Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold"

Transkript

1 Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige stilarter, men selvom man kan finde numre der er harmoniseret med en helt anden mening end den funktionsharmoniske f.eks i hård rock hvor akkorderne ofte er parallelførte durklange med en melodisk ide snarere end en harmonisk ide så præger den funktionsharmoniske måde at lytte på hele vores musikkultur. Det der giver den store variation er, at det ikke er alle regler der der i forskellige sammenhænge betragtes som lige strenge. I rockballader tillader vi f.eks. meget større dissonanser mellem akkorder og melodi, bare akkorderne lyder godt i sig selv, så kan vi acceptere store sammenstød mellem melodi og harmonisering. I jazz arbejder vi med meget mere komplekse akkorder osv. Men her vil vi som sagt se på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Sammenhæng mellem toner og akkorder Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Akkordtoner dvs toner der forekommer i akkorden. Dette vil være det typiske. Disse forekommer især på de mest betonede slag og det vil i 4/4 sige på 1-slaget og på 3-slaget. Drejetoner/gennemgangstoner er akkordfremmede toner der optræder mellem to akkordtoner i trinvis afstand. Det karakteristiske er at de akkordfremmede toner optræder på ubetonede steder i takten og specielt ikke lige på akkordskift. Det kan ske at disse drejetoner ved et akkordskift ikke når at vippe tilbage til en akkordtone inden vi skifter akkord. Antecipation er en akkordfremmedtone der foregriber næste akkord. Hvis vi har med korte nodeværdier at gøre ignoreres disse når vi harmoniserer

2 Side 2 Men ud over dette så har vi især en type akkordfremmede toner, der giver større mangfoldighed men som også gør harmoniseringsopgaven rigere og mere uoverskuelig: Forslagstoner er akkordfremmede toner der introduceres på betonede pladser bl.a. på akkordskiftet. Den akkordfremmede tone føres trinvist ned til den efterfølgende akkordtone. Forskellen mellem en drejetone og en forslagstone, er at forslagstonen ligger med den akkordfremmede tone på et betonet sted f.eks. på akkordskiftet. Ved længere toneværdier kalder vi dem også for forudholdstoner, og vi siger at forudholdet opløses når tonen efterfølgende - tonen falder ned på plads. Et eksempel på en melodi der er bygget op på forudhold/forslag er Yesterday. Prøv selv at synge videre og hør hvordan, den næste 2-taktsperiode i sangen også indledes med et forudhold. Opg 1: Marker ved hver tone om de er akkordtoner (a), gennemgangstoner (g), drejetoner (d) eller forslag/forudhold (f). Er der nogle toner der falder uden for disse kategorier? med T S D og DD med hovedfunktionerne T S D og D7 Kernen i harmonisering og især harmonisering af sangenes afslutning er hovedfunktionerne. T, S og D ligger på henholdsvis og 5. trin. Dominanten kan forsynes med en lille septim, men T og S er altid treklange i den klassiske viseharmonisering.

3 Side 3 Vi har ikke S umiddelbart efter D. Vi undgår ofte S efter D når de to akkorder ligger i hver sin linie, men her kan sagtens dispenseres fra reglen. Når vi harmoniserer primært med hovedfunktioner er der ofte kun ganske få variationsmuligheder. Derfor kan det være svært at overholde følgende krav om at undgå at melodi og bastoner bevæger sig i parallelle oktaver eller kvinter, men reglen er der alligevel: Vi ønsker ikke parallelle oktaver eller parallelle kvinter mellem bas og melodi. Ved denne harmonisering bliver der parallelle oktaver. Det fungerer ikke. Her er der ingen problemer Opg 2: Harmoniser følgende melodistumper udelukkende med T S D og D7. Start med at bestemme tonearten og dermed de tre hovedfunktioner. Husk at de fleste meloditoner er akkordtoner. a) Her er der 1-2 akkorder pr takt b) Her er der 1-2 akkorder pr takt. I 6/8-del er de 1/8-delene grupperet 3 og tre og dermed er de mest betonede slag på 1. og 4. 1/8-del i hver takt dvs i første takt er det på ordene ved og fin-

4 Side 4 Opg 3: Harmoniser følgende melodistumper udelukkende med T S D og D7. Tonearten er Dmol. Husk at dominanten som hovedregel er i dur. Opg 4: Harmoniser følgende melodistumper udelukkende med T S D og D7. En akkord pr takt. Akkorderne skal skifte på det rigtige tidspunkt. Hvornår det er må man lytte sig til i den konkrete melodi, men kvaliteten af en harmonisering afhænger bl.a. af at man ikke får akkorderne for tidligt. Det kan demonstreres med sangen Se den lille kattekilling. Hvis man kun harmoniserede efter hvilke toner der er i melodien skulle følgende harmonisering kunne bruges: Model 1: C G C men det kan den ikke. Akkorden C i 4. takt skal først introduceres (endeligt) på ordet blød. Det er først her melodien skal falde til ro. Derfor er følgende to harmoniseringer meget bedre: Model 2:C G C Model 3:C G C G C

5 Side 5 med hovedfunktionerne og vekseldominanten. Ud over hovedfunktionerne er vekseldominanten en vigtig akkord at have med i sin grundharmonisering. Vekseldominanten er den mest brugte bidominant nemlig dominantens dominant. Vekseldominanten er durakkorden på 2. trin.vi skriver den kort som DD. Vekseldominanten (DD) leder altid videre til dominanten (D). Hvis en af linierne slutter på dominanten er det et oplagt sted at overveje at anbringe en vekseldominant. Da vekseldominanten bruges til at antyde en modulation mod dominanttonearten vil dominanten ofte være en ren treklang (uden septim) mens vekseldominanten ofte er forsynet med 7 er. Vekseldominanten kan (som andre bidominanter) forsynes med en lille septim. Eks: Vi er her i D-dur. Det vil ofte men ikke altid være sådan at der optræder løse fortegn i forbindelse med vekseldominanten. Her er det især tonen gis der gør det vanskeligt at harmonisere med A eller A7 fra starten af takt 2. Opg 5: Harmoniser med hovedfunktioner og vekseldominant Opg 6: Harmoniser med hovedfunktioner og vekseldominant

6 Side 6 Subdominant med tilføjet 6 er. For subdominanten i durtonearter behandles 6 eren nærmest som om det er en akkordtone også selv om den som regel ikke er noteret i becifringen. Et harmoniseringseksempel. Bemærk at vi ikke noterer F6 men bare F. Mol-subdominant Man ser af og til at S i durtonearter gøres til en mol-akkord. Dominanten med 6 er og/eller 9 er Vi ser af og til dominanten behandlet som om den var en 5-klang eller mere. Vi kan komme ud for at 9 eren ligger i melodien selvom vi vælger at notere akkorden som en 7 er. Et lidt mere voldsomt eksempel, men alligevel et eksempel der bruges er når 6 eren ligger under en G7. I den sammenhæng fungerer 6 eren som en 13 er.

7 Side 7 Opg 7: Harmoniser følgende melodi Opg 8: Harmoniser med hovedfunktionerne. Husk at 6 eren i S kan opfattes som en akkordtone Opg 9: Harmoniser med hovedfunktionerne og DD. Et eksempel på grundlæggende viseharmonisering Bemærkninger: I takt 6 kunne vi godt have vagt at gå ned på Bb i midten af takten, men jeg vælger at blive i F fordi jeg synes det lyder bedre. I takt 8 har vi en linie der slutter på dominanten. Tonen c kunne godt harmoniseres med en F, men det lyder bedre med C. Derfor er det oplagt at overveje om vekseldominanten fungerer som oplæg til C. Det gør den!

8 Side 8 I slutningen af takt 9 kommer vi lidt i tvivl. Vi kunne lægge C fra midten af takt 9 men det lyder bedre at vente med den til takt 10. Vi skal senere vende tilbage til dette sted når vi ser nærmere på de muligheder det giver at sætte antal akkorder op, men her vælger vi at fastholde Bb i hele takt 9 selvom den ikke passer med noderne på 4 og på 4-og. Parallelfunktionerne i dur tonearter. Det vi mangler til harmonisering i den klassiske visestil er først og fremmest parallelfunktionerne (Tp, Sp og Dp). Med parallelfunktionerne bliver det muligt at variere akkordmaterialet og ikke mindst baslinien (indtil videre bare akkordernes grundtone) væsentligt. Vi tilstræber en selvstændig baslinie. Det lyder godt hvis vi får modbevægelse mellem melodi og bas. Vi ønsker ikke parallelle oktaver eller parallelle kvinter mellem bas og melodi. Erstatning af akkorder. En måde at anvende parallelfunktioner på er at gå ind og erstatte nogle af hovedfunktionerne. Det er en god metode at anvende, hvis man har lavet en lidt for simpel harmonisering, man ønsker at gøre lidt mere spændende. Nedenfor ses de første to takter i I like the flowers. Øverst har vi en enkel harmonisering med hovedfunktionerne, og nedenfor ser vi den rigtige harmonisering hvor parallelfunktionerne også anvendes. I dette lille eksempel ser vi to standard-variationer: Vi erstatter med T med T-Tp. (Når parallelfunktionen kommer umiddelbart efter hovedfunktionen kalder vi den også for Tonika-afledet eller Taf) Vi erstatter D7 med Sp-D7. Dermed får vi en klassisk akkordforbindelse, som kaldes en II-V-forbindelse.

9 Side 9 Vi kunne også have harmoniseret anden takt med F-G7, da vi skulle harmonisere med hovedfunktioner, og så ville vi i eksemplet med parallelfunktioner i stedet have lavet en anden erstatning: Vi erstatter S med Sp. Det kan vi gøre for at undgå uheldige akkordfølger (især D-S). Endnu en erstatning som ikke bruges her: Vi erstatter D-T med D-Tp. Akkordforbindelsen D-T virker meget tungt, afrundende en kadence. Vi bruger den ofte i start og slutning for at definere tonearten og for at bremse op. Hvis vi ikke ønsker denne opbremsende effekt undervejs kan vi med fordel forsøge at erstatte D-T med D-Tp. Dette kaldes også for en skuffende kadence. Men vi kan også komme ud for at parallelfunktionerne ikke erstatter noget andet at vi simpelthen ikke kan harmonisere med hovedfunktioner alene. I eksemplet nedenfor ligger Am-akkorden og Dm-akkorden i melodien. Parallelfunktioner bruges når det er de eneste akkorder der passer med melodien. Stærke akkordforbindelser eller modal - harmonik. Bag alle disse gode akkordforbindelser ligger der to træk som begge giver stærke akkordforindelser. Akkorder i tonearten der har (faldende) kvintafstand lyder godt. Akkorder i tonearten der har faldende tertsafstand lyder godt. Akkord-kadencer lyder godt især i slutningen af sangen og evt i slutningen af de enkelte linier. Med hensyn til hvor i melodien parallefunktionerne især bruges gælder følgende ledetråd: Ofte bruges flest hovedfunktioner i starten, og så efterhånden flere parallelfunktioner hen gennem satsen. Vi ser ofte at antal akkorder pr takt sættes i vejret hen mod slutningen af sangen (evt linien).

10 Side 10 At indføre parallelfunktionerne gør valgmulighederne væsentlig større når vi skal vælge akkorder. Vi skal nu se en hvordan vi går frem når vi harmoniserer med hovedfunktionerne, parallelfunktionerne og vekseldominanten. En anden måde at harmonisere på er i højere grad at benytte akkorder i trin-afstand. Det giver en svagere og mere stillestående karakter, der i mange sammenhænge kan være spændende, men som i klassisk visestil som hovedregel er for speciel. Da det ikke i så høj grad er bygget op på kvint- og dominant-forbindelser kaldes det ofte for modal-harmonik, der er den type harmonik man benyttede frem til renæssancen, inden funktionsharmonikken blev dominerende. De mange trinvise akkordspring er dog kun et af de typiske træk ved den modale harmonik, så det er mere præcist at sige at harmonikken har et modalt præg. En harmonisering i Harmoniseret med svage akkorder. Bemærks at der ikke er nogen ulovlige parallaller mellem melodi og grundtone. Harmoniseret med stærke akkorder. Et eksempel på færdig vise-harmonisering. I forhold til den oprindelige harmonisering ændres takt 3 fra F til F-Dm. I takt 5 erstattes Bb med Gm. I takt 6 erstattes F med F-Dm. I takt 9 erstattes Bb med Bb-Gm. Opg 10: Hvilke steder i harmoniseringen ovenfor har vi faldende kvintspring? Hvor har vi faldende tertsspring?

11 Side 11 Hvis vi udvalgte steder sætter akkordtempoet op giver det flere muligheder: Bemærk her hvordan vi i takt 4 får kvintforbindelserne i akkordfølgen F-Dm- Gm-C-F. Bemærk hvordan vi i takt 9 får to komprimerede kadencer, der samtidig løser problemet med tonerne på 4 og 4-og i takt 9. Lidt om bastoner I det foregående har vi konsekvent arbejdet med akkorder med grundtonen i bassen. Ud over grundtonen er det især tertsen, der bruges som bastone Vi kan have tertsen i bassen på en akkord, hvis tertsen ikke ligger (længe) i melodien samtidig. Vi vil i denne fremstilling bruge følgende notation, der IKKE er den almindelige i f.eks koralharmonisering: D7/3 dominantseptim-akkord med tertsen i bassen S/5 subdominanten med kvinten i bassen D7/7 dominantseptim-akkord med septimen i bassen [Grunden til dette er dels at det er til at notere i almindeligt tekstbehandling og dels at dette system stemmer overens med den måde vi notere akkorderne. Desuden er det konsekvent i modsætning til det der anvendes i koralharmonisering hvor D7/7 noteres D 2 fordi der er en sekund fra den aktuelle bastone til akkordens grundtone, mens D/3 noteres som D 3 selvom der faktisk er en sekst fra bastonen til akkordens grundtone.]

12 Side 12 I dette eksempel ser vi to standard måder at benytte terts i bassen: I første takt ændres T-D7-T til T-D7/3-T. Det gør at akkordforbindelsen mister noget af sit afrundende præg og det er jo en fordel når vi befinder os i starten af sangen. Det bruges aldrig i den afsluttende kadence. I anden takt ændres T-S til T-T/3-S. Det giver en pæn trinvis overgang til F. Normalt bruges akkorder med tertsen i bassen (sekstakkorder) ikke som den afsluttende på en linie. Undtagelsen er hvis bastonen hurtigt leder trinvist videre som i eksemplet ovenfor. Sekstakkorder bruges normalt ikke i den afsluttende D-T-forbindelse i en sang. Bidominanter Bidominanter er akkorder der ikke er dominant, men som fungerer som dominanter til den efterfølgende akkord (evt dominant-septim), og som ikke kan forklares ud fra hovedfunktionerne i øvrigt. Bemærk at bidominanter altid er durakkorder. (Se eksemplet nedenfor). Da en dominant-akkord altid ligger en kvint over den akkord den fungerer som dominant til, så ser vi at bidominanten til en akkord er den der ligger et skridt til højre i kvintcirklen. Vi har allerede set på den mest anvendte bidominant, nemlig vekseldominanten, der er dominantens dominant. De andre akkorder kan også have bidominanter, der leder hen til dem. Ex: Følgende akkordfølge i C-dur analyseres som C C7 F Em A Dm D G7 C T (D7) S Dp (D) Sp DD D7 T Bemærk at akkorderne C F Em Dm og G7 er diatoniske akkorder (dvs akkorder der er opbygget af skalatoner uden brug af løse fortegn). Akkorderne C7 er ikke en tonika fordi den har 7 er på, men den fungerer som bidominant til den efterfølgende F. Akkorden A er ikke en dominantparallel fordi den er i dur, men den fungerer som bidominant til den efterfølgende Dm (NB! I mol er dominanten i dur selvom der til højre for Dm står Am Akkorden D er ikke subdominantparallel fordi den er i dur. Den fungerer som bidominant til dominanten og den kaldes for vekseldominanten (DD).

13 Side 13 I vores gennemgående eksempel er der et sted vi kunne indføre en bidominant (ud over den vekseldominant, vi allerede har indført). Det er i takt 6 hvor vi kan indføre A som er bidominant til Dm: eller hvis vi lægger tertsen i bassen Lidt om dominant-forudhold. En forudholdsakkord er en akkord, der høres som en ufærdig udgave af den efterfølgende akkord. Forudholdsakkorden indføres på et betonet tidspunkt f.eks. på 1-slaget, og den indeholder dissonanser der efterfølgende skal opløses. Det er populært sagt en akkord, hvor en eller flere toner ikke er faldet helt ned på plads endnu. At vi ved hvor de er på vej hen adskiller dem ikke fra bidominanter, men mens en bidominant sagtens kan ligge ligger flere takter inden den vedereføres så er forudholdsakkorder altid akkorder der skal videreføres i løbet af måske en hel eller en halv takt. I den vise-harmonisering er de mest almindelige forudholdsakkorder dominant-kvart-sekst-forudholdet og dominant-kvart-kvintforudholdet. Kvart-sekst-forudhold: I denne akkordforbindelse analyseres akkorden C/G som en akkord på grundtonen g, og dermed bliver den en forudholdsakkord hvor tonen e skal ned på kvinten d og tonen c skal ned på tertsen h før dominantakkorden G er faldet på plads. I forhold til akkordens grundtone g er det altså følgende bevægelser: sekst til kvint og kvart til terts. Derfor kaldes dette forudhold for et kvart-sekst-forudhold. Vi noterer det som et lille sekstal over et lille 4-tal med en streg hen mod dominanten, eller som nedenfor der er lettere at skrive på computer Akkorder C F C/G G C Funktion T S 6/4 - D T

14 Side 14 Et eksempel på brug af kvart-sekstforudhold i slutningen af Jeg lângtar til Italien Kvart-kvint-forudhold: En anden tæt beslægtet forudholdsakkord er sus-akkorden der også kaldes sus4. Vi ser her at i dette forudhold er der kun en tone der skal bevæge sig ned på plads nemlig kvarten der skal ned til tertsen. Til gengæld opleves det uforløste kraftigere her pga dissonansen mellem kvart og kvint. Dette kaldes derfor et kvart-kvint-forudhold, og det noteres på følgende møde. Også dette forudhold skal introduceres på et betonet tidspunkt f.eks. på 1-slaget. Akkorder C F Gsus G C Funktion T S 5/4 - D T Dominantforudholdsakkorder ligger altid på betonede tidspunkter og der ledes altid op til dominantforudholdet med S eller Sp eller DD I vores eksempel kan vi ikke lave F/c C7 F i sidste takt, fordi det ikke passer med melodien, men vi kan lave et kvart-kvint-forudhold: Csus-C7-F: At forudholdet skal introduceres på betonet tidspunkt betyder f.eks at vi ikke kan lægge F/C på 4-slaget og så opløse det på det efterfølgende 1-slag: Her ligger F/C forkert. Det er ikke et betonet tidspunkt.

15 Side 15 Lidt mere om bastoner I forbindelse med kvart-sekst-forudhold har vi set på akkorder med andre bastoner. Vi kan have septimen i en (bi-)dominant, hvis dissonansen er rigtig forberedt og hvis bassen videreføres trinvist ned til tertsen i den efterfølgende tonika akkord. Dissonansen kan forberedes enten ved at dominanten først ligger med grundtonen som bastone (eks 1) eller hvis subdminanten ligger før så bastonen bliver liggende (eks 2). Endelig kan vi også føre septimen trinvist ned til en Dp (eks 3) bemærk at baslinien er den samme. Eks 1: F G C G7/f C/e Eks 2: Am F C G7/f C/e Eks 3: F G C G7/f Em I vores gennemgående eksempel kunne man overveje teknikken i sidste linie vi får en RIGTIG FLOT baslinie, men der er et problem med melodien der ligger på a på den første 1/8-del. Derfor er det ikke en helt god løsning når alt kommer til alt! Kvinten kan i få tilfælde ligge som bastone uden at det er et dominantforudhold, hvis det er nødvendigt for at fortsætte en trinvis baslinie. Men her er det vigtigt at akkorden før og efter er en almindelig akkord - en akkord med grundtone eller terts i bassen. Det ser vi f.eks i følgende sang en flot trinvis bevægelse fra c ned til f. Bemærk at akkorden C/G (hvor kvinten er i bassen) ikke er et forudhold I vores gennemgående eksempel ser vi også hvordan kvinten i bassen kan opstå, når det giver en gennemgående baslinie. Faktisk er denne basbevægelse så naturlig at vi kan have den uden at ændre akkorden. Det kan vi naturligvis kun gøre, hvis bassen ikke bliver liggende ret længe på den tone der ikke er i akkorden:

16 Side 16 Bassen kan have akkordfremmede toner i bassen hvis der er tale om en trinvis gennemgang i et højt tempo. Opg 11: Lav en funktionsharmonisk analyse af nedenstående harmonisering. Afgør i hvert tilfælde hvor vi ikke har grundtonen i bassen, hvorfor man må bruge denne bastone. Oversigt over harmoniseringsmuligheder. Nedenfor står først harmoniseringen med hovedfunktioner og vekseldominant i øverste linie i skemaet og nedenunder harmonisering med parallelfunktioner også. Den øverste linie er altså ikke en færdig harmonisering den er for simpel. Den nederste linie dermod er en god og sund harmonisering. I de løse kasser nedenfor står en række moduler man kan sætte ind i stedet for de respektive kasser ovenfor. Efterhånden som vi når længere ned kommer bastoner og mere avanceret harmonisering på.

17 Side 17 Den færdige harmonisering i mol. Ved harmonisering i mol skal man huske at dominanten er dur. Molakkorden på 5. trin kan også forekomme - moldominanten. Det er ud over dominanten det samme akkordmateriale som i den parallelle durtonearten. Vi vil i moltonearter ofte komme hurtigere over i parallelakkorderne. Man kan sjældent harmonisere en sang i hovedfunktionerne alene. Ofte vil nogle afsnit i sangen mere eller mindre skifte til durtonearten. Det er de samme akkordforbindelser, der er stærke som I dur-tonearten. Vi kan sagtens bruge vekseldominanten fra durtonearten. Vekseldominanten til moltonearten vil sjælnere blive brugt. [Den formindskede treklang eller firklang på 2. trin kan bruges, men man kan altid bruge subdominanten i stedet.] Opg 12: Harmoniser med hovedfunktioner og parallelfunktioner. Det er de første 8 takter af Masser af succes. Tonearten er Dm. Opg 13: Lav en færdig harmonisering af Vem kan segla

18 Side 18 i andre stilarter I dette kompendium er gennemgået harmonisering i det jeg har kaldt klassisk visestil. Det er en stil der lægger sig op af den harmoniseringsstil vi f.eks. møder i Højskolesangbogen. Rockharmonisering. Ser vi på rockharmonik vil vi enten møde blues-inspireret harmonik, harmonik der er melodisk styret ( Guitar-orienteret rock f.eks. Smells Like Teen Spirits se WH II: s480) eller ballade-præget rock, der ligger tæt op af den harmoniseringstradition, vi har gennemgået i det foregående. Der er en række forskelle: Der er større frihed i akkordvalget. Udgangspunktet er stadig treklange i dur ofte med 7 er på molakkorderne, og ud over det kan vi tilføje mere cremede akkorder som maj7, add9 akkorder, 11 ere (som Gm/C) Vi har generelt et mere afslappet forhold til dissonanser. I rock-harmonisering er det vigtigere at akkordfølgen lyder godt i sig selv. Hvis akkordfølgen er rigtig god har vi et meget afslappet forhold til dissonanser. En harmonisering af Han kommer med sommer i mere cremet rockudgave kunne være: Her er det især takt 3-4 og de sidste 3 takter der falder udenfor den klassiske vise-tradition vi har gennemgået tidligere. Man kunne have valgt at notere alle akkorder som 3-klange og så bare ladet melodien tage sig af akkordudvidelserne. F.eks. kunne vi i næstsidste takt notere et Am og lade melodien ligge på g, og vi kunne notere Bb og lade melodien ligge på a. Det vil så enten være en dissonansbehandling eller et akkordvalg, der er fremmed for den klassiske visetradition.

19 Side 19 Jazzharmonisering. I jazz-harmoniseringer der mange detaljer der kan føres tilbage til den klassiske viseharmonisering, men rammerne er udviddet så voldsomt, at det til en start er svært at se: Akkordgrundlaget er udvidet så vi nu som udgangspunkt arbejder i mindst 4-klange, og det betyder at dissonanser nu er bygget direkte ind i harmonikken. Ud over det er der en væsentlig friere omgang med dissonanser end i den klassiske harmonisering. Endelig er det tonale rum væsentlig mere flydende. Selvom vi måske starter og slutter i samme toneart, så kommer vi som regel gennem akkordfølger der ikke har noget med denne toneart at gøre (II-Vforbindelser og tritonussubstitutioner). Et bud på en harmonisering i jazz-stil: Bemærk at en del takter er ens. Der er nogle markante forskelle. Først og fremmest at alle akkorder udvides til mindst 4-klange. Ud over det vil vi ofte se en mere radikal brug af II-V-forbindelser som f.eks. i takt 1. Delprøveopgaven i harmonisering hvilken stil skal vi harmonisere i? Der er ikke noget krav i delprøve-opgaven om hvilken stil der harmoniseres i, og dermed er der frit slag. Det er bare et krav at harmoniseringen er konsistent. Man kan godt forlade sig på at censorkorpset er meget kompetent, og altså ikke kun vil høre klassisk viseharmonisering, men samtidig må man sige at retsgrundlaget er mere uklart i rockharmonisering, og at man derfor kan komme ud for at forskellige mennesker vurdere samme besvarelse forskelligt. Samtidig skal man gøre sig klart at de viser vi får er skrevet i en klassisk vise-tradition. Det er ikke så langt fra en rock-tradition, men længere fra en jazz-tradition. Det betyder at ikke alle opgaver er lige velegnede til at harmonisere som rock og i mindre grad som jazz. Nogen opgaver!

20 Side 20 Blandede opgaver Opg A1: Harmoniser med hoved- og parallelfunktioner Opg A2: Harmoniser melodien Gud ske tak og lov (fra side 5 - opg6) idet du nu også kan benytte parallelfunktioner. Opg A3: Harmoniser følgende sang:

21 Side 21 Opg A4: Harmoniser følgende sang: Opg A5: Harmoniser følgende sang: Opg A6: Harmoniser følgende sang:

22 Side 22 Opg A7: Harmoniser følgende sang: Opg A8: Harmoniser med hoved- og parallelfunktioner! Melodien er i Emol, men slutter ikke på grundtonen fordi den skal lyde gammeldags. Det er en folkevise-pastiche (pastiche [pa stisj] n, -r (gennem fransk fra ital. Pasticcio postej, afl. Af senlat. Pasta dej) efterligning af ældre litterært arbejde). Opg A9: Harmoniser følgende sang:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Harmonik en toneart og dens akkorder

Harmonik en toneart og dens akkorder Harmonik en toneart og dens akkord Harmonik sammenhængen mellem en toneart og dens akkord, og typiske måd at bruge disse akkord på. Hvis man har en melodi kan kendskab til harmonik hjælpe en til at finde

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening BarberBladet Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening Nr. 1 Februar 2009 Copenhagen Hot Notes i Nordiske Mesterskaber i Sverige Af Gitte Skovgren Copenhagen Hot Notes gjorde det

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen 24 FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen Jan Maegaard Da Ernst Kurth kort efter den første verdenskrig udgav sit epokegørende værk om den romantiske harmonik, l tildelte han Tristan

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Træk af 1700 og 1800-tallets musikteori Svend Hvidtfelt Nielsen

Træk af 1700 og 1800-tallets musikteori Svend Hvidtfelt Nielsen Træk af 1700 og 1800-tallets musikteori Svend Hvidtfelt Nielsen 0. Om musikteoretisk historieskrivning Der foreligger på nuværende tidspunkt adskillige siders litteratur om den vestlige musiktraditions

Læs mere

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til

Læs mere

Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet

Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet EMU/ Den gode stemning / Jens Ulrik Lefmann/Side af 38 Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Vores forståelse af

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Fælles mål og evaluering i musik

Fælles mål og evaluering i musik Fælles mål og evaluering i musik Syng og spil-serien Jesper Gilbert Jespersen Enkle værktøer til målfastsættelse og løbende evaluering med børn til brug for bl.a. elevplaner Du udvælger dine mål og dit

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

I musikken. Af: Esther Silberbauer & Maline Heiberg 9. Kl. Vejleder: Thomas Visby

I musikken. Af: Esther Silberbauer & Maline Heiberg 9. Kl. Vejleder: Thomas Visby I musikken Af: Esther Silberbauer & Maline Heiberg 9. Kl. Vejleder: Thomas Visby Indhold Indledning og problemformulering....3 UD: Cue.5-6 Ud med vores musik..... 7-8 IND: Musikteori...10-11 Hvad er musik?...12-14

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter.

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Brainstorms Brainstorms INSPIRATION Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Sjovt med skråtstillet, skaber dynamik i opslaget. Fed taleboble til små-annoncer.

Læs mere

Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere.

Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere. Fag: Musik A og Tysk A Opgaveformulering: Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere. På baggrund af en litterær analyse og fortolkning af Goethes Erlkönig og Heidenröslein,

Læs mere

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Folkekirkens Kirkemusikskoler Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkesangeruddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRØVERNE 3 2.1 Log in 3 2.2 Lydtjek til lytteprøven 5 2.3 Under prøven 5 3 Prøvens opgaver 7 3.1 Lytteopgaver 7 3.2

Læs mere

www.munkebjergskolen.odense.dk

www.munkebjergskolen.odense.dk ForældreIntra er del af Munkebjergskolens hjemmeside. Her åbnes op for en større, direkte kontakt mellem skole og hjem. ForældreIntra er et lukket univers, som forældrene skal angive brugernavn og adgangskode

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra

Læs mere

Basicon Nodepult. Basicon Nodepult er den moderne afløser for det traditionelle nodestativ, men har derudover en lang række fordele:

Basicon Nodepult. Basicon Nodepult er den moderne afløser for det traditionelle nodestativ, men har derudover en lang række fordele: Basicon Nodepult Programmet Basicon Nodepult henvender sig til musikere, som ofte har behov for at medbringe deres forskellige nodesamlinger til forskellige orkestre. Basicon Nodepult er den moderne afløser

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004 Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 00-00 På dette kursus skal vi med forbillede i Arnold Schoenbergs (-9) kompositioner beskæftige os med dodekafon sats. Det betyder, at emnet ikke

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

KUBB ET SPIL HVOR ALLE KAN DELTAGE. VM-regler

KUBB ET SPIL HVOR ALLE KAN DELTAGE. VM-regler KU ET SPIL HVOR LLE KN DELTGE VM-regler KU ET SPIL MED TRDITION Kubb er et gammelt gotlandsk spil, som kom til på den tid, hvor der fandtes en brændestabel på alle gårde. Man tog ganske simpelt brænde

Læs mere

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Edb-tekstbehandling, præsentation mm Edb-tekstbehandling, præsentation mm I denne lektion skal du: - hente kopier et skærmbillede og sætte det ind i et dokument - beskære billedet, så det passer til dit dokument Der findes specielle programmer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

VOICEWORKS QUICKSTART GUIDE

VOICEWORKS QUICKSTART GUIDE VOICEWORKS QUICKSTART GUIDE Dansk 1 Part 1 En gennemgang af de grundlæggende indstillinger. Opsætning. Start med at forbinde VoiceWorks til dit setup, ved at tilslutte en mikrofon, et MIDI keyboard og

Læs mere

Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin

Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin Opret din egen blog og publicer dit første indlæg med 8 enkle trin NB: Det vigtigste at forstå, når du arbejder med blogs, er at der er et interface, hvor du arbejder og et interface, som læsere/brugere

Læs mere

HJÆLPEMIDLER FOR HANDICAPPEDE Søhedenvej 80, Kirkholt, D-9750 Østervrå Tlf.: (+45) 98 95 42 44

HJÆLPEMIDLER FOR HANDICAPPEDE Søhedenvej 80, Kirkholt, D-9750 Østervrå Tlf.: (+45) 98 95 42 44 Combivox vejledning HMI : 44563 Combivox er et talende ur, der kan indstilles til at fortælle klokken på to forskellige måder: På digital vis eksempel: Kl. er tre:femten. Eller på gammeldags måde eksempel:

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Øvelser rundt på computeren

Øvelser rundt på computeren Øvelser rundt på computeren Kursister med it-færdigheder bør læse øvelserne igennem. Hvis der er elementer, som er ukendte, bør du udføre øvelserne. Hvis øvelserne derimod er kendt information kan øvelserne

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Velkommen til PriMus

Velkommen til PriMus Velkommen til PriMus Med PriMus er det let at skrive,spille og printe din musik, hvad enten detdrejer sig om simple melodier eller et omfattende partitur. PriMus har funktioner, som ikke tidligere er set

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Uhlenbrock Lissy. Banegårdsforvaltning. Leif Bach www.digitaltog.dk

Uhlenbrock Lissy. Banegårdsforvaltning. Leif Bach www.digitaltog.dk Uhlenbrock Lissy Banegårdsforvaltning Leif Bach www.digitaltog.dk Uhlenbrock - LISSY - Banegårdsforvaltning - DK Indledning Denne vejledning refererer til illustrationer og skemaer i den tyske vejledning,

Læs mere

Guide - Sådan opretter du en backup

Guide - Sådan opretter du en backup Guide - Varighed: ca. 10 min Denne guide gennemgår hvordan en backup oprettes i Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen og vil undervejs introducere de grundlæggende indstillingsmuligheder.

Læs mere

Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart.

Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart. Side 1 Gratis program til at transponere lydfil og gemme den, link og vejledning Ole Skou 2009 Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart Gratis program til at transponere

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol Kør godt Spørgeskema til manuel kørestol Spørgsmål Navn (manuel kørestolsbruger) Dato (dag, måned, år) Udfyldte du selv spørgeskemaet? Hvis du fik hjælp til at udfylde skemaet, hvad er navnet på hjælperen?

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Arbejd med lyd i Audacity

Arbejd med lyd i Audacity Arbejd med lyd i Audacity Mange undervisningsprogrammer gør det muligt at tilføje lyd til din produktion. Brugeren kan enten optage hendes eller hans egen stemme og/eller tilføje forskellige lydeffekter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vinkler på m.ånens m.ørke side

Vinkler på m.ånens m.ørke side Vinkler på m.ånens m.ørke side af Carl Christian Møller vinkler 60 grader 180 grader helhed del forhold synsvinkler synlige vinkler prismatisk sprektral prismatik hvidt sort farver lys set hørt lyd impuls

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

CITIZEN TM CX-85. Strimmelregner. Instruktionsmanual

CITIZEN TM CX-85. Strimmelregner. Instruktionsmanual ITIZEN TM X-85 Strimmelregner Instruktionsmanual BESKRIVELSE AF TASTATUR OG KNAPPER... Slettetast (clear entry / clear) Anvendes til at slette et forkert indtastet beløb. Øvrige indhold af hukommelsen

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

GarageBand 09 Introduktion

GarageBand 09 Introduktion GarageBand 09 Introduktion Inkluderer en rundvisning i GarageBandvinduet og trinvise øvelser, som hjælper dig i gang med at fremstille musik og podcasts med GarageBand 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 6

Læs mere

Primus begyndervejledning Lav et Rock arrangement

Primus begyndervejledning Lav et Rock arrangement Primus begyndervejledning Lav et Rock arrangent enne vejledning viser hvordan man laver et Rock arrangent helt fra bunden. 1. Åben PriMus og sæt standardindstillinger. Åben Primus. u bliver muligvis spurgt

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Kortlægning af rækkeafstanden

Kortlægning af rækkeafstanden Kortlægning af rækkeafstanden Fra ryg til forkanten af kroppen: 15 cm Fra ryg til overgangen mellem grønt og gult område: 30 cm Fra ryg til overgangen mellem gult og rødt område: 45 cm Den maksimale rækkeafstand:

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

BEHRINGER E-guitar Foret guitartaske Indstillelig guitarrem Tilslutningskabel (ca. 3 m) af høj kvalitet 3 plektre Vibrato-arm Plakat med diagram over greb Begynderbog til guitar Guitarforstærker Betjeningsvejledning

Læs mere

Programmering af Babysimulator

Programmering af Babysimulator Programmering af Babysimulator Indhold Introduktion... 3 Programmering via computeren... 3 Class... 5 Student... 5 Baby... 6 Start/stop... 6 Schedule order... 6 Quiet Times... 7 Daycare vuggestue... 7

Læs mere

Sjølundkirkens lovsangsarkiv. 22. september 2011

Sjølundkirkens lovsangsarkiv. 22. september 2011 Sjølundkirkens lovsangsarkiv 22. september 2011 Indhold Notater... 4 Alletiders at du er her... 5 Der er en forløser... 6 Der er glæde i Guds hus... 7 Det håb den fred... 8 Din glæde fylder mig... 10 Dit

Læs mere

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling Elevinformation om at gå til terminsprøve Der er terminsprøver i uge 50, hvor 9. årgang skal til FSA-prøver, mens 10. skal til FS10. MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik TIRSDAG

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Vejledning. BCpro / Byggeregnskab En simpel brugerflade med avancerede funktioner. Version 1.0 August 2011. Byggecentrum

Vejledning. BCpro / Byggeregnskab En simpel brugerflade med avancerede funktioner. Version 1.0 August 2011. Byggecentrum Vejledning BCpro / Byggeregnskab En simpel brugerflade med avancerede funktioner Version 1.0 August 2011 Byggecentrum Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion...4 Formålet med denne vejledning...

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Sådan opretter du en backup

Sådan opretter du en backup Excovery Guide Varighed: ca. 15 min Denne guide gennemgår hvordan du opretter en backup med Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen, og undervejs introducere dig for de grundlæggende indstillingsmulighed.

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere