter mellem bas og melodi. Erstatning af akkorder. En måde at anvende parallelfunktioner på er at gå ind og erstatte nogle af hovedfunktionerne. Det er en god metode at anvende, hvis man har lavet en lidt for simpel harmonisering, man ønsker at gøre lidt mere spændende. Nedenfor ses de første to takter i I like the flowers. Øverst har vi en enkel harmonisering med hovedfunktionerne, og nedenfor ser vi den rigtige harmonisering hvor parallelfunktionerne også anvendes. I dette lille eksempel ser vi to standard-variationer: Vi erstatter med T med T-Tp. (Når parallelfunktionen kommer umiddelbart efter hovedfunktionen kalder vi den også for Tonika-afledet eller Taf) Vi erstatter D7 med Sp-D7. Dermed får vi en klassisk akkordforbindelse, som kaldes en II-V-forbindelse.

9 Side 9 Vi kunne også have harmoniseret anden takt med F-G7, da vi skulle harmonisere med hovedfunktioner, og så ville vi i eksemplet med parallelfunktioner i stedet have lavet en anden erstatning: Vi erstatter S med Sp. Det kan vi gøre for at undgå uheldige akkordfølger (især D-S). Endnu en erstatning som ikke bruges her: Vi erstatter D-T med D-Tp. Akkordforbindelsen D-T virker meget tungt, afrundende en kadence. Vi bruger den ofte i start og slutning for at definere tonearten og for at bremse op. Hvis vi ikke ønsker denne opbremsende effekt undervejs kan vi med fordel forsøge at erstatte D-T med D-Tp. Dette kaldes også for en skuffende kadence. Men vi kan også komme ud for at parallelfunktionerne ikke erstatter noget andet at vi simpelthen ikke kan harmonisere med hovedfunktioner alene. I eksemplet nedenfor ligger Am-akkorden og Dm-akkorden i melodien. Parallelfunktioner bruges når det er de eneste akkorder der passer med melodien. Stærke akkordforbindelser eller modal - harmonik. Bag alle disse gode akkordforbindelser ligger der to træk som begge giver stærke akkordforindelser. Akkorder i tonearten der har (faldende) kvintafstand lyder godt. Akkorder i tonearten der har faldende tertsafstand lyder godt. Akkord-kadencer lyder godt især i slutningen af sangen og evt i slutningen af de enkelte linier. Med hensyn til hvor i melodien parallefunktionerne især bruges gælder følgende ledetråd: Ofte bruges flest hovedfunktioner i starten, og så efterhånden flere parallelfunktioner hen gennem satsen. Vi ser ofte at antal akkorder pr takt sættes i vejret hen mod slutningen af sangen (evt linien).

10 Side 10 At indføre parallelfunktionerne gør valgmulighederne væsentlig større når vi skal vælge akkorder. Vi skal nu se en hvordan vi går frem når vi harmoniserer med hovedfunktionerne, parallelfunktionerne og vekseldominanten. En anden måde at harmonisere på er i højere grad at benytte akkorder i trin-afstand. Det giver en svagere og mere stillestående karakter, der i mange sammenhænge kan være spændende, men som i klassisk visestil som hovedregel er for speciel. Da det ikke i så høj grad er bygget op på kvint- og dominant-forbindelser kaldes det ofte for modal-harmonik, der er den type harmonik man benyttede frem til renæssancen, inden funktionsharmonikken blev dominerende. De mange trinvise akkordspring er dog kun et af de typiske træk ved den modale harmonik, så det er mere præcist at sige at harmonikken har et modalt præg. En harmonisering i Harmoniseret med svage akkorder. Bemærks at der ikke er nogen ulovlige parallaller mellem melodi og grundtone. Harmoniseret med stærke akkorder. Et eksempel på færdig vise-harmonisering. I forhold til den oprindelige harmonisering ændres takt 3 fra F til F-Dm. I takt 5 erstattes Bb med Gm. I takt 6 erstattes F med F-Dm. I takt 9 erstattes Bb med Bb-Gm. Opg 10: Hvilke steder i harmoniseringen ovenfor har vi faldende kvintspring? Hvor har vi faldende tertsspring?

11 Side 11 Hvis vi udvalgte steder sætter akkordtempoet op giver det flere muligheder: Bemærk her hvordan vi i takt 4 får kvintforbindelserne i akkordfølgen F-Dm- Gm-C-F. Bemærk hvordan vi i takt 9 får to komprimerede kadencer, der samtidig løser problemet med tonerne på 4 og 4-og i takt 9. Lidt om bastoner I det foregående har vi konsekvent arbejdet med akkorder med grundtonen i bassen. Ud over grundtonen er det især tertsen, der bruges som bastone Vi kan have tertsen i bassen på en akkord, hvis tertsen ikke ligger (længe) i melodien samtidig. Vi vil i denne fremstilling bruge følgende notation, der IKKE er den almindelige i f.eks koralharmonisering: D7/3 dominantseptim-akkord med tertsen i bassen S/5 subdominanten med kvinten i bassen D7/7 dominantseptim-akkord med septimen i bassen [Grunden til dette er dels at det er til at notere i almindeligt tekstbehandling og dels at dette system stemmer overens med den måde vi notere akkorderne. Desuden er det konsekvent i modsætning til det der anvendes i koralharmonisering hvor D7/7 noteres D 2 fordi der er en sekund fra den aktuelle bastone til akkordens grundtone, mens D/3 noteres som D 3 selvom der faktisk er en sekst fra bastonen til akkordens grundtone.]

12 Side 12 I dette eksempel ser vi to standard måder at benytte terts i bassen: I første takt ændres T-D7-T til T-D7/3-T. Det gør at akkordforbindelsen mister noget af sit afrundende præg og det er jo en fordel når vi befinder os i starten af sangen. Det bruges aldrig i den afsluttende kadence. I anden takt ændres T-S til T-T/3-S. Det giver en pæn trinvis overgang til F. Normalt bruges akkorder med tertsen i bassen (sekstakkorder) ikke som den afsluttende på en linie. Undtagelsen er hvis bastonen hurtigt leder trinvist videre som i eksemplet ovenfor. Sekstakkorder bruges normalt ikke i den afsluttende D-T-forbindelse i en sang. Bidominanter Bidominanter er akkorder der ikke er dominant, men som fungerer som dominanter til den efterfølgende akkord (evt dominant-septim), og som ikke kan forklares ud fra hovedfunktionerne i øvrigt. Bemærk at bidominanter altid er durakkorder. (Se eksemplet nedenfor). Da en dominant-akkord altid ligger en kvint over den akkord den fungerer som dominant til, så ser vi at bidominanten til en akkord er den der ligger et skridt til højre i kvintcirklen. Vi har allerede set på den mest anvendte bidominant, nemlig vekseldominanten, der er dominantens dominant. De andre akkorder kan også have bidominanter, der leder hen til dem. Ex: Følgende akkordfølge i C-dur analyseres som C C7 F Em A Dm D G7 C T (D7) S Dp (D) Sp DD D7 T Bemærk at akkorderne C F Em Dm og G7 er diatoniske akkorder (dvs akkorder der er opbygget af skalatoner uden brug af løse fortegn). Akkorderne C7 er ikke en tonika fordi den har 7 er på, men den fungerer som bidominant til den efterfølgende F. Akkorden A er ikke en dominantparallel fordi den er i dur, men den fungerer som bidominant til den efterfølgende Dm (NB! I mol er dominanten i dur selvom der til højre for Dm står Am Akkorden D er ikke subdominantparallel fordi den er i dur. Den fungerer som bidominant til dominanten og den kaldes for vekseldominanten (DD).

13 Side 13 I vores gennemgående eksempel er der et sted vi kunne indføre en bidominant (ud over den vekseldominant, vi allerede har indført). Det er i takt 6 hvor vi kan indføre A som er bidominant til Dm: eller hvis vi lægger tertsen i bassen Lidt om dominant-forudhold. En forudholdsakkord er en akkord, der høres som en ufærdig udgave af den efterfølgende akkord. Forudholdsakkorden indføres på et betonet tidspunkt f.eks. på 1-slaget, og den indeholder dissonanser der efterfølgende skal opløses. Det er populært sagt en akkord, hvor en eller flere toner ikke er faldet helt ned på plads endnu. At vi ved hvor de er på vej hen adskiller dem ikke fra bidominanter, men mens en bidominant sagtens kan ligge ligger flere takter inden den vedereføres så er forudholdsakkorder altid akkorder der skal videreføres i løbet af måske en hel eller en halv takt. I den vise-harmonisering er de mest almindelige forudholdsakkorder dominant-kvart-sekst-forudholdet og dominant-kvart-kvintforudholdet. Kvart-sekst-forudhold: I denne akkordforbindelse analyseres akkorden C/G som en akkord på grundtonen g, og dermed bliver den en forudholdsakkord hvor tonen e skal ned på kvinten d og tonen c skal ned på tertsen h før dominantakkorden G er faldet på plads. I forhold til akkordens grundtone g er det altså følgende bevægelser: sekst til kvint og kvart til terts. Derfor kaldes dette forudhold for et kvart-sekst-forudhold. Vi noterer det som et lille sekstal over et lille 4-tal med en streg hen mod dominanten, eller som nedenfor der er lettere at skrive på computer Akkorder C F C/G G C Funktion T S 6/4 - D T

14 Side 14 Et eksempel på brug af kvart-sekstforudhold i slutningen af Jeg lângtar til Italien Kvart-kvint-forudhold: En anden tæt beslægtet forudholdsakkord er sus-akkorden der også kaldes sus4. Vi ser her at i dette forudhold er der kun en tone der skal bevæge sig ned på plads nemlig kvarten der skal ned til tertsen. Til gengæld opleves det uforløste kraftigere her pga dissonansen mellem kvart og kvint. Dette kaldes derfor et kvart-kvint-forudhold, og det noteres på følgende møde. Også dette forudhold skal introduceres på et betonet tidspunkt f.eks. på 1-slaget. Akkorder C F Gsus G C Funktion T S 5/4 - D T Dominantforudholdsakkorder ligger altid på betonede tidspunkter og der ledes altid op til dominantforudholdet med S eller Sp eller DD I vores eksempel kan vi ikke lave F/c C7 F i sidste takt, fordi det ikke passer med melodien, men vi kan lave et kvart-kvint-forudhold: Csus-C7-F: At forudholdet skal introduceres på betonet tidspunkt betyder f.eks at vi ikke kan lægge F/C på 4-slaget og så opløse det på det efterfølgende 1-slag: Her ligger F/C forkert. Det er ikke et betonet tidspunkt.

15 Side 15 Lidt mere om bastoner I forbindelse med kvart-sekst-forudhold har vi set på akkorder med andre bastoner. Vi kan have septimen i en (bi-)dominant, hvis dissonansen er rigtig forberedt og hvis bassen videreføres trinvist ned til tertsen i den efterfølgende tonika akkord. Dissonansen kan forberedes enten ved at dominanten først ligger med grundtonen som bastone (eks 1) eller hvis subdminanten ligger før så bastonen bliver liggende (eks 2). Endelig kan vi også føre septimen trinvist ned til en Dp (eks 3) bemærk at baslinien er den samme. Eks 1: F G C G7/f C/e Eks 2: Am F C G7/f C/e Eks 3: F G C G7/f Em I vores gennemgående eksempel kunne man overveje teknikken i sidste linie vi får en RIGTIG FLOT baslinie, men der er et problem med melodien der ligger på a på den første 1/8-del. Derfor er det ikke en helt god løsning når alt kommer til alt! Kvinten kan i få tilfælde ligge som bastone uden at det er et dominantforudhold, hvis det er nødvendigt for at fortsætte en trinvis baslinie. Men her er det vigtigt at akkorden før og efter er en almindelig akkord - en akkord med grundtone eller terts i bassen. Det ser vi f.eks i følgende sang en flot trinvis bevægelse fra c ned til f. Bemærk at akkorden C/G (hvor kvinten er i bassen) ikke er et forudhold I vores gennemgående eksempel ser vi også hvordan kvinten i bassen kan opstå, når det giver en gennemgående baslinie. Faktisk er denne basbevægelse så naturlig at vi kan have den uden at ændre akkorden. Det kan vi naturligvis kun gøre, hvis bassen ikke bliver liggende ret længe på den tone der ikke er i akkorden:

16 Side 16 Bassen kan have akkordfremmede toner i bassen hvis der er tale om en trinvis gennemgang i et højt tempo. Opg 11: Lav en funktionsharmonisk analyse af nedenstående harmonisering. Afgør i hvert tilfælde hvor vi ikke har grundtonen i bassen, hvorfor man må bruge denne bastone. Oversigt over harmoniseringsmuligheder. Nedenfor står først harmoniseringen med hovedfunktioner og vekseldominant i øverste linie i skemaet og nedenunder harmonisering med parallelfunktioner også. Den øverste linie er altså ikke en færdig harmonisering den er for simpel. Den nederste linie dermod er en god og sund harmonisering. I de løse kasser nedenfor står en række moduler man kan sætte ind i stedet for de respektive kasser ovenfor. Efterhånden som vi når længere ned kommer bastoner og mere avanceret harmonisering på.

17 Side 17 Den færdige harmonisering i mol. Ved harmonisering i mol skal man huske at dominanten er dur. Molakkorden på 5. trin kan også forekomme - moldominanten. Det er ud over dominanten det samme akkordmateriale som i den parallelle durtonearten. Vi vil i moltonearter ofte komme hurtigere over i parallelakkorderne. Man kan sjældent harmonisere en sang i hovedfunktionerne alene. Ofte vil nogle afsnit i sangen mere eller mindre skifte til durtonearten. Det er de samme akkordforbindelser, der er stærke som I dur-tonearten. Vi kan sagtens bruge vekseldominanten fra durtonearten. Vekseldominanten til moltonearten vil sjælnere blive brugt. [Den formindskede treklang eller firklang på 2. trin kan bruges, men man kan altid bruge subdominanten i stedet.] Opg 12: Harmoniser med hovedfunktioner og parallelfunktioner. Det er de første 8 takter af Masser af succes. Tonearten er Dm. Opg 13: Lav en færdig harmonisering af Vem kan segla

18 Side 18 i andre stilarter I dette kompendium er gennemgået harmonisering i det jeg har kaldt klassisk visestil. Det er en stil der lægger sig op af den harmoniseringsstil vi f.eks. møder i Højskolesangbogen. Rockharmonisering. Ser vi på rockharmonik vil vi enten møde blues-inspireret harmonik, harmonik der er melodisk styret ( Guitar-orienteret rock f.eks. Smells Like Teen Spirits se WH II: s480) eller ballade-præget rock, der ligger tæt op af den harmoniseringstradition, vi har gennemgået i det foregående. Der er en række forskelle: Der er større frihed i akkordvalget. Udgangspunktet er stadig treklange i dur ofte med 7 er på molakkorderne, og ud over det kan vi tilføje mere cremede akkorder som maj7, add9 akkorder, 11 ere (som Gm/C) Vi har generelt et mere afslappet forhold til dissonanser. I rock-harmonisering er det vigtigere at akkordfølgen lyder godt i sig selv. Hvis akkordfølgen er rigtig god har vi et meget afslappet forhold til dissonanser. En harmonisering af Han kommer med sommer i mere cremet rockudgave kunne være: Her er det især takt 3-4 og de sidste 3 takter der falder udenfor den klassiske vise-tradition vi har gennemgået tidligere. Man kunne have valgt at notere alle akkorder som 3-klange og så bare ladet melodien tage sig af akkordudvidelserne. F.eks. kunne vi i næstsidste takt notere et Am og lade melodien ligge på g, og vi kunne notere Bb og lade melodien ligge på a. Det vil så enten være en dissonansbehandling eller et akkordvalg, der er fremmed for den klassiske visetradition.

19 Side 19 Jazzharmonisering. I jazz-harmoniseringer der mange detaljer der kan føres tilbage til den klassiske viseharmonisering, men rammerne er udviddet så voldsomt, at det til en start er svært at se: Akkordgrundlaget er udvidet så vi nu som udgangspunkt arbejder i mindst 4-klange, og det betyder at dissonanser nu er bygget direkte ind i harmonikken. Ud over det er der en væsentlig friere omgang med dissonanser end i den klassiske harmonisering. Endelig er det tonale rum væsentlig mere flydende. Selvom vi måske starter og slutter i samme toneart, så kommer vi som regel gennem akkordfølger der ikke har noget med denne toneart at gøre (II-Vforbindelser og tritonussubstitutioner). Et bud på en harmonisering i jazz-stil: Bemærk at en del takter er ens. Der er nogle markante forskelle. Først og fremmest at alle akkorder udvides til mindst 4-klange. Ud over det vil vi ofte se en mere radikal brug af II-V-forbindelser som f.eks. i takt 1. Delprøveopgaven i harmonisering hvilken stil skal vi harmonisere i? Der er ikke noget krav i delprøve-opgaven om hvilken stil der harmoniseres i, og dermed er der frit slag. Det er bare et krav at harmoniseringen er konsistent. Man kan godt forlade sig på at censorkorpset er meget kompetent, og altså ikke kun vil høre klassisk viseharmonisering, men samtidig må man sige at retsgrundlaget er mere uklart i rockharmonisering, og at man derfor kan komme ud for at forskellige mennesker vurdere samme besvarelse forskelligt. Samtidig skal man gøre sig klart at de viser vi får er skrevet i en klassisk vise-tradition. Det er ikke så langt fra en rock-tradition, men længere fra en jazz-tradition. Det betyder at ikke alle opgaver er lige velegnede til at harmonisere som rock og i mindre grad som jazz. Nogen opgaver!

20 Side 20 Blandede opgaver Opg A1: Harmoniser med hoved- og parallelfunktioner Opg A2: Harmoniser melodien Gud ske tak og lov (fra side 5 - opg6) idet du nu også kan benytte parallelfunktioner. Opg A3: Harmoniser følgende sang:

21 Side 21 Opg A4: Harmoniser følgende sang: Opg A5: Harmoniser følgende sang: Opg A6: Harmoniser følgende sang:

22 Side 22 Opg A7: Harmoniser følgende sang: Opg A8: Harmoniser med hoved- og parallelfunktioner! Melodien er i Emol, men slutter ikke på grundtonen fordi den skal lyde gammeldags. Det er en folkevise-pastiche (pastiche [pa stisj] n, -r (gennem fransk fra ital. Pasticcio postej, afl. Af senlat. Pasta dej) efterligning af ældre litterært arbejde). Opg A9: Harmoniser følgende sang:

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

KL s Jazzarrangement kompendium.

KL s Jazzarrangement kompendium. Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

Harmonik en toneart og dens akkorder

Harmonik en toneart og dens akkorder Harmonik en toneart og dens akkord Harmonik sammenhængen mellem en toneart og dens akkord, og typiske måd at bruge disse akkord på. Hvis man har en melodi kan kendskab til harmonik hjælpe en til at finde

Læs mere

Lektion 1 Modstemme - Node mod node

Lektion 1 Modstemme - Node mod node Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer

Læs mere

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Morten Mosgaard Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Copyright Morten Mosgaard 2006 www.mortenmusik.dk / +45 28 40 66 95 Side 1 af 19 Min første børnemusik (- og alt det jeg tror jeg ved)

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening BarberBladet Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening Nr. 1 Februar 2009 Copenhagen Hot Notes i Nordiske Mesterskaber i Sverige Af Gitte Skovgren Copenhagen Hot Notes gjorde det

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1.

Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 1 Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Dette er et samlesæt hvormed I kan jamme eller lave et hit sammen på holdet,

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var

Læs mere

Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik

Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik 79 Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik En teoretisk overvejelse J AN MAEGAARD Indledning Det er kendetegnende for det 19. århundredes musik, at harmonikken tager til i betydning, og at dens

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Alt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om.

Alt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om. * * Alt hvad du altid har ønsket at vide om - men var bange for at spørge dumt om. 18 41 * 1993 Alt hvad du altid har ønsket at vide om - MINI-BARREGREB - -men var bange for at spørge dumt om. Der findes

Læs mere

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber 261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik

Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik Indholdsfortegnelse Forord 11 1. Indledning 13 1.1 Musikalske normer 14 1.2 Beskrivelse af musikalske normer 17 1.3 Ide og realisation 23 1.3a Fraser

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen 24 FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen Jan Maegaard Da Ernst Kurth kort efter den første verdenskrig udgav sit epokegørende værk om den romantiske harmonik, l tildelte han Tristan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere